Bjarne Stenger Elholm, projektleder

Transkript

1 Unge Ulovligt alkoholsalg til unge Overvågning af ulovlig alkoholreklame Klag over alkoholreklamer Bjarne Stenger Elholm, projektleder Alkohol & Samfund driver en række projekter, der skal beskytte børn og unge mod drikkepres, for tidlig drikkedebut og alkoholskader..

2 Afrusning og Abstinensbehandling

3 40 % drikkende (1275 opkald fra drikkende) 151 i regulært tilbagefald, 81 beruset 50 skadestue henvisninger, resten til rusmiddelcentre eller ambulatorier

4 Samtidig med fremadskridende bevidsthedssvækkelse er der fare for fatal hypotermi ved lav udenomstemperatur samt gylpen eller opkastning med aspirationspneumoni eller kvælning. Personer med kronisk alkoholmisbrug kan overleve højere promiller. Ved alkoholpromille højere end 3,5 er der risiko for død som følge af respirations- og kredsløbssvigt, men ved blandingsforgiftninger kan en betydeligt lavere alkoholpromille være dødelig.

5

6 Brug af sundhedsvæsenet Brug af sundhedsvæsenet Alkoholrelaterede hospitalskontakter blandt borgere over 15 år. Somatiske skadestuebesøg relateret til alkohol Kontakt til hospitalet på grund af alkohol Det svarer i gennemsnit til 28 alkoholrelaterede kontakter pr borgere Der er årligt ca og Der er årligt ca og blandt henholdsvis mænd og kvinder. Antallet af somatiske skade stuebesøg er højest blandt de årige og de årige for både mænd og kvinder unge i alderen år af de årige havde kontakt til hospitalet på grund af akut beruselse/alkoholforgiftning Kontakt med hospitalet på grund af en alkohol relateret diagnose Årlige somatiske indlæggelser relateret til alkohol Årlige psykiatriske indlæggelser relateret til alkohol. Ekstra lægekontakter blandt hhv. mænd og kvinder? ældre borgere i alderen 65 år eller derover Det svarer til, at omkring 6 ældre borgere pr indbyggere på 65 år og derover har haft en alkohol relateret kontakt til hospitalet. ca og ca og blandt henholdsvis mænd og kvinder. højest blandt de årige for både mænd og kvinder ca ca Antal - let er højere blandt mænd end blandt kvinder, og højest i aldersgruppen år. Psykiatriske indlæggelser relateret til alkohol udgør 18,7 procent af alle psykiatriske indlæggelser Der er årligt og , som drikker over højrisikogrænsen, sammenlignet med de borgere, der drikker under højrisikogrænsen.

7

8 Og Omkring hver 10 alkoholafhængige har brug for afrusning, som en del af deres alkoholbehandling Den typiske behandling er på cirka 1,5 døgn 68 % af de danske kommuner havde i 2012 afrusning i kommunalt regi Kilde: Statens Institut for Folkesundhed Regioners afrusninger ca. 3000/år, Private: mere end 800 kilde: Pilotundersøgelse Alkolinjen 2018

9 Hvordan ser det ud hos jer?

10 Fysiologi GABA receptoren er bremsen Glutamat/NMDA receptoren er speederen Abstinenssymptomer er en hjerne der er løbet løbsk uden bremser.. Normal Kronisk alkohol Akut alkohol Abstinens 10

11 Hvor mange % der oplever specifikke abstinenssymptomer Kramper Rystelser Forbigående hallucinationer Indre uro, hjertebanken forvirring og forstyrret sanseopfattelse Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6

12 12

13 Kindling

14 Afhængighed 3 af 6 symptomer sammenhængende i mindst én måned eller gentagne gange indenfor de seneste 12 måneder Trang til stoffet ( craving ) Svækket evne til at kontrollere indtagelsen, standse eller nedsætte forbruget Abstinenssymptomer ved ophør/reduktion eller indtagelse for at undgå symptomer Toleransudvikling Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug Fortsat forbrug mod bedre vidende

15 Abstinenstilstand som følge af alkoholbrug F10.3 ICD 10 A. Ophør eller nedsættelse af alkoholforbrug som har været stort og langvarigt. B. To eller flere af følgende symptomer udviklet indenfor få timer til få dage efter A/ : 1. Autonom hypereaktivitet (sved eller puls>100) 2. Øget hånd tremor 3. Søvnproblemer 4. Kvalme og opkastning 5. Forbigående syns-, berørings-, eller høre-hallucinationer eller illusioner 6. Psykomotorisk agitation 7. Angst 8. Kramper C. Symptomerne skal medføre klinisk signifikant ubehag eller funktionsnedsættelse. D. Symptomerne må ikke være forårsaget af andre medicinske tilstande eller psykiatriske lidelser.

16 Abstinenssymptomer Classic Sved Tremor Motorisk uro Pulsstigning Bevidsthedsforstyrrelser Feber Hallucinationer Abstinenssymptomer differentialdiagnoser Infektioner Sepsis hepatisk encephalopati kranietraumer hjerneskade neurologisk lidelse hypoglycæmi 16

17 Abstinens symptomer Hvad skal der til? Alkohol afhængighed Abstinens: Frivillig Traumer Sygdom Hall, et al. The Alcohol Withdrawal Syndrome. Lancet, 1997;349:

18 Hvad sker der før en afrusning En beslutning tages Af en selv Af andre Efter samtale med andre Henriette Zobel fik et tilbagefald: - Jeg var skamfuld

19 Hvad er en afrusning???? Et terapeutisk begreb? En alkoholforgiftning der ophører En faldende promille Ingen afrusning uden videre abstinensbehandling (Abstinenser)AWS- begynder når promillen falder

20 Behandlingsstrategi Reducere symptomer Forebygge kramper Forebygge delirium tremens Forebygge komplikationer

21 Formål Beslutningen om at blive ædru bliver lettere Forebygge delir (dødelighed behandlet 1%) Reducere kindling Reducere sværhedsgrad af følgende abstinenssymptomer Kramper Delir Abstinensbehandling Mål Bringe patienten til ro Sove Få timer Mindske ubehag Lette overgang til ambulant behandling eller / give tillid til at de kommer igen i rusmiddelscenteret

22 Abstinenssymptomer Classic Sved Tremor Motorisk uro Pulsstigning Bevidsthedsforstyrrelser Feber Hallucinationer Abstinenssymptomer differentialdiagnoser Infektioner Sepsis hepatisk encephalopati kranietraumer hjerneskade neurologisk lidelse hypoglycæmi 22

23 Scoreskemaer indlagte The Windsor Clinic Alcohol Withdrawal Assessment Scale (Metcalfe etal., 1995) The revised 10 item Clinical InstituteWithdrawal Assessment (CIWA-Ar) Scale (Nuss et al., 2004; Sullivan et al.,1989) The revised 8-item Clinical Institute Withdrawal Assessment(CIWA-AD) (Reoux et al., 2006), The Alcohol Withdrawal Symptom Checklist (Pittman et al., 2007) The AWS scale (Wetterling et al., 1997).

24

25 Abstinensbehandling Ambulant Lille abstinens Få eller ingen symptomer Puls < 100 Medicinpåvirket efter 1. døgn Dag Risolid Udl. Klokken dato Mg Stor abstinens Hovedreglen + symptomer Kendt fra tidligere Dag Risolid Udl. dato Klokken Mg

26 Elholm,B., Becker, U, et al: A psychometric Validation of the Short Alcohol Withdrawal Scale(SAWS) Alcohol and Alcoholism Vol. 45, No 4 pp Elholm,B., Becker, U, et al: Alcohol Withdrawal Syndrome. Symptom-triggered versus fixed-schedule treatment in an outpatient setting. Alcohol and Alcoholism Vol. 0, pp1-6, 2011 Ambulante: SAWS 0..Ingen, 1.. Let 2..Middel, 3..Svære Dag Dato Angst/ængstelig Søvnforstyrrelser Hukommelsesbesvær Kvalme Indre uro Rysten Følelse af forvirrethed Sved Dårligt humør/ skidt tilpas Hjertebanken Sum

27 Skriv i nedenstående skema hvor mange tabletter du har taget og hvornår. Har du brug for ekstra medicin så kontakt personalet Dag Risolid/Klopoxid Afrusning: Mg stk taget ialt dato tbl Risolid 25 mg medgives Selvscoring 1. Ædru dag: Scoring > tbl 25 mg medgives Følgende dage: Scoring > 12 Foregående dags dosering + 4 tbl 6. Ædru dag Score < 12 Behandling stoppes

28 Multiple admissions for alcohol withdrawal J. Hosp. Med October;7(8): Scott A. Larson, MD, PhD, M. Caroline Burton, MD, Deanne T. Kashiwagi, MD, Zachary P. Hugo, MD, Stephen S. Cha, MS, Maria I. Lapid, MD ( Mayo Clinc) Patienter med flere indlæggelser til afrusning havde flere medicinske lidelser: Der var flere med diabetes, hjerte-kar lidelser. De havde også højere abstinensscoringer, hvilket tyder på alvorligere abstinenssymptomer.

29 Hvor afruser man idag Hjemme( via egen læge og udkørende teams) Hospitaler/Sygehuse Ambulatorier og Rusmiddelcentre Forsorgshjem( Saxenhøj, Plejeafdelingen Skovvang, Kvistgård etc. (private)døgnbehandlingstilbud.ringgaarden, Sydgaarden(KFUM), Blå Kors Taastrup, Tjele, Alfa etc. Botilbud? Plejehjem?

30 Slut med at sove brandert ud på sygehuset Når svært alkoholiserede patienter skal have hjælp til afrusningen, så vil det ikke længere foregå på Region Sjællands sygehuse. Derfor åbner forsorgshjemmet Saxenhøj i dag(2015) en ny alkohol-afdeling. SOCIAL MEDICINSK AFDELING Socialmedicinsk afdeling åbnede 1. april 2015 og er organisatorisk placeret under Forsorgshjemmet(Saxenhøj). Afdelingen henvender sig til borgere med alkoholproblemer, idet der tilbydes ophold med henblik på afrusning under støttende og omsorgsgivende forhold. Afdelingen har egen læge tilknyttet og alle indskrivninger foregår ved en lægesamtale. Personalet i afdelingen består af en ligelig fordeling af socialpædagoger og social- og sundhedsassistenter, samt en sygeplejerske. Der er døgnbemanding. (9 pladser indlæggelsestid op til 21 dg), venteliste SKOVVANG Plejeafdelingen på Forchhammersvej er en mindre afdeling beregnet til korterevarende intensive plejeophold (ca. to uger). Der er otte pladser Afrusnings-/afgiftningstilbud: Skærmet ophold på Sygeafdelingen af dages varighed med medicinsk hjælp til abstinensbehandling, lægelig afklaring og behandling/aktivitet ved fysioterapeut. Efter opholdet er der mulighed for yderligere screening/afklaring i Sygeafdelingens rammer.

31 Hvordan afruser man? Medicinsk- fortrinsvis med Chlordiazepoxid (Risolid, Klopoxid), men også med Fenemal

32 Hvilke kompetencer bør man have? Hvordan ser det ud hos jer?

33 Akut alkoholbehandling I afrusningen skal den alkoholafhængige informeres om abstinenssymptomer, og hvordan de behandles, ubehandlede abstinenssymptomer forstærker patientens afhængighed Derved forlænges tilbagefaldet, hvilket er yderligere demotiverende for drikkeophør og fortsat alkoholbehandling.. Patienten bør ikke udsættes for en kold tyrker, hvor vedkommende gennemlever ubehandlede abstinenser.. Behandlingen af abstinenssymptomer er en sundhedsfaglig opgave og kan i de fleste tilfælde gennemføres ambulant med kontrol dagligt eller med få dages interval. En mindre del af patienterne kræver indlæggelse Kilde: Kvalitet i alkohol-behandling SST 2008

34 Dobbeltdiagnoser Såfremt patienten har psykiatrisk eller somatisk co-morbiditet, dårligt socialt netværk eller anamnese med mislykkede forsøg på ambulant afrusning/abstinensbehandling, er sandsynligheden for gennemførelse af ambulant abstinensbehandling mindre, og disse patienter bør indlægges Kilde: Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering SST 2006

35 Hvilken form for hjælp søger du? Klik på den beskrivelse der passer bedst på din situation: Aabenraa Assens Billund Esbjerg Faaborg- Midtfyn Fanø Fredericia Rusmiddelcente r Aabenraa Reberbanen Aabenraa Assens Misbrugscenter Dærupvej Glamsbjerg Nærbehandling en Vestergade Grindsted Alkoholbehandli ngen Skolebakken Esbjerg Ø Alkoholbehandli ngen Nørregade Fåborg Alkoholbehandli ngen Skolebakken Esbjerg Ø Alkoholbehandli ngen Fynsgade 10b 7000 Fredericia www www www www www www www

36 Hvad kan du gøre som: Beslutningstager alkoholbehandling Lav aftaler med den lokale medicinske/psykiatriske afdeling Da 10 % af dine borgere får brug for indlæggelse til afrusning x en eller flere I løbet af et behandlingsforløb 68% af kommunerne varetager selv abstinensbehandling

37 Det skal understreges, at den regionale behandlingspsykiatri ikke må afvise at udrede eller behandle borgere med en behandlingskrævende psykisk lidelse med den begrundelse, at de har et stofmisbrug/alkoholafhængighed. Ligeledes må kommunen ikke afvise at udrede eller behandle personer med stofmisbrug/alkoholafhængighed med den begrundelse, at de har en psykisk lidelse. Kilde: Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner Sundhedsstyrelsen, 2014

38 Afrusning/Abstinensbehandling, Visitation Indlæggelse med AMA Svære abstinenssymptomer Sved Tremor Feber Hallucinationer Bevidsthedspåvirkning Svær indre uro Mislykket ambulant afrusning (typisk gentagne gange) Tidligere kramper/delir Psyk./med. comorbiditet Alle med promille > 3 Til fare for sig selv Indlægges psyk. Modtagelse Truende delir Syns- og/eller hørehalucinationer Bevidsthedsplumring Desorientering Angst Svær motorisk uro Feber Takykardi Suicidal truende Støjende og aggressive Psychiatria major diagnose

39 Modtagelse af akut patient En akut patient bør modtages i neutrale omgivelser, som ikke bidrager til at stigmatisere den pågældende dvs. i et miljø, der kan sammenlignes med andre steder, hvor borgerne er i kontakt med offentlige myndigheder. Et vigtigt led i den videre behandling er, at behandlingsstedet etablerer og vedligeholder en terapeutisk alliance. Behandleren skal med indføling sikre sig de nødvendige diagnostiske og behandlingsrelaterede oplysninger og etablere et tillidsforhold til patienten og personer, der er vigtige for patienten. Behandleren bør også stå til rådighed, hvis der senere opstår kriser. Mange patienter, der henvender sig i det akutte forløb, er enten berusede eller har abstinenssymptomer. For at kunne etablere en behandlingsalliance er det vigtigt, at behandlingsorganisationen kan håndtere disse symptomer. Heri indgår også det at have en holdning til og en plan for behandling af berusede patienter.

40 Akut alkoholbehandling I afrusningen skal den alkoholafhængige informeres om abstinenssymptomer, og hvordan de behandles, ubehandlede abstinenssymptomer forstærker patientens afhængighed. Patienten bør ikke udsættes for en kold tyrker, hvor vedkommende gennemlever ubehandlede abstinenser. Derved forlænges tilbagefaldet, hvilket er yderligere demotiverende for drikkeophør og fortsat alkoholbehandling.. Behandlingen af abstinenssymptomer er en sundhedsfaglig opgave og kan i de fleste tilfælde gennemføres ambulant med kontrol dagligt eller med få dages interval. En mindre del af patienterne kræver indlæggelse Kilde: Kvalitet i alkohol-behandling SST 2008

41 Akut alkoholbehandling, cont. Den akut berusede patient kræver beroligelse og pasning i trygge og overvågede omgivelser sammen med indsatsen for at formindske den eksterne stimulation og test af orientering og virkelighedssans.. Samtidig har det betydning, at man i den akutte fase på hensigtsmæssig vis kan indgå i en motiverende dialog med patienten, efterhånden som vedkommende bliver klar til det..

42 Akut afrusning og akut abstinensbehandling En optimal abstinensbehandling er vigtig, fordi.. en forværring af fremtidige abstinensreaktioner formentlig vil afholde patienterne fra drikkeophør og derved forlænge tilbagefaldet og være demotiverende for drikkeophør.. Den vigtigste risiko faktor for udvikling af komplikationer til abstinenssymptomer var manglende erkendelse( hos personalet) af abstinenserne ved indlæggelse. Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering SST 2006

43 Abstinensbehandling Understøttende behandling Rolige omgivelser Hydrering - Kan have stort væskeunderskud (6 L) Elektrolyt korrektion Ernæring Pleje Monitorering (abstinenssymptomer) Holbrook A, et al. Diagnosis and management of acute alcohol withdrawal. CMAJ, 1999: 160: Erwin, et al. Delirium Tremens. Southern Medical Journal, 1998: 91:

44