Læreplan for børnehaven Giraffen

Transkript

1 Læreplan for børnehaven Giraffen Arbejdet med læreplan i børnehaven tager sit udgangspunkt i værdigrundlaget som er udarbejdet i samarbejde med forældrerådet for Duetten. I Duetten vil vi kendes på: At børn, forældre og personale oplever en høj grad af tryghed og omsorg i hverdagen. At pædagogikken tager sit udgangspunkt i det enkelte barns behov med særlig opmærksomhed på dets udvikling af selvværd og selvstændighed. Vi vil skabe trygge rammer, hvor børnene bliver taget alvorligt og lærer at respektere hinanden. Vi vil give børnene mulighed for at udfolde og udvikle deres kreativitet og fantasi i en hverdag, der er præget af humor, og hvor der vises tolerance og accept af hver enkelt. Vi vil bevare og udvikle børnenes nysgerrighed, deres trang til at udforske og deres glæde ved at lære. En forudsætning for, at barnet kan tilegne sig nye kompetencer/læring, er at barnet føler sig tryg og værdsat. Dette kræver, at forældre og personale har et samarbejde præget af åbenhed og gensidig respekt. Læreprocesser: Den gode læreproces forudsætter børnenes aktive handlen og indeholder legens elementer som nysgerrighed, koncentration, fordybelse, fantasi, afprøvning og eksperimentere. I børnehaven Giraffen findes læreprocessen i: Legens verden, hvor børnene selv sætter rammerne for deres aktivitet, de organiserer og styrer selv, de finder på og sætter i gang. Det er her børnene opbygger kammeratskaber og venskaber. Spontane oplevelser, hvor børnene er nysgerrige og eksperimenterende, de forfølger egne mål. Pædagogerne anerkender og støtter børnene i at have andre muligheder end de på forhånd givne ved ikke at give dem løsningen, men ved at være undrende og støttende for andre handlemuligheder. Derfor prioriterer vi, at børnene har god tid til at lege og dermed mulighed for fordybelse, fordi fordybelse giver mulighed for at bruge fantasien og forestillingsevnen. Planlagte aktiviteter, hvor der tages udgangspunkt i forskellige børnegrupper og målsætninger. Dagligdagen tager på den måde sit pædagogiske afsæt i barnets individuelle udvikling, initiativ og kompetencer Efter dagtilbudsloven kapitel 2, 8 skal der udarbejdes en pædagogisk læreplan. Børn i dagtilbud skal have et miljø, der fremmer deres sundhed, trivsel og læring. Følgende indsatsområder er der lavet læringsmål for: Barnets almene personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Læreplanerne er dynamisk og den udvikles løbende i forhold til nye tiltag og behov i børnegruppen.

2 Barnets almene personlige udvikling Mål Barnet oplever sig selv som en værdifuld deltager i fællesskabet. Vi vil møde barnet med anerkendelse af dets følelser, behov og initiativ. At barnet bliver selvstændigt og selvhjulpen. Samling Vi holder samling hvor det enkelte barn giver udtryk for sine meninger og holdninger. Vi giver det enkelte barn ansvar i fællesskabet så de får mulighed for at føle sig værdifulde overfor hinanden f.eks. kan de store hjælpe de små med lynlås eller lignende. Dagligdagen Giver barnet alderssvarende udfordringer, som giver barnet små succesoplevelser. Vores dagsrytme og struktur sikre tryghed og forudsigelighed for barnet. Når barnet hviler i sig selv. Når vi ser barnet give udtryk for dets følelser og tør sige sine egne meninger. Når barnet mestre dagligdagens gøremål, som f.eks. tage tøj og sko og gå på toilettet osv. Når barnet tager initiativ, er deltagende og igangsættende i f.eks. leg og planlagte aktiviteter. At være aktiv skabende i dagligdagen, udvikler barnets selvstændighed og kompetencer barnet lære at lytte til andre og acceptere forskelligheder. At føle sig anerkendt styrker barnets selvværd og selvtillid. Når barnet oplever, at det mestre og kan tage ansvar for sig selv og sine ting, styrkes selvværdet. Anerkendelse Vi er nærværende, lyttende og anerkendende pædagoger, som giver plads til forskellighed. Vi har fokus på det enkelte barns behov igennem daglige aktiviteter og opfordre barnet til nye udfordringer. Ansvar Vi giver barnet mere og mere ansvar efter alder, f.eks. skal man være 4 år for at må cykle alene i skolegården, man skal være 5 år for at må være i DUS om formiddagen. Vi forventer at børnene når de er 4-5 år kan sætte sko og hænge jakke i garderobe. Børnene skal selv sætte glas og tallerken i opvaskeren eller på rullebord efter middagsmaden. Evaluerer iagttagelser af børnene på børnehavemøder om nødvendigt laver en skriftlig handleplan. Fotodokumentation/forældreintra. Information om dagligdagen på tavler i garderoben. Dialog med forældre.

3 Barnets sociale kompetencer Mål At barnet oplever sig selv som en del af fællesskabet. At barnet viser empati. At barnet danner venskaber. Det er vigtigt for barnet at føle sig anerkendt. Det giver tryghed i relationen med andre. Børn spejler sig i hinanden og prøver sig selv af i samspillet med andre, øver /ser forskellige færdigheder og normer. Børn lære af hinandens forskelligheder. For at være en del af fællesskabet må alle udvise tolerance og rummelighed. Det giver mulighed for flere relationer. Samarbejde Vi sammensætter faste grupper f.eks. lille gr., ude gr., førskole gr., hvor det at se hinanden og samarbejde er i fokus. Sociale kompetencer I samling arbejder vi med fri for mobberi. Her øves f.eks. tolerance, empati og kommunikation børnene får vigtige redskaber til hvordan de kan agere i fællesskabet. Samværsregler Børnene medvirker til i fællesskabet at opstille samværsregler på stuen og i førskolegruppen. At se og opleve børnene hjælpe hinanden i dagligdagen. At se barnet vise omsorg og respekt for andre. At se barnet danner venskaber. Dagligdagen Vi prioriterer tid og rum til leg, hvor der er mulighed for at prøve kræfter med hinanden, tumle lege med ord grine slås. Rollemodeller Som pædagoger er vi rollemodeller i vores omgang med hinanden og med børnene i forhold til sociale færdigheder gennem vores omgangstone, samarbejde tolerance, respekt m.m. Evaluerer iagttagelser af børnene på børnehavemøder om nødvendigt laves en skriftlig handleplan. Fotodokumentation/forældreintra. Information om dagligdagen på tavler i garderoben. Dialog med forældrene. Snakke med børnene om venskaber.

4 Sprog mål At barnet, ud fra dets aldersmæssige forudsætning, får mulighed for at udvikle deres ordforråd og begrebsforståelse. Barnet skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler, herunder have mulighed for at arbejde med computere/ Ipad Sproget er nødvendigt, for at kunne indgå i sociale relationer og sætte ord på tanker, følelser og oplevelser. Børnene er meget tidligt omgivet af digitale medier. Vi kan som pædagoger understøtte at alle børn får den fornødne fortrolighed med det digitale kommunikationsmiddel, så de er forberedt når de kommer i skole. Samling Vi holder samling hver dag, hvor der fortælles historier. Vi leger med rim og remser, vi benytter årstidstavle, hvor barnet lærer om begreber. Vi synger og leger sanglege. Det enkelte barn får lov til at fortælle om sig selv og sine oplevelse, og lærer at lytte til andre. Vi har sprogkufferter hvor historier og sange illustreres. Dialogisk læsning hvor vi læser sammen med børnene, vi skaber sammenspil og udfordre børnenes sprogfærdigheder og ordforråd. Biblioteket Vi samarbejder med børnebiblioteket, som sender en bogbus ud til børnehaven hver tredje måned. Forud for besøget aftaler vi med biblioteket, hvilke bøger vi gerne vil låne. Dagligt Vi støtter børnene i at udrede konflikter ved hjælp af sproget. Spiller spil som udvikler sprog og begrebsverden. Vi ser, at barnet er ivrig efter at fortælle om sine oplevelser. Barnet bruger sit sprog i konfliktsituationer. Læseprojekt To måneder om året, opfordre vi børnene til at tage bøger med hjemmefra - bøgerne bliver læst op i mindre grupper eller til samling. Børnene bruger også bøgerne til indbyrdes at fortælle/læse for hinanden. I maj måned kommer de unge mennesker fra 5. kl. over i børnehaven og læser for førskole børnene. Førskolegruppen Har en vandrejournal, som de på skift har med hjemme, hvor de tegner/skriver deres oplevelser ned i. De fortæller herefter de andre børn om deres oplevelser. Vi arbejder med ipad, hvor vi tager udgangspunkt i apps som er udformet til førskolebørn, f.eks. spil som giver børnene en introduktion til bogstaver og tal. Det giver børnene mulighed for at lege med sproget på en anden måde. Iagttagelser fra hverdagen på stuemøder. Sprogvurdering af de 3 årige. Om nødvendigt udfærdiges en skriftlig handleplan.

5 Krop og bevægelse Mål Det enkelte barn skal udfordres til at bruge kroppen på forskellige måder Det enkelte barn skal opleve glæden ved at bevæge sig. Barnet skal lære gode og sunde kostvaner. Hal En gang om ugen har vi aktiviteter i hallen, hvor børnene deltager i forskellige bevægelseslege og aktiviteter. Ude aktiviteter Engang om året har en ude-uge hvor alle børn og voksne er i skoven/lundbyhedehus. Her kombinerer vi udeliv og natur med bevægelse og motion. Emneuge I uge 41 har vi sideløbende med skolen en sundheduge, hvor vi har ekstra fokus på kost og bevægelse. Barnet styrker dets fin og grovmotorik Bevægelse fremmer indlæring og livskvalitet. Barnet lære dets krops funktioner, dets muligheder og begrænsninger at kende. Bevægelses og leg er en stor del af fællesskabet og grundlag for venskaber. Kost- og motionsvaner som er grundlagt i barndommen bringes videre ind i ungdom og voksenlivet. Kostpolitik Børnehaven har en kostpolitik udfærdiget i samarbejde med forældrerådet. Her har vi sat fokus på sund kost i hverdagen og lidt sødere sager ved særlige lejligheder. Vi tilbyder sund og nærende morgenmad: havregryn med rosiner, havrefras og mælk. Frokost/Frugt Vi har en fast struktur på dagen. Kl. ca spiser vi madpakker. Vi er opmærksomme på omgivelser omkring måltidet med fokus på maden så børnene får ny energi til kroppen. Kl spiser børnene deres medbragte frugt, så depoterne bliver fyldt op igen og der er energi til resten af dagen. Aktiviteter i dagligdagen Vi bruger vores udendørs faciliteter: skolegård, skoleskoven, multibane og er på legeplads hverdag uanset vejr og vind. Når barnet selv er aktivt og tager initiativ til bevægelse gennem leg. At se barnet vise begejstring over at bruge kroppen. At børnene viser glæde ved deres madpakke og deltager i snakken omkring sund og nærende mad. Evaluerer iagttagelser fra hverdagen på møder. Fotodokumentation/forældreintra. Dialog med forældrene. Aktiviteter planlægges/evalueres, erfaringer bruges efterfølgende i forhold til nye mål/børnegrupper.

6 Natur og naturfænomener Mål Børnene skal opleve glæden ved at være i naturen. Vi vil lære børnene at være ansvarlige overfor dyr og planter. Aktiviteter i dagligdagen Vi er ude hver dag i alt slags vejr, og får erfaringer med naturen og naturfænomener, på legepladsen, i skoleskoven og på ture i nærmiljøet. Børnene anvender alle mulige former for naturmaterialer i deres leg f.eks. grene, blade og gamle juletræer og kan fordybe sig i timevis i deres aktiviteter. Vi besøger f.eks. forældres landbrug og ser hvad der foregår. Vi taler dagligt om årstiderne ud fra vores årstidtavle til samling. Naturen indeholder mange muligheder for aktiviteter, som fremmer børnenes alsidige udvikling. Det er vigtigt at børnene får kendskab til årets gang i naturen, og hvad de forskellige årstider indebærer Ansvarlighed over overfor dyr og planter kan overføres til menneskelige relationer Udeuge En gang om året har vi en udeuge i Lundby krat, med Lundby Hedehus som base. Vi tager i skoven om morgenen og tilbringer hele dagen der ugen igennem. Vi får input fra Aalborg kommunes naturvejledere, som fortæller børnene om dyr og planter, bl.a. om bistaderne. Udegruppe De 4 årige børn er i udegruppe, som er et forløb over 6-8 uger, hvor de en dag ugentlig tager på tur i naturen. Naturens gang Vi følger årstidernes skiften ved ture i naturen, hvor vi samler kendetegn fra årstiden. At se og opleve børnene passer på dyr og planter. At børnene kommenter årstidens skiften. At se børnene kan lide at færdes i naturen og selv tager initiativ til at komme ud. Iagttagelser/observationer. Fotodokumentation/forældreintra. Dialog med forældrene. Aktiviteter og ture planlægges/evalueres, erfaringer bruges efterfølgende i forhold til nye mål.

7 Kulturelle udtryksformer og værdier mål Børnene skal have mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer. Børnene får oplevelser der giver dem kendskab til den kultur og de traditioner de er en del af. Ved at afprøve forskellige udtryksformer udvikles børnenes kreativitet og fantasi. Kendskab til kulturelle værdier og traditioner, giver børnene indsigt i og forståelse for det samfund de er en del af. Aktiviteter i dagligdagen/stuedag Vi stiller forskellige formtilbud til rådighed i dagligdagen f.eks. perler smykker, tegning, osv. Dette giver børnene mulighed for fordybelse. Daglige rutiner Det pædagogiske personale er tydelige bærere af institutionens kultur f.eks. siger vi goddag og farvel. Vi taler ordentligt til hinanden, børn og forældre. Når børnene bevarer deres nygerrighed, deres trang til at udforske forskellige materialer. Når børnene tager initiativ til at bruge deres kreativitet. Når børnene viser interesse for de forskellige traditionsbundne aktiviteter og deltager aktivt. Årets traditioner Ved de forskellige højtider jul, påske, fastelavn osv. arbejder vi med de ritualer og traditioner, der hører sig til. Børnekultur Børnene indgår i et større fællesskab på skolen f.eks. i frikvartererne hvor børnekulturen trives og formidles fra skolebarn til børnehavebarn. Ved arrangementer, hvor sang, musik og teater indgår. Iagttagelser/observatione.r Fotodokumentation/forældreintra. Dialog med forældrene. Opfølgning af traditioner mål i forhold til erfaringer og børnegruppe.

8 Dokumentation I børnehaven bruger vi dokumentation i vores pædagogiske arbejde med børnene. Dokumentationen formidler vores arbejde til forældre og andre, der kommer i børnehaven. Sådan bruger vi dokumentation: Vi lægger billeder ind på forældreintra, taget fra hverdagen i børnehaven, ture arrangementer m.m. Børnenes kreative udtryksformer udstilles i børnehaven. Tavlen i garderoberne bruges til formidling af dagens aktiviteter og hændelser. Vi laver månedsplan som kan ses på forældreintra. Vi skriver nyhedsbrev hver måned, hvoraf det fremgår, hvad vi aktuelt er optaget i børnehaven. Hverdagen evalueres på børnehavemøder og fælles personalemøder, ud fra pædagogernes iagttagelser og fortællinger. Vi arbejder med smittemodellen som er et pædagogisk værktøj og en refleksionsmodel, der hjælper pædagogen i forhold til kvalitetssikring af det pædagogiske arbejde. Vi sætter enkelte aktiviteter op i smittemodellen, for at kunne evaluere på om vi når de mål vi sætter os. en bruges til, at se på om målene er nået eller om der er ting, der skal justeres ind i forhold til næste gang vi skal arbejde med aktiviteten.