HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. november 2017

Transkript

1 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. november 2017 Sag 200/2017 Advokat A m.fl. kærer Østre Landsrets afgørelse i sagen: B m.fl. (advokat Christian F. Jensen, beskikket for sagsøgerne 2-15 og 17-23, og advokat A for så vidt angår den del af sagen, hvor der ikke er dækning under den meddelte fri proces, samt for sagsøgerne 1 og 16) mod Forsvarsministeriet (advokat Peter Biering) I tidligere instans er truffet beslutning af Østre Landsrets 24. afdeling den 28. juni I påkendelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Poul Dahl Jensen, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Advokat A og de 23 irakere har nedlagt påstand om ophævelse af Østre Landsrets beslutning af 28. juni 2017 om at tilbagekalde beskikkelsen af advokat A til at udføre denne sag. Forsvarsministeriet har nedlagt påstand om stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Advokat A har i kæreskriftet angivet, at han kærer på vegne af samtlige 23 sagsøgere og på egne vegne. Højesteret lægger derfor til grund, at advokat A under kæremålet repræsenterer de 23 sagsøgere i henhold til advokatfuldmagt.

2 - 2 - Efter afbeskikkelsen af advokat A den 28. juni 2017 fastsatte Østre Landsret den 21. august 2017 salær til advokat A i forbindelse med hans arbejde som beskikket advokat i sagen. Landsretten foretog i den forbindelse modregning. Samtidig tillagde landsretten kun delvis dækning for advokat As udgifter til tolkning med i alt ,90 kr. Udlæg vedrørende konsulentarbejde udført af og redegørelser udarbejdet af ph.d. Hanna Ziadeh anerkendtes ikke, ligesom landsretten ikke anerkendte udgifter til oversættelse af et brev fra to af sagsøgerne til Dronningen eller udgifter til advokat As indkøb af bogen De retsløse og de ydmygede. Af retsbogen af 21. august 2017 fremgik bl.a. følgende: Advokat A har anmodet om, at der tillægges ham et salær på i alt kr. med tillæg af moms. Beløbet er opgjort med udgangspunkt i timeopgørelser, hvorefter advokat A har oplyst, at hans kontor har anvendt godt timer på sagens behandling, herunder omkring 325 timer i forbindelse med advokat As rejser til Mellemøsten med henblik på deltagelse i bl.a. lægelige undersøgelser af sagsøgerne (rejsetid indregnet med ½ timesats). Det fremgår af bilag vedlagt opgørelserne, at en væsentlig del af tidsforbruget har været anvendt af en ansat advokat, ligesom der også har været anvendt timer af en advokatfuldmægtig og en student. I opgørelsen er der regnet med en timesats for advokat A og en ansat advokat på kr., for en advokatfuldmægtig på kr. og for en student på 300 kr. Landsrettens bemærkninger Salæret til en beskikket advokat i en civil sag fastsættes efter praksis med udgangspunkt i de vejledende satser for fastsættelse af et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand i proceduresager og således, at der tillige kan tages hensyn til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang. Den foreliggende sag med forholdsvis begrænsede økonomiske påstande og med en delforhandling på 4 retsdage falder imidlertid uden for, hvad der er forudsat med de vejledende satser, og derfor kan disse ikke tillægges afgørende betydning. Landsretten finder, at salærfastsættelsen i den foreliggende sag bør ske efter en vurdering af den tid, som med rimelighed har skullet anvendes til førelse af sagen, og under hensyn til de vejledende takster for salærer til forsvarere i straffesager, bistandsadvokater samt beskikkede advokater i ægteskabssager, forældreansvars- og børnefjernelsessager samt til de hidtil opnåede resultater af delforhandlingen i 2016 om forældelse, en lang række processuelle spørgsmål og et kæremål til Højesteret. Det må indgå i salærfastsættelsen, at arbejdet i et vist omfang er udført af andre end advokat A selv, herunder af en ansat advokat, en advokatfuldmægtig og en student. Landsretten finder endvidere, at der ved salærfastsættelsen må tages hensyn til, at der alene er meddelt fri proces til en del af sagen (godtgørelseskravene).

3 - 3 - Endelig må det ved salærfastsættelsen indgå, at sagen, der oprindeligt blev anlagt som flere sager, har været afvist som følge af, at advokat A udeblev fra et forberedende retsmøde i december 2013, og at sagen herefter har måttet anlægges på ny. Højesteret har i kendelse af 24. oktober 2014 (gengivet i UfR ) om udeblivelsen anført:»højesteret finder, at advokat As udeblivelse fra retsmødet ikke kan anses for lovligt forfald eller i øvrigt undskyldelig, men må anses som udtryk for et bevidst valg.«der er under sagen udbetalt acontosalær til advokat A med i alt kr. med tillæg af moms. Landsretten finder efter en samlet vurdering, at der skal tillægges advokat A kr. med tillæg af moms i yderligere salær, således at advokat A tilkendes i alt kr. + moms for sit arbejde med sagen. Der er ved fastsættelsen heraf henset til det, der er anført ovenfor, samt til den tid, der er medgået til de rejser, der har været foretaget i sagen. Disse timer er honoreret i overensstemmelse med advokatens opgørelse, idet det dog bemærkes vedrørende rejsen til Jordan den 18. til 24. december 2012, at advokat A i sine opgørelser har oplyst at have anvendt i alt 5 dage á 8 timer i forbindelse med møder med sagsøgerne 12 til 23 i Karame og Amman, selvom det af øvrige oplysninger i sagen fremgår, at denne gruppe sagsøgere påbegyndte afrejsen fra Basra den 19. december 2012 og rejste tilbage den 20. december Landsretten har i retsbog for den 28. juni 2017 i forbindelse med afbeskikkelsen af advokat A redegjort for bl.a. to forhold, hvorom det henstår som usikkert, om advokatens oplysninger vedrørende afholdte udlæg har været korrekte. Dette gælder således advokatens oplysninger vedrørende afholdte udgifter til kopiering af bilag (punkt V.1) og udgifter til busleje på kr. vedrørende den ovennævnte rejse i december 2012 (punkt V.4). I et tredje forhold har landsretten ved en gennemgang af underbilag til advokat As opgørelser konstateret, at en udgift på kr. (punkt V.3) som advokat A har krævet dækket under angivelse af, at det vedrørte udgifter afholdt i forbindelse med visum har vist sig at dække over et låneforhold til to af sagsøgerne. Landsretten har om denne udgiftspost i retsbogen af 28. juni 2017 bemærket, at ikke tilbagebetalte lån fra en advokat til sine klienter åbenbart ikke omfattes af dækningen i forbindelse med fri proces, og at advokat A ikke tydeligt havde gjort opmærksom på, at det var et sådant låneforhold, han søgte om dækning af fra statskassen. Landsretten har i retsbogen af 28. juni 2017 taget forbehold for at søge tilbagebetaling. Landsretten vil i det yderligere salær, som tilkommer advokat A, herefter foretage modregning for udlæg til kopiering af sagens bilag til sagsøgerne, som advokat A har oplyst er sket med sider. Det afholdte udlæg er af advokaten opgjort til kr. + moms. Landsretten finder ikke at kunne afvise, at der er sket kopiering i et vist omfang af sagens bilag til brug for de 23 sagsøgere, men advokat A har efter de foretagne undersøgelser og høringer ikke godtgjort at have haft udlæg til kopiering i en størrelsesorden, der kan overstige maksimalt kr. + moms. Landsretten finder endvidere, at der må foretages modregning for så vidt angår udlægget til busleje på

4 kr., som advokat A efter de foretagne undersøgelser og høringer ikke har godtgjort at have afholdt. Endelig finder landsretten, at der må foretages modregning vedrørende udgiften vedrørende visa på kr., idet der reelt har været tale om et lån til to af advokat As klienter. Der henvises i det hele vedrørende disse tre punkter til redegørelsen i retsbogen af 28. juni Advokat As resterende salær efter modregning udgør herefter til kr. + moms. Det bemærkes, at landsretten fortsat forbeholder sig at søge andre dele af de udbetalte udlæg tilbagebetalt. Advokat A anmodede den 24. august 2017 landsretten om ved genoptagelse at omgøre sin beslutning om afbeskikkelse. Landsretten fandt imidlertid ikke grundlag for at ændre den trufne afgørelse, jf. retsbog af 25. august Advokatrådet anmeldte den 26. september 2017 advokat A til politiet for muligt bedrageri, jf. straffelovens 279, på baggrund af landsrettens to retsbøger af 28. juni og 21. august 2017, som landsretten havde sendt til Advokatrådet. Anbringender Advokat A og de 23 irakere har anført navnlig, at der ikke tilkommer landsretten en generel hjemmel til imod klienternes ønske at afbeskikke en advokat i en civil sag. I straffesager følger det af retsplejelovens 736, stk. 1 og 2, jf. 733, stk. 2, at beskikkelse af en forsvarer under visse betingelser kan tilbagekaldes ved kendelse. Inden for den civile retspleje findes ikke en tilsvarende bestemmelse om afbeskikkelse af en advokat, når der ikke foreligger begæring herom fra den beskikkede advokat eller dennes klient(er). Allerede derfor er landsrettens beslutning om afbeskikkelse uhjemlet. Det må være udelukket efter en analogi at anvende reglerne i retsplejelovens kapitel 66 om afbeskikkelse af forsvarere til også at kunne omfatte ulovhjemlet afbeskikkelse af en advokat i en civil sag, allerede fordi retssikkerhedsgarantierne i kapitel 66, herunder kæreadgang til Den Særlige Klageret, ikke finder anvendelse i civile sager. Landsrettens afgørelse er endvidere ikke truffet ved kendelse således som det er foreskrevet ved afbeskikkelse af forsvarer inden for strafferetsplejen, jf. retsplejelovens 736 men ved en uformel beslutning. Landsretten har ikke opfyldt begrundelseskra-

5 - 5 - vene gældende for kendelser, jf. retsplejelovens 218, idet retsbogen ikke indeholder nogen hjemmelsangivelse. Såfremt Højesteret mod forventning måtte finde, at der er hjemmel til at afbeskikke en advokat i en civil sag med fri proces, uden at der foreligger en begæring herom fra advokaten selv eller dennes klient, vil Højesteret skulle tage stilling til, efter hvilke kriterier en sådan afbeskikkelse da kan ske. Der foreligger alene trykt praksis vedrørende afbeskikkelse af forsvarsadvokater i henhold til retsplejelovens 733 og 736. Denne praksis knytter sig tæt til bestemmelsernes ordlyd. Der ses derimod ikke at foreligge eksempler i retspraksis på afbeskikkelse af forsvarsadvokater i tilfælde uden for de i loven udtømmende opregnede kriterier, dvs. forsinkelse, kollusion eller inhabilitet. Der er således end ikke for forsvarsadvokater hjemmel til afbeskikkelse i tilfælde af, at retten har indvendinger mod advokatens opgørelse af udlæg eller salær. Det bestrides således, at indvendinger fra rettens side mod en advokats salær- og udlægsopgørelse kan udgøre et relevant og tilstrækkeligt grundlag og kriterium for en sådan afbeskikkelse. Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er korrekt, når landsretten har lagt til grund, at udlæg for udgifter i forbindelse med sagsøgernes rejser mv. ifølge praksis ikke er med føje. Det er ikke korrekt, at udlægsdækning i forbindelse med rejser mv. ikke kan finde sted efter den foreliggende praksis. For nærværende drejer det sig om udgifter forbundet med rejser fra konfliktområder i Mellemøsten i en sag, som Højesteret i kendelse af 17. september 2013 om sikkerhedsstillelse i den foreliggende sag har betegnet som værende af helt særlig karakter. Fastsættelse af salær, der skal betales af statskassen til beskikkede advokater, er en judiciel afgørelse. Østre Landsret har således truffet retskraftige, judicielle afgørelser den 26. november 2015 og den 7. januar Det bestrides, at landsretten har hjemmel til af egen drift og alene på baggrund af oplysninger, som var landsretten bekendt, da afgørelsen om udlægsdækning blev truffet mange måneder tidligere at kunne fortryde sin stilling til en retskraftig, judiciel afgørelse om salær eller udlægsdækning til en beskikket advokat i en civil sag, endog med afbeskikkelse af den pågældende advokat til følge. Hertil kommer, at landsrettens afgørelse om afbeskikkelse er materielt forkert. Der er ikke fremkommet materiale, som hjemler grundlag for en så vidtrækkende beslutning som afbe-

6 - 6 - skikkelse. Landsretten har undladt at forholde sig til oplysninger om nødvendigheden af i 2012 at tilvejebringe de kontante beløb som betingelse for, at de pågældende klienter ikke ville blive afvist ved indrejse til Beirut Lufthavn med henblik på foretagelse af retsmedicinske undersøgelser. Vedrørende udgiften til transport fra november til december 2012 i forbindelse med dengang planlagte retsmedicinske undersøgelser i Jordan henvises til allerede fremlagte oplysninger om kilometerudgiften for de pågældende rejsende sagsøgere. Landsrettens fremgangsmåde er afvigende fra, hvad der må opfattes som sagligt nødvendigt. Landsretten har i øvrigt ikke taget stilling til, hvorledes man som advokat skal forholde sig, når der fra klientside insisteres på, at gældende advokatetiske forpligtelser til at udlevere sagens dokumenter overholdes. Forsvarsministeriet har anført navnlig, at landsrettens beslutning om tilbagekaldelse af advokat As beskikkelse er hjemlet i den samme bestemmelse, som advokat A blev beskikket efter. Det fremgår således af retsplejelovens 333, stk. 3, at en advokat efter partens anmodning kan beskikkes, såfremt det findes forsvarligt og advokaten er mødeberettiget for retten og er villig til at lade sig beskikke. Betingelsen for at beskikke en ikke-benificeret advokat under fri proces er således, at det skal ske efter partens anmodning, og at retten skal finde det forsvarligt. Vurderingen heraf tilkommer i det foreliggende tilfælde Østre Landsret, hvor den sag, der er meddelt fri proces til, verserer, jf. retsplejelovens 334, stk. 1. Retsplejelovens 333, stk. 3, indebærer også, at landsretten kan tilbagekalde den meddelte beskikkelse, såfremt det vurderes, at betingelserne for beskikkelsen ikke længere er opfyldt altså hvis landsretten ikke længere vurderer, at det er forsvarligt, at den pågældende advokat varetager hvervet som beskikket advokat. Det er netop en sådan konkret vurdering af forsvarligheden ved beskikkelsen af advokat A, som Østre Landsret foretog ved sin afgørelse af 28. juni 2017, hvor afbeskikkelsen begrundedes med, at landsretten fandt, at advokaten havde udvist en adfærd, der gav grund til at antage, at advokaten ikke længere kunne varetage ansvaret som beskikket advokat i sagen på forsvarlig måde. Det fremgår af retsplejelovens 331, stk. 1, nr. 3, at fri proces for vedkommende part medfører godtgørelse fra statskassen for udgifter, som med føje er afholdt i forbindelse med sagen. Man kan rejse spørgsmål om, hvorvidt betaling af opholdsudgifter / per diem / diæter, tabt arbejdsfortjeneste mv., herunder den til sagsøger 6 udbetalte tabt arbejdsfortjeneste

7 - 7 - med i alt kr. og et samlet honorar med kr., efter sædvanlig praksis er omfattet af fri proces. Der er udbetalt et honorar / fee til sagsøger 6 som medhjælper / talsperson. Der forekommer ikke at være fortilfælde på, at en sagsøger har modtaget betaling for at føre en sag, eller at en sådan honorardeling i øvrigt kan omfattes af fri proces. Man kan ligeledes rejse spørgsmål om, hvorvidt det udbetalte beløb til sagsøgerne på US$ i maj 2012 er en sådan udgift, der efter sædvanlig praksis er omfattet af fri proces. Beløbet er blevet dækket af den fri proces og er ikke tilbagebetalt af sagsøgerne. Det fremgår ikke, om beløbet er søgt modregnet i sagsøgernes øvrige udlæg. Der er udbetalt et honorar på kr. til vidnet Anders Kjærgaard. Advokat A har anført, at Anders Kjærgaard ydede et særdeles værdifuldt bidrag til sagens opklaring i forbindelse med advokatens efterforskningsmæssige arbejde. Advokat A har anført, at Anders Kjærgaard var næstkommanderende i den danske bataljon, hvilket ikke er korrekt. Anders Kjærgaard var efterretningsofficer på hold 4, og næstkommanderende for efterretningssektionen var på det tidspunkt Jesper Møller Pedersen. Der forekommer ikke at være fortilfælde, hvor vidner har modtaget betaling for at bidrage til en sags oplysning, herunder forud for indkaldelse som vidne, jf. retsplejelovens 188 om vidnegodtgørelse, og ud over vidnernes dokumenterede udgifter, eller at dette skulle være omfattet af fri proces. Der henvises i den forbindelse også til bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 med senere ændringer, hvor taksten for vidnegodtgørelse fastsættes til 40 kr. pr. påbegyndte 2 timer, dog mindst 80 kr. Højesterets begrundelse og resultat Efter retsplejelovens 331, stk. 1, nr. 2, medfører fri proces, at der beskikkes en advokat til at udføre sagen for den pågældende mod vederlag af statskassen. Fri proces medfører endvidere, at statskassen godtgør udgifter, som med føje er afholdt i forbindelse med sagen, jf. retsplejelovens 331, stk. 1, nr. 3. Når der er meddelt fri proces, beskikker retten således en advokat for den part, som har fri proces, jf. retsplejelovens 331, stk. 1, nr. 2, jf. 334, stk. 1. Det fremgår af retsplejelovens 333, stk. 3, at efter partens anmodning kan en advokat, der ikke er antaget ved vedkommende ret, beskikkes, såfremt det findes forsvarligt, og advokaten er mødeberettiget for retten og villig til at lade sig beskikke.

8 - 8 - I den foreliggende sag er advokat A den 25. september 2015 blevet beskikket som advokat for de 23 irakere. Retten fastsætter salær til den beskikkede advokat, jf. retsplejelovens 334, stk. 2. Efter samme bestemmelse fastsætter retten godtgørelse for udlæg, herunder rejseudgifter, som advokaten med føje har haft i forbindelse med hvervet. Højesteret finder, at der kan ske afbeskikkelse af en advokat i civile sager, såfremt beskikkelsen af den pågældende på grund af helt særlige omstændigheder ikke længere findes at være forsvarlig, jf. retsplejelovens 333, stk. 3, sammenholdt med 334, stk. 1. Retten er ved denne vurdering endvidere ikke afskåret fra at inddrage udgifter mv., som retten tidligere har godkendt ved fastsættelse af acontosalær mv. Landsrettens beslutning om at tilbagekalde advokat As beskikkelse fremgår af retsbog af 28. juni 2017, hvori er redegjort for landsrettens baggrund for i sommeren 2016 at tage initiativ til nærmere at undersøge landsrettens refusion den 26. november 2015 og 12. januar 2016 af beløb på kr. og kr. og advokat As senere anmodninger om godtgørelse af udlæg. Det fremgår endvidere, at landsretten til brug for sine undersøgelser har indhentet svar fra advokat A på en række stillede spørgsmål, og at landsretten har indhentet en udtalelse fra advokat A på baggrund af en høringsretsbog, hvori var redegjort for, at landsretten var sindet at afbeskikke advokat A og om baggrunden herfor. Landsretten traf på det således tilvejebragte grundlag beslutning om at tilbagekalde advokat As beskikkelse til at udføre sagen begrundet i, at advokaten havde udvist en adfærd, der giver grund til at antage, at han ikke kan varetage ansvaret som beskikket advokat i sagen på forsvarlig måde. Der er i retsbogen redegjort for, hvilke forhold landsretten herved navnlig har lagt vægt på, herunder at der for en række nærmere udgifter er sket dækning fra statskassen via den fri proces, hvilket i hvert fald for størstedelen af posterne ikke burde være sket, idet dette uanset sagens karakter ikke er foreneligt med bestemmelsen i retsplejelovens 331, stk. 1, nr. 3, om udgifter, som med føje er afholdt i forbindelse med sagen og den praksis, der knytter sig hertil. Højesteret finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den af landsretten foretagne vurdering af udgifternes forenelighed med bestemmelsen i retsplejelovens 331, stk. 1, nr. 3.

9 - 9 - Under hensyn til omfanget og karakteren af de udgifter, som ikke er afholdt med føje, finder Højesteret, at der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, at beskikkelse af advokat A for de 23 irakere ikke længere kan anses for forsvarlig, jf. retsplejelovens 333, stk. 3, sammenholdt med 334, stk. 1. Højesteret tiltræder herefter landsrettens beslutning om at afbeskikke advokat A i sagen. Thi bestemmes: Østre Landsrets afgørelse af 28. juni 2017 om afbeskikkelse af advokat A stadfæstes.