Motivation. At motivere er en proces, hvor du kan skabe og fastholde en målrettet adfærd, så mennesket (borgeren) præsterer noget bestemt.

Transkript

1 Thomas Milsted 1

2 2

3 3

4 Motivation At motivere er en proces, hvor du kan skabe og fastholde en målrettet adfærd, så mennesket (borgeren) præsterer noget bestemt. Det er vigtigt at finde det, der virker for den enkelte borger i den konkrete situation.

5 Refleksions øvelse Sæt Jer tre og tre Fortæl om hvad der motiverer dig og hvad der skal til for at du føler dig motiveret Er det noget der sker inden i dig eller er det omgivelserne?

6 Ordet motivation stammer fra det latinske movere, som betyder bevæge eller flytte. At motivere er en proces, som skaber og fastholder en målrettet adfærd, der i sidste ende skal resultere i, at en person præsterer noget bestemt. Ens motivation er påvirket af både ydre og indre faktorer. De indre faktorer er f.eks. evner og personlighed og de ydre faktorer kan være normer, livsomstændigheder og belønning.

7 Motivationsteorierne Tilfredshedsteorierne (behovsteorierne) Tilfredshedsteorierne søger at give svar på, hvad det er for kræfter, der motiverer mennesker til deres handlinger. Tilfredshedsteorierne tager udgangspunkt i, at når de menneskelige behov opfyldes, opnås en tilfredsstillelse (og dermed den ønskelige adfærd). Maslows behovspyramide Alderfers ERG teori McClellands behovsteori Herzbergs tofaktor teori Procesteorierne Procesteoriernes fokus er på, hvordan og hvorfor menneskers adfærd styres imod en faktisk adfærd. Procesteorierne kan derfor være retningsgivende for at få en bestemt adfærd. Forventningsteori Målsætningsteori Belønningsteori Balanceteori

8 Motivation definition Drivkraft: Motivation som den afgørende, bestemmende kraft i menneskers opførsel (Schultz, 2004, s. 377) Mening: Motivation som den grund, der giver en given adfærd og opførsel mening (Schultz, 2004, s. 377). Motivation som drivkraft kan metaforisk siges at være noget, der driver eller skubber mennesker indefra, mens motivation som mening omvendt er noget, der trækker mennesker udefra. Drivkraften kalder vi ogsa sommetider for lyst, drift eller behov. Meningsperspektivet er et mere rationalistisk perspektiv, hvor motivation er knyttet til gode grunde. At motivere nogen til noget vil i dette perspektiv sige at præsentere noget i en meningsfuld sammenhæng, dvs. at give dem gode, meningsfulde grunde til, at de skal gøre noget bestemt (Brinkmann)

9 Mening Instrumentalistiske ( du skal gøre det her, for det siger loven! ) Meningsfulde ( I skal gøre det her, for det ville gavne dig på de og de her områder på sigt

10 Fra psykologien og især arbejdspsykologien bliver motivation introduceret som det der giver mening fra medarbejderne. I dele af organisationsforskningen særlig inspireret af humanistisk psykologier motivation det, som bidrager til at gøre arbejdet meningsfuldt og indgå i det selvaktualiserende menneskes skabelse af sig selv

11 John Dewey ( , amerikansk filosof) Mange psykologiske diskussioner har handlet om, hvorvidt motivation bedst skabes ved at forøge menneskers drivkraft, deres lyst, eller ved at give dem gode grunde og præsentere noget i en meningsfuld sammenhæng for dem. For Dewey, er dette en falsk modstilling. Mennesker er som aktivt, handlende væsener per definition drevet og ikke mindst drevet af netop at skabe sammenhæng og mening i deres erfaringer.

12 Refleksions øvelse Mange psykologiske diskussioner har som sagt handlet om, hvorvidt motivation bedst skabes ved at forøge menneskers drivkraft, deres lyst, eller ved at give dem gode grunde og præsentere noget i en meningsfuld sammenhæng for dem Hvis vi i stedet for anerkender at dette er en falsk modstilling og at mennesker som aktivt, handlende væsener per definition netop er drevet og ikke mindst drevet af netop at skabe sammenhæng og mening i deres erfaringer, hvordan kunne vi så italesætte dette overfor borgerne?

13 Konklusioner

14 Appellér til følelserne Handlinger er ofte motiveret af hævn, jalousi, frygt, lidenskab, glæde og kærlighed. Fællesnævneren er følelser. Og de er magtfulde motivationsfaktorer. Vi gør sjældent noget, vi ikke føler for, og det er svært at modstå noget, man virkelig har lyst til. Det er sådan, hjernen er programmeret. Man skal altså fokusere på følelserne. Selvom man har viden om et bestemt emne, er det ikke nok til at ændre adfærd. Følelser kan derimod ændre adfærd. Når man vil øge motivationen, viser forskning, at troen på og føelsen af fremskridt gavner motivationen bedst.

15 Ideen om fremskridt motiverer Hændelser, som kan påvirke motivation i en positiv retning, er den følelsen af, at tingene går i den rigtige retning, og at der er fremskridt i processen. Det som kan påvirke motivationen i en negativ retning, er tilbageskridt. Så motivation kan handle om udfordringer, resultater der viser frem fremskridt og feedback der tydeliggøre disse fremskrdit og positive effekter.

16 Motivation opstår i en inspirerende kultur I en stærk kultur er der en fælles tro på noget og en fælles historie. Det inspirerer og skaber engagement. Fælles historier giver fællesskabsfølelse og moral. Er der en historie som borgerne har til fælles med nogen og som kan give borgernes liv et dybere formål?

17 Motivér med andet end løn Belønning i form af løn er en stor del af motivationen, men det er ikke altid nok. Man kunne argumenterer for, at belønning i form af løn kun motiverer til at opnå mere belønning. Når belønningerne ikke længere er til stede, vil motivationen til at fortsætte dermed forsvinde? Når det handler om komplekse opgaver er man mere motiveret af behovet for selvbestemmelse, dygtighed og formål end økonomisk belønning ifølge Dan Pink.

18 Refleksions øvelse Den bedste motivation er den, hvor man ikke tænker over, om man er motiveret Vi kan ikke blot have lyst til noget, men har et potentiale til ogsa at have lyst til at have lyst til noget, fx af moralske grunde. Problemet er ikke at motivere, men at motivere i den rigtige retning. Motivation kan blive til manipulation

19 MOTIVATION FOR FORANDRING Hvordan kan vi motivere borgeren til at tænke anderledes om sin situation?

20 Trivsel = Oplevet Forventninger ) ( + >1 Objektive krav (oplevet krav) Objektiv formåen (oplevet formåen) Mulige oplevede vilkår ) ) + =1 =1 ( Grundlæggende fysiologiske/ psykologiske behov >1 Milsted 2011

21 Baseret på genetisk sammensætning, erfaring og robusthed, udvikler en person en præferentiel værdihierarki. Dette bestemmer individets præference for en stabil tilstand snarere end en ustabil. Vi vil altid som individer forsøge at opretholde stabiliteten indenfor forskellige variable faktorer 2 1

22 Personlighed er en kortfattet beskrivelse af den måde vedkommendes nervesystem hænger sammen på Personlighed varierer inden for fem basale dimensioner

23 Fysiologisk heldbred Biologisk Handicap Genetisk sårbarhed Robusthed Netværk Uddannelse Social Misbrug Mental sundhed Familiære bånd Temperament IQ Selvværd Psykologisk Familie Omstændigheder Traumer Social kompetencer Coping kompetencer

24

25 Dimension Høj score Lav score Udadvendthed Bekymrede Samvittigheds fuld Venlighed Åbenhed Begejstrede Udadvendte Tilbøjelige til stress og bekymring Systematiske Selvkontrolerede Tillidsfulde Medfølende Kreative Fantasifulde Excentriske Reserverede Stille Følelsesmæssigt Stabile Spontane Skødesløse Usamarbejdsvillig Fjendtlige Praktiske Konventionelle

26 Menneskelige grundforudsætninger. Biologiske grundforudsætninger Kontrol Tryghed Fleksibilitet Mad Væske Menneskelige grundforudsætninger Mening Værdier Etik Moral Perspektiv 2 6

27 Mestring Mestring kan defineres som kognitive og adfærdsmæssige bestræbelser, som er under konstant forandring og søger at håndtere specifikke ydre og eller indre krav, der vurderes at være plagsomme eller at overskride personens ressourcer. (Lazarus/Folkman)

28 Mestring er en proces til håndtering de krav (ydre eller indre) du oplever som belastende eller som overskrider dine ressourcer. 28

29 Mestring er en proces eller fortløbende interaktion mellem individ og miljø 29

30 Der foregår en subjektiv vurdering af problemet, det der perceperes (opfattes, tolkes, vurderes og bearbejdes) 30

31 Der foregår en subjektiv vurdering af problemet. Vi skal opleve at der er en sammenhæng så: - Begribelighed - Håndterbarhed - Meningsfuldhed er væsentlige faktorer for motivationen! 31

32 Begribelighed Henviser til den udstrækning, i hvilken man opfatter de stimuli, man konfronteres med enten i det ydre eller det indre miljø, som kognitiv forståelige, som ordnet, sammenhængende, struktureret og tydelig information stedet for støj, kaotisk, uordnet, tilfældig, uforklarlig. 32

33 Håndterbarhed Henviser til den udstrækning, i hvilken man opfatter, at der står ressourcer til ens rådighed, der er tilstrækkelige til at klare de krav man bliver stillet over for af de stimuli, man bombarderes med. 33

34 Meningsfuldhed At definere krav, som udfordringer som er værd at engagere sig i alle de opgaver jeg har fået i mit, har jeg fået af Gud, og Gud kunne ikke finde på at give et menneske en opgave det ikke kunne klare. Dog havde jeg til tider håbet på at Gud ikke havde så stor tillid til mig. 34

35 Der foregår en subjektiv vurdering af problemet. Vi skal opleve at der er en sammenhæng så: Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed er væsentlige faktorer motivationen! Hvordan kan I bringe disse tre elementer ind i samtalen og arbejdet med den enkelte borger? 35

36 Motivation med psykologiske behov som drivkraft

37 Psykologiske behov 1. Behov for selvtilfredshed. 2. Kontaktbehov 3. Behov for selvstændighed (indre styret) 4. Kompetencebehov (dygtiggørelse, mestring)

38 Psykologiske behov Behov for selvtilfredshed. Kontaktbehov Behov for selvstændighed (indre styret) Kompetencebehov (dygtiggørelse, mestring)

39 Selvtilfredshed At man har mulighed for at udføre et godt stykke arbejde, som man kan stå inde for Livet giver ingen mening i forhold til den forståelse man har af det Den faglige eller personlige integritet bliver anerkendt og respekteret i forbindelse med udførelsen af arbejds opgaverne

40 Faktorer der forstyrrer selvtilfredsheden: En rå og krænkende tone Tilbageholdelse eller mangelfuld information Manglende hensyn (helbred, familie, kompetencer osv.) Forstyrrelser Urimelige dokumentations krav Urimelige deadlines Uretfærdighed At skulle løse opgaver, man ikke er kvalificeret til Tidsregistrering

42 Støtte Følelsesmæssig støtte Professionelstøtte Feedback støtte Praktisk støtte Støttende kultur (hjælpsom kultur, hvor man som minimum møder imødekommenhed)

44 Hvis muligheden for indrestyrethed skal være tilstede, skal den enkelte borger inddrages og have indflydelse i forhold til det som skalske med deres liv

46 Psykologiske behov fortsat Lystbehov ( seksuelt, kulinarisk, kulturelt etc.) Behov for kropslig trivsel. (kondition, vægt) Behov for mening. Tryghedsbehov

47 Psykologiske behov Lystbehov (seksuel,kulinarisk, kulturelt etc.) Behov for kropslig trivsel. (kondition, vægt) Behov for mening. Tryghedsbehov

48 Ved lyst erstatter vi for en tid To do lister med Juhuu lister Lyst handler om at følge sit eget tempo, indfri mere sansemættende behov. Lyst er at leve det behagelige liv

50 Det handler mere om hvordan man har det med sin krop, frem for hvordan ens krop ser ud

52 Hvad skaber mening 1. Potentialerealisering 2. Værdiskabelse 3. Bidrag 4. Et produktivt fællesskab

53 Potentialerealisering (faktor 1) Det giver mening i arbejdslivet at realisere sine potentialer, at bruge sine styrker og udvikle sine talenter i arbejdet At udvikle sig er at deltage kvalificeret i en større sammenhæng, end man kunne før. Det skaber mening.

54 Værdiskabelse (faktor 2) Også sikre andres opblomstring. Hvordan gør man det på arbejdspladsen? En organisation skal tjene penge? Nej, skabe værdi for alle sine interessenter (Ghosal 1999) ikke bare ejerne Sikre kunders og brugeres livskvalitet, dække deres reelle behov og fremme positiv udvikling i samfundet. Være værdifulde for dem. Være en ansvarlig aktør i en større samfundssammenhæng Når medarbjederne oplever deres arbejdsplads gør dét, giver det stor mening i arbejdslivet. Værdiskabelse

55 Bidrag (faktor 3 ) Den værdi vi skaber for andre hvilke af mine styrker og potentialer skal jeg bruge for at komme til det? Peter Drucker (1999): Funktionæren udførte funktioner. Men vidensarbejderens vigtigste spørgsmål er: hvad skal mit bidrag være? Bygge broen fra alle ens drømme til hvad patienten har brug for her og nu Gennem ens bidrag bliver man en del af en større sammenhæng

56 Et produktivt fællesskab (faktor 4) En organisation er en organisering af mange menneskers enkeltbidrag via samarbejde og ledelse At være sammen med andre om at udrette noget vigtigt! Man bliver en del af en nær social sammenhæng der giver mening

58 Trygheden ved at være mig, med de ideer, holdninger, følelser, karaktertræk osv. som er mig.

59 Kunne du forestille dig at være med til at understøtte disse behov hos borgeren? Behov for selvtilfredshed (Jeg har i høj grad mulighed for at gøre det godt ) Behov for lyst (Jeg har i høj grad gode perioder af nydelse, hvor jeg kan slippe burde, skulle og er nød til ) Behov for kontakt (Jeg har gode relationer ) Behov for selvstændighed (Jeg har i høj grad mulighed for at styre indholdet, i mit liv) Behov for mening (Jeg har en klar oplevelse at mine handlinger gavner andre end mig selv) Behov for tryghed (Jeg er tryg ved at give udtryk for mine egne holdninger, værdier og følelser på mit arbejde)

60 Coping. Måden vi takler vores liv på Konfronterende coping Distancerende coping Udadvendt følelsesmæssig coping Indadvendt følelsesmæssig coping Ansvarlig coping Uansvarlig coping Intellektuel coping Håbsorienteret coping

61 Coping. Måden vi takler vores liv på Konfronterende coping Distancerende coping Udadvendt følelsesmæssig coping Indadvendt følelsesmæssig coping Ansvarlig coping Uansvarlig coping Intellektuel coping Håbsorienteret coping

62 Meta kognition

63 Håbsorienteret coping ( Mennesker med et højt niveau af håb) Positive tanker, optimisme og evnen til at visualisere egne forhåbninger spiller afgørende ind på både den fysiske og psykiske tilstand. Kan motivere sig selv Opfindsomme med hensyn til at realisere deres mål i tilværelsen Kan overbevise sig selv om et positivt resultat, selv når de føler sig pressede Kreative med hensyn til at finde udveje på deres skuffelser eller vanskeligheder

64 Mennesker med optimisme Reagerer aktivt og fremadrettet på skuffelser. Finder nye, alternative handlingsplaner. Er gode til at finde støtte hos andre. Ser nederlag som en mulighed for at lære noget nyt.

65 Motivations adfærd Forsøg at få så stort et overskud at der bliver plads til at lege. Sørg for at være begejstret for det at være i live. Sørg for at udvikle en uskyldig nysgerrig. Fjern dine fordomme. Lad være med at tage tingene så højtideligt. Brug din fantasi til at skabe overskud. Vov at være kritisk overfor dig selv. med det formål at lære at gøre tingene bedre. Det er sku da farligt

66 Hvad er det vigtigste, du tager med herfra i dag?