Bilag 21 Egenartsanalyse for Amager Fælled nord

Transkript

1 Bilag 21 Egenartsanalyse for Amager Fælled nord

2 EGENARTSANALYSE AMAGER FÆLLED NORD FORUNDERSØGELSE Egenartsanalyse for den nordlige del af Amager Fælled i forbindelse med undersøgelsen af alternative byggemuligheder til Ørestad Fælled Kvarter. I egenartsanalysen omtales den røde og grønne afgrænsning som vest og den gule og orange afgrænsning som øst.

3 FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde med små landsbyer til tæt bebyggede områder integreret i København. Byområdets store rekreative areal Amager Fælled er overvejende skabt ved opfyldninger. I dag er der kun små strækninger tilbage af den oprindelige kystlinje. Den første større landvinding på ca. 450 ha blev foretaget vest for Artillerivej i perioden Herved blev Islands Brygge inddæmmet. Strækningen syd herfor og frem til Slusen blev opfyldt med renovation i årene frem til 1971.

4 FORUNDERSØGELSE HISTORIE 8000 f.vt: Den sidste istid slutter, Øresundsgletcheren smelter f.vt.: Danmark får sin nuværende form. En tredjedel af det nuværende Amager ligger stadig under vand i den del af Køge Bugt, der nu er kendt som Kalvebod Løb. 1765: Fra Faste Batteri (anlagt ) blev der skudt med alle mulige former for våbentyper og kanoner. Efterhånden blev artilleriet teknisk i stand til at skyde krudt og kugler længere og længere ud over Amager Fælled. Så tidligt som i 1680 omtales artilleriets skydeplads på Amager, som først blev opgivet af militæret næsten 300 år senere i erne: Man begynder at tale om at inddæmme det fladlandede område mellem Sjælland og Kalvebod Strand. 1939: Lov om inddæmning af Kalvebod Strand vedtages. 1941: Arbejdet sættes i gang. 1943: Kalvebod Fælled er skabt af 20 km2 tør havbund. Der bliver etableret et 14 km langt og fire meter højt dige, gravet kanaler og grøfter, så man kan pumpe vandet ud, området tørlægges på et par måneder. Tusindvis s af fugle indtager området. Militæret overtog i 1943 det nyinddæmmede område som øvelsesterræn og overlod til gengæld Vestamager/Amager Fælled til offentligheden. Kalvebod Fælled har været opdyrket og naturen har selv indtaget området. Dådyrene er dog indført fra Jægersborg Dyrehave. Militæret forlod Kalvebod Fælled i 1984 og overlod arealet til Miljøministeriet, der åbnede det for offentligheden. I første omgang var adgangen begrænset, fordi der lå ueksploderede granater, eksplosiver og ammunition fra over 325 års skydeøvelserne i terrænet. De sidste - bl.a. granater på 250 kg blev fjernet på Forsvarets regning i 2010, der er nu adgang til hele området. 1952: Kalvebod Fælled udpeges som reservat for fugle og andre dyr. 1990: Kalvebod Fælled fredes. I 1990 blev området fredet som en del af Kalvebodkilen, og området blev delt efter et kompromis mellem forskellige interesser: Området syd for Bella Center inddrages i Ørestad, området vest for Bella Center bliver golfbane, området vest for Øresundsmotorvejen bliver losseplads, den sydvestlige del omkring Klydesøen bliver fuglereservat med adgangsforbud. Resten af området henligger som naturområde med forskellige rekreative tilbud som lejrpladser mv. 1992: Lov om Ørestad, herunder metroen, vedtages. 2002: Den første Metro kører fra Nørreport til Vestamager Station. 2012: Kystsikringen forstærkes med et 5,9 meter højt dige. Navnet Fælleden fortæller om de store græsningsarealer, hvor kreaturerne gik på græs. En af Københavns henrettelsespladser, hvor den sidste henrettelse fandt sted i 1845, lå på Amager Fælled. Det folkelige udtryk 'Amager halshug' fortæller om områdets uhyggelige fortid og bruges stadig, når man sværger på, at noget er sandt. Den vestlige del af Amager Fælled blev i tallet brugt som losseplads, men allerede før da tømtes de københavnske latriner på fælledens nordlige del udtrykket Lorteøen, som stadig bruges i folkemunde, stammer fra latrinernes tid. Vestamager/Amager Fælled: mange planter og dyr indvandret. Mange fugle, især vadefugle, nyder godt af det fugtige område og den lave vegetation. Med tiden er store dele af området groet til i buske og træer, bl.a. finder man her landets største birkeskov, Pinseskoven. Køer, heste, dåvildt og råvildt afgræsser området for at forhindre det i at gro yderligere til. To pumpestationer holder det inddæmmede område tørt.

5 FORUNDERSØGELSE HISTORIE Luftfoto 1954

6 FORUNDERSØGELSE HISTORIE Luftfoto 1999

7 FORUNDERSØGELSE HISTORIE Luftfoto 2017

8 FORUNDERSØGELSE TOPOGRAFI Terrænet på Amager er lavt og fladt. Terrænforskellene på øen er så beskedne, at de ikke umiddelbart kan opfattes.

9 FORUNDERSØGELSE BYDELSATLAS Fælleden opdeler byområdet i to dele. Mod vest Islands Brygge og mod øst Amagerbro og Sundbyerne. Grænserne er en del af de dominerende træk i oplevelsen af byen.

10 FORUNDERSØGELSE BYSKABSATLAS

11 FORUNDERSØGELSE KØBENHAVNS HOVEDTRÆK

12 FORUNDERSØGELSE ANDET MATERIALE Kommuneplan 2015 og Fingerplan 2017

13 FORUNDERSØGELSE ANDET MATERIALE Bygningshøjder

14 FORUNDERSØGELSE ANDET MATERIALE Byggeår

15 FORUNDERSØGELSE ANDET MATERIALE Fredede og bevaringsværdige bygninger

16 FORUNDERSØGELSE ANDET MATERIALE Veje og cykelstier

17 FORUNDERSØGELSE ANDET MATERIALE Kollektiv trafik

18 FORUNDERSØGELSE ANDET MATERIALE Vejstøj

19 FORUNDERSØGELSE ANDET MATERIALE Fredskov

20 FORUNDERSØGELSE ANDET MATERIALE Beskyttede naturtyper

21 FORUNDERSØGELSE OPSAMLING OG REGISTRERINGSRUTE

22 ANALYSE UDPEGNING AF EGENART DOMINERENDE TRÆK Overordnet grøn og blå struktur I en bymæssig skala er den grønne og blå struktur dominerende. Amager Fælled og Kalvebod Fælled opfattes helt overordnet som en helhed, samtidig med, at Amager Fælled opfattes som et selvstændigt grønt område.

23 ANALYSE - UDPEGNING AF EGENART DOMINERENDE TRÆK Nordsyd-gående hovedretning De store byrum som Inderhavnen og Fælleden har hovedretning nord/syd mod byens centrum. De store trafikårer har også hovedretning nord/syd. Fælleden helt ind til byen, ind til det centrale Islands Brygge.

24 ANALYSE - UDPEGNING AF EGENART DOMINERENDE TRÆK Mødet mellem det bebyggede og det ubebyggede Karrébebyggelsen langs Artillerivej fremstår som en markant bygningsfront overfor den grønne Fælled med de små byggerier langs Artillerivej. Bebyggelsen langs Ørestad Boulevard fremstår fragmenteret bag metrohøjbanen, og de grønne arealer langs byggeriet gør overgangen til Fælleden upræcis.

25 ANALYSE - UDPEGNING AF EGENART DOMINERENDE TRÆK Fragmenteret bebyggelse langs Ørestads Boulevard Markant bygningsfront langs Artillerivej

26 ANALYSE - UDPEGNING AF EGENART DOMINERENDE TRÆK Overgang mellem by og fælled Den vestlige overgang er præget af ca. 5 etagers karrébebyggelse, med småhusbyggeri før mødet med den skovagtige beplantning. Den østlige overgang er præget af enkeltstående domicil lignende ejendomme, før mødet med en overvejende urbaniseret fælled med park karakter.

27 ANALYSE - UDPEGNING AF EGENART DOMINERENDE TRÆK Skov Lige kanal med tæt træbeplantning Slynget kanal Spredte træer og græsning Sø Variation af landskabelige strukturer I den nordlige og vestlige del af området er tæt skovbeplantning, beplantningen er generelt lavere i den østlige del af området end i den vestlige. På langs og tværs af området er lige kanaler med markante træbeplantninger. Slynget kanal med hårde kanter mod øst, som fortsætter ind i Ørestad Nord. Søområde i den sydøstlige del.

28 ANALYSE- UDPEGNING AF EGENART BEBYGGELSESMØNSTRE Skov Spredte store træer og eng Spredte småtræer og græsning Kortklippet græs ud mod Ørestad Langs kanal med tæt træbeplantning Slynget kanal

29 ANALYSE- UDPEGNING AF EGENART BEBYGGELSESMØNSTRE Anvendelse, relation mellem fælled og funktioner Bebyggelse på og i umiddelbar nærhed af fælleden er mod nord og vest domineret af mindre, lave institutioner, kolonihavehuse og beboelse med kolonihavepræg (Ballonparken). Mod øst er der afstand mellem fælleden og større byggerier, som f.eks. Nordea og DR.

30 ANALYSE- UDPEGNING AF EGENART BEBYGGELSESMØNSTRE Infrastruktur Ørestads Boulevard og Metroen danner en skarp kant mod øst. Artillerivej danner kant mod vest. Mindre bygninger ligger mellem Artillerivej og fælleden hvilket gør sammenhængen mellem vej og fælled opløst. Stierne går på kryds og tværs af hele fælleden med store områder, der ikke kan betrædes. En cykelrute går på tværs af området og binder Islands Brygge sammen med Ørestad Nord. Stierne mod nord nord syd øst vest.

31 ANALYSE- UDPEGNING AF EGENART BEBYGGELSESMØNSTRE Rumlig oplevelse Den vestlige del er præget af lukket skov og skov med lysninger samt områder med fælled. Den østlige del er præget af spredt beplantning og store områder med klippet græs af park karakter.

32 ANALYSE - UDPEGNING AF EGENART BYARKITEKTONISKE ELEMENTER By arkitektoniske elementer Nordlige område. Byen dukker stedvist op bag beplantningen. Beplantning i form af skov i flere niveauer med planlagte og trådte stier.

33 ANALYSE - UDPEGNING AF EGENART BYARKITEKTONISKE ELEMENTER Vestlige område Skovområder, fælled med spredt beplantning og indpassede folde og græsningsområder. Stedvis mindre bebyggelse og kig til karré bebyggelse mod vest.

34 ANALYSE - UDPEGNING AF EGENART BYARKITEKTONISKE ELEMENTER Østlige område g Delvist fælled med spredt beplantning og delvist parkagtigt præg med overvejende direkte kig til domiciler og anden større bebyggelse samt højbanen for Metro mod øst. Urbaniseret kanalforløb. Nordligst trænger den uplejede natur sig ind på det urbane kanalforløb.

35 ANALYSE - UDPEGNING AF EGENART BYARKITEKTONISKE ELEMENTER Stakit og hegn Grusstier Betonkanter og bro som en del af kanal Uformelle og smalle boer og stier Lav bebyggelse i hovedsagelig træ Natursten

36 PROGRAM Programpunkter Amager Fælled og Kalvebod Fælled udgør et sammenhængende grønt område, der strækker sig fra det sydlige Amager helt ind til den centrale del af Islands Brygge. Fælleden er i Fingerplanen udpeget som en del af de grønne kiler. Det er derfor et vanskeligt sted at bygge, og det vil få store konsekvenser for den fremtidige oplevelse af fælleden, hvis der bygges på de udpegede områder. Egenartsanalysen er udarbejdet på et overordnet niveau. Hvis et endeligt byggefelt udpeges, bør der udarbejdes en revideret egenartsanalyse for det valgte område, hvor følgende punkter indgår: Den præcise afgrænsning af byggefeltet drøftes. Naturforhold / biodiversitet indgår som et parameter. Trævurdering. Fælledens historie beskrives nærmere, og det vurderes om landskabelige og historiske sport vil kunne danne ramme for en unik udvikling på fælleden. Egenartsanalysen er udarbejdet på et overordnet niveau, I forhold til at planlægge en ny bydel i området er defineret nedenstående programpunkter.

37 PROGRAM Programpunkter Mødet mellem det bebyggede og det ubebyggede Egenart: Området karakteriseres ved to forskellige møder mellem det bebyggede og det ubebyggede. Vest: Markante bygningsfronter overfor den grønne fælled med små byggerier. De små byggerier skaber en glidende overgang mellem by og fælled. Der er visuel kontakt mellem fælleden og havnen. Øst: Bebyggelsen fremstår fragmenteret bag metrohøjbanen. Ørestads Boulevard afgrænser fælleden, men store grønne arealer øst for boulevarden gør overgang til fælleden upræcis. Opmærksomhed på: Vest: Den nye bebyggelse koncentreres langs Artillerivej, der i dag danner byens kant. De bevaringsværdige bebyggelser i den nordlige del af fælleden bevares (Ballonparken og Ballonhangaren). De tværgående sammenhænge mellem havnen og fælleden bevares og styrkes. Øst: Den nye bebyggelse koncentreres langs Ørestads Boulevard. Nt ki f lt ll Nytænkning af arealet mellem Ørestads Boulevard og metroen.

38 PROGRAM Programpunkter Natur Egenart: Området er karakteriseret ved mindre områder af forskellige typer natur adskilt / sammenbundet af kanaler. Fælleden strækker sig helt ind til det centrale Islands Brygge. Vest: Skovområder, græsområder med spredt beplantning og indpassede folde og græsningsområder. Bebyggelsen på fælleden er afdæmpet og tilpasset naturen. Enkelte kig til karrébebyggelse langs Artillerivej. Lange, lige og smalle kanaler med tæt beplantning. Øst: Græsområder med spredt beplantning og mod Ørestads Boulevard delvist parkagtigt præg med kortklippet græs. Bred slynget kanal, med skiftende karakter fra bevoksede kanter til rå betonkanter. Kanalen er et markant element, der binder fælleden og Ørestad Nord sammen Opmærksomhed på: Vest: Den markante skovbeplantning mod nord skal bevares (fredskov). Fælledens kontakt til det centrale Islands Brygge bevares. Fælleden trækkes med ind i bebyggelsen. Øst: Den markante, slyngede kanal bør bevares, og indarbejdes i bebyggelsen. Fælleden trækkes med ind i bebyggelsen.

39 PROGRAM Programpunkter Bebyggelsesstruktur, sigtelinjer og rumlighed Egenart: Der er enkelte lave bebyggelser i kanten af fælleden. Området er karakteriseret ved en stor variation i rumlighed og dermed mulighed for både korte og lange kig. Vest: Mindre bebyggelser er placeret på fælleden. Artillerivej opleves som kanten af byen, men den ses ikke fra selve fælleden. Området er præget af lukket skov med lysninger samt områder med spredt beplantning. På fælleden opleves byen kun i små glimt. Der er visuel kontakt mellem havnen og kanten af fælleden på udvalgte punkter. Øst: Stort set ubebygget med undtagelse af kolonihaver i den nordlige del. Tydelig visuel kontakt til byen. Beplantningen er spredt samt områder med kortklippet græs af parkkarakter. kt Der er længere kig fra fælleden mod den omkringliggende by mod øst. Mod vest er byen gemt bag skovbeplantningen. Opmærksomhed på: Vest: Bebyggelse bør koncentreres mod Artillerivej. Den visuelle kontakt mellem havnen og fælleden bør forlænges gennem den nye bebyggelse. Bebyggelsen bør være i samme københavner-skala (ca. 5 etager) som eksisterende bebyggelse mod Artillerivej og nedtrappes mod fælleden. Øst: Bebyggelse bør koncentreres mod Ørestads Boulevard Bebyggelse kan være i Ørestad Nordskala, op til ca. 7-8 etager og nedtrappes mod fælleden.

40 PROGRAM Programpunkter Trafikal vurdering Trafikal vurdering Vest Der kan anlægges 3 vejadgange. 2 steder på Artillerivej og på Ørestads Boulevard ved rundkørslen ved Tom Kristensens Vej. Adgangen fra Ørestads Boulevard vurderes nødvendig, da Artillerivej forventelig ikke vil have kapacitet til at håndtere den samlede trafikmængde fra et nyt byområde. Det anbefales ikke at fælleden gennemskæres af biltrafik, da krydsning af fælleden har stor værdi som en grøn rute. Artillerivej har allerede eksisterende kapacitetsproblemer med mange krydsende cykel/fodgænger trafik. Forvaltningen har vurderet, at der vil være en stigning på 3000 ÅDT, som vil have en betydelig indvirkning på vejen og nærområdet. Afstanden til metrostationen øges, og der bør derfor tages stilling til, om parkeringsnormen bør øges i forhold til den oprindelige placering af Ørestad Fælled Kvarter. Med den allerede planlagte byudvikling er der brug for forbedringer i krydset mellem Vejlands Allé og Artillerivej. I tilfælde af scenariet med vestlig placering kan det betyde at krydsudformningen i en større grad end forventet skal omlægges. Det kan være i form af ekstra svingbaner, længere svingbaner, flere vejbaner. Øst Der kan anlægges vejadgang 2 steder på Ørestads Boulevard. Biltrafik kan kun fordeles på Ørestads Boulevard. Stigning i biltrafikken på Ørestads Boulevard vurderes at have en lavere indflydelse på nærområdet, da vejen ligger parallelt med en Metrolinje, der fungerer som støjskærm. Løsningen med 2 adgangsveje på Ørestads Boulevard, samt med en krydsningsmulighed til DR Byen St. er samme trafikale løsning med en bøjlemodel, der allerede er tegnet og beregnet for den oprindelige placering af Ørestad Fælled Kvarter. Med allerede planlagt byudvikling er der brug for forbedringer i krydset mellem Ørestads Boulevard og Vejlands Allé. Det kan betyde at krydsudformningen i en større grad end forventet skal omlægges. Det kan være i form af ekstra svingbaner, længere svingbaner, flere vejbaner.

41 PROGRAM Programpunkter Trafikal vurdering

42