LILLE RUDDY KLASSE. Genre: Animation Spilletid: 9 minutter Temaer: inklusion, venskab, tilhørsforhold,

Transkript

1 0.-2. KLASSE LILLE RUDDY Instruktion: Dace Riduze, Letland 2013 Censur:Tilladt for alle Originaltitel: Sartulis, Genre: Animation Spilletid: 9 minutter Temaer: inklusion, venskab, tilhørsforhold, Fag: Dansk, billedkunst

2 INDHOLD 03 - VELKOMMEN TIL SALAAM FILM OG DIALOG 04 - TEMAER/FAGRELEVANS 05 - FÆLLES MÅL 07 - HANDLINGEN I LILLE RUDDY 08 - FØR FILMEN 10 - DIALOGISK LÆSNING 11 - DANSK/ENGAGEMENT OG FÆLLESSKAB 12 - KOPIARK 13 - DANSK/ENGAGEMENT OG FÆLLESSKAB 14 - BILLEDKUNST 15 - INSPIRATIONSARK 16 - KOPIARK UNDERVISNINGSMATERIALET er udarbejdet af Charlotte Selvig Svensen og Astrid Krogsgaard, Salaam Film & Dialog

3 VELKOMMEN TIL SALAAM FILM OG DIALOG Salaam Film & Dialogs landsdækkende filmfestival og skoleaktiviteter er tilpasset skolens hverdag og undervisning med fællesmål. Interkulturel kompetence Film er en magisk nøgle til kulturel nysgerrighed, bevidsthed og forståelse. Især på grund af mediets formidable evne til at skabe identifikation hos den enkelte. For slet ikke at tale om alle de muligheder, som filmens æstetik og musik byder på. På baggrund af filmoplevelserne skaber vi personlige møder med unge oplægsholdere, som udfordrer stereotyper og nuancerer forestillinger og holdninger til fællesmenneskelige eksistenstemaer. Den internationale dimension Med film fra alverdens lande og levende, personlige oplæg tilbyder Salaam øget indsigt i verdens kulturer til fordel for et åbent og globalt udsyn. Vores aktiviteter med film og dialog kan bruges i alle fag. Den internationale dimension skal fungere som en integreret del af skolens praksis. Formålet med at inddrage den internationale dimension i undervisningen er at styrke elevernes sprogkendskab, at styrke deres interkulturelle kompetencer med henblik på at fremme deres personlige, faglige og sociale kompetencer. Eleverne skal opnå viden og forståelse for verdens kulturelle mangfoldighed, tolerance, etiske normer og samværsformer, der bidrager til at fremme forståelse for andres kulturer, racer, religioner, åbenhed og accept for det fremmedartede og ukendte. (EMU, danskfaget 2015) Når klassen har set filmen, er her opgaver og stof til videre bearbejdelse i klassen. Den følgende lærervejledning er skrevet til dette formål og falder i tre dele: Til læreren: 1. En kort beskrivelse af filmen, temaer, persongalleri samt baggrundsviden. 2. Vejledning til de konkrete elevopgaver, som hovedsageligt er udformet som kopisider med videns- og færdighedsmål for fagene. Til eleverne: Foto: Inside Out - The People s Art Project 3. Opgaver og øvelser med forskellige faglige udgangspunkter udformet som kopisider henvendt til eleverne. 3

4 Temaer Fælleskab og inklusion På Lille Ruddys rejse i haven møder han forskellige af havens væsner, og han forsøger alle steder at hjælpe og passe ind, men det er som om, der mangler noget, og fluen bliver ved med at genere ham. Derfor vil Ruddy hellere hjem. Det hjælper havefolket ham med. Tilhørsforhold Det er vigtigt at føle at man hører til et sted. At man er savnet, hvis man er væk, og at andre påskønner det, man bringer til fællesskabet. Lille Ruddy spiller en vigtig rolle, som han måske ikke er klar over selv. Først da han vender tilbage til skrivebordet, er det tydeligt at den røde farve har manglet på malerens palette. Hurtigt sættes han til at farvelægge det, der mangler, og havens harmoni genoprettes. Animation Animationsgenren er god til at præsentere eleverne for personkarakteristik, men også til at beskæftige sig med svære og nære emner, da den med sin helt særlige, udtryksfulde stil fanger børnene. Eleverne intoduceres til animationsgenrens forskellige udtryk. De fleste børn er kendere af diverse tegne-, dukke-, og stopmotionfilm, men er de klar over hvilke teknikker, der ligger bag, og er de opmærksomme på hvor gode karaktertegningerne er i disse film? 4

5 Fælles Mål Børnehaveklassen Engagement og fællesskab: Eleven kan bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre Eleven kan vurdere egne styrker og svagheder, at personer er forskellige Sprog: Eleven er opmærksom på forskellige måder at anvende sprog på Eleven kan gengive hovedindholdet af tekster fortællestruktur i fakta og fiktion Kreative og musiske udtryksformer: Oplevelser fokuserer på, at eleverne får mulighed for med alle sanser at erfare, at viden, indtryk og oplevelser kan tilegnes gennem forskellige udtryksformer Eleven kan fortælle om egne oplevelser af billeder, musik og drama basale karakteristika for kunstneriske genrer Elevernes alsidige udvikling Elevernes alsidige udvikling Elevens mulighed for at lære på forskellige måder. Elevens mulighed for at lære sammen med andre. Faghæfte 47 elevernes alsidige udvikling Billedkunst Billedanalyse: Eleven kan samtale om egne og andres billeder Billedfremstilling: Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder Maleri og collage enkle digitale animationsteknikker, om storyboard og om digitale billedteknikker Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning farvelære 5

6 Fælles Mål Dansk Læsning: Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Sammenhæng Tekstforståelse Eleven kan forholde sig til tekstens emne enkle refleksionsspørgsmål Eleven kan gengive hovedindholdet af tekster til klassetrinnet fortællende og informerende teksters struktur Fortolkning: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Oplevelse og indlevelse Eleven kan følge forløbet i en fortælling begyndelse, midte og slutning Eleven kan lege med sprog, billeder og fortælling enkel poetisk sprogbrug og billeder Vurdering Eleven kan udtrykke egen opfattelse af teksten måder at begrunde sin opfattelse på Perspektivering Eleven kan sætte tekstens tema i relation til eget liv måder at sammenligne tekster med egne oplevelser Kommunikation: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Dialog Krop og drama Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig turtagning Eleven kan deltage i rolle lege og rollespil dramatiske roller 6

7 Handlingen LILLE RUDDY Dagen gryr og solens stråler smutter ind ad det åbne vindue. Farveblyanterne vågner på skrivebordet og muntrer sig med at tegne havens blomster. Denne dag kommer den røde farveblyant, Lille Ruddy, dog lidt sent ud af penalhuset. Alle farveblyanterne bliver spidset og gjort klar til at farvelægge tegningerne, men Ruddy kommer for sent, og han er slet ikke spids. En irriterende flue svirrer rundt omkring farveblyanterne og prøver at genere dem. Den sætter sig på Lille Ruddy og tramper på de fine tegninger. Fluen driller og håner Lille Ruddy, der løber rundt i vindueskarmen for at fange den. Lille Ruddy kaster sig efter den frække flue, men rammer forbi og ender i haven udenfor. Ruddy er nu i en helt ny verden. Han omringes af små, blå dugdråber og inviteres med i deres dans. Han ler og morer sig, men duggen forsvinder i solen, og pludselig er fluen der igen. Den vælter Lille Ruddy omkuld, og han triller videre ud i haven. I takt med at farveblyanterne på bordet tegner, vokser haven frem. Havefolket anlægger små bede og planter dem til med blomster og grøntsager. De undrer sig over farverne på deres grøntsager. Lille Ruddy vil gerne hjælpe, men bliver i stedet plantet i jorden og vandet. De tror han er en blomst. Mens han sidder fast i jorden, kan han ikke løbe fra fluen, der denne gang tager en bid af hans røde stift og spytter den ud på jorden. Lille Ruddy kæmper sig op af hullet og begiver sig videre. Nu tegner farveblyanterne en lille skov, og her samler skovfolket svampe. Lille Ruddy, er staks med til at samle svampe, men det er som om han ikke rigtig kan finde ud af det, og hvor han end kommer ser det ud som om farven rød mangler. Mens de andre farveblyanter farvelægger verden, forsøger Ruddy at gøre sig nyttig i sine nye omgivelser, men det virker ikke som om, han kan finde sig til rette nogen steder. Ruddy må se at komme tilbage til tegnebordet, hvor der er brug for ham. Til sidst lykkedes det for vanddråberne og skovfolket at få Ruddy hjem. Farveblyanterne er lykkelige over at se ham. De skynder sig at lukke vinduet, så fluen ikke kan komme ind. Så giver Ruddy sig til at farvelægge sine svampe, blomster og grøntsagerne, så livet i værelset og udenfor i verden genoprettes med alle sine smukke farver. 7

8 Før filmen FØR FILMEN - ANIMATION At animere betyder at give liv. Vi kan animere døde ting på film og derved skabe en animationsfilm. Al film og TV fungerer ved at tilskueren får vist en række næste ens billeder hurtigt efter hinanden på TV er det 25 billeder pr. sekund. Vores hjerne er sådan indrettet, at de små ændringer fra billede til billede bliver opfattet som en bevægelse. Den teknik benytter man sig af i animationsfilm. Der behøver endda ikke så mange billeder som 25 i sekundet, før vores hjerne lader sig narre. Prøv selv: Opgave: Del et stykke A4-papir på langs og fold det, så du får et langt, smalt hæfte med to sider. Tegn en helt simpel tegning på den nederste side lidt fra den frie kant. Læg den øverste side over, og gentag tegningen med små ændringer bare så den står lidt højere oppe. Du kan kigge gennem papiret, så du kan få tegningerne næsten ens. Rul det øverste ark op om en blyant/pen. Før blyanten hurtigt frem og tilbage mange gange så det øverste ark følger med den. Du kan nu se din tegning ændre sig og f. eks. hoppe op og ned. Man kan vælge mellem flere forskellige teknikker, når man laver animation. Lille Ruddy er en Stop-motionfilm. Dette er en filmteknik, hvor man bruger dukker (eller andre ting) til at animere med. Teknikken fungerer ved at der tages et billede, objektet flyttes, der tages endnu et billede, objektet flyttes og der tages endnu et billede osv. Cut out-animation/flytte-animation er den simpleste slags animation. Personer og ting, der skal bevæge sig, tegnes og klippes ud som en slags sprællemænd, som ændres og flyttes rundt fra billede til billede. Ofte vil der være en baggrund i form af en tegning, som man så ikke behøver ændre fra billede til billede. Det er netop det lette ved teknikken. Mundbevægelser laves ved at man har en række mundstillinger, som man skifter ud. Et klassisk dansk eksempel er Cirkeline-filmene, som de fleste nok kender. De anvender netop denne teknik, fordi de skulle laves for meget små penge. En særlig afart af denne teknik laves på computer. De ældre elever kender måske et efterhånden klassisk eksempel på den slags Cut out-animation, South Park. 8

9 Før filmen Tegnefilm har i mange år været den mest udbredte, men også meget arbejdskrævende animations-teknik. I sin enkleste form lavede Storm P tegnefilm, for snart 100 år siden, ved at tegne en potteplante på en tavle og tage enkeltbilleder efterhånden, som han lod en plante spire frem. Hvert enkelt billede både figur og baggrund tegnes for hvert billede. I kan se eksempler på StormP museets hjemmeside: tegnefilm-af-storm-p.html I den moderne udgave af tegnefilmen tegner man en baggrund. Figurerne tegnes så på gennemsigtige plastik-ark. Hver bevægelse kræver en ny tegning, og derfor er processen så utroligt tidskrævende. I dukkeanimation bygger man figurer, som er indrettet til at sætte i forskellige stillinger, og anbringer dem i kunstfærdigt udførte interiører eller landskaber. En særlig variation inden for dukkefilm er claymation-teknik, hvor figurerne er lavet af modellervoks. Det giver nogle fantastiske muligheder for variation. I kender måske Pingo eller Walter og Trofast. 3D-animation: Den moderne udvikling af animationsfilm laves i dag på kraftige computere. Det kaldes 3D-animation. I specielle programmer opbygger man modeller af figurer og landskaber i et gitterværk. Bagefter beklæder man dem med en overflade: pels, hud, eller mursten og græs. Nu kan animatoren trække, dreje og bevæge de forskellige elementer. Firmaet Pixar har stor succes med at lave biograffilm som Toy Story og Find Nemo. Af danske 3D-animationsfilm de ældste kender måske Terkel i knibe? Opgave: Hvilken slags animations-teknikker brugte de film, I har set? Hvad kan I godt lide / ikke lide ved de forskellige metoder? Hvad har I set i TV / biograf af de forskellige slags film? 9

10 Dialogisk læsning DIALOGISK LÆSNING OBS! Metoden skal bidrage til at øge ordforråd og styrke børnenes kommunikative kompetencer. De bliver bedre til at komme i dialog med hinanden, lege og være sammen om klassens aktiviteter og dermed blive inkluderet i det sociale fællesskab. Egner sig i særlig grad til inklusion af eventuelt sprogsvage elever. Fremgangsmåden er inspireret af dialogisk læsning, der er udviklet af den amerikanske forsker G.J. Whitehurst. Sæt tid af til at se filmen to gange. Det vil være optimalt, hvis klassen kan deles i mindre grupper, der kan se filmen sammen med deres egen voksen. Således at bliver der mere taletid til den enkelte. Præsentér filmen for børnene: Tal ud fra billedet på forsiden af dette materiale. Hvad mon filmen handler om? Fortæl, hvem der har skrevet og tegnet filmen. Hvordan er den blevet til? Arbejd lidt med genren (se: Om animation, side 8 og 9). Lad evt. børnene sidde med en lille genstand,som har en særlig betydning i historien fx en blyant, blyantspidser eller andet, mens der introduceres. Find et hyggeligt sted at se filmen med gruppen af børn. 1. visning foregår uden afbrydelser. Bagefter taler den voksne og børnene om filmen. Følg børnenes nysgerrighed, vær nærværende, spørg ind til deres interesse og vent på deres svar. Lyt til svarene og inddrag dem så vidt muligt i samtalen. Brug hv-spørgsmål. I kan vælge at farvelægge billederne på side senere, eller mens I taler om, hvad I synes om filmen. LAV ET HANDLINGSREFERAT Opgave: I skal nu gengive filmens handling: Klip billederne ud fra kopiarket på næste side. De repræsenterer vendepunkter i historien. fx: Ruddy falder ud af vinduet Dråbernes dans Ruddy havner i mudderpølen Ruddy er tilbage på bordet Lad børnene stykke handlingsforløbet sammen og hæng rækkefølgen op i klassen. 10

11 Dansk/Engagement og fællesskab 2. visning foregår dagen efter: Start med at spørge børnene hvad de kan huske ud fra billederne på kopiarket. Sæt filmen i gang og inviter til afbrydelser og samtale. Stop filmen ind imellem og stil spørgsmål. Lad også børnene komme til orde og stop filmen, hvis der er noget, de gerne vil vide. Hjælp børnene til at sætte ord på, hvis de ikke kan huske de rette ord og vendinger. Tal om ord børnene ikke kender i forvejen. Inddrag eventuelt børnene endnu mere: Stop filmen og lad dem fortælle, hvad der skal til at ske. SYNG OG LEG HANDLINGEN Øvelse: Efter visningern kan I synge Kom ud og lege, af Grethe Agatz (den findes i mange sangbøger, eller på Spotify) og lave lidt om på versene: Stå i en rundkreds og spil mens børnene synger. På skift kommer børnene ind i midten; alene, eller to og to, og mimer en af aktiviteterne, som Ruddy prøver kræfter med i filmen. Det kan fx være at plukke svampe, høste grønsager eller plante blomster. De andre børn skal gætte, hvad der bliver vist. Når det er gættet, synger hele gruppen det ind i sangen. eks. Kom ud og lege kom ud og lege, kom ud og lege - det er dejligt solskinsvejr Og hvad skal vi så lege og hvad skal vi så lege og hvad skal vi så lege - i det dejlig solskinsvejr Mime.. Vi skal plukke svampe vi skal plukke svampe vi skal plukke svampe - i det dejlig solskinsvejr osv. 11

12 Kopiark 12

13 Dansk/Engagement og fællesskab EFTER FILMEN Snak om filmen efter at I har set den.brug eventuelle nye ord, eller begreber - jo flere gange børnene hører ordene, jo større sandsynlighed er der for, at de husker dem og selv vil anvende dem. Lad dem bagefter uddele stjerner og tale om, hvad de er blevet klogere på ved at se filmen. Der kan bygges videre på fortællingens forløb med genfortælling, forskellige former for samtale eller måske med dramatisering af bogens handling. KARAKTERISTIK Hvad kan man sige om lille Ruddy? Lad børnene komme på ord der beskriver Ruddy, evt. i grupper. Hjælp dem med at skrive ordene op på tavlen, så alle kan se hvordan de staves, og kan bruge ordene på deres egne lister. Øvelse: Lav en Wordle.* Hvilke ord kan man bruge om Ruddy? I grupper: Dan grupper på 3-4 personer Hver person i gruppen laver sin egen liste over ting, som de synes kan bruges om Ruddy. Fx rød, glad, opfindsom, hjælpsom. Sæt eleverne sammen i grupperne og sæt alle de ord, der står på listerne, ind i en Wordle. Hvis det samme ord går igen på flere af listerne, skal ordet sættes ind flere gange. På den måde får I et flot og grafisk overblik over, hvad der beskriver Ruddy. I klassen: Skriv billederne ud og hæng dem op i klassen Sammenlign de forskellige Wordles, og diskutér om man kender nogle af de kvaliteter/fejl, Ruddy har fra sig selv. Hvordan synes børnene fx selv at en god ven skal være? *Find wordle-opgaven her:

14 BRUG FARVERNE Billedkunst Materialer: akrylfarve - grundfarverne samt sort og hvid, pensler, papir, vand og blandebakker Når den røde farve ikke er blandt farverne på tegnebordet, er det som om noget mangler. Grønstagerne kommer ikke op med den rigtige farve, og den røde fluesvamp kan ikke advare om sin giftighed. Forskellige farver kan udtrykke forskellige ting. Eleverne skal arbejde med, hvordan de opfatter farver. Det kan nemlig være meget personligt, eller det kan være bestemt af vores traditioner. Læreren kan læse fra inspirationsarket på næste side, hvor der en forskellige bud på farvernes betydninger. Øvelse Nu er det børnenes tur til at undersøge farverne. De starter med den gule, men kan lave øvelsen med alle tre grundfarver. Lav tre farveklatter med den gule farve Tal om hvad denne farve symboliserer, og hvilke følelser den vækker i dem. Bland så en smule sort i den ene farveklat, rød i den anden og hvid i den tredje Nu skal I bruge ordene fra deres liste/wordle. Alle ordene skrives nu op på tavlen, så alle ord står skrevet én gang, og alle kan se dem. Hvis de kan, må de gerne selv gå op til tavlen og skrive dem. Nu skal I arbejde med hvilke farver, der passer til forskellige følelser og ord. Tal om hvordan de forskellige nuancer af gul passer til de ord, de har på tavlen De skal selv eksperimentere med farverne ved at blande forskellige nuancer og parre dem med ordene. Vælg et eller flere af ordene på tavlen og prøv jer frem. Når farverne er tørre, kan de klippes ud og sættes sammen med de ord, som er skevet på tavlen. 14

15 Inspirationsark FARVESYMBOLIK Farver har stor betydning for os. De er spændende at se på, og de giver os forskellige oplevelser og følelser indeni. I alle kulturer har de en symbolsk betydning, men det kan godt være meget forskelligt, hvad de betyder forskellige steder. Nogle steder betyder hvid uskyldig og ren, og mange kvinder gifter sig i en hvid brudekjole. I andre kulturer synes man, at hvid er dødens farve. Her i Danmark synes vi, at det er sort, der er dødens farve. Farvernes betydning: Rød: blod, krop, liv, kærlighed, jorden, energi, vrede, mod, hævn, ondskab, aktivitet, nærhed. Rød har rigtig mange forskellige betydninger og nuancer. Fra glødende orange til engleagtig lyserød. Rødorange: Den varmeste af alle farver. Ild, vildskab, indre varme, kærlighed, vrede, kreativitet, glæde, krig, stolthed, rigdom. Kold rød/ Purpur: Kongers farve, ære og pragt. Blå: Vand, enkelhed, religion og tro, universets uendelighed, fjernhed, skygger, mørke, overblik, tanker og tale, troværdighed, ærlighed, venskab, stilhed. Lys blå: Lys, luft, himmel, noget gennemsigtigt, åbenhed, frihed, barndom, renhed, uskyldighed. Mat blå: Sorg, mistro, fortabthed, modløshed, overtro, frygt. Violet: Mystik, dyb ro indeni, intuition og fornemmelser, ensomhed, ulykke, depression, død. Lys violet: Fødsel, noget meget blidt, blødt og mildt. Grøn: Planter, hvile, fred, ro, frihed, kærlighed, håb, sympati, medfølelse, frugtbarhed, glæde, kreativitet, visdom, umodenhed, naturen, økologi, gift. Gulgrøn: Forår, spirende planter, ungdom, liv, jalousi. Mat grøn: Sorg, depression, død, sygdom. Blågrøn Den koldeste af alle farver: skarphed, friskhed, klarhed. Gul: Lys, sol, viden, indsigt, kraft, målrettethed, synlighed, irritation, angst, følelsen af at være noget værd, nærvær. Mat gul: Falskhed, misundelse, mistro, forræderi, hemmelighedskræmmeri, tvivl. Guld: Rigdom, guddommeligt lys, værdi, pragt. Brun: Efterår, jordens farver, tryghed, tyngde, tristhed. Sort: Styrke, kraft, død, had, skyld, nat, vinter, magi, dybde, beskyttelse, elegance, alvor, stilhed. Hvid: Renhed, luft, uskyld, dåb, bryllup, konfirmation (begravelse), ny begyndelse, månen, åbenhed, lys, vinter, sne. 15

16 Kopiark 16

17 Kopiark 17

18 18