PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO
|
|
- Anita Østergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO SKOLE OG KLUB ROSKILDE KOMMUNE
2 Pejlemærker for et godt børneliv i SFO Udarbejdet i september 2018 af Skole og klub Roskilde Kommune 1
3 INDHOLD FORORD... 3 INDLEDNING... 4 Hvorfor pejlemærker?... 4 Hvilke børn?... 4 Kompetenceområder... 5 FEM PEJLEMÆRKER EN OVERSIGT... 6 DE FEM PEJLEMÆRKER UDFOLDET... 7 Pejlemærke Alle børn har mulighed for og lyst til at indgå i sociale fællesskaber og relationer også på tværs af klasser og årgange Pejlemærke Alle børn har medbestemmelse og oplever at de inddrages Pejlemærke Der er variation i aktiviteter med plads til fordybelse, leg og bevægelse Pejlemærke De voksne motiverer og vækker nysgerrighed og er nærværende, deltagende og engagerede Pejlemærke Den pædagogiske ledelse centreres om børnenes trivsel og læring og medarbejdernes læring og kompetenceudvikling FEM PEJLEMÆRKER OG SEKS KOMPETENCEOMRÅDER EN MODEL CENTRALE DOKUMENTER OG LITTERATUR
4 FORORD Dette materiale beskriver fem pejlemærker for kvalitet i Roskilde Kommunes skolefritidsordninger (SFO er). Pejlemærkerne sætter retning på det pædagogiske og ledelsesmæssige arbejde med at skabe et godt børneliv i Roskilde Kommunes SFO er. Pejlemærkerne udspringer af undersøgelsen Et godt børneliv i SFO nu og i morgen. Undersøgelsen kortlægger kendetegn ved et godt børneliv i Roskilde Kommunes SFO-tilbud fra såvel et børne-, forældre-, medarbejder- og ledelsesperspektiv. Med afsæt i disse kendetegn har medarbejdere, ledelse, forvaltning og eksterne fagpersoner bidraget med input til nærværende materiale, og det vi har valgt at kalde Pejlemærker for et godt børneliv i SFO. Arbejdsgruppen bag undersøgelsen og pejlemærkerne består af de pædagogiske ledere fra skolerne og forvaltningen. I skoleåret skal de enkelte skoler gøre sig erfaringer og bidrage med praksiseksempler inden for pejlemærkerne. Praksiseksemplerne skal inspirere til pædagogisk praksis på tværs af skoler. Undersøgelsen Et godt børneliv i SFO nu og i morgen indeholder observationer af pædagogisk praksis og citater fra både børn og forældre, som kan inspirere til videre drøftelser og indsatser inden for arbejdet med de fem pejlemærker. Sidst i denne pjece finder du referencer til undersøgelsen samt til andet relevant materiale. 3
5 INDLEDNING HVORFOR PEJLEMÆRKER? Pejlemærker for et godt børneliv i SFO en i Roskilde Kommune er retningsgivende for det pædagogiske og ledelsesmæssige arbejde. Det er børnenes perspektiver på, hvad der er et godt børneliv i SFO kombineret med forældres, medarbejderes, lederes og forskeres forventninger, ønsker og anbefalinger. Pejlemærkerne er fælles for alle kommunens skoler, men skal ikke ses som konkrete målsætninger. De konkrete målsætninger skal formuleres lokalt, tæt på den lokale praksis og inden for rammerne af den enkelte skole. Kompasset er rettet mod pejlemærkerne, men de lokale forhold er bestemmende for, hvilket konkret liv pejlemærkerne skal have. De konkrete målsætninger skal fremgå af de lokale mål- og indholdsbeskrivelser for SFO, som skolen ifølge bekendtgørelsen er forpligtet på at udarbejde. Pejlemærkerne tager afsæt i folkeskoleloven og Roskilde byråds vedtagne politikker. Folkeskolens formål danner grundlag for arbejdet i SFO og for samarbejdet om det enkelte barns læring og trivsel. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger om at skabe sammenhænge, tryghed og trivsel er et bærende princip, og skolens fritidsdel bidrager til skolens arbejde med at opfylde de tre nationale mål for folkeskolen. De tre nationale mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivsel til folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis SFO skal medvirke til at udmønte Roskilde Kommunes sammenhængende børnepolitik. En del af dette arbejde handler om et tæt forældresamarbejde og om at skabe sammenhænge og vellykkede overgange fra dagtilbud til skole. I Roskilde Kommune har byrådet vedtaget et fælles læringsgrundlag for arbejdet med at skabe gode overgange for børnene. Overgange, som ikke kun er mellem dagtilbud og skole, SFO og klub, men også er interne overgange i skolen mellem undervisning og fritid og mellem skolens klassetrin. HVILKE BØRN? SFO en i Roskilde Kommune dækker den tidlige skolestart 1. maj og klassetrin. SFO-børn i alderen 5-10 år er i en afgørende udviklingsfase. De orienterer sig mod og spejler sig i andre børn og voksne, og især andre børn får en større og større betydning, jo ældre børnene bliver. De bliver mere abstrakt tænkende og kan begynde at reflektere over egen og andres rolle. Skolen er en vigtig arena for børnenes mulighed for udvikling og for dannelsen af et positivt selvbillede. Barnet skal opleve skolens undervisnings- og fritidsdel som en tryg og stabil ramme for læring og udvikling. Det, der især kendetegner vores generation af SFO-børn, er, at de har fået IT og sociale medier ind med modermælken. Teknologien er en fundamental dimension for deres leg, læring og dannelse og for børnenes relationer og sociale fællesskaber. 4
6 Nyere børne- og ungdomsforskning peger på, at oplevelsen af ensomhed er stigende hos børn og unge. Det er derfor en central opgave for skolen at skabe positive fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn. Pejlemærkerne skal ses i sammenhæng med den verden, som børnene færdes i, og som de er med til at skabe. Alle børn skal lære at mestre deres verden, gøre sig erfaringer og udvikle kompetencer. I den fysiske verden og digitalt. KOMPETENCEOMRÅDER Ikke afklaret er i politisk proces: Temaerne i de pædagogiske læreplaner i dagtilbud og kompetenceområderne i børnehaveklassen ligger indholdsmæssigt tæt op ad hinanden, hvilket giver mulighed for at skabe pædagogisk sammenhæng. Den tidlige skolestart i SFO 1. maj skal med udgangspunkt i de seks kompetenceområder for børnehaveklassen målrettet arbejde med denne sammenhæng og forberede børnene på børnehaveklassen. SFO ens arbejde med pejlemærkerne kobles derfor til børnehaveklassens seks kompetenceområder og understøtter børnenes kompetenceudvikling. De seks områder er: Sprog Matematisk opmærksomhed Naturfaglige fænomener Kreative og musiske udtryksformer Krop og bevægelse Engagement og fællesskab 5
7 FEM PEJLEMÆRKER PÅ BAGGRUND AF UNDERSØGELSEN ET GODT BØRNELIV I SFO PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO PEJLEMÆRKE 1: RELATIONER OG FÆLLESSKABER Alle børn har mulighed for og lyst til at indgå i sociale fællesskaber og relationer også på tværs af klasser og årgange PEJLEMÆRKE 2: BØRNS MEDBESTEMMELSE Alle børn har medbestemmelse og oplever at de inddrages PEJLEMÆRKE 3: LEG OG AKTIVITETER Der er variation i aktiviteter med plads til fordybelse, leg og bevægelse PEJLEMÆRKE 4: DE VOKSNES ROLLER De voksne motiverer og vækker nysgerrighed og er nærværende, deltagende og engagerede PEJLEMÆRKE 5: PÆDAGOGISK LEDELSE Den pædagogiske ledelse centreres om børnenes trivsel og læring og medarbejdernes læring og kompetenceudvikling 6
8 DE FEM PEJLEMÆRKER UDFOLDET PEJLEMÆRKE 1: RELATIONER OG FÆLLESSKABER Alle børn har mulighed for og lyst til at indgå i sociale fællesskaber og relationer også på tværs af klasser og årgange Det bedste ved SFO en er, at der er venner og at få nye venner. Vennernes tilstedeværelse i SFO spiller en afgørende rolle for den gode dag, og flere børn er udfordrede, når vennerne er taget hjem eller holder ferie. Fællesskaber er rammen om børns læring, udvikling og identitetsdannelse. Sammen med det pædagogiske personale har de andre børn betydning for, hvilke erfaringer det enkelte barn gør sig, og især børnefællesskaberne har en betydning. Børn lever deres liv sammen på tværs af steder. Undervisning, frikvarter, fritid, familie, medier etc. At fokusere på børnenes relationsdannelse og fællesskaber med hinanden er derfor et afgørende pædagogisk pejlemærke. I det pædagogiske arbejde må børn forstås ud fra de sammenhænge og fællesskaber de indgår i og de betingelser, de har for at agere. Det er en central pædagogisk pointe, at det er fællesskaberne, der skaber betingelserne og den enkeltes muligheder. Børn er således medskabere af hinandens deltagelsesmuligheder og forskellige strukturer og organiseringer giver børn forskellige muligheder for deltagelse med og blandt andre. HVAD BETYDER DET I PRAKSIS? Børns praksis kan ikke ses løsrevet fra de voksnes praksis og slet ikke løsrevet fra de rammer, som de voksne sætter op for børnenes liv med hinanden. Børnefællesskaberne skal skabe rum for, at børnene kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur og at mobning forebygges. Det kalder på pædagogiske drøftelser omkring organisering af børnefællesskaber og arbejdet med børnenes relationer. Arbejdsgruppen bag pejlemærkerne vil i dette skoleår arbejde med konkrete praksiseksempler på, hvordan skoler målrettet kan arbejde med pejlemærke 1 og børnenes muligheder og lyst til at indgå i sociale fællesskaber og relationer også på tværs af klasser og årgange. Konkrete eksempler vil derfor senere blive skrevet ind som inspiration på tværs af skoler. 7
9 PEJLEMÆRKE 2: BØRNS MEDBESTEMMELSE Alle børn har medbestemmelse og oplever at de inddrages Børnehjerner kan finde på hvad som helst... Voksenhjerner tænker mest på, hvad der er bedst for børnene, men børnene skal også bestemme lidt, ellers bliver det for kedeligt. Det skaber engagement og tryghed, når man som barn oplever, at man har en betydning. At man føler sig set og forstået og at ens meninger og ideer kan bidrage til fællesskabet. Børnene er med andre ord aktive medskabere af de fællesskaber og de miljøer, som de indgår i, og børnene har en demokratisk stemme. Medbestemmelse betyder, at man har medindflydelse på sig selv og andre og dermed også et medansvar for sig selv og for fællesskabet. Børneperspektivet er derfor centralt i det pædagogiske arbejde i SFO, og børnene skal opleve, at de medvirker til at skabe dagligdagen og aktiviteterne. Børns bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde. Både i de planlagte aktiviteter, i leg og i spontant opståede situationer. Børns ret til medbestemmelse står centralt i FN s børnekonvention, i dagtilbudsloven og i folkeskolens formålsparagraf og det knytter sig tæt til dannelsesbegrebet. Børnene skal ikke kun udvikle selvstændighed og evne til medbestemmelse, men også forståelse for og solidarisk handlen i forhold til andre. På den måde er arbejdet med børns medbestemmelse et gennemgående pædagogisk pejlemærke. HVAD BETYDER DET I PRAKSIS? Det er de voksnes ansvar at være rammesættende for de processer, som børnene indgår i og systematisk inddrage børnenes perspektiver i tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af aktiviteter, indsatser og organisering. Pejlemærket kalder således på drøftelser af, hvad børns medbestemmelse konkret betyder i praksis i vores SFO og som en del af vores skole. Det kalder på nysgerrighed i forhold til, hvordan børneperspektiver konkret og systematisk kan inddrages i de professionelles arbejde. Arbejdsgruppen bag pejlemærkerne vil i dette skoleår arbejde med konkrete praksiseksempler på, hvordan skoler kan arbejde målrettet med pejlemærke 2 og børnenes medbestemmelse og oplevelse af inddragelse. Konkrete eksempler vil derfor senere blive skrevet ind som inspiration på tværs af skoler. 8
10 PEJLEMÆRKE 3: LEG OG AKTIVITETER Der er variation i aktiviteter med plads til fordybelse, leg og bevægelse Legen er gratis! Den, der har fundet på legen, må bestemme, siger de voksne Børns leg er grundlæggende for deres sociale og personlige læring og udvikling. Gennem forskellige former for leg og oplevelser med leg, får børnene mulighed for at afprøve en række vigtige følelsesmæssige livstemaer, der har betydning for deres sociale og kommunikative udvikling. Legen fremmer fantasi, læringslyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet og har værdi i sig selv. Nogle gange sker legen af sig selv, og børn finder sammen i lege og fællesskaber, mens det andre gange kræver voksenstøtte og rammesætning, når alle børn skal være med, og legen skal være positiv for alle børn. De voksnes arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for alle og muligheder for, at børnene kan indgå aktivt i skabelse af leg og aktiviteter er således et centralt pædagogisk opmærksomhedspunkt. SFO en som læringsmiljø handler om, hvordan den pædagogiske praksis rammesættes, organiseres og tilrettelægges, så børnene får de bedste muligheder for at trives, lære og udvikle sig. Det handler både om kvaliteten af de professionelles relation til børnene og om de fysiske miljøers indretning, brug af inde- og uderum, brug af digitale værktøjer og det pædagogiske personales understøttelse af børnenes møde med verden og hinanden. Det forudsætter systematisk viden om børnegruppen og børnenes perspektiver, når læringsmiljøer, som er mangfoldige, skal tilrettelægges og give plads til både fordybelse, leg og bevægelse. HVAD BETYDER DET I PRAKSIS? Rammesætning, organisering og tilrettelæggelse af mangfoldige læringsmiljøer i SFO er en fælles opgave for ledelse og medarbejdere. Ledelsens opgave med at fordele ressourcer og rammesætte må løses i dialog med medarbejderne, som er tæt på børnegrupperne og følger børnenes forskellige behov og forudsætninger. Forældreinddragelse og tydelig kommunikation om SFO ens aktiviteter og organisering skal hjælpe til, at alle parter omkring børnene kan skabe tryghed omkring dagligdagen og ferieperioder i SFO. Arbejdsgruppen bag pejlemærkerne vil i dette skoleår arbejde med konkrete praksiseksempler på, hvordan skoler målrettet kan arbejde med pejlemærke 3 og variation i aktiviteter med plads til fordybelse, leg og bevægelse. Konkrete eksempler vil derfor senere blive skrevet ind som inspiration på tværs af skoler. 9
11 PEJLEMÆRKE 4: DE VOKSNES ROLLER De voksne motiverer og vækker nysgerrighed og er nærværende, deltagende og engagerede Det er sjovt, når de voksne er med til at spille, men for det meste ser de voksne på eller hjælper... det er sjovt, når de voksne er gode til at finde på, og vi laver noget sammen. Pædagogisk nærvær handler om, at det pædagogiske personale forholder sig åbent til det, børnene oplever og kommer med. Det betyder, at den voksne skaber øjeblikke, hvor barnet bliver set, hørt og inkluderet. Den professionelle relationskompetence handler grundlæggende om at vise barnet, at jeg har dig på sinde. Der skal være rum og mulighed for børns frie og spontane legende samvær, og der skal være en opmærksomhed på, hvordan tingene ser ud fra børnenes perspektiver. Sådan en opmærksomhed vil ofte føre til overvejelser om alle de ting, voksne tager for givet fx det, at man som barn henter en voksen, hvis der er problemer, eller selv kan tage initiativ og igangsætte lege. Det er ikke sikkert, at alle børn mestrer dette i enhver situation. Det betyder, at de voksne må arbejde aktivt med forforståelser som en del af det at være åben over for, hvad der er på spil for børnene. Det spiller derfor en rolle for det gode børneliv i SFO, når de voksne systematisk indsamler og deler deres viden om børnenes trivsel, udvikling, sociale relationer og perspektiver. Også på tværs af fagprofessionelle grænser og i samarbejde med forældrene. Den viden skal bruges, når de pædagogiske aktiviteter tilrettelægges og gennemføres og når der arbejdes målrettet med børnefællesskaber og relationer. Pædagogiske observationer er en central pædagogisk metode, der skal ses i sammenhæng med de voksnes aktive deltagelse, samvær og samspil med børnene. HVAD BETYDER DET I PRAKSIS? Vores undersøgelse peger på, at medarbejdere ofte indgår i faste positioner i løbet af hverdagen i SFO. Det kan være i værksteder, ved madstationer eller som afkrydser/blæksprutte. Denne faste positionering kan udfordre medarbejdernes muligheder for at være deltagende i børnenes lege og understøtte børnefællesskaberne og det enkelte barns deltagelsesmuligheder. Pejlemærket kalder således på drøftelser af organisering af hverdagen i SFO og systematik i udviklingen af de pædagogiske metoder. Arbejdsgruppen bag pejlemærkerne vil i dette skoleår arbejde med konkrete praksiseksempler på, hvordan skoler kan arbejde målrettet med pejlemærke 4 og de voksnes roller. Konkrete eksempler vil derfor senere blive skrevet ind som inspiration på tværs af skoler. 10
12 PEJLEMÆRKE 5: PÆDAGOGISK LEDELSE Den pædagogiske ledelse centreres omkring børnenes trivsel og læring og medarbejdernes læring og kompetenceudvikling Den pædagogiske ledelse af SFO er en del af opgaven for skolens samlede ledelsesteam. Der er et ønske om at styrke drøftelserne og samarbejdet om den pædagogiske udvikling af skolens SFO-tilbud i ledelsesteamene og skabe sammenhæng og synlighed omkring skolens pædagogiske praksis. Pædagogisk ledelse kan styrke den pædagogiske praksis og gøre en både direkte og indirekte forskel for børns trivsel og læring. God pædagogisk ledelse indebærer, at et tydeligt fokus på børnenes udvikling, trivsel og læring gennemsyrer ledelsens arbejde - fra det strategiske til de mindre opgaver i hverdagen. Det er centralt, at ledelsen løbende og systematisk er i dialog med medarbejderne om udvikling af den pædagogiske praksis og af deres pædagogiske kompetencer. Det handler blandt andet om, at ledelsen analyserer og reflekterer over praksis, deltager i pædagogisk faglige diskussioner, efterspørger faglige argumenter, giver feedback og drøfter nye pædagogiske metoder og tiltag. Der er flere aspekter af pædagogisk ledelse. Et af dem er, at ledelsen sætter retning for arbejdet med børnenes udvikling, læring og trivsel. At sætte retning betyder mere præcist, at ledelsen i ord og handling udtrykker mål, som kan guide arbejdet med børnenes udvikling, det pædagogiske samarbejde og medarbejdernes kompetenceudvikling. At sætte retning gælder således både i forhold til børnenes trivsel og læring og medarbejdernes læring og kompetenceudvikling. HVAD BETYDER DET I PRAKSIS? Den pædagogiske ledelse af SFO kan ikke ses isoleret fra skolens samlede pædagogiske ledelsesopgave. Det er en fælles opgave for skolens ledelsesteam at sikre et tydeligt fokus på børnenes trivsel og læring, som gennemsyrer det strategiske, det faglige, det organisatoriske og administrative ledelsesarbejde. Pejlemærket kalder derfor på drøftelser og nysgerrighed i skolens ledelsesteam i forhold til, hvad der er god pædagogisk ledelse, hvad der allerede virker, og hvad der er behov for at sætte fokus på. Arbejdsgruppen bag pejlemærkerne vil i dette skoleår arbejde med konkrete eksempler på, hvordan skoler kan arbejde målrettet med pejlemærke 5 og pædagogiske ledelse. Konkrete eksempler vil derfor senere blive skrevet ind som inspiration på tværs af skoler. 11
13 FEM PEJLEMÆRKER OG SEKS KOMPETENCEOMRÅDER ET GODT BØRNELIV I SFO EN MODEL RELATIONER OG FÆLLESSKABER PÆDAGOGISK LEDELSE ENGAGEMENT OG FÆLLESSKAB SPROG MATEMATISK OPMÆRKSOMHED BØRNS MEDBESTEMMELSE KROP OG BEVÆGELSE KREATIVE OG MUSISKE UDTRYKSFORMER NATURFAGLIGE FÆNOMENER DE VOKSNES ROLLER LEG OG AKTIVITETER 12
14 CENTRALE DOKUMENTER OG LITTERATUR Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for folkeskolens skolefritidsordninger, UVM (2014) Link: Børn og unges brug af fritidstilbud, EVA for UVM (2018). Børneperspektiver, Danmarks Evalueringsinstitut (2018). Et godt børneliv i SFO nu og i morgen, Roskilde Kommune (2018) Link: Folkeskolens formålsparagraf i Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, UVM Fritidspædagogik, faglighed og fællesskaber, Stanek, A.H. (2014). Dafolo. Fritidspædagogikkens muligheder i arbejdet med inklusion, Stanek, A.H. (2014) I: Ritchie, T. & Tofteng, D. (red.): Pædagog i skole og fritid perspektiver på tværprofessionelt samarbejde i skolen. Billesø & Baltzer. Fritidspædagogik og børneliv, Hviid, P. & Højholt, C. (red.) (2012). Hans Reitzels Forlag. Kvalitet i SFO: Å være en varm og tydelig voksen i arbeidet med barn, Smedsplass, J. (2016). Gyldendal. Lærerens relationskompetence kendetegn, betingelser og perspektiver, Klinge, L. (2018). Dafolo. Læringsgrundlag for Roskilde Kommunes dagtilbud, skoler og fritidstilbud, Roskilde Kommune (2016) Link: Læseplan for børnehaveklassen (beskriver de seks kompetenceområder), UVM (2018) Link: Skolebørnsundersøgelsen 2014, Rasmussen, M., Pedersen, T.P., Due, P. (red). København: Statens Institut for Folkesundhed (2015). Vidensnotat. Pædagogisk ledelse, Danmarks Evalueringsinstitut (2017). 13
15 Legen er gratis! Den, der har fundet på legen, må bestemme, siger de voksne Barn i 1. klasse Fra: Et godt børneliv i SFO nu og i morgen Roskilde Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune
2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger
Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereSkabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.
Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereINDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...
Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.
Læs mereRammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune
Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereHolstebro Kommune. Skovbørnehaven Myretuen DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
Holstebro Kommune DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Læsevejledning 3 1.2 Dagtilbuddets beskrivelse til læreplanen 4 2 DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG 5 2.1 Et pædagogisk
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og
Læs mereMÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE
MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE Juni 2017 VISIONEN Gelsted Skole og Gelsted Skoles SFO er et sammenhængende kompetencemiljø, hvor vi arbejder på at skabe oplevelsen af sammenhæng
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereDen pædagogiske læreplan og ledelse Kolding
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereSignaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016
Indhold Indledning:... 2 Signaturskolens mission... 3 Konkrete mål- og indholdsbeskrivelser:... 3 Trivsel og fællesskab:... 3 Krop og bevægelse:... 4 Helhed og overgange:... 4 Læring og Science:... 4 Børn
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereDet pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje
Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger
Læs mereHer indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO
Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs mereOVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB
OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mere