VEJLEDNING TIL BORGERNE OM ADGANG TIL KLAGE OG DOMSTOLSPRØVELSE PÅ MILJØOMRÅDET. Miljø

Transkript

1 VEJLEDNING TIL BORGERNE OM ADGANG TIL KLAGE OG DOMSTOLSPRØVELSE PÅ MILJØOMRÅDET Miljø

2 VEJLEDNING TIL BORGERNE OM ADGANG TIL KLAGE OG DOMSTOLSPRØVELSE PÅ MILJØOMRÅDET Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Miljø Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på vegne af Kommissionen, er ansvarlige for, hvorledes oplysningerne i det følgende anvendes. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018 Den Europæiske Union, 2018 Videreanvendelse tilladt med kildeangivelse. Videreanvendelsesbestemmelserne for Europa-Kommissionens dokumenter er reguleret af afgørelse 2011/833/EU (EUT L 330 af , s. 39). Ved enhver anvendelse eller gengivelse af fotos eller andet materiale, der ikke er omfattet af EU s ophavsret, skal der indhentes tilladelse direkte fra indehaverne af ophavsrettighederne. Print KH DA-C ISBN doi: /0676 PDF KH DA-N ISBN doi: / Printed by Imprimerie Centrale in Luxembourg

3 INDHOLD INDLEDNING... 3 DE VIGTIGSTE FORHOLD... 4 GARANTIERNE... 8 Retten til at anfægte en afgørelse... 8 Dommerens undersøgelse At bringe tingene i orden Omkostninger Rettidighed Praktiske oplysninger

4 Ansvarsfraskrivelse: Denne vejledning til borgerne er på ingen måde bindende for medlemsstaterne. Retten til den endelige fortolkning af EU s love tilfalder suverænt Domstolen.

5 INDLEDNING Den 28. april 2017 vedtog Europa-Kommissionen en meddelelse om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet ( a ) for at forklare i detaljer, hvad Domstolen har haft at sige om, hvordan nationale dommere bør håndtere borgeres anfægtelser af afgørelser, handlinger og undladelser fra medlemsstaternes offentlige myndigheders side, som påvirker miljøet ( b ). Denne vejledning til borgerne indeholder en oversigt over de vigtigste konklusioner i meddelelsen i formatet»ofte stillede spørgsmål«. Selve meddelelsen er hovedkilden til oplysningerne, og den indeholder mere detaljerede forklaringer. I hele vejledningens tekst angives der krydsreferencer. Vejledningen til borgerne er udarbejdet af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø. Den er ikke bindende og har ikke på nogen måde til formål at afvige fra meddelelsens væsentlige indhold. (a) C(2017) 2616, EUT C 275 af , s. 1, tilgængelig på forskellige sprog på: (b) Den omfatter ikke anfægtelser mellem private parter; se meddelelsens punkt 15. 3

6 DE VIGTIGSTE FORHOLD Hvad betyder adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet? Adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet er en række garantier, som giver borgerne mulighed for at anfægte lovligheden af afgørelser, handlinger og undladelser fra medlemsstaternes offentlige myndigheder foran en national domstol.»borgerne«betyder enkeltpersoner og deres organisationer. Garantierne omfatter, hvad der skal ske inden, under og efter anlæggelse af en sag. De består af: Retten til at anfægte en afgørelse En national domstols fyldestgørende behandling af anfægtelsen Pålæggelse fra dommeren om at udbedre sagen, hvis der gives medhold Beskyttelse af sagsøgeren mod uoverkommelige omkostninger ved anlæggelse af en sag, navnlig hvis den bliver afvist af domstolen Rettidighed i håndteringen af anfægtelsen Praktiske oplysninger om, hvordan man anlægger en sag 4

7 Hvilke typer afgørelser, handlinger og undladelser kan anfægtes? Afgørelser, handlinger og undladelser, som er omfattet af Den Europæiske Unions (EU s) miljølovgivning. EU har vedtaget vigtige love for at beskytte miljøet. De har til formål at reducere mængden af affald og forurening og sikre kvaliteten af luften, vandet og naturen. Gennemførelse af disse kræver: at nationale parlamenter og ministre vedtager national lovgivning og generelle retsakter, som fastlægger de individuelle myndigheders forpligtelser og giver offentligheden rettigheder at individuelle offentlige myndigheder vedtager planer og programmer, fører tilsyn med miljøundersøgelser, hører offentligheden, behandler ansøgninger om tilladelser og andre bemyndigelser, overvåger miljøets tilstand og varetager andre miljømæssige opgaver ( 1 ). Adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet omfatter afgørelser, handlinger og undladelser på disse forskellige gennemførelsesniveauer. Det kan også omfatte særlige situationer, såsom afgørelser om at lovliggøre en uautoriseret handling eller aktivitet ( 2 ). Hvorfor tillade anfægtelse af afgørelser, handlinger og undladelser? Der er to væsentlige begrundelser. For det første skal det være muligt for enkeltpersoner og deres organisationer at beskytte alle rettigheder, de har ifølge EU s miljølovgivning. Dette betyder at kunne anfægte enhver afgørelse, handling eller undladelse, der ikke tager hensyn til disse rettigheder. For det andet er EU baseret på lovgivning og retsstatsprincippet. Det er af afgørende betydning, at de offentlige myndigheder kan pålægges at opfylde deres miljømæssige forpligtelser korrekt. Ellers er der risiko for, at loven får forskellig betydning forskellige steder, og at miljøbeskyttelsen vil være mindre i nogle dele af Den Europæiske Union end i andre ( 3 ). 5

8 Hvilke miljømæssige rettigheder har enkeltpersoner og deres organisationer? Der er to typer: processuelle og materielle. Processuelle rettigheder vedrører normalt offentlig deltagelse. Det handler typisk om, hvordan en offentlig myndighed informerer offentligheden om en foreslået afgørelse, modtager indlæg fra borgerne, tager hensyn til disse og offentliggør sin endelige afgørelse ( 4 ). Offentlig deltagelse er vigtig i EU s miljølovgivning, da det giver borgerne mulighed for at udtrykke deres bekymringer og få dem taget i betragtning. Materielle rettigheder omfatter individuelle interesser som f.eks. menneskers sundhed, beskyttelse af ejendom og retten til at bruge miljøet til et bestemt formål som for eksempel lystfiskeri. Mange af EU s miljølove har til formål at beskytte menneskers sundhed som f.eks. love vedrørende luftforurening eller beskyttelse af drikkevand. Materielle rettigheder kan også opstå i henhold til EU s naturbeskyttelseslove, særligt med henblik på at tillade miljøorganisationer at handle i offentlighedens interesse ( 5 ).»Hverken vandet eller de fisk, der svømmer i det, kan gå rettens vej. Træer har heller ikke søgsmålskompetence ( c )«. Miljøorganisationerne kan dog tale på deres vegne. (c) Forslag til afgørelse fra Generaladvokat Sharpston i sag C-664/15, Protect, punkt 77. 6

9 Hvordan har adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet ændret sig?»eu s retsorden«, dvs. det overordnede retssystem i EU, kræver, at love, der er vedtaget på EU-plan, gennemføres på en effektiv måde. Dette betyder, at nationale dommere stadfæster rettigheder og pligter. I 2005 blev EU forpligtet af en international aftale, Århuskonventionen ( d ), som blandt andet fremmer adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet og anerkender den særlige rolle, som miljøorganisationer spiller i forhold til beskyttelse af miljøet. Samtidig indførte EU bestemmelser vedrørende adgang til retsvæsenet i flere specifikke dele af EU s miljølovgivning. Der har gennem tiden været mange kendelser fra Domstolen om, hvad retten til klage og domstolsprøvelse bør betyde i praksis. Mange af kendelserne er svar på anmodninger fra nationale dommere om Domstolens fortolkning af, hvordan de skulle behandle specifikke sager. Disse sager er generelt anlagt af enkeltpersoner eller foreninger, som er bekymrede for miljøet. I EU s retsorden er Domstolens fortolkning af EU-lov bindende for alle medlemsstaternes myndigheder, herunder nationale dommere ( 6 ). (d) Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. 7

10 GARANTIERNE Retten til at anfægte en afgørelse Enkeltpersoner og deres organisationer kan kun anlægge sag ved en domstol, hvis de har retten til at anfægte en afgørelse. Denne rettighed kaldes»søgsmålskompetence«. Søgsmålskompetence er grundlæggende rettighed. Det er en rettighed, som beskytter andre rettigheder, dvs. processuelle og materielle rettigheder, som beskrevet under»de vigtigste forhold«. Uden denne rettighed vil de øvrige garantier om adgang til klage og domstolsprøvelse ikke blive bragt i spil ( 7 ). Hvad er søgsmålskompetence? Om og i hvilket omfang man har søgsmålskompetence afhænger af: reglerne for kompetence i det enkelte nationale retssystem hvorvidt specifikke dele af EU-miljølovgivningen kræver, at medlemsstaterne skal tildele søgsmålskompetence hvorvidt den fremsatte anfægtelse af en afgørelse anlægges af en enkeltperson eller af en anerkendt miljøorganisation hvorvidt der er processuelle og materielle EU-rettigheder på spil. 8

11 Hvad siger nationale regler om søgsmålskompetence? De forskellige nationale regler siger forskellige ting. Nogle medlemsstater går så vidt som at tillade en generel søgsmålskompetence den såkaldte actio popularis. Andre kræver, at sagsøger skal bevise over for dommeren, at vedkommende har tilstrækkelig interesse i at anlægge anfægtelsen. Andre igen kræver, at sagsøger skal bevise, at en anfægtet afgørelse, handling eller undladelse krænker rettigheder, som sagsøger har. Er nationale regler de eneste, der skal overholdes? Ikke nødvendigvis. Hvis nationale regler begrænser retten til at anfægte en afgørelse om lovlighed for meget, kan den nationale dommer skulle tilsidesætte dem for at overholde EU-lov. EU-lov kan navnlig kræve, at dommeren beskytter et mere omfattende sæt af processuelle og materielle rettigheder, end de nationale regler for søgsmålskompetence gør. Hvilke specifikke dele af EU-miljølovgivning pålægger, at der sikres søgsmålskompetence? Det gør dem, som indeholder særlige bestemmelser for adgang til klage og domstolsprøvelse. De omtalte dele af lovgivningen omfatter afgørelser, handlinger og undladelser, som drejer sig om anmodninger om miljøoplysninger, miljøkonsekvensvurderinger, industrielle tilladelser og miljøansvar ( 8 ). 9

12 Hvad er forskellen på søgsmålskompetence for enkeltpersoner og søgsmålskompetence for miljøorganisationer? Som udgangspunkt kan både en enkeltperson og en organisation anlægge sag for at beskytte en hvilken som helst af deres rettigheder. Århuskonventionen og visse andre specifikke dele af EU s miljølovgivning, som er nævnt ovenfor, har dog til formål at give visse miljøorganisationer en ekstra garanti for søgsmålskompetence. Begrundelsen for dette er, at organisationerne handler i offentlighedens interesse med det formål at beskytte miljøet. Hvis sådanne organisationer ikke har søgsmålskompetence, finder vigtige almene interesser såsom beskyttelsen af naturen måske aldrig en fortaler. Denne vigtige rolle, som miljøorganisationerne har, er blevet anerkendt af Domstolen. Den ekstra garanti, som disse organisationer gives, er, at de nationale domstole skal behandle dem, som om de automatisk har ret til at anfægte en afgørelse. Dette betyder, at de anses for at opfylde alle krav til kompetence, som den nationale lovgivning kræver. En enkeltperson skal derimod først overbevise dommeren om, at vedkommende har tilstrækkelig interesse, eller at en rettighed er blevet krænket. Kan medlemsstaterne kræve, at miljøorganisationerne opfylder betingelsene for at opnå den udvidede garanti? I princippet, ja. De kriterier, som medlemsstaten fastlægger, må dog ikke gøre det alt for vanskeligt for en miljøorganisation at opnå anerkendelse. Desuden skal der tages hensyn til små og lokale miljøorganisationers interesser. For eksempel kan et krav om et bestemt antal medlemmer ikke sættes for højt ( 9 ). 10

13 Hvilken søgsmålskompetence skal gives, når EU s processuelle og materielle rettigheder er på spil? I et antal væsentlige kendelser har Domstolen præciseret den søgsmålskompetence, som de nationale domstole skal anerkende for at stadfæste EU s processuelle og materielle rettigheder og sikre opfyldelse af de forpligtelser, som offentlige myndigheder er pålagt. Disse kendelser viser, at EU-lov nogle gange kan kræve, at der gives søgsmålskompetence, selv når det ikke er beskrevet i en specifik del af EU-lovgivning. For eksempel har Domstolen bekræftet behovet for, at nationale domstole anerkender: miljøorganisationers kompetence i forbindelse med anfægtelse af en afgørelse fra en offentlig myndighed om at godkende et projekt på et sted, der er omfattet af en EU-naturbeskyttelseslov ( 10 ) en miljøorganisations kompetence i forbindelse med anfægtelse af en afgørelse fra en offentlig myndighed om at give en delvis fritagelse (dvs. undtagelse) fra et forbud om at jage brune bjørne, som er fastlagt i denne samme EU-naturbeskyttelseslov ( 11 ) en miljøorganisations kompetence i forbindelse med anfægtelse af en offentlig myndigheds mangel på vedtagelse af en plan, som var påkrævet i henhold til en EU-lov, der havde til formål at reducere offentlighedens udsættelse for luftforurening ( 12 ). I de nævnte sager krævede Domstolen, at der skulle gives søgsmålskompetence, selv om de pågældende EU-love ikke indeholdt specifikke bestemmelser om adgang til retsvæsenet, og selv om nationale regler ikke gav søgsmålskompetence ( e ). (e) Siden meddelelsen blev offentliggjort, har Domstolen i december 2017 afsagt en kendelse i en sag vedrørende en ny aktivitet, som kunne påvirke kvaliteten af et vandområde; se sag C-664/15, Protect. 11

14 Dommerens undersøgelse Den nationale dommer skal kontrollere, om den offentlige myndighed handlede på en juridisk korrekt måde. Dette er kendt som»domstolsprøvelse«. Det betyder at undersøge fakta bag myndighedens handling eller mangel på handling. Det betyder også at undersøge, hvad myndigheden skulle have gjort i henhold til den pågældende EU-miljølovgivning. Omfanget af domstolsprøvelsen har to aspekter. Det første handler om, hvorvidt dommeren kan afvise at undersøge visse dele af de lovmæssige og juridiske argumenter. Det andet handler om, hvor omhyggeligt dommeren skal undersøge de fakta og argumenter, der kan antages. Dette er også kendt som»prøvelsesstandard«( 13 ). Kan en national dommer begrænse de områder af lovgivningen og de juridiske argumenter, denne vil undersøge? Ja, til en vis grænse. Domstolen har accepteret, at nationale dommere ved anfægtelser af afgørelser om bestemte aktiviteter kan begrænse en enkeltperson til at anvende juridiske argumenter, som understøtter de interesser og rettigheder, der gav enkeltpersonen søgsmålskompetence. Denne begrænsning gælder dog ikke for anerkendte miljøorganisationer. Disse har ret til at benytte alle bestemmelser i EU-miljølovgivningen i deres argumenter ( 14 ). 12

15 Kan den nationale dommer begrænse en anfægtelse til de samme indsigelser, som blev anvendt i en tidligere administrativ procedure? Inden en offentlig myndighed træffer en afgørelse, er der i nogle tilfælde en administrativ procedure, som giver en enkeltperson eller en miljøorganisation ret til at komme med indsigelser. Hvis denne enkeltperson eller miljøorganisation derefter anfægter afgørelsen, kan visse nationale regler forpligte dem til at benytte de samme indsigelser, som de benyttede i forbindelse med den administrative procedure. Dette er også kendt som»udelukkelse«af argumenter. I en kendelse, som relaterer til en anfægtelse, der omhandler en offentlig myndigheds afgørelse vedrørende en specifik aktivitet, afviste Domstolen udelukkelsen. Den afgjorde, at udelukkelse af argumenter ikke ville sikre en effektiv domstolsprøvelse, og at nationale dommere er forpligtede til at vurdere den processuelle og materielle lovlighed af den anfægtede afgørelse ( 15 ). Hvad med argumenter, der er udtryk for misbrug eller ond tro? Den nationale dommer kan afvise at behandle sådanne argumenter, dvs. behandle dem som uantagelige ( 16 ). Gælder den samme prøvelsesstandard i hele EU? Til en vis grad, ja. På den ene side findes der allerede forskellige prøvelsesstandarder i de forskellige medlemsstater. Ifølge nogle nationale standarder kan eller skal nationale dommere udføre en mere tilbundsgående behandling af anfægtede afgørelser, handlinger og undladelser, og ikke ifølge andre. Domstolen accepterer muligheden for forskellige standarder. Den kræver dog, at de nationale dommere uanset standarder skal anvende de relevante principper og bestemmelser i EU-retten effektivt. Dette omfatter at tage hensyn til detaljerne og formålene i specifikke EU-love og at stadfæste relevante rettigheder og pligter. Der er derfor en fælles minimumsstandard, som skal anvendes af alle nationale dommere ( 17 ). 13

16 Hvad skal den nationale dommer undersøge ved anvendelse af en prøvelsesstandard? Den nationale dommer skal undersøge den processuelle og materielle lovlighed af den anfægtede afgørelse, handling eller undladelse. Hvad er relevant for den nationale dommers undersøgelse af den processuelle lovlighed? Processuel lovlighed drejer sig om: hvorvidt den berørte offentlige myndighed havde de juridiske beføjelser til at træffe den afgørelse eller foretage den handling eller undladelse, som anfægtes hvorvidt den offentlige myndighed korrekt og fuldt ud fulgte den procedure, som er fastlagt for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse eller handling, for eksempel en procedure, som kræver høring af offentligheden hvorvidt afgørelse eller handlingen forefindes i den korrekte form. Undersøgelse af den processuelle lovlighed kan også omfatte afgørelser, handlinger og undladelser, der vedrører lovliggørelsen af ulovlige foranstaltninger ( 18 ). Hvad omfatter en undersøgelse af materiel lovlighed? Dette omfatter at kontrollere, hvorvidt lovens indhold er overtrådt. Det omfatter dommerens undersøgelse af fakta bag og den materielle rigtighed af den anfægtede afgørelse, handling eller undladelse. 14

17 Hvorfor er den nationale dommer forpligtet til at undersøge fakta i en sag? Hvis den nationale dommer ikke kunne undersøge de fakta, som den offentlige myndighed baserede sin afgørelse på, kunne dette fra starten forhindre en sagsøger i effektivt at fremlægge en potentielt berettiget anfægtelse. Hvis fakta er ufuldstændige eller forkerte eller fortolkes forkert, har fejlen en direkte konsekvens for kvaliteten af afgørelsen, handlingen eller undladelsen, der er på spil, og den kan derfor ødelægge målene med EU s miljølovgivning ( 19 ). Hvad menes der med en undersøgelse af den materielle rigtighed af en afgørelse, handling eller undladelse? Når en afgørelse eller handling vedtages, eller der ikke foretages en handling, har en offentlig myndighed ofte et vist råderum. Dette råderum omfatter den måde, hvorpå myndighederne vurderer de relevante fakta, og hvilke beslutninger den træffer ud fra dem. En undersøgelse af en afgørelses, handlings eller undladelses materielle rigtighed indebærer, at den nationale dommer kontrollerer, hvordan den offentlige myndighed brugte dette råderum. Når dette gøres, skal den nationale dommer tage hensyn til detaljerne i og formålene med de specifikke EU-love og stadfæste relevante EU-rettigheder og pligter. For et antal specifikke EU-miljølove har Domstolen fastlagt, hvordan de nationale dommere skal kontrollere den offentlige myndigheds brug af råderummet. For eksempel har den fastlagt en præcis test til at kontrollere brugen af råderummet i forhold til afgørelser om planer og projekter, der kan påvirke steder, som er beskyttet af en EU-naturbeskyttelseslov ( 20 ). Generelt set er det sådan, at jo større effekt en beslutning, handling eller undladelse har, desto grundigere bør dommerens undersøgelse af råderummet være. Dette afspejler et princip, som kaldes proportionalitet ( 21 ). 15

18 Hvordan kan den nationale dommer vide, hvilke detaljer og formål en specifik EU-lov kræver? Disse kan være veletablerede eller tydelige. I tvivlstilfælde kan den nationale dommer dog og skal undertiden bede Domstolen om at give en fortolkning ( 22 ). Behøver den nationale dommer at undersøge validiteten af national lovgivning og generelle retsakter? Undertiden. Nationale dommere skal navnlig være klar til at undersøge, om national lovgivning eller generelle retsakter uberettiget: begrænser rettigheder, som enkeltpersoner og deres organisationer har ifølge EU s miljølovgivning begrænser forpligtelser, som medlemsstaten forventes at opfylde i henhold til EU s miljølovgivning ( 23 ). Hvordan skal den nationale dommer håndtere spørgsmål om validiteten af selve EU-lovene og retsakter, der er vedtaget af EU s institutioner? Der er en procedure, som kræver, at den nationale dommer beder Domstolen om at erklære, at EU-love eller retsakter [i sig selv] er ugyldige ( 24 ). I dette tilfælde gennemfører Domstolen selv en domstolsprøvelse. 16

19 At bringe tingene i orden Den nationale dommers rolle går længere end blot at afgøre, om en offentlig myndighed har handlet inden for lovens rammer eller ej. Dommeren skal navnlig træffe beslutninger, hvis denne finder, at den offentlige myndighed har handlet ulovligt. Ulovlige handlinger eller mangel på handling fra en offentlig myndigheds side kan true eller gøre skade på offentligheden eller det naturlige miljø. Hvis truslen eller skaden er alvorlig, skal den nationale dommer træffe beslutninger for at forhindre, stoppe eller afhjælpe den og sikre overholdelse af EU-lov. Sådanne beslutninger kaldes også effektive retsmidler. Afhængigt af truslen eller skaden kan forskellige beslutninger være passende. Medlemsstaternes juridiske systemer skal gøre det muligt for dommere at træffe sådanne beslutninger ( 25 ). Hvad sker der, hvis en national dommer finder, at en offentlig myndighed har lavet en mindre processuel fejl? Mindre processuelle fejl kræver ikke effektive retsmidler, forudsat at det kan fastslås, at de ikke har haft indflydelse på den offentlige myndigheds anfægtede afgørelse. Det er den offentlige myndighed, og ikke sagsøgeren, der skal bevise dette ( 26 ). eller at en bemyndigelse, generel retsakt eller national lovgivning strider mod EU s miljølovgivning? Under disse omstændigheder vil en beslutning om at suspendere, ophæve eller omstøde den anfægtede afgørelse være passende ( 27 ). 17

20 eller at en offentlig myndighed uretmæssigt undlod at skride til handling? Offentlige myndigheder har pligt til at træffe generelle eller særlige foranstaltninger for at overholde EU s miljølovgivning. Hvis de ikke gør det, kan det blive nødvendigt for den nationale domstol at skride ind. Den kan for eksempel pålægge den offentlige myndighed at vedtage en lovmæssigt påkrævet luftkvalitetsplan for at afhjælpe høj luftforurening ( 28 ). eller offentlige myndigheders ulovlige handling eller manglende handling allerede har gjort skade? Her skal beslutningernes mål være at udbedre den forvoldte skade. Dette kan betyde at kræve, at der gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, hvis den ved en fejl ikke er blevet gennemført eller i ekstreme tilfælde kræve, at allerede gennemført ulovligt arbejde skal gøres ugjort ( 29 ). Hvis visse betingelser er opfyldt, kan en beslutning kompensere en borger for økonomiske tab, som denne måtte have lidt som et resultat af den ulovlige handling eller manglende handling ( 30 ). Hvad skal der gøres, hvis der er risiko for, at der opstår skader, inden den nationale dommer kan afsige den endelige kendelse? Det kan tage forholdsvis lang tid for den nationale dommer at vurdere alle de argumenter, der forelægges, og afsige en endelig kendelse. Samtidig kan den anfægtede afgørelse, handling eller undladelse allerede gøre alvorlig eller uoprettelig skade. Denne risiko kan afhjælpes med foreløbige forholdsregler som undertiden kaldes foreløbige retsmidler. Det er beslutninger, som midlertidigt suspenderer en anfægtet afgørelse eller handling eller, i tilfælde af en undladelse, forpligter den offentlige myndighed til at foretage positive midlertidige handlinger. Nationale juridiske systemer skal give dommere beføjelser til at træffe sådanne beslutninger, når det er passende ( 31 ). 18

21 Omkostninger At gå rettens vej koster penge. I de fleste lande skal den tabende part betale modpartens omkostninger såvel som sine egne. Dette kaldes»princippet om, at den tabende part betaler«. Risikoen for at skulle betale en masse penge kan virke afskrækkende på beslutningen om at gå rettens vej. Dette forklarer, hvorfor EU-lov kræver, at medlemsstaterne skal sikre, at retsprocedurer, som vedrører EU s miljølovgivning, ikke er uoverkommeligt dyre»npe-kravet«( 32 ). Hvad betyder»ikke uoverkommeligt dyr«? Uoverkommeligt dyr betyder, at en person er forhindret i at gå rettens vej på grund af den økonomiske byrde, dette kan medføre ( 33 ). EU-lov fastsætter ikke en grænse for at afgøre, hvornår omkostninger bliver uoverkommelige. Det afhænger af de specifikke omstændigheder. Omkostningerne bør også være rimeligt forudsigelige for en potentiel sagsøger ( 34 ). Hvilke typer omkostninger er dækket? NPE-kravet angår alle omkostninger ved at deltage i en procedure. Dermed dækker de: retsgebyrer omkostninger til juridisk repræsentation, herunder omkostninger, der idømmes til fordel for modparten omkostninger til bevisførelse og honorarer til sagkyndige alle finansielle garantier, som en sagsøger anmodes om at stille, for eksempel at indhente en afgørelse om en midlertidig foranstaltning. De vedrører også omkostningerne i forskellige stadier af proceduren, f.eks. appel ( 35 ). 19

22 Hvordan skal en national dommer respektere NPE-kravet ved anvendelse af princippet om, at den tabende part betaler? Princippet om, at den tabende part betaler, er i overensstemmelse med EU-lov. Den nationale dommer skal dog respektere NPE-kravet, når en sagsøger, der ikke får medhold, idømmes at betale omkostningerne. Der kan tages hensyn til et antal subjektive overvejelser for den pågældende sag og sagsøger, såsom sagsøgerens økonomiske situation samt vigtigheden af det, der er på spil for sagsøgeren og miljøet. Dommeren skal dog altid sikre, at de idømte omkostninger objektivt set ikke er urimelige ( 36 ). Hvilken rolle spiller retshjælp? Retshjælp til dem, der ikke har tilstrækkelige midler, kan bidrage til at sikre, at NPE-kravet opfyldes. Medlemsstaterne kan yde retshjælp på et antal forskellige måder ( 37 ). 20

23 Rettidighed Medlemsstaterne skal sikre, at domstolsprøvelserne gennemføres rettidigt. Rettidighed er en vigtig garanti for, at domstolsprøvelsen er effektiv ( 38 ). Fastlægger EU-lov specifikke tidsgrænser for, hvornår domstolsprøvelser skal være afsluttet? Nej. EU-lov fastlægger ikke specifikke tidsgrænser. Kan medlemsstater fastsætte tidsgrænser for at indbringe sager? Ja. Tidsgrænsen for at anlægge sager er i overensstemmelse med EU-lov, hvis de er rimelige. Sådanne tidsgrænser er berettiget af hensyn til retssikkerheden. 21

24 Praktiske oplysninger Medlemsstaterne er forpligtede til at informere offentligheden om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Det skal de gøre på en tilstrækkeligt klar og præcis måde. Oplysningerne skal ramme den brede og repræsentative offentlighed ( 39 ). Hvilke forpligtelser har medlemsstaterne i forhold til indholdet af oplysningerne? Oplysningerne skal omfatte alle aspekter af adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet med relevans for en borger, der skal beslutte, hvorvidt vedkommende skal anlægge sag eller ej. Oplysningerne skal være fyldestgørende, præcise og opdaterede. Alle de retskilder, der anvendes til at fastlægge betingelserne for adgang til domstolsprøvelse, skal medtages, herunder national retspraksis, hvis denne spiller en vigtig rolle. Oplysningerne skal være tydelige og letforståelige for andre end jurister. Hvem kan man henvende sig til i medlemsstaterne for at få disse oplysninger? Det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvem der er ansvarlig for at give oplysningerne. Normalt er Justitsministeriet et godt sted at starte med at bede om oplysninger. Er oplysningerne tilgængelige på EU-plan? Ja. Der findes oplysninger om reglerne for adgang til klage og domstolsprøvelse i medlemsstaterne på e-justice-portalen, som Europa- Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender og Forbrugere har oprettet. Linket er her: justice_in_environmental_matters-300-dk-en.do?member=1 22

25 ( 1 ) Punkt i meddelelsen. ( 2 ) Punkt 135. ( 3 ) Punkt ( 4 ) Punkt ( 5 ) Punkt ( 6 ) Punkt ( 7 ) Punkt ( 8 ) Punkt 28. ( 9 ) Punkt ( 10 ) Punkt ( 11 ) Punkt 104. ( 12 ) Punkt 104. ( 13 ) Punkt 108. ( 14 ) Punkt ( 15 ) Punkt 121. ( 16 ) Punkt 122. ( 17 ) Punkt ( 18 ) Punkt 135. ( 19 ) Punkt 137. ( 20 ) Punkt 144. ( 21 ) Punkt 150. ( 22 ) Punkt 149. ( 23 ) Punkt ( 24 ) Punkt 154. ( 25 ) Punkt ( 26 ) Punkt 158. ( 27 ) Punkt ( 28 ) Punkt ( 29 ) Punkt ( 30 ) Punkt ( 31 ) Punkt ( 32 ) Punkt ( 33 ) Punkt 181. ( 34 ) Punkt 182. ( 35 ) Punkt ( 36 ) Punkt ( 37 ) Punkt ( 38 ) Punkt ( 39 ) Punkt

26

27 Sådan kontakter du EU PERSONLIGT Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: PR. TELEFON ELLER Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct: på gratisnummer: (visse operatører tager betaling for disse opkald) på følgende nummer: eller pr. Sådan finder du oplysninger om EU ONLINE Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU s officielle sprog på Europawebstedet: EU-PUBLIKATIONER Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se EU-RET OG RELATEREDE DOKUMENTER Du kan nemt få adgang til EU s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: ÅBNE DATA FRA EU EU s portal for åbne data ( giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.

28 KH DA-N ISBN: doi: /696481