Verdens Skoves klimaposition

Transkript

1 Verdens Skoves klimaposition Formål Dette dokument formulerer Verdens Skoves position på klima. Dokumentet har til hensigt at udtrykke Verdens Skoves grundlæggende holdning til udvalgte emner om klima og skov. Dokumentet beskriver følgende punkter:! Verdens Skoves overordnede klimaposition! Verdens Skoves praktiske tilgang til klimaprojekter! Verdens Skoves position på en række specifikke klimarelaterede emner Da klima og skov er et omfattende og komplekst felt, vil dette dokument løbende ændre sig i takt med ny viden, samt vores erfaringer og overvejelser. Baggrund Når man arbejder med skov, arbejder man samtidig med klimaproblematikken. Ca. 15 % af den menneskeskabte CO 2 -udledning stammer fra skovsektoren, herunder primært fra rydning af skov. Mindsket skovrydning og skovødelæggelse er ganske vist ikke en tilstrækkelig betingelse for at bekæmpe klimaforandringer effektivt. Energibesparelse, energieffektive løsninger, forbrugsændringer og erstatning af fossile brændstoffer med vedvarende energi er også påkrævet. Mindsket skovrydning og skovødelæggelse er imidlertid en nødvendig betingelse for at bekæmpe klimaforandringerne effektivt. Derfor arbejder Verdens Skove for, at skov er på den politiske klimadagsorden, både nationalt og internationalt. I vores projekter arbejder vi desuden for at bevare skov og støtte bæredygtig skovforvaltning. Mindsket skovrydning og -ødelæggelse er et globalt ansvar. Det er ikke blot lokale folk eller skovrige lande i Syd, der skal ændre adfærd; det er i lige så høj grad forbrugerne og de lande, der selv har begrænsede skovområder. Skov i i-landene er derfor også en del af løsningen af den globale klimaudfordring. 1: Det overordnede: Verdens Skoves position En bæredygtig løsning på den globale klimaudfordring i forbindelse med skov bør ikke blot sigte på at reducere de direkte CO 2 -emissioner, den bør i lige så høj grad favne miljømæssige, sociale og kulturelle aspekter, såsom sikring af biodiversitet og oprindelige folk og lokalbefolkningers rettigheder. Derfor er et af vores mål i strategi at udvikle en projektmodel på klima og skov, der på samme tid favner disse hensyn. Grundlæggende mener Verdens Skove, at en bæredygtig løsning på den globale klimaudfordring indeholder følgende:! høj kulstoflagring og!optag,! inddragelse af sociale og kulturelle dimensioner og hensyntagen til oprindelige folk og lokalbefolkningers rettigheder, kultur og interesser,! bevarelse af biodiversitet. Samtidig mener Verdens Skove, at en bæredygtig løsning på den globale klimaudfordring udelukker følgende:! støtte til etablering af monokulturer og biomasseplantager,

2 ! projekter, der er skyld i omfattende Indirect land use change (ILUC), som bl.a. kan opstå når fossile brændstoffer erstattes med biobrændstoffer (f.eks. biodiesel og biomasse),! fredning, som medfører indskrænkning eller direkte krænkelse af oprindelige folk og lokalbefolkningers rettigheder,! handel med CO 2 -kvoter i forbindelse med skov, der er forbundet med stor usikkerhed om den egentlige effekt på klimaforandringerne. 2: Det praktiske: Verdens Skoves tilgang I Verdens Skove søger vi at integrere og tilgodese de ovenfor nævnte hensyn samt integrere reduktion af CO 2 -udslip og støtte til, at natur og mennesker får bedre muligheder for at tilpasse sig klimaforandringerne. For beskyttelse af kulstoflagre og biodiversitet er den optimale tilgang bevarelse af gamle skove og urskov, der er meget rige på levende og død biomasse. Dette er den mest effektive løsning, da det bidrager til at beskytte allerede eksisterende kulstoflagre i skove mod afskovning og degradering. Den næstbedste tilgang er bevarelse og bæredygtig forvaltning af øvrig skov; og den tredjebedste tilgang er genetablering af skov gennem naturlig tilgroning. I tabellen nedenfor kan du læse mere om disse tiltag. Vi benytter os af alle tre tilgange jvf. ovenstående prioritering, og vores valg af tilgang vurderes under særlig hensyntagen til den sociale, kulturelle og miljømæssige kontekst. Tabel 2.1: Projekttilgang! eksempler og effekt Eksempel på projekter Klima Biodiversitet Socialt/kulturelt Bevarelse af urskov F.eks. samarbejder oprindelige folk om bæredygtig skovforvaltning Maksimal kulstoflagring og optag Stor positiv effekt Mindre direkte effekt Bevarelse og brug af skov F.eks. samarbejder skovgrupper og kooperativer om bæredygtig skovforvaltning Høj kulstoflagring og optag samt nogen fortrængning og lagring i træprodukter Stor til mellemstor positiv effekt Stor positiv effekt som følge af bedre organisering og højere indtægt Genskovning F.eks. samarbejder skovgrupper og vandbestyrelser om naturlig genskovning af vandforsyningsområder Lav kulstoflagring på kort og mellemlangt sigt, men højt optag på mellem og langt sigt Mindre effekt på kort og mellemlangt sigt, på meget langt sigt større positiv effekt Kan have stor effekt, hvis den kobles med tilpasning (f.eks. sikring af rent drikkevand, beskyttelse mod erosion, jordskred, osv.) Vores arbejde med skov og klima bliver udført i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere i Latinamerika. Det er organisationer, oprindelige folk og lokale skovgrupper, der beskæftiger sig

3 med skoven såvel konkret som politisk. Arbejdet omfatter bl.a. støtte til oprindelige og lokale folks rettigheder med udgangspunkt i menneskerettighederne og oprindelige folks rettigheder[2], og med fokus på muligheder for samfundsudvikling og bæredygtig forvaltning af naturresurser. Dette sker bl.a. gennem støtte til en international REDD-mekanisme[3]. Samtidig er vi tilknyttet forskellige klimanetværk af NGOer med det formål at få udbytte af og bidrage til øget viden og politisk indflydelse. 3: Overordnede positioner på specifikke spørgsmål I forbindelse med skovrelaterede klimatiltag, herunder REDD, er Verdens Skoves position på en række specifikke spørgsmål som følger: 3.1 Bagvedliggende årsager til skovødelæggelse Der skal ske en udfasning af subsidier, investeringer og skattelempelser til aktiviteter, der truer natur/biodiversitet, bl.a. dæmningsbyggerier, minedrift, ukontrolleret tømmerhugst, landbrug og plantager, inklusiv produktion af biobrændsel, kvæg og dyrefoder, der ikke er bæredygtig. Disse "#$ %&&"$ '()%&*+"$,*#-."#',$ /0#$ %/')0.1-12$ 02$ *"2#%*"#-12$ %/$ ')0.3$ 4"#$ "#$ 5"60.$ /0#$ $ %+$ "#'+%++"$ subsidierne med investeringer i bæredygtige alternativer, såsom vedvarende energiinstallationer, lokalforankret skovlandbrug, bæredygtig skovforvaltning og andre mere bæredygtige produktionsformer. Ligeledes skal der ske et skift i selve produktionen og forbruget mod mere holdbare og mindre energi- og arealkrævende produkter. 3.2 Monitorering, rapportering og verifikation (MRV) Vores integrerende tilgang medfører, at det ikke kun er den klimamæssige effekt, der skal monitoreres, men også de sociale og miljømæssige effekter af skovrelaterede klimatiltag. Vi mener, at den lokale befolkning i et givent område skal inddrages i dette arbejde for på denne måde at videreudvikle og bevare lokal viden, f.eks. når det gælder måling, monitorering og evaluering, hvor der er en fare for, at tiltagene kun evalueres af dyre eksterne konsulenter. Inddragelse af oprindelige og andre lokale folk kan bidrage til at skabe lokalt ejerskab og udvikling, og medvirker til lavere omkostninger og kan dermed gøre et projekt bæredygtigt med en vedvarende, positiv klimaeffekt. For at gøre klimaprojekter effektive og rentable, er det nødvendigt, at der ikke stilles for strenge krav til den præcise og dermed dyre måling af kulstof bundet i skoven (i levende og dødt over og under jorden); det er tilstrækkeligt at estimere ud fra relevante parametre. Den klimamæssige effekt af skovrelaterede klimaprojekter skal derfor estimeres på den samlede mængde kulstof bundet i skoven og må f.eks. ikke måles alene på skovens samlede areal, uden skelen til skovtype eller intensitet af tømmerhugst i forhold til årlig tilvækst. Projekter skal samtidig tage højde for risikoen for forskydning af afskovning og skovødelæggelse til andre områder. 3.3 Additionalitet og kontraproduktive incitamenter Skovrelaterede klimaprojekter skal belønne folk for at bevare skov og tilbyde et reelt alternativ til at fælde skoven. Det bør samtidig undgås at give folk og lande et incitament til at fælde mere skov, end de gør i forvejen. Additionalitet kan være et uhensigtsmæssigt krav til at opnå støtte til skovrelaterede klimaprojekter. Ved at stille krav om additionalitet risikerer man at skabe incitamenter til øget skovfældning, for hvis ikke en skov er truet af rydning, kan der ikke opnås støtte. Additionalitetskravet kan derfor bidrage til at belønne lande, der har forårsaget massiv afskovning eller skovødelæggelse på bekostning af de lande, der har prioriteret at bevare deres skov. Lande og befolkninger, som allerede bevarer deres skov, skal støttes i fortsat at gøre det.

4 Man skal vurdere, hvorvidt konkrete skovrelaterede klimaprojekter har indbyggede kontraproduktive incitamenter, som for eksempel kommer til udtryk i:! oprettelsen af plantager, herunder især konvertering af naturskov til plantager,! indskrænkninger eller ligefrem krænkelser af oprindelige folk og lokalbefolkningers rettigheder, såsom f.eks. tvangsforflyttelser,! tilkendelse af store tømmerkoncessioner, der ikke har en positiv klimaeffekt. 3.4 Den sociale dimension: inddragelse af oprindelige folk og lokalbefolkningen Vi arbejder i forbindelse med vores klimatiltag for at styrke lokalsamfund og bekæmpe fattigdom. Vi mener, at den eneste måde at sikre bæredygtigheden i skovrelaterede klimatiltag er gennem inddragelse af lokalbefolkningen. Vi støtter derfor særligt oprindelige folk og lokalbefolkningers rettigheder og effektive inddragelse i beslutninger. Erfaringer viser, at der er risiko for, at oprindelige folk og lokalbefolkninger bliver underkendt i beslutningsprocesser og i forvaltningen af klimatiltag. En kommende international skovrelateret klimamekanisme, f.eks. REDD, bør derfor også sikre reel inddragelse af oprindelige folk i sine beslutningsprocesser, hvor beslutningerne har en effekt på oprindelige folk og deres rettigheder. 3.5 Tilpasning I Verdens Skove arbejder vi med at integrere indsatsen for at reducere udslip af drivhusgasser (mitigation) med tilpasning (adaptation) gennem en økosystembaseret tilgang til klimaarbejdet. Klimafinansieringen investeres ofte bedst der, hvor indsatsen har en effekt på såvel reducering af samt tilpasning til klimaforandringerne. Samtidig arbejder vi for at sikre, at tilpasningsprojekter ikke krænker menneskerettighederne, herunder særligt oprindelige folks rettigheder, at lokalbefolkningen inddrages i alle projektets faser, og at projektet ikke indskrænker deres levegrundlag. 3.6 Finansiering Der findes mange potentielle kilder til finansiering af skovrelaterede klimatiltag, både traditionelle og innovative. Blandt de traditionelle kilder er øget udviklings- og/eller klimabistand. Blandt de innovative kilder er skatter på fly og/eller finansielle transaktioner samt bidrag fra virksomheder. Samtidig vurderer vi dog de potentielle finansieringskilder kritisk: for det første må finansieringen ikke ske på en bekostning af eksisterende udviklings- og klimastøtte, den skal derimod være ny og additionel; for det andet må finansieringen ikke indebære greenwash, når virksomheder går ind i finansieringen jf. punkt 3.7; for det tredje må finansieringen ikke ske på bekostning af lagring og optag af kulstof i andre sektorer jf. punkt 3.8, som kan ses som staternes greenwash; og for det fjerde skal den tilvejebragte finansiering fordeles på en måde, der tilgodeser hensynet til lokal skovnær udvikling samt oprindelige folk og lokalbefolkningers rettigheder og interesser. 3.7 Greenwash Virksomheder har en central rolle at spille i løsningen af den globale klimaudfordring, og virksomheder bør arbejde for at reducere deres klimapåvirkning som en del af deres samfundsansvar. Vi bakker derfor op om virksomheder, der støtter hensigtsmæssige klimatiltag. Vi er imidlertid skeptiske over for virksomheder, der bruger! og kommunikerer! indsatsen som en erstatning for at gøre noget ved det drivhusgasudslip, de selv er med til at forårsage. Når det kommer til skovrydning og degradering kan den bestemte mængde CO 2 ikke bestemmes, men må estimeres. Det forvirrer derfor billedet, hvis virksomheder, der investerer i skovrelaterede klimaprojekter, hævder at have forhindret udslippet af en specifik mængde CO 2.

5 Virksomheder må nøjes med at kommunikere det budskab, at de har støttet bevarelsen af en bestemt mængde skov, og dermed de mange ton CO 2, som er lagret permanent. 3.8 Kvotehandel Verdens Skove er imod handel med CO 2 -kvoter fra skov. For det første er effekten, og dermed den klimamæssige integritet, af kreditter for skov, usikker, da det er yderst komplekst at måle, monitorere og verificere den eksakte ophobning af kulstof i skovene. Hvis effekten af skovrelaterede klimatiltag for alvor skulle dokumenteres, ville kvoterne blive meget dyre, og de fleste penge ville gå til måling, monitorering og verifikation uden at komme oprindelige folk og lokalbefolkninger til gode eller bidrage til egentlig beskyttelse af skoven. På den anden side er der stor risiko for, at store mængder billige CO 2 -kvoter fra skov vil erstatte indsatsen for at reducere udslippene af drivhusgasser i andre sektorer, og dermed vil tillade rige og industrialiserede lande at fortsætte deres uforholdsmæssigt store udledning af CO 2. [1] Se uddybning af praktisk tilgang i Verdens Skoves Klimastrategi og handleplan. 789$ :;,'$ "#)&<#-12$ 0=$ 0>#-1*"&-2"$ /0&)'$ #"++-26"*"# (UNDRIP), Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, FN konventionerne om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), og økonomisk, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR), og ILO konvention 169. [3] Reducing Emissions from Deforestation and Degradation.