Margrethevejens pædagogiske handleplan for Selvejende institution i Hillerød Kommune

Transkript

1 Margrethevejens pædagogiske handleplan for 2015 Selvejende institution i Hillerød Kommune

2 Indhold 1.0. Indledning Børnesyn Det teoretiske afsæt for den pædagogiske handleplan Science didaktik Den professionelle pædagog Organisering af den pædagogiske praksis Handleplan (læreplan) Trekanten: De politiske mål og indsatsområder i Gennemgang af trekantsmodel Dagligdagen Krop og bevægelse/ hvordan barnet via kroppen lærer at udvikle sig Natur og naturfænomener/ at arbejde med naturvidenskab /science Kultur og kulturelle udtryksformer Årsplan Bilag Skemapakke til pædagogisk handleplan Aktionslæringsskema - Formulering af problemstilling Tegn på Læring Praksis- og læringsfortælling med fotodokumentation Relationsmatrix Matrix mål matrix: når vi vores mål med de valgte aktiviteter? Referencer

3 1.0. Indledning I Dagtilbud Børn har vi udarbejdet en pædagogisk handleplan, hvor den pædagogiske læreplan og den pædagogiske årsplan er samlet i ét koncept. Det er gjort med sigte på at udarbejde et praksisnært materiale, som foruden at skabe sammenhæng til Fælles Børn Fælles Ansvar, også skaber enkelhed, overblik og retning for alle dagtilbud i Hillerød kommune, både i det daglige arbejde med kerneopgaven såvel som i den årlige tilbagevendende opgave med at planægge, dokumentere og evaluere det pædagogiske arbejde. I Hillerød kommune arbejdes der ud fra en Science-didaktisk tilgang til det pædagogiske arbejde, og med afsæt i den fælles kommunale børne- og ungepolitik: Fælles Børn Fælles Ansvar. Denne pædagogiske tilgang er desuden suppleret af de fire anbefalede pejlemærker for regeringens Task Force om Fremtidens Dagtilbud: 1. En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion 2. Målrettet forældrearbejde 3. En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling 4. Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer I dagtilbudsloven 8 fremgår det, at der i alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-6 år. Den pædagogiske læreplan skal bidrage til at fremme trivsel, læring og udvikling af børns kompetencer. Den pædagogiske handleplan er et redskab til at udvikle pædagogikken, og sætte fokus på børns læring i dagtilbuddet. Som udgangspunkt udarbejdes der en samlet læreplan, men det vil i flere tilfælde give mening at synliggøre forskellen mellem aldersgrupperne, vuggestuebørn / børnehavebørn hvor dette er aktuelt beskrives dette særskilt under de enkelte spørgsmål. 2

4 I Hillerød kommune forstår vi læring som: en dynamisk, kontinuerlig proces, der grundlæggende handler om erfaringsbearbejdning og om at ændre sin kapacitet og kompetence til at forstå virkeligheden og potentielt handle i denne. Det er en social proces der foregår i samspil og interaktion med omgivelserne, og som kan være både kognitiv, følelsesmæssigt og kropsligt baseret (Rapport: Science didaktik i Hillerød, Frøkjær & Brostrøm, s. 13) Denne tilgang suppleres af dagtilbudslovens formulering af læring, der bl.a. beskriver at læring handler om dannelse og udvikling. Dagtilbudsloven beskriver at tankerne bag den pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin egen læring en læring, som personalet skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. Det er legen der er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i. Så skal vi sikre læring, skal vi således bl.a. reflektere over: hvad leger børnene, hvordan leger børnene og hvem leger børnene med? Den pædagogiske læreplan skal tage hensyn til børnegruppens sammensætning og beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener, Kulturelle udtryksformer og værdier. Derudover skal den pædagogiske handleplan integrere og beskrive arbejdet med de fire politiske indsatsområder i Hillerød kommune: Sunde børn, inklusion, forældresamarbejde og forældrerollen & uddannelse og faglighed. Den pædagogiske læreplan skal beskrive målene for det pædagogiske arbejde, relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. 3

5 Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Dette beskrives i og sikres gennem Hillerød Kommunes arbejde med den røde tråd beskrevet i Fælles Børn Fælles Ansvar. Det skal endvidere fremgå af - og integreres i den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Hermed sikres arbejdet med børnemiljøvurderingen, som er del af arbejdet med den pædagogiske læreplan. 4

6 1.1. Børnesyn I det grundlæggende arbejde med kerneopgaven er det helt afgørende for børnene i Hillerød kommune, at det enkelte barn mødes ud fra et børnesyn med et anerkendende perspektiv. Og med anerkendelse tænkes der på et menneskesyn baseret på tanken om gensidig ligeværd. I Fælles Børn Fælles Ansvar lægges der således vægt på: At møde børnene med anerkendelse og indlevelse i børneperspektivet, hvor rummelighed og forskellighed sikrer, at børnene føler sig som fuldgyldige medlemmer af en gruppe og en kultur gennem forpligtende relationer (side 20). og - Når man taler om inklusion, ophæver man først og fremmest begreberne normalt og specielt, og alle mennesker betragtes som unikke individer, hvorfor nogle ikke kan være mere specielle end andre (side 10). Barnets ret til at være et subjekt med egne oplevelser og på egne betingelser accepteres. Det betyder ikke, at anerkendelsesbegrebet og herunder ligeværdigheden skal forveksles med, at den voksne og barnet er lige kompetente til at tage ansvar for relationen. Den voksne skal træde frem og tage ansvar. Hun skal vise, hvem hun er og tage hånd om barnet og tåle barnets følelser, holdninger og intentioner. Ethvert menneske har en ukrænkelig værdi uanset alder, køn, race og klasse (FN børnekonvention 12). Det enkelte barn er unikt med et udviklingspotentiale, som er helt dets eget. Alle børn har ret til ligeværdig deltagelse og læring gennem fællesskaber. Det er med denne tilgang vi møder børnene i vores dagtilbud. 5

7 2.0. Det teoretiske afsæt for den pædagogiske handleplan 2.1. Science didaktik At arbejde science didaktisk vil sige: Science refererer til den nysgerrige og eksperimenterende tilgang, pædagogerne indgår i sammen med børnene i Hillerød kommune. Der arbejdes bevidst på at fange børnenes spørgsmål og undren. Det gøres blandt andet ved, at pædagogerne indbyder til åbne dialoger med børnene. Dette har samtidig som mål at inkludere alle institutionens børn i fællesskabet. Science aktiviteter passer til børns umiddelbare tilgang til verden, de under sig, de er nysgerrige og de stiller spørgsmål. Didaktik refererer til de overvejelser og refleksioner, personalet gør over det pædagogiske indhold, børnene præsenteres for. At arbejde didaktisk vil altså sige, at man stiller spørgsmål til sin praksis om indhold og formål. Om, hvad der skal læres, og hvordan det skal læres. Pædagogerne i kommunens dagtilbud skal således målrette og bevidst iværksætte en praksis med henblik på børnefællesskaber, med fokus på børns læring, gennem legen som den skabende virksomhed. Når børn leger, får de lyst til at blive bedre og dygtigere til at løbe, klartre, hoppe etc. og gennem denne virksomhed lærer de at forstå sig selv og deres kammerater. Pædagogen i Hillerød Kommune er altså sammen med børnene om noget. 6

8 Når man arbejder science didaktisk kan det kort beskrives med at pædagogen stiller spørgsmål om: Formål & mål (hvordan/ hvorfor) Indhold & tema (hvad) Metoder, principper (hvordan) Midler (legetøj, bøger, indretning, oa) Evaluering en vurdering af pædagogikken og børnenes leg og læring. 7

9 2.2. Den professionelle pædagog I Hillerød kommune er det en forventning, at de professionelle pædagoger er i stand til at rumme hvert enkelt barn, som går i dagtilbuddet. At kunne rumme og derved inkludere hvert enkelt barn i dagtilbuddet er af afgørende betydning for barnets personlige og sociale udvikling. Som professionel pædagog er man derfor ansvarlig for, at hvert enkelt barns trives, lærer og udvikler sig i dagtilbuddet. Ligesom man er ansvarlig for, at fællesskabet inkluderer alle børn. Fællesskab anskues ikke kun som den store børnegruppe, fællesskab eksisterer også i mindre børnegrupper. Forpligtende fællesskaber og pædagogens professionelle ageren er vigtige forhold i målet om at børnene får viden og færdigheder i forhold til etiske og moralske værdier. Når vi gør det, arbejder vi med Dannelse. Vi har et medansvar for, at børnene bliver i stand til at begå sig i samfundet, som demokratiske medborgere. Pædagogens ageren er altså vigtigt, når vi italesætter dannelse og dannelsesbegrebet. Dannelse handler om, hvem barnet bliver, hvilket er præget af pædagogens ageren suppleret med den viden og de færdigheder børnene møder gennem deres leg med de andre børn. Vi skal lære børnene at få øje på, hvem der er (ikke er) med i legen, og hvordan man behandler hinanden. Børn gør som de voksne gør, så skal vi lære børn at få øje på de børn der eks. ikke er med i legen, skal vi selv have øje på disse børn. Skal vi vise og lære børnene, hvordan man behandler hinanden og lytter til hinanden, respekter hinanden, skal vi nødvendigvis åbent turde reflektere over tonen og tilgangen personalet imellem. For at sikre, vi arbejder med fællesskabets pædagogik, udarbejder vi relationsmatrix. 8

10 2.3. Organisering af den pædagogiske praksis Med fokus på det enkelte barn og børnegruppen som helhed tages der bevidste valg i måden, der organiseres på. Pædagogen skal vide, hvor og hvordan han/hun skal placere sig for at støtte barnet bedst muligt - hvad vi i Hillerød kommune kalder for voksenorden/voksenposition. Hvorvidt pædagogen går foran, ved siden af eller bagved ved barnet, afhænger af barnet, situationen og konteksten. Det centrale i organiseringen er, at handlingerne tager afsæt i barnets- og børnegruppens behov. Det stiller store krav til den professionelle pædagog. Gennem arbejdet med den pædagogiske handleplan arbejdes der fokuseret med børnenes læring (tegn på læring), såvel som der arbejdes fokuseret med pædagogens egen læring (aktionslæring). Det gøres blandt andet ved, at man som pædagog hele tiden kan omstille sig og udvikle sin pædagogiske praksis, alt efter hvilke børn man har om sig, og hvilke udfordringer man møder. Dermed støtter vi det enkelte barns trivsel, udvikling og læring på bedst mulig vis. Ved at arbejde med dokumentation og evaluering bidrages der til et øget fokus på didaktiske overvejelser og refleksioner i forhold til, hvordan man møder og ser det enkelte barn, såvel som hvilket pædagogisk indhold man vælger at præsentere barnet for. 9

11 3.0. Handleplan (læreplan) Det er ambitionen, at institutionerne beskriver, dokumenterer og evaluerer den pædagogiske praksis via nedenstående pædagogiske handleplan. Dette sker ved refleksion og overvejelser over egen pædagogiske praksis i forhold til det enkelte barn og hele børnegruppen, samt den samlede personalegruppes tilgang til det pædagogiske arbejde. For at gøre arbejdet mere overskuelig har vi samlet de lovgivningsmæssige krav og de lokalpolitiske krav i en samlet model - trekanten. Nedenstående skemaer skal udfyldes af institutionen i tæt samarbejde mellem ledelse, personale og efterfølgende skabe dialog med forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. Områdeleder og leder i de selvejende institutioner er ansvarlige for dette. Der evalueres via følgende dokumentationsmetoder: Tegn på læring (når børnenes læring og udvikling skal evalueres) Aktionslæringsmetoden (når personalet skal vurdere mål og egen udvikling med børnegruppen) Praksisfortællinger Matrix model (anvendt som evaluering om mål og aktiviteter står mål med hinanden) Relations matrix (anvendt i arbejdet med inklusion og børns fællesskaber) Evt. andre metoder som institutionen har valgt 10

12 Der afrapporteres til Dagtilbud Børn hvert år i slutningen af 3. kvartal til brug for tilbagemelding til fagudvalg og Byråd på: Hvordan der er arbejdet med de politiske mål gennem FBFA (hvert år) Hvordan der arbejdes med læreplaner (afrapportering ifølge loven hvert andet år) Derudover vil nedenstående evaluering af det pædagogiske arbejde, beskrevet i den pædagogiske handleplan ligge til grund for det pædagogiske tilsyn én gang årligt. Årsplanen udformes i årshjul sidst i nedenstående dokument dette sker i tæt samarbejde mellem ledelse, personale og bestyrelse og skal være færdig i slutningen af 4. kvartal hvert år. Det vigtigste i den pædagogiske handleplan i Hillerød Kommune er den praksis, der kommer ud af de refleksioner personalegruppen er i dialog om, vedrørende de forskellige temaer og kompetencer. Der skal skrives mindst muligt og ageres mest muligt. 11

13 3.1 Trekanten: Kerneydelsen i Hillerød Kommunes dagtilbud er overordnet hele trekanten, hvor vi grundlæggende skal sikre en pædagogik for børns fællesskaber. For at sikre arbejdet med de definerede temaer i lovgivningen, og de lokalpolitiske indsatsområder er trekanten delt op i fire felter. Den blå trekant, beskriver det centrale i det daglige pædagogiske arbejde, bl.a. de personlige alsidige, de sociale og sproglige kompetencer er hinandens forudsætninger - de vil altid være til stede, uanset hvor vi er, og hvad vi laver. Da vi ikke nødvendigvis hele tiden har fokus på de øvrige læreplanstemaer, er hvert af de tre læreplanstemaer opdelt i hvert deres felt i trekantens tre spidser. 12

14 I den blå trekant er desuden indskrevet de kommunale overordnede politiske mål samt det landspolitiske fokus på, at det enkelte barn skal blive så dygtigt, det kan, bryde den negative sociale arv, og der skal være fokus på tillid og trivsel. Alt sammen skal støtte op om målet på, at 97 % af en ungdomsårgang skal tage en uddannelse. Beskrevet i denne model. 13

15 3.2 De politiske mål og indsatsområder i Sundhed: Sygefraværet hos børn i 2015 skal ligge lavere end niveauet for 2012, 13 og Inklusion: Alle børn i dagtilbud skal have mindst én ven. Alle børn i den skolepligtige alder forudsættes at starte i skole. Andelen af børn, der af særlige grunde vurderes ikke at være klar til at starte i skole, ligger i 2015 under eller på niveau med landsgennemsnittet. 3. Forældresamarbejde og roller: Hver andet år måles på forældretilfredshed på dagtilbuds- og skoleområdet- målt 2012, måles i 2014 og igen Et år efter opstart af intra på dagtilbudsområdet, skal minimun 90 % af forældrene orientere sig om børnenes hverdag via børneintra. 4. Læring og uddannelse: Pædagogernes fokus på læring for alle børn øges ved, at alle dagtilbud kan dokumentere en tydelig udvikling i arbejdet med læringsmiljøer og indretningen af disse. Andelen af børn, der i børnehaveklassen har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats, er lavere end eller på niveau med landsgennemsnittet. Dagtilbuddene inddrager bevidst IT som læringsværktøj i det daglige pædagogiske arbejde. 14

16 4.0. Gennemgang af trekantsmodel Model for det pædagogiske arbejde med: Læreplanstemaer, politiske indsatsområder - den generelle kerneopgave i Hillerød Kommunes dagtilbud Krop og bevægelse Dagligdagen Barnets aktive lege og læringsvirksomhed Omsorg og anerkendende relationer Sundhed, inklusion, læring, forældresamarbejde Natur og naturfænomener Sociale, personlige og sproglige kompetencer Trivsel, udvikling og læring Faglighed og tillid Kultur og kulturelle udtryksformer 15

17 4.1. Dagligdagen første punkt er under revidering i bestyrelsen Dagligdagen Hvad er vores overordnede principper (fastlagt i samarbejde med Områdebestyrelse /bestyrelse) og hvordan understøtter de, de dagligdagsopgaver, der er skitseret i den blå trekant? Hvordan arbejder vi med og sikrer vi udviklende lærings og legemiljøer? Herunder hvordan fastholder vi fokus på voksenorden? Udviklende lærings- og legemiljøer: I efteråret 2015 opstarter vi en proces omkring udvikling af læringsog legemiljøer. Vi har afsat kr. til formålet og glæder os derfor til at videreudvikle vores pædagogiske miljøer på alle tre stuer. Vi benytter os af tegn på lærings skemaerne når vi udvikler disse. Legepladsen blev i 2014 istandsat, hvor fokus ligeledes var på lærings- og legemiljøer. Målet for inklusion i vuggestuen: Vores mål er at alle børn skal føle/ opleve sig som en del af ikke blot det fysiske men også det sociale og det faglige fællesskab. Vores børn skal opleve sig som en naturlig og værdifyld deltager af fællesskabet. Vi vil planlægge aktiviteter, der styrker det enkelte barns kompetencer. Gode fysiske rammer og udfoldelsesmuligheder er en vigtig forudsætning for inklusionen. På hver stue har vi 2 rum, hvor vi deler børnene op i mindre grupper/læringsmiljøer. Derudover har vi vores have, hvor der også er god mulighed for læringsmiljøer. Børnene skal mødes af rummelige voksne, der 16

18 formår at se alle børn. Der skal være plads til forskellighed med øje for fællesskabet. Vi vil styrke personalets opmærksomhed i at se inklusion og eksklusion. Dette vil vi gøre ved at personalet laver iagttagelser, som bliver fremlagt og analyseret på personalemøderne. Vi lægger vægt på den daglige omsorg og nærvær med barnet, da en følelsesmæssig tilknytning til den voksne er vigtig for at kunne opnå den tryghed, der er grundlaget for al udvikling. Barnet skal opleve at der er tid og nærvær, at vi voksne er her for barnet. For at støtte de ældste børn i overgangen til børnehave, tager vi på ture til de børnehaver børnene skal videre til, og laver løbende aktiviteter målrettet de store børn. Herudover udfylder vi i samarbejde med forældrene overgangspapirer fra vuggestue til børnehave, og vi holder overgangssamtaler ved behov. Vi udfylder relationsmatrix to gange om året for at sikre inkluderende relationer voksen og barn imellem samt fokus på relationerne børnene imellem. Børn og læring fokus på voksenorden: Børn lærer hver dag ved, at iagttage og blive inspireret af deres daglige liv, og ved at være aktive deltagende i det. Som voksne kan vi hjælpe børnene med at lære nye ting, færdigheder og kompetencer på flere forskellige måder: Den voksne går foran: Voksenstyrede aktiviteter. Den voksne har et formål for en given børnegruppe og sætter rammen ved at indbyde til forskellige planlagte aktiviteter. Den voksne går ved siden af: Barnet og den voksne lærer sammen. Eks. på legepladsen hvor vi finder en lille bille, samler den op kigger på den og taler om den. Måske finder vi den i en af bøgerne / Ipaden på stuen bagefter, og læser lidt om den Den voksne går bagved: Den voksne er ikke aktivt deltagende, men bagved og observere barnets egen læring og støtter barnet, hvis det bliver nødvendigt. 17

19 4.2. Krop og bevægelse/ hvordan barnet via kroppen lærer at udvikle sig Krop og bevægelse Hvad vil vi? / vores mål? Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse i mangfoldige læringsmiljøer. Herunder udvikle og styrke grov og finmotorikken samt sanserne. Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. Børnene skal have betingelser, som styrker deres sundhed, herunder forhold om mad og måltidskultur Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? Vi skaber mulighed for sjove og lærende fysiske og motoriske lege, såvel ude som inde. F.eks. ved dans, rytmik, sanglege, boldspil, balancegang, trampolin mm. Alle stuer har et tumlerum, hvor børnene har mulighed for daglig bevægelse og vi har planlagte / strukturerede rytmikforløb, hvor vi kravler gennem tunnel, træner balance på forhindringsbaner, slår koldbøtter, hopper danser mm. Vi skaber mulighed for sanselige og fordybende lege såvel ude som inde. F.eks. er vores legeplads fyldt med urter, bær, blomster og frugttræer som børnene har fri adgang til. Herudover er haven indrettet så den udover de gængse legeredskaber har en bakke og buske, der giver mulighed for at kravle op, trille ned, kælke, gemme sig mm. Herudover har vi trapper flere steder i huset, der bliver flittigt brugt. Vi giver børnene mulighed for at lege med modellervoks, klippe, klistre, tegne, lave puslespil, bygge lego mm. Vi skaber rammer for, at børnene jævnligt kan eksperimentere med vand, kigge på små dyr på legepladsen (f.eks. kartoffelfælder), tage på ture med god tid til fordybelse mm. Vi skaber mulighed for at børnene kan lære at bruge kroppen alsidigt i forhold til at udtrykke sig. Samtidig har vi fokus på, at børnene lære at læse og forholde sig til hinandens kropslige udtryk. Dette gennem babytegn og små rolle lege, f.eks. når vi leger med Lego. Vi giver børnene viden om kroppens funktion og dens betydning for sundhed ved bl.a. at skabe en god kultur omkring måltiderne. Vi taler om maden, dufter til maden, rører ved maden, smager på maden og nyder maden. Vi ønsker ligeledes at skabe en kultur, hvor vi gør børnene aktivt deltagende i de 18

20 praktiske gøremål i forhold til måltiderne. Bl.a. ved at de selv hælder vand eller mælk fra en lille kande til glas, sender frugt rundt, selv putter hagesmækken til vask efter brug, sætter koppen tilbage på bakken mm. Herudover støtter vi børnene i at blive selvhjulpne. De lærer selv at tage tøj af og på, tage sutsko af og på, kravle op og ned af skamlen mm. Vi benytter Aktionslæring, Tegn på læring og Praksisfortællinger når vi planlægger, udfører og evaluerer udvalgte aktiviteter. Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? De personlige kompetencer: Børnenes selvværd og selvtillid udvikles når de lærer at mestre livet og klare sig selv. Vi er inspirerede af denne film: og har via forældremøder og nyhedsbreve inviteret forældrene til at lade sig inspirere sammen med os. De sociale kompetencer: Bliver i høj grad inddraget. F.eks. når vi har rytmik og andre strukturerede forløb, hvor børnene lærer at vente på tur, passe på hinanden, hjælpe hinanden og finder modet til at turde lidt mere end sidste gang mm. De sproglige kompetencer: Bliver i høj grad inddraget, når vi synger og danser, taler om det vi laver, leger, spiser mm. Herudover når vi anvender understøttende babytegn. Hvilke politiske indsatsområder er i spil, når vi arbejder med krop og bevægelse? Sunde børn: Masser af krop og bevægelse her! Inklusion: Fokus på sammensætningen af børnegruppen, alderssvarende aktiviteter inden for nærmeste udviklingszone samt opmuntring til at danne relationer på tværs af stuerne. Forældrerolle / samarbejde: I dagligdagen har vi en tæt dialog med alle forældre. Herudover skriver vi nyhedsbreve flere gange årligt, hvor vi inspirerer forældrene til at bevæge sig med børnene derhjemme. Vi udgiver handleplanen på Børneroden / Hjemmesiden, som inspiration til hjemmet mm. Læring: Vi benytter Aktionslæring, Tegn på læring og Praksisfortællinger når vi planlægger, udfører og evaluerer planlagte aktiviteter. Uddannelse / faglighed: Vi udvikler løbende børnenes læringsmiljøer og tilpasser dem den børnegruppe vi har. Vi tager på inspirationsture til andre institutioner. 19

21 4.3. Natur og naturfænomener/ at arbejde med naturvidenskab /science Natur og naturfænomener Hvad vil vi? / vores mål Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved naturen og udvikle kreativitet gennem nysgerrighed og af prøvelse. De skal erfare naturen med deres sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi i alle afskygninger. Børnene skal have mulighed for at få oplevelser med dyr, insekter, planter og andre materialer i naturens forskellige årstider. Børnene skal udvikle respekt for naturen og miljøet gennem begyndende viden og ansvarlighed. Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? Vi skaber mulighed for, at børnene kan sanse, udforske og opleve naturen og naturfænomener, for derigennem at få en fornemmelse for vejrskifte, regn, sol /skygge, sne, dyr, insekter, blomster, træer, frugt mm. Vi bruger naturen og legepladsen. En tur i skoven kan f.eks. være en stor udfordring. Her befinder der sig et rigt dyreliv på skovens bund som kan udforskes af det enkelte ban. Det er vigtigt at børnene får tid til at fordybe sig og at de voksne går foran som rollemodeller for, hvordan man behandler dyr, træer mm. i skoven og hjælper / støtter børnene i at sætte ord på deres oplevelser. Vi udvikler løbende læringsmiljøerne på legepladsen, så det er spændende og udfordrende for børnene, at opleve naturen. Legepladsen er indrettet med bl.a. sandkasse, buske, frugtbuske, træer, frugttræer og blomster, som skaber gode gemmesteder og frirum, hvor de små i eget tempo kan sanse naturen. Om sommeren kan de voksne sammen med børnene smage på frugterne / bærerne / grøntsagerne og sammen undersøge, hvordan de skal se ud, før de er modne til at blive spist. Vi bruger legepladsen i al slags vejr og udforsker også naturfænomener her. Sneen kan f.eks. bruges til at bygge en snemand. Sne er koldt og smelter i varme. På en regnvejrsdag kan regnen samles i spande og bruges til at lave vandkanaler i sandkassen. På en varm sommerdag mærker vi hvordan solen 20

22 varmer os, vi sveder og behøver ikke så meget tøj på. Vi laver kartoffelfælder på legepladsen hver sommer og ser hvordan det kribler og krabler. Herudover samler vi blade, laver kollager, dekorationer, udhuler græskar, samler kastanjer mm. Vi benytter Aktionslæring, Tegn på læring og Praksisfortællinger når vi planlægger, udfører og evaluerer udvalgte aktiviteter. Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? De personlige kompetencer: Børnenes nysgerrighed og glæde pirres når vi sammen er nysgerrige i naturen. Motorikken udfordres og oplevelsen af, at naturen er større end os selv vækkes. Naturen bliver et kreativt sted, hvor fantasien kan udfolde sig frit. Glæden, interessen og ansvarligheden for naturen og miljøet styrkes, når vi lærer om naturen ude i naturen. De sociale kompetencer: Børnene lærer at passe på naturen ligesom de lærer at passe på hinanden, hjælpe hinanden, finde modet til at turde lidt mere end sidste gang mm. De sproglige kompetencer: Bliver inddraget når vi er i naturen. Vi taler om det vi ser, laver, leger, spiser mm. Herudover anvender vi understøttende babytegn. Hvilke politiske indsatsområder vil vi arbejde fokuseret med og hvordan? Sunde børn: Masser af krop og bevægelse i Naturen. Inklusion: Fokus på sammensætningen af børnegruppen, alderssvarende aktiviteter inden for nærmeste udviklingszone samt opmuntring til at danne relationer på tværs af stuerne. Forældrerolle / samarbejde: I dagligdagen har vi en tæt dialog med alle forældre. Herudover har vi arbejdsdage, hvor forældrene altid er meget engageret i at vedligeholde og udvikle legemiljøerne på vores legeplads. Læring: Vi benytter Aktionslæring, Tegn på læring og Praksisfortællinger når vi planlægger, udfører og evaluerer planlagte aktiviteter. Uddannelse / faglighed: Vi udvikler løbende børnenes læringsmiljøer og tilpasser dem den børnegruppe vi har. Vi tager på inspirationsture til andre institutioner. 21

23 4.4. Kultur og kulturelle udtryksformer Kultur og kulturelle udtryksformer Hvad vil vi? / vores mål Børnene skal have mulighed for at opleve glæde ved kultur, traditioner og kulturelle udtryksformer og udvikle kreativitet gennem nysgerrighed og af prøvelse. De skal erfare kultur og kulturelle udtryksformer med alle deres sanser. Børnene skal have mulighed for at afprøve forskellige kulturelle udtryksformer i pædagogiske rum, hvor legen og fantasien kan udfolde sig frit med forskellige oplevelser og materialer. Hvilke metoder vil vi anvende for at nå vores mål? Vi giver børnene en forståelse for, hvad de forskellige traditioner og højtider indebærer. Jul, påske, fastelavn, fødselsdage mv. markeres med forskellige kreative aktiviteter, indslag og sange. Vi sår karse, maler æg, læser eventyr og inspirerer også børnene til at opdage andre kulturer. F.eks. ved at lytte til afrikansk musik når vi har rytmik. Vi er åbne og nysgerrige i forhold til andre kulturer end den danske. Vi sætter os f.eks. ind i, hvornår vores muslimske familier holder Ramadan og Eid, så vi kan høre mere om disse traditioner og dermed opbygge en tæt relation til vores familier med en anden kulturel baggrund. Vi har løbende planlagte og spontane kreative aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at sætte deres spor i verden og er med til at forme kulturen i huset. Det kan være alt fra at male, tegne, klippe, og klistre til at eksperimentere med vand, jord, sne og is. Vi tager jævnligt på ture ud af huset; Slotsparken, biblioteket, ser på skulpturer rundt omkring i nærmiljøet, tager på små oplevelses tog-ture mm. Vi benytter Aktionslæring, Tegn på læring og Praksisfortællinger når vi planlægger, udfører og evaluerer udvalgte aktiviteter. 22

24 Hvordan vil vi inddrage og arbejde med de tre kompetencer? De personlige kompetencer: Børnenes nysgerrighed, glæde og interesse for forskellige kulturer og kulturelle udtryksformer vækkes, når vi præsenterer dem for forskellige oplevelser og materialer. De sociale kompetencer: Børnene inspireres til at værdsætte og være nysgerrig på forskellige kulturer. Børnene opdager hvordan andre børn og voksne bruger deres fantasi og kreativitet, og kan derigennem lade sig inspirere og berige af hinanden. De sproglige kompetencer: Bliver inddraget når vi er i kulturen og bruger de forskellige kulturelle udtryksformer. Vi taler om det vi ser, laver, leger, spiser mm. Herudover anvender vi understøttende babytegn. Hvilke politiske indsatsområder vil vi arbejde fokuseret med og hvordan? Sunde børn: begyndende forståelse for hinandens kulturer samt kreativ udfoldelse og nysgerrighed, som grobund for større trivsel. Inklusion: Fokus på sammensætningen af børnegruppen, alderssvarende aktiviteter inden for nærmeste udviklingszone samt opmuntring til at danne relationer på tværs af stuerne. Forældrerolle / samarbejde: I dagligdagen har vi en tæt dialog med alle forældre. Vi spørger ind til de kulturer vi ikke kender og ønsker glædelig tradition til vores børn og forældre. Læring: Vi benytter Aktionslæring, Tegn på læring og Praksisfortællinger når vi planlægger, udfører og evaluerer planlagte aktiviteter. Uddannelse / faglighed: Vi udvikler løbende børnenes læringsmiljøer / aktiviteter / ture ud af huset og tilpasser dem den børnegruppe vi har. Vi tager på inspirationsture til andre institutioner. 23

25 4.5. Årsplan Ny leder introduceres Trivselssamtaler med alle medarbejder Børneroden implementeres Opstart af science processer: Rytmik / Samlinger (Tegn på læring samt Aktionslæring) Fokus på Krop og Dannelse: Hvordan kan vi støtte børnenes selvhjulpenhed? Fokus på sundhed: Besøg af sundhedsplejersken. Hygiejne optimering i hele huset. 1. kvartal 2. kvartal Krop og Dannelse opfølgning. Fra ord til handling - skriftliggøresle i handleplanen. Hygiejne opfølgning. Fra ord til handling. Sprogligt fokus : Opstart af undervisning i baby tegn og anerkendende tilgang v. Jeanette Thomsen - samt skriftliggørelse i handleplanen. Øvrig kompetenceudvikling i løbet af 2015: Januar til maj: 2 pædagoger deltager i Science forløb. Efterår: 1 pædagog bliver uddannet til praktikvejleder. Sommer / efterår: 3 pædagoger kommer på opgraderings kursus Efterår: TR og AMR kommer på 4. kvartal 3. kvartal kursus i MED samt AM sammen med Leder. Opfølgning og vedligehold af å de tiltag vi har sat igang i de første 3 kvartaler - skriftliggørelse fortsat fokusområder - hvad skal vi videreudvikle på i 2016? (I samarbejde med bestyrelsen) / forvaltning / politisk fokus Forløb om pædagogik og indretning. - skriftliggørelse i handleplanen. Sprogligt fokus fortsat - dialogisk læsning v Tina Hudlebush - skriftliggørelse i handleplanen Relationsmatrix Opstart på revidering af personalehåndbog 24

26 Bilag 5.1. Skemapakke til pædagogisk handleplan I Hillerød kommune arbejdes der med dokumentation og evaluering ud fra tre overordnede skemaer. Tegn på læring Aktionslæringsskemaet Relationsmatrix Derudover er medsendt Mål matrix, som også er et anvendeligt skema. Hvordan der arbejdes med skemaerne konkretiseres nedenfor: Når dokumentation og evaluering igangsættes i den enkelte institution, anbefales det, at institutionerne starter med at kigge på personalegruppens/den voksnes egen læring, da dette er afgørende for, hvordan den pædagogiske praksis imødekommer børnenes trivsel, læring og udvikling. Arbejdet med den voksnes læring sker gennem: Aktionslæringsskemaet. Skemaet understreger den voksnes egen positionering og betydning, når pædagogen skal til at formulere Børnenes læringsforløb, som udarbejdes gennem: Tegn på læring. 25

27 Praksis- og læringsfortællingen udarbejdes imellem de to processer i Tegn på læring-materialet. Det betyder, at første del af Tegn på læring-materialet udfyldes i første proces: at sætte ord på læring. Når denne del er beskrevet, iværksættes praksisforløbet. Med afsæt i den pædagogiske praksis formuleres det egentlige forløb i praksis- og læringsfortællingen. Når denne del er udarbejdet, udarbejdes sidste del af Tegn på læring-materialet: at evaluere læring. Derudover er evt. her, hvor det enkelte dagtilbud kan indsætte de metoder og øvrige skemaer, som skønnes at have relevans for det enkelte dagtilbuds dokumentation og evalueringsproces. I Hillerød kommune arbejdes der med relationsdannelse og inklusion af børn og familier i hvert enkelt dagtilbud. Dette arbejde dokumenteres og evalueres gennem: Relationsmatrix. For at sikre at vores aktiviteter er fremmende og velvalgte for vores mål kan I anvende MÅL Matrix. 26

28 5.2. Aktionslæringsskema - Formulering af problemstilling eksempel fra Radiserne i marts / april Formulering af Konkretisering af Første aktion Hypotese problemstilling problemstillingen (eksperiment) (en begrundet antagelse om, hvad aktionen fører til) Hvordan får vi alle børn til Vi oplever at et par af de Vi deler børnene op i to Vi håber at kunne få de at deltage aktivt i store børn ikke er med til grupper når vi holder børn som normalt ikke morgensamling, når vi at lave fagter og synge; morgensamling. De små deltager, til at aktivt at synger og laver sanglege? når Vi sidder hele bliver ved bordet, hvor vi deltage i sang og børnegruppen om bordet plejer at holde samling og sanglege og bruge fagter. Hvordan tilegner børnene til morgensamling. de store kommer ind i et sig nye motoriske andet rum, hvor vi holder Vi håber at børnene færdigheder? Det kunne være samling på gulvet. tilegner sig nye motoriske interessant at se om Vi vil synge de samme færdigheder. børnene var mere med og fem sange hver dag. udviklede nye motoriske Bager bro, Mester færdigheder i en mindre Jacob, Okkergogger gruppe. En elefant kom marcherende og Jeg gik mig over sø og land Her vil vi hoppe, løbe, gå på tæer, kravle og stå på et ben. 27

29 5.3. Tegn på Læring 1. eksempel fra foråret

30 29

31 30

32 5.4. Praksis- og læringsfortælling med fotodokumentation Dato: Udfyldt af: Institution: Historiens titel: Tegn: Institutionens valgtetema: Dokumentation (Billeder, tegninger el. lign.) Foto 2: Indledning Historien: Indledning Foto 1: Kerne Kerne * Foto 3: Afslutning Afslutning Hvad skete der? Hvad kunne det næste være? 31

33 Varm og særlig God Perifer negativ God Perifer Negativ Barnet er forankret i relationer Barnet er ikke forankret i relationer Barnet er ikke forankret i relationer (giver anledning til bekymring) Relationsmatrix udfyldes efteråret 2015 (fra 2016 udfyldes også om foråret) Medarbejders navn: Børnehus og Stue: Barnets navn: Voksen/Barn relation: Voksen/forældre relation: Barn/Barn relation: Mor: Far: Værge: Mor: Far: Værge: Mor: Far: Værge: Mor: Far: Værge: Mor: Far: Værge: Mor: Far: Værge: 32

34 5.7 Matrix mål matrix: når vi vores mål med de valgte aktiviteter? aktiviteter mål 0 point = ingen værdi 1 point = lidt værdi 2 point = nogen værdi 3 point = stor værdig 33

35 Eksempel: Skovuge mål At styrke børns At fremme børns At lære børn om SUM venskaber nysgerrighed naturen aktiviteter Busturen Bål Forhindringsbanen Point: 4 point = ingen værdi 5 point = lidt værdi 6 point = nogen værdi 7 point = stor værdig Ved at holde aktivitet op mod mål gives der score. De aktiviteter der giver laveste score i forhold til mål bør overvejes. For at komme i skoven skal I måske med bussen, men det kan være, som her, at personalet har vurderet, at denne aktivitet ikke fremmede målene hvorfor aktiviteten ikke skal medregnes som en pædagogisk aktivitet. Man bør ligeledes overveje, om der skal en anden aktivitet til at nå de opsatte mål end bål aktivitet. For at sikre at baggrund for vurdering i scoren kan I anvende: Praksisfortællinger, tegn på læring, video, billeddokumentation etc. 34

36 5 Referencer Bae, Berit. (2003). På vej i en anerkendende retning. Social kritik, 88. Retsinformation. (2011). Dagtilbudsloven. Hundeide, Karsten. (2004/2006). Relationsarbejde i institution og skole. Frederikshavn: Dafolo. Stern, Daniel.(2009). Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Kbh.: Hans Reitzel. Frøkjær, T. og Brostrøm, S. (2006). Fortællingen som dokumentations- og evalueringsmetode. Kroghs Forlag. Hillerød kommune. (2012). Fælles Børn Fælles Ansvar Brostrøm, S. og Vejleskov, H. (2009). Didaktik i børnehaven. Hillerød kommune Dagtilbud. (2013). Implementering af Science en guide. Egelund, N., Csonka, A., Sloth, L., Davidsen, I., Jakobsen, L.J., Hansen, O.H., Jørgensen, K. (2012). Fremtidens Dagtilbud pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud. Ministeriet for Børn og Undervisning for Task Force om fremtidens Dagtilbud. 35