INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 5 3. BØRNEMILJØ 5 4. FOKUSPUNKTER FOR 2012 OG 2013: KOMMUNIKATION 6

Transkript

1 LÆREPLANER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 5 3. BØRNEMILJØ 5 4. FOKUSPUNKTER FOR 2012 OG 2013: KOMMUNIKATION 6 5. MIDTVEJSEVALUERING AF FOKUSPUNKT FRA EVALUERING AF FOKUSPUNKT FRA af 35

3 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER Pædagogiske læreplaner er vedtaget som en ændring i lov om social service 1. august 2004, og er en efterfølger af pædagogisk perspektivplan, som Vuggestuen sammen med forældrebestyrelsen har forholdt sig til og debatteret. vuggestuen skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børnene, der giver rum for leg, læring og udvikling. Denne læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive vuggestuens arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen med henblik på eventuel revision og skal også godkendes af denne og af kommunalbestyrelsen. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. BØRN MED SÆRLIGE BEHOV I Vuggestuen Kongehuset er vi opmærksomme på børn med særlige behov, og vi tilrettelægger hverdagen på en sådan måde at børnene får det optimale ud af at være her. Vi yder pædagogisk støtte til det enkelte barn. Mere uddybende findes under afsnittet i Præsentationsfolderen støtte til børn med særlige behov. BØRNS SOCIALE FÆRDIGHEDER Børnene i vuggestuealderen er interesserede medspilledere i sociale sammenhænge, og vi voksne er opmærksomme på at udvide deres sociale sfære og udfordre deres nysgerrighed på andre mennesker og deres handlinger. Se mere under afsnittet Støtte til børn med særlige behov i Præsentationsfolderen. BØRNS FØLELSESMÆSSIGE UDVIKLING De voksne i Vuggestuen Kongehuset er nærværende og støttende for barnet og giver det mulighed for i trygge omgivelser at opleve og udleve forskellige stemninger. Barnets personlighed respekteres og dets horisont i vuggestueregi udvides i forhold til barnets alder og grundstemning. SPROGSTIMULERING Alle børn i Vuggestuen Kongehuset er den del af de sproglige aktiviteter som sættes i gang af personalet. Det kan være højtlæsning, sang/sanglege, rim og remser samt den daglige kommunikation. De tosprogede børn er vi specielt opmærksomme på, og vi sørger for at inspirere til dialog om dagligdagsting. Vi tager på ture, og synger sange og taler om begreber som de kan bruge i andre sammenhænge, de befinder sig i. KROP OG BEVÆGELSE Vi lægger stor vægt på i den pædagogiske praksis at børnene i Vuggestuen Kongehuset får mulighed for at udfolde sig motorisk. Blandt andet rytmik, ture ud af huset, forhindringsbaner, leg på legepladsen osv. NATUR OG NATURFÆNOMENER Børnene oplever de skiftende årstider på legepladsen samt ture ud af huset, hvor vi blandt andet besøger Zoo. Derudover planter vi blomster på legepladsen om foråret, kælker på legepladsens bakke om vinteren, plasker i 3 af 35

4 vandpytter og bader i små baljer om sommeren. Vi får årligt nyt sand i sandkassen hvilket er børnenes foretrukne legeredskab. KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Børnene i vuggestuen bliver introduceret til kulturelle værdier igennem besøg til Zoo, Tivoli, teater og togture ind til byen. Derudover er personalet i vuggestuen bevidste om hvilke udviklingsmuligheder legetøjet skaber. Vi lægger vægt på at børnene får både mulighed for at udvikle glæde ved selv at kigge/læse i bøger og får læst højt. Vi inddrager børnene til den danske kultur ved blandt andet at synge danske sanglege og børnesange. Børnene bliver ligeledes introduceret til de danske højtider, såsom jul, påske og fastelavn. 4 af 35

5 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD I vuggestuen arbejder vi løbende med overgangen fra forældre til vuggestue, og overgangen mellem vuggestuen og andre institutioner. Ydermere henviser vi til afsnittet Vuggestuens pædagogiske praksis i Præsentationsfolderen. Den er Vuggestuen Kongehuset og Labyrinten en institution, hvilket gør samarbejdet helt naturligt. De fleste af vuggestuens børn kommer i børnehave i Labyrinten, Vuggestuen bliver desuden inviteret til forpremiere på Labyrintens sommerforestilling hvert år. Ud over løbende besøg i Labyrinten ved eksempelvis barnets overgang fra vuggestuen til børnehaven, vil vi arbejde på et mere kontinuerligt samarbejde. 3. BØRNEMILJØ Den 1. juli 2006 besluttede regeringen at der skulle være særlig fokus på børnenes miljø i daginstitutionerne. Formålet er at bidrage til, at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. Der er krav til dagtilbuddet om at udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, som skal revideres minimum hvert tredje år. Vuggestuen Kongehuset har valgt at inddrage forældrerådet samt personalet i børnemiljøvurdering, så det er en fælles vurdering der ligger til grundlag for resultatet. I Vuggestuen Kongehuset ligger vi stor vægt på vores børns miljø. De fysiske rammer er valgt ud fra et udviklingsperspektiv, børnene skal kunne bruge deres krop, fin og grovmotorisk ex bobles i alrummet, klar tilgængeligt til at lave forhindringsbaner, leg og huler samt høje borde hvor der kan laves puslespil. Alrummet er indrettet hjemligt med et kongeligt tvist, det skal være et rum hvor det er rat at være i, og føler sig velkommen. På legepladsen er der STOR bakke, balancekanter og trappeafsatser samt kæmpefigurer klar til at bestige, to sandkasser hvor der kan laves fine sandkager. I december 2012, fik vi ny legeplads, lavet med særligt vægt på børns trivsel, udfordringer, evne til fordybelse, rum til fortælling samt mulighed for at finde ro, på en æstetisk måde. Stuernes indretning bærer præg af, at det er forskellige mennesker der arbejder på de forskellige stuer, de har valgt at indrette dem individuelt med fokus på det æstetiske, lærende, fysiske børnemiljø. Alle stuer holder sig til kongetemaet, ex De kongelige Køer har flere køer afbildet på deres stue. Gangene er ligeledes indrettet med blik på børnenes miljø, med fotos af hverdagen, ABC-bogstaver, bænke, sofa osv. samt plads til at løbe hurtigt. I Vuggestuen Kongehuset gør vi meget ud af at børnemiljøet samt voksenmiljøet er i fokus. Vi er et hus med mange forskellige mennesker, med mange forskellige opfattelser af hvad et godt miljø er. Det vigtigste for os er 5 af 35

6 løbende at have fokus på dette og løbende revurdere beslutningerne om hvad et godt miljø er. Alle skal trives og have en god dag. 4. FOKUSPUNKTER FOR 2012 OG 2013: KOMMUNIKATION Fokuspunkt: Kommunikation, herunder sprog og dialogisk læsning. - Dialogisk læsning er en styret form for oplæsning for børn, der skal styrke de sprogsvagelige børn, i forståelse, ordforråd samt udtale af det danske sprog. Hele personalegruppen er blevet introduceret til dialogisk læsning via et oplæg af Jette Løntoft, som er ide grundlægger til dialogisk læsning. - Ideer til hvordan vi som personale på stuen kan vælge at lægge vores fokus: - Herunder sprog: - Nonverbal kommunikation - Relationer - Sociale kompetencer Herunder: leg, respekt, nærvær, opdragelse. Herunder: læring, læringsprocesser. 6 af 35

7 5. MIDTVEJSEVALUERING AF FOKUSPUNKT FRA JUVELERNE Under det første år med fokuspunktet kommunikation har vores store fokus været på at lave forskellige temauger med de seks læreplanspunkter Kulturelle udtryksformer og værdier, Sprog, Naturen og naturfænomener, Sociale kompetencer, Krop og bevægelse og Alsidig personlig udvikling. Vi har lavet temaugerne med hele børnegruppen for at skabe en fælles referenceramme videre frem. Vi er desuden af den holdning, at alle børn kan deltage i en given aktivitet på deres niveau og derved også lære noget forskelligt alt efter udgangspunktet. Desuden lærer de mindste meget af at iagttage de større børn. Vi har før, under og efter ugerne haft fokus på kommunikationen mellem os og børnene samt videreformidlingen til forældrene. Som dokumentation af disse uger har vi derfor for hver dag beskrevet aktiviteten samt dokumenteret den i form af f.eks. billeder, malerier, video eller tegninger på væggen på gangen. Beskrivelsen af de enkelte dages aktiviteter samt tankerne bag ugens tema og evaluering af ugens forløb er desuden blevet samlet i et temaugenyhedsbrev, som er blevet hængt op ved stuens tavle på gangen samt lagt på hjemmesiden. Vi synes, dette har været en god måde for os at kommunikere ugens indhold videre ud til forældrene, og med dokumentationen på gangen under selve ugen har vi også opfordret til samtale mellem børnene og deres forældre. Desuden understøtter den visuelle dokumentation samtalen omkring aktiviteterne mellem os og børnene og ikke mindst mellem børnene imellem. Alle billeder er desuden efterfølgende samlet til en bog, som hænger tilgængeligt på stuen og børnene selv kan tage frem. Vi har desuden brugt dialogisk læsning som gruppeaktivitet og blandt andet en bog som "Sneugleungen Ulla" har fanget hele gruppen af børn, og bogens indhold er blevet udvidet med en hjemmehæklet sneugleunge og malerier med bogen som tema. Her i det nye år vil vi gå mere systematisk til værks med den dialogiske læsning og vil lave små læsegrupper løbende for de børn, vi ser har behov for ekstra stimulering af sproget. Desuden vil vi også læse bøger for hele gruppen og derved lave et fælles udgangspunkt for videre snak og aktiviteter, som f.eks. "Sneugleungen Ulla" formåede. I hverdagen fylder kommunikationen selvfølgelig også meget i alt, hvad vi foretager os. Vi er meget bevidste om at italesætte næsten alt, hvad vi gør, og vi leger med sproget på en måde, så det bliver naturligt for det enkelte barn at videreudvikle sit sprog og derved samspillet og kommunikationen børnene imellem. En stor del af den daglige kommunikation foregår desuden kropsligt, hvor vi her også er bevidste om at være tydelige i vores kropssprog. Overdrivelse fremmer ofte forståelsen, og tydelighed skaber tryghed i relationen og mulighed for udvikling. Italesættelsen og videreformidlingen af af vores pædagogiske praksis bliver også udfordret og styrket i form af de forskellige studerende, som vi har haft på stuen. Kommunikation er også kommunikation mellem os som professionelle og kontakten med forældrene. Vi prøver som stue at være meget tydelige i vores pædagogik overfor forældrene og snakker meget direkte om tingene. Her 7 af 35

8 spiller forældresamtalen i starten af barnets vuggestuetid også en stor rolle, da vi her danner grundlaget for det videre samarbejde. Vi får som personale et bedre indtryk af, hvem forældrene er, og de lærer også os at kende, hvilket gør den videre hverdagskommunikationen lettere. Vi har indtil videre fået meget ud af dette fokuspunkt, og vi glæder os til mere kommunikation i Dorthe, Niels og Didde 8 af 35

9 KRONE 1 GRØN TEMAUGE I vores temauge havde vi fokus på den grønne farve, vi planlagde at komme omkring de pædagogiske læreplaner i løbet af ugen. Naturen og naturfænomener, sprog, kulturelle udtryksformer og værdier, barnets alsidige personlighedsudvikling, krop og bevægelse og til sidst sociale kompetencer. I vores grønne temauge har vi været ved grønthandleren og købe grønne frugter og grøntsager. Dem smagte vi så på og der var ærter, pærer, karse, oliven, agurk, squash, æble og lime. Vi tegnede grønne agurker, bagte squashkage, var på kirkegården, hvor alle børn fik sin egen pose og samlede grønne ting fra naturen (blade, mos, gran osv.). Vi tegnede efterfølgende et træ hvor alle børnene sad på gulvet og klistrede alle tingene fra poserne på. Udover det havde vi på stuen hængte grønne ting på bl.a. Tørresnoren og hængt billeder op af grønne ting. Vi satte grønt folie på vinduet så alt blev grønt, når vi kiggede ud på legepladsen, og det lille rum blev fyldt med grønne bolde en dag. Vi kreerede også lime -æbletryk med den grønne farve. Alle de grønne aktiviteter har vi evalueret ud fra de pædagogiske læreplaner på f.eks. følgende måde: Æble/lime-tryk. NATUR OG NATURFÆNOMENER Vi talte om at æblerne vokser på træer og skar æblet over, så vi kunne studere kernehuset. Vi viste at vi kunne bruge æblet på andre måder end at spise det. KROP OG BEVÆGELSE Vi øvede finmotorik ved at holde på frugterne og samtidig trykke det ned på papiret og tage det op igen. PERSONLIGE KOMPETENCER Det at lave en aktivitet mange sammen ved det samme bord og være opmærksomme på hvad de andre børn laver - er det helt det samme og kan man gøre det på samme måde eller efterligne det de andre gør. 9 af 35

10 SOCIALE KOMPETENCER Børnene fik øvet sig på at vente på tur og være opmærksomme på hvad hinanden lavede og anerkendte med ros f.eks. ved at sige: Se hvor god x er til at trykke med sin lime! KULTURELLE UDTRYKSFORMER Vi har været kreative da vi lavede tryk, hvilket det kom fine mønstre ud af. Vi har fokuseret på den grønne farve og forhåbentlig fået den integreret hos børnene ved hjælp af aktiviteterne, der har haft forskellige sanselige og visuelle indgangsvinkler. Det vi kan konkludere og som er fælles for denne temauge er, at vi har haft stort fokus på kommunikation ved at sætte ord på handlinger gennem hele forløbet og i hverdagen generelt. I forhold til vidensdelings perspektivet har vi fremlagt og talt om temaugerne til p- møder i forældrebestyrelsen og skrevet nyhedsbrev omkring temaugerne til forældrene. Løbende har vi også dokumenteret ved at hænge børnenes kunst op på stuen og ude på gangen. Vi har ligeledes taget billeder af alle processerne under aktiviteterne. Lamineret billeder og lavet små bøger, som børnene har haft til fri afbenyttelse. I vores evaluering har vi konkluderet, at alle børnene måske ikke helt lærte at genkende farven grøn, men fik andre brugbare ting med sig. Det at vente på tur, sociale spilleregler, ikke at være bange for at kaste sig ud i nye og ukendte ting og vi fik kommunikeret en masse både børn og voksne imellem - barn- barn,barn -voksen og voksen -barn. En lille sidste erfaring var også, at det er en rigtig god oplevelse for børn og voksne med sådanne temauger, men vi oplevede også at så meget struktureret aktivitet også lidt tog initiativet, til selv at gå i gang, fra børnene. DIALOGISK LÆSNING Vores overvejelser gik ud på at sætte en gruppe sammen af 2-3 børn. Vores intention var at prioritere børn, som vi mente havde brug for et lille skub i deres sproglige udvikling. Vi valgte dog kun 2 børn, et barn med behov for lidt igangsættelse mht. sproglig udvikling og et uden, dette gjorde vi ud fra tanker om at det sproglige stærke barn ville hjælpe det andet barn på vej, men vi var dog også opmærksom på, at det kunne have den modsatte virkning. Vi planlagde at læse en bestemt bog ca. 3 gange og efterfølgende lave aktiviteter, der relaterede til bogen. Slutningen af forløbet skulle så udmunde i en snak om bogen, hvor vi ville have børnene til at genfortælle historien med deres egne ord. Vores valg af bog blev "Kaj læser bog" og 2 børn. I bogen er der mange dyr, som børnene kan referere til - hund, kat, tiger og snegl. Vi talte om hvad dyrene siger, hvilken farve de har og hvad de spiser. Samtidig med at 10 af 35

11 bogen blev læst højt for anden gang havde vi figurer af de respektive dyr med. Efter tredje gang tegnede vi snegle, som dem vi havde set i bogen. Evalueringen på dette lille forsøg blev, at det er meget sårbart med kun 2 børn, men det fungerede rigtig godt og gav det indspark, som vi havde håbet på. Det barn, som havde brug for et kærligt skub, blev aktivt efter den anden gang og kom med flere ord end vi tidligere havde hørt, så den lille gruppe er noget vi vil i gang med igen. På det tidspunkt, hvor vi begyndte på dialogisk læsning, havde vi en gruppe store børn, som var meget glade for højtlæsning og det smittede i den grad af på resten gruppen, de tog ofte selv initiativ til at "læse" en bog for dem selv, eller komme med en bog til de voksne for at få læst. Vi valgte at læse hver dag for de store inde i det lille rum, når de var færdige med at spise og de var meget lyttende og deltagende, men dette skete også for hele gruppen, da vi ofte spiste sammen alle sammen og derved tog vanen med at læse ind i hele gruppen. I en periode var børnene specielt vilde med at læse/høre "Sneugleungen Ulla". Vi begyndte stort set hver morgen med at læse bogen. Vi greb dette tema Sneugleungen Ulla og var ude i sneen og tegnede der Sneugleungen Ulla, vi fandt øjne og næb og børnene sagde U-uuuu mens de tegnede. Indenfor malede vi små billeder med masser af blå himmel ligesom i bogen og derpå klistrede vi en lille sneugleunge af vat med øjne og næb, så det lignede Ulla som fløj rundt. Vi malede Ulla på et kæmpe stykke papir og vupti havde vi en kæmpe sneugleunge Ulla. Vi rullede børnene ind i toiletpapir og kom øjne og næb på så de selv lignede en sneugleunge. Afslutningsvis laminerede vi alle billederne af disse fantastiske forløb, der bare var opstået fordi vi alle blev så fascinerede af det store engagement som både børn og voksne udviste. Bogen med vores laminerede billeder blev ligesom de andre frit tilgængelige for børnene. Dette var ikke et planlagt forløb, men vi fulgte børnenes spor og hvilket dejligt spor. Børnegruppen har store som små fået noget ud af det, de ældste børn havde til sidst fuldstændig tjek på handlingen i bogen og kunne nærmest genfortælle den i brudstykker. Selv de yngste børn har fuldstændig tjek på hvad en sneugleunge siger og ikke siger. Vi kunne godt tænke os at finde en ny tilsvarende bog, der er lige så inspirerende og der kan spænde vidt i forhold til alderstrin. Vi synes at dialogisk læsning er et spændende og interessant pædagogisk redskab, da vi får sat fokus på at bruge mange forskellige ord i vores dagligdag med børnene. Vi er blevet mere opmærksomme på / bevidste om at få, forklaret og dramatiseret begreber f.eks. blæsevejr - vi går på legepladsen kog mærker bl.a. I håret at det blæser, bladene flyver og træerne bevæger sig. 11 af 35

12 Det har givet os en stor interesse og glæde at bruge dette værktøj når vi kan se at det er det samme hos børnene og tilmed en udvikling på så kort tid. Konklusionen bliver andet er et rigtig godt redskab til at følge og forbedre børnenes niveau i forhold til sprog, sprogforståelse og dialog. Vi vil stadig fortsætte med disse forløb. 12 af 35

13 PRINS TEDDY Brugt til fremlæggelse ved forældrerådsmøde i Vug. Kongehuset. I perioden 2012 til 2013 har vi fokus på KOMMUNIKATION, og i dette forløb har indtil nu detaget: pædagog Charlotte, pædagogmedhjælper Betina, studerende Mona og Rikke. Kommende medarbejder vil deltage i sidste halvdel af fokusperioden: pædagog Charlotte, pædagog Anne, studerende Cecilie og studerende ukendt. I forbindelse med fokuspunktet blev vi alle stillet en opgave, at afholde 2 temauger med fokus på sproget. Opgaven indeholdt: 13 af 35

14 På Prins Teddy ville vi gerne arbejde med pædagogiske temaer generelt på stuen såsom: relationer, sociale kompetencer herunder leg, venskaber og læring. Det var vigtigt for os da gruppen af børn var nye og derfor skulle etablere sig som en gruppe. Derfor lå de pædagogiske temaer generelt, som basis for temaugerne. Vi havde en gruppe børn som var meget små og hvor sproget som vi voksne kender det med forskellige ord ikke var til stede. Gruppen af børn var også med en del nye som lige var begyndt i vuggestue, et par måneder tidligere. I gruppen var også enkelte store børn som ville kunne bidrage med deres sprog men som havde noget svært ved sproget, da de var ørebørn. Dette gjorde sprogtemaugen til en pædagogisk udfordring, da vi måtte finde en måde at arbejde på som gav børnene lyst til at bruge det sprog som de havde, kropssprog, mimik, gestikuleren og lyde. Vi valgte at lave en lyduge hvor lyde var i fokus. Til dette brugte vi instrumenter, bjælder, klokker, trommer, sange og rytmik og billeder af sange eller sangenes indhold i billedform. Vi kopierede sange som vi hængte op, klistrede på gulvet, på vinduer og med magneter bagpå så de kunne sidde på vores meget store radiatorskjulere, og som for børnene var tilgængelige. Vi introdukserede instrumenterne med lidt hver dag og lod det blive stående på stuen til at blive brugt. Vi havde fjernet det meste af legetøjet for at øge fokus på de nye muligheder i instrumenterne. HVORDAN GIK DET? Børnene skulle bruge en del energi på at skulle forholde sig til de nye ting som de blev introdukserede for. Det gav sig udtryk ved at de var meget stille men koncentrerede. Og at de hver dag når de havde sovet middagslur selv eksperimenterede med de ting som de var blevet præsenteret for om formiddagen. De hentede sangene frem og gav til os voksne som næsten pr. automatik begyndte at synge dem. Og i løbet af de sidste dage i ugen blev børnene mere modige og hentede flere ting frem og gik i gang med. Børnene gav ting til hinanden, trommer, rasleæg, klokker, bjælder og sange og fik derved erfaringer med at indgå i hinandens relationer. Vi synes at børnene brugte hinanden på en ny måde, trommerne samlede flere børn sammen som ikke nødvendigvis ville havde siddet sammen om en aktivitet. De fik leget med lyde på en ny og spændende måde.det er svært at måle de generelle pædagogiske basiselementer af relationer, sociale kompetencer herunder leg, venskaber og læring på bare en uge. Men her et år efter kan vi konstatere at vi har en yderst social gruppe børn som har en stor bevidsthed om hinanden og hinandens familier (mor, far og andre hentepersoner). Børnegruppen indeholder stærke venskaber og besidder gode sociale kompetencer til at indgå i forskellige lege. De har stor lyst til at lære nyt og er dygtige til at forholde sig til nye tiltag på stuen. Dette er blot en lille del af et stort og spændende fokuspunkt. Andre emner vi har arbejdet med er: Temauge om dyr, med sange og tur, tegning/maling og leg. Viden om hvem der er i vuggestue og hvem der er syg/har fri dagligt. Dialogisk læsning gruppeinddeling og pædagogisk ansvarsområde ift. Læsegrupperne. Forholdsord såsom overfor, på, i, ved siden af, oppe, nede, ude, inde og lign.- dagligt. Tema-Kropsuge med kolbøtter, løb, hoppe, balance, balancetur og lign. 14 af 35

15 Undersøgelse af kommunikation med forældre via spørgeskema 15 af 35

16 DE KONGELIGE KØER Vi har på De Kongelige Køer arbejdet med følgende temaer, hvor sprog og kommunikation har været i højsædet: VINTERTEMA Læst Sneugleungen Ulla (både indenfor og udenfor i sneen) Malet på sne Talt om vinterdyr (leget med dyr på stuen) Fundet fodspor i sneen Leget Sneugleungen Ulla (klædt os ud i toiletpapir som sneugler) Lavet mad over trangia i sneen DIALOGISK LÆSNING I små grupper en hel uge ad gangen I plenum (fungerede bedst) EFTERÅRSTEMA Lavet fuglekugler og talt om hvad fuglene spiser og hvor de putter sig når det er koldt udenfor. Lavet græskarmasker, udhulet græskar og skåret ansigt i. Indendørsleg med blade. Samlet blade på legepladsen og smidt dem ud på stuen. Talt om at bladene skifter farve. Vi synes det er en spændende måde at arbejde med kommunikation på. Allerede nu falder det os naturligt at sætte ord på flere ting, for på den måde at udvide børnenes ordforråd og sprogforståelse. Vi oplever at børnene leger utrolig meget med ord og lyde i deres frie leg, hvilket også er med til at styrke deres sprogudvikling. Gennem børnenes lege kan vi se at arbejdet med bøger som Okker gokker og Sneugleungen Ulla har en tydelig effekt på børnenes sprogudvikling og derigennem kommunikation. Vi glæder os til at arbejde endnu mere med fokuspunktet kommunikation da vi synes der er nogle rigtig spændende pædagogiske redskaber ved netop fokuspunkt. 16 af 35

17 6. EVALUERING AF FOKUSPUNKT FRA JUVELERNE Fokuspunktet i Vuggestuen Kongehuset har i 2012/2013 været "Kommunikation". Vi har hos Juvelerne haft fokus på forskellige ting undervejs, hvilket vi i korte træk vil fortælle lidt om her i slutevalueringen. Kommunikation har desuden været en god naturlig fortsættelse af fokuspunktet "Sprog" fra 2010/2011, og de sidste par år har blot været en videreudvikling af sprog og kommunikation mellem personale, børn og forældre. Vi er i vores hverdag bevidste om både læreplanspunkterne samt pejlemærkerne fra Københavns Kommune. EKSEMPLER PÅ PÆDAGOGISKE TILTAG Vi har været igennem mange forskellige pædagogiske tiltag og aktiviteter i løbet af de sidste to år, og vi vil nøjes med at nævne nogle af dem. Under det første år med fokuspunktet var vores store fokus på at lave forskellige temauger med de seks læreplanspunkter "Kulturelle udtryksformer og værdier", "Sprog", "Naturen og naturfænomener", "Sociale kompetencer", "Krop og bevægelse" og "Alsidig personlig udvikling". Vi lavede temaugerne med hele børnegruppen for at skabe en fælles referenceramme videre frem, og vi er desuden af den holdning, at alle børn kan deltage i en given aktivitet på deres niveau og derved også lære noget forskelligt alt efter udgangspunktet. Desuden lærer de mindste meget af at iagttage de større børn. Før, under og efter ugerne havde vi fokus på kommunikationen mellem os og børnene samt videreformidlingen til forældrene. Som dokumentation af disse uger beskrev vi derfor hver dag aktiviteten på stuens tavle på gangen samt dokumenterede den i form af f.eks. billeder, malerier, video eller tegninger på væggen på gangen. Beskrivelsen af de enkelte dages aktiviteter samt tankerne bag ugens tema og evaluering af ugens forløb blev desuden samlet i et temaugenyhedsbrev, som blev hængt op på gangen samt lagt på hjemmesiden. Vi synes, dette har været en god måde for os at kommunikere ugens indhold videre ud til forældrene, og med dokumentationen på gangen under selve ugen har vi opfordret til samtale mellem børnene og deres forældre. Desuden understøtter den visuelle dokumentation samtalen omkring aktiviteterne mellem os og børnene og ikke mindst børnene imellem. Alle billeder er herudover efterfølgende samlet til en bog, som hænger tilgængeligt på stuen, og som børnene selv kan tage frem og kigge i, hvilket de ofte gør. Temaugerne er vi fortsat med, og vi har videreført konceptet omkring dokumentationen og kommunikationen herom. 17 af 35

18 Et andet tiltag undervejs har været kommunikation mellem os og forældrene, hvilket har været i fin tråd med pejlemærket "Forældrepartnerskab". Først og fremmest er vi meget bevidste om kommunikationen mellem os og forældrene undervejs i barnets vuggestuetid. Kommunikationen ændrer sig løbende, da kendskabet til hinanden og barnet udvikler sig hele tiden. Vi prøver som stue at være meget tydelige i vores pædagogik overfor forældrene og snakker meget direkte om tingene. Forældresamtalen i starten af barnets vuggestuetid spiller en stor rolle, da vi her danner grundlaget for det videre samarbejde og får snakket forskellige forventninger til hinanden igennem. Vi får som personale et bedre indtryk af, hvem forældrene er, og de lærer også os at kende, hvilket gør den videre hverdagskommunikationen lettere. Lige såvel som forældrene stiller krav til institutionen, så stiller vi også krav til dem som forældre, og vi prøver at gøre klart, at samarbejdet netop i stor grad skal være ligeværdigt. Vi plejer at sige, at "vi kender børn bedst, mens de kender deres barn bedst", hvilket giver et meget godt billede af, hvor vigtig begge parter er i barnets trivsel og kommunikationen herom. 18 af 35

19 Vi har desuden haft udleveret et anonymt spørgeskema til hvert forældrepar omhandlende stuens forskellige former for kommunikation som f.eks. beskrivelsen af dagen på tavlen, hjemmesiden, den visuelle dokumentation, den daglige snak osv. og deres brug af samt tilfredshed med dette. Dette blev gjort for netop at kunne vurdere, om forældrene var tilfredse med vores forskellige kommunikationsformer, hvilket de i stor grad var. Inklusion har været det helt store de sidste par år, og det er også et af de seks pejlemærker fra Københavns Kommune. Inklusion i hverdagen omfatter i høj grad kommunikation og ændringen heraf, hvis noget ikke fungerer. Hvordan kommunikerer man til og om det enkelte barn, og hvordan kommunikerer man inklusion videre til forældrene? Dette har været en meget lærerig proces, for man kan ændre meget blot ved at ændre kommunikationsform. Vi har på stuen haft fokus på vores kommunikation til børnene i inklusionssammenhæng og har haft stort fokus på fællesskabet og fællesskabsfølelsen hos de enkelte børn. Vi har set, hvor stor indvirkning børnenes indbyrdes kommunikation kan ændre opfattelsen af det enkelte barns intention. Som eksempel bruger de fleste af vores børn nu sætningen "Vil du lege?", i stedet for blot at hive fat i det andet barn, og denne måde at kommunikere på har tydeligt mindsket mængden af konflikter mellem børnene. De har lært at kommunikere intentionerne ud samt bruge tonelejet og den fysiske kommunikation i spørgsmålet. På denne måde kan vi også se, at selv de mindste børn uden et veludviklet sprog forstår hinanden og for det meste også reagerer positivt på kontakten. Evaluering Vi føler, at vi har fået meget ud af fokuspunktet "Kommunikation", hvilket i høj grad skyldes, at det er så stor en del af hele vores hverdag og det pædagogiske arbejde, og det derfor er relevant at beskæftige sig ekstra med. Vi har fået meget fokus på kommunikation i alt, vi laver, og ikke mindst hvad der sker, når kommunikationen eventuelt fejler. Vi har erfaret, at vores kommunikation smitter af på børnene, og vi kan høre os selv meget i børnenes samtaler i hverdagen. Derfor er en bevidstgørelse af 19 af 35

20 ens kommunikation og værdien heraf essentiel i vores arbejde, og vi bør alle forstå værdien af forskellige kommunikationsformer og kunne ændre formen, hvis der er behov for det. Juvelerne Dorthe, Niels og Didde 20 af 35

21 KRONE 1 I hverdagens praksis har vi haft stor fokus på kommunikation. Vi gør meget ud af, at få nuanceret sproget i den daglige praksis, f.eks. når vi spiser, taler vi meget om maden, hvad farve har den, hvor kommer den fra (f.eks. når vi spiser fisk, finder vi et billede på ipad af den fisk vi spiser), er det surt, sødt eller stærkt osv. Vi har meget dialog med børnene i hverdagen og er helt bevidste om at tale med børnene og ikke til børnene. Vi, som voksne, støtter børnenes sproglige udvikling, ved at sætte ord på handlinger. Vi har fokus på kommunikation i hverdagens aktiviteter og vi har gjort meget ud af at støtte og udvikle børnenes kommunikation/ relation til hinanden gennem kreative aktiviteter. Efter vores temauge om kroppen, hvor børnene specielt havde interesse for ansigtsudtryk, gjorde vi efterfølgende meget ud af at italesætte og vise, at hvis et barn f.eks. blev ked af det og begyndte at græde, at så, skulle man stoppe det man havde gang i. Vi synes at børnene efterfølgende har fået en noget større empati for hinanden og er blevet gode til at sige STOP, både verbalt og nonverbalt. De er blevet mere hjælpsomme og finder f.eks. legetøj eller sut til de små, når de er kede af det. Vi har også læst historien om " De Tre Bukke Bruse", hvor den voksne først har læst historien og bagefter har lavet "dukketeater" med bukke bruse-rekvisitter og til sidst har børnene selv leget Bukke Bruse på gangen med bænkene som bro og en farlig trold, som lå under broen. I denne aktivitet har stort set alle børn været med, de har enten gået, kravlet eller stampet på bænkene. Vi som voksne har været opmærksomme på vores ansvar som formidlere af kommunikation, i forhold til den måde vi selv har benyttet kommunikation/sproget på. Vi er meget bevidste om, der en god tone på stuen, drager børnene med ind i samtalerne, når vi sidder samlet og ikke forsimpler sproget alt for meget. DIALOGISK LÆSNING Vi har arbejdet videre med dialogisk læsning på den måde, at vi dels har sammensat en gruppe børn, som vi mener vil profitere sprogligt af denne metode, dels at vi har implementeret måden at bruge bøgerne i hverdagen overfor alle børnene. Vi har sammensat en gruppe på 4 børn, som hver dag skal spise frokost sammen. De 3 af børnene er tosprogede. Vi har valgt disse 3 børn, da de både aldersmæssigt og sprogligt matcher hinanden. Det 4. barn er stærkt sprogligt. Imens vi spiser, taler vi om maden: hvad er det, hvad hedder det, hvilke farver har det og så videre. Når vi har spist, læser vi en bog som vi undervejs og bagefter taler om. Vi er meget bevidste om at bruge et nuanceret sprog, og vi forsøger at inddrage alle 4 i samtalen. Vi følger måske ikke den oprindelige skabelon, men bruger den med nogle ændringer som passer til børnegruppen. Vi bruger bøgerne meget i vores hverdag med børnene. Vi læser bøger ved morgensamlingen hver dag, og flere gange i løbet af dagen, med et eller flere børn. Vores "teknik" er meget lig dialogisk læsning. Vi læser bogen og 21 af 35

22 taler derefter om hvad der skete i historien. Vi dramatiserer undervejs, tramper i gulvet, laver fagter, bruger stemmen på forskellig vis. Bagefter kan vi lege nogle lege som er inspireret af historien, eller vi kan gå ud i naturen og finde fx insekter som vi har læst om (og som beskrevet med De Tre Bukke Bruse). Vi er blevet endnu mere bevidste om hvordan vi bruger sproget og hvor vigtigt det er at nuancere det så meget så muligt i forhold til den børnegruppe vi har. Vi kan også se effekten af vores brug af bøger og måden vi læser dem på. De fleste af børnene er meget optagede af historierne, og vil meget gerne tale om hvad der sker. Det er tydeligt for os, at børnene, også længe efter at vi har læst en bestemt bog, stadig husker nogle ting fra historien. Fx ansigtsudtryk, dyrelyde, ting der bliver sagt i bogen og så videre. Vi kan også se det i forhold til et af de børn som ikke er særligt stærkt sprogligt, og som ikke før har været interesseret i bøger. Nu kommer barnet ofte selv med en bog, som barnet gerne vil have læst højt og man kan tydeligt se, at barnet er meget optaget af at følge med. Vi føler at vi har fået implementeret metoden med de ændringer der er i vores hverdag, og vil blive ved med at arbejde med det. Det er blevet en naturlig del af vores arbejde, og vi kan se at børnene også har en forventning om at bøgerne skal læses på den måde. EVALUERING AF TEMAUGE OM KROPPEN Vi valgte kroppen som tema ud fra en vurdering af, at alle børn kunne deltage på deres niveau. Børnene ville kunne kommunikere både nonverbalt og verbalt og det ville give mening for selv de mindste. Vores mål var, at de store kunne nævne de kropsdele vi pegede ud, og de små skulle kunne pege. Sanserne skulle udfordres i form af fodaftryk i trylledej og håndaftryk med maling. Vi planlagde også, at tage kopier af hænder og fødder i kopimaskinen. Tegne rundt om kroppen på stort papir og sætte portrætfotos op på disse, hænge billeder op af forskellige ansigtsudtryk og lave små ansigter på paptallerkner. Vi begyndte med at tegne vores kroppe på det store papir og en del var lidt skeptiske. Det var faktisk lidt af en overvindelse at lægge sig på gulvet og blive tegnet rundt om, men vi så, at dem som turde lægge sig, "smittede" de andre og det blev en god oplevelse for alle. Børnene synes, det var fantastisk at se sig selv blive sat op på væggen med portrætter på, så de kunne genkende sig selv. Da vi tog portrætbillederne opfordrede vi børnene til bl.a. at række tunge, se sure ud eller smile. Det kom der nogle sjove billeder ud af. De andre aktiviteter løb af stabelen efter samme princip og det gjorde helt sikkert at vi fik alle børn til at overvinde deres skepsis. Blandt andet til at stikke hænder og fødder ind i kopimaskinen. Alle var deltagende og aktive, selvom det til tider kunne virke en anelse kaotisk. Når vi som voksne er engagerede og fokuserede smitter vi også børnene. Vi ville gerne have sat sedler op, hvor forældrene kunne give feedback på eventuelle kommentarer fra deres børn i forbindelse med temaugen. Det fik vi ikke gjort, men det er skrevet på huskesedlen til næste gang. Vi fik dog en tilbagemelding på ordet bekymret, som et barn var begyndt at bruge derhjemme. Det var et af de ord, vi brugte, når vi talte om ansigtsudtryk. Vi opdagede i det hele taget at børnene var meget optagede af de forskellige ansigtsudtryk og efter snakken ved morgensamlingen, gik et af børnene over til spejlet og prøvede de forskellige ansigtsudtryk af, så vi så/ser hele tiden små tegn på læring. 22 af 35

23 Vi har løbende dokumenteret alle aktiviteter med billeder og hængt dem op hver dag med en lille tekst til. Det var et godt og fokuseret forløb, hvor vi så læring på de sociale kompetencer, sproglig udvikling og krop og bevægelse. Vi har som det sidste samlet alle billederne fra ugen til en lille bog, som er frit tilgængelig for børnene. Det har i det hele taget været et rigtig godt fokuspunkt og meget nemt at engagere os i. De metoder, som vi har brugt undervejs er efterhånden blevet hverdag og vi bruger dem helt naturligt. Det har været meget vedkommende og relevant, da vi for tiden har en del tosprogede børn på vores stue. 23 af 35

24 PRINS TEDDY I perioden 2012 til 2013 har vi fokus på KOMMUNIKATION, og i dette forløb har deltaget: pædagog Charlotte, pædagogmedhjælper Betina, studerende Mona og Rikke. Kommende medarbejder vil deltage i sidste halvdel af fokusperioden: pædagog Charlotte, pædagog Anne, studerende Cecilie og studerende Cecilie B og pædagog Julie. Ca. 26 børn og deres familier har været en del af, at vi har arbejdet med dette fokuspunkt. Det har været en periode med udskiftning af en pædagog. Den studerende skifter altid hvert halve år. Heldigvis har vores faste medhjælper- vikar Andreas været medvirkende til en kontinuerlighed sammen med pædagog Charlotte. Hvilket har gjort det muligt at forsætte det spændende fokuspunkt uanset udskiftning af pædagog og studerende. Derudover har vi i den sidste halvdel af tiden med fokuspunktet kommunikation, sagt farvel til 10 gamle børn og deres familier da børnene skulle begynde i børnehave. Og vi har fået 10 nye små søde børn og deres familier som skulle lære vuggestuelivet at kende Det har bidraget til øget fokus på kommunikationen om vuggestuelivet. En udfordring som personalet på stuen har taget til sig i form af daglige samtaler omkring vuggestuestart og livet i vuggestuen, med de nye familier. Forældre-pædagog-kommunikation om venskaber Inklusion af nye børn i børnegruppen Pædagog og forældre har talt meget om hvem der legede med hvem, og hvordan de fordelte deres roller. Vi har samtalet med børnene om hvor gode de er til at hjælpe hinanden. Vi har benævnt deres kompetencer ift. at hjælpe hinanden og huske hinanden eller f.eks. kalde på hinanden. Eksempelvis: Det ser ud som om det er svært for Mikkel, du kan måske hjælpe ham med lynlåsen? Ih, hvor er du altså en god ven. Eller: Hov vi mangler lige at få Josephine med ind, vil du være en god ven og hente hende? Tak skal du have, det var sødt af dig. sikke en sjov leg i har haft, Hvor er du god til at trøste din ven, så bliver det nemmere for Hans at komme til at lege videre med dig. På den måde har vi italesat børnenes relationer og forsøg på det, på en måde så at der opstår mere interaktion mellem børnene. De har benyttet sig af den nonverbale kommunikation og af de benævnelser vi har italesat. Det har betydet at børnene selv har udtalt hvem der er deres venner, især i perioden optil børnehavestart for de ældste børn. For de yngste og nystartede børn har det betydet, at de har oplevet en interesseret børnegruppe som har været imødekommende og har taget sig godt af dem. Gruppens interaktion har været medvirkende til inklusion af nye små (og mellemstore nystartede) børn. Forældre-pædagog-kommunikation om relationers betydning i et langtidsperspektiv der rækker ud over vuggestuetiden. 24 af 35

25 Vi har talt med forældrene om hvordan de konkret kunne etablere små legebesøg udenfor vuggestuetiden. Hvordan de kunne hænge en seddel op på et barns plads, med en lille invitation om en times leg på en legeplads en lørdag formiddag. Vi har fortalt om hvilke børn der har leget sammen og om hvad, og hvordan det er gået. Det har betydet at flere børn som nu går i børnehave, ses privat og får dannet netværk gennem deres forældre. Forældrene har været gode til at komme og fortælle om disse legebesøg, det har vi været rigtig glade for. Kommunikationen er også foregået gennem vores nyhedsbreve, hvor vi også lægger vægt på at fortælle hvorfor vi gør bestemte ting og hvad børnene får ud af de forskellige tiltag. F.eks. som uddrag af vores nyhedsbrev: Som led i selvhjulpenhedstanken er frokosten også blevet et vigtigt øvested Når vi har fuldt hus på stuen, sidder de store sammen ved et bord inde i det lille rum, imens de andre sidder sammen i det andet. Vi har valgt denne løsning for bedre at kunne tilgodese og arbejde med børnenes individuelle behov. De store er ved at forberede sig til at skulle videre i børnehaven og inddrages derfor i alle aspekter under frokosten. De er med til at dække vogn, øse maden op, spise med bestik, rydde af og alt andet, der hører med til det at spise frokost. De små er ved at øve sig i selv at kravle op og ned af stolene, spise med gaffel eller ske. Derudover er tålmodighed også blevet et centralt tema under maden. Det at vente på at det bliver ens tur og vente på at ens venner bliver færdige med at spise, kan nogle gange være lidt af en udfordring men det er med til at give børnene en fornemmelse af at være en del af et fællesskab og at man skal tage hensyn til sine venner Forældresamtaler om barnet i gruppen Vi har holdt forældresamtaler og i dagligdagen talt om hvordan forældrene ved små tiltag hjemme har kunnet hjælpe deres barn ift. at lære at være i en gruppe. Selvhjulpenhed Vores fokus på selvhjulpenhed har haft kommunikation mellem barn/børn/pædagoger/forældre som omdrejningspunkt, via bl.a. Opslag, samtale, artikler og dokumentations-dagligdagsbogen. Værdisættelse af betydningen af respekt på stuemøde Værdisættelse af betydningen omsorg/opdragelse på stuemøde Værdisættelse af betydningen nærvær på stuemøde 25 af 35

26 På stuemøder mellem pædagoger, medhjælpere og studerende har vi arbejdet med at værdisætte: respekt, omsorg/opdragelse og nærvær. Det er gjort på en måde hvor vi har inddraget dagligdagseksempler til at udforske. Vi har lagt vægt på den pædagogiske positive og tydelige handlemåde. Det har medvirket til en samlet forståelse for samvær på stuen. Og har bidraget til en stor lyst til at iagttage børnenes relationer via praksisbeskrivelser. Iagttagelser af børnerelationer med praksisbeskrivelser til stuemødedrøftelser Vi har inddraget de voksnes iagttagelser i vores pædagogiske overvejelser omkring bl.a. spisegrupper og pladser, opdeling af ude/inde-legegruppe og dialogisk læsning Dyretemauger inden- og udenfor bl.a. på tur derefter tegninger Se! Det er en tiger (af 2 piger)! 26 af 35

27 Kommunikationsundersøgelse hvor vi spurgte om: 1. Besøger I vores hjemmeside? 2. Læser I stuens nyhedsbrev på hjemmesiden? Ja Nej Nogle gange Ja Nej Nogle gange 3. Ser I billedserier på hjemmesiden? 4. Læser I stuens bog på gangen (der hvor vi skriver hvad vi laver hver dag)? 2 Ja 2 7 Nej Nogle gange 11 Ja Nej Nogle gange 27 af 35

28 5. Ser I billeder og tegninger der er sat op på gangen? 6. Synes du at du får en historie om dit barn i løbet af en uge? 11 Ja Nej Nogle gange 1 10 Ja Nej Nogle gange 7. Hører du dit barn sige nogle ord der kan stamme fra vuggestuedagen? 8. Hører du dit barn synge nogle sange vi har sunget? Ja Nej Nogle gange 3 8 Ja Nej Nogle gange 28 af 35

29 Konklusionen på kommunikationsundersøgelsen er: Vores forældregruppe på stuen i den tid hvor undersøgelsen blev foretaget, var meget interesseret i at deltage i undersøgelsen. 11 ud af 12 afleverede spørgeskemaet. - Halvdelen bruger vores hjemmeside og 2/3 mest for at se stuens aktiviteter i form af billedserier og nyhedsbreve. Men allerflest bruger den nære kommunikation, 10 ud af 11 læste stuens bog om de daglige aktiviteter og så billeder og tegninger der var sat op på gangen. 10 ud af 12 mente at de fik en historie om deres barn i løbet af en uge. Og 2/3-dele mente at de hørte deres barn sige ord fra vuggestuedagen eller sange vi synger i vuggestuen Uddrag fra et af spørgeskemaerne med en forældrebesvarelse: Vi kan simpelthen ikke komme i tanke om noget vi synes i kan gøre bedre. Måske er grunden til at vi ikke benytter hjemmesiden, at den personlige kontakt med personalet, er så god at det ikke er nødvendigt Mit barn elsker at se på dem (billeder og tegninger) sammen med os og pege sine kammerater ud Vi vil gerne have nyhedsbrevene lidt oftere Vi ville gerne have en liste over de sange der synges/den bog som i synger efter, så vi kunne synge de samme sange derhjemme Dejlig hurtigt info (dagbogen på gangen) Fortsæt med jeres gode arbejde og jeres gode humør Det var rart at høre forældrenes oplevelse af vores kommunikation sammen. De var meget tilfredse. Grunden til at der var udslag på under 12 ud af 12, var at 2 nye børn og deres familier kun havde gået i vuggestuen i 14 dage, da de fik spørgeskemaet og derfor ikke kunne tage stilling på samme måde som havde deres barn gået der i længere tid. Det var også spændende for personalet at se/høre forældrenes oplevelse af vores kommunikationsform og at de var positive i deres tilbagemeldinger. Det er stadig interessant at vi i et mediesamfund med mobiler, computere, ipads o.l. stadig vægter den personlige kontakt MEGET højt og giver den STOR VÆRDI i vores samarbejde om barnet. 29 af 35

30 Hvordan gjorde vi så, hvilke ideer udsprang af vores fokuspunkt set ift. læreplanstemaerne? 1) Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer) Vi har arbejdet med hvert enkelt barns kompetencer i alle aktiviteter. Vi har haft fokus på at voksne og børn sammen har lyttet, samtalet, kommet med forslag til bøger, samlingens indhold af sange, fortællinger og leg. Vi har sammen set muligheder for at være i grupper der føles tilpas for den enkelte. Der har været aktiviteter hvor der har været frit valg og aktiviteter hvor det at være sammen har været vigtigt. Det er vores voksnes oplevelse, at børnene har følt et stort tilhørsforhold til stuen og selvom døren har været åben ofte, har de valgt at tilbringe de fleste timer sammen. Vores vurdering har været at især det lille rum har børnene oplevet som deres eget, hvor de selv sammen, har kunnet bestemme over lege, musik, hængekøje eller ej. Bygge med puder eller læse. Det har været en dejlig oplevelse at opleve børnene gøre et valg, sammen. 2) Sociale kompetencer Via vores store fokus på hvordan man positivt kommunikere med hinanden børn/børn og børn/voksen, har vi oplevet at børnenes sociale kompetencer virkeligt er blevet brugt flittigt til at udvikle og vedligeholde lege. Den positive benævnelse af venskaber og handlinger har givet en fortsat dejlig stemning hos gruppen og det enkelte barn har haft en oplevelse af at, være til for sig selv og andre. Lytte, hjælpe, se hinanden, trøste og lave eller lege noget sammen har været en kæmpe del af det at gå i vuggestue, for hvert enkelt barn. 3) Sprog Arbejdet med sprog har været meget stort og meget sjovt. Vi har bl.a. Arbejdet med at, tegne, fortælle, rime, synge, læse for hinanden. Skrive sit navn på tegninger i nederste hjørne (det blev til kruseduller og de voksne skrev så bag på tegningen). Frokosthistorien med de store børn i det lille rum, er blevet en fast bestanddel og er videreført trods flere forskellige voksne. Det er den samme bog let varieret gennem hele ugen og den sidste dag er det børnene som har frit spil til sammen at fortælle historien. Det er en supersjov oplevelse for alle. Vores samtidige fokus på nuanceret voksensprog der omfatter flere ord for det samme begreb og glæden ved at bruge ord både stille, musisk, fortællende, mimisk, bevægelsesmæssigt har været interessant og en oplevelse når børnene giver gode pointer f.eks. Voksen siger: Næh, hov der er en som er ked af det og et barn svarer: Det var mig der var tarvelig (2,9år). 4) Krop og bevægelse Både ude og inde har vi sat fokus på at bruge kroppen kommunikativt. De voksne har hjulpet børnene med at se hinandens kropssprog og har italesat det til en forhåbentlig forforståelse som kan bruges fremadrettet. Vi har gennem musik, bevægelseslege, forhindringsbaner, temauge om motorik haft fokus på hvordan kroppen bruges. 30 af 35

31 Det har været sjovt og lærerigt for både børn og voksne. Vi har gennem sanglege brugt kroppen som hinandens følgesvend eller spejl og har derigennem fået mere øje på hvad nogle synes er sjovt eller ikke er rart. Det nonverbale sprog har haft sin naturlighed mellem børnene. Og vi har taget billeder af sure og glade børn, som har været hængt op. Ud fra disse billeder har børnene kunne fortælle f.eks. det var dengang jeg var sur, jeg måtte ikke få stolen til at sidde på, så blev jeg sur eller se jeg kan klippe med en saks (og det kan jeg ikke, øv) 5) Naturen og naturfænomener Vi har brugt naturen udenfor på vores dejlige legeplads, og vi har bragt den med indenfor i form af blade, grene, blomster, hagl og sne i spande. Med det har vi nogle gange lavet noget kreativt og andre gange har vi bare oplevet det medbragte, sammen. Vi har været på tur for at bl.a. Klappe en ged og vi har tegnet dyrene når vi kom hjem. Enkelte børn har været med i et forsøgs og udviklingsprojektet med en anden stue, Krone 1, om maling udenfor på forskellige måder, med forskellige materialer f.eks. østers, græs og grene som pensler. Tingene fra stuen og fra forsøgs og udviklingsprojektet har været hængt op i både børne- og voksenhøjde med beskrivelser og fortællinger. Dette har givet en god kommunikation om oplevelserne. En kommunikation både mellem børn/børn, børn/forældre, børn/ pædagogiske voksne, forældre-pædagogiske voksne og mellem det pædagogiske personale som vidensdeling og ideudveksling. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Temauger, sanglege, historiefortællinger, dialogisk læsning, fantasilege, fester og musik har været emner som vi har brugt dagligt til at generere kommunikation mellem børn/børn og børn/voksne. Vi har deltaget i husets tradition for rytmik, har lavet egne rytmikforløb og har søgt den glæde der har været ved en gruppe børns oplevelse af f.eks. en bestemt sang. Vi har haft materialer i børnehøjde såsom bøger vi har brugt som ugens bog, sangbøger, instrumenter, udvidelse af bøgers univers. Vi har tegnet og fortalt om fælles oplevelser som da en stor del af børnene skulle i børnehaver, da tegnede vi hele Sjælør Boulevard med husene hvor børnene gik i børnehave. Og bagefter besøgte vi dem i deres nye børnehaver. Det gav børnene en oplevelse af hvor børnene nu var henne, dagligt. Vi har lavet en hall of fame, hvor de gamle børn er udstillet, og det er noget som vi vil 31 af 35

32 blive ved med. Og så har vi holdt fast i årstidernes emner, jul, påske, vinter, efterår, sommer, blomsterdag og selvfølgelig fødselsdage. Det har givet børnene sproglige og kommunikative oplevelser som de har kunnet bruge til at lege videre på i deres egne opfundne lege. Og sprog og begreber som de har kunnet bruge i deres kommunikation med forældre og andre nære. Det har været et sjovt og spændende fokuspunkt og vil blive videreført i vores daglige praksis. Studerende Cecilie, pædagog Julie og pædagog Charlotte af 35