Handleplan Tværgående målsætninger Side 2. Målsætninger for udvalgte målgrupper

Transkript

1 Handleplan Side 1.1. Bolig Omdannelse af bofællesskaber til Solistboliger i opgangsfællesskaber og etablering af billige boliger til unger Fleksible tilbud til borgere med handicap, herunder billige boliger til unge Afprøvning af nye teknologier til at sikre større selvstændighed Etablering af afskærmningspladser Uddannelse 1.3. Beskæftigelse Beskæftigelse for borgere med handicap Styrkelse af fokus i beskæftigelsesindsatsen i Socialforvaltningen Støtte, social tryghed og koordination Styrket veteranindsats Sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgere med behov for specialiseret rehabilitering Tidlig opsporing af børn med risikoprofiler Ny organisering af myndighedsområdet i Borgercenter Handicap Styrket forældresamarbejde Sundhed Tilgængelighed til sundhedshusene og til sundhedshusenes tilbud Tilgængelighed sundhedshuse Udarbejdelse og implementering af praksisplan for fysioterapi Tilgængelighed Tilgængelighed ved nybyggeri Tilgængelighed i Miljø- og Teknikforvaltningen 1.7. Kultur og fritid Kultur og fritid Målsætninger for udvalgte målgrupper 2.1. Børn og unge med handicap Samarbejde om komplekse børnesager Samarbejde om fysioterapeutisk træning Samarbejdsaftale om børn og unge med autisme eller ADHD Udvikling af tilbud til unge med behov for dagbehandling Etablering af Familiehus Helhedsorienteret indsats for børn som hjemmetrænes Etablering af flere basispladser på 0-5 års området Etablering af flere specialklubpladser 18 1

2 Information om BUF-flex pladser Kompetencecentrenes tilbud til skoler og dagtilbud Overgang fra børn til voksne 2.3. Når du bliver ældre 3. Interne målsætninger 3.1. Oplysninger om handicapgruppernes behov og mangfoldighed Oplysning om aktuelle handicappolitiske emner Brugertilfredshedsundersøgelse Tværgående intern rådgivning Rekruttering og fastholdelse i København Sektoransvar og mainstreaming Kommunikation om inklutionsindsatsen 23 2

3 1.1 Bolig Omdannelse af bofællesskaber til Solistboliger i opgangsfællesskaberog etablering af billige boliger til unger Initiativet vedrører boliger til borgere med handicap, primært den del af målsætningen der handler om: at sikre integration af borgere med handicap i de almindelige boligområder og at boligkapaciteten svarer til efterspørgslen. Borgere med handicap, der har potentiale for at bo i egen lejlighed, men hvor den eksisterende boligmasse, såvel udbud af boliger og indretning af boliger, sætter begrænsninger på, hvor selvstændigt borgeren kan bo. Målgruppen inkluderer borgere, der har et mindre støttebehov, og som i høj grad kan klare daglige aktiviteter som indkøb og madlavning selv, men som fortsat har behov for støtte de fleste af ugens dage. Derudover borgere, som på grund af deres handicap har brug for bl.a. støtte til praktiske gøremål og personlig pleje, som kunne bo mere selvstændigt, hvis der kunne findes en teknologisk løsning til, at borgeren kunne klare opgaven uden personlig bistand. Flest mulige borgere med handicap skal kunne bo i egen bolig, og derved kunne føre en selvstændig tilværelse. Initiativet understøtter Socialudvalgets pejlemærke om, at flere udsatte københavnere har en bolig, jf. også spor 6 i Socialforvaltningens Boligplan. Derfor ønsker dette initiativ at øge mulighederne for, at den enkelte borgere med handicap kan bo helt eller næsten alene ved at omdanne bofællesskaber, hvor beboerne deler bad og køkken, til solistboliger, dog med bevaring af muligheden for at opsøge fællesskabet. I de eksisterende bofællesskaber deler 3-4 beboere køkken og badefaciliteter. Fremadrettet skal især unge med handicap have mulighed for at kunne bo i egen lejlighed med eget køkken og bad, samtidig med at der skal være en fælles lejlighed til stede, der gør det muligt at opsøge fællesskabet. Der satses på at etablere solistboligerne i eksisterende ældreboliger, men dette kræver at borgerne har et indkomstniveau svarende til en førtidspension. Samtidig skal der derfor etableres boliger til unge på kontanthjælp eller lignende indkomstniveau, hvilket udføres ved at bygge nye opgangsbofællesskaber enten kommunalt eller i samarbejde med almene boligselskaber, som herefter drives efter serviceloven samt afprøver Socialforvaltningen fremadrettet mulighed for at integrere boliger til unge med handicap i almindelige ungdomsboliger. Ovenstående initiativ er også beskrevet i Socialforvaltningens Boligplan spor 6 om flere og bedre selvstændige boliger, samt spor 9 om billige boliger. Socialforvaltningen I forventer Socialforvaltningen, at op til 87 boliger bliver moderniseret. Det skal ske ved hjælp af følgende tiltag: at overtage eksisterende ældreboliger, at bygge nye opgangsbofællesskaber enten kommunalt eller i samarbejde med almene boligselskaber, som herefter drives efter serviceloven og, at integrere boliger til unge med handicap i almindelige ungdomsboliger. 3

4 Der søges løbende om at modernisere yderligere bofællesskaber til unge i kommende budgetforhandlinger. De 87 boliger er finansierede. Der mangler at blive finansieret modernisering af 12 boliger. 1.1 Bolig Fleksible tilbud til borgere med handicap, herunder billige boliger til unge Initiativet vedrører boliger til borgere med handicap, primært den del af målsætningen der handler om: at sikre integration af borgere med handicap i de almindelige boligområder og at boligkapaciteten svarer til efterspørgslen. Borgere med handicap, som har ressourcer nok til at bo i egen lejlighed, men som samtidig kan have brug for tryghed i at være tæt på personale og andre beboere. Socialforvaltningen vil udvikle nye pladstyper, der bedre understøtter borgernes behov for støtte og udviklingspotentiale, hvorved viften af boligtyper udvides og udvikles. Initiativet understøtter Socialudvalgets pejlemærke om, at flere udsatte københavnere har en bolig, jf. også spor 4 i Socialforvaltningens Boligplan. Erfaringer for udflytning af borgere fra de traditionelle botilbud til selvstændige boliger har vist, at der for nogle borgere er for stort et spring i støtteniveauet. Selv om borgeren i de fleste perioder kan klare sig uden støtte, kan de i nogle perioder have brug for trygheden i at være tæt på personale og de andre beboere. Der ønskes derfor, at der etableres satellit-/udslusningboliger til de eksisterende botilbud, så borgere kan flytte i egen lejlighed, men samtidig være tæt nok på botilbuddet til, at de kan føle sig trygge og eventuelt indgå i fælles aktiviteter. Udfordringen for etableringen af boligerne er, at mange af de beboere, der har potentiale for at flytte ud i egen lejlighed, er på kontanthjælp eller lignede indkomstgrundlag, og derfor ikke kan betale huslejen i de fleste lejeboliger. Socialforvaltningen Socialforvaltningen arbejder fortsat på at finde en løsning på, hvordan der kan etableres nok billige boliger til, at de unge med handicap kan flytte væk fra botilbuddene, når det giver mening i deres udviklingsforløb. Dog er udfordringen, at der generelt er pres på ungdomsboligkapaciteten i København. I budget 2015 blev der afsat midler til etablering af 20 boliger til unge med Aspergers Syndrom sammen med de øvrige ungdomsboliger i den kommende Sølund, som skal stå færdig i Initiativet afholdes inden for den afsatte ramme. 4

5 1.1 Bolig Afprøvning af nye teknologier til at sikre større selvstændighed Initiativet vedrører boliger til borgere med handicap, primært den del af målsætningen der handler om: at sikre integration af borgere med handicap i de almindelige boligområder og at boligkapaciteten svarer til efterspørgslen. Borgere med handicap, der har behov for daglig støtte, og derved skal have tilstedeværende personale hele eller det meste af døgnet. Flest muligt borgere med handicap skal kunne bo i egen bolig, og derved kunne føre en selvstændig tilværelse. Initiativet understøtter Socialudvalgets pejlemærke om, at flere udsatte københavnere har en bolig, jf. også spor 8 i Socialforvaltningens Boligplan. Initiativet følger handleplanen for velfærdsteknologi som indeholder en række aktiviteter der understøtter dette, herunder afprøvning og implementering af nye teknologier. Handleplanen kan ses her: 4b6100df2382.aspx Socialforvaltningen Handleplanen danner rammen for arbejdet med velfærdsteknologi til borgere med handicap de kommende år. Initiativet er delvist finansieret og afholdes derfor indenfor den afsatte ramme. Der søges løbende midler til implementering af nye teknologier. 1.1 Bolig Etablering af afskærmningspladser Initiativet vedrører boliger til borgere med handicap, primært den del af målsætningen der handler om: at sikre integration af borgere med handicap i de almindelige boligområder og at boligkapaciteten svarer til efterspørgslen. Borgere med handicap, der har behov for støtte hele døgnet, og derved skal have tilstedeværende personale hele døgnet. Støtten er minimum 1:1. Der opføres 10 boliger som tilbydes til borgere med et komplekst og omfattende støttebehov, der svarer til minimum 1:1 støtte. Boligerne indrettes efter borgernes særlige behov og er placeret i naturskønne omgivelser i Sorø for at skabe de mest harmoniske og rolige forhold for borgerne. Initiativet understøtter Socialudvalgets 5

6 pejlemærke om, at flere udsatte københavnere har en bolig. Socialforvaltningen har ikke i dag et sådant tilbud og udover tilbuddet forventes at kunne give nye muligheder for at drifte denne pladstype idet pladserne samlet, hvilket giver bede mulighed for faglig udvikling samt lavere sygefravær pga. bedre rammevilkår og bedre faglig sparring og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Socialforvaltningen Pladserne idrifttages september 2015 Initiativet er finansieret og afholdes derfor indenfor den afsatte ramme. 1.3 Beskæftigelse Beskæftigelse for borgere med handicap Initiativet skal sikre viden om og øget brug af handicapkompenserende ordninger Borgere med handicap, arbejdsgivere og andre relevante interessenter Forbedring af kendskabet til og brugen af de handicapkompenserende ordninger efter lovgivningen, fx via målrettet kommunikation og styrket samarbejde mellem Jobcenter København, Københavns Erhvervshus og øvrige interessenter på arbejdsmarkedet Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Handleplanen danner rammen for arbejdet med beskæftigelse for borgere med handicap til borgere med handicap de kommende år Initiativet er finansieret og afholdes derfor indenfor den afsatte ramme 1.3 Beskæftigelse Styrkelse af fokus i beskæftigelsesindsatsen i Socialforvaltningen Initiativet vedrører målsætningen om beskæftigelse til borgere med handicap: At borgere med handicap anerkendes som en værdifuld arbejdskraft på lige fod med alle andre borgere, At borgere med handicap har samme muligheder, som borgere uden varige funktionsnedsættelser, for at få del i den livskvalitet, der er forbundet med et aktivt arbejdsliv, At borgere med handicap øger deres muligheder på arbejdsmarkedet gennem styrkelse af egne ressourcer og kompetencer, herunder gennem tilbud og 6

7 mulighed for uddannelse At borgerne oplever en helhed i kommunens tilbud på tværs af forvaltninger, specielt at den beskæftigelses-, sundheds,- og socialt rettede indsats er koordineret og opleves samordnet. Borgere med handicap, der er i målgruppen for ordinær, såvel som ikke-ordinær beskæftigelse Der er flere initiativer, der vedrører den fortsatte udvikling af kommunens beskæftigelsestilbud og styrkelse af samarbejdet med andre aktører,jf. også Socialudvalgets pejlemærker om, at flere københavnere med særlige behov bliver selvforsøgende via beskæftigelse eller uddannelse Et initiativ handler om at styrke borgernes beskæftigelsesmuligheder ved hjælp af en jobkonsulent, der kan tilbyde tilbyde borgeren en håndholdt indsats og bygge bro mellem borger, forvaltning og arbejdsmarked. Jobkonsulenten skal være med til at sikre borgeren afklaring i forhold til beskæftigelse eller uddannelse, og at der skabes kontakt til virksomheder mv. Et andet initiativ er at etablere et samarbejde mellem Socialforvaltningen og GLAD-Fonden. Fonden kan tilbyde borgerne et uddannelsesforløb, som giver kompetencer til at varetage et arbejde senere hen. Forløbene målrettes individuelt til den enkelte elevs særlige behov og ønsker om yderligere at kvalificere sig fagligt, personligt og socialt med henblik på beskæftigelse og/eller yderligere uddannelse inden for ordinære uddannelsesrammer. Et tredje initiativ vedrører fortsættelse af Jobshop, som er Socialforvaltningens eksterne beskyttede beskæftigelse, der blandt andet tilbyder borgerne i job i Bilka med støtte fra en jobcoach. I budget 2012 blev Jobshop udvidet med 15 pladser. Bevillingen på kr. udløber ved udgangen af 2015 og midlerne ønskes videreført fra 2016 således at Jobshop kan videreføres med den nuværende kapacitet. Socialforvaltningen Kan iværksættes primo 2016 Beskæftigelsesinitiativerne er beskrevet i et samlet budgetforslag, som indgår i budgetforhandlingerne om budget Ønsket om at videreføre de er meldt ind i forhold til bevillinger der udløber i Støtte, social tryghed og koordination Styrket veteranindsats Indsatsen skal sikre: At der tilbydes en koordineret indsats for borgere, som har sager i flere bemærkninger. At de relevante forvaltninger har løbende dialog og et tværgående samarbejde om borgere, som serviceres af flere forvaltninger. Veteraner og deres pårørende 7

8 For at sikre overblik over tilbud til veteraner og deres pårørende, er der oprettet et veteransite på KKIntra - Her er der samlet information om indsatser og kontaktoplysninger på en lang række områder. På handicapområdet er der bl.a. mulighed for at finde information om hjælpemidler og tilbud om genoptræning. Desuden gennemføres der løbende netværksmøder med BIF og SOF og repræsentanter fra Forsvarets Veterancenter. På møderne koordineres igangværende initiativer, og eksterne oplægsholdere inviteres efter behov. Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen Fortløbende Implementeringen afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme 1.4 Støtte, social tryghed og koordination Sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgere med behov for specialiseret rehabilitering København vil sikre: at der tilbydes en koordineret indsats for borgere, som har sager i flere forvaltninger at samspil med borgeren sker så tidligt som muligt, og at der er koordination og kontinuitet på tværs af sagsbehandlere og livssituationer. Borgere, der modtager specialiseret rehabiliteringstilbud og deres pårørende. Den nye bekendtgørelse og vejledning på genoptræningsområdet, der trådte i kraft 1. januar 2015, stiller krav om, at kommunerne har en koordinationsfunktion. Funktionen skal koordinere forløb for borgere, der udskrives til specialiserede rehabiliteringsforløb og komplekse avancerede genoptræningsforløb. Langt hovedparten vil dreje sig om borgere med erhvervet hjerneskade, der har komplekse forløb med sager i flere forvaltninger samt med eksterne parter. Københavns Kommune skal etablere koordinationsfunktionen med henblik på at understøtte sammenhængende forløb for borgere mellem deres kommunale indsatser samt indsatser i regionen og ved andre aktører. Hjerneskadesamrådet fortsætter i 2015 og understøtter denne proces. I første kvartal af 2015 er der etableret en midlertidig løsning med fire borgerkoordinatorer og et hjerneskadesamråd til at varetage opgaven. SOF, BUF, BIF og SUF er ved at tage stilling til, hvordan kommunen sikrer tilstrækkelig koordination fremadrettet. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Indsatsen er afledt af ny lovgivning på området og vil således være af varig status. 8

9 Københavns Kommune arbejder på en løsning af opgaven, og det er endnu ikke afklaret, hvordan indsatsen skal finansieres. 1.4 Støtte, social tryghed og koordination Tidlig opsporing af børn med risikoprofiler København vil sikre: Samspil med borgeren sker så tidligt som muligt, og at der er koordination og kontinuitet på tværs af sagsbehandlere og livssituationer. Børn i daginstitutioner på almenområdet Implementering af systematisk vurdering af børns trivsel og udvikling med henblik på tidlig opsporing af børn i mistrivsel eller faldende trivsel i daginstitutioner. Konceptet kommer til at indeholde: Implementering af et trivselsskema i alle 0-5-års-daginstitutioner for løbende og systematisk vurdering af alle børns trivsel og udvikling i dagtilbud. Målet er at få øje på eventuelle problemer eller vanskeligheder tidligt i problemudviklingen og at kunne handle hurtigt og kvalificeret, når det bliver klart, at et barn kan komme i vanskeligheder. Hvis barnet vurderes at være i mistrivsel skal forældrene inddrages, og der skal igangsættes en handleplan for barnet. Trivselsskemaet kan desuden anvendes som udgangspunkt for dialog med forældrene ved forældresamtaler. Implementeringen understøttes af kompetenceudvikling i form af introduktionsmøder. Der vil blive nogle opfølgende statusmøder og muligvis kompetenceudvikling i form af workshops i områderne eller lignende, såfremt der er behov. Børne- og Ungdomsforvaltningen. Implementeringsplanen er sat i værk i december 2014, og implementeringen af redskabet forventes gennemført i april 2015 Det er planlagt at gennemføre en erfaringsopsamling i foråret 2016 og en egentlig evaluering i foråret Indsatsen finansieres indenfor Børne- og Ungdomsforvaltningens eksisterende bevilling/ramme 1.4 Støtte, social tryghed og koordination Ny organisering af myndighedsområdet i Borgercenter Handicap Indsatsen skal sikre: At der er samspil med borgeren sker så tidligt som muligt, og at der er koordination og kontinuitet på tværs af sagsbehandlere og livssituationer 9

10 At der er høj etik i sagsbehandlingen, og at afgørelser er forståelige og begrundede, og At der er ligeværdighed i mødet mellem kommunen og borgeren. Borgere i Københavns Kommune Ny organisering af myndighedsområdet i Borgercenter Handicap. Omorganiseringen skal sikre en helhedsorienteret indsats, større sammenhæng og én fast sagsbehandler, der kender borgers historie og behov. Myndighedsområdet har fået én indgang i form af en stor modtagelse, der b.la. yder bred råd og vejledning samt 3 specialiserede aldersområder for hhv. børn, unge og voksne. I aldersområderne hører de borgere til, hvor kompleksiteten i sagerne kræver en større/bredere indsats. Aldersområderne er inddelt i forhold til typer af funktionsnedsættelser. Det understøtter muligheden for udvikling af et bedre vidensgrundlag om forskellige funktionsnedsættelser og mulighed for at udvikle løsninger også på botilbudsområdet der afspejler, at borgergruppen er en mangfoldig gruppe med mange forskellige behov. Initiativet understøtter Socialudvalgets pejlemærker om, at flere borgere med særlige behov oplever høj livskvalitet og, at flere borgere er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen. Socialforvaltningen Borgercenter Handicap er etableret pr. 1. marts Ikke relevant. 1.4 Støtte, social tryghed og koordination Styrket forældresamarbejde København skal sikre: Der er høj etik i sagsbehandlingen og afgørelser er forståelige og begrundede. Der er tydelig sammenhæng mellem økonomi og serviceniveau, så borgerne ved, hvad de kan forvente af den sociale indsats. Forældre, pårørende og andre interessenter til forvaltningens tilbud til handicappede. For at styrke inklusion og samarbejdet om barnets udvikling og trivsel i indskoling gennemfører BUF, i samarbejde med innovationsbureauet FUTU, et samskabende udviklingsforløb mellem forældre, lærere, pædagoger og tværfaglige ressourcepersoner. I forløbet udvikles metoder og værktøjer til et godt samarbejde om børns udvikling og trivsel i skole, børnehave og fritidshjem. Processen sker i første omgang lokalt på skoler i områderne Vanløse/Brønshøj og Amager. Erfaringerne udbredes efterfølgende til hele byen. Børne- og Ungdomsforvaltningen. 10

11 Indsatsen afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme 1.5 Sundhed Tilgængelighed til sundhedshusene og til sundhedshusenes tilbud Sundhed Borgere med handicap, der henvises til sundhedsrelaterede tilbud i et sundhedshus Alle borgere i Københavns Kommune, også de som har et handicap, skal have adgang til tilbuddene i kommunes sundhedshuse. Med henblik på at fastholde målet om at sikre let tilgængelig adgang til sundhedshusene, brugervenlig skiltning samt involvering af Handicaprådet vedr. tilgængelighedsrådgivning og andre relevante forhold. Alle borgere, der opfylder henvisningskriterierne, tilbydes sundhedsrelaterede ydelser tilrettelagt og skræddersyet til den enkelte. Også borgere med et handicap skal tilbydes sundhedsrelaterede ydelser, der er tilpasset til og tilrettelagt efter den enkelte borgers behov og forudsætninger - eksempelvis tilpassede genoptræningstilbud. Sundhedshus Østerbro forventes etableret i 2015 og åbnet i december Handicaprådet har været involveret i den konkrete etablering. Forvaltningen arbejder på at opnå så hensigtsmæssige løsninger som muligt inden for det økonomiske råderum, herunder at udnytte muligheden for på forhånd at forberede installationer til handicapelementer med henblik på senere at kunne tilkøbe og installere disse. Der er igangsat et udviklingsarbejde som skal se på organisering af fremtidens sundhedshuse. Overenskomsterne med praksissektoren regulerer krav til adgangsforhold for handicappede. De praktiserende læger skal i deres praksisdeklaration beskrive adgangsforholdene for handicappede. Praksisdeklarationer kan ses på Henvendelser om adgangsforhold til praktiserende læger, speciallæger mm. rettes til Region Hovedstaden. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Udgifter til etablering af handicapvenlige installationer afholdes indenfor den økonomiske ramme 11

12 1.5 Sundhed Tilgængelighed til genoptræning Sundhed Borgere med en genoptræningsplan, der er udfordret af at skulle møde til træning på træningscentret på grund af kørsel, funktionsnedsættelse eller handicap Tilgængelighed til genoptræning i eget hjem er blandt andet gjort mulig ved hjælp af velfærdsteknologiske løsninger. I SUF er der 50 digitale genoptræningsløsninger, der anvendes til borgere, der er udfordret i at møde frem til træningsstedet. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Fortløbende Afholdes inden for den økonomiske ramme 1.5 Sundhed Udarbejdelse og implementering af praksisplan for fysioterapi Sundhed Borgere med funktionsnedsættelse, uanset alder. Praksisplanen for fysioterapi vil sikre borgerne lige adgang til/mulighed for genoptræning, uanset de enkelte borgers handicap/funktionsnedsættelse. Praksisplanen fastsætter, at handicaptilgængelighed indgår som kriterium ved godkendelse af flytninger af klinikker samt nynedsættelse. I den ny praksisplan for er der særlig fokus på udvikling af kvalitet og samarbejdet imellem fysioterapi, praksis og andre sektorer. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Praksisplan gælder frem til 2019 Ingen. 12

13 1.6 Tilgængelighed Tilgængelighed ved byggeri Tilgængelighed for alle. Alle borgere, der bruger kommunens tilbud. Byggeri København vil arbejde for tilgængelighed for alle i forbindelse med modernisering af eksisterende byggeri og i forbindelse med opførsel af nybyggeri. Der skal være fysiske adgangsforhold, som muliggør at anvende forvaltningens tilbud, således borgere med funktionsnedsættelser ikke møder barrierer. Byggeri København Indsatsen er fortløbende. Afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme Tilgængelighed Tilgængelighed i Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder med handicappolitikken som en integreret del af forvaltningens ydelser Kultur og fritid Kultur- Og Fritidsforvaltningen arbejder med handicappolitikken som en integreret del af forvaltningens ydelser. 2. Målsætninger for udvalgte grupper 2.1 Børn og unge med handicap Samarbejde om komplekse børnesager København vil sikre, at: 13

14 Der ydes en kvalificeret rådgivning og vejledning til familier med børn og unge med handicap. Der er specialiserede tilbud til børn og unge med handicap i daginstitutions, skole og fritidstilbudsregi Børn og unge med handicap med komplekse sager Der er etableret en samarbejdsmodel mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen, hvor der jævnligt afholdes møder på ledelsesniveau om konkrete komplekse sager. En kompleks sag er kendetegnet ved, at der er udfordringer i forhold til at definere den enkelte forvaltnings ansvar. Samarbejdet skal derfor sikre, at risikoen for langtrukne sagsforløb reduceres. På møderne mellem de to forvaltninger aftales, hvilke indsatser der skal iværksættes fra begge forvaltninger i forhold til barnet eller den unge. Der er ligeledes indgået aftale om, at ingen af forvaltningerne stopper et igangværende forløb. Der er taget initiativer i konkrete sager til, at der udarbejdes en samlet handleplan for det enkelte barn eller ung, således at de to forvaltninger arbejder på en mere helhedsorienteret indsats. Der er etableret en BUF-SOF samarbejdsorganisation på alle ledelsesniveauer og på udvalgsniveau. Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen Fortløbende Indsatsen afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme. 2. Målsætninger for udvalgte grupper 2.1 Børn og unge med handicap Samarbejde om fysioterapeutisk træning København vil sikre, at: Der ydes en kvalificeret rådgivning og vejledning til familier med børn og unge med handicap. Børn og unge med handicap med behov for fysioterapeutisk træning. Træningsområdet er et meget komplekst område, da der indgår flere lovområder og myndigheder. Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen har under det fælles program for bedre samarbejde ift. Handicapområdet indledt et projekt vedr. træning. Målsætningen var i første periode at dække: - Hvilke træningsindsatser der kan ydes? 14

15 - Hvilke lovgivninger træning kan ydes i henhold til? - Hvilke forvaltninger der er involveret (Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen)? - Hvorledes serviceniveauet kan beskrives for borgerne? Samarbejdet fortsættes og videreudvikles fremover med henblik på bedst mulige sammenhænge og effektive træningstilbud til børn og unge i København. Der planlægges aktuelt, at: Udarbejde et ydelseskatalog over træningsbestemmelser, som lægges på forvaltningernes intranet. Udarbejde en borgerrettet vejledning om træningsydelser for børn og unge i København lægges på KK.DK. Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen De planlagte initiativer udarbejdes i Indsatsen afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme. 2. Målsætninger for udvalgte grupper 2.1 Børn og unge med handicap Samarbejdsaftale om børn og unge med autisme eller ADHD København vil sikre, at: Der ydes en kvalificeret rådgivning og vejledning til familier med børn og unge med handicap. Der skal fortsat sikres grundlag for et eller flere miljøer, der kan vejlede og uddanne pårørende voksne med autisme og/eller ADHD Børn og unge med autisme eller ADHD. Der blev i 2009 indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (regionen) angående børn og unge, der diagnosticeres med autisme. Et af ønskerne var, at samarbejdsaftalen udvidedes til andre målgrupper end alene børn og unge med autisme men også børn og unge med ADHD-diagnoser. Samarbejdsaftalen blev evalueret i Evalueringen viste at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg (BUC) prioriterer blandt udskrivningssamtalerne og vurderer behovet i den enkelte sag. Forvaltningerne og region H fortsætter via fælles styregruppe dialogen med BUC, for at finde en løsning, så alle forældre i så vid udstrækning som muligt kan få vejledning efter en udredning på BUC. På baggrund af bevilgede satspuljemidler til projektleder, har der været iværksat et fælles tværkommunalt og tværsektorielt samarbejdsprojekt imellem (Frederiksberg, Københavns Kommune via SOF og BUF, samt Region H) vedrørende undervisning til forældre med nydiagnosticerede børn med ADHD. Projektet er afsluttet og implementeret som et fortløbende tilbud ved udskrivningen. 15

16 Der er pt. igangværende planlægning af et tilsvarende forløb til forældre med nydiagnosticerede børn med autisme. Det er medarbejdere fra BUF og SOF, samt medarbejdere fra region H, der forestår undervisningen. Undervisningen er planlagt til at starte maj Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen Indsatsen afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme. 2. Målsætninger for udvalgte grupper 2.1 Børn og unge med handicap Udvikling af tilbud til unge med behov for dagbehandling København vil sikre, at: Der tilbydes en koordineret indsats for borgere, som har sager i flere forvaltninger De relevante forvaltninger har løbende dialog og et tværgående samarbejde om borgere som serviceres af alle forvaltninger Børn og Unge med behov for dagbehandling. Dagbehandling i Københavns Kommune benyttes til børn med behov for en sammenhængende behandlingsmæssig og specialpædagogisk indsats, der bedst løftes i et tilbud, hvor indsatserne leveres i et kombineret forløb. Børnene er især kendetegnet ved at have socio-emotionelle vanskeligheder, der - kombineret med adfærdsmæssige problematikker - gør, at de ikke kan trives og udvikles inden for folkeskolens rammer, herunder specialskoler. Københavns Kommune ønsker, at der sker en fortsat udvikling af kvaliteten i dagbehandlingstilbuddene, og derfor har Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at: etablere et fælles udbud (annoncering) af privat dagbehandling arbejde tæt sammen om at følge op, når børn er i dagbehandling søge at etablere partnerskaber mellem dagbehandlingstilbud og folkeskoler i København og endelig sikre, at Københavns Kommune har en fælles budgetpulje til køb af pladser i dagbehandling og fleksible tilbud. Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen Forløbet er igangsat 2014 og udvikles fortløbende. Indsatsen afholdes inden for forvaltningernes eksisterende økonomiske ramme. 16

17 2. Målsætninger for udvalgte grupper 2.1 Børn og unge med handicap Etablering af Familiehus Indsatsen skal sikre: At der skabes åbne og udviklingsorienterede miljøer for alle børn og unge, hvori de sikres faglig, personlig og social udvikling. Borgere i Københavns Kommune Etablering af et familiehus, hvor der tilbydes kortere og længerevarende råd og vejledningsforløb, kursusforløb målrettet forældre, børn, unge, og søskende, kontaktpersoner, netværksgrupper, og familiebehandlingsforløb. Der ud over indgår familiehuset konsulenter i en aftale med BBU om gensidig udveksling af pladser på interne kompetenceudviklingsforløb/undervisning (er vist i opstartsfasen). Familiehuset arbejder fx også på at indsamle og systematisere viden om samarbejdspartneres tilbud til målgruppen, og udvikle proaktiv råd og vejledning. Familiehuset er en mulighed for at yde rådgivning og vejledning tæt på borgeren i rammer der er trygge, hjemlige og ikke oser af kommune. Familiehuset bidrager i høj grad til at klæde familierne bedre på i deres hverdag, og giver dem hjælp til selvhjælp, hvilket ses på de tilbagemeldinger, der kommer. Familiehusets tilbud udvikles løbende. Socialforvaltningen Familiehuset er opstartet i foråret Ikke relevant. 2. Målsætninger for udvalgte grupper 2.1 Børn og unge med handicap Helhedsorienteret indsats for børn som hjemmetrænes Indsatsen skal sikre: At samspil med borgeren sker så tidligt som muligt, og at der er koordination og kontinuitet på tværs af sagsbehandlere og livssituationer At der tilbydes en koordineret indsats for borgere, som har sager i flere forvaltninger. 17

18 Forældre, pårørende og andre interessenter til forvaltningens tilbud til handicappede BUF og SOF har igangsat et projekt, som skal sikre en helhedsorienteret indsats for børn som hjemmetræner. Projektets formål er at skabe et mere koordineret og tættere samarbejde omkring børn og familier, der hjemmetræner. Dette sker ved: At udvikle informationsmateriale til forældre, så tilbud og sagsgangen mellem forvaltningerne bliver tydelig, At udvikle og implementere et sammenhængende sagsforløb for familier, der hjemmetræner, og At udvikle nye fleksible tilbudsformer til børn som hjemmetræner for at øge inklusion i almentilbuddet og afsøge muligheder for kombinationstilbud (o-5 år). Udviklingen af tilbuddene sker på baggrund af dialog med forældre der hjemmetræner. Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen Indsatsen afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme. 2. Målsætninger for udvalgte grupper 2.1 Børn og unge med handicap Etablering af flere basispladser på 0-5 års området København skal sikre: Der er specialiserede tilbud til børn og unge med handicap i daginstitutions, skole og fritidsregi. Børn med behov for særlige og specialiserede rammer i daginstitutions regi. Københavns Kommune vil sikre, at der er det nødvendige antal pladser i specialiserede dagtilbud til børn og unge med særlige behov. Samtidig arbejdes der på at børnene inkluderes i almene tilbud. Der er i Budget 2014 afsat anlægsmidler til etablering af 9 grupper med basispladser i institutioner på 0-5 års området. Basisgrupperne etableres forskellige steder i byen i tilknytning til almenområdets daginstitutioner og skal rumme børn med forskellige vanskeligheder. Ved etablering ligges der vægt på at basispladserne fordeles over hele byen, så der i videst muligt omfang kan tages højde for at børnene kan få et tilbud i en basisgruppe, der er placeret i nærheden af deres hjem. 18

19 Børne- og Ungdomsforvaltningen En del af pladserne er allerede etableret og andre vil blive etableret i takt med, at det forventede behov opstår. Der er i Budget 2014 afsat 44,2 mio. kr. i anlægsmidler til etablering af 9 grupper med basispladser i institutioner på 0-5 års området. 2. Målsætninger for udvalgte grupper 2.1 Børn og unge med handicap Etablering af flere specialklubpladser København skal sikre: Der er specialiserede tilbud til børn og unge med handicap i daginstitutions, skole og fritidsregi. Unge med behov for specialklubpladser. Det drejer sig især om unge med autismespektrumsforstyrrelser, ADHD og generelle indlæringsvanskeligheder i aldersgruppen år. Københavns Kommune vil sikre, at der er det nødvendige antal pladser i specialiserede dagtilbud til børn og unge med særlige behov. Behovsprognosen for 2012 har vist, at der er behov for at udvide med 250 specialklubpladser, hvis denne målsætning skal kunne efterleves. I første omgang etableres 100 klubpladser til unge med autismespektrumsforstyrrelser, ADHD og generelle indlæringsvanskeligheder i aldersgruppen år. Klubtilbuddene skal udjævne den forskelligartede dækningsgrad på klubtilbud for specialelever i aldersgruppen år i Københavns Kommune. Der arbejdes på, at disse specialklubpladser placeres på Østerbro/Nørrebro, Amager og Vesterbro i tilknytning til et specialundervisningstilbud eller som basisgruppe i fritids- og/eller klubtilbud på normalområdet. Børne- og Ungdomsforvaltningen De første klubpladser forventes at kunne tages i brug fra august 2016, men alle specialklubpladserne forventes først at være fuldt udbygget i løbet I budget 2013 er der afsat 20,0 mio. kr. til at etablere 100 specialklubpladser. Der er afsat 1,0 mio. kr. i 2013 til forundersøgelser samt 12,0 mio. kr. i 2014 og 7,0 mio. kr. i 2015 til finansiering af selve udbygningen med 100 specialklubpladser. Driftsøkonomiske konsekvenser af udbygningen forventes at kunne dækkes via demografimidler. Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder dog på at beskrive de driftsøkonomiske konsekvenser for de enkelte specialfritids- og klubtilbud herunder hvordan pladspriserne skal fastlægges med udgangspunkt i den eksisterende budgetmodel for specialfritidstilbud og klubber. Der skal også i forhold til driftsøkonomien tages stilling til udgifter til befordring. 2. Målsætninger for udvalgte grupper 2.1 Børn og unge med handicap 19

20 2.1.9 Information om BUF-flex pladser København skal sikre: Der ydes en kvalificeret rådgivning og vejledning til familier med børn og unge med handicap. Børn og unge i Københavns Kommune, deres forældre og lærere BUF-flex er en mulighed for at elever, der er i målgruppen til en specialskole, i stedet tilbydes undervisning på elevens distriktsskole, som er en almenskole. Elevens distriktsskole får 75 % af pladsprisen på den type specialskoleplads eleven ellers ville være blevet visiteret til, til at tilrettelægge undervisningen på almenskolen. For at styrke forældres viden om samt mulighed for at tilvælge et BUF-flex tilbud til deres barn, som alternativ til en placering på en specialskole, udarbejdes oplysningsmateriale til forældre om hvad et BUF-fleks tilbud er, herunder hvilken indsats de kan forvente. Materialet udformes, så det samtidig er en vejledning til de professionelle, der vejleder forældrene. Der skal ligeledes udarbejdes materiale til skolerne med gode eksempler på tilbuddet. F.eks. indeholdende cases og henvisning til hvor skolerne kan få support til udførelse af opgaven. Formålet er, at sikre, at forældre og professionelle har den rette indsigt i hvad BUF-flex tilbud er og hvad der kan forventes af indsats på almenskolerne, således at det er de rigtige børn, der tilbydes BUF-flex pladser. Børne- og Ungdomsforvaltningen Materialet udarbejdes i 2015 Indsatsen finansieres indenfor Børne- og Ungdomsforvaltningens eksisterende bevilling/ramme 2. Målsætninger for udvalgte grupper 2.1 Børn og unge med handicap Kompetencecentrenes tilbud til skoler og dagtilbud København skal sikre: Der skabes den bedst mulige ramme for at støtte børn og unge med handicap i at blive ligeværdige deltagere i fællesskaber, hvor de trives og udvikles. De inkluderende fleksible tilbud på almenområdet imødekommer alle børn og unges forskellige behov og medvirker dermed til, at flere børn og unge med handicap forbliver på almenområdet. Børn med særlige behov, der inkluderes i almene skoler og daginstitutioner. Kompetencecentrene skal vejlede lærere og pædagoger, når de har behov for hjælp til at inkludere børn og unge med funktionsnedsættelser eller udsatte børn og 20

21 unge. Kompetencecentrene skal give lærere og pædagoger viden om de specifikke problemstillinger og metoder til at arbejde med de konkrete børn og deres familier. Kompetencecentrene er specialiserede skoler eller institutioner, der har en viden på et specifikt område, som andre lærere og pædagoger efterspørger, for at kunne arbejde med at få børn med særlige behov ind i fællesskabet. Det kan være børn med autisme, ADHD, psykosociale problemstillinger, læse/skrive problemer, familieindsatser, sansemotoriske problemstillinger, etc. Kompetenceudviklingen af lærere og pædagoger gives ved hjælp af vejledning og rådgivning ude på skolen eller institutionen tæt på børnene. Der er etableret 6 kompetencecentre i København, som giver vejledning til lærere og pædagoger når skoler og institutioner retter henvendelse til dem. Kompetencecentrene skal give støtte og vejledning indenfor en kort tidsfrist. Der arbejdes løbende med at videreudvikle konceptet og sikre at kompetencecentrenes tilbud modsvarer behovene hos lærere og pædagoger. Børne- og Ungdomsforvaltningen Fortløbende Indsatsen finansieres indenfor Børne- og Ungdomsforvaltningens eksisterende bevilling/ramme 3. Interne målsætninger 3.1 Oplysning om handicapgruppernes behov og mangfoldighed Oplysning om aktuelle handicappolitiske emner Oplysning af aktuelle handicappolitiske emner sikres af Handicaprådet i samarbejde med forvaltningerne med Socialforvaltningen som tovholder. Borgere i Københavns Kommune Barrierer i forhold til at indtænke handicapgruppers behov bunder ofte i utilstrækkelig viden og et til tider unuanceret samfundsbillede af mennesker med handicap. Med henblik på at sikre løbende information og oplysning af medarbejdere i Københavns Kommune vil Handicaprådet fortsat arrangere årlige gå-hjem-møder for kommunens medarbejdere med henblik på at oplyse om aktuelle handicappolitiske emner samt nuancere forståelsen af mennesker med handicap. Handicaprådet vil fortsat desuden arrangere temadage /konferencer og for medarbejdere, borgere med handicap, pårørende og andre interessenter. Handicaprådet i samarbejde med forvaltningerne med Socialforvaltningen som tovholder. 21

22 Fremadrettet. Afholdes af Handicaprådets budgetmidler. 3. Interne målsætninger 3.1 Oplysning om handicapgruppernes behov og mangfoldighed Brugertilfredshedsundersøgelse Indsatsen skal sikre: At vi har kendskab til de forskellige handicapgrupper og deres respektive behov udbredes, så der i de enkelte ydelser og services tages de nødvendige hensyn. At forståelsen af mennesker nuanceres, da gruppen er mangfoldig.. Borgere i Københavns Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse: Der er igangsat en brugertilfredshedsundersøgelse med det formål at give borgerne en stemme som opfølgning på Socialudvalgets pejlemærker om livskvalitet og tilfredshed med den ydelse/indsats, de modtager fra Socialforvaltningen. Derudover skal undersøgelsen understøtte de enkelte centre, tilbud og enheders kvalitetsudvikling via bedre viden om borgerens behov og ønsker. Socialforvaltningen Maj 2015 Afholdes inden for rammen. 3. Interne målsætninger 3.2 Tværgående intern rådgivning Relevante datagange og kendskab til tilgængelighed Indsatsen skal sikre: Højne kvaliteten og effektiviteten i sagsbehandlingen af borgere med handicap, som går på tværs af forvaltninger. Alle borgere med handicap, som har sager, der går på tværs af forvaltninger i København 22

23 Fortsat undersøgelse af muligheder for, at Københavns Kommune på sigt kan dele data på tværs af forvaltninger. Økonomiforvaltningen Initiativet afholdes inden for eksisterende ramme. 3. Interne målsætninger 3.3 Rekruttering og fastholdelse i Købehavns Kommune Synliggørelse af handicappolitikken Indsatsen skal sikre: At skabe gunstige betingelser for beskæftigelse af mennesker med funktionsnedsættelse og fastholdelse af ansatte, der pådrager sig et handicap Alle borgere med handicap i København Fortsat arbejde for, at mennesker med handicap har mulighed for at blive beskæftiget, og at kommunen er en attraktiv arbejdsplads for mennesker med handicap Økonomiforvaltningen Initiativet afholdes inden for eksisterende ramme. 3. Interne målsætninger 3.4 Sektoransvar og mainstreaming Kommunikation om inklusionsindsatsen Indsatsen skal sikre: Anvende konkrete værktøjer til mainstreaming af handicapområdet. Alle børn og unge i Københavns Kommune og deres forældre Der arbejdes aktivt med kommunikationsindsatsen til både forældre og til personale på skoler og institutioner om hvad inklusion er og hvad det betyder for dem og 23

24 deres børn at gå på en inkluderende skole eller i en inkluderende institution. Der er både indsatser i dagtilbud og på skoler. Der planlægges forskellige initiativer herunder udarbejdelse af materiale, som personalegrupperne kan anvende til at udvikle forældresamarbejdet. På dagtilbudsområdet igangsættes et projekt som skal styrke forældresamarbejdet og understøtte arbejdet med pejlemærket, Forældrepartnerskaber. Projektet skal kortlægge hvilke redskaber/metoder, der kan anvendes til forældredialog (både forældremøder og møde med forældre omkring det enkelte barn) og hvordan viden om barnet kan anvendes i et systematisk forældresamarbejde. Ligeledes skal projektet udvikle metoder til hvordan personalet kan hjælpe forældrene i at understøtte deres eget barns udvikling, læring og trivsel i hjemmet. På skoleområdet er der som led i implementeringen af folkeskolereformen igangsat et projekt, som skal understøtte arbejdet med pejlemærkerne for kvalitet i folkeskolen og det fjerde hovedfokuspunkt i implementeringen af folkeskolereformen: Inddragelse af forældrenes ressourcer. Projektet har til formål at dele viden og gode eksempler på samarbejde med forældre i skolerne. Samtidig skal projektet give inspiration til nytænkning og udvikling af forældresamarbejdet både i forhold til samarbejdet med forældrene omkring klassen og den enkelte elev. Det sker blandt andet gennem et pilotprojekt, støttet af midler fra A.P. Møller Fonden, hvor lærere og pædagoger på seks skoler får et kompetenceløft i samarbejde med forældre. Viden og erfaringer fra projektet skal efterfølgende deles med andre skoler. Børne- og Ungdomsforvaltningen Indsatsen på dagtilbud finansieres indenfor Børne- og Ungdomsforvaltningens eksisterende bevilling/ramme. Mens indsatsen på skoleområdet finansieres af A.P. Møller fonden og der er bevilget 1.5 mio. kr. 24