DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

Transkript

1 DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

2 Pavillonen Spentrup: Kulturelle Udtryksformer: Punkt 7- de pædagogiske læringsmål Sammenhæng: I kulturelle udtryksformer er der fokus på barnets (4-5 år) gryende fornemmelse for virkelighed contra fantasi. Hvor fantasien er en ven, hvor fakta om fantasi ang. trolde og hekse kan fremme og understøtte børns udvikling, så spænding og gode fantasier får overtaget over de hæmmende fantasier, som evt. giver uro og binder energi. Børn opfattes som fantasifulde væsener og har i den henseende brug for at blive guidet og inspireret til at udvide deres forståelse og til skabelse af indre/ydre billeder af fantasiens væsener/kræfter. Trolde og hekse er et begreb fra den danske kulturhistorie, som både drager børn og udfordrer børns spændingsniveau. Gennem oplevelser med trolde og hekse får børn inspiration til at lege, omforme og eksperimentere i mødet mellem fantasi og virkelighed. Denne balancegang fordrer, at barnet mødes af forstående og anerkendende voksne, som har blik for det enkelte barns egen kontrol af fantasi contra virkelighed (at møde barnet, hvor det er), samt tilgodeser og har blik for det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Medarbejderne skaber disse rammer i et inkluderende fælleskab, hvor børnene bl.a. kan spejle sig i hinanden. Mål: - At børn får kendskab til den gamle danske kulturhistorie, hvor trolde og hekse har været faste gengangere i adskillige historier. - At børnene eksperimenterer med deres visuelle udtryk af hekse og trolde - At børnene får kendskab til den mystiske verden og dens kræfter - At børnene får redskaber til at nyde et passende spændingsniveau 1

3 Delmål: -Lære børnene at tage del i fælleskaber ved at påtage sig forskellige roller gennem erfaringer i rammesatte lege i fælleskabet. -Lære børnene egne følelser at kende/sætte grænser -eksperimentere med egne udtryk af hekse/trolde -At børnene lærer at samarbejde. -Sprog: At børnene udvider både ordforråd og begreber ind i mystikkens verden. Punkt 8. De pædagogiske metoder og aktiviteter. Tiltag: Konkrete aktiviteter: -Dialogisk læsning: Trolde/hekse historier: evt. udendørs i troldehule -Tegning af trolde inden emnes påbegyndelse/ efter emnes afslutning. Se forskelle -Eksperimentere med ler og modellering af trolde i skoven -Trolde-og hekselege i Hallen -Eksperimentere med skjulte kræfter: F. eks løbe ned af bakken (tryllestøv/tryllestav) -Vi laver tryllestave og giftige æbler -Sætte ord på børnenes følelser. Sætte ord på hygge -uhygge. Sætte ord på fantasi. Alle grupperne arbejder med ovenstående og på tværs af grupperne. Bl.a. for at give mulighed for nye venskabsrelationer (kommende skolebørn). Den enkelte medarbejder har ansvar for enkelte aktiviteter og for alle grupper. 2

4 Punkt 9. Dokumentation og evaluering. Tegn: - At børnene ustruktureret begynder at lege fantasilege - At børnene ustruktureret leger de lege, som de har lært i løbet af ugerne - At børnene samarbejder i grupper under aktiviteterne - At børnene sætter ord på følelser/fænomener/stemninger - Udvikling i før/efter trolde tegningerne Inklusion: Vi sikrer deltagelse af alle børn gennem de valgte aktiviteter. Gennem arbejdet på tværs af grupperne gives mulighed for nye venskaber, der arbejdes i små grupper på skift. Der gives mulighed for at medvirke til dokumentation gennem IPads og foto, når kravene er for store for enkelte børn. Dokumentation: Fotos og film på IPads. Evaluering: -Børnene fik oplevelse af trolde er spændende og ufarlige. Historien fangede børnene og de evnede at fortælle den. -Hekse/trolde blev mere et Halloween emne. Magien blev italesat og kunne bruges i leg. -Børnene brugte naturmaterialer ind i emnet: ler/tryllestav m.m. og fik oplevelse af naturens forgængelighed. Samarbejdet fungerede i grupperne: F.eks. hjalp børnene hinanden med troldene. -Børnene sang og legede med nye roller ustruktureret i dagligdagen. -Dokumentation velvalgt. Mediet er i sig selv en kulturel udtryksform. 3

5 Børnehuset Gassum: Kulturelle udtryksformer. Punkt 7- de pædagogiske læringsmål Sammenhæng: Vuggestuen har i arbejdet med kulturelle udtryksformer haft fokus på Eventyr, sang og musik og materialekendskab. Børnegruppen deles i to. Hvor de ældste børn arbejder med Eventyr og Drama, og de yngste børn arbejder med sang og musik. Alle børn arbejdede med materialekendskab, denne aktivitet sikrer, at de allermindste børn kan være med i aktiviteterne i små grupper, hvor børnene har mulighed for at spejle sig i hinanden og udfordre sig selv hen mod nærmeste udviklingszone. Dermed sikres en differentiering af læring og mulighed for inkluderende fælleskaber. Børnene oplever gennem de forskellige aktiviteter inspiration til at lege, omforme og eksperimentere med de præsenterede udtryk. Børnene har brug for forstående medarbejdere, som anerkender børnenes kulturelle ståsted og giver børnene blik for en udvidelse af netop dette. Forældreinddragelse vil for de ældste børns vedkommende bestå af en eventyrkuffert, som børnene på skift får med hjem. For de yngste børn vil forældreinddragelsen bestå af en kuffert med sange og rasle æg. Kufferterne lånes med hjem for 1 uge ad gangen. Mål: - At børnene får udviklet deres kulturelle værdier - At børnene får udviklet deres kreative evner - At børnene får materiale kendskab - At børnene får udvidet deres sprogforståelse og ordforråd - Kendskab til farverne gul, grøn, blå og rød. Punkt 8. De pædagogiske metoder og aktiviteter. Tiltag: -At børnene gennem dialogisk læsning og Drama får kendskab til eventyrene Guldlok og de tre små bjørne samt de tre bukkebruse. -At børnene får kendskab til kendte børnesange med fagter og brug af rasle æg. 4

6 -At børnene præsenteres for forskellige materialer, som stimulerer Føle- og smagssanserne: Våd, tør,sødt,salt koldt og varmt. Samt synssansen=> farverne. Børnene deles endnu engang (3 grupper), så børnene sikres inkluderende læringsmiljøer med en nærværende medarbejder. Punkt 9. Dokumentation og evaluering. Tegn: -At børnene leger og genfortæller eventyrerne -At børnene udvider deres ordforråd og taler eventyrsprog. -At børnene kender sangene og bruger fagterne aktivt i aktiviteten. -At børnene kan benævne, hvad de mærker gennem materialerne: f.eks. vådt og kan benævne de 4 farver. -At børnene glæder sig til aktiviteterne i grupper og udvider deres legerelationer. -At børnene glæder sig til deres tur til at få kuffert med hjem. Dokumentation: fotos. Evaluering: De ældste børn: -Børnene har fået kendskab til begge eventyr. -Børnene har uopfordret holdt dialogisk læsning for hinanden og genfortalt eventyret i ustrukturerede lege. -Børnene har spejlet bevægelserne/mimikken fra dramatiseringen efter pædagogen. -At børnene har efterspurgt at få kufferten med hjem, forældrene har tilbagemeldt, at børnene selv har taget initiativ til Kuffertleg derhjemme. -At Børnene snakker eventyrsprog: F.eks.: Der var engang og hvem er det der tramper på min bro. Nye ord og forståelse af ord er f.eks.: at komme ud på sætteren=> det grønne græs. De yngste børn: 5

7 -Genkendte og brugte fagterne også til at byde ind på valg af sange i samling. -Børnene blev mere aktive ved samlingerne gennem brug af fagterne. -Forældrene oplever det samme derhjemme. Samt at børnene selv har taget initiativ til kuffertleg derhjemme. Materialevalg: Børnene har været aktiv i grupperne og glædet sig til den kommende aktivitet. Flere af de store børn lærte de 4 farver. Farvelæren bliver trukket med ind i det nye læreplanstema Krop og bevægelses f.eks. laves p.t. gymnastikleg efter farver, så flere børn får farverne ind på rygraden. Mht. sanserne kunne de ældste børn benævne de forskellige oplevelser gennem sanserne, hvor de yngste børn fik benævnt deres oplevelse af medarbejderen, f. eks de børn der kom trylledej i munden og spyttede det ud samt tolkningen af børnenes mimik på det sure/afsky blev italesat. De små grupper har endvidere medvirket til at børnene bedre har kunnet holde fokus og fastholde deres opmærksomhed i længere tid end tidligere. Generelt for begge afdelinger: Fra slutningen af 2014 er der arbejdet mere fokuseret på konkret læring for børnene, hvad vil medarbejderne lære børnene, hvordan og hvad fik børnene ud af det. Læringsmålene vælges indenfor rammerne af Dagtilbud Nordvests vision og/eller værdier. Samtidig arbejdes løbende med sprogindsatsen i forhold til Sprogpakken og Snakkepakkerne. Aktiviteterne planlægges endvidere, så fælleskaber tilgodeses. 6