Vækstforum mødesager VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN MØDETIDSPUNKT :00-18:00 MØDESTED. Kopenhagen Fur, Langagervej 60, 2600 Glostrup.

Transkript

1 DAGSORDEN Vækstforum mødesager VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN MØDETIDSPUNKT :00-18:00 MØDESTED Kopenhagen Fur, Langagervej 60, 2600 Glostrup Side 1 af 28

2 INDHOLDSLISTE 1. Velkomst v/ Sophie Hæstorp Andersen, formand for Vækstforum Hovedstaden 2. Præsentation af Kopenhagen Fur 3. Beslutningssag - Vækstforums arbejde i Copenhagen-samarbejdet 4. Beslutningssag - Diskussionsoplæg vedrørende ReVUS 5. Beslutningssag - Tematiseret ansøgningsrunde for 'Grøn omstilling' 6. Beslutningssag - Medfinansiering af Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder 7. Beslutningssag - Vækstpartnerskabsaftale og Vækstforumformandsskabets forhandlingsmandat 8. Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark 9. Beslutningssag - Kommissorium for Vækstforum Hovedstadens formandskab 10. Beslutningssag - Mødeplan Beslutningssag - Indstilling af medlem og suppleant til styringsudvalget for delprogram Øresund 12. Orienteringssag - Økonomioverblik 13. Orienteringssag - Evaluering og effektmåling 14. Formandsmeddelelser 15. Bordet rundt 16. Eventuelt Side 2 af 28

3 1. VELKOMST V/ SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN, FORMAND FOR VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN Sophie Hæstorp Andersen byder velkommen til Vækstforum Hovedstadens 4. møde i Side 3 af 28

4 2. PRÆSENTATION AF KOPENHAGEN FUR VELKOMST Kopenhagen Fur er vært for dagens møde og kommunikationschef, Sander Jacobsen, introducerer kort. Side 4 af 28

5 3. BESLUTNINGSSAG - VÆKSTFORUMS ARBEJDE I COPENHAGEN- SAMARBEJDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Copenhagen-samarbejdet (tidligere Fokuseret Vækstdagsorden) er nu gået ind i en ny fase. Det fælles brand Copenhagen har opbakning fra alle Østdanmarks 46 kommuner og 2 regioner, og der er bred enighed om det organisatoriske set-up for Copenhagen. Desuden er der enighed om, at der er en åben invitation til de skånske kommuner og Region Skåne, hvis de ønsker at indgå i samarbejdet. Den politiske bestyrelse for Copenhagen"-samarbejdet har besluttet at invitere Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland til at være rådgivende organer. På den måde bliver de "Copenhagens vækstfora". Det er afgørende for Copenhagen-samarbejdets succes og for Vækstforums strategiske fokus, at der er tæt samarbejde mellem de offentlige parter, erhvervslivet og videninstitutioner. Copenhagen-samarbejdet præsenteres derfor for Vækstforum med henblik på en drøftelse af koblingen mellem Vækstforum og Copenhagen og en godkendelse af, at Vækstforum Hovedstaden indgår som rådgivende organ for Copenhagen-bestyrelsen. På mødet vil centerdirektør Claus Bjørn Billehøj præsentere Copenhagen-samarbejdet. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum tager orienteringen om Copenhagen-samarbejdet til efterretning godkender, at Vækstforum Hovedstaden er rådgivende organ for Copenhagen-samarbejdet godkender at afholde et årligt fælles møde med Vækstforum Sjælland og Copenhagen-bestyrelsen og en større konference med alle relevante aktører. POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Hovedstadsregionen er i hård konkurrence med andre storby-metropoler. I den funktionelle region oplever vi lav vækst og en høj ledighed sammenlignet med fx Berlin, Hamborg og Stockholm. De to KKR'er, de to regioner og Københavns Kommune etablerede derfor et samarbejde, der har til formål at skabe en mere sammenhængende erhvervsfremmeindsats, der kan skabes øget vækst og nye arbejdspladser. Den 14. august 2014 sluttede alle kommunerne op om samarbejdet og Copenhagenbrandet. Region Skåne og kommunerne i Skåne er inviteret til at deltage i Copenhagen-samarbejdet. Der forventes en afklaring af svensk deltagelse efter kommunal- og regionsvalget i Sverige i september Copenhagen-samarbejdet har foreløbig igangsat otte konkrete projekter: Fælles "Copenhagen" Brand, International House, Fælles modtageapparat, Fælles kommuneplanopslag, Fødevareprojekt, Fælles investorportal, Turismeprojekt samt udvikling af et fælles Trafikcharter. Samarbejdet har allerede båret frugt, idet fx den fælles borgerservice for udlændinge, "International House", allerede har etableret et samarbejde med 17 kommuner i Copenhagen-samarbejdet. Desuden udarbejder Copenhagen-samarbejdets sekretariat en kortlægning af erhvervsfremmeaktørerne, som kan danne baggrund for det videre arbejde med at skabe et mere enstrenget erhvervsfremmesystem med færre, større aktører. Næste skridt er udvikling af et mere formaliseret samarbejde mellem parterne. Copenhagen-bestyrelsen bestående af formændene for Region Hovedstaden, Region Sjælland, formandsskaberne for KKR Hovedstaden og KKR Sjælland samt overborgmesteren for Københavns Kommune tog den 14. august 2014 stilling til et konkret forslag om etablering af en egentlig bestyrelse, styregruppe og fælles sekretariat. Samtidig er der taget stilling til fire temaer, som skal sikre, at indsatsen forbliver fokuseret. Side 5 af 28

6 Temaerne er: Sammenhængende erhvervs- og innovationsfremme, Internationalisering, Arbejdsmarked samt Tiltrækning af udenlandske investeringer og talenter. Parterne er fælles om finansieringen af initiativerne under Copenhagen-samarbejdet. Derfor er det væsentligt for Vækstforum Hovedstaden, at der er en tæt sammenhæng mellem Region Hovedstaden ReVUS og Copenhagen-samarbejdet. I ReVUS'en er Copenhagen-perspektivet derfor indtænkt i alle initiativer, således at Vækstforum kan skabe og fastholde sit strategiske fokus gennem ReVUS. Parterne i Copenhagen-samarbejdet ønsker, at Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland bliver en kobling mellem Copenhagen-samarbejdet og erhvervsliv og videninstitutioner. Konkret ønsker parterne at mødes samlet med de to 'Copenhagen' vækstfora to gange om året. Et af møderne kunne have karakter af en konference, hvor alle relevante aktører inviteres med. Desuden opfordres de to Vækstfora til at sætte 'Copenhagen' på som et fast punkt på deres møder. ØKONOMISKE KONSEKVENSER KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Fælles erklæring Copenhagen-samarbejdet 2. Mange kokke Side 6 af 28

7 4. BESLUTNINGSSAG - DISKUSSIONSOPLÆG VEDRØRENDE REVUS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der er udarbejdet et diskussionsoplæg om ReVUS på baggrund af Vækstforums seminar i juni, møder med virksomheder, kommuner, universiteter m.fl. samt drøftelser i erhvervs- og vækstudvalget og miljøog trafikudvalget i Region Hovedstaden. Diskussionsoplægget skitserer bl.a. de regionale udfordringer og beskriver kort de fire strategiske temaer og to rammevilkår, som er udvalgt på baggrund af de regionale styrkepositioner og den forudgående dialog med aktørerne. På Vækstforums møde den 26. november 2014 vil det forslag til ReVUS, som sendes i lovpligtig høring hos Danmarks Vækstråd, blive forelagt til godkendelse. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum godkender den videre proces, herunder at Vækstforum forelægges udkast til den regionale vækstog udviklingsstrategi den 26. november 2014 med henblik på høring i Danmarks Vækstråd POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Baggrund Folketinget har i februar 2014 vedtaget en lovændring, som betyder, at regionerne skal udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi (kaldet ReVUS) inden 1. januar Regionsrådet skal, med bidrag fra Vækstforum, vedtage en regional vækst- og udviklingsstrategi, som skal indeholde en: redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandle de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusiv turisme, uddannelsesog beskæftigelsesindsatsen, udvikling i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, kultur samt sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. Endvidere skal den regionale vækst- og udviklingsstrategi indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien. Ud over de nævnte temaer kan strategien indeholde andre emner af betydning for den regionale udvikling, herunder grøn omstilling, klimatilpasning, kollektiv trafik eller andre emner, der er relevante i Region Hovedstaden. ReVUS skal forholde sig til nationale strategier og kommunernes planlægning, hvorfor der bør være tæt koordination i forhold til udarbejdelsen af ReVUS. Arbejdet med strategien blev igangsat efter en orientering af Vækstforum den 23. april 2014 og regionsrådet i Region Hovedstaden den 13. maj 2014, hvor de overordnede rammer for indhold og proces blev forelagt. Der blev desuden afholdt seminar med Vækstforum Hovedstaden om ReVUS den 25. juni, hvor regionale udfordringer blev drøftet. Dialog giver input til diskussionsoplæg For at sikre, at ReVUS imødekommer de udfordringer og behov, som de centrale aktører i regionen opfatter som afgørende for hovedstadsregionens vækst og udvikling, har administrationen gennemført en række dialogmøder med centrale aktører foruden drøftelser i de formelle fora (Vækstforum Hovedstaden, Region Hovedstadens udvalg og fora under Kommunekontaktråd Hovedstaden) Dialogmøderne har sammen med input fra ReVUS-seminaret for Vækstforum Hovedstaden og drøftelser i politiske udvalg bidraget med input til udarbejdelse af et diskussionsoplæg. Side 7 af 28

8 Diskussionsoplægget danner grundlag for de videre drøftelser frem mod udarbejdelse af et egentligt forslag til ReVUS, som vil blive forelagt Vækstforum i november Indtil videre viser tilbagemeldingerne på tværs af aktørerne en markant og samlet opbakning til ambitionen om at lave en fælles, fokuseret og ambitiøs strategi for regionens udvikling samt en generel opbakning til at fokusere på regionens styrkepositioner og til visionen for den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Der er således et stort fælles ønske om færre, men større og mere fokuserede satsninger inden for centrale regionale udfordringer, som parterne kan samles om. Diskussionsoplægget "Copenhagen - hele Danmarks hovedstad" giver et samlet indtryk af, hvad den regionale vækst- og udviklingsstrategi kan fokusere på. Diskussionsoplægget indeholder en redegørelse for retning og overordnede mål for den regionale vækst- og udviklingsstrategi en redegørelse for udfordringer og muligheder en redegørelse for hvordan strategien skal forankres og aktører inddrages en redegørelse for den tætte kobling til Copenhagen-samarbejdet oversigter over sammenhængen mellem temaer, virkemidler og mål redegørelser for hvert strategisk tema og rammevilkår, der skitserer mål, effekter, udfordringer samt en bruttoliste med forslag til initiativer til udmøntning af temaet På baggrund af dialogen med aktører og politiske udvalg vil administrationen udarbejde en første version af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som forelægges Vækstforum i november. I dette udkast til ReVUS vil der være stor tyngde i de konkrete initiativer, som udgør de markante satsninger, der skal implementere den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Resultat af budgetforhandlinger i Region Hovedstaden i relation til den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionsrådet har med budget 2015 vedtaget, at der afsættes 40 mio. kr. årligt i årene til implementering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Videre proces Den videre proces for ReVUS kan inddeles i tre faser: Fase 1: Udarbejdelse og drøftelse af diskussionsoplæg (august-september) Administrationen udarbejdede på baggrund af input fra eksperter og møder med bl.a. kommunale embedsmænd, arbejdsgruppe for Vækstforum m.v. et diskussionsoplæg med forslag til vision, mission, mål, temaer og konkrete indsatser. Oplægget forelægges Vækstforum den 29. september. Oplægget er endvidere præsenteret for regionens politiske udvalg samt diskuteret i relevante fora under KKR Hovedstaden, i Klimapolitisk Forum og ved bilaterale møder med centrale beslutningstagere. Fase 2: Udarbejdelse og drøftelse af første forslag til ReVUS (oktober-december) På baggrund af diskussionsoplæg udarbejdes et udkast til ReVUS. Udkastet vil danne grundlag for dialog med Danmarks Vækstråd og regionens input til forhandlingerne om den kommende Vækstpartnerskabsaftale med regeringen. Udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi forelægges regionens erhvervs- og vækstudvalg og miljø- og trafikudvalg den 5. november, regionsrådet den 18. november og Vækstforum den 26. november med henblik på godkendelse. På baggrund af den politiske godkendelse sendes forslag til ReVUS til behandling i Danmarks Vækstråd i december På baggrund af høringssvaret fra Danmarks Vækstråd udarbejdes en tilrettet version af ReVUS, som forelægges politisk forud for den offentlige høring. Fase 3: Godkendelse og høring af endeligt forslag til ReVUS (januar-juni 2015) Politisk godkendelse af det tilrettede forslag til ReVUS forventes at ske i februar, hvorefter den formelle offentlige høringsperiode på otte uger følger. Høringsprocessen forventes designet i tæt dialog med de centrale aktører, herunder særligt KKR Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden. Efter høringen færdiggøres forslaget og forelægges til endelig godkendelse i juni ØKONOMISKE KONSEKVENSER Side 8 af 28

9 KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. ReVUS diskussionsoplæg Side 9 af 28

10 5. BESLUTNINGSSAG - TEMATISERET ANSØGNINGSRUNDE FOR 'GRØN OMSTILLING' BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vækstforum Hovedstaden besluttede den 25. juni 2014, at der skal afprøves forsøg med en tematiseret ansøgningsrunde med grøn omstilling som det første tema. Sekretariatet fremlægger med denne sag oplæg til godkendelse af proces og indhold for ansøgningsrunden. Som inspiration til Vækstforum Hovedstadens drøftelse er Anders Eldrup, bestyrelsesformand for CLEAN (tidligere i regi af Copenhagen Cleantech Cluster), inviteret til at tale om grøn omstilling og international erfaring hermed. Afsluttende evalueringsrapport af Copenhagen Cleantech Cluster forelægges Vækstforum den 26. november. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum drøfter regionens udfordringer og potentialer for vækst gennem grøn omstilling godkender oplægget til proces og indhold for ansøgningsrunden med grøn omstilling indstiller til Regionsrådet, at en del af de erhvervsudviklingsmidler, som afsættes i 2015, kan anvendes til regional medfinansiering af projekter, som bidrager til grøn omstilling POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Det grønne perspektiv er et centralt element i både den nuværende og i den fremtidge vision og strategi for Region Hovedstaden. En tematiseret ansøgningsrunde om "grøn omstilling" er således strategisk forankret i både den gamle og i den nye regionale strategi. Langt den største befolkningsvækst og forbrug af ressourcer i verden foregår i dag i byerne, hvor den største koncentration af mennesker, virksomheder, forsyninger og institutioner er lokaliseret. Med begrænset adgang til mange ressourcer, er en effektiv udnyttelse af ressourcerne blevet vigtig både for den enkelte virksomheds konkurrenceevne og for hele samfundsøkonomien. En mere effektiv energi- og ressourceanvendelse vil samtidig reducere miljøbelastningen, bl.a. ved at mindske udledningen af drivhusgasser. Energi- og ressourceoptimering samt evnen til at genanvende materialer er derfor blevet centrale konkurrenceparametre for virksomhederne. Og markedet for grøn teknologi vokser i takt med, at flere og flere lande vælger at omlægge deres økonomi i en mere grøn retning. Analyser viser, at virksomheder, ved at basere sig på en grøn forretningsmodel, kan åbne op til nye markeder og nye kundesegmenter, ligesom arbejdet med nye forretningsmodeller kan virke som katalysator for innovation i virksomhederne. Grønne forretningsmodeller og grønne jobs er imidlertid et relativt nyt område særligt for mange SMV er. Hovedstadsregionen står allerede stærkt inden for grøn omstilling. Energi- og bæredygtighed er en af regionens væksterhverv og hovedstaden er internationalt anerkendt som førende indenfor grøn omstilling. Det viser bl.a. en rapport fra London School of Economics, som udkom i foråret 2014 (Copenhagen Green Economy Leader report). Rapporten nævner otte drivkræfter bag Københavns position som førende inden for grøn omstilling: Byens udformning og planlægning, innovation, investeringer, kompetencer og beskæftigelse, iværksætteri, energi og ressourceeffektivitet, lav CO2-udledning samt miljøkvalitet. Hovedstadsregionen er kendt for sin voksende cleantech klynge med en meget høj værditilvækst pr. medarbejder. Men den grønne dagsorden er langt bredere end de cleantech-virksomheder, der kan udvikle og levere nye løsninger. Den omfatter også den vifte af erhverv, der aftager og implementerer Side 10 af 28

11 grøn teknologi, fx byggeriet, transportsektoren og industrien. Hovedstadsregionens styrkepositioner findes især inden for energiforsyningssystemer og rådgivning. Ifølge rapporten Fremtidens medarbejder fra Teknologisk institut knytter vækstforventningerne sig bl.a. til potentialer ved at udvikle konkrete teknologier, som kan spare energi, vand eller CO2. Grøn omstilling som strategisk indsatsområde Region Hovedstaden har vedtaget en politisk målsætning om at blive en grøn og innovativ region. Desuden er grøn omstilling centralt placeret i visioner og indsatsområder i den nuværende regionale erhvervsudviklingsstrategi og forventes tilsvarende at få en fremtrædende rolle i den nye regionale vækstog udviklingsstrategi (ReVUS). Vækstforum Hovedstaden og Region Hovedstaden har en lang række forskellige muligheder og ressourcer til at bidrage til grøn omstilling. Lige fra samarbejde med kommuner og stat til trafikplanlægning og bæredygtig drift på regionens egne hospitaler. Vækstforum Hovedstaden råder desuden i perioden over 342 mio. kr. via to af EU's strukturfonde; Regionalfonden og Socialfonden. Strukturfondene udgør dermed et afgørende redskab til at samle aktørerne om fælles regionale indsatser for at skabe grøn omstilling. Hvad kan støttes med strukturfondsmidler? Der er med EU-Regionalfondsprogrammet Innovativ og bæredygtig vækst i virksomhederne og i EU- Socialfondsprogrammet Vækst via uddannelse og iværksætteri muligheder for at igangsætte en række projekter, som kan bidrage til grøn omstilling i regionens små og mellemstore virksomheder (SMV er) og bidrage til grøn kompetenceudvikling. Der er i bilag 1 beskrevet nogle eksempler på mulige strukturfondsprojekter indenfor grøn omstilling. Indsatsen i regionalfondsprogrammet er primært rettet mod SMV er inden for følgende områder; Styrket innovation i SMV er (76 mio. kr. i perioden ), Forbedret konkurrenceevne (61 mio. kr.) samt Energi- og ressourceeffektive SMV er (30 mio. kr.). De 30 mio. kr., som er afsat til mere energi- og ressourceeffektive SMV er vil oplagt bidrage til grøn omstilling. På dette område er målet at skabe flere grønne virksomheder ved at udarbejde konkrete planer for den enkelte virksomhed eller en fælles løsning for et netværk af virksomheder. Projekterne vil bl.a. blive målt på anslået årlig reduktion i CO2, energiforbrug samt materialeforbrug. På andre områder i de to programmer vil der ligeledes være mulighed for at gennemføre projekter, som bidrager til en grøn omstilling. Vækstforum har således mulighed for at tone de resultater, som projekterne skal levere, så de passer med en grøn omstilling i sammenhæng med den regionale vækst- og udviklingsstrategi. I socialfondsprogrammet retter indsatsen sig mod kompetenceudvikling inden for følgende områder; Iværksætteri og jobskabelse (68 mio. kr.), Inklusion via uddannelse og beskæftigelse (37 mio. kr.) samt Erhvervsuddannelser og videregående uddannelser (70 mio. kr.). Også her vil der være mulighed for at gennemføre projekter med en grøn profil. I programmerne er der stor fokus på resultater og effektmåling. Alle projekter skal således opstille effektkæder (interventionslogik). Og projekterne skal inden for hvert område bidrage til nogle på forhånd udvalgte specifikke programmål. For at måle på den grønne omstilling i regionen skal der for hvert projekt aftales nogle projektspecifikke indikatorer, som angiver den forventede grønne omstilling. I regionalfondsprojekter vil det typisk være indikatorer som måler f.eks. reduceret CO2-udslip eller mindsket energi- og ressourceforbrug ved anvendelse af de innovative produkter eller løsninger, som udvikles i projektet. I socialfondsprojekter som typisk omhandler kompetenceudvikling vil projekterne blive bedt om at uddybe de grønne perspektiver. Sekretariatet vurderer, at et ambitiøst niveau for en tematiseret ansøgningsrunde vil være disponering af op til 70 mio. kr. fra strukturfondene, hvilket svarer til et samlet projektvolumen på op til 140 mio. kr. Og disponeringen svarer til ca. 20 % af de EU-midler, som regionen har til rådighed i perioden Side 11 af 28

12 Sekretariatet foreslår, at en del af de erhvervudviklingsmidler, som afsættes i 2015, kan anvendes til regional medfinansiering af projekter, som bidrager til grøn omstilling og dermed til regional medfinansiering af strukturfondsprojekter, som vurderes at være at strategisk betydning for grøn omstilling i regionen. Den regionale medfinansering af sådanne projekter vil kunne udgøre % af projektets støtteberettigede udgifter. Proces og tidsplan Processen og kommunikationsindsatsen skal understøtte, at der ved ansøgningsfristens udløb er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgninger, der kan skabe udgangspunkt for en strategisk prioritering i Vækstforum af de mest effektfulde indsatser. Det er ambitionen, at alle relevante nøgleaktører får kendskab til den tematiske ansøgningsrunde, og at der etableres stærke regionale partnerskaber omkring ansøgningerne. Den indledende dialog med nøgleaktører påbegyndes hurtigst muligt efter Vækstforums møde den 29. september Formålet med at indlede dialogen med fx erhvervslivet og dets organisationer så tidligt som muligt er at sikre kvalificerede og målrettede ansøgninger og at afdække hele feltet af mulige ansøgere/aktører. Ansøgningsrunden vil blive annonceret på Vækstforums hjemmeside, og der vil i oktober blive udsendt invitationer til uddybende informationsmøder til relevante aktører. Der planlægges afholdt informationsmøde den 4. november Der er i EU-programmerne peget på en række potentielle ansøgere/aktører, og sekretariatet har i bilag 1 listet dem, som foreløbigt er identificeret. Frem til ansøgningsfristen vil der blive holdt resultatmøder med potentielle ansøgere. Deadline for indsendelse af ansøgninger foreslås fastsat til den 2. marts Dette giver ansøgere omkring fem måneder til at danne partnerskaber og udarbejde ansøgning. Ansøgningerne forventes herefter behandlet på Vækstforums møde den 20. maj Vækstforum har tidligere anbefalet, at der afsættes 6-8 måneder til ansøgningsprocessen. Men i dette tilfælde ville ansøgningsprocessen blive meget lang på grund af sommerferien. Vækstforum ville i så fald først kunne behandle ansøgningerne på mødet planlagt afholdt den 23. september Sekretariatet vurderer umiddelbart, at ansøgningsprocessen så bliver for lang. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at en del af de erhvervudviklingsmidler, som afsættes i 2015, kan anvendes til regional medfinansiering af projekter, som bidrager til grøn omstilling. KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Grøn omstilling via strukturfondsprojekter Side 12 af 28

13 6. BESLUTNINGSSAG - MEDFINANSIERING AF VÆKSTPROGRAM FOR SMÅ OG MELLEMSTORE PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE På Vækstforums møde den 15. august 2014 drøftedes regional medfinansiering af Erhvervs- og vækstministeriets Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder. Beslutningen blev udskudt til mødet 29. september med henblik på, at sekretariatet skulle gå i dialog med ministeriet om konkretisering af Vækstprogrammet og forventede effekter for hovedstadsregionen. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum indstiller til Regionsrådet at medfinansiere Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder med i alt 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING I Vækstpartnerskabsaftalen for 2013 aftalte Vækstforum Hovedstaden med regeringen at etablere et treårigt nationalt vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder. De øvrige vækstfora har indstillet at medfinansiere programmet. Vækstforum Hovedstaden efterlyste på sit møde den 15. august en konkretisering af følgende: Er der potentiale for en indsats over for produktionsvirksomheder i hovedstadsregionen? Hvordan omsættes aktiviteterne til vækst? Hvordan harmonerer programmet med den eksisterende erhvervsservice? Ministeriet har i vedlagte bilag redegjort for Vækstforums spørgsmål. Svarerne vurderes og perspektiveres nedenfor. Produktionsvirksomheder i hovedstadsregionen Set i forhold til branchestrukturen i landet som helhed har hovedstadsregionen en lille industrisektor. Der er imidlertid store forskelle internt i hovedstadsregionen. Nordsjælland skiller sig ud fra København ved at ligne resten af landet, hvad angår fordelingen mellem service- og industrijobs. I 2013 var der næsten personer beskæftiget i industrien i Region Hovedstaden. Der er ca produktionsvirksomheder i regionen med mindst 5 ansatte. Der vurderes på den baggrund at være et tilstrækkeligt underlag af produktionsvirksomheder i Region Hovedstaden til, at programmet har en regional berettigelse. Vækstprogrammets indhold og effekt Vækstprogrammet skal tilbyde små og mellemstore produktionsvirksomheder uvildig specialiseret rådgivning med henblik på at realisere virksomhedernes vækstpotentiale. Rådgivningens fokus defineres i dialog mellem konsulenter og virksomhedens ledelse og kan fx være inden for automatisering, digitalisering, ressourceeffektivisering, ledelse, IPR og standardisering. Flere analyser viser, at uvildig rådgivning kan være vejen til at styrke væksten og jobskabelsen i små og mellemstore virksomheder. Fx har analyser fra CBS vist, at produktiviteten i fremstillingssektoren i Danmark kan øges med gennemsnitlig 15 pct., hvis de forskellige brancher automatiserer som i de mest automatiserede lande, der sammenlignes med. Samtidig viser Irisgroups evaluering af Væksthusene, at de mangler specialiserede tilbud til virksomheder med et højt vækstpotentiale, der ofte har komplekse udfordringer, som det er mere udfordrende at adressere. Det overordnede mål for programmet er at øge antallet af vækstvirksomheder. Det er op til de operatører Side 13 af 28

14 som byder på opgaven, at opstille forventede effekter for vækstprogrammet. Det fremgår af ministeriets redegørelse, at det ikke på forhånd kan fastlægges hvor mange virksomheder i hovedstadsregionen, der vil deltage virksomheder skal tilbydes et væksttjek, hvor vækstpotentialet kortlægges, og 500 tilbydes et vækstløft, hvor virksomheden får støtte til køb af rådgivning. Da det vil være frivilligt for virksomhederne at deltage, kan det ikke vides på forhånd, hvem der vil tage imod et væksttjek, og som efterfølgende tilbydes et vækstløft. Sammenhæng med det regionale erhvervsfremmesystem Det fremgår af ministeriets redegørelse, at vækstprogrammet skal tilpasses regionalt i forhold til indsatser, der allerede gennemføres eller planlægges i forhold til små og mellemstore produktionsvirksomheder. Endvidere skal der sikres koordination mellem vækstprogrammet og den specialiserede erhvervsservice i de regionale væksthuse. Det skal bl.a. sikres ved, at de operatører, som byder på opgaven, skal beskrive, hvordan Vækstprogrammet sikrer, at virksomhederne som led i væksttjekket vil blive anvist relevante regionale eller nationale virksomhedsprogrammer. Vækstforum sekretariatets vurdering Erhvervs- og vækstministeriet har valgt at udforme programmet som et udbud, hvor det er op til tilbudsgiver at opstille effektmål og sikre koordinering med igangværende indsatser. Det betyder, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at beskrive programmet mere konkret og vurdere, hvad hovedstadsregionen får ud af det. Region Hovedstaden får en plads i følgegruppen, som høres om de indkomne ansøgninger og følger vækstprogrammets gennemførelse. Vækstforum sekretariatet vil arbejde for at følge op på Vækstforums kommentarer i følgegruppen. På baggrund af ministeriets redegørelse vurderer Vækstforumsekretariatet, at der vil være et tilstrækkeligt underlag af produktionsvirksomheder samt et potentiale for, at specialiseret rådgivning kan bidrage til at skabe øget omsætning og flere jobs i hovedstadsregionen. Sekretariatet anbefaler på den baggrund, at Vækstforum indstiller programmet til medfinansiering i Regionsrådet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler anvendes til medfinansiering af programmet. KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Notat til VF Hovedstaden vedr Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder Side 14 af 28

15 7. BESLUTNINGSSAG - VÆKSTPARTNERSKABSAFTALE OG VÆKSTFORUMFORMANDSSKABETS FORHANDLINGSMANDAT BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Hvert år indgår de regionale vækstfora vækstpartnerskabsaftaler med regeringen. Aftalerne skal bl.a. sikre, at nationale og regionale vækstsatsninger sammentænkes og koordineres. Der lægges op til, at Vækstforum godkender, at input tager afsæt i en prioritering af konkrete initiativer under ReVUS og Copenhagen-samarbejdet, som man ønsker at samarbejde med regeringen om i vækstpartnerskabsaftalen. Vækstpartnerskabsaftalen skal afspejle Hovedstadsregionens centrale rolle som vækstmotor for hele Danmark og tænkes ind i regeringens hovedstadsstrategi, fx ved at branding af 'Copenhagen' bliver centralt. Sigmund Lubanski, kontorchef i Erhvervs- og Vækstministeriet, er inviteret til at præsentere regeringens foreløbige udspil til Vækstpartnerskabsaftale 2014 samt proces herfor. Præsentationen skal kvalificere Vækstforums drøftelse af input til formandsskabets forberedelse af forhandlinger af vækstpartnerskabsaftale med regeringen. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum godkender ramme for input til formandsskabets forhandling med regeringen, jf bilag til sagen POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Vækstforum Hovedstaden blev på mødet 15. august orienteret om planlagt proces for indgåelse af partnerskabsaftaler Ifølge denne plan skal Vækstforum Hovedstaden på dagens møde drøfte regeringens forhandlingsudspil og afgive mandat til formandsskabet, som planmæssigt skal forhandle med regeringen i november. Siden Vækstforum Hovedstadens møde den 15. august har sekretariatet udarbejdet vedhæftede udkast til ramme for formandsskabets udformning af forhandlingsgrundlag. Udkastet til ramme bygger på de foreløbige skitser af ReVUS og input fra Vækstforums arbejdsgruppe. Vækstforum bedes drøfte sagen som input til formandsskabets forhandlingsmandat. Udkast til proces for Vækstpartnerskabsforhandlinger 2014 Dato Politiske møder og aktiviteter 25. juni Vækstforumseminar med orientering om Vækstpartnerskabsaftale og proces herfor v. Sigmund Lubanski fra Erhvervs- og Vækstministeriet 15. august Vækstforummøde med orientering om ReVUS-spor og dermed første afsæt for etablering af forhandlingsmandat 1. september Regeringen forventes at udsende udspil (udskudt til uge 39) 29. september Vækstforummøde med drøftelse af regeringens udspil, evt. indkomne input og fastlæggelse af rammer for formandsskabsmandat (samt input til Hovedstadsstrategien) Oktober/ november/ Vækstforumformandsskabets forhandling og indgåelse af Vækstpartnerskabsaftale december 26. november Vækstforummøde med orientering om status på processen (endeligt formandsskabsmandat eller indgået aftale) ØKONOMISKE KONSEKVENSER Side 15 af 28

16 KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Administrativt notat som ramme for input til Vækstpartnerskabsaftale 2014 Side 16 af 28

17 8. BESLUTNINGSSAG - SAMARBEJDSAFTALE MED BESKÆFTIGELSESRÅDET FOR ØSTDANMARK BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Dette forslag til samarbejdsaftale mellem Vækstforum Hovedstaden og Det Regionale Beskæftigelsesråd ligger i forlængelse af vækstpartnerskabsaftalen i 2013 mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden. Formålet med samarbejdsaftalen er at styrke samarbejdet mellem Vækstforum og Beskæftigelsesrådet om udviklingen af relevante projekter, således at opkvalificering og beskæftigelsespolitiske overvejelser i den tidlige udviklingsfase indarbejdes i relevante erhvervsudviklingsprojekter. Herunder ønsker Vækstforum og Beskæftigelsesrådet at styrke sammenhængen mellem den arbejdsmarkeds-, erhvervs- og uddannelsespolitiske indsats. Aftalen slutter op om at samle og styrke den funktionelle region i Copenhagen-samarbejdet. Aftalen danner grundlag for et forpligtende samarbejde på politisk- og sekretariatsniveau med henblik på at sikre størst mulig sammenhæng og målrettet anvendelse af de samlede ressourcer til gavn for øget vækst og beskæftigelse i Region Hovedstaden. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum bemyndiger formanden for Vækstforum og direktøren for Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden til at underskrive samarbejdsaftalen med Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Regeringen og Vækstforum Hovedstaden indgik i 2013 en aftale om et regionalt vækstpartnerskab. De to parter vil med aftalen særligt sætte fokus på initiativer, der følger op på evalueringen af kommunalreformen og arbejdet i vækstteams mv. Parterne er på den baggrund enige om en række initiativer inden for de tre indsatsområder: 1. Fælles opfølgning på regeringens vækstplaner mv. 2. Styrket sammenhæng mellem erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen 3. Styrket regional resultatopfølgning, arbejdsdeling og koordination. Samarbejdsaftalen mellem Vækstforum Hovedstaden og Det Regionale Beskæftigelsesråd, jf. bilag 1, sigter mod, at sekretariaterne for Vækstforum og Beskæftigelsesrådet i større omfang samarbejder og er i dialog om udviklingen af relevante projekter, således at opkvalificeringen og beskæftigelsespolitiske overvejelser i den tidlige udviklingsfase indtænkes i relevante regionale erhvervsfremmeprojekter. Det er således indsatsområde 2 ovenfor, som er i centrum for aftalen. Samarbejdsaftalen Samarbejdet tager afsæt i de mål og prioriteringer, som forventes at komme til at stå centralt i Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens Regionale Vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og Det regionale Beskæftigelsesråds Kontrakt med Beskæftigelsesministeren. Samarbejdet tilrettelægges med henblik på at sikre fælles retning og fremdrift i forhold til de mål og indsatsområder, som prioriteres i parternes respektive strategier. ReVUS skal bidrage til at nå regionens politiske målsætninger om at fremme ekspansive videnmiljøer og en grøn og innovativ metropol. Som fælles politiske mål og fokusområder i samarbejdsaftalen står hospitalsbyggerierne og øvrige store infrastrukturprojekter i Region Hovedstaden, Copenhagen-samarbejdet samt en fælles regional ungeplan i Østdanmark. Side 17 af 28

18 Det indgår i samarbejdsaftalen, at formandskabet for det Regionale Beskæftigelsesråd og formandsskabet for Vækstforum Hovedstaden mødes én gang om året. På det årlige møde informeres om hovedlinjerne (mål, strategier og indsats) indenfor de respektive politikområder for det kommende år. På det grundlag drøftes forslag til fælles prioriteringer og mulige fælles indsatsområder for det konkrete samarbejde, som kan indgå i aftaleparternes videre politiske planlægningsproces. Med indgåelse af Samarbejdsaftalen mellem Vækstforum og Beskæftigelsesrådet styrkes det løbende samarbejde på sekretariatsniveau om udviklingen af relevante projekter, således at opkvalificeringen og beskæftigelsespolitiske overvejelser i den tidlige udviklingsfase indtænkes i relevante regionale erhvervsudviklingsprojekter. Og som noget nyt vil Beskæftigelsesregionen på sekretariatsniveau deltage i den af Vækstforum nedsatte rådgivningsgruppe vedrørende EU strukturfondsprojekter og øvrige erhvervsudviklingsprojekter. Aftalen træder i kraft ved underskrivelsen. Såfremt forholdene for samarbejde ikke ændrer sig væsentligt, forventes det, at aftalen revideres første gang ved udgangen af ØKONOMISKE KONSEKVENSER KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Udkast til samarbejdsaftale mellem Vækstforum og Regionalt Beskæftigelsesråd Vækstpartnerskabsaftale 2013 mellem Vækstforum Hovedstaden og regeringen Side 18 af 28

19 9. BESLUTNINGSSAG - KOMMISSORIUM FOR VÆKSTFORUM HOVEDSTADENS FORMANDSKAB BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE På Vækstforum Hovedstadens møde den 25. juni 2014 blev medlemmer til Vækstforums formandskab udpeget. Vækstforum opfordrede samtidig formandskabet til at drøfte en løsning i forhold til at inddrage arbejdstagersiden i formandsskabets arbejde og præsentere denne på et kommende møde. Der er derfor udarbejdet et forslag til kommissorium for formandsskabet. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum godkender at forretningsordenen ændres, således at det fremgår, at arbejdstagersiden/lønmodtagerorganisationerne får en plads i formandsskabet godkender forslag til kommissorium for formandsskabet, hvor arbejdstager-siden får en plads som fuldgyldigt medlem godkender at Christian Grønnemark, formand, HK Hovedstaden - LO indgår i Vækstforums formandsskab POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Ifølge Vækstforums gældende forretningsorden 2, stk. 3 udpeger Vækstforum et formandskab bestående af medlemmer fra Vækstforum Hovedstaden, hhv. formanden, to repræsentanter fra erhvervsorganisationerne, en fra viden- og uddannelsesinstitutionerne, en fra kommunerne og en fra Regionsrådet. Overordnet er det formandsskabets opgave at bistå formanden med forberedelse og opfølgning på møderne i Vækstforum. Formandsskabet har på sit møde 18. september drøftet roller og opgaver for formandsskabet og sekretariatet har på den baggrund udarbejdet bilagte forslag til kommissorium for formandsskabet, hvor arbejdstager-siden får en plads, og hvor formandsskabet rolle og opgaver er nærmere specificeret, jf. bilag. ØKONOMISKE KONSEKVENSER KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Udkast Kommissorium for Vækstforums formandsskab 29. september 2014 Side 19 af 28

20 10. BESLUTNINGSSAG - MØDEPLAN 2015 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vækstforums skal fastlægge møder for INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum fastlægger mødedatoer for 2015 POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Vækstforumsekretariatet lægger op til 4 årlige møder i Vækstforum. Møder skal koordineres med, at Vækstforum indstiller ansøgninger til regional medfinansiering, som efterfølgende behandles i de relevante regionale politiske udvalg. På den baggrund foreslår vækstforumsekretariatet følgende fire konkrete mødetidspunkter, som Vækstforums medlemmer bedes kommentere på med henblik på endelig fastlæggelse af mødeplan for Såfremt der er datoer, der passer meget dårligt, kan sekretariatet komme med nye forslag til godkendelse med referatet. DATOFORSLAG Vækstforum mødedatoforslag 9. marts 2015 kl. 20. maj 2015 kl. 23. september november 2015 ØKONOMISKE KONSEKVENSER KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING JOURNALNUMMER Side 20 af 28

21 11. BESLUTNINGSSAG - INDSTILLING AF MEDLEM OG SUPPLEANT TIL STYRINGSUDVALGET FOR DELPROGRAM ØRESUND BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Erhvervsstyrelsen anmoder i mail af 25. juli 2014 Region Hovedstaden om at udpege et medlem og en suppleant fra Vækstforum Hovedstaden til styringsudvalget for delprogram Øresund, som er et af EU s grænseoverskridende programmer medfinansieret af EU Regionalfond. Regionsrådet har bemyndiget regionsrådsformanden til at modtage indstillinger og foretage udpegningen. Med henvisning til Ligestillingsloven anmoder styrelsen om, at Vækstforum indstiller både en kvinde og en mand til henholdsvis posten som medlem og som suppleant af styringsudvalget. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum bemyndiger direktøren for Center for Regional Udvikling til at modtage navne til medlem og suppleant til styringsudvalget for delprogram Øresund POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Det grænseoverskridende program for Øresund-Kattegat-Skagerrak medfinansieres af den europæiske regionalfond med i alt ca. 135 mio. euro i perioden Programmet er organiseret med et delprogram for Øresundsregionen og et delprogram for Kattegat-Skagerrak. Der er også mulighed for at finansiere projekter med deltagere fra de to delprogramområder. Et udkast til program er blevet sendt til Kommissionen med henblik på godkendelse Styringsudvalget skal udvælge de projekter, der skal meddeles støtte under delprogrammet. Afgørelser i udvalget træffes ved konsensus. Det første møde i styringsudvalget for Øresund ventes afholdt primo Efter 30 i bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling mv. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond udpeges de danske medlemmer af styringsudvalg af regionerne, som er omfattet af programmet. På den baggrund anmodes Vækstforums medlemmer om at indstille ét medlem til styringsudvalget og én suppleant senest 15. oktober. I følge ligestillingslovens 9 skal der indstilles både en mand og en kvinde til henholdsvis styringsudvalget og pladsen som suppleant. ØKONOMISKE KONSEKVENSER KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING JOURNALNUMMER Side 21 af 28

22 12. ORIENTERINGSSAG - ØKONOMIOVERBLIK BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vækstforum udbad sig på mødet den 15. august 2014 en oversigt over følgende: 1. Oversigt over erhvervsudviklingsmidler, som er til rådighed i Projekter finansieret af strukturfondsmidler i perioden , herunder også hvem der var ansøger 3. Oversigt over strukturfondsmidler til rådighed i perioden samt forventet forbrugsprofil INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum tager orienteringen til efterretning POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Erhvervsudviklingsmidler i 2015 Der er i 2015 disponeret midler til WoCo på 42 mio. kr. evt. minus tilbagebetalingen i forbindelse med ekstra bevillingen til ESC og CopCap på 26, 5 mio. kr. For perioden er endvidere afsat 2 mio. kr. årligt til flyudviklingsprojektet Global Connected. Endelig er der i 2015 afsat 6,5 mio. kr. til projektet Kompetenceløft til alle samt 4 mio. kr. til drift af Vækstforum. Der er i budgetaftalen for 2015 afsat ca. 150 mio. kr. til det regionale udviklingsområde. Disse midler er blevet prioriteret mellem hovedområderne: kollektiv trafik, erhvervsudvikling, miljø og øvrig regional udvikling. Til de områder, som Vækstforum har indstillingsret til, er der afsat en pulje på 50 mio. kr. til erhvervsudvikling/medfinansiering af strukturfonde samt en mindre pulje på 3,4 mio. kr. til smv er. Forbrug i strukturfondsperioden Vedlagt er 2 bilag (Økonomioversigt Socialfond, juli 2014 og Økonomioversigt, Regionalfond, juli 2014), som er justeret efter Vækstforums møde den 25. juni Her blev det besluttet at bytte midler med Region Syd (1,2 mio. kr.) samt give 3 tillægsbevillinger til igangværende projekter. Det betyder, at der er meget få ikke disponerede midler tilbage af dem, som EU har stillet til rådighed for regionen, jf. status i følgende tabel. Ikke disponerede midler pr. juli 2014 i kr. EU Regionalfond 0 EU Socialfond, prioritet (flere job) EU Socialfond, prioritet 2 0 (bedre job) Hvis der kommer yderligere tilbageløb af midler vedr perioden har vækstforumsekretariatet fået bemyndigelse til at give yderligere tillægsbevillinger til igangværende projekter. Strukturfondsperioden midler til rådighed samt forventet forbrugsprofil Perioden er under opstart, og der er endnu ikke disponeret nogen midler. Regionen har rådighed over 342 mio. kr. i perioden Midlerne er fordelt med 167 mio. kr. til Regionalfonden og 175 mio. kr. til Socialfonden. I tabellen nedenfor fremgår det, hvor mange midler, der er afsat til de forskellige indsatsområder under de to fonde. Der udløses 20 mio. kr. ekstra, såfremt en række resultatmål nås ved udgangen af Side 22 af 28

23 Den Europæiske Regionalfond Den Europæiske Socialfond Samlet beløb i periode i mio. kr. I parentes beløb som gennemsnit pr. år Samlet beløb i mio. kr. I parentes beløb som gennemsnit pr. år. Styrket innovation i SMV er 76 (11) Iværksætteri og jobskabelse 68 (10) Forbedre konkurrenceevne hos SMV er Energi- og ressourceeffektive SMV er ALT 61 (9) 30 (4) Inklusion via uddannelse og Beskæftigelse Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse 37 (5) 70 (10) 167 (24) I ALT 175 (25) Strukturfonde er et af regionens driftsmål. På vækstforum den 25. juni var en sag om disponering og forbrug af strukturfondsmidler. De tal sekretariatet har meldt ind som driftsmål fremgår af disponeringsprofilen. Disponeringsprofil Disponeringsprofilen skal sikre, at rammen på de 342 mio. kr. er disponeret ved udgangen af Såfremt en række specifikke mål på hver af de seks prioriteter er nået 2018, får regionen råderet over yderligere 20 mio. kr. Målet øges herefter til 106 procent, som skal være nået ved udgangen af Årets disponering Akkumuleret 25 disponering Disponerings 7 % grad % 25 % 45 % 65 % 85 % 100 % 106 % Forbrugsprofil Forbrugsprofilen skal sikre, at alle de midler, som er til rådighed, er forbrugt ved udgangen af Inklusive resultatreserve på 20 mio. kr. skal der i 2023 været udbetalt 362 mio. kr. til projekterne Årets forbrug Akkumuleret 0 forbrug Forbrugsgrad 0 % ØKONOMISKE KONSEKVENSER KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Økonomioversigt regionalfond, fra juli Økonomioversigt socialfond, fra juli 2014 Side 23 af 28

24 13. ORIENTERINGSSAG - EVALUERING OG EFFEKTMÅLING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Styrkelse af evaluering og effektmåling på Vækstforums projekter. På Vækstforum Hovedstadens møde den 25. juni 2014 var der ønske om løbende at få forelagt evalueringer af Vækstforums projekter og deres effekter. Det tidligere Vækstforum var også meget interesseret i, at de strategiske drøftelser og muligheder for at foretage kvalificerede prioriteringer i Vækstforum blev understøttet af en styrket evaluerings- og effektvurderings-indsats. Det blev derfor besluttet at udarbejde forslag til rammer og værktøjer for effektmåling med inspiration fra Region Syddanmark. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum giver sekretariatet mandat til at indgå aftale med Erhvervsstyrelsen og de øvrige regioner om fælles udbud vedrørende ekstern midtvejsevaluering af strukturfondsprojekter inden for tematiske områder halvårligt forelægges en projektoversigt med kort status på de enkelte projekter samt evalueringer af projekter afsluttet inden for den seneste halvårlige periode POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Løbende halvårlig evaluering af projektindsatsen Grundlaget for løbende halvårlig evaluering af Vækstforums projekter har været strukturfondsprojekternes afrapportering til Erhvervsstyrelsen og dialog med projekterne om fremdriften. For projekter udelukkende finansieret af erhvervsudviklingsmidler har grundlaget været økonomisk afrapportering og dialog med projekterne. Udover den halvårlige afrapportering har projekterne gennemført slut- og i mange tilfælde også midtvejsevalueringer. Ved større projekter er midtvejsevalueringerne foretaget af eksterne konsulenter. Fremadrettet vil både den halvårlige affrapportering, midtvejs- og slutevalueringerne løbende blive forelagt Vækstforum (hvert halve år). Det vil styrke Vækstforums muligheder for at vurdere og sammenligne effekter. Vækstforum fik sidst forelagt en oversigt med status på de enkelte projekter i december Vækstforum vil på mødet i november 2014 få en opdateret oversigt baseret på de nyeste tal, som Erhvervsstyrelsen opdaterede i september Erhvervsstyrelsen har i den ny strukturfondsperiode fra september 2014 udvidet deres halvårlige afrapporteringsskema med øget fokus på projekternes indholdsmæssige fremdrift og på sammenhængen mellem de udførte aktiviteter og projektets resultatmål. Dette vil ligeledes indebære en styrkelse af den halvårlige afrapportering og mulighed for vurdering af effekt. Fremadrettet vil affrapportering af projekter udelukkende finansieret af erhvervsudviklingsmidlerne bygge på samme model som Erhvervsstyrelsens udvidede afrapporteringsskema. Styrket effektmåling - sekretariatets mandat Erhvervsstyrelsen har siden 2013 i samarbejde med Danmarks Statistik gennemført effektmåling af projekterne ½ - 5 år efter projekternes afslutning baseret på projektdeltagernes CVR eller CPR numre. De første resultater af sådan effektmåling blev forelagt det tidligere Vækstforum på december mødet Disse effektmålinger forelægges ligeledes løbende Vækstforum. Sekretariatet er blevet bedt om at se på praksis for effektmåling i Region Syddanmark som grundlag for en styrket effektmåling også inden for projektperioden. Udover løbende halvårlig opdatering af projektoversigter har Region Syddanmark hyret Cowi til at foretage knap 100 midtvejs- og slutevalueringer i regionen. En midtvejsevaluering har kostet ca kr., mens en slutevaluering har kostet ca kr. Side 24 af 28

25 Ved læsning af udvalgte rapporteksempler vurderes det, at disse eksterne midtvejsevalueringer kan indebære en væsentlig supplerende effektvurdering inden for projektperioden samt give mulighed for justeringer af virkemidler og mål for resten af projektperioden. Sekretariatet har i lighed med de andre regioner hen over sommeren haft dialog med Erhvervsstyrelsen om muligheden af i fællesskab at gennemføre sådanne eksterne midtvejsevalueringer af strukturfondsprojekter på tværs af regionerne inden for tematiske områder. Sekretariatet ser positivt på at indgå aftale med Erhvervsstyrelsen og de øvrige regioner om fælles udbud vedrørende ekstern midtvejsevaluering af strukturfondsprojekter inden for tematiske områder. Vi befinder os i slutningen af nuværende/starten af kommende strukturfondsperiode. Derfor vil effektvurdering baseret på ekstern midtvejsevaluering af nye projekter først kunne fremlægges for Vækstforum i maj ØKONOMISKE KONSEKVENSER KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING JOURNALNUMMER Side 25 af 28

26 14. FORMANDSMEDDELELSER PROGRAMGODKENDELSER FOR STRUKTURFONDENE (SOCIALFONDEN OG REGIONALFONDEN) EU-Kommissionen har den 6. august 2014 godkendt de danske programmer for Regionalfonden og Socialfonden i Danmark blev det første land i EU, som fik godkendt programmerne. Der er hermed officielt åbnet for ansøgninger til programmerne. Den første ansøgningsfrist i Region Hovedstaden er den 19. september Vækstforum kan i perioden medfinansiere projekter med i alt 342 mio. kr., fordelt med 167 mio. kr. fra Regionalfonden og 175 mio. kr. fra Socialfonden. MEDLEMMER ER INDSTILLET TIL UDVALG OM BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING Erhvervsstyrelsen har bedt de fem regioner indstille tre medlemmer og tre suppleanter til Udvalget for bæredygtig byudvikling. Udvalget skal behandle ansøgninger fra kommunerne vedr. en særlig indsats for at fremme bæredygtig grøn byudvikling i byer med mere end indbyggere. Der er afsat 74 mio. kr. til denne indsats. Regionerne har aftalt, at Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland indstiller medlemmer i forbindelse med udvalgets 1. ansøgningsrunde og agerer som suppleanter i forbindelse med 2. ansøgningsrunde. Region Nordjylland og Region Hovedstaden indstiller suppleanter til 1. ansøgningsrunde og agerer som medlemmer i forbindelse med 2. ansøgningsrunde. Fra Region Hovedstaden indstilles enhedschef for Klima og Ressourcer Pia Nielsen som medlem. Og enhedschef for Vækst og Kompetencer Carsten Krabbe indstilles som suppleant. Side 26 af 28

27 15. BORDET RUNDT Medlemmerne har her mulighed for kort at orientere hinanden om fx deres organisationers satsninger, analyser eller events med relevans for Vækstforum Hovedstaden. Side 27 af 28

28 16. EVENTUELT EVENTUELT Side 28 af 28

29 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Vækstforums arbejde i Copenhagen-samarbejdet Bilag 1 - Side -1 af 4 Dato 11. november 2013 Fokuseret Vækstdagsorden Samlet står vi stærkere. Danmark oplever i disse år udfordringer med at skabe vækst og arbejdspladser. Sammenholdes udviklingen i Danmarks internationale metropol Copenhagen - med andre konkurrerende metropoler som Stockholm, Amsterdam og Hamborg er væksten væsentligt lavere. Regionerne og kommunerne i Sydskandinaviens internationale metropol er gået sammen om at skabe en Fokuseret Vækstdagsorden. Vi ønsker vækst, fordi vi vil skabe arbejdspladser og dermed have råd til velfærd, service, uddannelser etc. for borgere i hele Copenhagen. Grundtanken er, at vi sammen står stærkere end hver for sig. Og sammen kan vi stå stærkere i den globale konkurrence. Fokuseret Vækstdagsorden er en samlende dagsorden. Den skal sikre en fælles udvikling, der bygger på opbakning, ejerskab og engagement i hele det østlige Danmark og Skåne. De forskellige styrker der er i hele metropolen, skal bruges, anerkendes og bringes sammen. Den bygger på, at alle parter anerkender den indbyrdes afhængighed og af en fælles anerkendelse af et behov for at samle vores ressourcer og satsninger. Visionen er: I 2020 har Fokuseret Vækstdagsorden skabt et internationalt knudepunkt for investeringer og viden, og øget den økonomiske vækst og beskæftigelse, så regionen er mindst på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Samlet står vi stærkere. Det er nødvendigt med et stærkt og sammentømret ejerskab, når der skal arbejdes for at udvikle en stærk og international metropol, som har de rette rammer. Vi har fælles muligheder. Med den Fokuserede Vækstdagsorden bygger vi videre og ovenpå solide samarbejder og indsatser gennem flere år. Sundhed Vores bio-sundhedsklynge Medicon Valley har international konkurrencekraft via samarbejdet mellem hospitaler, forskning og lægemiddel- og medicotekniske virksomheder, understøttet af hospitalssamarbejds- og sundhedsaftaler mellem regionerne og kommunerne. Regionernes planer for nye sygehuse, sundhedsinnovation og kommunernes satsninger på velfærdsteknologi skaber en bane for nye innovative løsninger på vores samfundsudfordringer sammen med erhvervslivet. KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D

30 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Vækstforums arbejde i Copenhagen-samarbejdet Bilag 1 - Side -2 af 4 Vi er fælles om at skabe rammerne og udvikle landets ypperste hospitaler, hvor vi Ikke mindst med Rigshospitalet (og indsatsen for et partikelterapianlæg) sikrer forskningsfaciliteter i verdensklasse. Dato 11. november 2013 Vi vil fortsat stå sammen om at skabe forskningsmæssige fyrtårne blandt vores universiteter.. Og med det kommende ESS-European Spallation Source i Lund og København får vores metropol et unikt grundforskningsanlæg, som skal udvikles til en ny international styrkeposition inden for materialevidenskab. Klima, miljø og energi Klima, miljø og energi er en del af den fælles dagsorden, der har tegnet sig hos både kommuner og regioner de senere år. Succesen i bl.a. klyngefællesskabet Copenhagen Cleantech Cluster skal vi bygge videre på: Vi skal være frontløbere i klima- og miljøinitiativer. Vi skal, med udgangspunkt i vore fælles værdier om en grønnere transport, bedre håndtering af vand, renere energifremstilling gå forrest: Sætte klare mål, og sørge for konkret eksekvering og opfølgning. Infrastruktur og turisme Vi har i turismen en kilde til væsentlig indtjening og mange arbejdspladser. Vores fremskridt indenfor sundheds- og miljøområdet tiltrækker i stigende grad store kongresser, begivenheder og attraktive fagturister. Og vi har stærke og mange forskellige tilbud inden for storby-, kyst- og kulturturisme. Også her vil vi samle kræfterne om fælles initiativer og bygge videre på vores successer og styrkepositioner. Det fælles arbejde skal videreudvikle vores historisk stærke nordeuropæ iske trafikknudepunkt. Øresundsforbindelsen var et vigtigt skridt i den rigtige retning. Og vi arbejder nu sammen om at styrke metropolens internationale lufthavn Copenhagen Airport og rutenettet gennem Copenhagen Connected. Vi er godt på vej med bl.a. Femernforbindelsen, men vi skal også integreres i det europæiske transportnetværk med bl.a. højhastighedstog. Endelig bliver vi nødt til løse de store trængselsbarrierer for arbejdspendling på tværs af vores metropol. Vi kan kun nå vores fælles mål om tiltrækning af internationale investeringer og talenter, jobskabende vækst og udvikling, hvis det er nemt for os og resten af verden at komme til og fra samt rundt i hele metropolen. Det vil vi gøre International gennemslagskraft får vi kun ved at agere samlet. Og vi gør det under et fælles internationalt brand: Copenhagen. Regionerne og kommunerne har taget initiativet, men ønsker at invitere alle interesserede parter ind i arbejdet med Fokuseret Vækstdagsorden; erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, de regionale vækstfora og staten. Dagsordenen er startet i det østlige Danmark - men samarbejdet skal videreudvikles i samspil med Region Skåne og kommunerne i Skåne.. KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D

31 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Vækstforums arbejde i Copenhagen-samarbejdet Bilag 1 - Side -3 af 4 Med Fokuseret Vækstdagsordens fælles vision og ståsted er grunden lagt for fornyet synergi og handlekraft, der skal føre til fælles jobskabende vækstindsatser. Dato 11. november 2013 Seks konkrete tiltag indleder arbejdet med at sætte handling bag ordene: Fælles brand Fælles charter om det Nordeuropæiske knudepunkt Fælles besøgstjeneste/modtagerapparat Fælles Investorportal/digitalt erhvervskort Fælles kompetenceløft inden for turisme- og serviceerhvervene Fælles fødevaresatsning KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D

32 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Vækstforums arbejde i Copenhagen-samarbejdet Bilag 1 - Side -4 af 4 Dato 11. november 2013 I 2020 har Fokuseret Vækstdagsorden skabt et internationalt knudepunkt for investeringer og viden, og øget den økonomiske vækst og beskæftigelse, så regionen er mindst på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa EVNER Helhedstænkning Samarbejde og videndeling Fokus og handlekraft Fremsyn og forandringsvilje Globalt udsyn RESSOURCER Solidt økonomisk grundlag Realisérbare initiativer Eksisterende fælles indsatser KOMPETENCER VISION VÆRDIER Dagsordenens parter påtager sig ansvaret for at gøre sig umage med at gøre det nødvendige i en unik, åben og nærværende samarbejdsånd OMDØMME Dagsordenen betragtes internationalt som et forbillede på et nytænkende, handlekraftigt og modigt foregangsinitiativ, som man er stolt over at være en del af MISSION Den nye dagsorden skaber synergi og handlekraft ved at forene alle kræfter om at skabe vækst under ét fælles internationalt brand KKR HOVEDSTADEN KKR S J Æ L L AN D 28

33 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Vækstforums arbejde i Copenhagen-samarbejdet Bilag 2 - Side -1 af 1 MANGE KOKKE Talent/Arb.kraft Innovation Iværksætteri Infrastruktur Øresundskomiteen Projekt organisationer, fx Gate 21 Copenhagen Capacity 6+ Klynger og Klyngenetværk 7 Universiteter 7 GTSer Erhvervsorganisationerne Regionerne + Vækstfora Kommunerne Væksthusene Kommunernes Erhvervsservice Symbion, CAT, SCION DTU, mv. Connect Denmark Venture Cup Private aktører, fx Konsulenthuse og RegLab Øresundskomiteen Regionale erhvervscentre: Grøn Center, Visit Nordsjælland, Femern Belt Development, Øst-dansk turisme Investering og markedsføring Copenhagen Capacity Wonderful Copenhagen Staten (fx via vækstpartnerskaber, styrelser, innovationscentre, Invest in DK, Work in Denmark, VisitDK) 1

34 Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Diskussionsoplæg vedrørende ReVUS Bilag 1 - Side -1 af 14 Copenhagen hele Danmarks hovedstad Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen August 2014

35 Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Diskussionsoplæg vedrørende ReVUS Bilag 1 - Side -2 af 14 Copenhagen hele Danmarks hovedstad Hovedstaden har en særlig rolle i at skabe arbejdspladser og vækst i hele Danmark. Vi samler parterne om en fælles, fokuseret vækstdagsorden, der kan positionere Copenhagen i den globale storbykonkurrence. Vi driver væksten ved at sikre viden, attraktivitet og mobilitet i hele storbyregionen. Vi udmønter gennem stærke partnerskaber, der skaber grundlaget for konkrete initiativer, der skaber effekt. Hovedstaden forpligter 100 nye jobs i hovedstadsregionen skaber 20 jobs i resten af landet. 75 % af de nye jobs i Danmark igennem de sidste 10 år er skabt i hovedstadsregionen. 80 % af Danmarks højteknologiske virksomheder samt 70 % af den private forskning og udvikling findes i hovedstadsregionen. Virksomheder i hovedstadsregionen står for ca. 50 % af den danske eksport. 40 % af Danmarks BNP skabes i hovedstadsregionen. Hovedstadsregionen er hjemsted for 85 % af de udenlandske investeringer.

36 Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Diskussionsoplæg vedrørende ReVUS Bilag 1 - Side -3 af 14 Strategiens retning og overordnede mål Vision Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Tre vækstdrivere Grøn og innovativ metropol Stærk infrastruktur Ekspansive vidensmiljøer Effekt Fx vækst i produktivitet, antallet af jobs Fx CO2-reduktion Fx antal citationer, antal patenter Fx rejsetid, passagerer i kollektiv trafik

37 Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Diskussionsoplæg vedrørende ReVUS Bilag 1 - Side -4 af 14 Hvor står Copenhagen i dag? Udfordringer Lavere vækst end i tilsvarende storbyregioner (fx Stockholm/Hamborg) Manglende innovative og internationale kompetencer Tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret international arbejdskraft (forskere og talenter) Markedsmodning og eksportfremme Mangel på arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Omsætning af forskning til innovative løsninger Lav mobilitet Forurening af luft, jord og vand Muligheder Politisk vilje til fælles vækstinitiativer i Fokuseret Vækstdagsorden og regeringens vækstpartnerskaber En metropol med høj livskvalitet, sundt miljø og trygge rammer Potentialet i det offentliges rolle som vækstdriver (investering, innovation) Markante fælles satsninger hos centrale aktører, fx Copenhagen Science Region, European Spallation Source, CPH finance, CPH Spin-Out, nyt fælles EU-kontor Regionale operatører i Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity, Væksthus Hovedstadsregionen, Movia, Gate 21 m.fl.

38 Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Diskussionsoplæg vedrørende ReVUS Bilag 1 - Side -5 af 14 Fra ord til handling: Fokuseret vækstdagsorden Med den regionale vækst- og udviklingsstrategi sætter vi i fællesskab en fokuseret vækstdagsorden og virkeliggør vores vision om hovedstaden som grøn og innovativ metropol. Derfor inviterer vi vores centrale samarbejdspartnere ind i udviklingsarbejdet af strategien og de konkrete initiativer, der skal sikre, at ord bliver til handling. Vores 29 kommuner er helt afgørende partnere såvel som regionens erhvervsliv, interesseorganisationer, universiteter, øvrige uddannelsesinstitutioner og vores egne hospitaler. Vi er en stor offentlig organisation, som vil lade vores drift støtte væksten i det private. Vi har stærke politiske partnerskaber at bygge på med Fokuseret Vækstdagsorden, der er et samarbejde mellem de to regioner og 46 kommuner i Østdanmark, som understøtter vækst og skaber nye arbejdspladser. Sammen med parterne i Fokuseret Vækstdagsorden koordinerer vi vores erhvervsudviklingsstrategier under det samlende navn Copenhagen og udformer et fælles opslag i kommuneplanerne og den regionale vækst og udviklingsstrategi.

39 Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Diskussionsoplæg vedrørende ReVUS Bilag 1 - Side -6 af 14 Sammenhæng mellem temaer og virkemidler Vi når målene gennem centrale virkemidler Strategisk Rammer Sund vækst Grøn vækst Kreativ vækst Smart vækst Effektiv og bæredygtighed mobilitet Vækstiværksættere Innovation Offentligtprivat samarbejde Fremtidens arbejdskraft og internationalisering Opbygning af hvert tema: Mål / effekt Udfordringer Forslag til 2-årige indsatser Forslag til fremtidige indsatser Testfaciliteter Internationalisering Økosystem virkemidler til at realisere målene og opnå effekt Kapital Klynger Erhvervsfremme

40 Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Diskussionsoplæg vedrørende ReVUS Bilag 1 - Side -7 af 14 Strategiens opbygning Vision: Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Ekspansive vidensmiljøer Stærk infrastruktur Grøn og innovativ metropol Strategiske temaer Rammer for vækst Sund vækst Mål 1 (høj vækst) Mål 2 (livskvalitet) Grøn vækst Mål 1 (høj vækst) Mål 2 (livskvalitet) Kreativ vækst Mål 1 (høj vækst) Mål 2 (livskvalitet) Smart vækst Mål 1 (høj vækst) Mål 2 (livskvalitet) Effektiv og bæredygtig mobilitet Mål 1 (høj vækst) Mål 2 (livskvalitet) Kompetent arbejdskraft og internationalisering Mål 1 (høj vækst) Mål 2 (livskvalitet) Der udarbejdes mål på strategisk niveau, temaniveau samt initiativniveau.

41 Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Diskussionsoplæg vedrørende ReVUS Bilag 1 - Side -8 af 14 Sund vækst Mål Sundhedsfremme som vækstdriver og kompetent partner Styrket eksport og vækst af sundhedserhverv Tiltrækning af flere internationale investeringer i forskning / Spin Outs / kliniske forsøg mv. Det offentlige sundhedsvæsen som testfacilitator Effekter Flere innovative løsninger Øget sundhed Øget livskvalitet Øget borgertryghed Udfordringer Det offentlige sundhedsvæsen som testfacilitator Det offentlige sundhedsvæsen som global orienteret udvikler Det offentlige sundhedsvæsen som kompetent partner Bruttoliste med forslag til initiativer til udmøntning af temaet: KIC og Copenhagen Health Innovation School Copenhagen Healthtech Cluster, ESS og MAXIV Satsning på Medico, intelligent offentlig efterspørgsel Anvende big data til innovative løsninger og bedre brugerflade Skabe indgang for erhvervslivet til det offentlige sundhedsvæsen RH organisation være åben for dialog med virksomheder

42 Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Diskussionsoplæg vedrørende ReVUS Bilag 1 - Side -9 af 14 Grøn vækst Mål Hovedstadsregionen bliver et vækstcenter for viden, teknologi og produktion i bæredygtig europæisk bioøkonomi Øge efterspørgselsdreven løsninger Øge videngrundlaget (flere kandidater inden for natur, teknik og ingeniørvidenskab) Understøtte skalering af løsninger Effekter Der produceres mere for mindre Flere investeringer i grøn teknologi, innovation og virksomheder (grøn omstilling) Hurtigere markedsmodning Mere ren luft, rent vand og ren jord Udfordringer (underbygges med nøgletal) Nyt område for SMV er Mangel på videngrundlag på højt internationalt niveau Manglende kendskab til eksportmarkeder Bruttoliste med forslag til initiativer til udmøntning af temaet: CLEAN-satsning med afsæt i offentlig intelligent efterspørgsel inden for affald, energi, vand mv. Industriel symbiose med inspiration fra Kalundborg Én indgang til udvikling og afprøvning af nye teknologier til jordoprensning Fælles klimaplan (CO2 og klimatilpasning) Rent vand for alle i RH i 2025

43 Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Diskussionsoplæg vedrørende ReVUS Bilag 1 - Side -10 af 14 Kreativ vækst Mål Kvalitet og originalitet som eksportpotentiale Styrkelse af oplevelsesprodukter og regionens kreative image Tiltrække ny virksomheder inden for branchen Øge samspil mellem det kreative erhverv og andre brancher Effekter Producere produkter og services som kan eksporteres Styrket kreativt image Værdifulde oplevelsesprodukter i regionen Udfordringer (underbygges med nøgletal) Styrke og videreudvikle de kreative erhvervs tætte sammenhæng til borgernes hverdag Mangel på synliggørelse af hele fødekæden i det kreative erhverv Mangfoldighed i incitamenter Bruttoliste med forslag til initiativer til udmøntning af temaet: Nationalparker som turismedrivere Bæredygtig mode Klyngeorganisation Målrette erhvervsfremmesystemet mod de kreative erhverv

44 Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Diskussionsoplæg vedrørende ReVUS Bilag 1 - Side -11 af 14 Smart vækst Mål Samarbejdet omkring big data har skabt tydeligt målbare effekter. Potentialet for vækst er realiseret gennem offentligt-privat partnerskaber og innovative offentlige indkøb. Effekter Smart city-løsninger i udbredt i kommuner og understøttet af private virksomheder Offentlige data er omsat til kommercielle løsninger Regionens offentlige service er 99 % digitaliseret Regionens virksomheder har øget produktiviteten og konkurrenceevnen på baggrund af smarte løsninger 15 store teknologivirksomheder er tiltrukket på baggrund af en satsning på big data Udfordringer Tekniske løsninger skal kobles til samfundsforhold. En lang række serviceydelser og højteknologiprodukter skal udvikles for at sikre øget produktivitet hos virksomheder. Med udgangspunkt i videnbaseret innovation skal produktiviteten øges. Barriererne i udnyttelsen af big data står i vejen for at udnytte potentialer i mange aspekter i smart cities. Data skal kobles og udnyttes til at udvikle bæredygtige, intelligente løsninger på konkrete, fysiske udfordringer. Bruttoliste med forslag til initiativer til udmøntning af temaet: Smart City projekt for hele regionen samarbejde med vidensinstitutioner, den offentlige sektor og private virksomheder omkring udvikling af både nye løsninger og nye samarbejdsformer for smart teknologi. Facilitering af struktureret offentligt samarbejde omkring smart city-initiativer på tværs af kommunegrænser mhp. at sikre videndeling, kapacitetsopbygning og udvikling af bedste løsninger. En sammenhængende biobankstruktur i Region Hovedstaden / hele Danmark. Innovationsprojekter, som udnytter og anvender big data til at løse konkrete fysiske udfordringer, fx trængsel, og derved bidrager til miljøforbedringer. Digitalisering af offentlig service.

45 Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Diskussionsoplæg vedrørende ReVUS Bilag 1 - Side -12 af 14 Effektiv og bæredygtig mobilitet Mål Den kollektive trafik øger passagerantallet Den kollektive trafik sænker rejsetid Trængslen på vejene reduceres Adgang til verdens økonomi målt i BNP fra Københavns Lufthavn stiger fra 71 % til 80 % Effekter Transporttid internt i regionen falder Andel transport-km i miljøvenlig transport stiger Luftforureningen i regionen falder International tilgængelighed øges Udfordringer Mere end timer om dagen spildes ved, at bilister holder i kø. Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på 8,5 mia. kr. om året. X antal personer dør hvert år i regionen som følge af luftforurening. Biltrafikken står for hovedparten af trafikvæksten frem mod Bruttoliste med forslag til initiativer til udmøntning af temaet: Styrkelse af en sammenhængende og bæredygtig kollektiv trafik (letbaner, metro, S-tog, busser) og effektiv betjening af store interessepunkter, samt faciliteter til understøttelse heraf (fx parker og rejs faciliteter) Mobility management, der bidrager til en bedre afvikling af trafikken og reduktion af miljøbelastningen. Sammenhængende net af supercykelstier Videreudvikling af Copenhagen Connected Fælles koalition mellem parterne i regionen og alle de relevante aktører i forhold til staten

46 Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Diskussionsoplæg vedrørende ReVUS Bilag 1 - Side -13 af 14 Kompetent arbejdskraft og internationalisering Mål Samarbejde mellem uddannelser, erhvervsliv og den offentlige sektor sikrer større innovationskraft og flere internationale virksomheder i regionen Flere faglærte Flere talenter på alle uddannelsesniveauer Effekter Øget fokus på karriereperspektiv i uddannelsessystemet Flere faglærte unge og voksne Øget forskning og samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv og den offentlige sektor Udvikling af talenter på alle niveauer Udfordringer Der er ledige og ufaglærte unge i regionen. Erhvervsuddannelserne har problemer med både rekruttering og fastholdelse. Kun 14 % af unge vælger en erhvervsuddannelse, og der mangler praktikpladser for næsten alle erhverv. I 2024 forventes at mangle faglærte i regionen. Fremskrivninger viser, at der kommer til at mangle ingeniører og andre tekniske og naturvidenskabelige kandidater. Analyser peger på, at der i fremtiden vil mangle vækstkritiske kompetencer inden for internationalisering, innovation og iværksætteri. Produktivitetskommissionen anbefaler, at arbejdsstyrkens kompetencer opdateres løbende, hvilket kan bidrage til at knytte uddannelses- og vidensinstitutioner og erhvervsliv tættere sammen for at øge produktionen. Bruttoliste med forslag til initiativer til udmøntning af temaet: Ungeplan som afsæt for styrket samarbejde mellem kommuner, erhvervsskoler, VUC er mv. Styrket samspil mellem universiteter, erhvervsskoler og ungdomsuddannelser om uddannelser, vidensoverførsel og vejledning for at sikre glidende overgange og vidensoverførsel. Styrkelse af talentdagsordenen på alle niveauer Forbedring af uddannelsesdækning.

47 Punkt nr. 4 - Beslutningssag - Diskussionsoplæg vedrørende ReVUS Bilag 1 - Side -14 af 14 Tre arbejdsfaser Fase 1: Udarbejdelse og drøftelse af diskussionsoplæg (august-september 2014) Region Hovedstaden er i dialog med centrale samarbejdspartnere og det politiske niveau om strategiens indhold og konkrete initiativer, der skal udmønte strategien. Fase 2: Udarbejdelse og drøftelse af forslag til ReVUS (oktober-november 2014) På baggrund af dialogen færdiggøres et egentligt forslag til ReVUS med henblik på den formelle politiske proces og behandling i Danmarks Vækstråd i december Fase 3: Godkendelse og høring af endeligt forslag til ReVUS (december 2014-juni 2015) På baggrund af behandling i Danmarks Vækstråd og en offentlig høring udarbejdes den endelige ReVUS, som godkendes politisk i regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden, hvorefter udmøntning af strategien kan gå i gang.

48 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Tematiseret ansøgningsrunde for 'Grøn omstilling' Bilag 1 - Side -1 af 3 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Grøn omstilling via strukturfondsprojekter tematiseret ansøgningsrunde Grøn omstilling i strukturfondssammenhæng Vækstforum Hovedstaden råder i perioden over 342 mio. kr. via to af EU's strukturfonde; Regionalfonden og Socialfonden. Dato: 29. september 2014 Midlerne skal bidrage dels til at nå EU s overordnede mål 2020 om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Og dels skal midlerne bidrage til at nå målene i regionens erhvervs- udviklingsstrategi, som i 2015 bliver afløst af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Regionalfondsprogrammet Innovativ og bæredygtig vækst i virksomhederne retter sig primært mod små og mellemstore virksomheder (SMV er). Socialfondsprogrammet Vækst via uddannelse og iværksætteri retter sig især mod erhvervsuddannelser og højere uddannelser samt iværksætteri og inklusion. I en tematiseret ansøgningsrunde bliver projekterne inden for de forskellige områder tonet i en retning, så de bidrager til regionale mål om grøn omstilling og grøn vækst. Eksempler på mulige projekter med grøn omstilling EU Regionalfond - Styrket grøn innovation i SMV er. Et eksempel kan være et samarbejde mellem minimum 3 smv er og en videninstitution om udvikling af nye produkter/løsninger med en grøn profil. Projektet skal resultere i koncepter for nye produkter og løsninger, herunder både varer og tjenesteydelser. Der aftales supplerende projektindikatorer om den grønne effekt af de nye produkter; f.eks. formindsket CO2- udslip eller øget energi- og ressourceeffektivitet. Indsatsen skal være inden for en eksisterende eller fremtidig regional styrkeposition. - Flere grønne vækstvirksomheder (SMV er). Et eksempel kan være et projekt, hvor en operatør identificerer og udvikler/rådgiver vedr. vækstpotentiale baseret på grønne produkter/løsninger. Et konkret element vil være, at der skal udarbejdes en vækstplan for den enkelte virksomhed. Der aftales projektspecifik-

49 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Tematiseret ansøgningsrunde for 'Grøn omstilling' Bilag 1 - Side -2 af 3 ke mål, for den grønne omstilling. Indsatsen skal afspejle de regionale udviklingsbehov. - Energi- og ressourceeffektive SMV er. Et eksempel kan være en aktør, der screener og udarbejder planer for reduktion af energi og ressourceforbrug for en række virksomheder. Hvis indsatsen er brancherettet, så skal det være en af de styrkepositioner, som er udpeget i erhvervsstrategien. Indsatsen vil blive målt ved programindikatorer, som angiver årlig reduktion i CO2 udledning, reduktion i energi- og materialeanvendelse. EU Socialfond - Iværksætteri og jobskabelse. Der er her tre indsatsområder, som alle kan tones grønne a) Grøn iværksætterrådgivning; F.eks. iværksætterrådgivning ift. nye grønne produkter og løsninger, cleantech-virksomheder som er etableret inden for de seneste tre år b) Grøn iværksætterundervisning; F.eks. undervisning på gymnasier og afsluttende uddannelser, som fokuserer på grønne forretningsmuligheder. c) Vækstrettet kompetenceudvikling i virksomheder; F.eks. efteruddannelse og kompetenceudviklingsforløb i tilknytning til grønne vækstplaner eller grønne forretningsplaner udviklet ifm. regionalfondsprojekter. - Inklusion via uddannelse og beskæftigelse. Der kan evt. være mulighed for grønne jobs i forbindelse med socialøkonomiske virksomheder. - Erhvervsuddannelser og videregående uddannelser a) Erhvervsuddannelser; F.eks. projekter, som udvikler flere og bedre grønne kompetencer og grønne linjer inden for erhvervsuddannelserne. Projekterne skal bidrage til at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse og begrænse frafaldet. b) Erhvervsfaglig uddannelse af voksne og videregående uddannelser. Projekter som løfter f.eks. faglærte til et bachelor- niveau via uddannelser, som giver grønne kompetencer Potentielle ansøgere og aktører i programmerne Regionalfondsprogrammet er primært rettet mod små og mellemstore virksomheder. Ansøgere, som kan administrere denne slags projekter, forventes typisk at være videninstitutioner, klyngeorganisationer, smv er, erhvervsorganisationer, GTS er (godkendte teknologiske serviceinstitutter) eller et regionalt væksthus. I Socialfondsprogrammet forventes kommende ansøgere at være erhvervskontorer, kommuner, erhvervsorganisationer, regionale væksthus, NGO er, virksomheder, socialøkonomiske virksomheder, uddannelsesinstitutioner (gymnasier, erhvervs- skoler, professionshøjskoler, universiteter mv. ) Side 2

50 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Tematiseret ansøgningsrunde for 'Grøn omstilling' Bilag 1 - Side -3 af 3 Potentielle ansøgere i regionen ift. EU-programmerne (første bud fra sekretariatet) Videns- og uddannelsesinstitutionerne Copenhagen Business Academy Danmarks Designskole Danmarks Tekniske Universitet Copenhagen Business School IT-universitetet Kunstakademiets Arkitektskole Københavns Erhvervsakademi Københavns Universitet Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen UCC GTS AgroTech Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation Alexandra Instituttet Bioneer DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik DHI Institut for Vand og Miljø FORCE Technology Teknologisk Institut Erhvervsorganisationerne, herunder lokale afdelinger Dansk Industri Dansk Erhverv Rådgivningsfirmaer for SMV Væksthuset Dansk Byggeri (grønne kompetencer) Håndværksrådet Beskæftigelsesregionen Grønne klynger Copenhagen Cleantech Cluster / CLEAN Gate 21 Kommunerne Kommunale erhvervsaktører NGO er Concito tænketank Grønt Væksthus Side 3

51 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Medfinansiering af Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder Bilag 1 - Side -1 af 3 NOTAT 27. august 2014 Vedr. Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder Baggrund Samtlige vækstfora indgik med vækstpartnerskaber 2013 aftale med regeringen om at etablere et vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder. I forlængelse af aftalen med regeringen har vækstfora for Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland indstillet at medfinansiere programmet med i alt 3 millioner kr. per region. Det forventes at Vækstforum Sjælland ligeledes indstiller medfinansiering den 3. september. Vækstforum Hovedstaden har ønsket supplerende oplysninger om en række punkter, inden der kan tages endelig stilling til medfinansiering fra Region Hovedstaden. Vækstpotentialet i produktionsvirksomheder Mere end en tredjedel af Danmarks samlede produktivitetsvækst kommer fra produktionserhvervene. Samtidig er der mange arbejdspladser knyttet til produktionsaktivitet. Det kan være hos underleverandører, i byggeri, transport eller andre serviceerhverv. Produktionsvirksomheder står for 40 pct. af dansk eksport og halvdelen af erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling. Derfor er nye jobs, som skabes inden for avanceret produktion attraktive, særligt fordi de har et højt løn- og kompetenceniveau. Der er et betydeligt uudnyttet vækstpotentiale i danske produktionsvirksomheder. Fx har analyser fra CBS 1 vist, at produktiviteten i fremstillingssektoren i Danmark kan øges med gennemsnitlig 15 pct., hvis de forskellige brancher automatiserer som i de mest automatiserede lande, der sammenlignes med. Også på andre områder er der betydelige vækstpotentialer for små og mellemstore produktionsvirksomheder, fx ved øget energi- og ressourceeffektivitet, mere strategisk anvendelse af IPR, øget brug af standarder, integration i globale værdikæder mv. Vækstprogrammet skal bidrage til, at danske produktionsvirksomheder i højere grad udnytter disse vækstpotentialer. I Region Hovedstaden er der ca produktionsvirksomheder med mindst 5 ansatte. Det er næsten 500 flere produktionsvirksomheder end i Region Sjælland og over 300 flere produktionsvirksomheder end i Region Nordjylland. I 2013 var der i Region Hovedstaden næsten perso- 1

52 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Medfinansiering af Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder 2/3 Bilag 1 - Side -2 af 3 ner beskæftiget i industrien, hvor Region Sjælland kun havde ca beskæftigede og Region Nordjylland havde knap beskæftigede i industrien. Et effektiv, tværregional platform Evalueringen af kommunalreformen viser at samarbejde mellem vækstfora og med staten bør have større opmærksomhed. Vejen til større kritisk masse og mere ensartede kvalitetstilbud på tværs af regioner har i flere tilfælde været at etablere fælles programmer, som alle vækstfora har medfinansieret, således at virksomhederne får adgang til samme kvalitetsydelser i flere eller alle regioner (fx AcceleraceSpin-off, Vækst via Ledelse, Copenhagen Cleantech Cluster, RegX og Detailakademiet). Øget samarbejde bidrager også til at reducere de opstarts- og administrationsomkostninger som der opstår, når der laves sammenlignelige programmer i flere regioner. Vækstprogrammet for små og mellemstore produktionsvirksomheder sigter netop mod at skabe en platform, som grundet dens tværregionale karakter vil have tilstrækkelig kritisk masse til at tiltrække kvalificerede operatører med ekspertise i fremstillingsindustrien og som dermed sikrer et omkostningseffektivt og højt specialiseret tilbud, som er attraktivt for produktionsvirksomheder i hele Danmark. Et enstrenget erhvervssystem Vækstprogrammet skal tilpasses regionalt i forhold til indsatser, der allerede gennemføres eller planlægges i forhold til små og mellemstore produktionsvirksomheder. Endvidere skal der sikres koordination mellem vækstprogrammet og den specialiserede erhvervsservice i de regionale væksthuse. Som potentiel operatør på vækstprogrammet skal man beskrive, hvordan man sikrer, at virksomhederne som led i væksttjekket vil blive anvist relevante regionale eller nationale virksomhedsprogrammer. Der nedsættes en følgegruppe, som høres om de indkomne ansøgninger og følger vækstprogrammets gennemførelse. Følgegruppen skal bestå af repræsentanter fra de seks regionale vækstfora samt Erhvervs- og Vækstministeriet. Effektmål Det er en forudsætning for anvendelsen af midler under både regionalfonden og socialfonden i perioden , at alle projekter bidrager til at indfri det specifikke mål, der er opstillet for den investeringsprioritet, som projektet tilhører. Vækstprogrammet gennemføres under prioritetsakse 2 i regionalfonds- programmet og skal således bidrage til at øge antallet af vækstvirksomheder. Den potentielle operatør på vækstprogrammet vil således blive udvalgt på den baggrund.

53 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Medfinansiering af Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder 3/3 Bilag 1 - Side -3 af 3 Den potentielle operatør skal i ansøgningen opstille en klar effektkæde samt beskrive de kritiske antagelser, der ligger til grund for en succesfuld gennemførelse af projektet. Der er således generelt fokus på at sikre, at strukturfondsprojekterne skaber en effekt. I det pågældende tilfælde forventes det desuden at tilknytte en ekstern forsker fra CBS til projektet med henblik på at følge op på effekterne af indsatsen. Finansiering Finansieringen sammensættes med bidrag fra staten, regioner og private virksomheder. Staten (EU-midler) Regioner (regionale midler) 2 Private virksomheder - minimum I alt 29,5 mio. kr. 15,0 mio. kr. 14,5 mio. kr. 59,0 mio. kr. Det samlede budget for vækstprogrammet vil således beløbe sig til mindst 59 mio. kr., idet EU-midlerne skal modsvares af en national medfinansiering af mindst samme størrelse som EU-støtten. I det omfang projektet indeholder statsstøtte, kan den samlede støttesats fra EU blive mindre end 50 pct. Under hensyn til hvor mange penge, der forventes anvendt til administration, screening af virksomheder, evaluering etc., vil ansøgningerne til vækstprogrammet således også kunne variere i forhold til det samlede budget. Hvad får Vækstforum Hovedstaden for pengene? Vækstprogrammet skal være for produktionsvirksomheder med minimum 5 ansatte og vækstpotentiale. På landsplan identificeres produktionsvirksomheder. Heraf er det planen, at 1000 skal tilbydes et væksttjek, hvor vækstpotentialet kortlægges, og 500 tilbydes et vækstløft, hvor virksomheden får støtte til køb af rådgivning. Virksomheden vælger som udgangspunkt selv sin rådgiver. Væksttjekket er et tilbud, som den enkelte virksomhed kan vælge at modtage eller afslå. Det kan derfor ikke på forhånd fastlægges, hvor mange virksomheder i Region Hovedstaden, der vil tage imod et væksttjek, og som efterfølgende tilbydes et vækstløft. Udgangspunktet er dog, at programmet skal komme virksomheder i hele landet til gavn. 2 Medfinansieringen er 3 mio. kr. fra hver region uden hensyn til indbyggertal, BNP pr. indbygger mv.

54 Punkt nr. 7 - Beslutningssag - Vækstpartnerskabsaftale og Vækstforumformandsskabets forhandlingsmandat Bilag 1 - Side -1 af 3 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Udkast til ramme for input til vækstpartnerskabsaftale mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden ReVUS bliver det væsentligste afsæt for Vækstforums formandsskabs forhandling af vækstpartnerskabsaftale med regeringen. På Vækstforums møde 29. september præsenteres diskussionsoplæg om ReVUS med konkrete initiativer og Vækstforums drøftelse vil danne afsæt for etablering af formandsskabets forhandlingsmandat. Dato: 20. september 2014 Herudover skal Vækstforum den 29. september drøfte Copenhagen-samarbejdet. Derfor vil følgende konkrete initiativer ligeledes indgå i etableringen af formandsskabets forhandlingsmandat: Fælles kommuneopslag for regional udvikling, International House, branding af metropolregionen Copenhagen, fødevareprojekt, fælles besøgstjeneste, fælles investorportal, turismeprojekt og trafikcharter. Det endelige forhandlingsmandat skal understrege, at Hovedstadsregionen spiller en helt central rolle som vækstmotor for hele Danmark. Derfor er det essentielt, at Vækstpartnerskabsaftalernes indhold bæres med over i regeringens arbejde med en hovedstadsstrategi. Forhandlingsstrategi noget for noget Vækstforum vil i de konkrete forhandlinger med regeringen om Vækstpartnerskabsaftalen tage udgangspunkt i at få en aftale med gensidige forpligtelser. Kravet om gensidig forpligtelse vil være metoden, hvormed formandsskabet skal få mest muligt ud af forhandlingerne. Helt konkret kunne det fx være at sikre en stærk hovedstadsstrategi og håndtere grænsehindringer over Øresund via et forpligtende samarbejde. Yderligere eksempler på mulige temaer Nedenstående input sammenfatter yderligere administrative input fra Vækstforums arbejdsgruppe og Center for Regional Udvikling. Disse temaer vil supplere initiativerne under ReVUS og Copenhagen-samarbejdet. Nedenstående skal derfor ikke betragtes som konkrete elementer eller en fyldestgørende liste, men blot eksempler på temaer som forhandlingerne kan tage udgangspunkt i. Grøn vækst: Udvikling af ny teknologi og skaber innovation, der kan eksporteres Udvikling og afprøvning af nye modeller kan styres af intelligent efterspørgsel på tværs af kommuner, virksomheder, region og stat. Helt konkret kan der udvikles træningsforløb for medarbejdere, som øger ressourceeffektivitet i produktionserhverv. Herudover

55 Punkt nr. 7 - Beslutningssag - Vækstpartnerskabsaftale og Vækstforumformandsskabets forhandlingsmandat Bilag 1 - Side -2 af 3 kan forskning målrettes og bruges bedre til fx at styrke udvikling af nye materialer, produkter, koncepter og helhedsløsninger inden for fx byggeri. Nye partnerskaber og triplehelix konstruktioner kan understøtte en grøn omstilling, ESS-satsningen og afprøvning af nye teknologier til jordoprensning. Sund vækst: Udnyttelse af komparative fordele til nye eksportmuligheder Innovation i sund vækst er ofte tværsektoriel og forudsætter en fælles national, regional og kommunal indsats i samspil med virksomheder for at sikre udvikling indenfor sund vækst, fx velfærdsteknologi, miljøteknologi og intelligent offentlig efterspørgsel. Region Hovedstadens har komparative fordele, som kan udnyttes bedre gennem samspil mellem de sundhedsfaglige og tekniske vidensmiljøer og samarbejde mellem hospitaler, videninstitutioner og erhvervsliv for at skabe udvikling og anvendelse af nye teknologier inden for fx forebyggelse og behandling. Kreativ vækst: Tiltrækning af jobs og turister, samt eksport af kreative produkter En klynge af turismevirksomheder skal styrke hele regionen. Hovedstadsområdets karakteristika, herunder fx begivenheder, bæredygtige mode og natur skal i højere grad bruges som løftestang for tiltrækning af nye arbejdspladser og turister. Erhvervsfremmesystemet skal lave en målrettet indsats for at fremme udviklingen af eksportprodukter indenfor de kreative erhverv. Smart vækst: Digitalisering til ressourceoptimering og udnyttelse af big data Regionen har styrkepositioner indenfor IKT og skal derfor blive bedre til at udvikle nye forretningsmodeller og -områder, fx med brug af big data. Et tværgående indsatsområde kunne være ressourceforbruget på administration indenfor det private og offentlige. Samarbejder omkring smart teknologi kan fx understøtte udviklingen af en sammenhængende biobankstruktur eller trængselsudfordringer. Effektiv og bæredygtig mobilitet: Effektiv og grøn kollektiv trafik i Øresundsregionen øger mobilitet til fremme for erhvervslivet og arbejdsmarkedet Et statsligt, regionalt og kommunalt samarbejde kan fremme grønne løsninger i den regionale kollektive trafik (letbaner, metro, S-tog, busser) og udvikle mere effektiv betjening af store interessepunkter, samt faciliteter til understøttelse heraf (fx parker og rejsefaciliteter). Fx kan mobility management og et sammenhængende net af supercykelstier bidrage til en bedre afvikling af trafikken og reduktion af miljøbelastningen. Global Connected skal udbygges i fælles koalition mellem parterne i regionen og staten. Fremtidens kompetencer: Bedre sammenhænge og flere talenter Region Hovedstadens praktikpladsenhed har skabt gode resultater gennem professionaliseret og koordineret samarbejde på tværs af erhvervsskoler, kommuner og UUcentre. Lignende regionale platforme skal binde kommuner, erhvervsskoler og VUCere tættere sammen om den fælles dagsorden med unge, som er i risiko for aldrig at få en kompetencegivende uddannelse. Samarbejde mellem universiteter og ungdomsuddannelser skal sikre glidende overgange, så flere videreuddanner sig. Og så skal vi opdyrke 2

56 Punkt nr. 7 - Beslutningssag - Vækstpartnerskabsaftale og Vækstforumformandsskabets forhandlingsmandat Bilag 1 - Side -3 af 3 og opmuntre vores talenter, så de bliver endnu dygtigere. Hertil kommer behov for fokus på tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter. Vækst, iværksætteri og virksomhedsudvikling: Team Vækst Danmark Et konkret initiativ skal udvikle en elite af vækstskabende virksomheder gennem træningscentre og træningsforløb et landsdækkende program for elitevækstvirksomheder. Både regioner og stat har i en årrække arbejdet på mange fronter for at skabe flere vækst- og jobskabende iværksættere og virksomheder, fx i vækstteams. Der er enighed om, at udnytte erfaringerne fra disse indsatser til at gennemføre et landsdækkende initiativ: Team Vækst Danmark. 3

57 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 1 - Side -1 af 6 Udkast til samarbejdsaftale mellem Vækstforum Hovedstaden og Beskæftigelsesrådet Hovedstaden & Sjælland 1. Baggrund Denne samarbejdsaftale er indgået mellem Vækstforum Hovedstaden og Det regionale Beskæftigelsesråd. Aftalen ligger i forlængelse af vækstsamarbejdsaftalen i 2013 mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden. Formålet med samarbejdsaftalen er at styrke samarbejdet mellem Vækstforum og Beskæftigelsesrådet om inddragelse af opkvalificering og beskæftigelsespolitiske overvejelser i den tidlige udviklingsfase i relevante erhvervsudviklingsprojekter. Herunder ønsker Vækstforum og Beskæftigelsesrådet at styrke sammenhængen mellem den arbejdsmarkeds-, erhvervs- og uddannelsespolitiske indsats. Aftalen danner grundlag for et forpligtende samarbejde på politisk- og sekretariatsniveau med henblik på at sikre størst mulig sammenhæng og målrettet anvendelse af de samlede ressourcer til gavn for øget vækst og beskæftigelse i Region Hovedstaden. 2. Samarbejdsfeltet Samarbejdet tager afsæt i de mål og prioriteringer som fremgår af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens Regionale Vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og Det regionale Beskæftigelsesråds Kontrakt med Beskæftigelsesministeren. Samarbejdet tilrettelægges med henblik på at sikre fælles retning og fremdrift i forhold til de mål og indsatsområder, som prioriteres i parternes respektive strategier. ReVUS skal bidrage til at nå regionens politiske målsætninger om at fremme ekspansive videnmiljøer og en grøn og innovativ metropol. Et middel til at nå disse mål er bl.a. at understøtte en mere fokuseret og stærkere koordineret indsats i det tværgående samarbejde mellem myndigheder, interesseorganisationer og operatører i Region Hovedstaden. Beskæftigelsesrådet Hovedstaden & Sjælland har tilsvarende fokus, i kontrakten med Beskæftigelsesministeren i 2015 på at styrke det tværgående samarbejdet på regionalt niveau. Samarbejdet sætter fokus på konkrete initiativer indenfor fælles prioriterede temaer, herunder: Varig vækst og beskæftigelse. En indsats for unge på kanten af arbejdsmarkedet. Side 1

58 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 1 - Side -2 af 6 3. Fælles politiske mål og fokusområder En velkvalificeret og fleksibel arbejdsstyrke er nødvendig for at sikre høj vækst og øget produktivitet. Flest mulige ledige skal i varig beskæftigelse og regionens virksomheder skal have nem adgang til kvalificeret arbejdskraft og arbejdskraften skal besidde de kompetencer, virksomhederne efterspørger. Samarbejdet med virksomhederne skal derfor fortsat styrkes, så virksomhederne tilbydes den ønskede hjælp til rekruttering og opkvalificering af medarbejdere. Det vil foregå i en koordineret tværkommunal rekrutterings- og opkvalificeringsindsats, blandt andet målrettet de store infrastrukturprojekter i Østdanmark, og heraf afledte arbejdskraftbehov inden for bygge- og anlægsområdet. Uddannelse er en vigtig forudsætning for en varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Flere unge skal derfor starte på og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mange virksomheder i Region Hovedstaden ønsker at de nyuddannede har et internationalt mind set rettet mod det globale marked samt kompetencer inden for innovation og iværksætteri. Fokus er i forlængelse heraf på kompetenceløft, som kan sikre flere med faglærte uddannelser med et internationalt mindset, styrke undervisning i innovation og iværksætteri i uddannelserne samt målrettet efter- og videreuddannelse. Antallet af langtidsledige skal begrænses ved, at de ledige kommer i job eller uddannelse. Borgere med komplekse problemstillinger af social-, sundhedsmæssig eller anden karakter skal tilbydes en sammenhængende, helhedsorienteret og individuelt tilrettelagt indsats, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet Varig vækst og beskæftigelse - Vækst- og beskæftigelsespotentialet i infrastrukturprojekterne inden for B&A området i Østdanmark Samarbejdsaftalen understøtter en mere fokuseret og stærkere koordineret indsats i det tværgående samarbejde mellem myndigheder, interesseorganisationer og operatører i Region Hovedstaden, med henblik på at skabe varig vækst og beskæftigelse af de kommende års store anlægsinvesteringer i Østdanmark. Vækstforum Hovedstaden har fokus på, at der er den nødvendige danske arbejdskraft til rådighed for hospitalsbyggerierne og øvrige infrastrukturprojekter i regionen. Vækstforum og Beskæftigelsesrådet har fokus på, at virksomhederne i Region Hovedstaden skal sikres de bedst tænkelige muligheder for at skabe øget vækst og beskæftigelse ud af de kommende års store anlægsinvesteringer. Indenfor rammerne af samarbejdsaftalen vil samarbejdet sætte fokus på: Videndeling. For at få mest værdi og effekt ud af egne og fælles initiativer er det vigtigt, at der er et fælles videngrundlag om blandt andet udviklingen i de regionale og lokale vækstvilkår, uddannelsestilbøjeligheden i regionen og i beskæftigelses- og ledighedsudviklingen. Der vil derfor blive samarbejdet og videndelt omkring parternes regionale og lokale viden om udviklingstendenser, aktiviteter og effekter, blandt andet fra effektmålinger, opfølgningsmodeller, analyser og prognoser. Side 2

59 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 1 - Side -3 af 6 Fælles strategier. I samarbejdet kan der sættes fokus på udvalgte temaer/udfordringer, i forlængelse af målene for vækst og beskæftigelse, med henblik på at styrke den politiske dialog om fælles strategier og udvikling af de respektive handlingsplaner i Vækstforum og RBR. Samarbejde om initiativer med henblik på rekruttering og opkvalificering Parterne i samarbejdsaftalen ønsker at understøtte samarbejdet mellem blandt andet jobcentre/kommuner, uddannelsesinstitutioner, virksomheder om opkvalificering af ledige herunder langtidsledige, større rekrutteringsopgaver (eksempelvis indenfor bygge- og anlægsområdet). Samarbejdet kan også omfatte initiativer til fastholdelse og kvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke gennem en stærkere målrettet virksomhedsindsats. Samarbejdet bygger videre på virksomhedsberedskabet der er etableret i beskæftigelsessystemet regionalt og lokalt i kommuner/jobcentre, med henblik på eventuelle behov for ekstraordinære tiltag, eksempelvis målrettede kompetenceløft af ledige ufaglærte og faglærte Fælles regional ungeplan i Østdanmark - Politisk strategisk samarbejde og konkrete initiativer i forlængelse af regionernes fokuserede vækstdagsorden (FVD) og de mål der er sat i prioritering af ungeindsatsen. Et stort antal unge år er ikke i uddannelse eller arbejde. På den baggrund er der taget initiativ til udvikling af en fælles regional ungeplan. Formålet med ungeplanen er, at alle unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. Der skal udvikles nye tilbud til svage unge, der ressourceopbygger, opkvalificerer og afklarer de unge gennem særligt tilrettelagte forløb. Frafald skal gøres til omvalg. Ungeplanen bør gennemføres i et tværregionalt samarbejde mellem Region Hovedstaden, Vækstforum Hovedstaden, KKR Hovedstaden, Beskæftigelsesrådet, Region Sjælland, Vækstforum Sjælland og KKR Sjælland. Relevante kommunale forvaltninger, jobcentre, ungdommens uddannelsesvejledning, uddannelsesinstitutioner, studievalg og erhvervslivet inddrages i samarbejdet Indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet Førtidspensionsreformen sigter mod at styrke arbejdsevnen for personer under 40 år og hjælpe dem videre i livet. Kontanthjælpsreformen sigter mod at give unge under 30 år hjælp til uddannelse. Beskæftigelsesrådet og Vækstforum vil drøfte, om der er behov for at supplere initiativerne i de nye reformer samt eksisterende nationale, regionale og lokale initiativer for at understøtte en indsats for personer på kanten af arbejdsmarkedet. 3.4 Øvrige samarbejdsområder Understøtning af den tværgående dialog I den gensidige samarbejdsaftale indgår aktiviteter, som skal understøtte den tværgående dialog mellem politikområderne og samarbejdet på sekretariatsniveau, om udvikling af fælles overblik, videndeling og koordinering af konkrete initiativer, samt effektvurdering af indsats og ressourceinvesteringer. Side 3

60 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 1 - Side -4 af 6 Regionernes Fokuserede Vækstdagsorden. Beskæftigelsesrådet og Vækstforum slutter generelt op om, at der er behov for at samle og forstærke regionernes, kommunernes og andre aktørers indsats for, at den funktionelle region (Hovedstaden, Sjælland og Bornholm) står stærkere gennem at få sat fælles retning på de mange initiativer på vækst- og erhvervsfremmeområdet. Dette skal ske ved at samle de eksisterende fælles strategier og aftaler, som allerede eksisterer i en fokuseret vækstdagsorden. Et vigtigt element heri er at få skabt et fælles arbejdsmarked på tværs af hele det østlige Danmark. 4. Organisering af samarbejdet 4.1 Den politiske dialog og planlægningsproces Samarbejdet tilrettelægges med henblik på at fremme overblik, perspektiv og styrke den tværgående dialog mellem de forskellige politikområder. Gensidige observatører. I samarbejdet indgår aftale om gensidige observatører i Vækstforum Hovedstaden og Beskæftigelsesrådet. Observatørerne har til opgave at formidle aktuel information og budskaber fra eget råd, og er et vigtigt led i den løbende dialog mellem de politiske fora. Interne temadrøftelser, konferencer og seminarer. Aftaleparterne bidrager gensidigt efter aftale, med input til temadrøftelser på møder og ved større arrangementer i henholdsvis Vækstforum og Beskæftigelsesråd, som kan styrke det tværpolitiske fokus. Årligt formandskabsmøde om hovedlinjer i den politiske planproces. Én gang om året mødes formandskabet for det Regionale Beskæftigelsesråd med formandsskabet for Vækstforum Hovedstaden. På det årlige møde informeres om hovedlinjerne (mål, strategier og indsats), indenfor de respektive politikområder, for det kommende år. På det grundlag drøftes forslag til fælles prioriteringer og mulige fælles indsatsområder for det konkrete samarbejde, som kan indgå i aftaleparternes videre politiske planlægningsproces. Endvidere kan mødet bruges til at drøfte evt. fælles henvendelser til centralt niveau omkring konkrete problemstillinger og forslag til initiativer, eksempelvis omkring tiltag i forhold til frafaldsproblematikken, dimensionering af uddannelse, praktikpladser m.v Samarbejdet på sekretariatsniveau Det operative samarbejde tilrettelægges på sekretariatsniveau med henblik på at understøtte den tværgående politiske dialog og implementering af de fælles initiativer, som aftales i samarbejdet. De væsentligste opgaver i sekretariatssamarbejdet er at medvirke til at sikre: Formidling. Sekretariatssamarbejdet understøtter videndeling formidling af nyheder, information, analyser, data - som kan styrke overblikket og det tværpolitiske fokus i samarbejdet. Side 4

61 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 1 - Side -5 af 6 Forberedelse af dialogen mellem aftaleparterne. Sekretariatssamarbejdet medvirker til at synliggøre møder og større arrangementer i samarbejdsorganisationerne, med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i dialog- og beslutningsprocessen. Sekretariaterne samarbejder herunder om at sætte relevante tværpolitiske emner på dagsordenen i Vækstforum og Beskæftigelsesrådet, og sørger for det fornødne dialogmateriale og evt. beslutningsgrundlag til møderne, samt følger op på eventuelle beslutninger i dialogprocessen. Støtte til etablering og koordinering af større udviklingsprojekter. Sekretariaterne samarbejder om den nødvendige kontakt til jobcentre/kommuner, Kommunekontaktråd, uddannelsesinstitutioner m.fl. når nye initiativer/projekter skal forankres og sættes i gang. Eksempelvis i forbindelse med initiativer til opkvalificering af ledige og større rekrutteringsopgaver (eksempelvis indenfor bygge- og anlægsområdet). Sekretariaterne er i løbende dialog om at kvalificere beslutningsgrundlaget i forbindelse med prioritering af projektansøgninger til Den Europæiske Socialfond (ESF). Møder på administrativt niveau. Sekretariaterne mødes 1 2 gange årligt. Fokuspunkter og milepæle for samspillet det kommende år, fastlægges administrativt indenfor aftalens hovedoverskrifter, når parternes planlægning for det kommende år i det væsentlige er afklaret. Parternes vigtigste fokuspunkter præsenteres på et fælles sekretariatsmøde hvor interesseområder og snitflader drøftes med henblik på den konkrete tilrettelæggelse af dialog- og samarbejdsprocessen fremadrettet. Hvert sekretariat udpeger en kontaktperson til at varetage den løbende kommunikation om samarbejdet. 5. Aftaleperiode Nærværende samarbejdsaftale træder i kraft på underskrivelsestidspunktet. Aftalen fornys og revideres løbende, i forbindelse med periodeafslutninger i henholdsvis Vækstforum Hovedstaden og det Regionale Beskæftigelsesråd. Det forventes at aftalen revideres første gang ved udgangen af Aftalen kan opsiges til udløb af et kalenderår og kan i øvrigt af parterne løbende tages op til drøftelse. 1 Idet der tages forbehold for ændringer i partsinddragelsen på beskæftigelsesområdet (med nedlæggelse af de nuværende lokale og regionale beskæftigelsesråd, og oprettelse af nye regionale arbejdsmarkedsråd), med vedtagelse af ændret lovgivning fra 1. januar 2015som. Side 5

62 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 1 - Side -6 af 6 Den / 2014 Formand for Vækstforum Formand Det Regionale Beskæftigelsesråd Direktør for Regional Udvikling Region Hovedstaden Arbejdsmarkedsdirektør Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Side 6

63 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 2 - Side -1 af 13 Regionalt vækstpartnerskab 2013 mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden 22. maj 2013 Dansk økonomi er fortsat udfordret. Der investeres ikke nok i danske virksomheder, og der bliver ikke skabt tilstrækkeligt med nye private arbejdspladser. Dette skyldes ikke kun den internationale økonomiske krise, men også at Danmark ikke er tilstrækkelig konkurrencedygtig. Regeringen har senest med Vækstplan DK taget et vigtigt skridt i retning af at forbedre konkurrenceevnen ved at sænke virksomhedernes omkostningsniveau og gennem en række initiativer at styrke produktiviteten. Samtidig styrker regeringens vækstplaner udviklingsmulighederne på større erhvervsområder, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft. Vækstforum Hovedstaden har ligeledes med sin erhvervsudviklingsstrategi "Nordens grønne innovative vækstmotor" taget en række initiativer for at fremme ny vækst og jobskabelse i regionen, fx ved at fremme innovation og talent- og kompetenceudvikling samt understøtte erhvervsklynger og vækstiværksættere med international konkurrencekraft. Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om, at den nationale og den regionale indsats for vækst og nye private arbejdspladser skal ses i sammenhæng, og at der er behov for bedre koordination både mellem de enkelte vækstfora og mellem den nationale og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Derved opnås størst mulig effekt af de midler, der anvendes på området. På den baggrund indgik parterne i forsommeren 2012 en aftale om et regionalt vækstpartnerskab og har bl.a. som led i udmøntningen af aftalen udarbejdet en fælles klyngestrategi, ligesom Vækstforum Hovedstaden har bidraget med indspil til arbejdet i regeringens vækstteams, til strategien for at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder i Danmark og til evalueringen af kommunalreformen på området for regional udvikling. Hertil kommer initiativer, som fortsat er under udmøntning. Det gælder fx udarbejdelsen af en Hovedstadsstrategi, en vækststrategi for Femern Bælt og et tættere samarbejde mellem videregående uddannelser og erhvervslivet. Samtidig er koordination og samarbejde på tværs af vækstfora styrket på en række områder, fx indsatsen i regi af Copenhagen Capacity og partnerskabet for sundheds- og sygehusinnovation. Parterne vil med denne aftale særligt sætte fokus på initiativer, der følger op på evalueringen af kommunalreformen og arbejdet i vækstteams mv. Parterne er på den baggrund enige om en række initiativer inden for tre indsatsområder: 1. Fælles opfølgning på regeringens vækstplaner mv. 2. Styrket sammenhæng mellem erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen 3. Styrket regional resultatopfølgning, arbejdsdeling og koordination 1

64 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 2 - Side -2 af 13 Parterne vil med inddragelse af Danmarks Vækstråd løbende overvåge fremdriften i aftalen om vækstpartnerskabet, der gennemføres inden for eksisterende økonomiske og administrative rammer. 1. Fælles opfølgning på regeringens vækstplaner mv. Regeringen har som led i arbejdet med ny erhvervs- og vækstpolitik nedsat vækstteams på otte større erhvervsområder, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft. Vækstteams har fået til opgave at foretage et servicetjek af vækstvilkårene på de enkelte erhvervsområder. Arbejdet skal munde ud i konkrete bud på, hvordan vækstmulighederne for virksomhederne kan styrkes. På baggrund af anbefalingerne vil regeringen fremlægge konkrete vækstplaner på de enkelte erhvervsområder. Der er nedsat vækstteams for Det Blå Danmark, kreative erhverv design, vand, bio og miljøløsninger, sundheds- og velfærdsløsninger, energi og klima, fødevarer, turisme og oplevelsesøkonomi samt IKT og digital vækst. Parterne er enige om at iværksætte nedenstående konkrete initiativer, der følger op på arbejdet i vækstteams og de foreløbigt fremlagte vækstplaner, og som er aktuelle i forhold til Vækstforum Hovedstadens arbejde med at udmønte sin erhvervsudviklingsstrategi. De kommende vækstplaner kan danne grundlag for yderligere konkrete samarbejdsprojekter mellem Vækstforum og regeringen, herunder eksempelvis om indsatsen på turismeområdet og fremme af vækstpotentialerne på IKT-området. a) Nye sundheds- og velfærdsløsninger Flere ældre og patienter med livsstils- og kroniske sygdomme aktualiserer behovet for at udvikle nye effektive sundheds- og velfærdsteknologier, der kan imødekomme borgernes behov for behandling, pleje og omsorg og samtidig afhjælpe presset på de offentlige budgetter. Det er samtidig en udvikling, som vi har gode muligheder for at omsætte til gavn for vækst og jobskabelse i Danmark. Vi har mange virksomheder, der står stærkt inden for bl.a. udvikling af lægemidler, bioteknologi, medicinsk udstyr og hjælpemidler. Regeringen fremlægger i maj måned en vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, der vil skabe rammerne for, at Danmark i de kommende år står godt rustet til at omsætte de globale vækstmuligheder på sundheds- og velfærdsområdet til gavn for vækst og jobskabelse herhjemme. Vækstforum Hovedstaden har i sin erhvervsudviklingsstrategi ligeledes fokus på at udnytte det erhvervsmæssige potentiale i ny velfærds- og sundhedsteknologi. Vækstforum ser bl.a. Region Hovedstadens omfattende hospitalsvirksomhed som en katalysator for offentlig-privat samspil om innovation og udvikling af nye løsninger og teknologier, fx i tilknytning til de nye hospitalsbyggerier. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativer: Markedsudvikling og intelligent offentlig efterspørgsel. Parterne ønsker at fremme etablering af flere offentligt-private samarbejder om udvikling af nye velfærdsteknologiske løsninger, fx på kroniker- og ældreområdet med deltagelse af danske og internationale virksomheder. Region Hovedstaden 2

65 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 2 - Side -3 af 13 og Københavns Kommune har igangsat et arbejde med henblik på at skabe et konkret samarbejdsgrundlag, som kan føre til igangsættelse af fælles innovationsprojekter i 2014 med inddragelse af virksomheder, videninstitutioner og investorer. Ligeledes undersøges mulighederne for at styrke medarbejderdreven innovation. Inden for rammerne af arbejdet føres endvidere drøftelser med internationale investorer, som ser Danmark som et attraktivt land for udvikling og test af nye velfærdsteknologier med globalt potentiale. Øvrige kommuner i regionen, nationale og internationale virksomheder og større investorer vil blive inddraget i såvel udviklingen af samarbejdsgrundlaget såvel som etablering af konkrete innovationsprojekter med henblik på at sikre sammenhæng og kritisk masse i indsatsen. Regeringen vil deltage i dialog om udviklingen af samarbejdsgrundlaget og bistå Region Hovedstaden og Københavns Kommune i det indledende udredningsarbejde, herunder fx yde faglig bistand vedrørende udvikling af forretningsmodeller for udviklingsaktiviteterne, herunder udbudsmodeller for offentlig-private innovationssamarbejder. Der sættes bl.a. fokus på problemstillinger vedrørende offentlige myndigheders risikostyring, virksomhedernes barrierer for og incitamenter til at deltage i innovationssamarbejder med det offentlige, kontraktformer mv. ligesom konkrete innovationsprojekters sammenhæng med nationale aktiviteter og infrastrukturen på området, herunder i regi af National handlingsplan for udbredelse af telemedicin, afklares. Hospitalsbyggerier. De kommende års hospitalsbyggerier giver gode muligheder for styrket offentlig-privat samarbejde om nye produkter og løsninger, der både kan forbedre sundhedssystemet og give nye eksportmuligheder. Parterne ønsker i efteråret 2013 at drøfte muligheder indenfor bl.a.: o Udvikling af nye løsninger inden for velfærds- og sundhedsteknologi o Udvikling af værktøjer, metoder og teknologier til øget ressourceeffektivitet og større bæredygtighed, herunder minimering af affald og øget genanvendelse, reduktion af affald til specialbehandling og deponi, udfasning af farlige kemikalier, produkter og materialer, systemer til lokal spildevandsrensning og genbrug af sekundavand. o Helt nye logistisksystemer med mere effektivt, sikkert og sammenhængende flow af både materialer, medicin og patienter på tværs af hospitaler og afdelinger. Udvikling og kommercialisering af innovative bio- og medicotekniske løsninger. Hvis Danmark skal bevare og videreudvikle sin styrkeposition inden for sundheds- og velfærdsområdet, er der behov for at få omsat mere af den sundhedsvidenskabelige forskning i konkrete løsninger, både i eksisterende og nye virksomheder. De større offentlige forskningsinstitutioner har etableret særlige enheder for teknologioverførsel, som skal hjælpe forskere med at spotte og patentere lovende opfindelser, bistå med den videre 3

66 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 2 - Side -4 af 13 markedsmodning, indgå aftaler om salg af patenter og licenser med erhvervslivet på institutionernes vegne. En styrket indsats på området forudsætter at disse enheder stærke kompetencer indenfor både forskning og kommercialisering, samt tilstrækkelig med kritisk masse. På det sundhedsvidenskabelige område, er det desuden centralt, at universiteterne og sygehusene har et tæt samarbejde om teknologioverførselsenheder på regionalt plan. Regeringen vil, i samarbejde med universiteterne, regioner og erhvervsliv, foretage en analyse af organiseringen af teknologioverførselsområdet med henblik på at understøtte bedre rammer for kommercialiseringsindsatsen. I den sammenhæng er parterne enige om at lade sig inspirere af gode erfaringer i regionerne, fx fra projektet Copenhagen Spin Outs, der er en fælles satsning imellem det akademiske forskningsmiljø og industrien med fokus på innovation og kommercialisering af bioteknologisk forskning i hovedstadsområdet. Dansk deltagelse i EU-programmer for videnopbygning og innovation. Regeringen arbejder for at fremme dansk deltagelse i et eventuelt Knowledge and Innovation Community (KIC) for sund levevis og aktiv aldring. Et KIC er et offentlig-privat partnerskab med fokus på aktiviteter inden for forskning, innovation, uddannelse og entreprenørskab, og udbydes af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). Regeringens opbakning til dansk deltagelse i et evt. KIC vil bl.a. ske i løbende forhandlinger i Ministerråds- og Kommissionsregi. Erhvervs- og Vækstministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vil invitere de regionale vækstfora og andre relevante parter til at drøfte mulighederne for at indgå i processen med at fremme etableringen af et KIC på området og til at sikre dansk deltagelse heri. b) World Design Capital og forretningsudvikling i kreative erhverv Danmark har en række erhvervsmæssige styrker inden for design og kreative erhverv. Dansk design og arkitektur er kendt verden over, og den danske modeog beklædningsbranche har de senere år øget omsætningen markant. Samtidig ses en stigende international efterspørgsel efter livsstils- og designprodukter samt en øget efterspørgsel efter kreativt, digitalt indhold til brug på smartphones, tablets mv. Desuden er der stigende fokus på, hvordan design og kreative erhverv kan bidrage til innovation og vækst i produktions- og servicevirksomheder i det øvrige erhvervsliv. Regeringen har i februar 2013 fremlagt sin vækstplan for kreative erhverv design. Vækstplanen indeholder en række initiativer, som bl.a. skal styrke de kreative erhvervs forretningsmæssige kompetencer og adgang til finansiering, samt positionere Danmark som et internationalt vækstcenter for arkitektur, mode og design. Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om at styrke væksten i de kreative erhverv og på designområdet. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativer: 4

67 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 2 - Side -5 af 13 Forundersøgelse vedrørende Danmark som World Design Capital i Regeringen og Vækstforum Hovedstaden vil afsøge perspektiverne i, at Danmark i 2018 bliver vært for den store internationale designbegivenhed World Design Capital. Der etableres i samarbejde med Markedsføringskonsortiet for arkitektur, mode og design en projektgruppe med repræsentanter fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Vækstforum Hovedstaden, Syddansk Vækstforum og andre relevante aktører. I forbindelse med projektgruppens arbejde vil deltagerne drøfte finansiering af såvel forundersøgelsen som en egentlig ansøgning vedr. Danmark som World Design Capital. Udbredelse af professionelle forretningsudviklingsforløb for iværksættere. Professionel sparring og udviklingsforløb kan styrke de kreative virksomheders forretningsmæssige fokus og gøre dem attraktive for investorer. Regeringen vil styrke de kreative erhvervs adgang til Proof-of- Business sparringsforløb samt udvikle et landsdækkende acceleratorprogram for virksomheder i de kreative erhverv. Erhvervs- og Vækstministeriet vil sammen med Vækstforum Hovedstaden og andre relevante aktører i hovedstadsregionen aftale, hvordan Proof-of-Business og acceleratorforløb udbredes til de kreative erhverv i Region Hovedstaden, herunder hvordan indsatsen kan finansieres og markedsføres. Styrke væksten i de digitale, kreative erhverv. De digitale, kreative erhverv har et stort vækstpotentiale, men der er behov for en indsats, der bl.a. styrker de digitale, kreative erhvervs markedsmodning, internationalisering og innovation med andre industrier. Producentforeningen, Shareplay og en række andre aktører arbejder derfor på at etablere det landsdækkende klynge-projekt Interactive Denmark, der skal skabe vækst og arbejdspladser i spilbranchen og beslægtede kreative, digitale forretningsområder. Regeringen har via Markedsmodningsfonden åbnet mulighed for, at initiativer som fx Interactive Denmark, kan søge om støtte til erhvervsrettede aktiviteter på lige fod med andre ansøgere. Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om at arbejde for, at Interactive Denmark etableres i løbet af 2013 med en flerårig indsats. c) Food KIC Danmark har i dag mange internationalt konkurrencedygtige fødevarevirksomheder og stærke forskningsmiljøer inden for fødevareområdet. For at fastholde og udvikle positionen som stærk aktør på de internationale markeder er det væsentligt, at danske fødevarevirksomheder og forskningsinstitutioner samarbejder tæt om at vende globale samfundsudfordringer til nye forretningsmuligheder. Det forudsætter bl.a. et tæt internationalt samarbejde. Regeringen arbejder derfor for at fremme dansk deltagelse i væsentlige europæiske initiativer, såsom KIC (Knowledge & Innovation Community). Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: 5

68 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 2 - Side -6 af 13 Dansk deltagelse i et Food KIC. Parterne vil fortsætte arbejdet for, at EIT udbyder et Knowledge and Innovation Community (KIC) med fokus på fødevarer i 2014 samt at arbejde for en stærk dansk deltagelse. Vækstforum Hovedstaden har gennem sin erhvervsudviklingsstrategi peget på etableringen af et Food KIC (EU Knowledge and Innovation Community) i Øresundsregionen som en prioriteret indsats for at sikre en forsat udvikling af en vidensintensiv fødevareklynge. Vækstforum medfinansierer Foodbest konsortiet, der arbejder for at udløse et Food KIC Call med dansk deltagelse. Konsortiet består af en række partnere i Danmark, Sverige samt partnere i fem af de stærkeste europæiske fødevarenationer/regioner. d) Vækstløft til små og mellemstore produktionsvirksomheder Danmark har en bred underskov af små og mellemstore produktionsvirksomheder. Internationale sammenligninger viser dog, at Danmark har sværere ved at skabe vækstvirksomheder end sammenlignelige lande. Det er vigtigt, at der skabes nye produktionsjob i Danmark. Automatisering samt digitalisering af virksomhedernes processer, forretningsmodeller, produkter og tjenester kan bidrage til at øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen i virksomhederne. Der er dog en stor gruppe virksomheder, som ikke udnytter det vækstpotentiale, der ligger i en styrket automatisering, digitalisering mv. Der igangsættes derfor en landsdækkende indsats, der kan styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i op til 1000 små og mellemstore produktionsvirksomheder. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Etablering af vækstprogram. Parterne er enige om at etablere et vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder, der udbydes via de regionale væksthuse i samarbejde med bl.a. GTS erne. Under vækstprogrammet tilbydes virksomhederne først et indledende Væksttjek, hvor der bl.a. sættes fokus på forhold, såsom fx automatisering, digitalisering, forretningsmodeller målrettet vækst, beskyttelse og kommercialisering af viden mv. Som opfølgning på væksttjekket vil virksomhederne kunne ansøge om medfinansiering til fx en konkret gennemgang af virksomhedens automatiserings- og digitaliseringspotentiale, ekstern rådgivning til beskyttelse af viden efter tysk forbillede, herunder udarbejdelse af patentansøgning mv. Endvidere kan der som led i vækstprogrammet være behov for at sætte fokus på virksomhedernes kompetencebehov. Vækstprogrammet vil blive koordineret med andre relevante indsatser, herunder det kommende program for videnbaseret innovation i SMV er (DK-SMV), jf. regeringens innovationsstrategi. e) Øget genanvendelse og ressourceeffektivitet på tværs af regioner og erhvervsområder Den stigende efterspørgsel efter ressourcer har i en årrække presset råvarepriserne op, og evnen til at genanvende er således blevet et vigtigere konkurrenceparameter. Nye grønne forretningsmodeller med fokus på re-design af 6

69 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 2 - Side -7 af 13 produkter og produktionsprocesser kan øge genanvendelse eller helt fjerne spild. Hvor der allerede er spild, viser erfaringer fra bl.a. Kalundborg og Storbritannien med industriel symbiose, at én virksomheds spildprodukt kan være en anden virksomheds ressource. Spildprodukter såsom halm, biologisk affald fra fx fødevareproduktion, dagrenovation mv., kan bl.a. være en vigtig ressource. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativer: Udbredelse af industriel symbiose. Der er igangsat et nationalt program om mindre spild gennem industriel symbiose, hvor alle regionerne deltager. Vækstforaene skal bl.a. på basis af regionale erhvervsmæssige styrker hjælpe med at udbrede symbiosesamarbejder mellem virksomheder. Fremme af grønne forretningsmodeller. Der er etableret en Grøn Omstillingsfond. Parterne vil med afsæt heri indgå et samarbejde om et program, der kan bistå små og mellemstore virksomheder i deres udvikling, fx vedrørende re-design af produkter og produktionsprocesser. Fremme af bæredygtig biomasse. Regionale vækstfora med særlige interesser i bio-området kan foreslå deltagere til det biopanel og det partnerskab for bæredygtig biomasse, der nedsættes i regi af regeringens vækstplan for vand, bio & miljøløsninger i løbet af f) Cleantech Vækstforum Hovedstaden ønsker fortsat at styrke og udvikle hovedstadsregionens position på cleantech-området. Det er vækstforums vurdering at en ambitiøs klimapolitik og den fælles regionale klimastrategi med fokus på investeringer i klima, energi og klimatilpasning samt aktiviteterne i Copenhagen Cleantech Cluster udgør et stærkt erhvervsmæssigt potentiale. Med indsatsen udstikkes en række attraktive, langsigtede rammer for cleantech-virksomheder, som ønsker at samarbejde og investere. Det er samtidig med til at tiltrække grønne jobs til regionen. Parterne er enige om følgende konkrete initiativ: Partnerskaber om klimatilpasning. Parterne ønsker at undersøge mulighederne for at etablere partnerskaber, der kan understøtte innovation, produkt og markedsudvikling på klimatilpasningsområdet. Parterne vil endvidere sikre en løbende dialog mellem ressortministerierne og de regionale vækstfora om samarbejdsmuligheder i relation til pilotpartnerskaberne og de kommende innovationspartnerskaber, som indgår i regeringens innovationsstrategi. h) International markedsføring Hovedstadsregionen har meget at byde på for både turister, udenlandske investorer og højtuddannede udlændinge. Men det kræver en målrettet og langsigtet indsats at fastholde og styrke regionens status som attraktiv turistdestination og en god region at investere og arbejde i. Partere der derfor 7

70 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 2 - Side -8 af 13 enige om at følgende konkrete initiativer, der kan bidrage til at markedsføre hovedstadsregionens særlige styrker og kompetencer: Samarbejde om international markedsføring. Hovedstaden har et relativt stærkt internationalt brand, men der er et stort potentiale i at opnå større synergi mellem den nationale og regionale markedsføring af danske styrkepositioner. Parterne vil derfor styrke samarbejdet om markedsføringen af Region Hovedstaden. Indsatsen vil blandt andet kunne tage afsæt i arbejdet i regi af de offentlig-private markedsføringskonsortier, som fx State of Green, og i samarbejdsaftalen mellem Invest in Denmark og Copenhagen Capacity fra 1. januar 2013 om markedsføring af klynger mv, fx via det globale danske ambassadenetværk. Parterne vil særligt sætte fokus på samarbejdet om markedsføring af hovedstadsregionens styrkepositioner inden for energi, klima, vand og miljø fx i forbindelse med den danske ansøgning om værtskab for World Water Forum Markedsføringen vil tage udgangspunkt i State of Green og det kommende besøgs- og udstillingscenter House of Green i København. World Water Forum er verdens største vandbegivenhed og derfor en interessant konference med henblik på international markedsføring. Hovedstadsregionen samarbejder derfor med regeringen om at tiltrække World Water Forum til København i 2018, og parterne er enige om at bidrage med finansiel støtte til et eventuelt dansk værtskab. Prisen som Europæisk Miljøhovedstad i 2014 ses derudover som en god mulighed for international markedsføring af hele regionen, som et grønt og bæredygtigt turist- og erhvervsmål. Besøgs- og modtageapparat. Vækstforum Hovedstaden støtter initiativet Copenhagen Talent Bridge, der har til formål at etablere en regional platform for rekruttering og fastholdelse af udenlandske forskere. Københavns Kommune har i samarbejde med en række statslige myndigheder; SKAT, Statsforvaltningen, Workindenmark og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering oprettet International Citizen Service (ICS), der tilbyder udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. én indgang til myndighedsdanmark. Parterne ønsker at styrke samarbejdet omkring modtagelse og fastholdelse af internationale studerende og højtuddannet arbejdskraft yderligere. Det er vigtigt, at opgavefordelingen mellem de statslige, regionale og kommunale myndigheder opleves som let og smidig, hvilket der sættes fokus på i evaluering af de fire ICS, som forventes at foreligge i løbet af sommeren

71 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 2 - Side -9 af 13 Derudover er der behov for at styrke samarbejdet mellem parterne omkring en række nye initiativer i forhold til campusmiljø for internationale studerende. Det drejer sig fx om regler for arbejde og ophold efter afsluttet uddannelse, international uddannelse til børn og unge af expat-forældre, karriererådgivning til medfølgende ægtefæller, modtagelsesservice i Kastrup Lufthavn, CPR-lovgivning, visumregler, skatteregler, grænsehindringer mellem Danmark og Sverige mv. Vækstforum Hovedstaden og Københavns Kommune vil invitere relevante ministerier og andre relevante parter til at drøfte konkrete problemstillinger, som opleves i forbindelse med tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft og studerende, fx ift. ESS. 2. Styrket sammenhæng mellem erhvervsfremme-, uddannelsesog beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne har brug for adgang til kvalificeret arbejdskraft for at kunne skabe vækst og flere arbejdspladser. Arbejdskraftudbuddet skal derfor bedst muligt matche efterspørgslen fra virksomhederne for at bidrage til at reducere ledigheden. Erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen er delt mellem en række offentlige aktører. For at styrke aktørernes indbyrdes samarbejde og den virksomhedsrettede indsats vil parterne i 2013 sætte fokus på tre forhold: Beskæftigelse i Danmark ved større anlægsprojekter Parterne vil arbejde for at understøtte udviklingen af kompetent, dansk arbejdskraft for dermed at fremme dansk beskæftigelse ved etableringen af planlagte anlægsprojekter som større sygehusbyggerier og infrastrukturprojekter, som fx Femern Bælt, metrobyggeri, jernbaner, motorveje, letbaner mv. Beskæftigelsesministeriets ekspertudvalg vedrørende kvalifikationsbehov og uddannelsesinitiativer for ledige er pt. i gang med at kortlægge arbejdskraftbehovet set i lyset af de store infrastrukturinvesteringer med henblik på at kunne komme med anbefalinger om uddannelsestiltag for ledige. Parterne er enige om: Implementering af relevante initiativer fra Beskæftigelsesministeriets ekspertudvalg vedrørende infrastrukturinvesteringer og kvalifikationsbehov og uddannelsesinitiativer for ledige. Efter ekspertudvalget har afgivet sin rapport og anbefalinger til regeringen, drøftes de relevante initiativer af de regionale vækstfora og de regionale beskæftigelsesråd med henblik på, hvordan man bedst muligt kan understøtte implementeringen af de relevante initiativer. Den regionale indsats kan fx bidrage til koordineret opkvalificering af arbejdsstyrken via midler fra Socialfonden. Styrket samspil mellem vækstfora og beskæftigelsesråd Der er behov for at øge samarbejdet mellem vækstfora og beskæftigelsesråd i regionerne. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: 9

72 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 2 - Side -10 af 13 Samarbejde mellem Vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd. Parterne er enige om, at sekretariaterne for vækstforum og beskæftigelsesregionens sekretariat i større omfang samarbejder og er i dialog om udviklingen af relevante projekter, således at opkvalificering og beskæftigelsespolitiske overvejelser i den tidlige udviklingsfase indtænkes i relevante regionale erhvervsfremmeprojekter. Vækstforum vil senest i foråret 2014 indgå en aftale med det regionale beskæftigelsesråd om et operationelt samarbejde herom. Samarbejdet kan fx omfatte en konkret strategi for samarbejdet om opkvalificeringsindsatsen og særligt styrke samspillet ift. VEU-centrene. Beskæftigelsesrådet og det regionale vækstforum vil desuden fortsat være gensidigt repræsenteret. Styrket koordination i kontakten til virksomheder Parterne er enige om at sikre større sammenhæng i den virksomhedsrettede kontakt fra offentlige erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesaktører, med henblik på at styrke koordination og større effekt i indsatsen. En række aktører anvender i dag kunde-kontaktsystemer, der gør det muligt for de offentlige aktører at få kendskab til andre offentlige aktørers kontakt til private virksomheder. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Styrket koordination og samarbejde om det virksomhedsopsøgende arbejde. Erhvervs- og Vækstministeriet vil indkalde til en drøftelse om Væksthusenes kunderegistreringssystem (CRM) for herigennem at få en viden om mulighederne i dette system, i forhold til at sikre koordination såvel i det virksomhedsopsøgende arbejde som ved registrering i forbindelse med opkvalificerings- og beskæftigelsesindsatsen. 3. Styrket regional resultatopfølgning, arbejdsdeling og koordination Evalueringen af kommunalreformen viser samlet set, at intentionerne med etableringen af de regionale vækstfora i vid udstrækning er blevet indfriet. Vækstforas regionale erhvervsudviklingsstrategier har skabt et tydeligere strategisk fundament for de regionale indsatser for vækst og erhvervsfremme. Evalueringen af kommunalreformen peger dog også på behovet for at styrke den regionale resultatopfølgning, arbejdsdeling og koordination blandt statslige, regionale og lokale aktører. Derfor vil parterne i 2013 sætte fokus på tre forhold: Øget fokus på effekt Vækstforaene har generelt fået et større fokus på resultater og effekt, og der anvendes betydelige ressourcer på opfølgning og evaluering. Evalueringen af kommunalreformen peger dog på, at det fortsat er en udfordring for alle regionale vækstfora, at kvantificere og dokumentere resultaterne af vækstforas indsatser for vækst og erhvervsfremme. Vækstforum Hovedstaden har stort fokus på resultater og effekt af den regionale erhvervsfremmeindsats. En stor del af erhvervsfremmeindsatsen har i de første år efter kommunalreformen taget sigte på at udvikle og opbygge gode regionale rammebetingelser for de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner og effekten heraf kan først opgøres efter en vis 10

73 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 2 - Side -11 af 13 periode. Andre projekter virker dog allerede på den korte bane. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativer: Videreudvikle samarbejdet om evaluering og effektmåling. Parterne vil videreudvikle samarbejdet mellem de regionale vækstfora, Erhvervs- og Vækstministeriet og Danmarks Statistik med henblik på løbende at kunne overvåge og dokumentere vækstforas resultatskabelse på linje med hvad der gøres i statslige indsatser. Dokumentationen kan blandt andet - hvor det er relevant ske på baggrund af allerede indsamlede CPR- og CVRnumre. Disse informationer om deltagende virksomheder og personer i regionale projekter samles i en fælles database, der vil gøre det lettere at evaluere og sammenligne effekterne på tværs af forskellige typer af indsatser. Ved at bruge CPR- og CVR-numre reduceres indrapporteringskravene fra deltagerne, da en række oplysninger kan indhentes i Danmarks Statistiks databaser. Udvikling af effektkæder frem mod strukturfondsperiode Parterne vil samarbejde om den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling med fokus på den kommende strukturfondsperiode I samarbejdet sættes i 2013 særligt fokus på at udvikle effektkæder, som de danske strukturfondsprogrammer opbygges om, samt at øge fokus på effekt i etableringsfasen ved nye projekter. Øget hjemtag af forskningsmidler fra EU Parterne aftalte i 2012 at samarbejde om at styrke innovationskapacitet og forskning som udviklingsdynamo. Fra forventes flere midler til en række af EU s forsknings- og innovationsprogrammer. I forlængelse heraf og med afsæt i regeringens innovationsstrategi, vil parterne særligt samarbejde om at styrke hjemtagningen af EU-midler til forskning og innovation. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Styrke koordinationen i hjemtagningen af EU-midlerne. Med innovationsstrategien skal der etableres et styrket samarbejde, EU-DK Support, der skal understøtte den danske deltagelse i EU-programmer inden for forskning, innovation, erhvervsudvikling og iværksætteri. Samarbejdet skal sikre, at danske forskere og virksomheder får velkvalificeret, effektiv og rettidig hjælp og rådgivning i deres EU-arbejde, samt at danske forskere og virksomheder får overblik over mulige EUstøttemuligheder. Parterne er enige om, at der i 2013 udarbejdes en aftale, der skal beskrive EU-DK Supports services fra Erhvervs- og Vækstministeriet samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vil sammen med de rådgivende aktører, herunder de regionale vækstfora definere, hvordan EU-rådgivningen kan samtænkes i praksis. Parterne er enige om at inddrage erfaringer fra Region Hovedstadens, Københavns Universitets og Danmarks Tekniske Universitets Bruxelles-kontor samt Region Hovedstadens, Københavns Kommunes og KKR Hovedstadens planer om et styrket EU-samarbejde 11

74 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 2 - Side -12 af 13 ved implementering af aftalen. Derudover skal virksomhederne inddrages i dialogen. Koordinere statslige og regionale forsknings- og innovationsprogrammer Virksomheder, der ønsker at forske og innovere, har i dag adgang til en række programmer og ordninger i både internationalt, statsligt og regionalt regi. Der er taget en række initiativer for at modernisere og undgå overlap i disse programmer og ordninger. Der er dog behov for yderligere koordination. Denne koordination skal ske på baggrund af innovationsstrategiens målsætning om at gennemføre en forenklingspakke for alle offentlige innovationsordninger med udgangspunkt i de dertil hørende fire fælles principper. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Samarbejde om en effektiv, styrket innovationskapacitet. Parterne vil indgå konkrete aftaler om i videst muligt omfang at benytte de fire fælles principper igennem samarbejdsaftaler mellem innovationsordninger i regionalt og statsligt regi. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervs- og Vækstministeriet vil i 2013 invitere vækstfora og relevante fagministerier til dialog om udmøntningen af de fire principper og udviklingen af et nyt samlet program for videnbaseret innovation i SMV er. Parterne er ligeledes enige om at sikre en løbende dialog mellem ressortministerierne og de regionale vækstfora om samarbejdsmuligheder i relation til de kommende innovationspartnerskaber, der skal bidrage til at løse samfundsudfordringer med nationalt og globalt sigte, jf. regeringens innovationsstrategi. Regeringen vil i 2013 igangsætte fire pilotpartnerskaber, der kan sikre erfaringer med forskellige samarbejdsmodeller. Pilotpartnerskaberne igangsættes inden for klimatilpasningsløsninger, alternative vandkilder, bæredygtig og effektiv svineproduktion samt smart energy. I løbet af foråret identificeres konkrete samfundsudfordringer via INNO+ processen, der kan danne baggrund for at udpege områder, hvor der i fremtiden kan etableres innovationspartnerskaber. Udvikling, professionalisering og internationalisering af de danske klynger Parterne har som led i innovationsstrategien nedsat et Forum for klynge- og netværksindsatsen. Forummet skal understøtte klyngeudviklingen i Danmark og sikre sammenhæng og synergi mellem lokale, regionale, nationale og internationale klyngeindsatser. I dette forløb opfordres parterne til i fællesskab at have en dialog om klarere arbejdsdeling for derved at skabe grundlag for, at klyngerne opnår kritisk masse, samt for at undgå en spredt og ukoordineret indsats blandt klyngerne. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Udmøntning af strategi for samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats. Parterne vil samarbejde om at fremlægge og implementere en strategi for samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats. I forlængelse af dette vil parterne professionalisere og 12

75 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Samarbejdsaftale med Beskæftigelsesrådet for Østdanmark Bilag 2 - Side -13 af 13 sikre sammenhæng og synergi mellem lokale, regionale, nationale og internationale klyngeindsatser og innovationsnetværk. Styrke sammenhæng mellem regionale og lokale erhvervsudviklingsindsatser i landdistrikter Parterne er enige om at skabe en bedre sammenhæng mellem de regionale og de lokale udviklingsstrategier med erhvervsrettet fokus samt udnytte mulighederne for fælles projekter. Parterne er derfor enige om følgende konkrete initiativ: Sammenhæng i regionale og lokale udviklingsstrategier. Parterne er enige om, at de regionale vækstfora får sæde i udvælgelseskomiteen for udpegning og godkendelse af lokale aktionsgrupper og deres lokale udviklingsstrategier for ny programperiode under landdistriktsprogrammet og fiskerifondsprogrammet. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter forventer, at udvælgelseskomiteen nedsættes efteråret/vinter 2013/

76 Punkt nr. 9 - Beslutningssag - Kommissorium for Vækstforum Hovedstadens formandskab Bilag 1 - Side -1 af 1 Kommissorium for Vækstforums formandskab Sammensætning af formandsskabet Ifølge Vækstforums forretningsorden 2, stk. 3 udpeger Vækstforum et formandskab bestående af medlemmer fra Vækstforum Hovedstaden, hhv. formanden for Vækstforum, to repræsentanter fra erhvervsorganisationerne, en repræsentant fra lønmodtagerorganisationerne, en fra viden- og uddannelsesinstitutionerne, en fra kommunerne og en fra Regionsrådet. Formandsskabet for Vækstforum består af: Sophie Hæstorp Andersen, Regionsrådet Jens Mathiesen, Dansk Erhverv Susanne Høiberg, Dansk Industri Christian Grønnemark, formand, HK Hovedstaden - LO Steen Hasselriis, KKR-Hovedstaden (Halsnæs Kommune) Thomas Bjørnholm, Københavns Universitet Formandsskabet vælges for samme periode som Vækstforum ( ). Opgaver Formandsskabet varetager følgende opgaver: Bidrager til at fastlægge de strategiske linjer for vækstforums arbejde og styrker den fælles retning Bistår formanden med forberedelse og opfølgning på møderne, herunder drøftelser af forslag til dagsorden for kommende møder samt bidrager til at fastlægge årsplaner m.m. Behandler og afgør ansøgninger eller mindre sager på op til 1 mio. kr., dog må disse sager maksimalt udgøre 10 % af den samlede bevillingsmængde. Vækstforum orienteres om beslutningerne senest på førstkommende Vækstforummøde. Genforhandler Vækstpartnerskabsaftalerne med regeringen. Formandskabsmøder afholdes ca. 2 uger før et ordinært møde i Vækstforum. Det er ikke muligt at sende stedfortrædere til formandsskabsmøderne. Opgave- og kompetencefordelingen mellem formandskab og Vækstforum evalueres årligt i forbindelse med den generelle evaluering af Vækstforums virke. Formandsskabet betjenes af Vækstforums sekretariat. 1