Odder og stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber i visse salte vande
|
|
- Rikke Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Odder og stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber i visse salte vande Supplement til notat af 10. november 2011 vedr. anvendelse af stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber for at undgå drukning af odder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. maj 2013 Morten Elmeros Bjarne Søgaard Aksel Bo Madsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 11 Faglig kommentering: Tommy Asferg Kvalitetssikring, centret: Jesper Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk
2 Indhold 1 Baggrund 3 2 Svar på spørgsmål Svar på spørgsmål 1: Odderens nuværende udbredelse i Danmark Svar på spørgsmål 2: Gunstig bevaringsstatus og udpegningsgrundlag Svar på spørgsmål 3: Vurdering af områder, hvor der ikke er behov for odderriste Svar på spørgsmål 4: Enkle retningslinjer for brug af stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber i salte vande Spørgsmål 5: Bemærkninger om brug af stopriste/spærreanordninger ift. vanddybde og afstand til kysten Svar på spørgsmål 6: Vurdering af forslag til stopriste, der giver mulighed for fangst af fladfisk Svar på spørgsmål 7: Stopriste i krebseruser/-fælder 10 3 Referencer 11 2
3 1 Baggrund På foranledning af Naturstyrelsen (NST) har Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) i et notat af 10. november 2011 besvaret en række konkrete spørgsmål vedrørende problemet med rusedruknede oddere og brugen af stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber. NaturErhvervstyrelsen (NES) er ved at revidere bekendtgørelse om stopriste og er i den anledning i dialog med NST om en række forhold vedr. odder og ruseredskaber. NST har i en mail af 25. april 2013 anmodet DCE om at opdatere ovennævnte notat. Opdateringen skal besvare en række spørgsmål som anført nedenfor. Der gøres opmærksom på, at NES foreslår en revision af bekendtgørelsen om brug af stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande (BEK nr. 674 af 08/07/1996), der indebærer en forenkling af reglerne, herunder at reglerne gælder for alle, der anvender ruseredskaber. Da DCE's besvarelse af spørgsmålene indgår i dialogen mellem NST og NES i forbindelse med sidstnævntes revision af bekendtgørelsen, vil der muligvis kunne forekomme supplerende spørgsmål frem til, at NES fremlægger en ny bekendtgørelse i høring. Spørgsmål: 1. Med henvisning til notatet "Odder og stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber i visse salte vande" dateret 10. november 2011 og den af DCE opdaterede overvågning af odder i Danmark fra august 2012, anmodes om en opdatering af, hvor (de geografiske områder) i Danmark beskyttelseshensynet til odder kræver stoprist eller spærrenet i ruseredskaber i salte vande. Herunder også i forhold til en forventelig udsætning af odder i Vestsjælland. 2. Har en evt. gunstig bevaringsstatus for odder i visse områder betydning for beskyttelseshensynet i forhold til habitatdirektivet? Vil der være behov for skærpede krav i de habitatområder, hvor odder er på udpegningsgrundlaget i forhold til andre af odderens nuværende udbredelsesområder? 3. Vurderes der at være områder, hvor der ikke er behov for odderrist i ruseredskaber? Angiv i givet fald hvilke. 4. Da der er et ønske om en forenkling af reglerne, herunder at undgå komplicerede dispensationsregler, anmodes om forslag hertil. Der tænkes her på, at bekendtgørelsen kan indeholde forskellige definitioner af odderriste, evt. udformet afhængig af typen af ruseredskab, dvs. kasteruse, bundgarn mv. 5. Der anmodes om bemærkninger til, om der f.eks. vil kunne fastsættes krav om, at odderrist kun kræves, hvis redskaber står inden for en bestemt vanddybde, f.eks. 3 m vanddybde. NES er opmærksom på, at notatet også nævner afstand fra kysten. Dette vurderes umiddelbart at være vanskeligt at administrere generelt. 6. Kan odderriste udformes således, at der samtidig kan tages hensyn til fiskeri efter fladfisk? Kan der gives forskellige eksempler på odderriste med mål på adgangsåbningerne? 3
4 Der henvises bl.a. til det af NES den 22. april 2013 fremsendte forslag om nye typer odderrist indsendt af erhvervsfisker Olav Petersen. 7. Det fremgår af ovennævnte notat, at "krebseruser/-fælder i alle ferske og salte vande i odderens udbredelsesområde i Jylland, på Fyn og Sjælland også sikres med spærreanordninger, hvis åbningerne i rusen/fælden er tilstrækkelig stor til at en odder kan komme ind i redskabet." Der anmodes om uddybende bemærkninger hertil. Det kan oplyses, at NES i øjeblikket arbejder med udarbejdelse af definition af tejner i ferskvand til fiskeri efter krebs - her er forslaget: "Fangståbningerne i tejner skal være cirkelformede. Åbningernes diameter skal være mindst 50 mm og højst 70 mm. Alle fangståbninger skal afsluttes af en ring udført i et formstabilt materiale, som sikrer, at de altid er fuldt åbne under fiskeri." 4
5 2 Svar på spørgsmål Svar på spørgsmål 1: Odderens nuværende udbredelse i Danmark Der er gennemført landsdækkende overvågninger af odderens udbredelse i Danmark i , 1991, 1996, 2004 og Eftersøgning af ekskrementer og fodspor fra odder gennemføres på et landsdækkende net bestående af i alt ca stationer, som grupperes i knap 500 UTM-kvadrater på 10x10 km der dækker det meste af landet bortset fra Bornholm (Fig. 1) (Søgaard m.fl. 2011). Hvis der findes spor efter odder på bare én station i et kvadrat, registreres kvadratet som positivt for arten. På denne måde kan artens udbredelse sammenlignes mellem de forskellige overvågningsår. Forekomst og udbredelse af odder ved overvågningen i og en eftersøgning på Sjælland i 2006 fremgår af Figur 1 (Søgaard m.fl. 2013). Figur 1. Odder. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen i Grøn firkant angiver kvadrat med fund af arten, og åben firkant angiver undersøgt kvadrat uden fund. I de gule kvadrater blev der fundet spor efter odder ved en eftersøgning i Resultaterne viser, at odderen siden midten af 1980 erne har øget sin udbredelse i Danmark markant. I midten af 1980 erne fandtes odderen stort set kun i det nordvestlige Jylland, men i 2012 har bestanden spredt sig helt ned til den dansk-tyske grænse. Fra til er der sket mere end en firedobling af antallet af kvadrater med forekomst af odder i Danmark. DNA analyser af ekskrementer indsamlet på Fyn og på Sjælland afslører, at der også er odder her. Ved de landsdækkende overvågninger blev der ikke fundet spor efter odder på Sjælland, men genetiske analyser af otte ekskrementer indsamlet ved en særlig kampagne iværksat af Danmarks Naturfredningsforening (DN) i 2006 viste, at ekskrementerne hidrører fra odder. Fundene i 2006 verificerer forekomst af odder på Sjælland, som blev konstateret i de samme vandløbssystemer i 1995 og Så der lever stadig odder 5
6 på Sjælland, men der må være tale om en relativt isoleret og sårbar bestand. DNA-analyser viser, at to ekskrementer indsamlet i 2012 ved Odense Å og på Sydøstfyn også stammer fra odder. Det første tegn på, at odderen er ved at genindvandre til Fyn, var fundet af en trafikdræbt ung hanodder i 2007 ved en lille bæk i Odense Å-systemet. Unge hanner har været i overtal blandt de indleverede trafikdræbte oddere på forkanten af artens udbredelsesområde under spredningen i Jylland. Så det kan meget vel tolkes, som om odderen nu er under genindvandring til Fyn. Før fundet i 2007 var det seneste sikre tegn på oddernes tilstedeværelse på Fyn fra 1979, hvor en hunodder blev fundet druknet i en fiskeruse i Odense Fjord. DN har fået tilladelse til at indfange 5 oddere i Jylland og udsætte dem på Sjælland. Formålet skulle være bl.a. at styrke den lille bestand, som findes i Nordvestsjælland. Udsætningsstederne og udbredelsen af de udsatte oddere forventes i de første år at være geografisk overlappende med den nuværende kendte udbredelse på Sjælland (Figur 1). Oddere fra en eventuel udsætning på Sjælland må forventes at sprede sig til andre vandløbssystemer og nærtliggende kyst- og fjordområder uden for udsætningsområdet (Elmeros m.fl. 2010). Skulle bestanden i Nordvestsjælland på længere sigt komme ind i en positiv bestandsudvikling, vurderes Isefjorden som et interessant fødesøgnings- og spredningsområde for odder, som formentlig herefter også vil sprede sig til Roskilde Fjord. Der er generelt få områder med egnede levesteder for odder i den kontinentale biogeografiske region, specielt på Sjælland og Fyn. En overordnet landskabsanalyse viser, at områderne med flest egnede levesteder for odder ligger i det sydvestlige Sjælland og Lolland-Falster (Reuther & Krekemeyer 2004). Skal en positiv bestandsudvikling for odderen understøttes forvaltningsmæssig, og skal sandsynligheden for at forekomsterne i den kontinentale region - og særligt på Øerne - kan blive selvreproducerende øges, bør et påbud om anvendelse af stopriste/spærreanordninger ikke alene gælde det nuværende udbredelsesområde, men også spredningskorridorer og potentielle levesteder for odder, herunder også i ferske og salte vande på Sjælland og Lolland-Falster. 2.2 Svar på spørgsmål 2: Gunstig bevaringsstatus og udpegningsgrundlag Bevaringsstatus for arter på Habitatdirektivets bilag vurderes nationalt på biogeografisk niveau, dvs. i den atlantiske region (Jylland vest for israndslinjen) og den kontinentale region (øvrige Danmark). Bevaringsstatus for odder blev i 2007 indberettet til EU som gunstig i den atlantiske og som stærkt ugunstig i den kontinentale biogeografiske region i Danmark (Søgaard m.fl. 2008). DCE har i 2013 vurderet, at status for udbredelse, bestandsstørrelse og areal af velegnede levesteder som gunstige i den atlantiske region, mens status for de samme parametre vurderes som ugunstige i den kontinentale biogeografiske region (Søgaard m.fl. 2013). DCE har ikke foretaget vurdering af bevaringsstatus for de enkelte habitatområder, hvor odder indgår i udpegningsgrundlaget. DCE vurderer, at beskyttelseshensynet for odder i forhold til Habitatdirektivet for så vidt angår rusedrukning primært knytter sig til direktivets art. 12, hvor det bl.a. fremgår, at: 6
7 Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a), med forbud mod alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen Medlemsstaterne indfører en ordning med tilsyn med uforsætlig indfangning eller drab af de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a). På grundlag af de indhentede oplysninger gennemfører medlemsstaterne de yderligere undersøgelser eller træffer de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende dyrearter. Beskyttelseshensynet knytter sig således til artens naturlige udbredelsesområde og ikke kun til de habitatområder, hvor arten indgår i udpegningsgrundlaget. Da både vurdering af den nationale bevaringsstatus og den strenge beskyttelse i art. 12 knytter sig til artens naturlige udbredelsesområde bør eventuelle skærpede krav om beskyttelse - efter DCE s vurdering - gælde for dette område i sin helhed. De Natura 2000-områder, hvor odder indgår i udpegningsgrundlaget, vurderes ikke at yde tilstrækkelig beskyttelse til at sikre en sammenhængende og levedygtig odderbestand. Oddere, der lever i Natura 2000-områderne, vil også leve og fouragere uden for de internationalt beskyttede områder. Det er derfor nødvendigt at minimere risikoen for at oddere drukner i fiskeredskaber i salte og ferske vande, trafikdrab mv. både i og uden for Natura 2000-områder. Følgelig vurderes der ikke at være biologiske argumenter for at indføre strengere beskyttelse af odder ift. risiko for drukning i fiskeredskaber, trafikdrab mv. i Natura 2000-områder end udenfor. 2.3 Svar på spørgsmål 3: Vurdering af områder, hvor der ikke er behov for odderriste DCE vurderer, at odderens naturlige udbredelsesområde i Danmark er hele landet med undtagelse af Bornholm. I Dansk Pattedyratlas henvises til ældre og nye kilder, der angiver, at odderen forekommer overalt i landet, men dog ikke på Bornholm (Madsen m.fl. 2007). Den geografiske fordeling af knap 500 oddere nedlagt i de fire jagtsæsoner 1956/ /60 viser, at odder blev skudt over hele landet, herunder på Fyn, Sjælland og Lolland, men ikke på Bornholm (Jensen 1964). Bornholm er således ikke en del af odderens naturlige udbredelsesområde i Danmark, og derfor er der ikke behov for stopriste i ruseredskaber på og omkring kysten på Bornholm for at undgå rusedrukning af odder. 2.4 Svar på spørgsmål 4: Enkle retningslinjer for brug af stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber i salte vande I forhold til at beskytte oddere og minimere risikoen for at de drukner i fiskeredskaber, er der ingen biologisk-faglige grunde til at differentiere mellem forskellige typer fiskeredskaber og fiskeriformer i regler for brug af stopriste eller andre spærreanordninger i fiskeredskaber i salte og ferske vande. Typen af fiskeredskab (kasteruse, pæleruse, overvands- eller undervandsruser, rejepæleruse, tejner, ålekister, bundgarn, mv.) er uden betydning for risikoen for fangede odderes overlevelseschancer. Om fiskeredskabet anvendes af en fritids-, bierhvervs- eller erhvervsfisker er ligeledes underordnet. 7
8 De mest enkle retningslinjer for brug af stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber vil være et påbud om brug af spærreanordning med indre mål på maksimalt 7x7 cm, hvis adgangsåbningen i fiskeredskabet overstiger 7x7 cm uanset typen af fiskeredskab og fiskeritype inden for de dybde- og afstandskrav, som myndighederne fastsætter (se afsnit 2.5). Målet på 7x7 cm ville være mest konsekvent, så retningslinjerne for brug af stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber er i overensstemmelse med den maksimalt tilladte størrelse på åbningen i dræbende fælder til bekæmpelse af amerikansk mink. Det mål er fastsat af NST for at minimere risikoen for drab af odder (Naturstyrelsen 2012). Hvis myndighederne ønsker at differentiere mellem stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber af formstabilt materialer (fx stopriste) og fleksible materialer (fx spærrenet) kan retningslinjerne lyde på et påbud om brug af spærreanordninger i fiskeredskaber inden for de dybde- og afstandskrav, som myndighederne fastsætter (se afsnit 2.5) uanset typen af fiskeredskab og fiskeri, hvis adgangsåbningen i fiskeredskabet er større end 7x7 cm i redskaber af et fleksibelt materiale, og påbud om brug af spærreanordninger, hvis adgangsåbningen i fiskeredskabet er større end 8,5x8,5 cm i redskaber af et formstabilt materiale. Åbningen i spærreanordningen må maksimalt være 7x7 cm, hvis den er konstrueret i et fleksibelt materiale, fx et spærrenet, og maksimalt 8,5x8,5 cm stopriste/spærreanordninger i stive materialer, fx en stoprist. Spærreanordninger med ikke-kvadratiske åbninger, fx til brug i ruser til fangst af fladfisk, skal undersøges nærmere, før de tillades. Umiddelbart vurderes det, at det korteste indre mål maksimalt må være 50 mm i spærreanordninger i et formstabilt materiale for at sikre, at en odder ikke kan få hovedet gennem risten. Spærreanordninger konstrueret i et fleksibelt materiale bør ikke tillades, hvis den samlede omkreds er større end 28 cm svarende til en åbning på 7x7cm. Se endvidere afsnit Spørgsmål 5: Bemærkninger om brug af stopriste/spærreanordninger ift. vanddybde og afstand til kysten Der foreligger ingen empiriske data, der kan bruges til at estimere risikoen for, at odder drukner i fiskeredskaber i forhold til afstanden til kysten eller vanddybden. Endvidere foreligger der ikke data til modellering af, hvor stor en årlig dødelighed pga. uforsætlige drab (rusedrukninger, trafikdrab og lign.) den danske odderbestand kan tåle, før dens status påvirkes signifikant. Der er registeret druknede oddere i fiskeredskaber på 15 m vand og 200 m fra kysten (Reuther 2002). De fleste af de registrerede druknede oddere er dog fundet på lavere vand tættere på kysten. Jo større dybde og afstand fra kysten, der er krav om brug af stopriste/spærreanordninger, jo bedre beskyttelse mod uforsætlige drab på odder i fiskeredskaber må forventes. 6 m s dybde giver bedre beskyttelse end 4 m s dybde, der dog er bedre end 2 m s dybde. Tilsvarende vil et afstandskrav til kysten på 300 m beskytte odderbestandens status bedre end 200 m, der vil være bedre end 100 m. Oddere fouragerer formodentligt oftere på dybt vand, hvis vanddybden falder hurtigt tæt på kysten. Hvis krav om brug af spærreanordninger i fiskeredskaber i salte vande alene relateres til vanddybde, vil det være nødvendigt med et krav ud på større dybde end hvis kravet forholder sig til både vanddybde og afstand til kysten for at sikre samme beskyttelse af odder. 8
9 På baggrund af biologisk-faglige vurderinger anbefales et påbud om brug af stopriste/spærreanordninger ved fiskeri i salte vande i fiskeredskaber, der står på mindre end 3 m s dybde og under 200 m fra lavvandslinjen på kysten. Hvis et krav om brug af stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber i salte vande alene skal relateres til vanddybde, anbefales et krav om brug af stopriste/spærreanordninger i fiskeredskaber, der står på mindre end 5 m s dybde i salte vande. For en nærmere vurdering af hvilke af de to muligheder (3m vand og 200m fra kysten vs. 5m vand) der vil give den bedste beskyttelse af odder, mangler der undersøgelser af vildtlevende odderes fourageringsadfærd langs kyster i danske farvande. 2.6 Svar på spørgsmål 6: Vurdering af forslag til stopriste, der giver mulighed for fangst af fladfisk DCE har fået forelagt en ansøgning af 25. januar 2013 til NES fra en fisker om tilladelse til at anvende en ny type stoprist i fiskeredskaber. Ansøgningen angiver, at den nye type stoprist kan tillade fladfisk at passere uhindret. Ansøgningen indeholder syv forslag til ny type stoprist. På baggrund af størrelsesmål foretaget på oddere af Reuther (2002) er det DCE s vurdering, at der kun bør tillades stopriste fremstillet i et formstabilt materiale af den nye type med en maksimal højde af åbningen på 50 mm. Overholdes det mål vil bredden af åbningen i riste af et formstabilt materiale have minimal betydning i forhold til beskyttelsen af odder. De syv foreslåede nye typer stopriste er konstrueret med en kvadratisk formet ydre ramme, der er delt vandret med en eller to ribber, så der dannes to eller tre åbninger i risten. De anførte indvendige mål for bredde og højde for stopristene er mellem mm, og højden for åbningerne er mellem 50-80,5 mm. De præcise indvendige højder i åbningerne vil afhænge af tykkelsen af det formstabile materiale, som stopristene konstrueres af. Den mindste af de foreslåede syv stopriste skulle have indvendige mål på den ydre ramme på 160x160 mm og en højde af åbningerne på 50 mm. Normalt er stopriste konstrueret af tråde i rustfrit stål med en diameter på 2,5 3,0 mm. Hvis den indre højde af åbningerne i risten maksimalt må være 50 mm vil det kræve, at ribberne er minimum 5 mm i diameter (se nedenstående skitse). 9
10 2.7 Svar på spørgsmål 7: Stopriste i krebseruser/-fælder DCE er ligeledes blevet anmodet om at komme med yderligere bemærkninger til notat fra DCE af 10. november 2011 i forhold til stopriste i krebseruser/-fælder. I forhold til NES fremsendte forslag om størrelser på fangståbninger i tejner er det DCE s vurdering, at cirkelformede åbninger med en maksimal diameter på 70 mm tilgodeser beskyttelsen af odder. 10
11 3 Referencer Elmeros M, Søgaard B & Madsen AB Udsætning af odder på Sjælland. Notat til Danmarks Naturfredningsforening. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Jensen A Odderen i Danmark. Danske Vildtundersøgelser 11. Madsen AB, Elmeros M, Søgaard B & Asferg T I: HJ Baagøe & TS Jensen. Dansk Pattedyratlas. - Gyldendal. S Naturstyrelsen Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark. Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Reuther C Otters and fyke nets - some aspects which need further attention. - IUCN Otter Specialist Group Bulletin 19: 7-20 Reuther C & Krekemeyer A On the way towards an Otter Habitat Network Europe (OHNE). Habitat no. 15. GN Gruppe Naturschutz, Hankelsbüttel. Søgaard B, Ejrnæs R, Nygaard B, Andersen PN, Wind P, Damgaard C, Nielsen KE, Teilmann J, Skriver J, Petersen DLJ & Jørgensen TB Vurdering af bevaringsstatus for arter og naturtyper omfattet af EF-Habitatdirektivet ( ): Afrapportering til EU i henhold til artikel 17 i EF-Habitatdirektivet. Søgaard B, Elmeros M, Madsen AB & Holm TE Overvågning af odder Lutra lutra. Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning fra DCE's Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk natur; Nr. A01 Ver.1.2. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, s. Søgaard B, Wind P, Elmeros M, Bladt J, Mikkelsen P, Wiberg-Larsen P, Johansson LS, Jørgensen AG, Sveegaard S & Teilmann J Overvågning af arter NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, nr s. 11
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereVildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereTitel: Overvågning af birkemus Sicista betulina
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Læs mereKvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereFlagermus og Vindmøller
Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereDNA analyse af mulige odderekskrementer
DNA analyse af mulige odderekskrementer indsamlet på Sjælland Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. august 2017 Liselotte Wesley Andersen & Bjarne Søgaard Institut for Bioscience
Læs mereDNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får Notat fra DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. oktober 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereIdentifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley
Læs mereDNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement
DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience
Læs mereOdder Lutra lutra teknisk anvisning til ekstensiv overvågning
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A1 Version: 1.1 Oprettet: 04-02-2003 Titel: Overvågning af odder Gyldig fra:
Læs mereDNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam
DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereArealberegninger af terrestriske habitattyper
Arealberegninger af terrestriske habitattyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. marts 2017 Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereBidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet
Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. oktober 2017 Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard & Christian
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereIndberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Læs mereRedegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013
Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april
Læs mereJagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan
Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereGrøn buxbaumia Buxbaumia viridis teknisk anvisning til ekstensiv overvågning
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Erik Aude, Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A40 Version: 1.0
Læs mereBortsprængning af miner i nordlige Storebælt
Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-
Læs mereUdgået dokument - se ny version 6. juni 2018
Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning TA. nr.: A15 Version: 2 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² Gyldig fra:
Læs mereIdentifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut
Læs mereResultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015
Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19.oktober 2015 Liselotte Wesley Andersen
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter
Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereBilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard
ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011
Læs mereTitel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina
Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Amphi Consult
Læs mereIndberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken
Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereNaturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereTitel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis
Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfatter: Ole Roland Therkildsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Henvisning
Læs mereKOMMISSIONENS NOTAT OM UDPEGNING SOM SÆRLIGE BEVARINGSOMRÅDER. Endelig udgave af 14. maj 2012
KOMMISSIONENS NOTAT OM UDPEGNING SOM SÆRLIGE BEVARINGSOMRÅDER Endelig udgave af 14. maj 2012 Formålet med dette notat er at vejlede medlemsstaterne i at opfylde den vigtige opgave med at udpege særlige
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereKriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
Læs mereIndivid identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer
Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12 juni 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut
Læs mereReintroduktion af arter Tivoli eller hjælp til selvhjælp? DN s Overvejelser
Reintroduktion af arter Tivoli eller hjælp til selvhjælp? DN s Overvejelser Oplæg 12: Udsåning af vilde planter og reintroduktion af dyrearter. Er det en hjælpende hånd eller tivolisering af naturen? I
Læs mereVurdering af udviklingen i bestanden af fritlevende mink i Danmark
Vurdering af udviklingen i bestanden af fritlevende mink i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. oktober 2017 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov
NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan
Læs mereDispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat
Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal
Læs mereIndhold. Titel: Overvågning af odder Lutra lutra
Titel: Overvågning af odder Lutra lutra Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard, Morten Elmeros & Aksel Bo Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Læs mereTitel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis
Titel: Overvågning af grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning TA. nr.: A13 Version: 2 Oprettet: 16.11.2018 Forfatter: Ole Roland Therkildsen Institut
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereTA. nr.: A14. Gyldig fra: Bjarne Søgaard og Ole Roland Therkildsen,
Titel: Overvågning af bæver Castor fiber Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv/ekstensiv overvågning TA. nr.: A14 Version: 1 Forfattere: Gyldig fra: 01.03.2019 Bjarne Søgaard og Ole Roland Therkildsen,
Læs mereGrundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme
Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2018 Jesper L. Bak Institut for Bioscience
Læs mereInformation om særlige regler gældende for fiskeri i Mariager Fjord. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Folderen er blevet til i samarbejde med Mariager Fjords Fritidsfiskerforening og s afdeling i Nykøbing Mors juni 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereOvervågning af bæver i Danmark 2011
Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:
Læs mereDNA analyse af mulige odder-ekskrementer indsamlet på Fyn
DNA analyse af mulige odder-ekskrementer indsamlet på Fyn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. juni 2017 Liselotte Wesley Andersen & Bjarne Søgaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereEtablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus
Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt
Læs mereForslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar
Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mere0 Indhold. Titel: Overvågning af grøn kølleguldsmed
Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfatter: Bjarne Søgaard, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Henvisning til anden relevant TA: TA. nr.: Version: Oprettet: A06 2 09.06.2011
Læs mereNatura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og
Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereAfgørelse i sagen om genoptagelse af sagen om udsætning af bæver i Ringkjøbing Amt
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk www.nkn.dk 10. februar 2004 J.nr.: 03-131/650-0004 JAV Afgørelse i sagen om genoptagelse af sagen
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mereRidecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk
2013 18 Ridecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk id 1486324 Tillæg nummer 18 2013 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Ridecenter i Vestbirk Nej Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed
Læs mereAnskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016
Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:
Læs mereAfgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området for lokalplan nr i Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune Att.: Jannie Mikkelsen Sendes pr mail til: JannieEsmann.Mikkelsen@silkeborg.dk Naturforvaltning J.nr. SVANA-520-00038 Ref. APJEN Den 30. september 2016 Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen
Læs mereUdkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig
NOTAT Naturstyrelsen Vestsjælland J.nr. NST-422-00988 Ref. niple Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb
Lovtidende A Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb I medfør af 10 d, 30, 31, 34 og 130, stk. 2 og 4, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),
Læs mereStruktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Læs mereLiden najade Najas flexilis teknisk anvisning til overvågning
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A34 Version: 1.0 Oprettet: 31-01-2004 Titel: Overvågning af liden najade
Læs mereTitel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl
Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.
Læs mereTeknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning
Læs mereTilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3 r, Asferg by, Asferg
Kristian Dohn Balgårdsvej 37 Gassum 8981 Spentrup 4 ugers Høring frem til den 20-06-2017??- 06-2017/ 06.02.03-K08-3-16 Tilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3
Læs mereBekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende
Bekendtgørelse nr. x af x 2006 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende I medfør af 29 b - 29 d, 29 l, stk. 2, 29 v, stk. 5, og 38 i lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumslov, som senest
Læs mereFagligt svar på spørgsmål om forekomst af ulve i Danmark i 2013
Fagligt svar på spørgsmål om forekomst af ulve i Danmark i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. august 2014 Liselotte Wesley Andersen & Aksel Bo Madsen Institut for Bioscience
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 25.11.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0653/2005 af Marion Locker, tysk statsborger, for den østrigske dyrevelfærdsorganisation, om ændringer
Læs mereBiodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet
Læs mereForstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal
Læs mereNOVANA Overvågning af arter & Naturtyper
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning
Læs mereTitel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland)
Lovtidende A Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) I medfør af 30, stk. 1, 31-32, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv
Uddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. august 2018 Aksel Bo Madsen Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereSjælland, Lolland, Falster og Møn som levested for odder Lutra lutra
Sjælland, Lolland, Falster og Møn som levested for odder Lutra lutra Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. marts 2019 Bjarne Søgaard Institut for Bioscience Rekvirent: Danmarks
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg
Læs mereLandzonetilladelse til ny sø, matr.nr. 4h, Stourup By, Skjold, Nedergårdsvej 16, 7130 Juelsminde
Robert Grouleff Nedergårdsvej 16 Stourup 7130 Juelsminde Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Vibeke Rahbek Dir: +4579755675 Mob: +4521130536 e-mail: vibeke.rahbek @hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-13-17
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereJyllinge Nordhavn Att.: Anders Lind Nordmarksvej Jyllinge. Kystdirektoratet J.nr. 13/ Ref. Line Henriette Broen
Jyllinge Nordhavn Att.: Anders Lind Nordmarksvej 49 4040 Jyllinge Kystdirektoratet J.nr. 13/00497-22 Ref. Line Henriette Broen 26-02-2014 Tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Jyllinge
Læs mereVedr. genudsætning af oddere på Sjælland (og Lolland-Falster) ved translokation af jyske oddere med det formål at genetablere en levedygtig bestand.
1 Vedr. genudsætning af oddere på Sjælland (og Lolland-Falster) ved translokation af jyske oddere med det formål at genetablere en levedygtig bestand. Hans J. Baagøe Baggrundsnotat med detaljeret redegørelse
Læs mereTitel: Overvågning af hedepletvinge Euphydryas aurinia.
Titel: Overvågning af hedepletvinge Euphydryas aurinia. Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Flemming Helsing² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Læs mereDanmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe
Læs mereNatura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder
Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort
Læs mereAnskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereWorkshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering
Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. april 2016 Forfattere: Peter Wiberg-Larsen Institut
Læs mereTitel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mere