EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. Forslag til direktiv (COM(2003)624 C5-0513/ /0246(COD))

Transkript

1 EURO-RLAMENTET Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked 5. februar 2004 PE /9-14 AMENDEMENTS 9-14 Udkast til udtalelse (PE ) Anne-Marie Schaffner Forslag til direktiv om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet Forslag til direktiv (COM(2003)624 C5-0513/ /0246(COD)) Kommissionens forslag Ændringsforslag Ændringsforslag af Toine Manders Ændringsforslag 9 Artikel 1, stk. 2 bis (nyt) Nærværende direktiv berører ikke nationale bestemmelser, som giver videre adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet end bestemmelserne i dette direktiv. Or. nl Ændringsforslaget indeholder en supplerende bestemmelse i direktivet, som giver lovkraft til betragtning nr. 13. Denne bestemmelse skal i overensstemmelse med nærhedsprincippet nedfældes i den lovgivningsmæssige tekst. AM\523036FR.doc PE /9-14

2 Ændringsforslag af Klaus-Heiner Lehne Ændringsforslag 10 Artikel 2, stk.1, litra e e) administrativ undladelse : manglende administrativ handling efter miljølovgivningen fra en offentlig myndigheds side i tilfælde, hvor vedkommende myndighed er retligt forpligtet hertil; e) administrativ undladelse : manglende administrativ handling efter miljølovgivningen fra en offentlig myndigheds side i tilfælde, hvor der eksisterer en retlig ikke-skønsmæssig pligt til at gribe ind; Det er ikke rimeligt at underkaste enhver udeladelse fra en myndigheds side en retlig prøvelse uden nogen form for differentiering. Det ville medføre en udvidelse af omfanget af domstolskontrollen. De bestemmelser, som pålægger myndighederne at gribe ind, er udformet meget forskelligt i de nationale lovsystemer. Undladelser skal derfor kun kunne indklages, hvor der eksisterer en retlig ikke-skønsmæssig pligt til at gribe ind. Ændringsforslag af Klaus-Heiner Lehne Ændringsforslag 11 Artikel 2, stk. 1, litra g (a) g) miljølovgivning : fællesskabslovgivning og lovgivning vedtaget til gennemførelse af fællesskabslovgivning, hvis formål er beskyttelse eller forbedring af miljøet, herunder menneskers sundhed og beskyttelse og rationel udnyttelse af naturressourcerne på områder som: i) vandbeskyttelse ii) støjbeskyttelse iii) jordbeskyttelse iv) atmosfærisk forurening g) "Miljølovgivning": Fællesskabslovgivning, hvis hovedformål er at beskytte vand, jordbund og luft. AM\523036FR.doc PE /9-14 2/6 AM\

3 v) fysisk planlægning og arealanvendelse vi) naturbevaring og biologisk diversitet vii) affaldshåndtering viii) kemikalier, herunder biocider og pesticider ix) bioteknologi x) andre emissioner, udledninger og udslip til miljøet. xi) miljøkonsekvensvurdering xii)adgang til miljøoplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser Definitionen på miljølovgivning i artikel 2, stk. 1, litra g, i direktivforslaget er formuleret for bredt og skal afgrænses. Direktivforslaget omfatter næsten samtlige områder af miljølovgivningen, som ikke allerede er omfattet af direktiv 2003/4/EF og 2003/35/EF. Hertil kommer, at listen som følge af ordene "på områder som" ikke er endelig. Det medfører f.eks., at ikke blot miljøbeskyttelsesbestemmelser er omfattet af direktivforslaget, men også byggeog driftstilladelser udstedt i medfør af Tysklands emmissionsbeskyttelseslov, tilladelser, der er udstedt i henhold til den tyske vandforvaltningslov og byggeloven, samt hele kemikalieretten. Administrative afgørelser i henhold til den planlagte REACH-forordning om godkendelse og evaluering af kemikalier vil også kunne indklages i medfør af direktivforslaget. Direktivforslaget går derfor langt videre end indholdet i Århus-aftalen, da Århus-aftalen netop ikke udvider klageadgangen til næste alle miljøområder. Udvidelsen af direktivforslagets anvendelsesområde og dermed en udvidelse af klageadgangen vil medføre betydelige forsinkelser i de administrative procedurer, hvilket vil medføre en væsentlige sænkelse af virksomhedernes finansierings- og planlægningssikkerhed. Innovation vil blive hindret eller måske endda helt gå i stå. Af disse årsager er det nødvendigt at afstå fra en definition af begrebet "miljølovgivning" i denne form. AM\523036FR.doc PE /9-14 3/6 AM\

4 Ændringsforslag af Klaus-Heiner Lehne Ændringsforslag 12 Artikel 2, stk. 3 (nyt) Medlemsstaterne vedtager den i stk. 1, litra g, omhandlede lovgivning. Definitionen på miljølovgivning i artikel 2, stk. 1, litra g, i direktivforslaget er formuleret for bredt og skal afgrænses. I forbindelse med udmøntningen af miljølovgivningen skal medlemsstaterne have et bredt råderum, hvorfor det skal være op til medlemsstaterne at fastlægge den i artikel 2, stk. 1, litra g, omhandlede lovgivning. Ændringsforslag af Klaus-Heiner Lehne Ændringsforslag 13 Artikel 4, stk. 2 Medlemsstaterne fastsætter, i overensstemmelse med kravene i deres lovgivning og med henblik på at give vid adgang til klage og domstolsprøvelse, hvad der udgør en krænkelse af en rettighed eller en tilstrækkelig interesse som omhandlet i stk. 1. Medlemsstaterne fastsætter, i overensstemmelse med kravene i deres lovgivning, hvad der udgør en krænkelse af en rettighed eller en tilstrækkelig interesse som omhandlet i stk. 1. Tilføjelsen om, at medlemsstaterne skal "give vid adgang til klage og domstolsprøvelse" udgår. I henhold til artikel 9, stk. 3, i Århus-aftalen sikrer de kontraherende parter, at medlemmer af offentligheden får adgang til klage og domstolsprøvelse. Aftalen indeholder ikke noget krav om, at adgangen skal være "vid", som det er formuleret i direktivforslaget. Da der vil ske en unødig indskrænkning i det nationale råderum gennem denne tilføjelse, og da formuleringen af klageadgangen fortsat skal være overladt til medlemsstaterne, skal ovennævnte tilføjelse til artikel 4, stk. 2, udgå. AM\523036FR.doc PE /9-14 4/6 AM\

5 Ændringsforslag af Klaus-Heiner Lehne Ændringsforslag 14 Artikel 5 1. Medlemsstaterne sikrer, at kvalificerede organer, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 9, har adgang til procedurer på miljøområdet, herunder foreløbige retsmidler, uden at skulle bevise, at de har en tilstrækkelig interesse eller at en rettighed er krænket, såfremt sagens genstand udtrykkeligt er omfattet af det kvalificerede organs vedtægtsfæstede aktiviteter og vedrører det geografiske område, hvor det kvalificerede organ udøver sin virksomhed. udgår 2. Et kvalificeret organ, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 9 i en medlemsstat, er berettiget til at indgive anmodning om intern prøvelse i en anden medlemsstat på de i stk. 1 nævnte betingelser. 3. Anmodninger om anvendelse af foreløbige retsmidler er ikke underkastet overholdelse af proceduren i artikel 6. Artikel 5, der indføre en klageadgang for "kvalificerede organer", udgår. Artikel 9, stk. 3, i Århus-aftalen indeholder ikke noget krav om, at der skal indføres retsbestemmelser, som gør kvalificerede organer, dvs. ikke-statslige organisationer, miljøforeninger og borgerinitiativer, klageberettigede. Inførelse af en klageret for foreninger vil ikke blot medføre retlige hindringer, men også finansielle hindringer, som årelange forvaltnings- og domstolsprocedurer vil medføre. Virksomhedernes investerings- og risikovillighed vil lide alvorligt som følge af den manglende rets- og planlægningssikkerhed. Det er tvivlsomt, om der rent faktisk vil kunne opnås forbedringer i gennemførelsen af nationale og internationale miljømålsætninger. Den udvidede klageret ville også få negative konsekvenser for staten og offentligheden. Indførelsen af en klageadgang for kvalificerede organer ville medføre yderligere sagsbehandling i domstolene og i forvaltningen og dermed en yderligere arbejdsbyrde og betydelige ekstraomkostninger. Det vil blive næsten umuligt at gennemføre offentlige anlægsarbejder som f.eks. vejanlæg inden for en overskuelig tidsramme. Artikel 5 bør derfor AM\523036FR.doc PE /9-14 5/6 AM\

6 afvises. da indførelsen af klageadgang for kvalificerede organer kommer meget tæt på indførelsen af en folkeklageadgang. Kriterierne for anerkendelse af kvalificeret organer i medfør af artikel 8 og kriterierne for klageretten er ikke egnede til at opnå en begrænsning af de klageberettigede organisationer. Af disse årsager bør artikel 5 udgå. Når artikel 5 udgår, bliver artikel 2, stk. 1, litra c (definitionen på begrebet kvalificeret organ), artikel 8 (kriterier for anerkendelse af kvalificerede organer) og artikel 9 (Proceduren for anerkendelse af kvalificerede organer) ligeledes overflødige. Derfor støttes ordførerens forslag om at lade artikel 2, stk. 1, litra c og artikel 8 og 9 udgår. AM\523036FR.doc PE /9-14 6/6 AM\