HOM 3315, Ålkærgårdvej, etape 2

Transkript

1 Arkæologisk forundersøgelse Rapport HOM 3315, Ålkærgårdvej, etape 2 Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Hansted Sogn, Rådved Ejerlav, matrikelnr.: 3a Sted-SBnr.: KUAS: 16/05519 Forud for byggeri af en ny plansilo og stald på ejendommen Ålkærgårdvej 9, har Horsens Museum i perioden august 2016 fortaget en arkæologisk forundersøgelse af et ca m 2 stort areal. Ved forundersøgelsen blev der registreret 97 anlæg, stolpehuller, kulturlag og kogegruber. Bebyggelsessporene kan på baggrund af keramik dateres til yngre romersk jernalder, dog kan flere perioder være repræsenteret i området. Bebyggelsen knytter sig til et tidligere udgravede bebyggelsesområde ved anlæggelse af en vej umiddelbart nord for det forundersøgte område. Frederik Callesen 24. nov Horsens Museum Sundvej 1A 8700 Horsens Tlf.:

2 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE 3 ADMINISTRATIVE DATA 5 TOPOGRAFI 5 MÅLESYSTEM 5 UDGRAVNINGSMETODE 5 UNDERSØGELSENS RESULTATER 6 FREMTIDIGT ARBEJDE PÅ STEDET 10 UDGRAVNINGERNES BETYDNING OG PERSPEKTIVER 10 ANLÆGSLISTE 12 ANLÆGSBESKRIVELSE 13 FUNDLISTE 21 FUNDBESKRIVELSE 21 FOTOLISTE 24 Side 2 af 25

3 Undersøgelsens forhistorie Horsens Museum har siden august 2014 været i dialog med bygherre vedrørende forskellige byggeprojekter. 31/ anmodes Horsens Museum af bygherres rådgiver om en udtalelse på påtænkt opførelse af to nye stalde samt pladser og veje. Projektet blev fremsendt i ændret form d. 19/ Horsens Museum fremsendte d. 20/ nedenstående udtalelse og tilbød bygherre en af museet finansieret forundersøgelse, da det aktuelle areal var mindre en 5000 m2. Herefter ligger sagen stille. Området, som tænkes bebygget ligger i et i forvejen højtliggende terræn og udgør toppen af en mindre bakke samt et tilstødende, areal, som er knapt så højtliggende. Der er ikke på selve stedet kendte fortidsminder, men Horsens Museum har i sommeren 2013 lavet arkæologiske udgravninger på området umiddelbart nord og nordøst herfor og derved påvist og undersøgt fortidsminder i form af spor af huse og gårde fra flere perioder af jernalderen. Således blev der i stamvejen til Biogasanlægget undersøgt flere huse og andre aktivitetsspor i form af gruber og såkaldte kogestensgruber, en slags jordovne, fra samme perioder, tiden mellem 200 f.kr. til ca e.kr. (HOM 3008/sb 151). Figur 1Arkæologiske registreringer i området. Fund og Fortidsminder. I oktober 2014 ser Horsens Museum i Horsens Kommunes byggesager, at der er givet tilladelse til etablering af tre plansiloer på gården. Bemærkninger fremsendes d. 10/ til bygherre med tilbud om at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Herefter ligger sagen stille. I april 2015 får Horsens Museum en henvendelse fra Horsens Kommune, der behandler bygherres ansøgning om miljøgodkendelse af udvidet dyrehold på ejendommen. Horsens Museum har en aftale med Horsens Kommune om at afgive bemærkninger vedrørende fortidsminder til miljøgodkendelser, så landmændene får så tidlig en vurdering som muligt. Museet fremsender bemærkninger 4/ til miljøgodkendelsen. Tilbagemeldingen fra Horsens Kommune er, at ansøger er indstillet på at få lavet den arkæologiske undersøgelse, men at det på daværende tidspunkt ikke var muligt på grund af oplagring af ensilage. 21/ anmodes Horsens Museum af bygherre om at foretage en arkæologisk forundersøgelse forud for etablering af plansilo. Denne foretages (egenfinansieret) d. 27/ med et negativt resultat. Side 3 af 25

4 Horsens Museum modtog d. 13. maj 2016 en henvendelse fra bygherres rådgiver med anmodning om en 25 udtalelse forud for udvidelse af bygningsmassen på Geven Landbrug A/S, Ålkærgårdvej 9, 8700 Horsens. Nedenstående blev fremsendt. Området, som tænkes bebygget ligger i et i forvejen højtliggende terræn og udgør toppen af en mindre bakke samt et tilstødende, areal, som er knapt så højtliggende. Der er ikke på selve stedet kendte fortidsminder, men Horsens Museum har i sommeren 2013 lavet arkæologiske udgravninger på området umiddelbart nord og nordøst herfor og derved påvist og undersøgt fortidsminder i form af spor af huse og gårde fra flere perioder af jernalderen. Således blev der i stamvejen til Biogasanlægget undersøgt flere huse og andre aktivitetsspor i form af gruber og såkaldte kogestensgruber, en slags jordovne, fra samme perioder, tiden mellem 200 f.kr. til ca e.kr. (HOM 3008/sb 151). Museet har i 2015 lavet en mindre forundersøgelse af det areal, hvor der skulle bygges plansilo (sb 163). Denne forundersøgelse viste ikke spor af fortidsminder (udover en kogestensgrube). Da vi med den næste etape nærmer os de områder nord for, som er nævnt ovenfor og hvor der er ret mange fortidsminder i jorden, kan museet derfor ikke uden en arkæologisk forundersøgelse give en udtalelse på arealet. Vi må derfor anbefale at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af området. Figur 2 Illustration af det planlagte byggeri. På ovenstående illustration ses planen for udvidelsen af gårdens bygningsmasse. Der er tale om et areal på i alt m 2. Bygherre ønskede efter dialog med museet at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse af arealet forud for anlægsarbejdet. Museet har efter udførelsen af forundersøgelsen været i dialog med bygherre. Han har ikke mulighed for at ændre eller flytte sit byggeri. På grund af de meget vanskelige vilkår for mælkeproducenterne udviser bankerne meget lidt fleksibilitet, og bygherre har dermed ikke mulighed for at finansiere den arkæologiske udgravning. Bygherre er hermed tvunget til at opgive sit staldbyggeri. Side 4 af 25

5 Administrative data Forud for byggeri af en ny plansilo og stald på ejendommen Ålkærgårdvej 9 (ejerlav Rådved By, Hansted, matrikel 3a), har Horsens Museum i perioden august 2016 fortaget en arkæologisk forundersøgelse af et ca m 2 stort areal. Forundersøgelsen har været foretaget af arkæolog Frederik Callesen (FC). Bygherre: Geven Landbrug A/S, Ålkærgårdvej 9, 8700 Horsens. Sagens agter, dokumentation, korrespondancer og fund befinder sig på Horsens Museum under journalnummeret HOM3315. Slots- og Kulturstyrelsen SLKS 16/ Topografi Landskabet er kendetegnet ved store morænebakker og markante ådale, dannet under sidste istid. Undersøgelsesområdet ligger højt i de bølgende morænebakker. Mod syd og vest fornemmes det markante terrænfald til ådalssystemet omkring Store Hansted Å. Hovedparten af det forundersøgte område var beliggende på en mod nord jævnt faldende flade. En tør lavning adskilte i den nordlige del af området bakkedraget mod syd fra et plant område mod nord. Ved forundersøgelsen blev det konstateret, at der indenfor området var tale om en temmelig heterogen undergrund, hvor partier med næsten rent, gulbrunt/brunligt sand blev afløst af mere leret og grusblandet sand stedvis endog partier af meget stenet sand. Muldtykkelsen lå typisk på ca. 30/40 cm, i de lavtliggende områder dog op til ca. 100 cm. Målesystem Forundersøgelsen er målt op med højpræcisions-gps, Trimble R10, i UTM Z32 ETRS89. Opmålt af FC. Opmålingerne er ved optimale forhold foretaget med en tolerance på 0,02 m (horisontalt) og 0,035 m (vertikalt). Under dårlige opmålingsforhold kan der være målt op med en tolerance på 0,025 m (horisontalt) og 0,04 m (vertikalt). Opmålingsdata ligger på Horsens Kommunes server på g-drevet som eksporterede.txt-filer. Alle opmålingsdata er autodigitaliseret i MapDigi 1.0, der opererer med foruddefinerede lag: Anlæg, felt, fund, snit, målepunkter, prøver, kote, fejl. Anlæg og felt er digitaliseret som regioner. Snit er digitaliseret som linjer. Fund, målepunkter, prøver og koter er digitaliseret som punkter. Opmålingsdata er genereret i MapInfo-dataformat (.dat,.id,.map,.tab). Vertikalt: Udgravningen er udelukkende opmålt med GPS. I kotetabellen ligger en kote for hvert opmålt punkt i anlægstabellen opmålt i geoiden DVR90. Udgravningsmetode Ved forundersøgelsen af området blev der anvendt en gravemaskine med en to meter bred skovl. Søgegrøfterne blev udlagt omtrent N/S med ca. 15 meters mellemrum, dog med en svag forskydning NØ/SV. I grøfterne blev der gravet til undergrund med maskine, og efter behov blev der skovlet rent med håndkraft. Anlæg blev løbende streget op og nummereret. Ved antydninger af stolpehuller, særlige anlæg eller koncentrationer af anlæg blev der foretaget udvidelser. Af tidsmæssige årsager blev langt fra Side 5 af 25

6 alle anlæg undersøgt. For en del anlæg, typisk grøfter/dræn, lavninger og diffuse fyldskifter, eksisterer der ikke andre optegnelser end blot opmåling i fladen. For andre anlæg blev fremtoning og fyld i fladen registreret. En del stolpehuller blev snittet i et forsøg på at klarlægge konstruktioner. Snittene blev registreret i målestok 1:20. For enkelte anlæg er profilen også blevet registreret med foto. Desuden er der blevet taget nogle oversigtsbilleder. Fund blev løbende samlet ind og registreret. Undersøgelsens resultater Ved forundersøgelsen blev der registreret 97 anlæg. Et udvalg af anlæggene blev efterfølgende snittet og undersøgt nærmere (Se udgravningsmetode). Figur 3 Forundersøgelsens søgegrøfter (med rød farve) placeret på projekttegning. Undersøgelsen har givet et entydigt billede af, at der i området har været en større bebyggelse i jernalderen, og flertallet af de undersøgte anlæg har ved nærmere undersøgelse vist sig at være tydelige stolpehuller. Størrelsen af stolpehullerne varierer. Større velafgrænsede nedgravninger med en sådan karakter, at de må formodes at indgå i bygninger. Der synes at kunne identificeres tre til fire bygninger, der alle er orienteret øst-vest (A: A88, A87; B: A75, A79(?); C: A81, A97, A98). Dybden af stolpehullerne varierer mellem 25 og 36 cm. Fagenes bredde er forholdsvis lav, mellem 210 og 230 cm, hvilket kunne tyde på en sen datering, eller der kan være tale om hegnshuse og ikke langhuse. Dertil kommer yderligere et par dybe stolpehuller i lavningen (A19 og A36). Det har ikke været mulig, at komme en nærmere forståelse af i hvilken sammenhæng de skal ses i. Side 6 af 25

7 Mindre stolpehuller, der kan have indgået i hegn eller tilsvarende lette konstruktionstyper, ses spredt i området. De har dog ikke kunnet defineres yderligere indenfor forundersøgelsens rammer. Det gælder f.eks. området med anlæggene A47-A52 og A Dertil er der påtruffet knap ti kogestensgruber (A13, A15, A25, A28, A30, A44, A94 samt muligvis også A69, A99). Sydligst i det undersøgte område blev registreret en større stolpehulslignende nedgravning med en dybde på 35 cm (A66). I fyldet lå mindre stykker slagge (X4). Metalindholdet og formen på slaggerne tyder på, at de er fremkommet ved jernudvinding. Figur 4 Nordlige del af det udpegede område Figur 5 Sydlige del af det udpegede område En tør lavning/slugt gennemskærer den nordlige del af det forundersøgte område. Slugten er i dag mindre markant, end den har været tidligere. Allerede i jernalderen blev slugten gradvist fyldt op med affald fra den omkringliggende bebyggelse, hvorefter der opføres flere stolpebyggede konstruktioner på det ældste kulturlag. Herefter går området i dyrkning. I søgegrøfterne har der i lavningen ikke kunnet erkendes in situ bevarede aktivitetslag eller konstruktioner. Side 7 af 25

8 Figur 6 Kulturlaget med anlæg i fladen Forundersøgelsens resultater tyder på, at der er flere bebyggelsesfaser i området. Det afspejler sig i de mange stolpehuller, hvoraf der i flere tilfælde er en variation i farvenuancerne. Samme billede tegner den bebyggede opfyldte lavning. Disse iagttagelser stemmer overens med resultaterne af udgravning i 2013 umiddelbart nord herfor (HOM 3008). Keramik fra kulturlaget i slugten og i stolpehuller spredt i Side 8 af 25

9 hele området tyder på, at yngre romersk jernalder er den dominerende periode, men i 2013 blev der fundet spor efter ældre romersk jernalder få meter nordøst for det forundersøgte areal. Resultaterne af forundersøgelsen tyder til en vis grad på, at bebyggelsen afgrænses til den østlige del af det forundersøgte område. Udbredelsen af bebyggelsen fremgår af forsiden og figur 7. I de på kortene røde områder, er der væsentlige arkæologiske fortidsminder. I disse områder skal der foretages yderligere arkæologiske undersøgelser, inden der kan foretages anlægsarbejder. Til udgravning er udpeget et areal på ca m2. Figur 7 Oversigtskort. De forundersøgte områder er markeret med rød og grøn farve. Rød farve er udpegede områder, hvor der er påvist væsentlige arkæologiske fortidsminder. I disse områder skal der foretages yderligere arkæologiske undersøgelser inden anlægsarbejdets opstart. Områder med grøn farve udgør områder, hvor der ikke er påtruffet fortidsminder. I disse områder skal der ikke foretages yderligere arkæologiske undersøgelser. Det grå område mod vest er ikke forundersøgt, da der ifølge bygherre ikke skal bygges her. Nord for det forundersøgte område ses registreringerne fra udgravningen HOM Side 9 af 25

10 Fremtidigt arbejde på stedet Udgravningernes betydning og perspektiver Med udgravningerne forud for byggeriet af det nye biogasanlæg blev der føjet endnu en brik til vores viden omkring forståelsen af Gedved-områdets jernalderbebyggelse og fortidsminderne i det aktuelle område forventes at tilføre ny viden til den på stedet lokale bebyggelse men også til den samlede viden om jernalderen i Gedved-området. En del af den store bebyggelse, der blev undersøgt ved biogasanlægget er særdeles væsentlig og betydningsfuld, idet den med al sandsynlighed skal dateres til yngre germansk jernalder eller i hvert fald overgangen mellem ældre og yngre germansk jernalder. Bebyggelse fra denne periode er generelt underrepræsenteret i museets ansvarsområde også i Gedvedområdet til trods for mange og omfangsrige udgravninger af jernalderbebyggelse. Det kan ikke udelukkes, at huse fra perioden simpelthen er blevet fejldateret på grund af ufuldstændige hustypologier. Såfremt dateringen af husene på Lokalitet 1 holder stik, frembyder de nogle karakteristika, som man kan holde sig for øje ved fremtidige udgravninger. Lokalitet 1 er beliggende relativt tæt på fundstedet for de rige Lærkenfeldtgrave. Gravene er formodentlig lidt ældre end bebyggelsen. I den sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at Lokalitet 1 er så fundtomt med hensyn til metaller. Er det udtryk for, at et rigdomscenter i området er gået til?? Det kan selvfølgelig skjule sig en rig bebyggelse i området, som endnu ikke er blevet erkendt/udgravet. Dette er en af de sammenhænge de aktuelle udgravninger bør ses i den samlede forståelse af området fra førromersk jernalder til germansk jernalder alle perioder repræsenteret i biogasundersøgelsen og den aktuelle undersøgelse. Disse faser er vigtige vidnesbyrd om optakten til det rige miljø i yngre romersk jernalder/ældre germansk jernalder. Aktuelt er den yngre jernalders bebyggelse ved Ålkærgårdvej/HOM 3008 inddraget i Region Midtjyllands forestående forskningsprojekt om grave og bebyggelse i yngre jernalder. Overordnet er lokaliteten omfattet af museets forskningsstrategi i flere henseender: Et grundlæggende element i museets arkæologiske forskning er fortsat bebyggelseshistorien i bred forstand fra istid til reformationen. Museet anser det for væsentligt at indsamle data til belysning af regionale forskelle i bebyggelsestyper og -struktur med fokus på datering, funktion og organisering. For alle perioder arbejdes med naturvidenskabelig datering af huse med henblik på kortlægning af hustypologi. Her er det væsentligt at se udviklingen af hustyper i en større kontekst i forhold til både lokale, regionale, nationale og internationale forskelle for at forklare de differentierede udtryk. Bebyggelseshistorien danner i høj grad grundlag for en helhedsforståelse af det forhistoriske menneskes liv: Hvor boede og færdedes man? Hvad var det økonomiske og det økologiske grundlag? Hvilket landskab dannede rammen for menneskets levevilkår? Hvor ofrede og begravede man? Hvilken ideologi og samfundsstruktur levende man under og i? For alle perioder arbejdes med funktionsbestemmelse af huse og bebyggelser ved hjælp af makrofossilanalyse. Samfundsudviklingen i yngre jernalder i perioden e. Kr. Med udgangspunkt i henholdsvis bebyggelse og gravmateriale. Side 10 af 25

11 Fortidsmindernes bevaringsgrad er således, at der forventes udtaget materiale til naturvidenskabelige undersøgelser, der kan underbygge ovenstående problemstillinger jf. museets forskningsstrategi. Området skal udgraves inden anlægsstart. Side 11 af 25

12 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Tegn. Indgår i Består af 3 Stolpehul Stolpehul Udateret 4 Stolpehul Stolpehul Udateret 5 Stolpehul Stolpehul Udateret 6 Udgår Udgår Udateret 13 Grube Koge-/ildgrube Udateret 14 Stolpehul Stolpehul Yngre Romersk Jernalder, C1 15 Grube Koge-/ildgrube Udateret 16 Stolpehul Stolpehul Udateret 17 Stolpehul Stolpehul Udateret 18 Kulturlag Kulturlag Yngre Romersk Jernalder 19 Stolpehul Stolpehul Yngre Romersk Jernalder 25 Grube Koge-/ildgrube Udateret 26 Stolpehul Stolpehul Udateret 27 Kulturlag Kulturlag Yngre Romersk Jernalder 29 Stolpehul Stolpehul Udateret 30 Grube Koge-/ildgrube Udateret 31 Udgår Udgår Udateret 32 Udgår Udgår Udateret 34 Kulturlag Kulturlag Yngre Romersk Jernalder 36 Stolpehul Stolpehul Yngre Romersk Jernalder 43 Stolpehul Stolpehul Yngre Romersk Jernalder 46 Kulturlag Kulturlag Yngre Romersk Jernalder 48 Stolpehul Stolpehul Yngre Romersk Jernalder 59 Stolpehul Stolpehul Yngre Romersk Jernalder 60 Stolpehul Stolpehul Yngre Romersk Jernalder 66 Produktionsanl æg Jernudvindingsa nlæg Yngre Romersk Jernalder Side 12 af 25

13 72 Stolpehul Stolpehul Udateret 75 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Romersk Jernalder 84 Kulturlag Kulturlag Yngre Romersk Jernalder 88 Stolpehul Stolpehul Yngre Romersk Jernalder 98 Stolpehul Tagstolpehul Yngre Romersk Jernalder Anlægsbeskrivelse 3 Stolpehul, Stolpehul, Udateret cirkulær skrå skrå mellem Beskrivelse: Homogent mellemgråt let siltet sand. Iblandet spredte stykker trækul. S:3 5 Stolpehul, Stolpehul, Udateret cirkulær skrå flad mellem/mørk Beskrivelse: Homogent mellem til mørkt gråbrunt let siltet sand. Iblandet trækulsnister. Tydelig afgrænset. S:3 4 Stolpehul, Stolpehul, Udateret cirkulær Lodret flad mellem Beskrivelse: Homogent mellemgråt let siltet sand. Iblandet spredte stykker trækul. S:3 6 Udgår, Udgår, Udateret Side 13 af 25

14 Beskrivelse: muldplet S:3 6: Sideskår, Yngre Romersk Jernalder 13 Grube, Koge-/ildgrube, Udateret Beskrivelse: Ikke snittet. S:2 14 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Romersk Jernalder, C cirkulær Lodret flad mellem Beskrivelse: a) homogent mellem gråbrunt siltet sand. Iblandet lidt keramik og trækul. b)heterogent blanding af lyst undergrundssand og a). 15 Grube, Koge-/ildgrube, Udateret Beskrivelse: Ikke snittet S:2 16 Stolpehul, Stolpehul, Udateret Beskrivelse: Stolpehul ikke snittet står fint i fladen. S:2 S:2 Side 14 af 25

15 17 Stolpehul, Stolpehul, Udateret Beskrivelse: Stolpehul ikke snittet står fint i fladen. S:2 19 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Romersk Jernalder cirkulær Lodret flad mellem Beskrivelse: a) Homogent mellem til mørkt gråt let siltet og leret sand, iblandet lidt keramik og trækulssmuld. b)fortrindsvis bestående af mellem brunt let undergrundsler. S:1 18 Kulturlag, Kulturlag, Yngre Romersk Jernalder Beskrivelse: a) Homogent mellem brungråt lag. En blanding af de omlegrede c) og den underbyggede b) ( ca. 20 cm. tykt). b) Homogent gråligt let siltet sand. Laget indeholder spredt keramik og trækul. Der er ikke bekendt egentlig aktivitetslag i horisonten. c) Homogent mellem brunt let siltet sandlag i den nedre del indeholder laget lidt keramik. Diffus omgrænset mellem c)/a) og a)/b). S:1 25 7: Sideskår, Yngre Romersk Jernalder Grube, Koge-/ildgrube, Udateret Beskrivelse: Ikke snittet S:1 Jernalder 2: Keramik diverse, Yngre Romersk Side 15 af 25

16 26 Stolpehul, Stolpehul, Udateret cirkulær Lodret flad mellem Beskrivelse: Formodet stolpehul. Homogent mellem brunt siltet sand. S:1 27 Kulturlag, Kulturlag, Yngre Romersk Jernalder Beskrivelse: UG a) Lyst til mellem brunt sand. Indeholder få spor af kultur. Dette skyldes givetsvis dyr eller lignende. Antageligt erosionslag. UG b) Homogent lyst hvidgult fint let leret sand. A27 b) Homogent brunt let humøst sand. Iblandet mindre sten samt lidt keramik i bunden. Kulturlaget: Tykkelse cirka 38 cm. Homogent mellem gråt sand. Iblandet spredte trækulsnister samt lidt keramik. Afgrænsningen til A36 er diffus. Men tolkningen er som tegnet. det må således formodes at der sker en affaldsophobning i lavningen - herefter opføres der bygninger på stedet. Efterfølgende dyrkes området (lag A27b) S: 9 Jernalder 29 9: Keramik diverse, Yngre Romersk Stolpehul, Stolpehul, Udateret Cirkulær Skrå Flad Mellem Beskrivelse: Formodet stolpehul. A) Homogent mellem brunt sand (let stenet). I fyldet ses spredte trækulsnister. B) Blanding af lag A og lyst let stenet undergrundssand. Lidt diffus afgrænsning. Ligger i et område med mange sten. Synes dog ikke at være stenspor. S: 7 30 Grube, Koge-/ildgrube, Udateret Beskrivelse: Ikke snittet S: 7 Side 16 af 25

17 31 Udgår, Udgår, Udateret Beskrivelse: Udgår, stenspor S: 6 Beskrivelse: Del af A27. Kulturlaget: Tykkelse cirka 38 cm. Homogent mellem gråt sand. Iblandet spredte trækulsnister samt lidt keramik. Afgrænsningen til A36 er diffus. Men tolkningen er som tegnet. det må således formodes at der sker en affaldsophobning i lavningen - herefter opføres der bygninger på stedet. Efterfølgende dyrkes området (lag A27b) S: 9 32 Udgår, Udgår, Udateret Beskrivelse: Udgår. Rod i undergrund. 36 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Romersk Jernalder 70 Beskrivelse: Stolpehul erkendt under kulturlag A27. S: 7 S: 9 3: Sideskår, Yngre Romersk Jernalder 34 Kulturlag, Kulturlag, Yngre Romersk Jernalder 43 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Romersk Jernalder 21 Side 17 af 25

18 14 cirkulær skrå rund mellem Beskrivelse: Homogent mellem brunt let stenet let siltet sand. På bunden et stykke keramik. Tydeligt afgrænset. S: 8 Jernalder 46 1: Keramik diverse, Yngre Romersk Kulturlag, Kulturlag, Yngre Romersk Jernalder Beskrivelse: Del af A27 Kulturlaget: Tykkelse cirka 38 cm. Homogent mellem gråt sand. Iblandet spredte trækulsnister samt lidt keramik. Afgrænsningen til A36 er diffus. Men tolkningen er som tegnet. det må således formodes at der sker en affaldsophobning i lavningen - herefter opføres der bygninger på stedet. Efterfølgende dyrkes området (lag A27b) S: 9 48 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Romersk Jernalder Cirkulær Flad Mellem/mørk Beskrivelse: Homogent mellem til mørkt gråbrunt siltet sand. Iblandet spredte trækulsnister og mindre sten. Tydeligt afgrænset. S: 8 59 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Romersk Jernalder 6 Cirkulær Mellem. Beskrivelse: Muligt stolpehul. Homogent mellembrunt ler. I anlægget ses en dyregang. I anlægget er det fundet keramik. S: : Sideskår, Yngre Romersk Jernalder Stolpehul, Stolpehul, Yngre Romersk Jernalder Side 18 af 25

19 cirkulær Rund Mellem Beskrivelse: Homogent mellem brunt ler iblandet trækulsnister. Diffust afgrænset til den brune undegrund. S: 4 66 Produktionsanlæg, Jernudvindingsanlæg, Yngre Romersk Jernalder Cirkulær Lodret rund Mørk Beskrivelse: Mulig jernudvindingsovn. A) Heterogen blanding af mellembrunt humøst siltet ler, samt sort trækul/let siltet ler og slagger. B) Sort siltet og leret sand. Sort farvet af trækul. I laget ses slagger (mindre stykker). Der er ikke spor af høj varmepåvirkning. På overgang mellem muld og lag a ses lidt rødbrændt ler. S: 6 Jernalder 72 Stolpehul, Stolpehul, Udateret 4: jern, ubestemt, Yngre Romersk cirkulær Lodret flad mellem til mørk Beskrivelse: Homogent til mørkt gråbrunt let leret sand. Iblandet spredt trækulsnister. Indgår i hus sammen med A73 og A11 samt muligvis i A12 S:2 75 Stolpehul, Tagstolpehul, Yngre Romersk Jernalder Cirkulær Lodret Flad Mellem-mørk Beskrivelse: A) Homogent mellem til mørkt brungråt let sandet ler. Iblandet spredte trækulsnister. B) Heterogen blanding af lag a og mellemfarvet gulbruntundergrundsler. S: 4 84 Kulturlag, Kulturlag, Yngre Romersk Jernalder Side 19 af 25

20 Beskrivelse: Tegnet 1 m ø for A86. A)Homogent mellem gråsort let leret sand. Iblandet trækulsnister samt lidt keramik. Laget bliver gradvist mere brunligt mod toppen, den nedre grænse er skarp. B) Homogent brunt let leret sand. Diffus (?) op og ned i en form for dyrkningslag. UG A) Homogent lyst til mellem brunligt sand med spredte mindre plamager af gråhvidt sand. Desuden spredte trækulsnister. Givetvis et erosionslag. UG B) Rent lyst gulbrunt sand. 98 Stolpehul, Tagstolpehul, Yngre Romersk Jernalder Cirkulær Lodrette Flad Mellem Beskrivelse: Tagbærende. A) Homogent mellem brungråt let sandet ler. Iblandet trækulsnister samt mindre sten. B) Heterogen blandning af lag a og lysere brunlig undergrundsler og sand. Fint afgrænset. Under lag A ses sstolpehuller. Stratigrafi ikke erkendt. S: 5 5: Keramik diverse, Yngre Romersk Jernalder; 10: Keramik diverse, Yngre Romersk Jernalder S: 4 88 Stolpehul, Stolpehul, Yngre Romersk Jernalder Cirkulær Skrå Flad Mellem Beskrivelse: Homogent mellem gråbrunt ler. Iblandet sten samt trækulsnister. Hører sammen med A87 S: 8 Side 20 af 25

21 FundListe Fund Materiale Genstand Datering Anlæg 1 Keramik / oldtid Keramik diverse Yngre Romersk Jernalder 43 2 Keramik / oldtid Keramik diverse Yngre Romersk Jernalder 18 3 Keramik / oldtid Sideskår Yngre Romersk Jernalder 36 4 Slagge jern, ubestemt Yngre Romersk Jernalder 66 5 Keramik / oldtid Keramik diverse Yngre Romersk Jernalder 84 6 Keramik / oldtid Sideskår Yngre Romersk Jernalder 14 7 Keramik / oldtid Sideskår Yngre Romersk Jernalder 19 8 Keramik / oldtid Sideskår Yngre Romersk Jernalder 59 9 Keramik / oldtid Keramik diverse Yngre Romersk Jernalder Keramik / oldtid Keramik diverse Yngre Romersk Jernalder 84 Fundbeskrivelse 1 Keramik / oldtid, Keramik diverse, Yngre Romersk Jernalder a43 Tre skår af sortbrændt, glittet keramik. et randskår, et bugskår og en mindre flig. Anlæg: 43 Lag 2 Keramik / oldtid, Keramik diverse, Yngre Romersk Jernalder a18 b) Fire skår af orange til sort keramik. Et skår af en rund hank (delen på selve karret), et lille skår, og to bugskår. Et med sort inderside med orange/sort yderside og et orangebrunt letter groft magret. Anlæg: 18 Lag 3 Keramik / oldtid, Sideskår, Yngre Romersk Jernalder a36 To sideskår af kar. Brunlige. Et lille skår, sort på indersiden og i skærven, samt et større skår magret med fint-mellemgroft sand. Side 21 af 25

22 Anlæg: 36 Lag 7 Keramik / oldtid, Sideskår, Yngre Romersk Jernalder a19 4 Slagge, jern, ubestemt, Yngre Romersk Jernalder a66 4 små let magnetiske slaggeklumper. Formentlig en rest fra en jernudvindingsovn. Anlæg: 66 Lag Sideskår af fint-mellemgrof magret sortbnrændt keramik. Anlæg: 19 Lag 8 Keramik / oldtid, Sideskår, Yngre Romersk Jernalder a59 5 Keramik / oldtid, Keramik diverse, Yngre Romersk Jernalder a84 To skår af rødligt brændt keramik. Del af hank/øre (den del på karret) samt bugskår af mellemgroft magret gods. Anlæg: 84 Lag 6 Keramik / oldtid, Sideskår, Yngre Romersk Jernalder a14 a) Tykt bugskår af groftmagret sortbrændt kar. Anlæg: 14 Lag Sideskår af fint-mellemgroft magret keramik. Skærven gråbrun, men sort (med glimmer) på indersiden. Anlæg: 59 Lag 9 Keramik / oldtid, Keramik diverse, Yngre Romersk Jernalder a27 15 skår af gråsort brændt keramik, hvoraf minimum 7 er fra samme kar. De 8 er sideskår af orange til gråsort brændt farve. Forholdsvist tyndt i godset, fint til mellemgroft magret. De 7 fra samme kar er tre skår fra hank/øre og fire fra siden. Gråligt sort gods med fin-mellem magring Anlæg: 27 Lag Side 22 af 25

23 10 Keramik / oldtid, Keramik diverse, Yngre Romersk Jernalder a84 Forskeliige skår af rød til sortgråbrændt keramik. 1 skår af bred, tynd hank 1 ornamenteret sideskår med geometrisk mønster 4 gråsorte randskår af forskellige kar. et tyndt lige, glittet randskår, et med fortykket rand, et med udkraget rand, og et med lidt skrå rand. Tre bundskår fra forskellige kar. Et rødbrændt groft kar, samt to fra gråsorte kar af lidt finere gods. 11 bugskår, hvoraf flere stammer fra samme kar. Relativt tyndt gods, rødligt-gråsort brændt, et par stykker af dem med glimmersand i godset. 5 sideskår af grovere gods, muligvis fra tre forskellige kar. 2-3 af dem grovere på ydersiden, a la beklaskning. Fire i rødligt gods og en enkelt sortgrå. Anlæg: 84 Lag Side 23 af 25

24 Fotoliste Billed Motiv Beskrivelse Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 3315/17 a 36 set fra v digitalt foto Frederik Callesen 3315/18 a 36 set fra nv digitalt foto Frederik Callesen 3315/19 a 36 set fra nv digitalt foto Frederik Callesen 3315/20 a 36 set fra sv digitalt foto Frederik Callesen 3315/21 a 36 set fra v, snittet 3315/22 a 36 set fra nv, snittet 3315/23 a 36 set fra sv, snittet 3315/24 a 36 set fra sv, snittet 3315/25 a 36 set fra nv, snittet digitalt foto Frederik Callesen digitalt foto Frederik Callesen digitalt foto Frederik Callesen digitalt foto Frederik Callesen digitalt foto Frederik Callesen 3315/26 Oversigt, set fra s digitalt foto Frederik Callesen 3315/27 a93 set fra ø digitalt foto Frederik Callesen 3315/28 a? digitalt foto Frederik Callesen 3315/29 a98 set fra v digitalt foto Frederik Callesen 3315/30 oversigt set fra n digitalt foto Frederik Callesen 3315/31 oversigt set fra s digitalt foto Frederik Callesen 3315/32 a5 set fra ø digitalt foto Frederik Callesen 3315/33 a3,a4,a5 set fra nv digitalt foto Frederik Callesen 3315/34 a66 set fra n digitalt foto Frederik Callesen 3315/35 a66 set fra n digitalt foto Frederik Callesen 3315/36 a66 set fra n digitalt foto Frederik Callesen 3315/37 detalje af slagge digitalt foto Frederik Callesen 3315/38 detalje af slagge digitalt foto Frederik Callesen 3315/39 oversigt set fra s digitalt foto Frederik Callesen 3315/40 oversigt set fra nø digitalt foto Frederik Callesen Side 24 af 25

25 3315/41 oversigt set fra ø digitalt foto Frederik Callesen 3315/42 oversigt set fra ø digitalt foto Frederik Callesen 3315/43 oversigt set fra ø digitalt foto Frederik Callesen 3315/44 oversigt set fra nø digitalt foto Frederik Callesen 3315/45 oversigt set fra n digitalt foto Frederik Callesen 3315/46 oversigt set fra n digitalt foto Frederik Callesen 3315/47 oversigt set fra n digitalt foto Frederik Callesen 3315/48 a19 set fra sv digitalt foto Frederik Callesen 3315/49 a19 set fra v digitalt foto Frederik Callesen 3315/50 a19 set fra v digitalt foto Frederik Callesen 3315/51 a19 set fra sv digitalt foto Frederik Callesen 3315/52 a19 set fra sv digitalt foto Frederik Callesen 3315/53 a19 set fra s digitalt foto Frederik Callesen 3315/54 a19 set fra sv digitalt foto Frederik Callesen 3315/55 a72 set fra ø digitalt foto Frederik Callesen Side 25 af 25