PROJEK T UNI V ERSI T E T SS Y GEHUS K ØGE. Den lærende enestue 12 ugers innovationsforløb

Transkript

1 PROJEK T UNI V ERSI T E T SS Y GEHUS K ØGE Den lærende enestue

2 Side 2 Den lærende enestue Region Sjælland planlægger og bygger Universitetssygehus Køge. Patienterne på det nye sygehus får enestuer, som giver helt nye muligheder for læring og privatliv. I et har vi testet nye arbejdsgange, indretning og udstyr sammen med patienter, pårørende og personale. Vigtigste læringer: Stuegang og journalføring med brug af storskærm inddrager og giver patienten forståelse for sin sygdom. Synlig plan for dagen sparer personalets tid, forbereder patienten og reducerer risiko for manglende fremmøde ved undersøgelser. Hjemlig indretning bidrager til at patienten føler sig mere tryg og mindre syg. Nye arbejdsgange tager tid at få indarbejdet i organisationen. Hvad har vi testet? At personalet har, hvad de skal bruge på stuen, for at give ro og mere tid til pleje og samtale. Lægen fører journal på stuen, så patienten kan følge med og stille spørgsmål. Patienten får en plan for dagen og indlæggelse og har selv mulighed for at vælge tidspunkt for stuegang, hvile mv Medicin dispenseres på stuen. Diætist og fysioterapeut har dialog med patienten på stuen, og træning sker her. Pårørende kan overnatte på stuen. Patienten kan se alle data, medicinliste mv. på storskærm og ipad. Innovationsforløbet i tal Seks indlagte patienter har deltaget i testen på Medicinsk Afdeling på Køge Sygehus i Fordeling på køn er to mænd og fire kvinder. Fordeling på alder Plejebehov 2 2 Antal 1 Antal Alder 0 Selvhjulpen Let hånd Fuld hjælp

3 Læring - om hvad? Vi har under testen arbejdet med seks læringsmål for patienten. Læring understøttes i den daglige dialog mellem personale og patienten, og brug af digitale medier som sundhed.dk, træningsvideoer, min.medicin.dk mv. Bevægelse Hvordan kan jeg komme fra seng til stol eller bedst muligt op at stå? Sygdom Hvad fejler jeg, hvilken behandling får jeg, hvilke symptomer jeg kan få, og hvad kan jeg gøre? Træning Hvilken form for træning er relevant for mig i min nuværende situation? Medicin Hvilken medicin tager jeg; hvorfor og hvilke bivirkninger kan det have? Ernæring Hvad betyder ernæring for et godt helbred. Hvor meget og hvor tit skal jeg spise og hvad? Livsstil Hvordan har rygning, alkohol og motion indflydelse på min sygdom?» Planen for dagen på tavlen er en hjælp for mig. Jeg er fri for at kigge i mine papirer og patienten er bedre forberedt på det, der skal ske.«sygeplejerske på Køge Sygehus

4 Side 4 Et døgn på Den lærende enestue Vi arbejder ud fra mottoet: Patienten er alt. Arbejdsgangene på Den lærende enestue er tilrettelagt, så patienten får mest muligt ud af sin indlæggelse. Det betyder fx, at patient og behandler kan have samtaler om diagnose, behandling og træning uden at blive forstyrret. Enestuen giver også helt nye muligheder for fleksible spise-, hvile- og sovetider. Morgen Målinger af vitale parametre, måltider og hjælp til toiletbesøg og personlig pleje sker flere gange i løbet af døgnet. Der er installeret bækkenkværn på patientens toilet, så plejepersonalet kan bortskaffe engangsbækken på stedet i stedet for at skulle ud af stuen. Plan for dagen opdateres med tidspunkt for stuegang, undersøgelser og hvile. Patienten har indflydelse på planen, så den passer bedst muligt til hans/ hendes døgnrytme. Derudover skal planen give patient og pårørende overblik over, hvad der skal foregå den pågældende dag, og hvis det er muligt også dagen efter. Spørgsmål/svar tavlen opdateres. Mobilisering af patienten. Patienten skal helst ud af sengen og over i stolen for at træne mobilisering og for at få en god stilling til spisesituationer. Sengen placeres så vidt muligt langs væggen, så der er mere gulvplads på stuen. Det virker samtidig mindre hospitalsagtigt. Stuegang og journalføring på stuen i tæt dialog med patienten. Formålet er at patient og pårørende skal få en bedre forståelse for egen sygdom, medicin og planen for indlæggelsen. Patienten skal have viden om, hvad der føres til journal.

5 Eftermiddag Opbevaring og dosering af medicin sker på stuen og i dialog med patienten. Patienten skal lære om egen medicinering, så han/hun kan føle sig tryg ved at skulle administrere det selv ved udskrivelse. Patienten skal lære om mulige bivirkninger og vigtigheden af at tage medicinen, og tage den i de anførte doser. Aften Opfyldning af gennemstikskab sker dagligt, så plejepersonale ikke unødigt skal gå ud af stuen og derved spilde tid med ikkepatientnære opgaver. Træning og rådgivning med fysioterapeut, ergoterapeut og diætist foregår på stuen. Evt. aftenstuegang og journalføring på stuen i tæt dialog med patienten.

6 Side 6 Hvad har vi lært?»det er en stor oplevelse at gennemgå min medicinliste sammen med lægen på skærmen. Jeg forstår bedre årsag og virkning.«patient på Køge Sygehus Arbejdsgange og læringsmål Planen for dagen skaber værdi både for patient og personale, fordi den giver overblik, skaber parathed, styrker læring og reducerer spildtid. Lærende stuegang skaber værdi for patient og pårørende og understøtter de opstillede læringsmål - især målene om kendskab til sygdom, medicin og livsstil. Patienternes bestilling af tid for stuegang skal tænkes godt igennem for at sikre optimal brug af personalets ressourcer på sengeafsnittet. Lægerne giver udtryk for, at det ikke i alle tilfælde er muligt at afslutte stuegangen på stuen. Ved komplekse problemstillinger skal lægen evt. foretage digitale opslag og/eller konferere med andre specialer for at afklare tvivlsspørgsmål, og det er ikke altid i patientens interesse at følge med i mellemregningerne. Både patienten, pårørende og personale finder god værdi i at kigge sammen på medicinliste, røngten og blodprøvesvar på skærmen - det understøtter læringsmålene, overblik og dialog. Daglig opfyldning af gennemstikskab fungerer godt og sparer tid for plejepersonalet, men kan kræve ekstra tid for servicepersonale. Rengøring er let - særligt på badeværelset, hvor ekstra skabsplads fjerner løse genstande. Afdækning af kulisseskinne med sug og ilt skal være lukket i top og med skrå plade for at gøre den mere rengøringsvenlig. Ophældning af medicin på stuen fungerer godt og understøtter læringsmål. Det kan være med til at opdage medicinfejl. Det er ikke alle patienter, der har brug for en detaljeret gennemgang af medicin hver dag.

7 Udstyr, der virker Helkropsspejl på badeværelse. Nem adgang til digital understøttelse af stuegang. Whiteboard til spørgsmål og plan for dagen skal være digital og koordineret med sundhedsplatform. Fleksibel, elektrisk hvilestol, der understøtter patientens mobilisering og træning og er mobil på hjul. Nattelys med bevægesensor, der forebygger faldulykker. Medicinskab aflåst med nøglekort, der er rummeligt, så at personalet kan få overblik. Det skal placeres, så det er nemt at komme til. Der kan være behov for kølefunktion. Storskærm der kan indstilles, så den både kan bruges fra seng og stol. Fleksibelt bord med integreret, aflåst skab til patienten og elektrisk højdejustering, der også kan understøtte en træningssituation, hvor patienten bruger det til støtte. Det er oplagt med strømstik og/eller trådløs opladning integreret i bordet til ipad og mobil. Sæbedispenser med huskefunktion er en god idé, men følsomhed skal kunne tilpasses. Automatik skal kunne afkobles ved patienter med eksem, der ikke vasker hænder hver gang, men i stedet bruger handsker. Opklappelig pårørendeseng er en god idé. Den må ikke være for lav af hensyn til arbejdsmiljø. Den kan videreudvikles, så den også kan fungere som sofa med rygstøtte samt evt. med opbevaringsplads. Nødkald med tovejskommunikation og armbånd er en god ide, men teknikken kræver yderligere test. Bækkenkværn er en god ide og sparer tid for plejepersonalet. Læring om processen Det er svært at ændre arbejdsgang, især når det kun sker på én sengestue. Lav grundig introduktion og drejebog for testforløb til det berørte personale. Udpeg superbruger, der kan støtte kolleger og patienter undervejs. Lav video-vejledninger om stuen og udstyr til patient og personale, der er tilpasset brugerens IT-kompetencer. Afgræns personalegruppen og planlæg i god tid, så vagtplaner er afstemt med testen. Ønsker til bygning Følgende ønsker til bygning skal udforskes yderligere: Persienneafskærmning i vindue ind til stuen og ud til det fri skal kunne styres af både patient og personale. Rigeligt strømudtag på badeværelset til tandbørste, hårtørrer og barbermaskine. Fastinstalleret eller mobil udstyr til rengøring efter smitte skal være nemt at håndtere. Individuel kontrol af temperatur på stuen. Effektiv ventilation på badeværelse. Døren til stuen skal kunne stå åben. Det skal være nemt at bortskaffe affald og urent linned fra stuen. Rigeligt med aflægningsplads ved vask på badeværelset. God plads på begge sider af håndvask og wc, så personalet kan hjælpe patienten. Multifunktionelle fællesområder hvor patienter kan mødes, spise og træne. Kulisseskinner med sug og ilt skal være skjult. Udsmykning, farve og kunst på væggene. Køleskab til mad og drikke på stuen. Digitalt skilt uden for sengestuen, der er koordineret med igangværende aktiviteter på stuen.

8 Side 8 Kontakt Du er altid velkommen til at kontakte: Vibeke Fjordskov Afdelingssygeplejerske Telefon: vbf@regionsjaelland.dk Lone Stagsted Sillesen Projektleder og innovationskonsulent lsil@regionsjaelland.dk Troels Werner Christensen Projektleder for kommunikation og innovation Mobil: trwc@regionsjaelland.dk Det tværfaglige projektgruppe: Vibeke Fjordskov, afdelingssygeplejeske Brita Lindeberg, udviklingssygeplejerske Frederik Aagaard, serviceassistent Bo Gyldendahl Bengtsson, læge Oline Engstrøm, sygeplejerske Lone Stagsted Sillesen, projektleder Metode Vi har ombygget en eksisterende sengestue på Køge Sygehus og indrettet Den lærende enestue. En række arbejdsgange er ændret for de forskellige faggrupper. Den tværfaglige projektgruppe har gennemført fokusgrupperinterview med personale og interviews med patienter og pårørende i løbet af testen. Projektgruppen har desuden lavet observationsstudier af nye og ændrede arbejdsgange og interaktion med nyt udstyr mv. Kolofon Den lærende enestue Innovationsforløb på Køge Sygehus, forår og sommer Udarbejdet af projektteamet i Region Sjælland. Version 1.0 Juni 2015 Foto: Joachim Rode og Region Sjælland På facebook.com/usk2020 kan du løbende følge Universitetssygehus Køge projektet i form af nyheder, billeder og video.