Adgang til oplysninger, offentlighedens deltagelse og klageadgang på miljøområdet i EU en praktisk vejledning

Transkript

1 Adgang til oplysninger, offentlighedens deltagelse og klageadgang på miljøområdet i EU en praktisk vejledning Adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet er på internationalt plan reguleret af den såkaldte Århuskonvention, som blev undertegnet i Århus i Denne konvention er bindende for Fællesskabets institutioner og organer og er blevet gennemført i lovgivningen ved forordning (EF) nr. 1367/2006, også kendt under navnet "Århus-forordningen". Århus-forordningen er gennemført ved to kommissionsafgørelser; 2008/50/EF og 2008/401/EF, Euratom. Århus-forordningen giver offentligheden rettigheder og pålægger Fællesskabets institutioner og organer forpligtelser vedrørende adgang til miljøoplysninger (afsnit I), giver mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med planer og programmer på miljøområdet (afsnit II) og adgang til prøvelsesprocedurer (afsnit III). Denne vejledning har til formål at vejlede borgerne om, hvordan de benytter sig af deres rettigheder under Århus-forordningen. Den sigter dermed mod at sikre, at Det Europæiske Fællesskab fungerer på en gennemsigtig og ansvarlig måde. Selv om Århus-forordningen er gældende for alle de berørte fællesskabsinstitutioner og - organer, vil denne vejledning af praktiske årsager primært fokusere på Europa- Kommissionens gennemførelse og anvendelse af forordningen. Denne vejledning er ikke bindende. Den har til formål at give et overblik over og belyse reglerne i Århus-forordningen. Hvis der ønskes mere detaljerede oplysninger om principperne, vilkårene og betingelserne for disse regler, henvises til teksterne, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

2 INDHOLD 1. Sådan får du adgang til miljøoplysninger Hvilke oplysninger kan jeg bede om at få adgang til? Hvem kan anmode om adgang til oplysninger? Hvem kan jeg henvende mig til for at få udleveret oplysningerne? Hvordan skal en anmodning om adgang udformes, og hvordan håndterer Kommissionen anmodningen? Hvad sker der, hvis Kommissionen ikke er i besiddelse af oplysningerne? Kan man få afslag på en anmodning om adgang til dokumenter, der indeholder miljøoplysninger? Hvad gør man, hvis man får afslag på anmodningen om adgang, eller hvis Kommissionen ikke svarer inden for den fastsatte frist?... 5 II. Offentlighedens deltagelse I hvilke tilfælde skal offentligheden kunne deltage? Hvad er en plan eller et program, der vedrører miljøet? Hvad er målene for Fællesskabets miljøpolitik? Hvad er ikke en plan eller et program på miljøområdet? Hvem høres? Hvordan fungerer proceduren i praksis? Hvor lang frist har offentligheden til at fremsætte bemærkninger og synspunkter? Hvad gør Kommissionen med bemærkningerne fra offentligheden? Hvordan underrettes offentligheden om resultatet af den offentlige høring?... 7 III. Adgang til prøvelsesproceduren Hvad er intern prøvelse? Hvem kan anmode om en intern prøvelse? Hvilke støttedokumenter skal indsendes sammen med en anmodning om intern prøvelse? Hvad sker der, hvis den påkrævede dokumentation ikke er fremlagt, er ufuldstændig eller er unøjagtig? Hvordan indgives en anmodning om intern prøvelse? Hvad sker der, hvis Kommissionen ikke er den rette instans at sende anmodningen til? Hvornår skal en anmodning om intern prøvelse indsendes? Hvornår modtager ngo en svar på sin anmodning? Hvad svarer Kommissionen, hvis ngo'en ikke er berettiget til at indgive en anmodning om intern prøvelse? Hvad svarer Kommissionen, når den har vurderet, hvorvidt en anmodning om intern prøvelse er berettiget eller ej? Hvad sker der, hvis anmodningen om intern prøvelse afvises? Hvad sker der, hvis Kommissionen ikke besvarer anmodningen inden senest 18 uger efter modtagelsen? Kontaktpunkt... 12

3 I. Adgang til miljøoplysninger 1. Sådan får du adgang til miljøoplysninger Offentligheden har direkte adgang til en stor mængde miljøoplysninger via det offentlige telekommunikationsnet. Hvis dette ikke er muligt, kan borgerne fremsende anmodninger om adgang til endnu ikke offentliggjorte oplysninger. Eksempler på oplysninger, der er direkte tilgængelige for offentligheden, er fællesskabslovgivningen, politikrelaterede dokumenter, planer og programmer på miljøområdet, statusrapporter om implementering af disse tekster og mere generelt rapporter om miljøets tilstand, som enten er tilgængelige i databaser, som f.eks. Eur-Lex ( og Pre-Lex ( eller på Europa-portalen ( 2. Hvilke oplysninger kan jeg bede om at få adgang til? Miljøoplysninger omfatter alle oplysninger, i enhver form og ethvert format, om miljøet som sådan, om miljøelementer (luft, vand, jord, land, landskaber og naturområder, havområder osv.) og dets forskellige bestanddele samt faktorer som f.eks. stoffer, energi, støj, stråling eller affald, herunder radioaktivt affald, emissioner, udledninger og andre udslip i miljøet, der påvirker eller vil kunne påvirke miljøet. Miljøoplysninger omfatter desuden foranstaltninger såsom politikker, lovgivning, planer, programmer, miljøaftaler og aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke miljøet samt foranstaltninger og aktiviteter, der har til formål at beskytte disse elementer. Rentabilitetsberegninger og andre økonomiske analyser, der anvendes til at forberede disse foranstaltninger og aktiviteter, hører også under denne kategori af oplysninger. Miljøoplysninger dækker endvidere oplysninger om menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, herunder, hvor det er relevant, forurening af fødekæden, menneskers levevilkår, kulturminder og bygningsværker, i det omfang de påvirker eller bliver påvirket af miljøet, samt rapporter om gennemførelse af miljølovgivningen. 3. Hvem kan anmode om adgang til oplysninger? Enhver, uanset personlig eller erhvervsmæssig situation, kan anmode om adgang til miljøoplysninger, uden at anmodningen skal begrundes. Det er ikke nødvendigt at være EUborger eller bosiddende i EU for at anmode om adgang. Ngo'er kan anmode om adgang til oplysninger, uanset hvor de har registreret hjemsted. 4. Hvem kan jeg henvende mig til for at få udleveret oplysningerne? Der kan anmodes om adgang til miljøoplysninger, som fællesskabsinstitutioner eller -organer modtager eller tilvejebringer, og som er i sådanne institutioner eller organers besiddelse, medmindre oplysningerne benyttes af den pågældende institution eller det pågældende organ, når disse agerer som retsinstans. Dette omfatter bl.a. miljøoplysninger, der er i Europa- Parlamentets, Rådet for Den Europæiske Unions, Europa-Kommissionens, Det Europæiske

4 Økonomiske og Sociale Udvalgs, Regionsudvalgets, Den Europæiske Investeringsbanks og fællesskabsagenturers besiddelse. 5. Hvordan skal en anmodning om adgang udformes, og hvordan håndterer Kommissionen anmodningen? Retten til adgang til miljøoplysninger, som er i Europa-Kommissionens besiddelse, kan udøves via de procedurer, der er indført for at give offentligheden adgang til de dokumenter, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1049/ Anmodningen skal udformes skriftligt. Den kan sendes med post, fax eller e-post. For at gøre søgningen lettere blev der den 3. juni 2002 oprettet et dokumentregister på Europa-serveren ( Du kan også finde en formular vedrørende anmodning om dokument på Europa-serveren ( Kommissionen har offentliggjort en vejledning for borgerne om forordning nr. 1049/2001, som borgere, der ønsker at anmode om adgang til miljøoplysninger henvises til, idet de regler, der fastsættes i denne forordning, også finder anvendelse på anmodninger om adgang til miljøoplysninger, som det fremgår af spørgsmål 7 og 8 nedenfor. 6. Hvad sker der, hvis Kommissionen ikke er i besiddelse af oplysningerne? Hvis Kommissionen ikke er i besiddelse af de miljøoplysninger, der anmodes om adgang til, oplyser den hurtigst muligt og senest inden 15 arbejdsdage den informationssøgende om, hvilken fællesskabsinstitution eller hvilket fællesskabsorgan eller hvilken offentlig myndighed den pågældende efter dens mening kan rette henvendelse til for at få adgang til de ønskede oplysninger. Kommissionen kan også vælge at videresende anmodningen til vedkommende fællesskabsinstitution, fællesskabsorgan eller offentlige myndighed og underretter den informationssøgende herom. 7. Kan man få afslag på en anmodning om adgang til dokumenter, der indeholder miljøoplysninger? Ja. Selv om alle Kommissionens dokumenter i princippet er tilgængelige for offentligheden, kan Kommissionen dog give afslag på at udlevere visse dokumenter for at beskytte offentlige eller private interesser eller for at beskytte sine interne drøftelser. Ethvert afslag på adgang skal ske på basis af én af de undtagelser, der er hjemlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001 (se de relevante afsnit i vejledning for borgeren om forordning nr. 1049/2001), og skal begrundes med den skade, som udbredelsen af dokumentet ville forvolde. Grundene til afslaget skal fortolkes restriktivt, idet der tages hensyn til den offentlige interesse i, at 1 EFT L 124 af , s. 1.

5 oplysningerne offentliggøres, og til, hvorvidt de oplysninger, der anmodes om, vedrører emissioner til miljøet. Det skal bemærkes, at der ud over de undtagelser, der hjemles i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001, også gælder en anden undtagelse specifikt for miljøoplysninger. Adgang til sådanne oplysninger kan nægtes, såfremt offentliggørelsen af oplysningerne vil kunne have en ugunstig indvirkning på beskyttelsen af det miljø, oplysningerne vedrører, som f.eks. ynglesteder for sjældne arter. Er kun dele af det ønskede dokument omfattet af en undtagelse, skal de øvrige dele af dokumentet udleveres. 8. Hvad gør man, hvis man får afslag på anmodningen om adgang, eller hvis Kommissionen ikke svarer inden for den fastsatte frist? Prøvelsesproceduren i forordning nr. 1049/2001 finder anvendelse (se det relevante afsnit i vejledning for borgeren om forordning nr. 1049/2001). II. Offentlighedens deltagelse 9. I hvilke tilfælde skal offentligheden kunne deltage? Kommissionen skal give offentligheden mulighed for på et tidligt tidspunkt og reelt at deltage i udarbejdelsen, ændringen eller revisionen af planer og programmer på miljøområdet på et tidspunkt, hvor alle muligheder stadig er åbne. 10. Hvad er en plan eller et program, der vedrører miljøet? En plan eller et program, der er udarbejdet eller vedtaget af Kommissionen, vedrører miljøet, når følgende to betingelser er opfyldt: Kommissionen er forpligtet til at udarbejde den pågældende plan eller det pågældende program i henhold til de gældende regler, og planen eller programmet bidrager til eller kan ventes at få betydelig indvirkning på opfyldelsen af Fællesskabets miljøpolitiske mål. Generelle miljøhandlingsprogrammer omfatter f.eks. planer og programmer, der vedrører miljøet. 11. Hvad er målene for Fællesskabets miljøpolitik? De primære mål for Fællesskabets miljøpolitik er: bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed, en forsigtig og rationel udnyttelse af

6 naturressourcerne og fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer. Disse mål beskrives nærmere i de generelle miljøhandlingsprogrammer, som Fællesskabet har vedtaget. Det nyeste af disse programmer er Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002, EFT 242 af , s. 1) (programmet løber fra 2002 til 2012). 12. Hvad er ikke en plan eller et program på miljøområdet? Visse dokumenter er, selv om de kaldes planer eller programmer, ikke planer eller programmer vedrørende miljøet, som offentligheden kan medvirke til. Der er tale om finanseller budgetrelaterede planer og programmer (dvs. planer og programmer, som fastsætter, hvordan bestemte projekter og aktiviteter skal finansieres, eller som vedrører de foreslåede årlige budgetter), interne arbejdsprogrammer og beredskabsplaner og -programmer for civilbeskyttelse. 13. Hvem høres? Kommissionen hører den del af offentligheden, der berøres eller vil kunne blive berørt af eller har en interesse i en plan eller et program vedrørende miljøet, som er under udarbejdelse. 14. Hvordan fungerer proceduren i praksis? Der findes en række forskellige former for offentlige høringer afhængig af arten og indholdet af de pågældende planer og programmer (møder, høringer, internetbaserede spørgeskemaer osv.). De fleste offentlige høringer gennemføres via 'Kom til orde i Europa' ( som er Kommissionens indgangsportal til en lang række høringer. Når der foreligger udkast til planer og programmer samt støttemateriale, såsom miljøoplysninger eller miljøvurderinger, som er relevante for den plan eller det program, der er under udarbejdelse, vil disse blive gjort tilgængelige for offentligheden. Kommissionens vurdering af hver enkelt offentlig høring tager afsæt i de Generelle principper og minimumsstandarder ved Kommissionens høring af interesserede parter, som er fastsat i Kommissionens meddelelse KOM(2002) 704 ( 15. Hvor lang frist har offentligheden til at fremsætte bemærkninger og synspunkter? Der vil i teorien blive fastsat en frist på mindst otte uger for indsendelse af bemærkninger vedrørende internetbaserede høringer.

7 Når der organiseres møder eller høringer, gives der meddelelse herom mindst fire uger forinden. Fristerne kan afkortes i forbindelse med hastesager eller i tilfælde, hvor offentligheden allerede har haft mulighed for at kommentere den pågældende plan eller det pågældende program. 16. Hvad gør Kommissionen med bemærkningerne fra offentligheden? Kommissionen skal tage behørigt hensyn til resultatet af offentlighedens deltagelse. Det betyder, at Kommissionen tager behørig stilling til bemærkningerne fra offentligheden og vurderer dem i lyset af de forskellige offentlige interesser, som er på spil. Denne proces kan føre til vedtagelse af planen eller programmet. Kommissionen er dog ikke forpligtet til at indarbejde alle de fremsatte bemærkninger uændret i udkastet til en plan eller et program. 17. Hvordan underrettes offentligheden om resultatet af den offentlige høring? Kommissionen underretter offentligheden om den plan eller det program, der er vedtaget, og gør teksten offentligt tilgængelig. Den informerer desuden om processen for offentlighedens deltagelse og de grunde og overvejelser, der ligger til grund for vedtagelsen af planen eller programmet. De begrundelser, som ledsager Kommissionens lovforslag (når planen eller programmet fremlægges til vedtagelse i Rådet og/eller Europa-Parlamentet), skal gøre rede for resultaterne af høringerne samt for, hvordan de er gennemført, og hvordan der er taget hensyn til resultaterne i forslaget. Disse oplysninger samt bidragene fra de åbne offentlige høringer gøres også offentligt tilgængelige på internetportalen "Kom til orde i Europa" (jf. ovenfor). III. Adgang til prøvelsesproceduren 18. Hvad er intern prøvelse? Visse ikke-statslige organisationer, der er aktive på miljøbeskyttelsesområdet, kan anmode Kommissionen om se nærmere på, hvorvidt en forvaltningsakt, som Kommissionen har vedtaget, er i strid med Fællesskabets miljølovgivning. Kommissionen kan også få forelagt en anmodning om prøvelse af, hvorvidt den burde have udstedt en akt, og hvorvidt den manglende udstedelse udgør en administrativ undladelse. En "forvaltningsakt" er enhver individuel foranstaltning i henhold til miljølovgivningen, som har bindende og eksterne virkninger. Denne definition udelukker foranstaltninger, som ikke har bindende og eksterne virkninger, som f.eks. instruktioner og retningslinjer samt generelle normative retsakter, som f.eks. forordninger og direktiver. Definitionen omfatter beslutninger med bindende og eksterne virkninger, uanset deres form, herunder også skrivelser. Kommissionen offentliggør normalt sine beslutninger på sit websted

8 ( enten i form af bekendtgørelser eller pressemeddelelser eller ved at lægge den netop vedtagne akt ind i sit register over dokumenter. En "administrativ undladelse" er en fællesskabsinstitutions eller et fællesskabsorgans undladelse af at udstede en forvaltningsakt. "Miljølovgivning" er fællesskabslovgivning, der uanset retsgrundlaget bidrager til forfølgelse af målene for Fællesskabets politik på miljøområdet (jf. svaret på spørgsmål 11 ovenfor). 19. Hvem kan anmode om en intern prøvelse? I modsætning til adgang til miljøoplysninger og offentlighedens deltagelse, som både vedrører privatpersoner og organisationer, er det kun ikke-statslige organisationer (ngo'er), der er aktive på miljøbeskyttelsesområdet, som kan begære intern prøvelse. For at kunne indgive en anmodning skal ngo'en opfylde følgende betingelser: a) den er en uafhængig juridisk person, der ikke arbejder med gevinst for øje, i henhold til en medlemsstats nationale lovgivning eller praksis b) dens primære erklærede mål er at fremme miljøbeskyttelse inden for rammerne af miljølovgivningen c) den har eksisteret i mere end to år og er aktiv på miljøbeskyttelsesområdet d) genstanden for anmodningen om intern prøvelse er omfattet af organisationens mål og aktiviteter. 20. Hvilke støttedokumenter skal indsendes sammen med en anmodning om intern prøvelse? Alle ngo'er, der indgiver en anmodning om intern prøvelse, skal indsende følgende dokumenter: 1. Den ikke-statslige organisations vedtægter eller statutter eller et andet dokument, der har samme funktion i henhold til national praksis i de lande, hvor den nationale lovgivning ikke indeholder krav eller regler om vedtægter eller statutter for ikke-statslige organisationer. 2. Den ikke-statslige organisations årlige aktivitetsrapporter for de sidste to år. 3. Kopi af den ikke-statslige organisations lovpligtige registrering hos de nationale myndigheder (offentligt register, officiel publikation eller andet relevant dokument), hvis organisationen er hjemmehørende i et land, hvor en sådan registrering er en forudsætning for, at en ikke-statslig organisation kan opnå status som juridisk person. 4. Hvor det er relevant, dokumentation for, at den ikke-statslige organisation tidligere er anerkendt af en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan som værende berettiget til at anmode om intern prøvelse.

9 Hvis det af årsager, som ikke kan tilskrives ngo'en, ikke er muligt at fremskaffe et dokument, eller hvis det ikke tydeligt fremgår, at ngo'en er uafhængig og ikke arbejder med gevinst for øje eller er aktiv inden for det område, der er genstand for dens anmodning om intern prøvelse, skal organisationen fremlægge anden tilsvarende dokumentation. (Ngo'en kan f.eks. forelægge en erklæring om, at den er uafhængig og ikke arbejder med gevinst for øje, underskrevet af en repræsentant for ngo'en). 21. Hvad sker der, hvis den påkrævede dokumentation ikke er fremlagt, er ufuldstændig eller er unøjagtig? Kommissionen kontrollerer på baggrund af de oplysninger, der indsendes sammen med anmodningen, om den pågældende ngo opfylder alle ovennævnte kriterier. Kommissionen kan anmode om supplerende dokumentation eller oplysninger fra ngo'en inden for en rimelig periode, som skal angives i anmodningen. I denne periode ophæves den frist på 12 til 18 uger, der er fastsat for behandlingen af anmodningen. Kommissionen kan også rådføre sig med de nationale myndigheder i det land, hvor ngo'en er registreret eller hjemmehørende med henblik på at kontrollere og vurdere de oplysninger, som organisationen har forelagt. 22. Hvordan indgives en anmodning om intern prøvelse? Anmodninger om intern prøvelse af en forvaltningsakt eller vedrørende en administrativ undladelse sendes pr. post, fax eller til den tjenestegren eller det generaldirektorat, der har ansvaret for anvendelsen af bestemmelsen, på hvis grundlag forvaltningsakten blev vedtaget, eller som er genstand for den påståede administrative undladelse. Hvad angår forvaltningsakter eller undladelser, der henhører under Kommissionens Generaldirektorat for Miljø (GD Miljø), er de relevante kontaktoplysninger (med løbende opdateringer) lagt ud på Kommissionens websted vedrørende Århus-konventionen ( Det er altid muligt at skrive til følgende mailadresse: ENV-INTERNAL-REVIEW@ec.europa.eu. Hvis den ngo, der anmoder om intern prøvelse, ikke ved, hvilken afdeling i Kommissionen, der er ansvarlig for at behandle anmodningen, eller ikke er i besiddelse af de nødvendige kontaktoplysninger, kan anmodningen sendes til GD Miljø, som derefter videresender den til den ansvarlige afdeling. Så snart anmodningen om intern prøvelse er registreret, sendes der en kvittering for modtagelsen (om muligt elektronisk) til ngo'en. 23. Hvad sker der, hvis Kommissionen ikke er den rette instans at sende anmodningen til? Hvis Kommissionen modtager en anmodning om intern prøvelse vedrørende en akt eller undladelse, som henhører under en anden fællesskabsinstitutions eller et andet fællesskabsorgans kompetenceområde, oplyser Kommissionen hurtigst muligt og senest inden

10 15 arbejdsdage, i overensstemmelse med den administrative adfærdskodeks ( den ngo, der har indgivet anmodningen, om, hvilken fællesskabsinstitution eller hvilket fællesskabsorgan den mener, anmodningen skal stiles til, eller den videresender anmodningen til vedkommende fællesskabsinstitution eller fællesskabsorgan og underretter ngo'en herom. 24. Hvornår skal en anmodning om intern prøvelse indsendes? Alle anmodninger skal indgives til Kommissionen inden seks uger efter udstedelsen, meddelelsen eller offentliggørelsen af forvaltningsakten, idet det seneste tidspunkt lægges til grund, eller, i tilfælde af en påstået undladelse, inden seks uger efter det tidspunkt, hvor forvaltningsakten skulle have været udstedt. 25. Hvornår modtager ngo en svar på sin anmodning? Kommissionen behandler enhver anmodning om intern prøvelse fra en ngo, medmindre i) den er klart ubegrundet, eller ii) ngo'en ikke er berettiget, da den ikke opfylder en eller flere af de betingelser, der angives i svaret på spørgsmål 19 ovenfor. Kommissionen giver et begrundet skriftligt svar til ngo'en hurtigst muligt og senest 12 uger efter modtagelsen af anmodningen. Denne tidsfrist kan imidlertid forlænges til højst 18 uger efter modtagelsen af anmodningen. Ngo'en vil blive skriftligt underrettet, hvis fristen forlænges. 26. Hvad svarer Kommissionen, hvis ngo'en ikke er berettiget til at indgive en anmodning om intern prøvelse? Hvis Kommissionen mener, at anmodningen er helt eller delvist uantagelig, sender generaldirektøren eller lederen af den afdeling i Kommissionen, der behandlede anmodningen, en skriftlig meddelelse herom til ngo'en. Kommissionen har givet vedkommende generaldirektør eller afdelingsleder bemyndigelse til at behandle spørgsmål om antagelighed og til at svare på anmodninger fra ngo'er på Kommissionens vegne. Kommissionen skal i sit svar begrunde, hvorfor anmodningen anses for at være uantagelig. Svaret vil så vidt muligt blive fremsendt elektronisk. En anmodning kan være uantagelig af en eller flere af følgende årsager: 1. Den ngo, der har indgivet anmodningen, er ikke berettiget til at indgive en sådan anmodning, dvs. organisationen opfylder ikke en eller flere af de betingelser, der angives i svaret på spørgsmål 19 ovenfor, eller den har ikke forelagt tilstrækkelig dokumentation for, at disse kriterier er opfyldt. 2. Anmodningen vedrører akter eller undladelser, der ikke er omfattet af definitionen af "forvaltningsakt" eller "administrativ undladelse" i den betydning, der angives i svaret på spørgsmål 18 ovenfor. 3. Anmodningen er indgivet til Kommissionen mere end seks uger efter udstedelsen, meddelelsen eller offentliggørelsen af forvaltningsakten, idet det seneste tidspunkt lægges til

11 grund, eller, i tilfælde af en påstået undladelse, mere end seks uger efter det tidspunkt, hvor forvaltningsakten var påkrævet. 4. Anmodningen er ikke begrundet eller ikke tilstrækkelig begrundet, enten fordi den ikke angiver grundene for, hvorfor den pågældende ngo mener, at Kommissionen har handlet i strid med lovgivningen, eller fordi ngo'en ikke har indsendt alle relevante oplysninger og dokumentation for de påstande, der fremsættes i anmodningen. Kommissionens svar med begrundelse for, hvorfor en anmodning ikke kan antages, skal sendes inden 12 uger efter modtagelse af anmodningen, medmindre Kommissionen forlænger fristen til 18 uger. Kommissionen skal i sit svar underrette ngo'en om dennes klagemuligheder, nemlig at den kan anlægge sag mod Kommissionen eller klage til Ombudsmanden på de betingelser, der er fastlagt i henholdsvis artikel 230 og 195 i EFtraktaten. 27. Hvad svarer Kommissionen, når den har vurderet, hvorvidt en anmodning om intern prøvelse er berettiget eller ej? Kommissionen vurderer, om den pågældende forvaltningsakt er udstedt i strid med miljølovgivningen, eller om den har undladt at udstede en forvaltningsakt, selv om den var juridisk forpligtet hertil. Hvis miljølovgivningen er blevet overtrådt, anses anmodningen for at være velbegrundet; i modsat fald afvises den. Kommissionen har givet kommissionsmedlemmerne bemyndigelse til at afgøre, hvorvidt en forvaltningsakt, som er genstand for en anmodning om prøvelse, eller den påståede administrative undladelse er i strid med miljølovgivningen. Det betyder, at svaret med afvisningen af anmodningen fremsendes til ngo'en af det relevante kommissionsmedlem på vegne af Kommissionen. Det er Kommissionen selv (dvs. kommissærkollegiet), der træffer enhver afgørelse, hvor det anerkendes, at miljølovgivningen er blevet overtrådt. 28. Hvad sker der, hvis anmodningen om intern prøvelse afvises? Kommissionen skal i sit svar til ngo'en, hvor denne underrettes om, at den pågældende akt eller påståede undladelse ikke er i strid med miljølovgivningen, angive grundene til afgørelsen og underrette ngo'en om dennes klagemuligheder, nemlig at den kan anlægge sag mod Kommissionen eller klage til Ombudsmanden på de betingelser, der er fastlagt i henholdsvis artikel 230 og 195 i EF-traktaten. 29. Hvad sker der, hvis Kommissionen ikke besvarer anmodningen inden senest 18 uger efter modtagelsen? Hvis den ngo, der har indgivet anmodningen, ønsker at forfølge sagen yderligere, kan den indlede en procedure i henhold til artikel 232 i EF-traktaten. Den kan alternativt klage til Ombudsmanden på de betingelser, der er fastlagt i artikel 195 i EF-traktaten.

12 30. Kontaktpunkt Henvendelser og spørgsmål kan sendes til følgende adresse: * * * ANDRE GÆLDENDE RETSFORSKRIFTER Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af , s. 13). Kommissionens afgørelse 2008/50/EF af 13. december 2007 om de nærmere regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 om Århus-konventionen, for så vidt angår anmodninger om intern prøvelse af forvaltningsakter (EUT L 13 af , s. 24). Kommissionens afgørelse 2008/401/EF, Euratom, af 30. april 2008 om ændring af forretningsordenen, for så vidt angår de nærmere bestemmelser for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 140 af , s. 22).