Afrusning i Skanderborg Rusmiddelcenter. En evaluering af tilbuddets virkninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrusning i Skanderborg Rusmiddelcenter. En evaluering af tilbuddets virkninger"

Transkript

1 Afrusning i Skanderborg Rusmiddelcenter En evaluering af tilbuddets virkninger Marts 2015

2 Indhold 1. Konklusion og anbefalinger Indledning Evalueringens formål Design Datagrundlag Ambulant afrusning Baggrund og formål Organisering og tilrettelæggelse Målgruppen Borgere, der ikke er tilknyttet medicinsk eller psykosocial alkoholbehandling Borgere i psykosocial alkoholbehandling Borgere i stabiliserende og skadesreducerende behandling Borgere der ikke ønsker psykosocial eller medicinsk alkoholbehandling Effekten af afrusning Øget tilgang til behandling Færre dage med problemer med alkohol Styrket sundhedstilstand Et sammenhængende forløb Virker det? Afledte virkninger Samarbejdet med de praktiserende læger Et sundhedsfagligt fokus Sygeplejersken som den ekstra behandler Samfundsøkonomiske gevinster Økonomiske gevinster ved alkoholbehandling Udgiften til forsorgshjem Kan det betale sig? Litteraturliste

3 1. Konklusion og anbefalinger Den etablerede Skanderborg Rusmiddelcenter et tilbud om afrusning målrettet borgere med behov for hjælp til at ophøre med at drikke eller til at nedsætte et stort alkoholforbrug. I denne rapport foreligger en evaluering af tilbuddet. Hensigten med evalueringen har været at klarlægge virkningerne af afrusningstilbuddet tilsigtede som utilsigtede herunder tilbuddets økonomiske effekter. Evalueringsrapporten skal danne baggrund for en beslutning om, hvorvidt tilbuddet skal i idriftsættes. Overordnet set viser evalueringen en klar tendens til, at afrusningstilbuddet lever op til sit formål. Således tyder meget på, at flere er kommet i behandling, samt at tilbuddet giver færre dage med problemer med alkohol, hurtigere standser tilbagefald, forbedrer den enkeltes sundhedstilstand og skaber sammenhæng mellem den medicinske og psykosociale behandling. Evalueringen er dog ikke i stand til at slå endegyldigt fast, at det forholder sig sådan. Den manglende målbare effekt kan tolkes på forskellig vis. På den ene side kan det være et udtryk for, at et afrusningstilbud i Skanderborg Rusmiddelcenter ikke forbedrer borgernes behandlingsmuligheder væsentligt set i forhold til tidligere, hvor borgere blev afrust hos de praktiserende læger eller på forsorgshjem. På den anden side kan den manglende målbare effekt skyldes design- eller datamæssige begrænsninger. Der er for evaluators vedkommende ingen tvivl om, at evalueringen hviler på et spinkelt datagrundlag med kun et års dataindsamling og det i tilbuddets første leveår, som må forventes at være præget af implementeringen. Endvidere lider evalueringen under, at der ikke er adgang til en sammenlignelig referencegruppe. De spæde resultater, som evalueringen finder, skal derfor ses i sammenhæng med forskning på området. Sammen med KL s anbefaling vidner det om et tilbud af høj relevans. Når de økonomiske effekter ved afrusning betragtes nærmere, konstateres det først og fremmest, at behandling betaler sig. Som det påpeges på baggrund af en analyse af Sundhedsstyrelsen, er der en potentiel årlig samfundsøkonomisk gevinst på ca kr. per borger, der påbegynder behandling. I det omfang borgeren færdigbehandles, er der en mulig yderligere besparelse på kr. årligt. Men det konstateres også, at det er svært at påvise direkte økonomiske effekter af afrusningstilbuddet. Der er dog ingen tvivl om, at tilbuddet indebærer besparelser. Hvis vi forestiller os rent hypotetisk at de ni borgere, som ikke var i behandling, før de blev afrust, alene fortsætter i behandling, som følge af afrusningstilbuddet, har tilbuddet medført en besparelse på kr. i Desuden kan det ud fra data udledes, at tilbuddet i mindst et tilfælde har forkortet et hospitalsophold og i en række øvrige tilfælde forebygget indlæggelser. Dertil kommer, at afrusningstilbuddet i nogle situationer kan gøre det ud for afrusning på forsorgshjem, som kan koste Skanderborg Kommune op til Til trods for at afrusningstilbuddet indeholder potentiale til væsentlige besparelser, er det vigtigt at holde fast i, at tilbuddet er iværksat, som følge af klare behandlingsmæssige og sociale fordele, og at det også evalueres her ud fra. Som beskrevet i afsnit 3, er tilbuddet tilrettelagt ud fra både et sundhedsfagligt og socialt perspektiv. I det sundhedsfaglige perspektiv er fokus på at sikre en optimal afrusning og abstinensbehandling, som er afgørende for at undgå komplikationer, forværring af eventuelt fremtidige abstinenssymptomer og fastholde borgeren i behandling. I det sociale perspektiv er fokus på den enkelte borgers livsduelighed og oplevelse af at kunne mestre eget liv gennem motiverende samtaler, hvilket er med til at bygge bro til den videre alkoholbehandling. Evalueringen viser, at begge ben er lige vigtige for afrusningstilbuddets resultater. Dog opfordrer evaluator til, at det overvejes, hvordan den sociale og motiverende del kan styrkes, uden at det sker på bekostning af det sundhedsfaglige perspektiv, da det i høj grad er dette, der gør, tilbuddet til noget 2

4 andet og mere end den afrusning, borgeren oplever ved de praktiserende læger og på forsorgshjem. Evalueringen viser desuden, at målgruppen til afrusningstilbuddet kan inddeles i fire kategorier. Denne inddeling tydeliggør, at det er meningsløst at forvente samme resultater fra alle borgere, som gennemgår en afrusning. Det fremgår, at gruppen af borgere, som er i behandling før afrusningen, opnår de bedste resultater behandlingsmæssigt set. Dog oplever de borgere, der er i stabiliserende og skadesreducerende behandling også væsentlige resultater, men på et andet niveau. Som evalueringen viser, handler det for disse borgere ikke om at opnå afholdenhed eller reduceret forbrug, men om at blive stabiliseret kortvarigt for at undgå indlæggelse på kort og langt sigt. I modsætning til disse målgrupper er der en gruppe af borgere, som ikke er i behandling før afrusningstidspunktet. Endelig er der en mindre gruppe af borgere, som ikke ønsker anden behandling end afrusning. Set i sammenhæng med afrusningstilbuddets formål om at øge tilgangen af borgere til alkoholbehandlingen kan det være centralt at styrke indsatsen overfor disse målgrupper for at kunne tiltrække flere borgere, der ikke er i behandling. Det skal fastslås, at alle fire grupperinger udgør centrale målgrupper, og at de hver og en er tilbuddets eksistensgrundlag. Ikke desto mindre kan det være værd at overveje, hvordan hver enkel målgruppe skal prioriteres, og om der skal udvikles særtilbud til visse målgrupper. Endelig kan evalueringen vise, at afrusningstilbuddet har affødt en række positive, afledte virkninger, henholdsvist et øget samarbejde med de praktiserende læger, et styrket sundhedsfagligt perspektiv i Skanderborg Rusmiddelcenter samt et mere finmasket sikkerhedsnet under de allermest udsatte borgere, hvilket sandsynligvis er medvirkende til, at frafaldet fra behandlingen mindskes. Det peger på, at værdien af afrusningstilbuddet rækker ud over tilbuddets umiddelbare behandlingsmæssige og økonomiske effekter. Samlet set bidrager afrusningstilbuddet til, at borgere påbegynder og gennemfører behandling i Skanderborg Rusmiddelcenter. Fokus på mestring, livsduelighed og tværfagligt samarbejde er i tråd med Skanderborg Kommunes Sundhedspolitik en af de vigtigste årsager hertil. Måske vigtigst af alt er det, at tilbuddet er med til at sikre lige adgang til sundhed. I dette perspektiv er afrusningstilbuddet medvirkende til at øge udsatte borgeres mulighed for at udfolde deres livspotentiale. Med udgangspunkt i evalueringsrapporten anbefales følgende: - At afrusningstilbuddet etableres som en fast, integreret del af Skanderborg Rusmiddelcenters tilbud - At afrusningstilbuddets formål, mål og indhold revideres ud fra de fire målgrupper - At det overvejes, hvordan markedsføring og rekrutting til tilbuddet kan styrkes i endnu højere grad 3

5 2. Indledning Skanderborg Rusmiddelcenter etablerede den 1. januar 2014 et tilbud om ambulant afrusning målrettet borgere, som ønsker og har behov for hjælp til at ophøre med at drikke eller til at reducere et stort alkoholoverforbrug. Tilbuddet forløber i en projektperiode på 2,5 år. Afrusningstilbuddet består af abstinensbehandling samt et tilbud om B-vitaminskud og antabus. I afrusningstilbuddet ligger også et tilbud om kortere sundhedsfaglige samtaler, der ud over alkoholforbrug og -vaner blandt andet berører ernæring, søvnmønster og rygning. Formålet med afrusningstilbuddet er primært at understøtte et drikkeophør eller reduceret forbrug samt at sikre et sammenhængende og fleksibelt forløb mellem afrusningsfasen og den psykosociale alkoholbehandling i Skanderborg Rusmiddelcenter. Derudover har tilbuddet til formål at øge tilgangen af borgere til alkoholbehandling i Skanderborg Rusmiddelcenter samt at styrke den enkelte borgers sundhedstilstand med afsæt i borgerens alkoholvaner. For at undersøge hvorvidt tilbuddet lever op til sit formål et år efter implementering, har Skanderborg Rusmiddelcenter ønsket en evaluering af tilbuddet. Evalueringen er foretaget som en intern evaluering og skal danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt der skal ske en idriftsættelse af tilbuddet efter projektperiodens udløb. 2.1 Evalueringens formål Evalueringen har to formål. For det første skal evalueringen afdække, i hvilket omfang og hvordan tilbuddet om ambulant afrusning lever op til sit formål, herunder om flere borgere kommer i behandling for alkoholproblemer, oplever færre dage med problemer alkohol efter afrusningen og en forbedret sundhedstilstand. Det vil ligeledes blive undersøgt, hvorvidt afrusningstilbuddet medvirker til at skabe sammenhæng mellem den medicinske og psykosociale behandling. For det andet skal evalueringen belyse, om omkostningerne ved at tilbyde afrusning står mål med samfundsmæssige gevinster. Evalueringens formål er udmøntet i følgende spørgsmål: 1. Virker tilbuddet om afrusning i forhold til tilbuddets opstillede målsætninger? a. Medfører afrusningstilbuddet en øget tilgang af behandlingssøgende borgere til Skanderborg Rusmiddelcenter? b. Oplever borgerne efter endt afrusning færre dage med problemer med alkohol? c. Forbedres borgernes sundhedstilstand? d. Medvirker afrusningstilbuddet til at skabe sammenhæng mellem den medicinske og psykosociale behandling? 2. Hvilke afledte virkninger har tilbuddet? a. Har afrusningstilbuddet resulteret i mindre frafald fra alkoholbehandlingen i Skanderborg Rusmiddelcenter? 3. Hvad koster et overforbrug af alkohol Skanderborg Kommune? 4

6 Som følge af evalueringens fokus vælges en effektevaluering i kombination med en costbenefit- analyse. 2.2 Design Det optimale design til at undersøge, hvorvidt der er en effekt af tilbuddet ambulant afrusning, ville havet været et randomiseret, kontrolleret forsøg, hvor der var sket en tilfældig udvælgelse af borgere til afrusningstilbuddet og borgere til en kontrolgruppe. Et sådan design er imidlertid ikke muligt af åbenbare etiske og sundhedsmæssige grunde. Derfor er eneste mulighed at gennemføre effektmålingen ved hjælp af før- og eftermålinger. Før- og eftermålingerne anvendes i nærværende evaluering til at undersøge, hvorvidt der er sket en ændring for den enkelte borger før og efter afrusningen i forhold til antallet af dage med problemer med alkohol, behandlingstilbud og sundhed. Her er det primære effektkriterium altså, om borgeren, der er blevet afrust, oplever en forandring. En ulempe ved før og eftermålinger er, at det ikke er muligt at vurdere, hvorvidt eventuelle ændringer skyldes indsatsen eller andre forhold. Denne usikkerhed vil der blive taget højde for i evalueringens konklusioner. Et andet forbehold ved før- og eftermålinger er, at der kan være frafald eller ufuldstændige follow-up målinger. Dette er, som der senere vil blive vist, tilfældet med nærværende undersøgelse, hvilket igen er med til at understrege, at det kan være svært at drage entydige konklusioner på baggrund af analyserne. Evalueringen inddrager desuden en cost-benefit-analyse for at belyse afrusningstilbuddets økonomiske effekter. I sin rendyrket form sammenligner cost-benefit-analyser udgifterne ved en given indsats med indsatsens økonomiske effekter på kortere og længere sigt. Det vil sige, at effekterne omregnes til en økonomisk værdi i kroner. Eksempelvis kunne en sådan analyse vise værdien i kroner af, at borgere oplever 50 pct. færre dage med problemer med alkohol efter endt afrusning. Desværre foreligger der ikke sådanne beregninger. Selvom det ikke er muligt at gennemføre en egentlig cost-benefit-analyse af afrusningstilbuddet, er det alligevel muligt at danne sig et indtryk af, om tilbuddet indebærer samfundsøkonomiske gevinster. Til at gøre dette inddrages beregninger af, hvad et alkoholoverforbrug koster Skanderborg Kommune i meromkostninger. Beregningerne er foretaget af Sundhedsstyrelsen og viser kommunale omkostninger relateret til alkoholoverforbrug ved to grupper af alkoholoverforbrugere. Den første gruppe består af borgere med et overforbrug af alkohol, som er identificeret på baggrund af registreringer i Landspatientregisteret med en alkoholrelateret diagnose 1. Den anden gruppe består af borgere, der har modtaget alkoholbehandling og/eller medicinsk behandling for alkoholproblemer identificeret på baggrund af det Nationale Alkoholbehandlingsregister og ved oplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret om behandling med antabus eller campral 2. I evalueringen anvendes analyserne under den formodning, at de to grupper er sammenlignelige. Det formodes dermed, at de to grupper ville have samme forbrug af kommunale ydelser, sundhedstilbud, praktisk hjælp med mere, hvis den første gruppe af borgere også modtog behandling for deres alkoholoverforbrug præcis som den anden gruppe. Denne del af evalueringen bygger dermed også på en vis usikkerhed. 1 Sundhedsstyrelsen (2013 a): 7 2 Ibid. 5

7 2.3 Datagrundlag Evalueringen er baseret på kvantitativt og kvalitativt data. De kvantitative data stammer fra spørgeskemaer til borgere, der er blevet afrust i perioden I alt er der blevet afrust 33 borgere, som til sammen har fået 49 afrusninger. Borgerne har fået udleveret et spørgeskema, når de påbegynder afrusningen, en måned efter afrusningen er afsluttet og igen et halvt år efter afrusningen er afsluttet. Som følge af at spørgeskemaerne var forsinket, har borgere, der blev afrust januar og februar måned, dog ikke udfyldt spørgeskemaerne. I stedet er oplysninger om disse borgeres alkoholforbrug indhentet efterfølgende på baggrund af journalnotater udfyldt af sygeplejerskerne, der varetager afrusningstilbuddet, eller borgernes faste behandler. I alt findes der data for 45 ud af 49 afrusningsforløb, dog er det langt fra alle forløb, hvor der eksisterer opfølgningsdata. Således er der 18 forløb, hvor der er foretaget en opfølgning efter en måned, mens der kun er elleve forløb, hvor der både er foretaget opfølgning efter en og seks måneder. Dette er med til at reducere datagrundlaget betragteligt. Det lave antal opfølgninger skal ses i lyset af, at en del borgere er blevet afrust anden eller tredje gang inden for et halvt år, og som følge heraf har besvaret et nyt intro-spørgeskema. Derudover er dataindsamlingen kun foregået over et år, hvorfor det kun har været muligt at få anden opfølgning på borgere, der er afrust før august Ydermere har nogle borgere ikke været i stand til at besvare spørgeskemaerne grundet manglende kognitive evner. De kvalitative data stammer fra et semi-struktureret interview med de to sygeplejersker, som har været ansvarlige for afrusningstilbuddet. Interviewet har haft til formål at afdække, hvilke virkninger sygeplejerskerne oplever, at tilbuddet har affødt. Interviewet har primært centret sig om følgende emner: Målgruppen, indholdet i afrusningsforløbet, tilbuddets umiddelbare resultater, sammenhængen til den psykosociale behandling samt samarbejdet med de praktiserende læger. Interviewet havde en varighed er cirka 1,5 time og er blevet fulgt op af kortere afklarende samtaler. Endelig bygger evalueringen på en desk-undersøgelse, som har haft til formål at afsøge eksisterende viden om afrusning og abstinensbehandling. 6

8 3. Ambulant afrusning 3.1 Baggrund og formål Det skønnes, at cirka 85 procent af borgerne, der er i behandling for alkoholproblemer i Skanderborg Rusmiddelcenter, er afhængige af alkohol, samt at 75 procent af disse oplever abstinensreaktioner ved tilbagefald. Endvidere skønnes det, at cirka hver ottende af de borgere, der henvender sig i Skanderborg Rusmiddelcenter med ønske om behandling, har abstinenser eller er så berusede, at drikkeophør vil medføre abstinenssymptomer. Abstinenssymptomer optræder efter ophør eller nedsættelse af et langvarigt forbrug af alkohol og dækker over rysten, hjertebanken, uro, kvalme/opkast, utilpashed, sved, angst, hovedpine, søvnløshed, tankemylder, kramper, høj puls, muskelsmerter, irritabilitet og rastløshed. I svære tilfælde udvikles let temperaturforhøjelse og senere eventuelt deliriøse symptomer (forvirring og hallucinationer). Delirium er livstruende med en dødelighed op til 20 procent. 3 Forskning har vist, at ubehandlede abstinenssymptomer øger risikoen for forværring af fremtidige abstinenssymptomer og for delirium. Desuden tyder forskning på, at ubehandlede abstinenssymptomer forstærker personens alkoholafhængighed. 4 Manglende behandling af abstinensreaktioner kan således afholde personer fra drikkeophør eller fra at standse et tilbagefald, hvilket er yderligere demotiverende for drikkeophør og fortsat alkoholbehandling. Dertil kommer, at beslutningen om at forblive ædru er nemmere uden abstinenssymptomer og har større udsigt til at lykkes. Ifølge KL, er der brug for et skærpet fokus på den medicinske misbrugsbehandling i landets rusmiddelcentre for at sikre optimal behandling af borgere med abstinenssymptomer. 5 Den medicinske behandling kan i samspil med den psykosociale behandling mindske den enkeltes drikketrang samt gøre det lettere for den enkelte at træffe beslutning om at ændre sit alkoholforbrug. Hverken den medicinske eller psykosociale behandling kan dermed stå alene. Derfor anbefaler KL, at alle behandlingssteder sikrer sig begge kompetencer. 6 Før etableringen af et afrusningstilbud i Skanderborg Rusmiddelcenter blev ukomplicerede afrusninger varetaget af de praktiserende læger. I de tilfælde, hvor personen havde behov for vedvarende opsyn og støtte for at gennemføre afrusningen, blev vedkommende henvist til et afrusningsforløb på et forsorgshjem. Imidlertid er det langt fra alle borgere, der kan profitere af eller ønsker et afrusningstilbud hos deres praktiserende læge, eller som er i målgruppen for et afrusningsophold på et forsorgshjem. Afrusning hos de praktiserende læger vil som regel bestå af et lægebesøg, hvor abstinensdæmpende medicin (med doseringsinstruks) udleveres til selvadministration samt et kontrolbesøg efter 1-2 dage. 7 For visse personer kan det dog være en barriere at skulle kontakte egen læge og bede om en afrusning, mens andre ikke vil være i stand til selv at administrere medicinen. I modsætning hertil foregår afrusning på forsorgshjem over 6-10 dage som et botilbud med løbende tilsyn. Målgruppen er primært personer, som har flere mislykkede ambulante afrus- 3 Alkoholenheden (2012): 3. 4 Ibid. 5 KL (2010): 7 6 Ibid. 7 Dansk Selskab for Almen Medicin og Sundhedsstyrelsen (2010): 38. 7

9 ningsforsøg bag sig, er til fare for sig selv, mangler bolig, er selvmordstruede, har støjende eller aggressiv adfærd eller alvorlig psykiatrisk sygdom. Mange borgere med behov for afrusning hører ikke ind under denne målgruppebeskrivelse. Afrusning på forsorgshjem er endvidere en indgribende foranstaltning, som ikke alle ønsker at benytte sig af. Det vurderes, at konsekvensen heraf har været, at nogle borgere er faldet i mellem to stole, hvorfor de ikke blevet afrust med de problemer, det har til følge. Ydermere vanskeliggør den fysiske placering af afrusningstilbuddet på et sted og den psykosociale behandling et andet sted, at der sker en overgang fra afrusningsfasen til den psykosociale behandling og omvendt. Som andre steder kan det konstateres, at jo flere led og instanser borgeren skal igennem, jo større er risikoen for, at borgeren tabes i systemet. Ovenstående betyder, at Skanderborg Rusmiddelcenter har ønsket at etablere eget afrusningstilbud. Ønsket har været at skabe et tilbud, der kan rumme en særligt udsat målgruppe, og som gennem en skadesreducerende indsats kan bygge bro til den psykosociale alkoholbehandling. I tråd med Skanderborg Kommunes Sundhedspolitik er fokus på at styrke lige adgang til sundhedsmuligheder. Derfor er der med tilbuddet sket en bevidst prioritering af socialt udsatte borgere med fokus på, at flere skal opnå og fastholde afholdenhed eller et reduceret forbrug samt opleve at den medicinske og psykosociale behandling er et sammenhængende hele. 3.2 Organisering og tilrettelæggelse Behandlingen af abstinenssymptomer er en sundhedsfaglig opgave og kan i de fleste tilfælde gennemføres ambulant med dagligt kontrol eller med få dages interval. 8 I Skanderborg Rusmiddelcenter varetages afrusningstilbuddet af uddannede sygeplejersker. Under afrusningsforløbet møder borgeren som udgangspunkt dagligt på rusmiddelcenteret med henblik på abstinensscoring, måling af promille, blodtryk og puls samt udlevering af medicin. Endvidere vurderes borgerens almene tilstand for at kunne justere den medicinske behandling ved behov, så yderligere abstinenser forebygges. Der kræves ingen henvisning for at opstarte i et afrusningsforløb. Borgere, der ønsker afrusning, vil blive tilset af en sygeplejerske, som optager en alkoholanamnese, hvorefter der tages telefonisk kontakt til den praktiserende læge angående ordination af medicin ud fra et fortrykt skema. Under afrusningsforløbet tilbydes borgeren endvidere et B-vitamin tilskud, da borgere med et højt alkoholindtag ofte er i B-vitamin mangel, hvilket påvirker kroppens nervesystem negativt. Desuden tages der i samråd med borgeren stilling til opstart af antabus. I afrusningsfasen er der særligt fokus på den enkelte borgers livsduelighed og oplevelse af at kunne mestre eget liv. Med øje for borgerens kompetencer, relationer, accept og mestring drøftes egenomsorg med borgeren, som ligeledes stilles små praktiske opgaver, når borgeren er klar til det, fx oprydning i hjemmet. Undervejs i afrusningsforløbet arbejdes der endvidere motiverende med de borgere, der ikke i forvejen har en kontakt til Skanderborg Rusmiddelcenter med henblik på at sikre, at de fortsætter deres behandling. Afrusningen og abstinensbehandlingen tilrettelægges endvidere, så de borgere, der har arbejde, har mulighed for at arbejde under forløbet. Fokus er på at skabe sammenhængende løsninger, der muliggør, at alle borgere bliver i stand til at udfolde det, der er deres livspotentiale. 8 Dansk Selskab for Almen Medicin og Sundhedsstyrelsen (2010): 38. 8

10 4. Målgruppen Målgruppen for afrusning er borgere, der oplever abstinenser ved drikkeophør eller reduceret forbrug eller som med stor sandsynlighed ville opleve abstinenser, hvis de forsøgte at standse/reducere deres forbrug. Der er tale om personer, der enten har et skadeligt alkoholforbrug eller en alkoholafhængighed. Begge indgår som diagnoser i WHO s diagnosesystem ICD 10: Skadeligt alkoholforbrug defineres som et forbrug, der har medført helbredsskade (fysisk eller mentalt), og hvor patienten ikke opfylder de diagnostiske kriterier for alkoholafhængighed [ ] Alkoholafhængighed er en kombination af fysiologiske, adfærdsmæssige og kognitive forstyrrelser associeret med et alkoholforbrug, hvor brugen af alkohol indtager en dominerende plads i dagligdagen. 9 Betragtes den faktiske målgruppe for afrusningstilbuddet nærmere er det hensigtsmæssigt at inddele målgruppen i fire kategorier: 1) Borgere, der ikke er tilknyttet medicinsk eller psykosocial alkoholbehandling, 2) Borgere i psykosocial alkoholbehandling 3) Borgere i stabiliserende og skadesreducerende behandling og 4) Borgere, der ikke ønsker medicinsk eller psykosocial alkoholbehandling. Kategorierne skal ikke forstås som fastlåste eller afgrænsende, men skal ses som et udtryk for borgerens situation ved opstart i afrusningstilbuddet. Det er vigtigt at understrege, at kategorierne først og fremmest forholder sig til borgerens behandlingsmæssige situation, omend de også kan ses som et udtryk for borgerens belastningsgrad. De fire kategorier er afgørende for, hvilket formål afrusningsforløbet har for den enkelte, samt hvilke resultater det kan forventes, at den enkelte opnår på baggrund af afrusningen. I det efterfølgende beskrives de enkelte kategorier mere udførligt, herunder hvilke mål der er for den enkelte målgruppe. 4.1 Borgere, der ikke er tilknyttet medicinsk eller psykosocial alkoholbehandling Der er en gruppe af borgere, som ved opstart af afrusningsforløbet hverken er i offentlig betalt alkoholbehandling på et alkoholbehandlingscenter eller i medicinsk alkoholbehandling ved egen læge. Der er tale om en heterogengruppe, som repræsenterer alle sociale lag i samfundet; dog ses en tendens til at størstedelen i en eller anden udstrækning har et socialt netværk, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og et referencepunkt i kulturelle normer. Kendetegnende for disse borgere er, at de ofte har haft et problematisk og helbredstruende alkoholforbrug igennem flere år. Det faktiske alkoholoverforbrug varierer fra få år til mere end femten år. Nogle er tidligere blevet afrust hos egen læge eller har været på døgnbehandling i privat regi; andre har ikke modtaget nogen form for behandling. Forud for afrusningen ligger et tilbagefald eller et tiltagende forbrug, som de ikke har været i stand til at bremse på egen hånd. Hidtidige mestringsstrategier er af den ene eller anden årsag blevet uvirksomme, hvorfor de nu ønsker hjælp til at standse overforbruget. En del af denne målgruppe ønsker som udgangspunkt ikke videre behandling. Formålet med en afrusning for denne målgruppe er derfor både at standse/reducere overforbruget, samt sikre at der sker en opfølgning på den enkeltes borgers situation, så vedkommende får det rette behandlingstilbud og fastholder et drikkeophør/kontrolleret forbrug. 9 Dansk Selskab for Almen Medicin og Sundhedsstyrelsen (2010):

11 Denne gruppe udgør ca. 25 procent af den faktiske målgruppe. 4.2 Borgere i psykosocial alkoholbehandling En anden gruppe består af borgere, der er i psykosocial alkoholbehandling i Skanderborg Rusmiddelcenter. Nogle har været indskrevet i ganske kort tid, før de afruses; andre har været indskrevet i flere år med gentagne afrusninger bag sig enten ved egen læge eller på forsorgshjem. Der er overvejende tale om borgere med middelsvær til svær alkoholafhængighed. En del af disse borgere udviser udover alkoholafhængighed psykiske symptomer som depressioner, angsttilstande samt personlighedsforstyrrelser af forskellig art og grad. Ligeledes er en del af borgerne fysisk belastet af deres alkoholforbrug. Fælles for disse borgere er, at de ønsker og er motiveret for at ændre deres forbrug af alkohol, og at de har et minimum af sociale og netværksmæssige ressourcer at trække på. Igennem individuelle samtaler ved en fast behandler arbejder de på at lære at mestre deres højrisikosituationer, trangen til at drikke og uhensigtsmæssige handlemønstre med det mål at mindske alkoholoverforbruget og undgå tilbagefald. At være afhængig betyder dog, at den enkelte kæmper en sej kamp mod [ ] en lang kæde af tilbagefald styret af personspecifikke højrisikosituationer, betinget af den enkeltes sårbarhed og personlighedstræk. 10 I dette lys er tilbagefald for de fleste mennesker en uafværgelig del alkoholbehandlingen. Trods mange belastninger vurderes denne målgruppe i sammenhæng med deres individuelle, psykosociale behandling at have et godt udbytte af afrusningen. Afrusning bliver for disse borgere en del af et samlet behandlingsforløb i Skanderborg Rusmiddelcenter, der gør det lettere at opnå og fastholde afholdenhed eller et kontrolleret forbrug efter et tilbagefald. Denne gruppe udgør ca. 40 procent af den faktiske målgruppe. 4.3 Borgere i stabiliserende og skadesreducerende behandling Der kan endvidere identificeres en gruppe af borgere, som må beskrives som socialt udsatte. Der er tale om borgere, der har så store sociale og/eller psykiske vanskeligheder i tillæg til et langvarigt, massivt alkoholoverforbrug, at de befinder sig i samfundets margen. Sindslidelser, fattigdom, hjemløshed eller andre alvorlige sociale, fysiske og psykiske problemer gør, at disse borgere ikke er i stand til at deltage i samfundets fællesskaber på lige vilkår med andre. Det er ophobningen af dårlige levevilkår kombineret med et manglende netværk og/eller svage sociale og kognitive ressourcer, der gør denne gruppe særlig udsat. Som følge heraf har denne gruppe af borgere en øget dødelighed. Der er tale om borgere, som ønsker at stoppe med at drikke, men som grundet deres omstændigheder ikke er i stand hertil. Det er borgere, som ikke profiterer af individuelle samtaler, og som ikke har behandlingen i deres egen magt. Det er borgere med et stort omsorgsbehov og et massivt behov for støtte. I Skanderborg Rusmiddelcenter modtager de en stabiliserende og skadesreducerende behandling, som omfatter medicinsk behandling i kombination med korte sundhedsfaglige samtaler. Et centralt nøgleord for forståelsen af denne målgruppe er ustabilitet. Flere af disse borgere har en usikker boligsituation og er i perioder hjemløse med ophold hos venner, familier eller på forsorgshjem, enten fordi de ikke har egen bolig, eller fordi de ikke er i stand til at opholde sig i boligen af psykiske eller fysiske årsager. De familieforhold og netværksrelationer, som stadig er 10 Ringgården (2002): 14 10

12 intakte, hviler på usikker grund, og flere oplever stor isolation og ensomhed. Denne ustabilitet spiller ind på deres behandling i Skanderborg Rusmiddelcenter, som er præget af manglende fremmøde og afbrudte behandlingsforløb. For disse borgere har afrusningen et palliativt sigte. Formålet er at aflaste kroppen og mildne symptomerne, der er opstået som følge af en drikkeadfærd med destruktiv karakter, og som på kort og langt sigt vil medføre øget sygdom og indlæggelse. Målet med afrusningen er ikke afholdenhed eller reduceret forbrug, men at stabilisere borgeren kortvarigt med henblik på at undgå indlæggelse på forsorgshjem og hospital. Denne gruppe udgør 30 procent af den faktiske målgruppe. Målgruppens behov for afrusninger gør dog, at målgruppes samlede afrusninger udgør 45 procent af alle foretaget afrusninger. 4.4 Borgere der ikke ønsker psykosocial eller medicinsk alkoholbehandling Den sidste gruppe af borgere bliver af andre fagpersoner ofte beskrevet som dem der er svære at nå. De deler mange karakteristika med den tredje gruppe, dog med den væsentlige forskel at de ikke ønsker psykosocial eller medicinsk alkoholbehandling, og som den første gruppe er denne gruppe ikke tilknyttet nogen form for alkoholbehandling. Denne gruppe af borgere ønsker hjælp til at få en pause fra alkoholen eller til at mindske et stort dagligt forbrug, men de ønsker ikke at stoppe med at drikke for altid. De lever i en hverdag, hvor alkohol er en del af det sociale liv og den enkeltes identitet. For disse borgere har alkoholen ikke blot negative, men også positive funktioner. For mange er alkoholen en måde at smertelindre sig selv både psykologisk og følelsesmæssigt. Alkoholen bliver derved et mentalt frirum. Baggrunden for at søge afrusning er fysiske gener en krop, der er slidt med mærkbare fysiske og psykiske konsekvenser, som følge af et mangeårigt alkoholoverforbrug. Alternativt kan årsagerne til at søge afrusning bunde i omgivelsernes krav, eksempelvis fra Kriminalforsorgen. Disse borgere ønsker ikke at modtage andet tilbud end afrusning. Dette understreger vigtigheden af at have et afrusningstilbud, da det er rusmiddelcenterets eneste mulighed for at komme i kontakt med målgruppen. Med respekt for borgerens valg er afrusningen en indgang til at arbejde motiverende med borgeren og sammen med borgeren være undersøgende på fordele og ulemper ved et liv med et overforbrug af alkohol. Som ved den tredje målgruppe har afrusningen dog først og fremmest et palliativt sigte. I konkrete tal er der tale om en meget lille gruppe bestående af 1-2 personer svarende til cirka fem procent af den faktiske målgruppe. Ikke desto er det en meget vigtig målgruppe for afrusningstilbuddet. 11

13 5. Effekten af afrusning I det følgende undersøges det, hvorvidt afrusningstilbuddet har haft en effekt på de opstillede målsætninger, herunder: - At øge tilgangen af borgere til behandling i Skanderborg Rusmiddelcenter - At mindske antallet af dage med problemer med alkohol - At styrke borgerens sundhedstilstand - At sikre et sammenhængende behandlingsforløb 5.1 Øget tilgang til behandling Det formodes, at afrusningstilbuddet vil have en positiv afsmittende effekt på antallet af borgere, der søger behandling for alkoholproblemer. Det skyldes dels, at afrusningstilbuddet bliver endnu en indgang til behandling, hvor borgeren kan møde op uden forudgående aftale, dels at der i afrusningstilbuddet er fokus på at fremkalde borgerens indre motivation for forandring ved at udforske og afklare borgerens ambivalens i forhold til rusen. En forudsætning for at afrusningstilbuddet kan fungere som rekrutteringskanal er, at det er kendt blandt borgere og samarbejdspartnere. I figur 2 er det vist, hvordan den enkelte borger har hørt om tilbuddet forud for den første henvendelse. Figur 1: Måder hvorpå borgerne har hørt om afrusningstilbuddet N= 31 Som det fremgår af figur 1 har de fleste hørt om tilbuddet via en behandler i rusmiddelcentret. Dog har næsten lige så mange hørt om tilbuddet via familie og venner, egen læge eller deres sagsbehandler. Samlet set er det dobbelt så mange, som angiver, at de har hørt om tilbuddet 12

14 fra ekstern side (samarbejdspartnere eller netværk). Det er endvidere værd at bemærke, at det er de færreste, der har søgt information om tilbuddet på egen hånd. Figuren nedenfor viser antallet af borgere, der er blevet afrust i Skanderborg Rusmiddelcenter i 2014, samt hvor mange af disse som er fortsat i psykosocial og/eller medicinsk behandling efter endt afrusning. Det fremgår, at af de 11 borgere, som ikke var i behandling før afrusningen, fortsætter 9 i behandling, og at ingen af de 22 borgere, som allerede var i behandling før afrusningen, falder fra. I alt er 33 blevet afrust. Det interessante er dog, at 31 fortsætter i behandling efter afrusningen. Figur 2: Andel der fortsætter i behandling efter endt afrusning Antal afrust Andel der fortsætter i behandling 0 Ikke i behandling før afrusningen I behandling før afrusningen N= 33 Kilde: Bosted Ovenstående er dog ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at afrusningstilbuddet har en positiv indvirkning på tilgangen af borgere til behandling i Skanderborg Rusmiddelcenter. Det er muligt, at de ni borgere, som ikke var i behandling før afrusning, ville have søgt behandling under alle omstændigheder, uanset om Skanderborg Rusmiddelcenter tilbød afrusning eller ej. For at kontrollere for dette undersøges tilgangen til Skanderborg Rusmiddelcenter de seneste fem år. Dette er illustreret i figur 3. 13

15 Figur 3 Tilgang af borgere over 25 år til alkoholbehandlingen, Skanderborg Rusmiddelcenter Kilde: Bosted Det fremgår af figur 3, at der er sket en øget tilgang fra på ni borgere, hvilket svarer til en stigning på cirka tyve procent. Fra svinger tilgangen fra 51 til 56 borgere med små udsving de enkle år. Det må derfor konstateres, at afrusningstilbuddet ikke afspejler sig tydeligt i indskrivningsdataene for Dog kan det ikke udelukkes, at tilgangen i 2014 villet havet været faldende, hvis afrusningstilbuddet ikke var blevet etableret. Faktisk har flere kommuner oplevet et fald i antallet af borgere, der starter i alkoholbehandling, i Med flytning af Skanderborg Rusmiddelcentret til en ny adresse kunne det meget vel også havet været tilfældet i Skanderborg Kommune. Det er derfor sandsynligt, at afrusningstilbuddet har en positiv indvirkning på tilgangen af behandlingssøgende borgere. 5.2 Færre dage med problemer med alkohol Det primære formål med afrusningstilbuddet er at understøtte, at flere ophører med at drikke eller opnår et reduceret alkoholforbrug. Undersøgelser har vist, at en god akutbehandling i afrusningsfasen er væsentlig for, at borgeren gennemfører afrusningen. Ligeledes er en optimal abstinensbehandling vigtig for at undgå sværere komplikationer, undgå forværring af efterfølgende abstinensepisoder og for at fastholde borgeren i alkoholbehandling. 12 I 2014 er der registreret 55 afrusningsafløb, heraf er 49 forløb gennemført med succes, hvormed der menes, at borgeren i løbet af kort tid opnår en promille på 0,00 og fastholder denne i gennem det restende afrusningsforløb. Tre forløb er midlertidig blevet afbrudt. Det skyldes i et enkelt tilfælde, at borgeren ikke kunne lade være med at drikke trods abstinensmedicinen, og i de to øvrige tilfælde at borgerne oplevede mange bivirkninger, hvorfor den ene stoppede med behandlingen, mens den anden valgte at lade sig indskrive på et forsorgshjem. Derudover er tre yderligere forløb aldrig blevet iværksat, idet borgeren udeblev. Sammenholdt med data fra ovenstående afsnit vil det sige, at 33 borgere har gennemgået 49 afrusningsforløb. 11 Magasinet Rus (Marts 2015): Sundhedsstyrelsen (2006): 25 14

16 Frem for at undersøge, i hvilket omfang de 49 afrusningsforløb har ført til drikkeophør eller reduceret forbrug, er det undersøgt, i hvilket omfang de har resulteret i færre dage med problemer med alkohol. Dette mål er valgt, idet det er mere langtidsholdbart for den enkelte at nå til en situation, hvor denne ikke har problemer med sit alkoholforbrug, end alene at ophøre med at drikke eller reducere sit forbrug, hvor det stadig er muligt at have trang. Antallet af dage med problemer med alkohol er således et udtryk for antallet af dage med stærk trang til alkohol, ambivalens (modstridende følelser) og eventuelt tilbagefald med ønske om at stoppe, men uden evne/vilje til at gennemføre det. Færre dage med problemer med alkohol indebærer altid i et eller andet omfang ophør eller reduceret forbrug. Ulempen ved dette mål er, at der ikke kan skelnes mellem drikkeophør eller reduceret forbrug. Det vurderes dog at være underordnet i denne sammenhæng. Af figur 4 fremgår det, i hvor høj grad borgerne oplever problemer med alkohol henholdsvis før og efter afrusning. I figuren skelnes der mellem borgere, der kun har besvaret intro spørgeskemaet samt borgere, der har udfyldt første opfølgningsskema, og endelig borgere der både har udfyldt første og andet opfølgende spørgeskema. Der er 14 borgere, som kun har udfyldt introspørgeskema. Disse borgere har i gennemsnit oplevet problemer med alkohol i 22,5 dag ud af de seneste 30 dage før afrusningen. Manglende opfølgninger skyldes dels tilbagefald inden for den første måned, dels manglende data. I modsætning hertil har 18 borgere udfyldt første opfølgningsskema. Disse borgere har i gennemsnit oplevet problemer med alkohol i 23,77 dage i de seneste 30 dage før afrusningsforløbet. En måned efter er dette tal reduceret til 9,55 dage. Det svarer til et fald på 60 procent. Endelig er der 11 borgere, som både har fået foretaget opfølgninger efter en måned og igen efter et halvt år. Disse borgere har i gennemsnit oplevet problemer med alkohol i 24,45 dage ud af de seneste 30 dage op til afrusningen. En måned efter afrusningen oplever de i gennemsnit kun problemer i 5,63 dage. Ved den anden opfølgning et halvt år efter er dette tal dog næsten fordoblet til 9,72 dage. Fra et fald på 77 procent ved første opfølgning ender disse borgere med at have oplevet et fald på 60 procent efter anden opfølgning. Det er værd at bemærke, at der kun er tale om 11 borgere. Det lave antal respondenter skyldes dels, at en del borgere er blevet afrust anden eller tredje gang inden for et halvt år, dels at dataindsamlingen kun er foregået over et år. Det har derfor kun været muligt at få anden opfølgning på borgere, der er afrust før august Figur 4. Gennemsnitlige antal dage med problemer med alkohol v. opstart, efter 1 mdr. og efter 6 mdr Borgere uden opfølgning (n=14) Borgere med 1. opfølgning (n=18) Borgere med 1. og 2. opfølgning (n=11) 0 Ved opstart Efter 1 mdr. Efter 6 mdr. 15

17 Det er desuden undersøgt, hvordan ovenstående billede ser ud, hvis der skelnes mellem de tre målgrupper: 1) Borgere, der ikke er tilknyttet medicinsk eller psykosocial alkoholbehandling, 2) Borgere i psykosocial alkoholbehandling og 3) Borgere i stabiliserende og skadesreducerende behandling (Se figur 5). Den fjerde målgruppe borgere, der ikke ønsker medicinsk eller psykosocial alkoholbehandling er ikke medtaget, da der i antal er tale om en meget lille målgruppe. I forhold til den første målgruppe har disse borgere ved opstart gennemsnitligt problemer med alkohol i 27,44 dage, hvilket er reduceret til 6,88 dage efter en måned. Det svarer til et fald på 75 procent. Der forekommer ikke tilstrækkelig data for denne gruppe til at udregne det gennemsnitlige antal dage med problemer efter seks måneder. For borgere der er i behandling er det gennemsnitlige antal dage med problemer den seneste måned før afrusningen 19,06 dage. Ved henholdsvis 1. og 2. opfølgning er det gennemsnitlige antal dage med problemer 5,45 dage og 7,1. Procentmæssigt er der tale om et fald på 71 procent ved første opfølgning. Efter et halvt år er det procentmæssige fald på 63 procent. Sammenlignet med borgere i målgruppe 1 kunne det tyde på, at tilbagefald hurtigere standses, hvis borgeren er i behandling, idet målgruppe 2 har betydeligt færre dage med problemer med alkohol inden afrusningen. Det kan måske undre, at denne gruppe af borgere oplever lidt flere dage med problemer ved deres anden opfølgning. I takt med at disse borgeres behandling skrider frem burde deres problemer med alkohol blive mindre ud fra den logik, at jo længere man har været afholdende, jo mindre bliver drikketrangen, og jo mere kan man have lært af nye strategier i forhold til at løse problemer og regulere følelser uden alkohol. Sådan forholder det sig dog ikke altid, og det momentum, der har været i begyndelsen af et behandlingsforløb, kan være svært at fastholde. Det er derfor sandsynligt, at den første målgruppe ved en opfølgning efter 6 måneder ligeledes vil opleve lidt flere dage med problemer præcis sådan som målgruppe 2. Hvad angår gruppen af borgere, som er i stabiliserende og skadesreducerende behandling, har de inden afrusningen i gennemsnit oplevet problemer med alkohol i 23,88 dage ud af de seneste 30 dage. Ved første opfølgning er dette tal blevet reduceret til 11,8 dage. Syv ud af otte er blevet afrust flere gange, heraf er tre blevet afrust tre gange. Grundet det store antal af tilbagefald blandt denne gruppe, findes der ikke tilstrækkelig data for seks måneders opfølgningen. Målgruppens belastninger taget i betragtning er det ikke underligt, at denne gruppe oplever flere dage med problemer ved den første opfølgning end de to øvrige målgrupper, eller at størstedelen har oplevet et flere eller tilbagefald. Den procentmæssige reduktion i antallet af dage med problemer med alkohol er ikke desto mindre 51 procent ved første opfølgning. Det er vigtigt at huske på, at formålet med at afruse denne gruppe af borgere først og fremmest er kortvarig stabilisering. Idet de alle har formået at gennemføre afrusningen og fastholde et ophør eller reduceret forbrug over minimum en måned, må det siges at være opnået. Det vurderes, at afrusningen kun har været mulig, fordi der har været tale om et individuelt tilrettelagt indsats på Skanderborg Rusmiddelcenter. Alternativet ville havet været afrusning på et forsorgshjem eller ingen afrusning. I dette lys må denne gruppes afrusninger, trods gentagelserne, betragtes som en succes. 16

18 Figur 5. Gennemsnitlige antal dage med problemer med alkohol v. opstart, efter 1 mdr. og efter 6 mdr.; opdelt efter målgruppe Målgruppe 1 (n=7) Målgruppe 2 (n=11) Målgruppe 3 (n=8) 5 0 Ved opstart Efter 1 mdr. Efter 6 mdr. Samlet set oplever alle tre målgrupper et betydeligt fald i antallet af dage med problemer med alkohol en måned efter afrusningen. Data viser desuden, at målgruppe 2 næsten formår at fastholde det lave antal af dage med problemer med alkohol. Det indikerer, at afrusningstilbuddet er medvirkende til at understøtte drikkeophør og reduceret forbrug. Grundet manglende data og en referencegruppe er det dog ikke muligt entydigt at konkludere, i hvilket omfang de positive resultater skyldes afrusningstilbuddet eller andre forhold. 5.3 Styrket sundhedstilstand En stor del af borgerne, der er blevet afrust, har en meget ringe sundhedstilstand. Det gælder særligt gruppen af borgere, som er i stabiliserende og skadesreducerende behandling. For at sikre det bedste udbytte af afrusningen og abstinensbehandlingen samt for at give kroppen mulighed for at restituere, er det væsentligt, at den enkelte får tilstrækkelig med søvn, væske og næring. Der tales derfor med borgeren om vigtigheden heraf. I løbet af afrusningen kan der registreres en tydelig forbedring i forhold til borgernes kvalmeniveau, ernæring og søvn. Der kan dog ikke registreres en effekt efter en måned og seks måneder. Det vurderes, at det først og fremmest skyldes manglende data. 5.4 Et sammenhængende forløb En vigtig årsag til at iværksætte og tilbyde afrusning i Skanderborg Rusmiddelcenter er ønsket om at sikre et sammenhængende forløb mellem den medicinske og psykosociale behandling. Koblingen mellem den medicinske behandling hos de praktiserende læger og den psykosociale behandling på kommunale rusmiddelcentre har traditionelt været en udfordring. 13 De praktiserende læger oplever manglende information om de kommunale behandlingstilbud, mens kommunerne oplever, at det kan være svært at komme i kontakt med lægerne. Dette sammenholdt 13 Lægeforeningen (2012):

19 med målgruppens behov for en håndholdt indsats har betydet, at borgere, der er blevet afrust hos egen læge, sjældent er fortsat i behandling i Skanderborg Rusmiddelcenter. Dette billede genfindes blandt de 11 borgere, som ikke var i medicinsk eller psykosocial behandling før afrusning. Heraf var fem tidligere blevet afrust hos egen læge, men af forskellige årsager var afrusningerne ikke blevet fulgt op med et psykosocialt behandlingstilbud. Som en integreret del af afrusningstilbuddet i Skanderborg Rusmiddelcenter undersøges det sammen med borgeren, så snart vedkommende er klar til det, hvilke ønsker og planer denne har for fremtiden. Har borgeren allerede en behandler i Skanderborg Rusmiddelcenter, er der et tæt samarbejde med rusmiddelbehandleren før og efter en afrusning. Rusmiddelbehandleren deltager eksempelvis i den første orienterende samtale, hvis borgeren ønsker det. Efter endt behandling holdes telefonisk kontakt til borgeren, hvis borgeren ikke har kunnet få en samtale ved sin behandler umiddelbart efter afrusningen, dels for at høre til borgerens trivsel, dels for at sikre at borgeren husker aftalen hos sin individuelle behandler. De borgere, der umiddelbart ikke ønsker behandling, eller som er ambivalente om, hvad der skal ske, tilbydes motiverende samtaler. For nogle er det så stor en sejr at have gennemgået en afrusning og pludselig være blevet ædru, at alle problemer med ét syntes at være forsvundet. Det kræver tid sammen med den enkelte borger at udforske, hvorfor psykosocial behandling stadig kan være relevant for vedkommende. Resultatet af ovenstående er, at ud af 33 borgere er 24 fortsat i samtalebehandling, mens syv modtager antabus og korte sundhedsfaglige samtaler. Kun to borgere er ikke fortsat i behandling, idet de hverken ønskede medicinsk eller psykosocial behandling. På baggrund af ovenstående vurderes det, at afrusningstilbuddet i høj grad er med til at fremme en sammenhængende behandlingsindsats. 5.5 Virker det? Sammenfattende kan der på baggrund af analyserne ses en klar tendens til, at afrusningstilbuddet lever op til sit formål. Således tyder meget på, at tilbuddet medvirker til, at borgerne oplever færre dage med problemer med alkohol, hurtigere standser tilbagefald, forbedrer den enkeltes sundhedstilstand og skaber sammenhæng mellem den medicinske og psykosociale behandling. Evalueringen er dog ikke i stand til at slå endegyldigt fast, i hvilket omfang det sker. Evalueringen kan heller ikke entydigt fastslå, at tilbuddet har medvirket til en øget tilgang til behandling, omend noget tyder herpå. Den manglende målbare effekt kan tolkes på forskellig vis. På den ene side kan det være et udtryk for, at et afrusningstilbud i Skanderborg Rusmiddelcenter ikke forbedrer borgernes behandlingsmuligheder væsentligt. Det kan eksempelvis skyldes: - At afrusningstilbuddet er for kortvarigt og for lidt indgribende til reelt at kunne ændre borgerens adfærd og dermed forventes at have en effekt i forhold til de opstillede mål. - At afrusningstilbuddet ikke er implementeret helt efter planen. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis nogle læger fortsat foretager afrusninger. På den anden side kan den manglende målbare effekt skyldes design- eller datamæssige begrænsninger, eksempelvis: - At designet ikke inddrager en kontrolgruppe. Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvorvidt resultaterne skyldes afrusningstilbuddet eller andre forhold. 18

20 - At undersøgelsen er baseret på begrænset datamateriale. Det samlede antal afrusninger i 2014 er 49. Imidlertid eksisterer der kun 1 måneders opfølgninger på 29 afrusninger; ved 6 måneders opfølgningen er det 11. Det reelle datagrundlag er således meget lille, hvilket gør det vanskeligt at påvise signifikante forskelle. Samlet set er der en række design- og datamæssige begrænsninger ved undersøgelsen, som bevirker, at det er vanskeligt at drage en helt klar og utvetydig konklusion. Selvom meget tyder på det, kan det derfor ikke med sikkerhed fastslås, at afrusningstilbuddet lever op til sit formål. 19

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune... 3 Ambulant alkoholbehandling... 6 Indsats 1: Informationssamtale....

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug?

Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug? Vingstedseminar d. 15. maj 2013 Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug? v/ Tine Horn souschef i Har haft alkoholproblemer siden han var 30 år gammel

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum ALKOHOLBEHANDLING OG FOREBYGGELSE Cirka 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol*, og det har typisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling Udarbejdet af: Tone Dato: November 2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandling Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013 INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE Oktober 2013 Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune Lovgrundlag for kvalitetsstandarden Kvalitetsstandard for behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Rusmiddelcenter Viborg - Alkoholbehandlingen Tilbuddets navn og

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant 1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling. December 2015

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling. December 2015 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling December 2015 Udarbejdet af: Tone Dato: Nov. 2015 Sagsid.: Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandling Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

Ansøgning til sundhedspuljen 2014.

Ansøgning til sundhedspuljen 2014. Ansøgning til sundhedspuljen 2014. Der ansøges hermed om midler til tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Sundhedsskolen i Norddjurs har i forbindelse med at der er blevet rettet

Læs mere

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2012 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke?

Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke? Behandling af dobbeltdiagnoser set fra brugerperspektiv - hvad motiverer og hvad gør ikke? Kort om dobbeltdiagnoser 41 65.5% af langtids stofmisbrugere har mindst én psykisk forstyrrelse (NCS, 1996) 50.9%

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Lovgrundlag Hvilken udløser ydelsen? Ydelsens modtagere Ydelse Sundhedslovens 141 Stk. 1. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere