Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Vuggestuen Margrethevej, 2017

Transkript

1 Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Vuggestuen Margrethevej, 2017

2 Indhold 1.0. Indledning Børnesyn Det teoretiske afsæt for den pædagogiske handleplan Science didaktik Den professionelle pædagog Organisering af den pædagogiske praksis Handleplan (læreplan) Trekanten: De politiske mål og indsatsområder i Gennemgang af trekantsmodel Dagligdagen Krop og bevægelse/ hvordan barnet via kroppen lærer at udvikle sig Natur og naturfænomener/ at arbejde med naturvidenskab /science Kultur og kulturelle udtryksformer Årsplan Bilag Skemapakke til pædagogisk handleplan Aktionslæringsskema - Formulering af problemstilling Tegn på Læring Praksis- og læringsfortælling med fotodokumentation Relationsmatrix Matrix mål matrix: når vi vores mål med de valgte aktiviteter? Referencer

3 1.0. Indledning I Dagtilbud Børn har vi udarbejdet en pædagogisk handleplan, hvor den pædagogiske læreplan og den pædagogiske årsplan er samlet i ét koncept. Det er gjort med sigte på at udarbejde et praksisnært materiale, som foruden at skabe sammenhæng til Fælles Børn Fælles Ansvar, også skaber enkelhed, overblik og retning for alle dagtilbud i Hillerød kommune, både i det daglige arbejde med kerneopgaven såvel som i den årlige tilbagevendende opgave med at planægge, dokumentere og evaluere det pædagogiske arbejde. I Hillerød kommune arbejdes der ud fra en Science-didaktisk tilgang til det pædagogiske arbejde, og med afsæt i den fælles kommunale børne- og ungepolitik: Fælles Børn Fælles Ansvar. Denne pædagogiske tilgang er desuden suppleret af de fire anbefalede pejlemærker for regeringens Task Force om Fremtidens Dagtilbud: 1. En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion 2. Målrettet forældrearbejde 3. En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling 4. Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer I dagtilbudsloven 8 fremgår det, at der i alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-6 år. Den pædagogiske læreplan skal bidrage til at fremme trivsel, læring og udvikling af børns kompetencer. Den pædagogiske handleplan er et redskab til at udvikle pædagogikken, og sætte fokus på børns læring i dagtilbuddet. Som udgangspunkt udarbejdes der en samlet læreplan, men det vil i flere tilfælde give mening at synliggøre forskellen mellem aldersgrupperne, vuggestuebørn / børnehavebørn hvor dette er aktuelt, beskrives dette særskilt under de enkelte spørgsmål. 2

4 I Hillerød kommune forstår vi læring som: en dynamisk, kontinuerlig proces, der grundlæggende handler om erfaringsbearbejdning og om at ændre sin kapacitet og kompetence til at forstå virkeligheden og potentielt handle i denne. Det er en social proces der foregår i samspil og interaktion med omgivelserne, og som kan være både kognitiv, følelsesmæssigt og kropsligt baseret (Rapport: Science didaktik i Hillerød, Frøkjær & Brostrøm, s. 13) Denne tilgang suppleres af dagtilbudslovens formulering af læring, der bl.a. beskriver at læring handler om dannelse og udvikling. Dagtilbudsloven beskriver at tankerne bag den pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin egen læring en læring, som personalet skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. Det er legen der er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i. Så skal vi sikre læring, skal vi således bl.a. reflektere over: hvad leger børnene, hvordan leger børnene og hvem leger børnene med? Den pædagogiske læreplan skal tage hensyn til børnegruppens sammensætning og beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener, Kulturelle udtryksformer og værdier. Derudover skal den pædagogiske handleplan integrere og beskrive arbejdet med de fire politiske indsatsområder i Hillerød kommune: Sunde børn, inklusion, forældresamarbejde og forældrerollen & uddannelse og faglighed. Den pædagogiske læreplan skal beskrive målene for det pædagogiske arbejde, relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Dette beskrives i og sikres gennem Hillerød Kommunes arbejde med den røde tråd beskrevet i Fælles Børn Fælles Ansvar. 3

5 Det skal endvidere fremgå af - og integreres i den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Hermed sikres arbejdet med børnemiljøvurderingen, som er del af arbejdet med den pædagogiske læreplan Børnesyn I det grundlæggende arbejde med kerneopgaven, er det helt afgørende for børnene i Hillerød kommune, at det enkelte barn mødes ud fra et børnesyn med et anerkendende perspektiv. Og med anerkendelse tænkes der på et menneskesyn baseret på tanken om gensidig ligeværd. I Fælles Børn Fælles Ansvar lægges der således vægt på: At møde børnene med anerkendelse og indlevelse i børneperspektivet, hvor rummelighed og forskellighed sikrer, at børnene føler sig som fuldgyldige medlemmer af en gruppe og en kultur gennem forpligtende relationer (side 20). og - Når man taler om inklusion, ophæver man først og fremmest begreberne normalt og specielt, og alle mennesker betragtes som unikke individer, hvorfor nogle ikke kan være mere specielle end andre (side 10). Barnets ret til at være et subjekt med egne oplevelser og på egne betingelser accepteres. Det betyder ikke, at anerkendelsesbegrebet og herunder ligeværdigheden skal forveksles med, at den voksne og barnet er lige kompetente til at tage ansvar for relationen. Den voksne skal træde frem og tage ansvar. Hun skal vise, hvem hun er og tage hånd om barnet og tåle barnets følelser, holdninger og intentioner. 4

6 Ethvert menneske har en ukrænkelig værdi uanset alder, køn, race og klasse (FN børnekonvention 12). Det enkelte barn er unikt med et udviklingspotentiale, som er helt dets eget. Alle børn har ret til ligeværdig deltagelse og læring gennem fællesskaber. Det er med denne tilgang vi møder børnene i vores dagtilbud Det teoretiske afsæt for den pædagogiske handleplan 2.1. Science didaktik At arbejde science didaktisk vil sige: Science refererer til den nysgerrige og eksperimenterende tilgang, pædagogerne indgår i sammen med børnene i Hillerød kommune. Der arbejdes bevidst på at fange børnenes spørgsmål og underen. Det gøres blandt andet ved, at pædagogerne indbyder til åbne dialoger med børnene. Dette har samtidig som mål at inkludere alle institutionens børn i fællesskabet. Science aktiviteter passer til børns umiddelbare tilgang til verden, de under sig, de er nysgerrige og de stiller spørgsmål. 5

7 Didaktik refererer til de overvejelser og refleksioner, personalet gør over det pædagogiske indhold, børnene præsenteres for. At arbejde didaktisk vil altså sige, at man stiller spørgsmål til sin praksis om indhold og formål. Om, hvad der skal læres, og hvordan det skal læres. Pædagogerne i kommunens dagtilbud skal således målrette og bevidst iværksætte en praksis med henblik på børnefællesskaber, med fokus på børns læring, gennem legen som den skabende virksomhed. Når børn leger, får de lyst til at blive bedre og dygtigere til at løbe, klartre, hoppe etc. og gennem denne virksomhed lærer de at forstå sig selv og deres kammerater. Pædagogen i Hillerød Kommune er altså sammen med børnene om noget. Når man arbejder science didaktisk kan det kort beskrives med at pædagogen stiller spørgsmål om: Formål & mål (hvordan/ hvorfor) Indhold & tema (hvad) Metoder, principper (hvordan) Midler (legetøj, bøger, indretning, oa) Evaluering en vurdering af pædagogikken og børnenes leg og læring. 6

8 2.2. Den professionelle pædagog I Hillerød kommune er det en forventning, at de professionelle pædagoger er i stand til at rumme hvert enkelt barn, som går i dagtilbuddet. At kunne rumme og derved inkludere hvert enkelt barn i dagtilbuddet er af afgørende betydning for barnets personlige og sociale udvikling. Som professionel pædagog er man derfor ansvarlig for, at hvert enkelt barns trives, lærer og udvikler sig i dagtilbuddet. Ligesom man er ansvarlig for, at fællesskabet inkluderer alle børn. Fællesskab anskues ikke kun som den store børnegruppe, fællesskab eksisterer også i mindre børnegrupper. Forpligtende fællesskaber og pædagogens professionelle ageren er vigtige forhold i målet om at børnene får viden og færdigheder i forhold til etiske og moralske værdier. Når vi gør det, arbejder vi med Dannelse. Vi har et medansvar for, at børnene bliver i stand til at begå sig i samfundet, som demokratiske medborgere. Pædagogens ageren er altså vigtigt, når vi italesætter dannelse og dannelsesbegrebet. Dannelse handler om, hvem barnet bliver, hvilket er præget af pædagogens ageren suppleret med den viden og de færdigheder børnene møder gennem deres leg med de andre børn. Vi skal lære børnene at få øje på, hvem der er (ikke er) med i legen, og hvordan man behandler hinanden. Børn gør som de voksne gør, så skal vi lære børn at få øje på de børn der eks. ikke er med i legen, skal vi selv have øje på disse børn. Skal vi vise og lære børnene, hvordan man behandler hinanden og lytter til hinanden, respekter hinanden, skal vi nødvendigvis åbent turde reflektere over tonen og tilgangen personalet imellem. For at sikre, vi arbejder med fællesskabets pædagogik, udarbejder vi relationsmatrix. 7

9 2.3. Organisering af den pædagogiske praksis Med fokus på det enkelte barn og børnegruppen som helhed tages der bevidste valg i måden, der organiseres på. Pædagogen skal vide, hvor og hvordan han/hun skal placere sig for at støtte barnet bedst muligt - hvad vi i Hillerød kommune kalder for voksenorden/voksenposition. Hvorvidt pædagogen går foran, ved siden af eller bagved ved barnet, afhænger af barnet, situationen og konteksten. Det centrale i organiseringen er, at handlingerne tager afsæt i barnets- og børnegruppens behov. Det stiller store krav til den professionelle pædagog. Gennem arbejdet med den pædagogiske handleplan arbejdes der fokuseret med børnenes læring (tegn på læring), såvel som der arbejdes fokuseret med pædagogens egen læring (aktionslæring). Det gøres blandt andet ved, at man som pædagog hele tiden kan omstille sig og udvikle sin pædagogiske praksis, alt efter hvilke børn man har om sig, og hvilke udfordringer man møder. Dermed støtter vi det enkelte barns trivsel, udvikling og læring på bedst mulig vis. Ved at arbejde med dokumentation og evaluering bidrages der til et øget fokus på didaktiske overvejelser og refleksioner i forhold til, hvordan man møder og ser det enkelte barn, såvel som hvilket pædagogisk indhold man vælger at præsentere barnet for. 8

10 3.0. Handleplan (læreplan) Det er ambitionen, at institutionerne beskriver, dokumenterer og evaluerer den pædagogiske praksis via nedenstående pædagogiske handleplan. Dette sker ved refleksion og overvejelser over egen pædagogiske praksis i forhold til det enkelte barn og hele børnegruppen, samt den samlede personalegruppes tilgang til det pædagogiske arbejde. For at gøre arbejdet mere overskuelig har vi samlet de lovgivningsmæssige krav og de lokalpolitiske krav i en samlet model - trekanten. Nedenstående skemaer skal udfyldes af institutionen i tæt samarbejde mellem ledelse, personale og efterfølgende skabe dialog med forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. Områdeleder og leder i de selvejende institutioner er ansvarlige for dette. Der evalueres via følgende dokumentationsmetoder: Tegn på læring (når børnenes læring og udvikling skal evalueres) Aktionslæringsmetoden (når personalet skal vurdere mål og egen udvikling med børnegruppen) Praksisfortællinger Matrix model (anvendt som evaluering om mål og aktiviteter står mål med hinanden) Relations matrix (anvendt i arbejdet med inklusion og børns fællesskaber) Evt. andre metoder som institutionen har valgt 9

11 Der afrapporteres til Dagtilbud Børn hvert år i slutningen af 3. kvartal til brug for tilbagemelding til fagudvalg og Byråd på: Hvordan der er arbejdet med de politiske mål gennem FBFA (hvert år) Hvordan der arbejdes med læreplaner (afrapportering ifølge loven hvert andet år) Derudover vil nedenstående evaluering af det pædagogiske arbejde, beskrevet i den pædagogiske handleplan ligge til grund for det pædagogiske tilsyn én gang årligt. Årsplanen udformes i årshjul sidst i nedenstående dokument dette sker i tæt samarbejde mellem ledelse, personale og bestyrelse og skal være færdig i slutningen af 4. kvartal hvert år. Det vigtigste i den pædagogiske handleplan i Hillerød Kommune er den praksis, der kommer ud af de refleksioner personalegruppen er i dialog om, vedrørende de forskellige temaer og kompetencer. Der skal skrives mindst muligt og ageres mest muligt. 10

12 3.1 Trekanten: Kerneydelsen i Hillerød Kommunes dagtilbud er overordnet hele trekanten, hvor vi grundlæggende skal sikre en pædagogik for børns fællesskaber. For at sikre arbejdet med de definerede temaer i lovgivningen, og de lokalpolitiske indsatsområder er trekanten delt op i fire felter. Den blå trekant, beskriver det centrale i det daglige pædagogiske arbejde, bl.a. de personlige alsidige, de sociale og sproglige kompetencer er hinandens forudsætninger - de vil altid være til stede, uanset hvor vi er, og hvad vi laver. Da vi ikke nødvendigvis hele tiden har fokus på de øvrige læreplanstemaer, er hvert af de tre læreplanstemaer opdelt i hvert deres felt i trekantens tre spidser. 11

13 I den blå trekant er desuden indskrevet de kommunale overordnede politiske mål samt det landspolitiske fokus på, at det enkelte barn skal blive så dygtigt, det kan, bryde den negative sociale arv, og der skal være fokus på tillid og trivsel. Alt sammen skal støtte op om målet på, at 97 % af en ungdomsårgang skal tage en uddannelse. Beskrevet i denne model. 12

14 3.2 De politiske mål og indsatsområder i 2017 Mål: Øge Fagligheden Indikatorer for dagtilbud: o Pædagogernes fokus på læring for alle børn øges ved, at alle dagtilbud kan dokumentere en tydelig udvikling i arbejdet med læringsmiljøer og indretningen af disse. o Alle børn i den skolepligtige alder forudsættes at starte i skole. Andelen af børn, der af særlige grunde vurderes ikke at være klar til at starte i skole, ligger i 2015 under eller på niveau med landsgennemsnittet o Hillerød Kommunes andel af 3-årige, der har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats, er lavere eller på niveau med landsgennemsnittet. o Andelen af børn, der i børnehaveklassen har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats, er lavere end da børnene var 3 år. o Dagtilbuddene inddrager bevidst IT som læringsværktøj i det daglige pædagogiske arbejde Mål: Øge tillid og trivsel Indikatorer for dagtilbud: o Sygefravær hos børn i 2017 skal ligge lavere end niveauet for 2013, 14, 15 og 16. o Hvert andet år måles på forældretilfredshed på dagilbudsområdet. Mål: Bryde den negative sociale arv Indikator for dagtilbud: o Alle børn i dagtilbud skal have mindst én ven. 13

15 4.0. Gennemgang af trekantsmodel Model for det pædagogiske arbejde med: Læreplanstemaer, politiske indsatsområder - den generelle kerneopgave i Hillerød Kommunes dagtilbud Krop og bevægelse Dagligdagen Barnets aktive lege og læringsvirksomhed Omsorg og anerkendende relationer Sundhed, inklusion, læring, forældresamarbejde 14 Natur og naturfænomener Sociale, personlige og sproglige kompetencer Trivsel, udvikling og læring Kultur og kulturelle udtryksformer

16 1. Dagligdagen Dagligdagen 15 Hvad er vores overordnede principper (fastlagt i samarbejde med Områdebestyrelse /bestyrelse) og hvordan understøtter de, de dagligdagsopgaver, der er skitseret i den blå trekant? I Vuggestuen Margrethevej vægtes det, at børnene får lov til at lege og udforske verden, både på egen hånd og sammen med andre børn og voksne. De voksne forventes at arbejde ud fra en reflekterende praksis, hvor de gør sig overvejelser over det pædagogiske indhold, som børnene præsenteres for. Dette sker ud fra en anerkendende og udforskende tilgang, hvor der er fokus på børnenes læring igennem legen. Dagligdagen skal derfor tilrettelægges på en måde, så alle børn oplever sig imødekommet og inviteret ind i et læringsmiljø, hvor den voksne har fokus på, hvad der skal læres, hvordan det skal læres, samt hvilke udviklingstrin det skal læres inden for. Små børn har særligt brug for tætte relationer til nære voksne, da det er en forudsætning for udviklingen af deres tryghed og basale tillid til verden. Vi ønsker en inkluderende institutionskultur, som imødekommer og anerkender alle de børn og forældre, der er i vuggestuen på tværs af kultur og nationalitet. Vi ønsker ikke, at børnene skal tilpasses et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer. Derfor bør de voksne til stadighed udfordre deres egne for-forståelser og holdninger, i et forsøg på at skabe en vuggestue, hvor der er plads og rum til den enkelte. Ligeledes bør børnene ikke fastholdes i voksnes opfattelser af stereotyper og kønsroller. Piger kan spille bold og drenge kan have kjole på. Selvværd er vigtigt for børnenes trivsel og udvikling. Som voksne styrker vi børnenes selvværd ved at anerkende og rumme deres følelser også når de er kropumulige. De voksne skal være tydelige i deres

17 kommunikation og forventninger til barnet. At være anerkendende er ikke det samme som at være eftergivende. Børnene skal lære at indgå i et fællesskab, hvor deres egne behov ikke altid kan komme i første række. Dog skal de frustrationer og vrede som dette kan aflede anerkendes Den psykiske sundhed skal ligeledes varetages i dagligdagen. Personalet skal have øje på børn som af den ene eller anden grund mistrives. Det er personalets ansvar, at kontakte forældre og relevante myndigheder, hvis et barn har brug for særlig støtte. Derfor er det ekstra vigtigt også at lægge mærke til de børn, som ikke selv påkalder sig opmærksomhed, da disse børn kan være i mistrivsel. Forældresamarbejdet i vuggestuen skal være baseret på en åben og ærlig dialog, så vi sammen kan sikre, at vores fælles børn trives og udvikles optimalt. Det gælder både når vi har den daglige snak om barnets trivsel og udvikling, men også, når vi har den mere bekymrende dialog, hvor et barn ikke trives optimalt. Når bekymringer opstår, skal personalet indkalde forældrene til samtale. Ligeledes opfordres forældre til at bede om en samtale, hvis der er noget de ønsker at drøfte - uanset om det er stort eller småt. Børnenes sundhed tilgodeses ved tilbud om god, frisklavet økologisk mad. Ligeledes har vi i Vuggestuen Margrethevej en sukkerpolitik, hvor sukker så vidt muligt undgås i dagligdagen. Bl.a. opfordres forældre til at medbringes sunde snaks til børnefødselsdage. Yderligere opfordres forældre til at undgå parfume i dagligdagen, for at tilgodese børn og personale med allergi. Udeliv og fysisk udfoldelse prioriteres højt i dagligdagen. 16

18 Hvordan arbejder vi med og sikrer vi udviklende lærings og legemiljøer? Herunder hvordan fastholder vi fokus på voksenorden? Udviklende lærings- og legemiljøer: I 2014 op startede vi en proces omkring udvikling af de fysiske læringsog legemiljøer. I første omgang var det legepladsen der blev fornyet og istandsat, og i 2015 afsatte vi yderligere penge til at videreudvikle vores pædagogiske miljøer på alle tre stuer. I 2016 tog vi næste spadestik, og rettede fokus mod, hvordan vi rent pædagogisk arbejder med børnene i de forskellige læringsmiljøer. Vi arbejdede med struktur og ugeplaner, hvor vi målrettet planlægger de forskellige pædagogiske aktiviteter ud fra en inkluderende pædagogisk tilgang. I 2017 tager vi fat på visualiseringsdelen, hvor vi skal have endnu større fokus på, at medinddrage og tydeliggøre for børnene, hvad der kommer til at ske i løbet af dagen, så vores overgange bliver så forudsigelige for børnene som mulige. Målet for inklusion i vuggestuen: Vores mål er at alle børn skal føle/ opleve sig som en del af ikke blot det fysiske, men også det sociale og det faglige fællesskab. Vores børn skal opleve sig som en naturlig og værdifuld deltager af fællesskabet. Vi vil planlægge aktiviteter, der styrker det enkelte barns kompetencer. Gode fysiske rammer og udfoldelsesmuligheder er en vigtig forudsætning for inklusionen. På hver stue har vi 2 rum, hvor vi deler børnene op i mindre grupper/læringsmiljøer. Derudover har vi vores have, hvor der også er god mulighed for læringsmiljøer. Børnene skal mødes af rummelige voksne, der formår at se alle børn. Der skal være plads til forskellighed med øje for fællesskabet. Vi vil styrke personalets opmærksomhed i at se inklusion og eksklusion. Dette vil vi gøre ved at personalet laver relationsmatrix 2 gange årligt, som bliver analyseret og evalueret på stuemøderne. Vi lægger vægt på den daglige omsorg og nærvær med barnet, da en følelsesmæssig tilknytning til den voksne er vigtig for at kunne opnå den tryghed, der er grundlaget for al udvikling. Barnet skal opleve, at der er tid og nærvær, at vi voksne er her for barnet. For at støtte de ældste børn i overgangen til børnehave, tager vi på ture til de børnehaver børnene skal videre til, og laver løbende aktiviteter målrettet de store børn. Herudover udfylder vi i samarbejde med forældrene overgangspapirer fra vuggestue til børnehave, og vi holder overgangssamtaler ved behov. 17

19 Børn og læring fokus på voksenorden: Børn lærer hver dag ved, at iagttage og blive inspireret af deres daglige liv, og ved at være aktive deltagende i det. Som voksne kan vi hjælpe børnene med at lære nye ting, færdigheder og kompetencer på flere forskellige måder: Den voksne går foran: Voksenstyrede aktiviteter. Den voksne har et formål for en given børnegruppe og sætter rammen ved at indbyde til forskellige planlagte aktiviteter. Den voksne går ved siden af: Barnet og den voksne lærer sammen. Eks. på legepladsen hvor vi finder en lille bille, samler den op kigger på den og taler om den. Måske finder vi den i en af bøgerne / Ipaden på stuen bagefter, og læser lidt om den Den voksne går bagved: Den voksne er ikke aktivt deltagende, men bagved og observere barnets egen læring og støtter barnet, hvis det bliver nødvendigt. Sprogkultur: I 2017 retter vi fokus på vores sprogkultur i forhold til at blive (endnu) bedre til at tale og agere anerkendende overfor børnene. Hertil anvender vi aktionslæringsskemaer på alle tre stuer, i en løbende proces henover hele året på både personale- og stuemøder. Tidlig opsporing / tidlig indsats: - Vi vil i 2017 sprogteste flere af vores børn, end vi har gjort tidligere. Vi har indtil nu kun testet de børn, hvor vi har haft en bekymring. De øvrige børn er først blevet testet i børnehaverne. I 2017 vil vi teste bredere, så vi er sikre på, at de børn som befinder sig i gråzonen vil få den rette støtte så tidligt som muligt. - Vi vil i 2017 have fokus på tidlig(ere) opsporing og tidlig(ere) indsats. Dette vil vi bl.a. gøre ved at optimere vores arbejde med FBFA-samarbejdspapirerne. Herudover vil vi implementere arbejdet med dialogværktøjet Børnelinialen og derigennem sikre, at vi så tidligt som muligt får opstartet et tværfagligt samarbejde med både forældre samt relevante samarbejdspartner. F.eks. psykolog, fysioterapeut, logopæd, sundhedsplejerske mv. Dette særligt til glæde for de sårbares børns trivsel og udvikling. 18

20 4.2. Krop og bevægelse/ hvordan barnet via kroppen lærer at udvikle sig Krop og bevægelse Hvad vil vi? / vores mål? Årlige temauger med fokus på krop og bevægelse. I 2016 tog Rikke, som er pædagog på Stjernestuen, en diplom uddannelse i Krop og Dannelse. Rikke vil være tovholder for de to science bevægelses temauger i uge 38 og 39. Fokus på at skabe plads til de vilde og risikofyldte lege i vuggestuen Børneyoga og nærvær i børnehøjde alle i huset uddannes i at arbejde med børneyoga Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse i mangfoldige læringsmiljøer. Herunder udvikle og styrke grov og finmotorikken samt sanserne. Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. Børnene skal have betingelser, som styrker deres sundhed, herunder forhold om mad og måltidskultur Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? Rikke vil forinden temaugerne deltage i samarbejdsmøder, hvor der er mulighed for inspiration fra de øvrige af kommunens uddannede krop og dannelses pædagoger. Herefter vil vi planlægge temaugerne i pædagogisk gruppe og efterfølgende på et fælles p-møde. (Tegn på læring / praksisfortællinger) Vi vil fortætte med at lave aktionlæringsprojekter med vilde og risikofyldte lege: Vilde lege og risikofyldte lege er med til at barnet opnår positive følelser som glæde, fryd, spænding, stolthed og en tro på sig selv. Børnene udvikles som individer og rustes (motorisk og mentalt) til samfundet. Børnene leger sig til en kropsbevidsthed en bedre kontrol over dens muligheder og begrænsninger. I 2017, vil vi som i 2016, igen købe en underviser til at lære de nyansatte børneyoga. Yogaen giver os redskaber til at opnå ro og nærvær i vores samspil med børnene, og vi lærer samtidig at arbejde med børnenes kropsbevidsthed. 19

21 Generelt: Vi skaber mulighed for sjove og lærende fysiske og motoriske lege, såvel ude som inde. F.eks. ved dans, rytmik, sanglege, boldspil, balancegang, trampolin mm. Alle stuer har et tumlerum, hvor børnene har mulighed for daglig bevægelse og vi har planlagte / strukturerede rytmikforløb, hvor vi kravler gennem tunnel, træner balance på forhindringsbaner, slår kolbøtter, hopper danser mm. Vi skaber mulighed for sanselige og fordybende lege såvel ude som inde. F.eks. er vores legeplads fyldt med urter, bær, blomster og frugttræer som børnene har fri adgang til. Herudover er haven indrettet så den udover de gængse legeredskaber har en bakke og buske, der giver mulighed for at kravle op, trille ned, kælke, gemme sig mm. Herudover har vi trapper flere steder i huset, der bliver flittigt brugt. Vi giver børnene mulighed for at lege med modellervoks, klippe, klistre, tegne, lave puslespil, bygge duplo lego mm. Vi skaber rammer for, at børnene jævnligt kan eksperimentere med vand, kigge på små dyr på legepladsen (f.eks. kartoffelfælder), tage på ture med god tid til fordybelse mm. Vi skaber mulighed for at børnene kan lære at bruge kroppen alsidigt i forhold til at udtrykke sig. Samtidig har vi fokus på, at børnene lære at læse og forholde sig til hinandens kropslige udtryk. Dette gennem babytegn og små rolle lege, f.eks. når vi leger med Lego. Vi giver børnene viden om kroppens funktion og dens betydning for sundhed ved bl.a. at skabe en god kultur omkring måltiderne. Vi taler om maden, dufter til maden, rører ved maden, smager på maden og nyder maden. Vi ønsker ligeledes at skabe en kultur, hvor vi gør børnene aktivt deltagende i de praktiske gøremål i forhold til måltiderne. Bl.a. ved at de selv hælder vand eller mælk fra en lille kande til glas, sender frugt rundt, selv putter hagesmækken til vask efter brug, sætter koppen tilbage på bakken mm. Herudover støtter vi børnene i at blive selvhjulpne. De lærer selv at tage tøj af og på, tage sutsko af og på, kravle op og ned af skamlen mm. Vi benytter Aktionslæring, Tegn på læring og Praksisfortællinger når vi planlægger, udfører og evaluerer udvalgte aktiviteter. Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? 20

22 De personlige kompetencer: Børnenes selvværd og selvtillid udvikles når de lærer at mestre livet og klare sig selv. Vi er inspirerede af denne film: og har via forældremøder og nyhedsbreve inviteret forældrene til at lade sig inspirere sammen med os. De sociale kompetencer: Bliver i høj grad inddraget. F.eks. når vi har rytmik og andre strukturerede forløb, hvor børnene lærer at vente på tur, passe på hinanden, hjælpe hinanden og finder modet til at turde lidt mere end sidste gang mm. De sproglige kompetencer: Bliver i høj grad inddraget, når vi synger og danser, taler om det vi laver, leger, spiser mm. Herudover når vi anvender understøttende babytegn. Hvilke politiske indsatsområder er i spil, når vi arbejder med krop og bevægelse? Raske og sunde børn: Masser af krop og bevægelse i vuggestuelivet. Vi udsender nyhedsbreve flere gange årligt, hvor vi inspirerer forældrene til at bevæge sig med børnene derhjemme. Vi vejleder forældrene i forhold til smitte og sygdom ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger for at nedbringe sygefraværet. Alle skal have mindst én god ven: Fokus på sammensætningen af børnegruppen, alderssvarende aktiviteter inden for nærmeste udviklingszone samt opmuntring til at danne relationer på tværs af stuerne. Læringsmiljøer: Vi udvikler løbende børnenes læringsmiljøer og tilpasser dem den børnegruppe vi har. Vi tager på inspirationsture til andre institutioner i forbindelse med vores DGI projekt: Vilde lege Vi benytter Aktionslæring, Tegn på læring og Praksisfortællinger når vi planlægger, udfører og evaluerer planlagte aktiviteter. 21

23 4.3. Natur og naturfænomener/ at arbejde med naturvidenskab /science Hvad vil vi? / vores mål Årlige temauger med fokus på science og natur. I 2017 vil Loubna, som er pædagog på Solstuen, være tovholder for de to natur temauger i uge 22 og 23. Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved naturen og udvikle kreativitet gennem nysgerrighed og af prøvelse. De skal erfare naturen med deres sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi i alle afskygninger. Børnene skal have mulighed for at få oplevelser med dyr, insekter, planter og andre materialer i naturens forskellige årstider. Børnene skal udvikle respekt for naturen og miljøet gennem begyndende viden og ansvarlighed. Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? Loubna vil forinden temaugerne deltage i møder på Lindevej, hvor der er mulighed for inspiration fra de øvrige af kommunens uddannede natur science pædagoger. Herefter vil vi planlægge nærmere i pædagogisk gruppe og efterfølgende på et fælles p-møder. (Tegn på læring og praksisfortællinger) Generelt: Vi skaber mulighed for, at børnene kan sanse, udforske og opleve naturen og naturfænomener, for derigennem at få en fornemmelse for vejrskifte, regn, sol /skygge, sne, dyr, insekter, blomster, træer, frugt mm. Vi bruger naturen og legepladsen. En tur i skoven kan f.eks. være en stor udfordring. Her befinder der sig et rigt dyreliv på skovens bund som kan udforskes af det enkelte ban. Det er vigtigt at børnene får tid til at fordybe sig og at de voksne går foran som rollemodeller for, hvordan man behandler dyr, træer mm. i skoven og hjælper / støtter børnene i at sætte ord på deres oplevelser. Vi udvikler løbende læringsmiljøerne på legepladsen, så det er spændende og udfordrende for børnene, at opleve naturen. Legepladsen er indrettet med bl.a. sandkasse, buske, frugtbuske, træer, frugttræer og blomster, som skaber gode gemmesteder og frirum, hvor de små i eget tempo kan sanse naturen. Om sommeren kan de voksne sammen med børnene smage på frugterne / bærerne / grøntsagerne og sammen undersøge, hvordan de skal se ud, før de er modne til at blive spist. Natur og naturfænomener 22

24 Vi bruger legepladsen i al slags vejr og udforsker også naturfænomener her. Sneen kan f.eks. bruges til at bygge en snemand. Sne er koldt og smelter i varme. På en regnvejrsdag kan regnen samles i spande og bruges til at lave vandkanaler i sandkassen. På en varm sommerdag mærker vi hvordan solen varmer os, vi sveder og behøver ikke så meget tøj på. Vi laver kartoffelfælder på legepladsen hver sommer og ser hvordan det kribler og krabler. Herudover samler vi blade, laver kollager, dekorationer, udhuler græskar, samler kastanjer mm. Vi benytter Aktionslæring, Tegn på læring og Praksisfortællinger når vi planlægger, udfører og evaluerer udvalgte aktiviteter. Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? De personlige kompetencer: Børnenes nysgerrighed og glæde pirres når vi sammen er nysgerrige i naturen. Motorikken udfordres og oplevelsen af, at naturen er større end os selv vækkes. Naturen bliver et kreativt sted, hvor fantasien kan udfolde sig frit. Glæden, interessen og ansvarligheden for naturen og miljøet styrkes, når vi lærer om naturen ude i naturen. De sociale kompetencer: Børnene lærer at passe på naturen ligesom de lærer at passe på hinanden, hjælpe hinanden, finde modet til at turde lidt mere end sidste gang mm. De sproglige kompetencer: Bliver inddraget når vi er i naturen. Vi taler om det vi ser, laver, leger, spiser mm. Herudover anvender vi understøttende babytegn. Hvilke politiske indsatsområder vil vi arbejde fokuseret med og hvordan? Raske og sunde børn: Masser af krop og bevægelse i naturen. Vi udsender nyhedsbreve flere gange årligt, hvor vi inspirerer forældrene til at bevæge sig med børnene derhjemme og tage på ture i naturen. Vi vejleder forældrene i forhold til smitte og sygdom ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger for at nedbringe sygefraværet. Alle skal have mindst én god ven: Fokus på sammensætningen af børnegruppen, alderssvarende aktiviteter inden for nærmeste udviklingszone samt opmuntring til at danne relationer på tværs af stuerne. Læringsmiljøer: Vi udvikler løbende børnenes læringsmiljøer og tilpasser dem den børnegruppe vi har. Vi benytter Aktionslæring, Tegn på læring og Praksisfortællinger når vi planlægger, udfører og evaluerer planlagte aktiviteter. 23

25 4.4. Kultur og kulturelle udtryksformer Kultur og kulturelle udtryksformer Hvad vil vi? / vores mål Årlige temauger med fokus på kultur og kulturelle udtryksformer. I 2017 vil en af pædagogerne i huset, være tovholder for de to science kultur temauger i uge 12 og 13. Alle stuer laver dagligt Læseleg med en lille gruppe børn. Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved kultur, traditioner og kulturelle udtryksformer og udvikle kreativitet gennem nysgerrighed og af prøvelse. De skal erfare kultur og kulturelle udtryksformer med alle deres sanser. Børnene skal have mulighed for at afprøve forskellige kulturelle udtryksformer i pædagogiske rum, hvor legen og fantasien kan udfolde sig frit med forskellige oplevelser og materialer. Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? Temaugerne vil vi planlægge slut februar i pædagogisk gruppe og efterfølgende på et fælles p-møde. (Tegn på læring samt praksisfortællinger) I 2017 har vi igen fokus på Læseleg, og vi har tilmeldt os et pilotprojekt sammen med biblioteket, hvor vi får leveret materiale til vuggestuen, som vi kan benytte, når vi laver Læseleg. Herudover tager vi på små ture til biblioteket og legeteket, hvor børnene er med til at låne bøger og legemateriale til Læseleg. Generelt: Vi giver børnene en forståelse for, hvad de forskellige traditioner og højtider indebærer. Jul, påske, fastelavn, fødselsdage mv. markeres med forskellige kreative aktiviteter, indslag og sange. Vi sår karse, maler æg, læser eventyr og inspirerer også børnene til at opdage andre kulturer. F.eks. ved at lytte til afrikansk musik når vi har rytmik. Vi er åbne og nysgerrige i forhold til andre kulturer end den danske. Vi sætter os f.eks. ind i, hvornår vores muslimske familier holder Ramadan og Eid, så vi kan høre mere om disse traditioner og dermed opbygge en tæt relation til vores familier med en anden kulturel baggrund. 24

26 Vi har løbende planlagte og spontane kreative aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at sætte deres spor i verden og er med til at forme kulturen i huset. Det kan være alt fra at male, tegne, klippe, og klistre til at eksperimentere med vand, jord, sne og is. Vi tager jævnligt på ture ud af huset; Slotsparken, biblioteket, ser på skulpturer rundt omkring i nærmiljøet, tager på små oplevelses tog-ture mm. Vi benytter Aktionslæring, Tegn på læring og Praksisfortællinger når vi planlægger, udfører og evaluerer udvalgte aktiviteter. Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? De personlige kompetencer: Børnenes nysgerrighed, glæde og interesse for forskellige kulturer og kulturelle udtryksformer vækkes, når vi præsenterer dem for forskellige oplevelser og materialer. De sociale kompetencer: Børnene inspireres til at værdsætte og være nysgerrig på forskellige kulturer. Børnene opdager hvordan andre børn og voksne bruger deres fantasi og kreativitet, og kan derigennem lade sig inspirere og berige af hinanden. De sproglige kompetencer: Bliver inddraget når vi er i kulturen og bruger de forskellige kulturelle udtryksformer. Vi taler om det vi ser, laver, leger, spiser mm. Herudover anvender vi understøttende babytegn samt Læseleg. Hvilke politiske indsatsområder vil vi arbejde fokuseret med og hvordan? Raske og sunde børn: begyndende forståelse for hinandens kulturer samt kreativ udfoldelse og nysgerrighed, som grobund for større trivsel. Alle skal have mindst én god ven: Fokus på sammensætningen af børnegruppen, alderssvarende aktiviteter inden for nærmeste udviklingszone samt opmuntring til at danne relationer på tværs af stuerne. Læringsmiljøer: Vi udvikler løbende børnenes læringsmiljøer og tilpasser dem den børnegruppe vi har. Vi benytter Aktionslæring, Tegn på læring og Praksisfortællinger når vi planlægger, udfører og evaluerer planlagte aktiviteter. 25

27 4.5. Årsplan Januar: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Solstuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl januar: Personalemøde MED status (Årshjul gennemgås og datoer korrigeres, Læseleg materiale gennemgås, Aktionslæringsforløb omkring visualisering starter) 18. januar: Bestyrelseskursus for formand, næstformand og leder. Uge 4: Børns sygefravær måles husk at gemme soveskemaerne! Februar: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Månestuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl Pædagogisk handleplan skrives v / Lenette og pæd. gruppe Nyhedsbrev v / Lenette 2. februar: Pædagogisk Gruppe: Planlægger det videre arbejde med de 2 aktionslærings projekter 8. februar: Krop og Dannelsesmøde på Lindevej kl / Rikke 8. februar: Personalemøde (Velkommen til vores nye pædagoger / Samarbejde på stuerne / FBFA Samarbejdsskemaer gennemgås + Børnelinealen / Visualisering fortsat ) 22. februar: Bestyrelsesmøde (Godkendelse af Årshjul / Pædagogisk handleplan) 24. februar: Fastelavn 27. februar: Pædagogisk Gruppe: planlægger Science Kultur Læreplanstema som skal dokumenteres i tegn på læring samt praksisfortælling tovholdere: + + ) 26

28 Marts: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Stjernestuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl Mus samtaler opstart 6. marts: Naturpædagog møde på Lindevej kl planlægning af årets science natur uger i uge 22 og 23 / Loubna 9. marts: Personalemøde - Science Kultur læreplanstemaet forberedes til uge 12 og 13 / relations matrix udfyldes (aktionslæring v behov) / samarbejde på stuerne / på tværs opfølgning 14. marts kl : 1. Køkkenmøde for alle Selvejende Køkkendamer her v / Lenette og Louise. UGE 12 og 13: Science Kultur på tværs af stuerne / Stuerne afleverer senest 6/4 dokumentation til hjemmesiden. 28. marts: Pædagogisk gruppe (Krop og dannelse opfølgning på aktionslæringsskemaer / det videre arbejde. Tovholdere Rikke og? dokumentation afleveres til hjemmesiden senest 27. april) 29. marts: Førstehjælpskursus ved Falck kl April: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Solstuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl Mus samtaler fortsat 6. april: Personalemøde MED status (Krop og Dannelse opfølgning v/ Rikke og? / visualisering fortsat / relations matrix opfølgning / samarbejde opfølgning ) april: Arbejdsmiljø uddannelse for Rikke og Lenette. 28. april: Personale påskefrokost / hyggeaften v / Lenette m.fl. Maj: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Månestuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl maj: Pædagogisk gruppe (planlægger Science Natur Læreplanstema som skal dokumenteres i tegn på læring samt praksisfortælling tovholdere: Loubna og?) 3. maj: Fælles foredrag med Freddy Meyer for alle de selvejende institutioner kl maj: Arbejdsdag v / Annette, Edith og Lenette + bestyrelse og forældre. 17. maj: Bestyrelsesmøde 9. maj: P-møde (Science Natur Læreplanstemaet forberedes til uge 22 og 23 / opfølgning på arbejdet med FBFA samarbejdspapirerne, planlæg sommerfest ) Uge 20: Børns sygefravær måles husk at gemme soveskemaerne! Uge 22 og 23: Science Natur på tværs af stuerne / Stuerne afleverer senest 16/6 dokumentation til hjemmesiden. 19. maj: Blomster bedste dag 23. maj kl : 2. Køkkenmøde for alle Selvejende Køkkendamer her v / Lenette og Louise. 29. maj: Arbejdsmiljø uddannelse for Rikke og Lenette 27

29 Juni: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Stjernestuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl Nyhedsbrev v / Lenette 8. juni: Pædagogisk gruppe 14. juni: Personalemøde i Græsted med fælles spisning på Lenettes terrassen 21. juni: Sommerfest v/ Bestyrelsen Juli: Sommerferie skemaer på tværs af stuerne aktiviteter arrangeres løbende August: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Månestuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl Uge 35: Børns sygefravær måles husk at gemme soveskemaerne! 28. august: Krop og Dannelses pæd. møde / Rikke spørg Eva hvor? 29. august: Pædagogisk gruppe Krop og Dannelse et fælles forløb arrangeres til uge 38 og 39 v / Rikke og? 30. august: Bestyrelsesmøde (afbud Nana) September: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Stjernestuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl Nyhedsbrev v/ Lenette september; MED uddannelse for TR og leder (Nana, Birthe og Lenette) 7. september: Personalemøde Krop og dannelse et fælles forløb i uge 38 og 39 / samarbejde på stuerne og på tværs opfølgning / Relationsmatrix (tegn på læring v behov) 12. september kl : 3. Køkkenmøde for alle Selvejende Køkkendamer her v / Lenette og Louise. 18. september: Naturpædagog møde på Lindevej kl / Loubna Uge 38 og 39: Krop og Dannelse science forløb på tværs stuerne afleverer efterfølgende dokumentation til hjemmesiden senest den 29. september. 28

30 Oktober: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Solstuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl oktober: Pædagogisk gruppe planlægning af valgfrit science projekt på tværs i ugerne 45 og oktober: Personale møde - Opsamling på den pædagogiske handleplan, hvordan er der arbejdet med de politiske mål? Forberedelse til forældremødet. 26. oktober: Forældremøde kl November: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Månestuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl november: Vuggestuens 74 års fødselsdag. 14. november: kl : 4. Køkkenmøde for alle Selvejende Køkkendamer her v / Lenette og Louise. 15. november: Best. møde med konstituering 15. november: Pædagogisk gruppe planlægning af valgfrit science forløb 20. november: Krop og dannelsesmøde på Lindevej kl / Rikke 21. november: Personale møde MED status opfølgning på relationsmatrix / Brandøvelse / Valgfrit science forløb / 2017 forberedes Uge 45 og 46: Valgfrit science forløb på tværs stuerne afleverer efterfølgende dokumentation til hjemmesiden senest den 22. november. December: Læseleg minimum 3 x ugentlig Månedens sang, rim/remse, babytegn: Stjernestuen Fredag: Ugeskemaer laves til næste uges aktiviteter koordineres stuerne imellem kl Nyhedsbrev v / Lenette 8. december: Personale julefrokost 12. december: Juletræsfest 19. december: Børnejulefrokost Januar 2018: 10. januar: Personalemøde (Årshjul gennemgås og datoer korrigeres, ) 29

31 5.0. Bilag 5.1. Skemapakke til pædagogisk handleplan I Hillerød kommune arbejdes der med dokumentation og evaluering ud fra tre overordnede skemaer: Tegn på læring Aktionslæring Relationsmatrix Derudover er medsendt Mål-matrix, som også er et anvendeligt skema. Hvordan der arbejdes med skemaerne konkretiseres nedenfor: Når dokumentation og evaluering igangsættes i den enkelte institution, anbefales det, at institutionerne starter med at kigge på personalegruppens/den voksnes egen læring, da dette er afgørende for, hvordan den pædagogiske praksis imødekommer børnenes trivsel, læring og udvikling. Arbejdet med den voksnes læring sker gennem: Aktionslæringsskemaet. Skemaet understreger den voksnes egen positionering og betydning, når pædagogen skal til at formulere Børnenes læringsforløb, som udarbejdes gennem: Tegn på læring. 30

32 Praksis- og læringsfortællingen udarbejdes imellem de to processer i Tegn på læring-materialet. Det betyder, at første del af Tegn på læring-materialet udfyldes i første proces: at sætte ord på læring. Når denne del er beskrevet, iværksættes praksisforløbet. Med afsæt i den pædagogiske praksis formuleres det egentlige forløb i praksis- og læringsfortællingen. Når denne del er udarbejdet, udarbejdes sidste del af Tegn på læring-materialet: at evaluere læring. Derudover er evt. her, hvor det enkelte dagtilbud kan indsætte de metoder og øvrige skemaer, som skønnes at have relevans for det enkelte dagtilbuds dokumentation og evalueringsproces. I Hillerød kommune arbejdes der med relationsdannelse og inklusion af børn og familier i hvert enkelt dagtilbud. Dette arbejde dokumenteres og evalueres gennem: Relationsmatrix. For at sikre at vores aktiviteter er fremmende og velvalgte for vores mål kan I anvende MÅL Matrix. 31

33 5.2. Aktionslæringsskema - Formulering af problemstilling Formulering af Konkretisering af Første aktion Hypotese problemstilling problemstillingen (eksperiment) (en begrundet antagelse om, hvad aktionen fører til) Ex. Hvordan kommer Hvilket eksperiment Hvad tror I, aktionen Hvordan bliver I som problemstillingen til kunne afprøves? fører til? voksne bedre til at udtryk i den Har I erfaringer med Formulering af være nysgerrige på pædagogiske praksis? at prøve noget hypotese: børnenes lignende? nysgerrighed? I hvilke situationer? Hvori består det nye? Hvorfor er problemstillingen interessant? Hvad gør I allerede for at blive klogere på problemstillingen? 32

34 5.3. Tegn på Læring 33

35 34

36 35

37 36

38 5.4. Praksis- og læringsfortælling med fotodokumentation Dato: Udfyldt af: Institution: Historiens titel: n: Dokumentation (Billeder, tegninger el. lign.) Historien: Institutionens valgte Tema: Foto 2: Indledning Indledning * Foto 1: Kerne Kerne Foto 3: Afslutning Afslutning 37

39 Hvad skete der? Hvad kunne det næste være? 38

40 5.5. Relationsmatrix Medarbejders navn: Børnehus og Stue: Barnets navn: Voksen/Barn relation: Voksen/forældre relation: Barn/Barn relation: Varm og særlig God Perifer negativ Mor: Far: Mor: Far: God Perifer Negativ Barnet er forankret i relationer Barnet er ikke forankret i relationer Barnet er ikke forankret i relationer (giver anledning til bekymring). Mor: Far: Mor: Far: Mor: Far: Mor: Far: 39

41 5.6 Matrix mål matrix: når vi vores mål med de valgte aktiviteter? aktiviteter mål 0 point = ingen værdi 1 point = lidt værdi 2 point = nogen værdi 3 point = stor værdig 40

42 Eksempel: Skovuge mål At styrke børns At fremme børns At lære børn om SUM venskaber nysgerrighed naturen aktiviteter Busturen Bål Forhindringsbanen Point: 4 point = ingen værdi 5 point = lidt værdi 6 point = nogen værdi 7 point = stor værdig Ved at holde aktivitet op mod mål gives der score. De aktiviteter der giver laveste score i forhold til mål bør overvejes. For at komme i skoven skal I måske med bussen, men det kan være, som her, at personalet har vurderet, at denne aktivitet ikke fremmede målene hvorfor aktiviteten ikke skal medregnes som en pædagogisk aktivitet. Man bør ligeledes overveje, om der skal en anden aktivitet til at nå de opsatte mål end bål aktivitet. For at sikre at baggrund for vurdering i scoren kan I anvende: Praksisfortællinger, tegn på læring, video, billeddokumentation etc. 41

43 6.0. Referencer Bae, Berit. (2003). På vej i en anerkendende retning. Social kritik, 88. Retsinformation. (2011). Dagtilbudsloven. Hundeide, Karsten. (2004/2006). Relationsarbejde i institution og skole. Frederikshavn: Dafolo. Stern, Daniel.(2009). Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Kbh.: Hans Reitzel. Frøkjær, T. og Brostrøm, S. (2006). Fortællingen som dokumentations- og evalueringsmetode. Kroghs Forlag. Hillerød kommune. (2012). Fælles Børn Fælles Ansvar Brostrøm, S. og Vejleskov, H. (2009). Didaktik i børnehaven. Hillerød kommune Dagtilbud. (2013). Implementering af Science en guide. Egelund, N., Csonka, A., Sloth, L., Davidsen, I., Jakobsen, L.J., Hansen, O.H., Jørgensen, K. (2012). Fremtidens Dagtilbud pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud. Ministeriet for Børn og Undervisning for Task Force om fremtidens Dagtilbud. 42