PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO"

Transkript

1 PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO SKOLE OG KLUB ROSKILDE KOMMUNE

2 Pejlemærker for et godt børneliv i SFO Udarbejdet i september 2018 af Skole og klub Roskilde Kommune 1

3 INDHOLD FORORD... 3 INDLEDNING... 4 Hvorfor pejlemærker?... 4 Hvilke børn?... 4 Kompetenceområder... 5 FEM PEJLEMÆRKER EN OVERSIGT... 6 DE FEM PEJLEMÆRKER UDFOLDET... 7 Pejlemærke Alle børn har mulighed for og lyst til at indgå i sociale fællesskaber og relationer også på tværs af klasser og årgange Pejlemærke Alle børn har medbestemmelse og oplever at de inddrages Pejlemærke Der er variation i aktiviteter med plads til fordybelse, leg og bevægelse Pejlemærke De voksne motiverer og vækker nysgerrighed og er nærværende, deltagende og engagerede Pejlemærke Den pædagogiske ledelse centreres om børnenes trivsel og læring og medarbejdernes læring og kompetenceudvikling FEM PEJLEMÆRKER OG SEKS KOMPETENCEOMRÅDER EN MODEL CENTRALE DOKUMENTER OG LITTERATUR

4 FORORD Dette materiale beskriver fem pejlemærker for kvalitet i Roskilde Kommunes skolefritidsordninger (SFO er). Pejlemærkerne sætter retning på det pædagogiske og ledelsesmæssige arbejde med at skabe et godt børneliv i Roskilde Kommunes SFO er. Pejlemærkerne udspringer af undersøgelsen Et godt børneliv i SFO nu og i morgen. Undersøgelsen kortlægger kendetegn ved et godt børneliv i Roskilde Kommunes SFO-tilbud fra såvel et børne-, forældre-, medarbejder- og ledelsesperspektiv. Med afsæt i disse kendetegn har medarbejdere, ledelse, forvaltning og eksterne fagpersoner bidraget med input til nærværende materiale, og det vi har valgt at kalde Pejlemærker for et godt børneliv i SFO. Arbejdsgruppen bag undersøgelsen og pejlemærkerne består af de pædagogiske ledere fra skolerne og forvaltningen. I skoleåret skal de enkelte skoler gøre sig erfaringer og bidrage med praksiseksempler inden for pejlemærkerne. Praksiseksemplerne skal inspirere til pædagogisk praksis på tværs af skoler. Undersøgelsen Et godt børneliv i SFO nu og i morgen indeholder observationer af pædagogisk praksis og citater fra både børn og forældre, som kan inspirere til videre drøftelser og indsatser inden for arbejdet med de fem pejlemærker. Sidst i denne pjece finder du referencer til undersøgelsen samt til andet relevant materiale. 3

5 INDLEDNING HVORFOR PEJLEMÆRKER? Pejlemærker for et godt børneliv i SFO en i Roskilde Kommune er retningsgivende for det pædagogiske og ledelsesmæssige arbejde. Det er børnenes perspektiver på, hvad der er et godt børneliv i SFO kombineret med forældres, medarbejderes, lederes og forskeres forventninger, ønsker og anbefalinger. Pejlemærkerne er fælles for alle kommunens skoler, men skal ikke ses som konkrete målsætninger. De konkrete målsætninger skal formuleres lokalt, tæt på den lokale praksis og inden for rammerne af den enkelte skole. Kompasset er rettet mod pejlemærkerne, men de lokale forhold er bestemmende for, hvilket konkret liv pejlemærkerne skal have. De konkrete målsætninger skal fremgå af de lokale mål- og indholdsbeskrivelser for SFO, som skolen ifølge bekendtgørelsen er forpligtet på at udarbejde. Pejlemærkerne tager afsæt i folkeskoleloven og Roskilde byråds vedtagne politikker. Folkeskolens formål danner grundlag for arbejdet i SFO og for samarbejdet om det enkelte barns læring og trivsel. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger om at skabe sammenhænge, tryghed og trivsel er et bærende princip, og skolens fritidsdel bidrager til skolens arbejde med at opfylde de tre nationale mål for folkeskolen. De tre nationale mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivsel til folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis SFO skal medvirke til at udmønte Roskilde Kommunes sammenhængende børnepolitik. En del af dette arbejde handler om et tæt forældresamarbejde og om at skabe sammenhænge og vellykkede overgange fra dagtilbud til skole. I Roskilde Kommune har byrådet vedtaget et fælles læringsgrundlag for arbejdet med at skabe gode overgange for børnene. Overgange, som ikke kun er mellem dagtilbud og skole, SFO og klub, men også er interne overgange i skolen mellem undervisning og fritid og mellem skolens klassetrin. HVILKE BØRN? SFO en i Roskilde Kommune dækker den tidlige skolestart 1. maj og klassetrin. SFO-børn i alderen 5-10 år er i en afgørende udviklingsfase. De orienterer sig mod og spejler sig i andre børn og voksne, og især andre børn får en større og større betydning, jo ældre børnene bliver. De bliver mere abstrakt tænkende og kan begynde at reflektere over egen og andres rolle. Skolen er en vigtig arena for børnenes mulighed for udvikling og for dannelsen af et positivt selvbillede. Barnet skal opleve skolens undervisnings- og fritidsdel som en tryg og stabil ramme for læring og udvikling. Det, der især kendetegner vores generation af SFO-børn, er, at de har fået IT og sociale medier ind med modermælken. Teknologien er en fundamental dimension for deres leg, læring og dannelse og for børnenes relationer og sociale fællesskaber. 4

6 Nyere børne- og ungdomsforskning peger på, at oplevelsen af ensomhed er stigende hos børn og unge. Det er derfor en central opgave for skolen at skabe positive fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn. Pejlemærkerne skal ses i sammenhæng med den verden, som børnene færdes i, og som de er med til at skabe. Alle børn skal lære at mestre deres verden, gøre sig erfaringer og udvikle kompetencer. I den fysiske verden og digitalt. KOMPETENCEOMRÅDER Ikke afklaret er i politisk proces: Temaerne i de pædagogiske læreplaner i dagtilbud og kompetenceområderne i børnehaveklassen ligger indholdsmæssigt tæt op ad hinanden, hvilket giver mulighed for at skabe pædagogisk sammenhæng. Den tidlige skolestart i SFO 1. maj skal med udgangspunkt i de seks kompetenceområder for børnehaveklassen målrettet arbejde med denne sammenhæng og forberede børnene på børnehaveklassen. SFO ens arbejde med pejlemærkerne kobles derfor til børnehaveklassens seks kompetenceområder og understøtter børnenes kompetenceudvikling. De seks områder er: Sprog Matematisk opmærksomhed Naturfaglige fænomener Kreative og musiske udtryksformer Krop og bevægelse Engagement og fællesskab 5

7 FEM PEJLEMÆRKER PÅ BAGGRUND AF UNDERSØGELSEN ET GODT BØRNELIV I SFO PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO PEJLEMÆRKE 1: RELATIONER OG FÆLLESSKABER Alle børn har mulighed for og lyst til at indgå i sociale fællesskaber og relationer også på tværs af klasser og årgange PEJLEMÆRKE 2: BØRNS MEDBESTEMMELSE Alle børn har medbestemmelse og oplever at de inddrages PEJLEMÆRKE 3: LEG OG AKTIVITETER Der er variation i aktiviteter med plads til fordybelse, leg og bevægelse PEJLEMÆRKE 4: DE VOKSNES ROLLER De voksne motiverer og vækker nysgerrighed og er nærværende, deltagende og engagerede PEJLEMÆRKE 5: PÆDAGOGISK LEDELSE Den pædagogiske ledelse centreres om børnenes trivsel og læring og medarbejdernes læring og kompetenceudvikling 6

8 DE FEM PEJLEMÆRKER UDFOLDET PEJLEMÆRKE 1: RELATIONER OG FÆLLESSKABER Alle børn har mulighed for og lyst til at indgå i sociale fællesskaber og relationer også på tværs af klasser og årgange Det bedste ved SFO en er, at der er venner og at få nye venner. Vennernes tilstedeværelse i SFO spiller en afgørende rolle for den gode dag, og flere børn er udfordrede, når vennerne er taget hjem eller holder ferie. Fællesskaber er rammen om børns læring, udvikling og identitetsdannelse. Sammen med det pædagogiske personale har de andre børn betydning for, hvilke erfaringer det enkelte barn gør sig, og især børnefællesskaberne har en betydning. Børn lever deres liv sammen på tværs af steder. Undervisning, frikvarter, fritid, familie, medier etc. At fokusere på børnenes relationsdannelse og fællesskaber med hinanden er derfor et afgørende pædagogisk pejlemærke. I det pædagogiske arbejde må børn forstås ud fra de sammenhænge og fællesskaber de indgår i og de betingelser, de har for at agere. Det er en central pædagogisk pointe, at det er fællesskaberne, der skaber betingelserne og den enkeltes muligheder. Børn er således medskabere af hinandens deltagelsesmuligheder og forskellige strukturer og organiseringer giver børn forskellige muligheder for deltagelse med og blandt andre. HVAD BETYDER DET I PRAKSIS? Børns praksis kan ikke ses løsrevet fra de voksnes praksis og slet ikke løsrevet fra de rammer, som de voksne sætter op for børnenes liv med hinanden. Børnefællesskaberne skal skabe rum for, at børnene kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur og at mobning forebygges. Det kalder på pædagogiske drøftelser omkring organisering af børnefællesskaber og arbejdet med børnenes relationer. Arbejdsgruppen bag pejlemærkerne vil i dette skoleår arbejde med konkrete praksiseksempler på, hvordan skoler målrettet kan arbejde med pejlemærke 1 og børnenes muligheder og lyst til at indgå i sociale fællesskaber og relationer også på tværs af klasser og årgange. Konkrete eksempler vil derfor senere blive skrevet ind som inspiration på tværs af skoler. 7

9 PEJLEMÆRKE 2: BØRNS MEDBESTEMMELSE Alle børn har medbestemmelse og oplever at de inddrages Børnehjerner kan finde på hvad som helst... Voksenhjerner tænker mest på, hvad der er bedst for børnene, men børnene skal også bestemme lidt, ellers bliver det for kedeligt. Det skaber engagement og tryghed, når man som barn oplever, at man har en betydning. At man føler sig set og forstået og at ens meninger og ideer kan bidrage til fællesskabet. Børnene er med andre ord aktive medskabere af de fællesskaber og de miljøer, som de indgår i, og børnene har en demokratisk stemme. Medbestemmelse betyder, at man har medindflydelse på sig selv og andre og dermed også et medansvar for sig selv og for fællesskabet. Børneperspektivet er derfor centralt i det pædagogiske arbejde i SFO, og børnene skal opleve, at de medvirker til at skabe dagligdagen og aktiviteterne. Børns bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde. Både i de planlagte aktiviteter, i leg og i spontant opståede situationer. Børns ret til medbestemmelse står centralt i FN s børnekonvention, i dagtilbudsloven og i folkeskolens formålsparagraf og det knytter sig tæt til dannelsesbegrebet. Børnene skal ikke kun udvikle selvstændighed og evne til medbestemmelse, men også forståelse for og solidarisk handlen i forhold til andre. På den måde er arbejdet med børns medbestemmelse et gennemgående pædagogisk pejlemærke. HVAD BETYDER DET I PRAKSIS? Det er de voksnes ansvar at være rammesættende for de processer, som børnene indgår i og systematisk inddrage børnenes perspektiver i tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af aktiviteter, indsatser og organisering. Pejlemærket kalder således på drøftelser af, hvad børns medbestemmelse konkret betyder i praksis i vores SFO og som en del af vores skole. Det kalder på nysgerrighed i forhold til, hvordan børneperspektiver konkret og systematisk kan inddrages i de professionelles arbejde. Arbejdsgruppen bag pejlemærkerne vil i dette skoleår arbejde med konkrete praksiseksempler på, hvordan skoler kan arbejde målrettet med pejlemærke 2 og børnenes medbestemmelse og oplevelse af inddragelse. Konkrete eksempler vil derfor senere blive skrevet ind som inspiration på tværs af skoler. 8

10 PEJLEMÆRKE 3: LEG OG AKTIVITETER Der er variation i aktiviteter med plads til fordybelse, leg og bevægelse Legen er gratis! Den, der har fundet på legen, må bestemme, siger de voksne Børns leg er grundlæggende for deres sociale og personlige læring og udvikling. Gennem forskellige former for leg og oplevelser med leg, får børnene mulighed for at afprøve en række vigtige følelsesmæssige livstemaer, der har betydning for deres sociale og kommunikative udvikling. Legen fremmer fantasi, læringslyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet og har værdi i sig selv. Nogle gange sker legen af sig selv, og børn finder sammen i lege og fællesskaber, mens det andre gange kræver voksenstøtte og rammesætning, når alle børn skal være med, og legen skal være positiv for alle børn. De voksnes arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for alle og muligheder for, at børnene kan indgå aktivt i skabelse af leg og aktiviteter er således et centralt pædagogisk opmærksomhedspunkt. SFO en som læringsmiljø handler om, hvordan den pædagogiske praksis rammesættes, organiseres og tilrettelægges, så børnene får de bedste muligheder for at trives, lære og udvikle sig. Det handler både om kvaliteten af de professionelles relation til børnene og om de fysiske miljøers indretning, brug af inde- og uderum, brug af digitale værktøjer og det pædagogiske personales understøttelse af børnenes møde med verden og hinanden. Det forudsætter systematisk viden om børnegruppen og børnenes perspektiver, når læringsmiljøer, som er mangfoldige, skal tilrettelægges og give plads til både fordybelse, leg og bevægelse. HVAD BETYDER DET I PRAKSIS? Rammesætning, organisering og tilrettelæggelse af mangfoldige læringsmiljøer i SFO er en fælles opgave for ledelse og medarbejdere. Ledelsens opgave med at fordele ressourcer og rammesætte må løses i dialog med medarbejderne, som er tæt på børnegrupperne og følger børnenes forskellige behov og forudsætninger. Forældreinddragelse og tydelig kommunikation om SFO ens aktiviteter og organisering skal hjælpe til, at alle parter omkring børnene kan skabe tryghed omkring dagligdagen og ferieperioder i SFO. Arbejdsgruppen bag pejlemærkerne vil i dette skoleår arbejde med konkrete praksiseksempler på, hvordan skoler målrettet kan arbejde med pejlemærke 3 og variation i aktiviteter med plads til fordybelse, leg og bevægelse. Konkrete eksempler vil derfor senere blive skrevet ind som inspiration på tværs af skoler. 9

11 PEJLEMÆRKE 4: DE VOKSNES ROLLER De voksne motiverer og vækker nysgerrighed og er nærværende, deltagende og engagerede Det er sjovt, når de voksne er med til at spille, men for det meste ser de voksne på eller hjælper... det er sjovt, når de voksne er gode til at finde på, og vi laver noget sammen. Pædagogisk nærvær handler om, at det pædagogiske personale forholder sig åbent til det, børnene oplever og kommer med. Det betyder, at den voksne skaber øjeblikke, hvor barnet bliver set, hørt og inkluderet. Den professionelle relationskompetence handler grundlæggende om at vise barnet, at jeg har dig på sinde. Der skal være rum og mulighed for børns frie og spontane legende samvær, og der skal være en opmærksomhed på, hvordan tingene ser ud fra børnenes perspektiver. Sådan en opmærksomhed vil ofte føre til overvejelser om alle de ting, voksne tager for givet fx det, at man som barn henter en voksen, hvis der er problemer, eller selv kan tage initiativ og igangsætte lege. Det er ikke sikkert, at alle børn mestrer dette i enhver situation. Det betyder, at de voksne må arbejde aktivt med forforståelser som en del af det at være åben over for, hvad der er på spil for børnene. Det spiller derfor en rolle for det gode børneliv i SFO, når de voksne systematisk indsamler og deler deres viden om børnenes trivsel, udvikling, sociale relationer og perspektiver. Også på tværs af fagprofessionelle grænser og i samarbejde med forældrene. Den viden skal bruges, når de pædagogiske aktiviteter tilrettelægges og gennemføres og når der arbejdes målrettet med børnefællesskaber og relationer. Pædagogiske observationer er en central pædagogisk metode, der skal ses i sammenhæng med de voksnes aktive deltagelse, samvær og samspil med børnene. HVAD BETYDER DET I PRAKSIS? Vores undersøgelse peger på, at medarbejdere ofte indgår i faste positioner i løbet af hverdagen i SFO. Det kan være i værksteder, ved madstationer eller som afkrydser/blæksprutte. Denne faste positionering kan udfordre medarbejdernes muligheder for at være deltagende i børnenes lege og understøtte børnefællesskaberne og det enkelte barns deltagelsesmuligheder. Pejlemærket kalder således på drøftelser af organisering af hverdagen i SFO og systematik i udviklingen af de pædagogiske metoder. Arbejdsgruppen bag pejlemærkerne vil i dette skoleår arbejde med konkrete praksiseksempler på, hvordan skoler kan arbejde målrettet med pejlemærke 4 og de voksnes roller. Konkrete eksempler vil derfor senere blive skrevet ind som inspiration på tværs af skoler. 10

12 PEJLEMÆRKE 5: PÆDAGOGISK LEDELSE Den pædagogiske ledelse centreres omkring børnenes trivsel og læring og medarbejdernes læring og kompetenceudvikling Den pædagogiske ledelse af SFO er en del af opgaven for skolens samlede ledelsesteam. Der er et ønske om at styrke drøftelserne og samarbejdet om den pædagogiske udvikling af skolens SFO-tilbud i ledelsesteamene og skabe sammenhæng og synlighed omkring skolens pædagogiske praksis. Pædagogisk ledelse kan styrke den pædagogiske praksis og gøre en både direkte og indirekte forskel for børns trivsel og læring. God pædagogisk ledelse indebærer, at et tydeligt fokus på børnenes udvikling, trivsel og læring gennemsyrer ledelsens arbejde - fra det strategiske til de mindre opgaver i hverdagen. Det er centralt, at ledelsen løbende og systematisk er i dialog med medarbejderne om udvikling af den pædagogiske praksis og af deres pædagogiske kompetencer. Det handler blandt andet om, at ledelsen analyserer og reflekterer over praksis, deltager i pædagogisk faglige diskussioner, efterspørger faglige argumenter, giver feedback og drøfter nye pædagogiske metoder og tiltag. Der er flere aspekter af pædagogisk ledelse. Et af dem er, at ledelsen sætter retning for arbejdet med børnenes udvikling, læring og trivsel. At sætte retning betyder mere præcist, at ledelsen i ord og handling udtrykker mål, som kan guide arbejdet med børnenes udvikling, det pædagogiske samarbejde og medarbejdernes kompetenceudvikling. At sætte retning gælder således både i forhold til børnenes trivsel og læring og medarbejdernes læring og kompetenceudvikling. HVAD BETYDER DET I PRAKSIS? Den pædagogiske ledelse af SFO kan ikke ses isoleret fra skolens samlede pædagogiske ledelsesopgave. Det er en fælles opgave for skolens ledelsesteam at sikre et tydeligt fokus på børnenes trivsel og læring, som gennemsyrer det strategiske, det faglige, det organisatoriske og administrative ledelsesarbejde. Pejlemærket kalder derfor på drøftelser og nysgerrighed i skolens ledelsesteam i forhold til, hvad der er god pædagogisk ledelse, hvad der allerede virker, og hvad der er behov for at sætte fokus på. Arbejdsgruppen bag pejlemærkerne vil i dette skoleår arbejde med konkrete eksempler på, hvordan skoler kan arbejde målrettet med pejlemærke 5 og pædagogiske ledelse. Konkrete eksempler vil derfor senere blive skrevet ind som inspiration på tværs af skoler. 11

13 FEM PEJLEMÆRKER OG SEKS KOMPETENCEOMRÅDER ET GODT BØRNELIV I SFO EN MODEL RELATIONER OG FÆLLESSKABER PÆDAGOGISK LEDELSE ENGAGEMENT OG FÆLLESSKAB SPROG MATEMATISK OPMÆRKSOMHED BØRNS MEDBESTEMMELSE KROP OG BEVÆGELSE KREATIVE OG MUSISKE UDTRYKSFORMER NATURFAGLIGE FÆNOMENER DE VOKSNES ROLLER LEG OG AKTIVITETER 12

14 CENTRALE DOKUMENTER OG LITTERATUR Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for folkeskolens skolefritidsordninger, UVM (2014) Link: Børn og unges brug af fritidstilbud, EVA for UVM (2018). Børneperspektiver, Danmarks Evalueringsinstitut (2018). Et godt børneliv i SFO nu og i morgen, Roskilde Kommune (2018) Link: Folkeskolens formålsparagraf i Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, UVM Fritidspædagogik, faglighed og fællesskaber, Stanek, A.H. (2014). Dafolo. Fritidspædagogikkens muligheder i arbejdet med inklusion, Stanek, A.H. (2014) I: Ritchie, T. & Tofteng, D. (red.): Pædagog i skole og fritid perspektiver på tværprofessionelt samarbejde i skolen. Billesø & Baltzer. Fritidspædagogik og børneliv, Hviid, P. & Højholt, C. (red.) (2012). Hans Reitzels Forlag. Kvalitet i SFO: Å være en varm og tydelig voksen i arbeidet med barn, Smedsplass, J. (2016). Gyldendal. Lærerens relationskompetence kendetegn, betingelser og perspektiver, Klinge, L. (2018). Dafolo. Læringsgrundlag for Roskilde Kommunes dagtilbud, skoler og fritidstilbud, Roskilde Kommune (2016) Link: Læseplan for børnehaveklassen (beskriver de seks kompetenceområder), UVM (2018) Link: Skolebørnsundersøgelsen 2014, Rasmussen, M., Pedersen, T.P., Due, P. (red). København: Statens Institut for Folkesundhed (2015). Vidensnotat. Pædagogisk ledelse, Danmarks Evalueringsinstitut (2017). 13

15 Legen er gratis! Den, der har fundet på legen, må bestemme, siger de voksne Barn i 1. klasse Fra: Et godt børneliv i SFO nu og i morgen Roskilde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune 9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner 0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Redskab til selvevaluering

Redskab til selvevaluering GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret. Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der

Læs mere

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016. Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?

Læs mere

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE Juni 2017 VISIONEN Gelsted Skole og Gelsted Skoles SFO er et sammenhængende kompetencemiljø, hvor vi arbejder på at skabe oplevelsen af sammenhæng

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan 1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Læreplan - uddrag. Målsætning

Læreplan - uddrag. Målsætning Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016 Indhold Indledning:... 2 Signaturskolens mission... 3 Konkrete mål- og indholdsbeskrivelser:... 3 Trivsel og fællesskab:... 3 Krop og bevægelse:... 4 Helhed og overgange:... 4 Læring og Science:... 4 Børn

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige

Læs mere

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG Blomsterspiren blev en kombineret institution den 1.7.2016, hvor vi har haft 2 læreplaner for henholdsvis vuggestue og børnehave. Da vi i 2018 / 2019 skal lave ny styrket læreplan,

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere