Modulbeskrivelse. Modul 5: Tværprofessionel virksomhed

Transkript

1 Modul 5: Tværprofessionel virksomhed Modulbeskrivelse Bioanalytikeruddannelsen Ergoterapeutuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Jordemoderuddannelsen Radiografuddannelsen PB i Ernæring & Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen 2. januar 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. baggrund og formål Modulets rammer Modulets opbygning Tværprofessionel virksomhed Modulets temaer Forskel i kernefaglighed IT og Kommunikation i forbindelse med tværprofessionel virksomhed Sundhedsvæsenets organisering og funktion Anvendt videnskabsteori med udgangspunkt i menneskesyn og sundhedsopfattelser Modulets læringsudbytte, som den enkelte studerende har opnået efter gennemførelsen af modulet Undervisningens tilrettelæggelse To ugers monoprofessionel undervisning Tre uger Tværgående undervisningsforløb Fem ugers tværprofessionelle projekt Intern prøve Krav til det skriftlige projekt Den mundtlige prøve Vejledning til de studerendes overvejelser før og under eksamination Formelle krav Bedømmelse Praktiske oplysninger Bilag 1: Retningslinjer for opgaveskrivning på modul

3 1. BAGGRUND OG FORMÅL Velkommen til det tværprofessionelle modul på Professionshøjskolen Metropol. Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværprofessionelt samarbejde om patient/borger forløb. Modulet retter sig ligeledes mod sundhedsvæsenets lovgrundlag. Der er fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Der er ligeledes fokus på sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forbyggende tiltag. Baggrunden for modul 5 er kravet til sundhedsuddannelserne om, at de i fællesskab skal sikre patienterne/ borgerne et sammenhængende forløb. Et sammenhængende forløb omfatter alle de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som patienten/borgeren oplever i relation til behandling, pleje og genoptræning. Det kræver samarbejde mellem mange professioner både indenfor og på tværs af sektorer og én profession alene kan ikke håndtere de forventninger, der stilles til både kvalitet og effektivitet. Formålet med det tværprofessionelle modul 5 er at medvirke til at understøtte og optimere kvaliteten af de tværprofessionelle 1 opgaveløsninger som foregår i sundhedssektoren. Det er derfor væsentligt, at den enkelte sundhedsprofessionelles kernefaglige kompetencer bevares, udfordres og sættes i spil med de øvrige sundhedsprofessionelles 2. På modul 5 arbejdes der med at udvikle og styrke en sundhedsprofessionel identitet, som dels skal rumme egen sundhedsprofessions kernefaglighed, dels en fælles identitet med professioner, som de studerende i deres fremtidige virke skal indgå i et tværprofessionelt samarbejde med. På modul 5 indgår studerende fra de 7 sundhedsuddannelser: Fysioterapeut-, ergoterapeut-, jordemoder-, bioanalytiker-, sygeplejerske-, radiograf- samt ernæring og sundhedsuddannelserne. I tre af ugerne (det tværprofessionelle tema), indgår desuden også studerende fra socialrådgiveruddannelsen. 2. MODULETS RAMMER Modulet udbydes to gange årligt i et forløb på 10 uger med start hhv. uge 6 og uge 35. Modulet har et omfang svarende til 15 ECTS og indeholder 12 teoretiske ECTS og 3 kliniske ECTS og er placeret som modul 5 i de syv sundhedsprofessionsuddannelser. 3. MODULETS OPBYGNING Modul 5 består af tre undervisningsdele: to ugers monoprofessionel undervisning, tre uger tværgående undervisningsforløb samt fem ugers tværprofessionelt projekt. Se nedenstående figur: 1 Tværprofessionel uddannelse defineres som to eller flere professioner, der lærer med, fra og om hinanden for at fremme samarbejde og kvalitet i sundhedsydelsen (Barr:2002 og CAIPE: 2007). 2 CVU-RK, Sundhedsfagligt Udvalg, Maj

4 Figur: Modul 5 forløb 2-ugers monoprofessionel undervisning på eget undervisningssted 3 uger Tværgående undervisnings forløb 8 uddannelser: Ernæring og sundhed, ergoterapi, fysioterapi, bioanalytiker, jordemoder, sygeplejerske, radiograf, socialrådgiver. 5 ugers tværprofessionelt projekt 7 uddannelser: Ernæring og sundhed, ergoterapi, fysioterapi, bioanalytiker, jordemoder, sygeplejerske, radiograf. 4. TVÆRPROFESSIONEL VIRKSOMHED Undervisningen tager afsæt i tværprofessionelle vidensområder, som indgår i professionernes praksis. Den type tværprofessionelt samarbejde modulet sigter på at fremme, er baseret på, at: Det centrale fokus er borgerens/patientens behov. Fagprofessionelle fra to eller flere professioner indgår i løsning af en fælles opgave indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, diagnosticering, pleje, behandling og rehabilitering. Hver fagperson bidrager til opgaveløsningen med sin monoprofessionelle kundskab. Samarbejdet foregår i en atmosfære præget af tryghed, ligeværd, gensidig respekt og imødekommenhed. Værdien af forskellighed understøttes i perspektiver og tilgange og anvendes til gavn for borgeren/patienten. 4.1 MODULETS TEMAER Modulets indhold og undervisning er struktureret i 4 tværprofessionelle undertemaer. Temaerne overlapper hinanden og skal derfor ikke forventes afviklet i rækkefølge. Tema ECTS Tema 1: Forskel i kernefaglighed 6 Tema 2: It- og kommunikation i forbindelse med tværprofessionel virksomhed 3 Tema 3: Sundhedsvæsenets organisering og funktion 3 Tema 4: Anvendt videnskabsteori med udgangspunkt i menneskesyn og sundhedsopfattelser 3 4

5 4.2 FORSKEL I KERNEFAGLIGHED Centrale emner: Kernefaglighed og professionsbegrebet. Egen og andre professioners ansvars- og kompetenceområder i forhold til det tværprofessionelle samarbejde omkring sundhedsfremme, forebyggelse, diagnosticering, behandling og rehabilitering. Undervisningens indhold: Sundhedsprofessioners grundlæggende kernefaglighed præsenteres, herunder ansvars- og kompetenceområder i forhold til det sammenhængende forløb. Der forelæses i professionsbegrebet. Der arbejdes med grundlæggende teori om mono-. fler -, og tværprofessionelt samarbejde, herunder faggrænser samt, hvordan opgaver overdrages mellem professioner. Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering præsenteres. 4.3 IT OG KOMMUNIKATION I FORBINDELSE MED TVÆRPROFESSIONEL VIRKSOMHED Centrale emner: Sundhedsinformatik Tværprofessionel kommunikation Undervisningens indhold: Der undervises i informationsteknologi i sundhedsvæsenet med de muligheder og begrænsninger, dette indeholder. Informationsteknologiens anvendelse i forhold til dokumentation og kvalitetssikring i sundhedsprofessionerne præsenteres, herunder organisation, arbejdsgange og professionsgrænser. Der præsenteres kommunikative udfordringer i forbindelse med tværprofessionel kommunikation. 4.4 SUNDHEDSVÆSENETS ORGANISERING OG FUNKTION Centrale emner: Sundhedsvæsenets opbygning, organisering og placering i samfundet herunder sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Lovretslige aspekter i sundhedsvæsenet herunder borgerens/patientens retssikkerhed Metoder til kvalitetsudvikling og dokumentation 5

6 Undervisningens indhold: Der undervises i sundhedsvæsenets opbygning, organisering og placering i samfundet, herunder sundhedspolitik, sundhedsøkonomi og prioriteringer. Der indgår ledelsesstrukturer og ledelsesniveau i primær og sekundær sundhedssektor. Lovretslige aspekter i sundhedsvæsenet i forhold til borgerens/patientens retssikkerhed gennemgås. Herunder selvbestemmelse, aktindsigt, tavshedspligt, videregivelse af helbredsoplysninger, klagemuligheder og lovkrav i forhold til sikring af personlige data. Der undervises i metoder til kvalitetssikring og dokumentation og nationale strategier for kvalitet i sundhedsvæsenet, herunder sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner, Sundhedsstyrelsens patientforløb og kvalitetsudvikling, Den danske kvalitetsmodel (akkreditering, standarder og audit), Patientsikkerhed og indberetning af utilsigtede hændelser og informeret samtykke. 4.5 ANVENDT VIDENSKABSTEORI MED UDGANGSPUNKT I MENNESKESYN OG SUNDHEDSOPFATTELSER Centrale emner: Metoder til forskning og udvikling Menneskesyn og grundlæggende etik i relation til tværfagligt samarbejde, etiske spørgsmål og dilemmaer, værdier, holdninger Sundhedsbegreber Undervisningens indhold: Metoder til forskning og udvikling præsenteres, herunder kvalitative og kvantitative forskningsmetoder (fx observation, interview, spørgeskema) forhold til tværprofessionelle problemstillinger. Der undervises i grundlæggende etik i relation til tværprofessionelt samarbejde. herunder værdier, holdninger til tværprofessionelt samarbejde og etiske dilemmaer. Endvidere undervises der i sundhedsbegreber i relation til sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. 6

7 5. MODULETS LÆRINGSUDBYTTE, SOM DEN ENKELTE STUDERENDE HAR OPNÅET EFTER GENNEMFØRELSEN AF MODULET Viden Kan redegør for egen og andre sundhedsprofessioners grundlæggende kernefaglighed, herunder ansvars- og kompetenceområder i forhold til sammenhængende forløb. Kan redegøre for sundhedsvæsenets organisation og kvalitetssikring samt lovretslige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet. Kan redegøre for kommunikation, samarbejdsformer og informationsteknologi samt disses anvendelse og betydning i et tværprofessionelt samarbejde mellem sundhedsprofessioner. Kan redegøre for grundlæggende kernefaglige perspektiver, teorier og metoder i en tværprofessionel sammenhæng. Færdigheder Kan anvende, vurdere og formidle grundlæggende teori og metoder i forhold til udvalgte områder indenfor egen kernefaglighed, i en tværprofessionel sammenhæng. Kan anvende og vurdere teori og metoder i forhold til tværprofessionelt samarbejde, samt formidle refleksioner over tværprofessionelt samarbejde. Kan identificere og vurdere samt formidle en relevant tværprofessionel problemstilling i relation til det sammenhængende borger/patientforløb Kompetencer Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en tværprofessionel opgaveløsning. Kan beskrive lovretslige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde. Kan forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologien kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring. Kan søge, formidle og anvende empirisk, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver. 7

8 6. UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE 6.1 TO UGERS MONOPROFESSIONEL UNDERVISNING Den monoprofessionelle undervisning afvikles på eget uddannelsessted i løbet af modulets to første uger. Formålet med den monoprofessionelle undervisning er, at understøtte og udvikle egen professions kernefaglige fundament, således at den enkelte profession kan indgå i tværprofessionelle opgaveløsninger med egen professions ansvar og kompetencer. Den monoprofessionelle undervisning tilrettelægges af de enkelte uddannelser og fremgår af de enkelte uddannelsers beskrivelser. 6.2 TRE UGER TVÆRGÅENDE UNDERVISNINGSFORLØB Formålet med det tværgående undervisningsforløb er at styrke de studerendes kompetencer til, efter endt uddannelse, at indgå i tværprofessionelt samarbejde om opgaveløsning i praksis. Det tværgående undervisningsforløb giver mulighed for, at de studerende kan tone egen uddannelse i forhold til interesser samtidig med at fokus er på det tværprofessionelle samarbejde. Forløbet er afpasset i forhold til læringsudbyttet for modul 5, og ruster de studerende til projektarbejdet i den afsluttende del af modul 5. Det anbefales at føre logbog i forløbet da erfaringer og refleksioner indgår som en del af eksaminationen ved intern prøve. Det er målet, at den studerende: Deltager med udgangspunkt i egen professionsidentitet. Indgår i tværprofessionelt samarbejde med andre professioner. Bliver opmærksom på grænser og berøringsflader mellem egen og andre professioner i opgaveløsning. Møder forskellige professionelle tilgange til det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker og til forskelle i livsopfattelser og livsvilkår. Kvalificerer og nytænker egen tværprofessionel indsats. Se kataloget for 3 ugers tværgående undervisningsforløb på Fronter 8

9 6.3 FEM UGERS TVÆRPROFESSIONELLE PROJEKT Det tværprofessionelle projektarbejde er det gennemgående element i modulets sidste 5 uger. Formålet med projektarbejdet er, at de studerende både får mulighed for at studere det tværprofessionelle samarbejde i praksis og afprøve det ved selv at samarbejde tværprofessionelt i projektgruppen. Projektarbejdet er en studenteraktiverende undervisningsform, der giver de studerende mulighed for at fordybe sig i en tværprofessionel problemstilling. I forløbet med det tværprofessionelle projekt inddeles de studerende i tværprofessionelle klynger á ca. 30 studerende, herunder fem grupper på tværs af professioner. Til hver klynge er tilknyttet en vejleder, der både står for klyngefacilitering, vejledning til projektudarbejdelse, samt eksamination ved intern prøve. I grupperne indgår som minimum studerende fra to forskellige professioner. Gruppen skal selv finde en tværprofessionel problemstilling, der er aktuel i forhold til det tildelte værtssted. Det anbefales at grupperne fører logbog for projektarbejdet. Logbogen er et redskab der styrer og fastholder projektet. Logbogen skal sikre at grupperne får samlet op på gode og dårlige erfaringer gennem projektarbejdet. Logbogen kan blandt andet indeholde beskrivelser af: gruppens beslutninger, aftaler og arbejdsfordeling, refleksioner over det tværprofessionelle samarbejde i gruppen, løbende evalueringer af gruppens arbejde, gruppekontrakt. Der gives fire vejledninger á 45 minutter pr. projektgruppe. Værtssteder Hver gruppe får tildelt et værtssted, hvor der indsamles empiri (dataindsamling) til projektarbejdet. Det kan ikke forventes, at den studerendes egen profession findes på værtsstedet. Fokus er det tværprofessionelle felt, der repræsenteres på stedet og ikke egen kernefaglighed. Værtsstedet præsenteres af klyngevejlederen i modulets sjette uge. Besøg på værtsstederne er placeret i modulets uge 6-9 (svarende til uge i efterårssemesteret og uge i forårssemesteret) med max 6 dage i alt. Dagene for besøgene er fastlagt i skemaet for det 5-ugers projektforløb, men de studerende afgør selv, sammen med værtsstedet, hvor mange besøg de finder relevante i forhold til dataindsamling. Der kan efter særlig aftale med værtsstedet afviges fra de fastsatte dage. Det forventes at værtsstedet: Stiller sig til rådighed for de studerende med en beskrivelse af stedets sundhedsfaglige problemstillinger og de forskellige aspekter af det tværfaglige samarbejde. Formidler egne ideer/problemstillinger eller hjælper de studerende med at indkredse problemstillinger, som de studerende selv kan se. Er behjælpelig med at formidle kontakter til andre tværprofessionelle samarbejdspartnere. Efter aflevering af det skriftlige projekt afsluttes forløbet med en tilbagemelding til værtsstedet og eventuelle andre, som er interesserede i projektets resultater. Der er sat mulige dage af til denne tilbagemelding i undervisningsplanen og i samråd med værtsstedet aftales det, hvornår det passer bedst, at denne tilbagemelding finder sted. Projektet kan udleveres til værtsstedet, men dette er ikke et krav. 9

10 7. INTERN PRØVE Intern prøve foregår som gruppeeksamen, som holdes i henholdsvis uge 15/ uge 44. Prøven består af 3 delelementer: 1. En skriftlig del som består af et projekt udarbejdet gruppevis. Gruppen skal repræsentere minimum to forskellige professioner. 2. En mundtlig individuel perspektivering. 3. En mundtlig eksamination, der foregår som gruppeeksamen. 7.1 KRAV TIL DET SKRIFTLIGE PROJEKT Der er ingen fast rækkefølge for indholdet i det skriftlige projekt, men følgende punkter skal være indeholdt i opgaven: Forside Indholdsfortegnelse Problemstilling Præsentation af den tværprofessionelle problemstilling samt argumentation for problemets relevans i forhold til modulets formål. Argumentation for problemstillingens samfundsmæssige og organisatoriske betydning samt relevans for borgeren/patienten. Afgrænsning af projektets problemstilling. Her præciseres de fokusområder, der danner udgangspunkt for problemformuleringen. En problemstilling rummer ikke nødvendigvis et problem, der skal løses. Det er ligeså relevant at belyse et tværprofessionelt samarbejde, der fungerer godt. Problemformulering Metode o Beskrivelse af det skriftlige produkts struktur (opgavens opbygning). o Beskrivelse af og argumentation for valg af metode til indhentning af empiri. Teori. Begrundelse for valg af teori og teoretiske begreber, som planlægges anvendt som analyse redskaber. Analyse og diskussion Analyse og diskussion af empiriske fund ved hjælp af valgte teorier og begreber i relation til problemformuleringen. Konklusion Refleksioner Refleksioner over det tværprofessionelle samarbejde i gruppen ved udarbejdelsen af projektet. Litteraturliste Bilag 10

11 7.2 DEN MUNDTLIGE PRØVE Den mundtlige prøve er en fælles gruppeeksamen for 4-7 studerende med individuel bedømmelse. Under eksaminationen skal de studerende sammen præsentere og uddybe deres projekt ved inddragelse af faglig teoretisk argumentation både i relation til det tværprofessionelle perspektiv og i relation til egen profession. Der indledes med en individuel mundtlig perspektivering og efterfølgende er der diskussion de studerende imellem og med eksaminatorerne. Midtvejs vil være en pause, hvor de studerende kan planlægge den sidste del af eksaminationen. Alle studerende er til stede under hele eksaminationsforløbet samt ved den fælles tilbagemelding og individuel karakter. Eksaminationstiden varierer ift projektgruppernes størrelse: Projektgrupper med 4 studerende: varighed 60 min. plus 10 min. pause Projektgrupper med 5 studerende: varighed 75 min. plus 10 min. pause Projektgrupper med 6 studerende: varighed 90 min. plus 10 min. pause Projektgrupper med 7 studerende: varighed 105 min. plus 10 min. pause Hertil kommer votering 15 min samt fælles tilbagemelding 15 min. Den mundtlige individuelle perspektivering: Perspektiveringen har en varighed af 5 minutter. Omdrejningspunktet er perspektiver på egen profession i tværprofessionelt samarbejde. Der kan vælges mellem en af følgende to muligheder: Hvordan egen profession kan bidrage til det tværprofessionelle samarbejde på værtsstedet. Den enkelte studerende inddrager mono- og tværprofessionelle refleksioner fra det tre ugers tværgående undervisningsforløb. Hvordan udvalgte perspektiver behandlet i projektet kan anvendes i forhold til egen profession i en anden samfundsmæssig og/eller sundhedsmæssig sammenhæng. Den enkelte studerende inddrager mono- og tværprofessionelle refleksioner fra det tre ugers tværgående undervisningsforløb. Det er et krav, at de studerende inddrager teori og referencer i det mundtlige oplæg. 11

12 Eksamensforløb skematisk overblik ved en gruppe på 6 personer: Gruppe med 6 studerende: Individuel perspektivering: Hver studerende holder et oplæg, omhandlende egen kernefaglighed og kompetencer. Tre ugers undervisningsforløb inddrages. De studerende fremlægger i fællesskab det udarbejdede projekt, hvor de studerende i forvejen har planlagt diskussionspunkter, ud fra de 4 temaer relateret til læringsudbyttet og fremlæggelse af projekt på værtsstedet. De studerende skal sørge for, at alle får taletid. Pause: 1. eksaminator og 2. eksaminator voterer og vurderer: Om der f.eks. er studerende, der skal fokuseres yderligere på? Har de studerende været inde på alle 4 temaer relateret til læringsudbytte? De studerende har mulighed for at planlægge strategi for de sidste 20 minutter af eksamen. 1. eksaminator og evt. 2. eksaminator stiller uddybende spørgsmål og sikrer, at alle 4 temaer relateret til læringsudbyttet er berørt. De studerende svarer ved at markere. Votering Fælles tilbagemelding med individuel karakter. Der gives en kort tilbagemelding på projektet. Tid 5 minutter pr studerende I alt 40 minutter 1. eksaminator og 2. eksaminator faciliterer diskussionen. 10 minutter 20 minutter 15 minutter 15 minutter Tid i alt 2 timer 10 minutter 7.3 VEJLEDNING TIL DE STUDERENDES OVERVEJELSER FØR OG UNDER EKSAMINATION Det skriftlige projekt medbringes. Det er tilladt at have tilføjet notater i projektet, men måden notaterne bruges på er afgørende. Man kan få brug for at slå et stikord op, men læses der op fra projektet som svar på et spørgsmål, kan det signalere usikkerhed. Der kan medbringes en disposition til individuel perspektivering, samt gruppens oplæg til diskussionspunkter, men der må ikke læses op af tekst. Den mundtlige diskussion skal ikke være en gentagelse af, hvad der står i projektet, da dette allerede er eksaminatorer bekendt. Projektet kan være en platform for udfoldelse af perspektiver eller konklusioner der bærer præg af en diskussion, der henviser til de øvrige studerendes pointer. Det kan overvejes, om der skal udleveres en disposition med stikord, figurer eller modeller til eksaminatorer. Det er et krav, at de studerende inddrager teori og referencer i den mundtlige diskussion. 12

13 7.4 FORMELLE KRAV Det skriftlige projekt skal følge retningslinjer for opgaveskrivning for modul 5 (bilag 1). Opgaven må maksimalt omfatte tegn inkl. mellemrum. Det angivne antal tegn er eksklusive forside, indholdsfortegnelse, fortegnelse over referencer, bilagsfortegnelse og bilag. 7.5 BEDØMMELSE Der eksamineres ud fra det skriftlige projekt og de mundtlige oplæg. Bedømmelsen sker på baggrund af den enkelte studerendes mundtlige præstation i forhold til det fælles læringsudbytte. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. I særlige tilfælde kan dispenseres for gruppeformen. Dette forudsætter aftale med uddannelsesleder for tværprofessionelle uddannelsesforløb. Hvis den studerende ønsker individuel tilbagemelding angives det på Fronter sammen med afleveringen af projektet. Bedømmelsen foretages af 1. eksaminator (vejleder) samt en intern 2. eksaminator efter Undervisningsministeriets gældende karakterskala BEK nr. 626 af 20/03/2007. Den studerende skal mindst opnå karakteren 02 for at eksamen er bestået. 7.6 PRAKTISKE OPLYSNINGER Opgaven afleveres elektronisk på Fronter i modulets 9. uge. For sent afleverede opgaver bedømmes ikkebestået. SYGE- OG REEKSAMEN Den studerende melder sig syg pr. telefon til klyngevejleder samt på egen uddannelse. Raskmelding sendes til sekretær på modul 5. Vær opmærksom på dokumentationskrav ved sygdom. Sygeeksamen afvikles så vidt muligt i ugen efter modulets slutning, dvs. i uge 45/uge 16. Hvis dette ikke er muligt aftaler 1. eksaminator og 2. eksaminator ny dato for sygeeksamen, når den studerende er raskmeldt. Sekretær for modul 5 giver den studerende skriftlig besked om ny eksamensdato. Der planlægges ikke sygeeksamen før raskmelding er modtaget. 1. reeksamen afvikles fortrinsvis i ugen efter modulet afslutning, dvs. i uge 45/uge 16 eller følger modul 5 eksamen på næste semester. 1. og 2. omprøve foregår som en individuel prøve i det fælles udarbejdede projekt. Her har den studerende 5 minutter til individuelt oplæg. Herefter er der 15 minutter til eksamination og 10 minutter til votering og tilbagemelding. 13

14 BILAG 1: RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING PÅ MODUL 5 PRAKTISKE FORHOLD Projektet afleveres elektronisk på Fronter i et samlet eksemplar. Projektet skal være udfærdiget på dansk. Det fælles dokument der uploades, skal have påført klyngenummer og gruppebogstav. DELE AF OPGAVENS OPBYGNING Sideopsætning En normalside er på 2400 tegn med mellemrum. Der anvendes en linjeafstand på 1,5 og en letlæselig skrifttype som for eksempel Calibri pkt. 11 eller Times New Roman pkt.12 En normalside har cirka følgende mål: venstre margin: 3 cm, højre margin: 2,5 cm, topmargin: 2,5 cm og bundmargin: 2,5 cm. I selve opgaven skal hver side angive klyngenummer og gruppebogstav. Forside titelblad: 1. Titel på opgaven 2. Skriftlig opgave modul 5 tværprofessionel virksomhed 3. Forfatternes fulde navn og studienummer, uddannelse og klynge samt gruppe 4. Vejleders navn 5. Måned og år 6. Sidetal og antal anslag 7. I nederste venstre hjørne anføres: denne opgave er udarbejdet af studerende ved PH Metropol. Den foreligger ukommenteret fra uddannelses side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter 8. I nederste højre hjørne anføres om opgaven må anvendes internt i uddannelsen 3 Bilag Opgaven skal fremstå som et hele, hvorfor eventuelle bilag ikke kan forventes læst af bedømmerne af opgaven. Evt. bilag navngives og nummeres (1,2,3) fortegnelsen placeres efter litteraturlisten. 3 F.eks. denne opgave, eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse. Eller opgaven må anvendes internt i uddannelsen 14

15 Indholdsfortegnelsen Indholdsfortegnelsen er en kronologisk oversigt over opgavens afsnit i den rækkefølge de faktisk kommer. Den skal omfatte overskriften på samtlige afsnit og underafsnit, litteraturliste og bilagsfortegnelse. FORHOLD OMKRING TEKSTEN I OPGAVEN Citater Citater skal gengives korrekt og fortrinsvis i originalsprog. De bør begrænses i antal og omfang. Korte citater sættes i citationstegn i den løbende tekst, mens længere citater (mere end tre linjer) markeres ved indrykning og linjeoverspring både før og efter. Noter Fod - og slutnoter kan eventuelt anvendes, men kun i begrænset omfang. Fod- og slutnoter tæller med i opgavens samlede antal anslag. Forkortelser Forkortelser må kun benyttes i begrænset omfang og skal følge retskrivningsordbogen. Forfatterefternavn skrives fuldstændigt hver gang. Et hyppigt anvendt ord kan eventuelt forkortes, men skrives fuldt ud første gang, og forkortelsen angives i parentes umiddelbart herefter. Andre forkortelser, der kan anvendes: Ibid. forkortelse af det latinske ord ibidem der betyder sammesteds, i samme skrift eller på samme side Et al. kommer fra latin og henfører til et alii, der betyder og andre REFERENCER Principper for brug af Havard System I teksten Referencer i teksten angives i parentes med forfatterens efternavn, årstal og sidetal Referencerlisten Oplistes i alfabetisk orden efter efternavn Eksempler Bøger: Forfatter/-e efternavn og forbogstav i fornavn. Udgivelsesår, titel i kursiv, forlagets navn, udgivelsessted, udgave evt. sideangivelse Kapitel i redigeret bog: Forfatter/-e efternavn og forbogstav i fornavn. Udgivelsesår, kapitlets titel. Redaktørens navn (red). Bogens titel i kursiv, forlagets navn, udgivelsessted, udgave 15

16 Tidsskrifter: Titel, årstal, årgang, nr, evt. forlag eller udgiver Artikler: Forfatter(e), titel, årstal, årgang, nr, evt. forlag eller udgiver Elektroniske kilder på internettet: som andre referencer samt e-adresse og år/dato Brochurer og lign: Titel, årstal, udgivelsesinstitution Der må ikke opgives kilder, som ikke anvendes i opgaveteksten ETISKE OG JURIDISKE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING Empirisk datamateriale kan omfatte data fra patienter/ borgere og deres journaler, dato om patienten fra pårørende og sundhedspersonale, samt data indsamlet ved observationsstudier. Den studerende er ved alle former for dataindsamling forpligtet til at overholde de gældende etiske og juridiske retningslinjer. Anonymisering De som skriver opgaven eller kopierer den har tavshedspligt i forhold til alle oplysninger, som kan føre tilbage til personer eller steder der fremkommer i opgaven (følsomme data) Opgaven må ikke indeholde oplysninger, som er irrelevante i forhold til opgavens indhold Nødvendige data om personer eller steder skal sløres, så opgavens indhold ikke kan føres tilbage til bestemte personer eller steder Eksempler på data som betragtes som følsomme data: Navne på patienter/ klienter/ borgere, pårørende, behandlere, personale, institution/ arbejdsplads Fødselsdata, nødvendige data bør fremstå som alder (68år) Genkendelige diagnoser Indlæggelsesdato Adresse, hjemkommune m.v. Samtykke Når personalet er informanter, indhenter de studerende tilladelse til at gennemføre dataindsamlingen hos kontaktpersonen på værtsstedet. Når tilladelsen er givet, informerer den studerende informanterne om projektets formål og dataindsamling. Dvs. et mundtligt samtykke. Hvis en patient involveres som informant i en dataindsamling, skal patienten forinden give et skriftligt samtykke. De studerende skal anmode kontaktpersonen på værtsstedet om tilladelse til at iværksætte 16

17 dataindsamling til brug i projektopgaven. Denne person indhenter et mundtligt samtykke hos patienten og når dette foreligger, informerer de studerende patienten om dataindsamlingen. Efterfølgende skal patienten underskrive en samtykkeerklæring. Samtykkeerklæringen skal opbevares i afdelingen, og skal makuleres, når opgaven er bedømt. Informanterne skal gøres opmærksomme på, at de ikke har krav på at se den færdige opgave. Ansvar for data alle lydoptagelser, video-optagelser, skriftlige noter m.v. opbevares forsvarligt under opgavebearbejdelsen og destrueres efter brug. Transskribering kan vedlægges opgaven i anonymiseret form. Vær opmærksom på, at det er vanskeligt at anonymisere interviewede personer overfor værtsstedet, og det anbefales at fjerne transskriberinger, hvis opgaven udleveres. Reference til disse retningslinjer Bekendtgørelse nr. 95 af 7. februar (2008) af lov om Sundhedsloven, kap.9, tavshedspligt, videregivelse af helbredsoplysninger m.v. (set 2012 april). Harvard System of Referencing guide (2008) Anglia Ruskin University Library (set 2012 april). Lindahl M & Juhl C (2007), Den sundhedsvidenskabelige opgave vejledning og værktøjskasse, FADL s Forlag, København Rienecker L & Stray Jørgensen P (2005), Den gode opgave håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg, 3. Udgave Skov A (2001), Referer korrekt! Om udarbejdelse af bibliografiske referencer, Danmarks Biblioteksskole, København (set 2005 september). 17