Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) Pilhus Bæk SKITSEPROJEKT FOR SLYNGNING AF VANDLØBET

Transkript

1 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) Pilhus Bæk SKITSEPROJEKT FOR SLYNGNING AF VANDLØBET

2 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) Pilhus Bæk SKITSEPROJEKT FOR SLYNGNING AF VANDLØBET Rekvirent Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) Arsenalvej Hjørring Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Lars Bo Christensen Kvalitetssikring Hans Mark Revisionsnr. 01 Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING REGISTRERINGER Lokalitetsbeskrivelse Vandløbsforhold Vandløbsopmåling og højdemodel Oplande, karakteristiske afstrømninger og vandstande Oplande Karakteristiske Afstrømninger Vandstande Jordbundsforhold Eksisterende jordbundskortlægninger Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Arealanvendelse Naturregistreringer registreringer Naturundersøgelser Planforhold Okkerbelastning Miljøforhold i Hessellund Bæk Smådyr Fiskebestand Vandløbskvalitet Tekniske anlæg Veje og broer Bygninger Ledninger PROJEKTGENNEMFØRELSE Projekterede ændringer... 28

4 3.1.1 Etablering af naturlig hydrologi, virkemidler Vandløbets tilpasninger i terrænet Anlægselementer Indledende arbejder Generelle forhold omkring adgang og færdsel Rydninger mv Hævning af overkørsel/rørbro Forlægning/slyngning af vandløbet Hoveddimensioner, fald mm Erosionssikring samt hævning af vandløbsbund i eksisterende vandløb Mængder og materialer Sikringer og afværge samt retablering Sikring af ledninger og installationer Rømning og retablering Myndighedsbehandling KONSEKVENSVURDERINGER Fysiske forhold Vandstande Vandløbets længde og fald Afvandingstilstand Metode Arealopgørelser Fremtidige biologiske forhold Vandløbskvalitet Terrestriske forhold Natura 2000 og Bilag IV-arter Tekniske anlæg Brugerhøring Økonomi og arbejdstidsplan Anlægsøkonomi Tids- og arbejdsplan samt driftsforhold... 40

5 5. REFERENCER... 41

6 TEGNINGSFORTEGNELSE Tegning nr. Indhold Målforhold 001 Oversigtskort, eksisterende forhold 1: Oversigtskort, eksisterende afvandingstilstand 1: Projekterede ændringer inkl. rydninger 1: Oversigtskort, fremtidig afvandingstilstand 1:3.000

7 BILAGSFORTEGNELSE Bilag nr. Indhold Målforhold 1 Eksisterende forhold, opmålt længdeprofil for vandløbet. 2 Beregnede vandspejl ved eksisterende forhold, sommermiddel, vintermiddel, medianmaks. 5- årsmaksimum og 10-årsmaksimum. 3 Beregnede vandspejl ved fremtidige forhold, sommermiddel, vintermiddel, medianmaks. 5-årsmaksimum og 10-årsmaksimum. 1:30 / 1: :30 / 1: :30 / 1:3.000

8 1. INDLEDNING Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) varetager drift og pleje på Flyvestation Karup. Det sker på grundlag af drifts- og plejeplanen for terrænet (FES, 2012). En del af drifts- og plejeaktiviteterne kræver forudgående myndighedsbehandling og tilladelse. Det gælder blandt andet gennemførelse af en række hydrologiprojekter i områder, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 og Natura Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse assisteres i arbejdet omkring udarbejdelse af myndighedsansøgninger af konsortiet FOD, hvis medlemmer er Faunaforst, Orbicon og Dansk Jagtakademi. Kontaktperson hos FES: Fuldmægtig Henrik Olsen, fes-mina18@mil.dk / telefon Kontaktperson hos FOD: Projektchef Lars Bo Christensen, lbch@orbicon.dk / telefon Drifts- og plejeplanen beskriver en række områder, hvor mulighederne for og relevansen af at gennemføre hydrologiprojekter skal undersøges (figur 1.1.1). Disse områder er benævnt Hessellund Bæk (id 121-2), Pilhus Bæk (id 113-2), Kølvrå Mose (id 125-1) samt Sprængningsområdet (id 107-2), hvor tallene i parentes er lokaliteternes unikke id numre i drifts- og plejeplanen. Figur 1.1.1: Beliggenheden af en række hydrologiprojekter inden for Flyvestation Karup. Pilhus Bæk er markeret med blå streg. Flyvestation Karup er med sin beliggenhed ved Hessellund Heder og Karup Å en del af Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder. Flyvestation Karup er ligeledes en del af Habitatområde H227, Hessellund Hede samt en mindre del af Habitatområde H40, Karup Å. Natura 2000-planen peger på, at genskabelse af naturlig hydrologi er et vigtigt virkemiddel til at sikre gunstig bevaringsstatus for nogle af de udpegede naturtyper og arter. 8 / 41

9 Forsvaret omsætter selv Natura 2000-planernes overordnede målsætninger til konkrete aktiviteter i deres egne drifts- og plejeplaner. Drifts- og plejeplanerne anvendes altså som et redskab til opfyldelse af forsvarets forpligtigelse til planlægning inden for Natura områderne. Forbedring af hydrologien kan være afgørende plejetiltag for de våde udpegede naturtyper våd hede, tidvis våd eng, rigkær, hængesæk og vandløb. Dette gælder også for de udpegede arter odder, bæklampret, flodlampret og grøn kølleguldsmed, som alle er tilknyttet våde naturtyper. Effekten af de mere naturlige vandstandsforhold vil typisk være, at fugtigbundsarterne bliver mere dominerende, og at der genindvandrer flere arter tilknyttet våd og fugtig bund. Desuden vil uønsket opvækst af træer og buske blive hæmmet, nedbrydning af førnelag vil ophøre, og der opbygges nyt tørvelag. Det vil sikre mindre næringsfrigørelse og CO2-udslip. Mere naturlige vandstandsforhold kan være en afgørende forudsætning for, at de våde naturtyper kan opnå gunstig bevaringsstatus. Et af områderne der er udpeget til genskabelse af naturlig hydrologi er Pilhus Bæk. Pilhus Bæk er i dag et dybt nedskåret og udrettet vandløb, hvorfor det er planen, at vandstanden i bækken skal hæves, således den bliver mere terrænnær. Det vil medføre, at de omkringliggende arealer vil blive mere fugtige, hvilket kan være afgørende for udbredelsen af de udpegede våde naturtyper. Projektstrækningen af Pilhus Bæk er dog beliggende opstrøms og uden for Natura 2000 området. Bækken forlægges på de opstrøms knap m, hvor det nye forløb kommer til at ligge terrænnært i et let slynget forløb, tilpasset landskabsstrukturen. I projektet er det foreslået, at vandløbet slynges med udgangspunkt i at skabe et naturligt vandløbsforløb. Som det senere fremgår, er Pilhus Bæk på strækningen et kunstigt vandløb, hvor det fremtidige naturlige forløb er tilpasset efter højdemodellen, således at vandløbet så vidt muligt får sit fremtidige forløb i det laveste trace i området. Ved slyngningen etableres det nye vandløb med en bund, som ligger noget højere end den eksisterende bund. Projektering er af hensyn til flysikkerheden ( birdstrike ) dog gennemført således, at der ved de fremtidige forhold ikke opstår nye frie vandspejl af betydning. Pilhus Bæk, som er den opstrøms ende af Haderup Å), har i dag en ringe vandløbskvalitet (dårlige fysiske forhold og okkerbelastning), men som på grund af et relativt stort fald rummer et potentiale i forhold til genskabelse af en god vandløbskvalitet, og dermed også mulighederne for, at der i bækken på sigt kan skabes god gydemuligheder for ørred, som kan supplere bestanden i Haderup Å og i sidste ende i Karup Å-systemet. Projektet omkring den opstrøms strækning af Pilhus Bæk gennemføres dog primært af hensyn til genskabelse af naturlige hydrologiske forhold på arealerne omkring bækken. Projektet vil således i betydeligt omfang tilgodese plante- og dyrelivet i bækken 9 / 41

10 men ikke mindst på de omkring liggende arealer, som i dag er præget af dårlige hydrologiske forhold. De tilsvarende fugtighedsforhold på arealerne langs bækken kan etableres på mere simpel måder, f.eks. ved lokal hævning af bunden eller ved isætning af simple stem. Da vandløbet imidlertid som nævnt har potentiale til en bedre vandløbskvalitet, er det i samråd med FES valgt at gennemføre projektet ved slyngning, således at der kan opnås et væsentligt mere naturligt vandløb, selvom det oprindelig er kunstigt. Det bemærkes, at det i drifts- og plejeplanen for Flyvestation Karup (FES 2012) oprindeligt var hensigten, at hydrologiprojektet skulle omfatte en ca. dobbelt så lang strækning af vandløbet, men som det fremgår af afsnit 4.5 (Brugerhøring) er det af hensyn til flysikkerheden besluttet kun af gennemføre et projekt på den opstrøms ca. 1 km lange del af strækningen. Det bemærkes ligeledes, at vandløbet på 4-cm kort betegnes Barslund Bæk, mens det i drifts- og plejeplanen er benævnt Pilhus Bæk, hvilket er fastholdt i dette projekt. 10 / 41

11 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) - Pilhus Bæk 2. REGISTRERINGER 2.1. Lokalitetsbeskrivelse Projektområdet ved Pilhus Bæk er beliggende midt mellem Viborg, Holstebro, Herning og Silkeborg, eller nærmere bestemt kort vest for Karup (figur 2.1.1). Figur 2.1.1: Beliggenheden af Pilhus Bæk (blå streg). Vandløbets nærmere beliggenhed vest for Karup fremgår af figur og tegning 001. Figur 2.1.2: Pilhus Bæks (blå streg) nærmere beliggenhed. Lilla streg er grænsen mellem Viborg og Herning kommuner. Rød streg afgrænser arealer, som tilhører Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. 11 / 41

12 Pilhus Bæk har sit udspring på Flyvestation Karups arealer, og bækken løber herfra mod nordvest til udløb i Karup Å kort opstrøms Hagebro. Lige nedstrøms Grove Kirke benævnes vandløbet Barslund Bæk. Efter sammenløb med Gindeskov Bæk ændrer vandløbet igen navn til Haderup Bæk, hvilket gælder frem til udløbet i Karup Å. Projektstrækningen i Pilhus Bæk ligger inden for Flyvestationen Karups arealer Vandløbsforhold Pilhus Bæk er således den øverste gren af et større vandsystem, der leder ud i Karup Å. Projektstrækningen ligger på den private del af Pilhus Bæk, da denne først bliver offentlig uden for Forsvarsministeriets område. Den private del af Pilhus Bæk er ca m langt, hvoraf projektstrækningen udgør de opstrøms ca. 925 m. Projektstrækningen i Pilhus Bæk har et samlet topografisk opland på 6,5 km 2. Vandløbet starter ved et rørudløb nordvest for selve flyvestationen, og modtager overfladevand fra flyvepladsen. Herfra løber bækken mod nordvest, og efter ca. 925 m løber vandløbet under en mindre grusvej, som udgør projektstrækningens nedstrøms ende (figur 2.2.1). Figur 2.2.1: Projektstrækningen i Pilhus Bæk (rød streg). Projektstrækningen af Pilhus Bæk har hele sit forløb på matr.nr. 8a Hessellund By, Karup, som tilhører Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Pilhus Bæk er på denne strækning udrettet og dybt nedskåret. Bækken forløber her i et område domineret af mose og hede. Naturtilstanden langs strækningen er moderat til god, men den bærer tydeligt præg af forringet hydrologi. Projektstrækningen ligger ikke inden for et Natura 2000-område, men EF Habitatområde nr. H227, Hessellund 12 / 41

13 Hede ligger ca. 400 m nedstrøms projektstrækningen. Endvidere leder det vandløbssystem, Pilhus Bæk er en del af (Haderup Å), ud i Karup Å, hvor denne er omfattet af EF Habitatområde nr. H40 Karup Å. Projektstrækningen ligger således ca. 18,5 km opstrøms dette habitatområde. Det skal bemærkes, at Pilhus Bæk som omtalt i afsnit 2.8 (Planforhold) på projektstrækningen er et kunstigt gravet vandløb formodentligt etableret omkring år På de høje målebordsblade, som er fremstillet i sidste halvdel af 1800-tallet, findes der intet vandløb på strækning, men på de lave målebordsblade, som er fremstillet i første halvdel af 1900-tallet findes et vandløb med trace med nogenlunde samme forløb som i dag, dog med flere sidegrøfter Vandløbsopmåling og højdemodel Orbicon har i oktober 2013 opmålt Pilhus Bæk. Længdeprofilet for det opmålte vandløb fremgår af bilag 1. Projektstrækningen i Pilhus Bæk har de i tabel viste karakteristika: Tabel 2.3.1: Gennemsnitlige fald ( ) bundbredde og sideanlæg på projektstrækningen og nedstrøms denne i Pilhus Bæk. Vandløbsnavn Gennemsnit- Gennemsnitlig bun- Sideanlæg ligt fald ( ) debredde (m) Pilhus Bæk - Projektstrækningen Pilhus Bæk - Nedstrøms projektstrækningen 2,6 0,5 1 5,0 0,6 1 Det skal bemærkes, at opmålingen er gennemført mere ekstensivt end normalt for lignende projekter. Dette skyldes, at ådalen for væsentlige dele af strækningen er bevokset med tæt krat- og skovvegetation. Dette besværliggør i betydelig grad opmålingsarbejderne, hvorfor det er valgt kun at opmåle de lysåbne strækninger med normal intensitet (ca. 1 tværprofil pr. 100 m). De mellemliggende strækninger er opmålt mere ekstensivt, men der er som minimum gennemført opmåling af alle bygværker, herunder også af de 3 rørbroer (inklusiv tværprofiler lige op- og nedstrøms bygværkerne), som passerer vandløbet. Den lidt mere ekstensive opmåling introducerer usikkerhed blandt andet med hensyn til vandspejlsberegningerne for de eksisterende forhold og med hensyn til jordbalancer omtalt i afsnit 3. Da der imidlertid er tale om et vandløb af små dimensioner, og da det forløber i en smal og ret velafgrænset ådal vurderes risikoen for væsentlige afvigelser dog som lille. Såfremt det ønskes, kan der i forbindelse med detailprojekteringen gennemføres en mere intensiv opmåling, som bedre beskriver de eksisterende forhold, men det er de fremtidige vandspejlsforhold, som er vigtige, og her er usikkerheden ikke større end i andre lignende projekter. 13 / 41

14 En digital højdemodet dækkende projektområdet er downloadet fra Geodatastyrelsens hjemmesiden som 1,6 m grid med 25 cm ækvidistance (DVR90). Højdemodellen er foretaget på baggrund af laserscanning gennemført af BlomInfo A/S. Eventuelle koter angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 6,4 cm. I forbindelse med opmålingen er der hver gang, vandløbet løber under en vej med fast belægning (asfalt eller grus), gennemført en opmåling af koten på vejen for på den måde at kunne validere højdemodellen. Leverandøren af højdemodellen (fra flyscanning) oplyser, at usikkerheden på det enkelte punkt er 6-10 cm, når det drejer sig om faste overflader. Pilhus Bæk krydser på den opmålte del, desværre kun to veje med fast belægning. Koterne på de krydsende veje er opmålt med GPS udstyr, og de opmålte koter er sammenlignet med koterne for de tilsvarende punkter i højdemodellen. Opmålingen af koten på de to veje viser, at højdemodellen nogenlunde lever op til usikkerheden vurderet af leverandørerne. Forskellen mellem højdemodellen og de to opmålte punkter er henholdsvis 8,5 cm og 4,5 cm. De opmålte punkter ligger begge lavere end højdemodellen. Højdemodellen vurderes ud fra de få sammenlignelige punkter således, at være forbundet med de usikkerheder, der er normale for tilsvarende opgaver Oplande, karakteristiske afstrømninger og vandstande Oplande Det topografiske opland er beregnet på baggrund af data fra Orbicons oplandsdatabase. Størrelsen af det topografiske opland fremgår af tabel 2.4.1, og det er ligeledes vist i figur Tabel 2.4.1: Topografiske oplande på projektstrækningen ved Pilhus Bæk. Hessellund Bæk Opland (km²) St. 0 3,98 St ,31 St. 690 (lige nedstrøms tilløb) 6,31 St ,50 14 / 41

15 Figur 2.4.1: Afgrænsning af det topografiske opland til Pilhus Bæk (sort streg) og deloplandene ned gennem vandløbet Karakteristiske Afstrømninger Til vurdering af maksimum afstrømningsforholdene i Pilhus Bæk er der anvendt data fra den hydrometriske målestation beliggende i Åresvad Å. Det er ud fra oplandssammensætning og jordsammensætning vurderet, at denne målestation udgør det bedste grundlag for vurdering af maksimum afstrømningen i Pilhus Bæk, idet der ikke findes tilstrækkelige data fra selve Pilhus Bæk. Karakteristiske middelafstrømninger for Pilhus Bæk er fundet ved korrelation mellem den nu nedlagte hydrometriske målestation beliggende i Pilhus Bæk og enkeltmålinger fra Pilhus Bæk ved HYMER Sted nr (figur 2.4.2), hvor der er lavet en QQ relation (sammenhæng mellem vandføringerne på de 2 lokaliteter). De fundne karakteristiske afstrømninger fremgår af tabel / 41

16 Figur 2.4.2: Oversigt over de benyttede målestationer i Pilhus Bæk. Der findes desværre ingen brugbare data om median minimum Pilhus Bæk. Tabel 2.4.2: Karakteristisk afstrømning for oplande til Hessellund Bæk. Afstrømningstype Pilhus Bæk Opland i km² 6,50 l/s/km² l/s Sommermiddel 1,2 7,8 Vintermiddel 2,7 17,6 Medianmaksimum 11,8 76,7 5-års maksimum 13,5 87,8 10-års maksimum 14,7 95, Vandstande Til belysning af vandstanden i projektområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. Beregningerne er 16 / 41

17 gennemført for 5 karakteristiske afstrømninger, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum 5-årsmaksimum og 10-årsmaksimum. Ved beregningerne er der anvendt Manningtal 10 om sommeren og 22 om vinteren. De beregnede vandstande ved eksisterende forhold fremgår af bilag 2. I den forbindelse skal det bemærkes, at der i dag findes sandaflejringer i de 3 rørbroer på strækningen, hvilket fremgår at bilag 1. Sådanne aflejringer er dynamiske, idet de kan skylles ud ved store afstrømningshændelser eller fjernes ved vedligeholdelse. Derfor er beregningerne af de eksisterende afvandingsforhold gennemført ud fra en forudsætning om, at der ikke findes aflejringer i rørene. Det ses, at sommer- og vintermiddel vandstanden stort set er sammenfaldende. Det skyldes, at der om sommeren findes grøde i vandløbet, hvilket øger ruheden og presser vandstanden op til stort set samme niveau som om vinteren, hvor vandføringen er større, men grødemængden mindre Jordbundsforhold Eksisterende jordbundskortlægninger Jordbundsforholdene i oplandet til projektstrækningen af Pilhus Bæk fremgår af figur Som det ses er jordtypen ved Pilhus Bæk primært grovsandet jord, mens de vandløbs arealer er humusjord. Det vurderes, at mere end 95 % af jorden inden for oplandet til Pilhus Bæk er grovsandet jord. Figur 2.5.1: Jordbundstyper i oplandet til Pilhus Bæk Kilde: Danmarks Miljøportal (2012). 17 / 41

18 2.6. Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Ved beregning af afvandingsdybden i projektområdet Pilhus Bæk er anvendt det VASP-baserede værktøj VASPDem. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale differens mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen og den konstruerede vandspejlsmodel for Pilhus Bæk, afsnit 2.3). Afvandingstilstanden på de arealer, der er direkte påvirket af Hessellund Bæks vandspejl, er beskrevet ved sommermiddelvandstanden i åen, der anses for at være et godt bud på den gennemsnitlige påvirkning. Der regnes med et terrænniveau på 1,0 m over vandspejlet i vandløbet som værende den øvre grænse for de arealer, hvis anvendelse er direkte påvirket af vandstanden i Hessellund Bæk. Beregningerne er gennemført på grundlag af opmålte forhold. Disse er således et udtryk for de eksisterende afvandingsforhold som de kommer til udtryk på baggrund af opmålte dimensioner fra Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandstanden (som under de eksisterende forhold også svarer til vintermiddelvandstanden), idet afvandingstilstanden på de vandløbspåvirkede arealer er beskrevet ved hjælp af 6 afvandingsklasser, der er beskrevet som følger: Arealer med frit vandspejl. Arealer med terræn beliggende fra 0-25 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori benævnes sump. Landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne er begrænset til meget ekstensiv græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 25 og 50 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori benævnes våd eng. Arealerne vil kunne anvendes til græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 50 og 75 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori benævnes fugtig eng. Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest liggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 75 og 100 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori benævnes tør eng. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mere end 100 cm over vandstanden i vandløbet. Arealerne ligger så højt, at arealanvendelsen ikke påvirkes af vandstanden i vandløbene. Resultaterne af beregningerne fremgår af tabel (sommermiddelvandstand) samt af kortet over de eksisterende afvandingsforhold (tegning 002). 18 / 41

19 Som det fremgår af tabellen, har 12,1 ha en afvandingsdybde under 1,00 m ved den eksisterende sommermiddel vandstand i undersøgelsesområdet. Afvandingstilstanden i den resterende del af undersøgelsesområdet er således ikke direkte påvirket af vandstanden i vandløbet. Hovedparten af de påvirkede arealer er tørre og fugtige enge (henholdsvis 28 og 46 %). De mest fugtige afvandingsklasser (frit vandspejl, sump og våde enge) udgør i alt kun ca. 26 %. Grunden til, at kun en ret ringe del af undersøgelsesområdet er direkte påvirket af vandløbets vandstand, er, at ådalen er ret smal og ret markeret. Desuden er vandløbet generelt dybt nedskåret i terrænet. Tabel 2.6.1: Klassifikation af arealer i undersøgelsesområdet, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbet beregnet ud fra opmålte forhold (se også forklaring i teksten). Arealklassifikation Areal ha Areal % Frit vandspejl (vandløb og søområder) 0,36 2,9 Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) 0,43 3,5 Våde enge (afvandingsdybde cm) 2,37 19,6 Fugtige enge (afvandingsdybde cm) 3,39 27,9 Tørre enge (afvandingsdybde cm) 5,59 46,1 I alt 12,13 100, Arealanvendelse Arealerne i og omkring ådalen ved Pilhus Bæk udnyttes meget ekstensivt, idet de hverken udnyttes landbrugsmæssigt eller militært. Arealerne henligger således generelt som krat- eller skovbevoksede arealer, eller som egentlige naturområder Naturregistreringer En delstrækning af Pilhus Bæk (ca. 400 m nedstrøms undersøgelsesområdet) er beliggende tæt på den sydvestlige rand af habitatområde nr. 227 Hessellund Hede, men bækken er ikke indeholdt i habitatområdet. Undersøgelsesområdet indeholder derfor ikke arealer, der er udpeget som habitatnatur. Undersøgelsesområdet (vandløbets og dets nære omgivelser) er dog for en stor dels vedkommende omfattet af naturbeskyttelseslovens registreringer Der er i henhold til 3 registreret naturtyperne eng, hede og mose i området (figur 2.7.1). Ligeledes er Pilhus Bæk og en delstrækning af tilløbet til Pilhus Bæk beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens / 41

20 Figur 2.7.1: Registreringer i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 inden for undersøgelsesområdet. Kilde: miljoegis.mim.dk Naturundersøgelser 2013 Der blev den 11. september 2013 gennemført intensive undersøgelser af naturindholdet og tilstanden i undersøgelsesområdet. Undersøgelserne var fokuseret på de våde og fugtige naturtyper omkring vandløbet. Disse undersøgelser viste, at arealerne huser en fugtigbundsnatur med tydeligt præg af forringet hydrologi, dvs. sænket grundvandspejl. Denne tilstand skyldes i vid udstrækning, at Pilhus Bæk som nævnt er gravet dybt ned i terrænet. Til trods herfor er der på arealerne omkring bækken registreret forekomst af en samlet set artsrig vegetation med indhold af mange af indikatorarterne for mose og kær. Der er imidlertid også registreret forekomst af arter med tilknytning til mere tørre og til dels også kulturpåvirkede arealer. Artsindholdet i undersøgelsesområdet giver samlet set anledning til at karakterisere naturtilstanden som moderat til god, men undersøgelserne giver samtidig anledning til at konkludere, at naturtilstanden er tydeligt påvirket af forringet hydrologi (afvanding) Planforhold Vandplaner I de vedtagne vandplaner for første planperiode ( , Hovedopland 1.2 Limfjorden) fremgår det, at de opstrøms ca m af bækken (herunder også hele projektstrækningen) er klassificeret som kunstigt vandløb, og af de høje målebordsblade 20 / 41

21 ( ) fremgår det da også, at der på daværende tidspunkt ikke fandtes et vandløb i området. Ifølge vandplanen er både den nuværende tilstand og målsætningen et godt økologisk potentiale ligesom den nuværende og den målsatte DVFI-værdi er 4. Målsætningen for vandløbet er således ifølge vandplanen opfyldt. Der er dog ingen tvivl om, at bækkens vandløbskvalitet er ringe, hvilket primært skyldes dårlige fysiske forhold med en dybt skåret trace samt en retlinet forløb ligesom vandløbet er okkerbelastet i betydelig grad. På en strækning på ca. 1 km nedstrøms den kunstige vandløbsstrækning kan vandløbets tilstand ikke vurderes på grund af manglende datagrundlag og nedstrøms herfor er de nuværende forhold moderat økologisk tilstand. Målsætningen for begge nævnte strækninger er god økologisk tilstand med DVFI-værdier på 5. På grund af det manglende datagrundlag er der heller ingen indsatskrav i Pilhus Bæk i forhold til vandplanerne. Andre planforhold Arealerne langs Pilhus Bæk er udpeget som særlig følsomt landbrugsområde med henblik på beskyttelse af natur og overfladevand (figur 2.8.1). Der findes ingen beskyttede diger på projektarealerne omkring Pilhus Bæk. Hele Pilhus Bæk ligger inden for skovbyggelinjen, men da der ikke opføres nogle bygninger eller anlæg, er det ikke et problem i forhold til projektet. Ligeledes løber en del af projektstrækningen af Pilhus Bæk på arealer udpeget som fredsskov (figur 2.8.2). At det er udpeget som fredsskov betyder, at det skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. Det betyder bl.a., at man ikke må bygge i fredsskov eller udlægge arealerne til andet end skov. Der er ingen åbeskyttelseslinje eller øvrige udpegninger, som er af relevans for projektet. 21 / 41

22 Figur 2.8.1: Arealer udpeget som særligt følsomme landbrugsområder. Grøn med henblik på natur og orange med henblik på overfladevand. Figur 2.8.2: Den mørkegrønne skravering viser skovbyggelinjen, mens den lysegrønne viser arealer udpeget som fredsskov. 22 / 41

23 2.9. Okkerbelastning Af figur fremgår okkerkortlægningen i undersøgelsesområdet. Det ses, at lavbundsområderne i oplandet til Pilhus Bæk for en stor del er kortlagt som værende arealer med middel risiko for okkerudledning. Arealerne omkring den opstrøms del af bækken er dog ikke klassificeret. Observationer i forbindelse med besigtigelse og naturregistreringer viser, da også, at Pilhus Bæk tydeligvis lider af okkerbelastning (figur 2.9.2). Figur 2.9.1: Okkerklasse i oplandet til Pilhus Bæk. 23 / 41

24 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) - Pilhus Bæk Figur 2.9.2: Foto af Pilhus Bæk, hvoraf det tydeligt fremgår, at bækken er okkerbelastet i væsentligt omfang Miljøforhold i Hessellund Bæk Smådyr Der er i 2000, 2004 og 2013 blevet foretaget DVFI bedømmelse i Pilhus Bæk. Prøvetagningerne er foretaget ca. 1,3 km nedstrøms projektstrækningen. I 2000 blev der 24 / 41

25 beregnet en DVFI værdi på 4, svarende til en noget forringet biologisk vandløbskvalitet. Der blev ved undersøgelsen fundet 5 forskellige arter, hvoraf 3 af dem er positive jf. DVFI. I 2004 blev der på samme station fundet en DVFI værdi på 5, svarende til god biologisk vandløbskvalitet. Der blev ved den undersøgelsen fundet 8 forskellige arter, hvoraf 5 af dem er positiv jf. DVFI. I 2014 er der på den samme station, ca. 1,3 km nedstrøms projektstrækningen i Pilhus Bæk, registreret en DVFI værdi på 4, svarende til en noget forringet biologisk vandløbskvalitet. Der blev ved undersøgelsen fundet 13 forskellige arter, hvoraf 3 af dem er positive arter jf. DVFI Fiskebestand I forbindelse med DTU Aquas udarbejdelse af den gældende udsætningsplan (DTU Aqua 2012) er der gennemført en række fiskebestandsundersøgelser i Haderup Bæksystemet, hvor Pilhus Bæk som nævnt udgør den opstrøms del. Der nærmeste undersøgte station (nr. 98) er beliggende ca. 1,5 km nedstrøms projektstrækningen. Her blev der ved befiskningen i 2012 ikke fundet fisk overhovedet. I udsætningsplanen hedder det om vandløbet ved st. 98: at Den øverste del, kaldet Barslund Bæk (Pilhus Bæk), er et rigtig flot vandløb med naturligt forløb og gode skjul. Bunden er sandet, men fast og der er varieret dybde. Bækken kunne være et godt ørredvandløb hvis der ikke var de store mængder okker og hvis der samtidig blev udlagt grus og sten Vandløbskvalitet Der er i 2013 foretaget en vurdering af Dansk Fysisk Index på stationen Grove Præsteggård, ca. 1,5 km nedstrøms for projektstrækningen. Der er her fundet en indeksværdi på 19. Dansk Fysisk Indeks går fra -12 til 54, så en score på 19 svarer til en ret middelmådig tilstand Tekniske anlæg Veje og broer Vandløbsstrækningen krydses af 3 rørlagte vejpassager/rørbroer (rørbro 1, 2 og 3 nummereret fra opstrøms ende), hvoraf den opstrøms er asfalteret, og den anvendes som lokal forbindelsesvej på flyvestationen. Udløbet af rørbro 1 (st. 75) udgør den opstrøms afgrænsning af projektstrækningen, med indløbet til rørbro 3 udgør den nedstrøms afgrænsning (st. 924). Rørbro 2 er 10 m lang mellem st. 521 og st. 531, bilag 1). 25 / 41

26 Bygninger Der findes ingen bygninger eller bygningsdele i- eller i umiddelbar nærhed af projektstrækningen. Via de 3 rørbroer er der adgang til bygninger og anlæg, primært på nordsiden af vandløbet, hvor de nærmeste, nedstrøms langs vandløbet ikke ligger ikke tættere end ca. 170 m fra vandløbstraceet Ledninger Der er søgt oplysninger omkring ledninger og kabler mv. via ledningsregistret LER. Det fremgår af søgningen, at der findes følgende ledningsejere i eller nær undersøgelsesområdet: Energimidt A/S. Ved henvendelse til denne leverandør er det konstateret, at der løber et 10 kv kabel under Pilhus Bæk lige nedstrøms rørbro nr. 1. Endvidere er der opstillet en 10/0,4 kv station lige efter, at kablet har krydset vandløbet (figur ). Figur : Oversigt over placeringen af det 10 kv kabel (rød linje), der krydser Pilhus Bæk samt 10/0,4 kv stationen (rød trekant), som er opstillet inden for projektområdet. Projektet kommer ikke til at påvirke kablet, der krydser under vandløbet, idet der ikke graves i området. I stedet hæves vandløbsbunden herfra og et stykke nedstrøms. Hvad angår 10/04 kv stationen, så vil projektet heller ikke umiddelbart påvirke denne. 26 / 41

27 Der var ved opmålingen i efteråret 2013 så store sandaflejringer i og omkring rørbroen, at vandløbsbunden ud for 10/04 kv stationen lå omkring kote 42,5 m DVR90. Ved gennemførelse af projektet vil vandløbsbunden først blive hævet fra omkring st. 230, ca. 130 m nedstrøms 10/04 kv stationen, og faldet på denne strækning er så stort, at hævningen af bunden ikke påvirker vandstanden ved 10/04 kv stationen. Der er ligeledes søgt oplysninger om eventuelle dræn i Orbicons drænarkiv. I arkivet er ikke fundet dræn, som vil kunne blive berørt af projektgennemførelsen. 27 / 41

28 3. PROJEKTGENNEMFØRELSE 3.1. Projekterede ændringer Etablering af naturlig hydrologi, virkemidler Ændringerne udføres på en ca. 850 m lang åben vandløbsstrækning, startende ca. 75 m nedstrøms rørudløb i vandløbets opstrøms ende (tegning 003). De overordnede virkemidler, som anvendes er en generel/permanent hævning af vandspejlet på hovedparten af vandløbsstrækningen. Vandstandshævningerne udføres ved dels en forlægning af dele af vandløbet til et nyt og slynget og længere forløb, dels en hævning af eksisterende vandløbsbund på kortere delstykker. På længere delstrækninger, hvor eksisterende vandløbsstykker bevares, suppleres med hævning af den eksisterende vandløbsbund. Eventuelle drænudløb/grøfter med afløb til vandløbet afskæres, hvor det er muligt, uden at der sker påvirkninger uden for projektområdet. Vandløbets stationering er stigende i nedstrøms retning, startende i st. 0 ved rørudløbet fra det opstrøms rørlagte vandløb Vandløbets tilpasninger i terrænet Det eksisterende vandløb på projektstrækningen er ca. 850 m lang (st st. 924). Ved slyngningen øges den samlede længde til ca. 924 m. Slyngningen foretages blandt andet for at reducere vandløbsfaldet generelt, da vandløbet lokalt har relativt stor fald. Slyngningen gennemføres ligeledes med henblik på etablering af et mere naturligt vandløbsforløb. Ved projekteringen af slyngningen er benyttet terrænmodellen, suppleret med de udførte vandløbsopmålinger, primært omkring overkørslerne/broerne. Terrænmodellen er anvendt til at placere vandløbet så ideelt som muligt, bl.a. i randene i ådalsprofilet. På grund af den tætte bevoksning i vandløbstraceerne er måletætheden på vandløbsopmålingen i terrænet ikke optimal, og ved anvendelsen af terrænmodelen alene til placeringen af vandløbstraceet, må det påregnes, at det endelige forløb skal optimeres ved en senere detailprojektering. Ved slyngningen benyttes kortere delstrækninger af det eksisterende forløb af vandløbet, dels hvor det nye forløb krydser det eksisterende, dels på de stræk, hvor ådalen er så smal og dyb, at vandløbet ved en forlægning ud i siderne ikke vil ligge terrænnært. 28 / 41

29 Fordelingen mellem et hævet forløb i det eksisterende og i nyt udgravet trace er tilnærmet og skal verificeres ved en detaljeret opmåling i forbindelse med detailprojekteringen. I nærværende skitseprojekt tages udgangspunkt i, at ca. 20 % af den nye vandløbslængde forløbet i det eksisterende trace Anlægselementer Projektstrækningen er i alt ca. 850 m langs det eksisterende vandløb (tegning 003). De anlægsarbejder og projektelementer, der anbefales foretaget består overordnet af: Rydning af vegetation for adgang langs vandløbstraceet, i alt ca. 1,5 ha Etablering og drift af midlertidigt sandfang. Afsluttende tilpasninger og retablering langs vandløbet. Hævning af vandløbsbunden ved slyngning/etablering af ca. 932 lbm nyt vandløb i den opstrøms ende, heraf forløber ca. 170 lbm i eksisterende vandløbsprofil. Hævning af vandløbsbunden ved udlægning af grus på kortere delstrækninger, i alt ca. 170 lbm. Derudover lokal hævning af vandløbsbund med grusbræmmer på ca. 70 m strækning opstrøms projektstarten mellem rørudløbet og rørbro 1. Etablering af strygforløb på ca. 75 lbm af den nedstrøms strækning. Neutralisering af små styrt og mindre spærringer på vandløbsstrækningerne. Tilpasninger, forlægning og eventuel afbrydelse af dræn og grøftetilløb. Anslået 10 stk. Hævning af rørbund i 1 røroverkørsel (rørbro 2). Vandløbslængden ved slyngningen øges samlet set fra vandløbets nuværende ca. 850 m til 932 m, svarende til ca. 82 lbm, eller til en forøgelse af længden på ca. 10 % Indledende arbejder Generelle forhold omkring adgang og færdsel Der påregnes tilladt adgang til vandløbsstrækningen ad nogle af de nærliggende adgangsveje i terrænet. Indgangen til projektarealet påregnes at kunne ske fra lokal adgangsvej på flyvestationens område, enten via hovedvagten eller via vejen mellem Gedhus og Grove. Det afklares ved detailprojekteringen, hvilke lokale adgangsvej der kan/må benyttes. De lokale adgangsveje, som prioriteres til alm. færdsel interims sikres under anlægsarbejderne. 29 / 41

30 Færdsel i området anbefales begrænset så vidt muligt til de ryddede arealer og arbejdsbælter langs vandløbet, da hovedparten af fladerne langs vandløbet er beskyttet natur Rydninger mv. Både det eksisterende og fremtidige vandløbstrace ligger i en ådalsstruktur, der er under tilgroning. For adgang til vandløbet og til materialeflytningen mellem de nye og gamle vandløbsprofil ryddes vegetationen i nødvendigt omfang langs vandløbet Rydningen anbefales prioriteret således, at der ryddes i det nye vandløbstrace plus ca. 2 m på modsatte side af det eksisterende vandløb. Træer og buske i selve vandløbstraceet optages med rod og fjernes, mens træer mv. i arbejdsfelterne derudover alene skæres ved terræn og veddet fjernes. Herved fremmes en hurtigere gentilvækst ved. bl.a. skud på de tilbageværende stød mv. Arbejdsbredden på de ryddede felter påregnes gennemsnitligt ca. 10 m. enkelte steder mellem eksisterende og nyt vandløbstrace, og ned til ca. 4 m, hvor det er muligt at færdes alene for hævning af bund på det eksisterende vandløb. Rydningsomfang i alt ca. 1,5 ha. Lokale hegn Der påregnes meget begrænset hegning langs dele vandløbet. Eventuelle hegn optages og hensættes for senere genopsætning. Mængden af hegn og omfang ved håndteringen heraf kendes ikke. Der afsættes derfor overslagsmæssigt et rådighedsbeløb på kr. hertil i det økonomiske overslag over anlægsomkostningerne i afsnit Hævning af overkørsel/rørbro På strækningen passeres reelt 3 krydsende veje af forskellig størrelse. Alle passager sker i indbyggede rør i dimensionerne ø cm. Vejene passeres i vandløbets eksisterende st. ca. 70, 525 og 930. Den opstrøms af vejene er asfalteret og benyttes som en af hovedforbindelsesvejene på lufthavnsområdet. Omfang, ulemper og omkostninger ved opgravning og hævning af rørunderføringen vurderes for høj i forhold til den naturmæssige gevinst, da det ligger relativt tæt på udløbet fra den opstrøms rørlagte del. Der gennemføres derfor ingen ændringer på denne rørbro. 30 / 41

31 I vandløbets eksisterende st passeres en grus adgangsvej. Rørunderføringen (nr. 2) ligger relativ dybt i forhold til både den eksisterende og nye vandløbsbund. Vandløbstraceets passage gennem vejen bibeholdes, men rørunderføringen hæves. Nuværende og projekterede fremtidige koter mv. for overkørslen er angivet i tabel Tabel Eksisterende og projekterede stationeringer og koter på overkørsler. Overkørsel/rørbro Eksisterende st. Ny st. Eksisterende bundkote. m DVR90 Ny bundkote m DVR90 Ny ø 60 cm ,21-41,06 41,51-41,49 Røret frigraves i vejen, og i det omfang det vurderes egnet til genanvendelse, genindbygges det i den nye bundkote. Det vurderes dog umiddelbart, at kvaliteten ikke er god nok til, at det kan håndteres og genindbygges. I økonomioverslaget budgetteres derfor med udskiftning af røret, og at dimensionen øges til ø 60 cm. Rørenes aktuelle kvalitet vurderes nærmere i detailprojekteringen Forlægning/slyngning af vandløbet Der etableres et nyt ca. 932 m langt varieret vandløbsstykke på strækningen. Den samlede vandløbslængde øges med ca. 80 m i forhold til det eksisterende forløb. Vandløbet forlægges i et nyt snoet forløb, hvor det nye forlagte stykke kommer til at ligge højt i terrænnet. På de kortere stykker, hvor det eksisterende vandløb gennemskæres foretages ikke bundhævninger, da de dybere områder heri kan udgøre en del af de fremtidige fysiske variationer i vandløbet. Vandløbet slynges på begge sider af det eksisterende trace, hvor det er muligt. På længere delstrækninger (> ca. 20 lbm), hvor det eksisterende vandløbstrace benyttes, udlægges grusbræmmer for at hæve vandspejlet på hele strækningen. Slyngningen udføres ved udgravning af det nye vandløbsprofil, mest praktisk udført fra nedstrøms ende, og hvor den opgravede jord henlægges på siden af det eksisterende, indtil vandlet kan ledes gennem det nye delstykke. På de nedstrøms ca. 75 lbm udgraves vandløbet med større fald frem mod den nedstrøms rørbro (rørbro 3). Vandløbet får således strygkarakter på denne delstrækning. Forud for udgravningen af vandløbet etableres et midlertidigt sandfang i nedstrøms ende af det nye forløb. Sandfanget tømmes efter behov i anlægsfasen, og sløjfes når vandløbet er udgravet, hvis det ikke er fyldt, når anlægsarbejderne afsluttes. 31 / 41

32 Gravearbejderne påregnes at foregå fra begge sider af bækken, således at transportafstande fra opgravningssted og indbygningsområder så vidt muligt minimeres. Dele af arealerne har blødbundskarakter, og en væsentlig del af jordflytningen påregnes derfor også foretaget med gravemaskine samt eventuelt dozer eller bånddumper. Det tilstræbes, at transport på blødbund med dumper eller tilsvarende minimeres mest muligt, da sikringerne hertil er relativt dyre. Den opgravede råjord indbygges i det gamle vandløbstrace. Ved beregninger af jordbalancen er der taget udgangspunkt i en fuld slyngning uden genanvendelse af dele af vandløbets nuværende løb. Der er et beregnet jordunderskud på strækningen, da det eksisterende opmålte vandløbsvolumen er større end det projekterede. Beregningen er dog konservativ i forhold til at der dels er en del krydsninger, dels at enkelte delstrækninger af det eksisterende forløb der bibeholdes. Samlet påregnes mængden af opgravet råjord at stemme med rådighedsvolumen i det eksisterende vandløb. Er der jordunderskud lokalt, kompenseres ved at efterlade kortere åbne delstrækninger af det eksisterende vandløb. Områderne vil være glimrende småbiotoper for bl.a. padder. De forventes langsomt at gro til Hoveddimensioner, fald mm. De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Opstrøms bund, udløb bro/overkørsel, st. 75: ca. 42,33 m DVR90 Nedstrøms bund, indløb til bro/overkørsel, st. 1007: ca. 40,13 m DVR90 Bundbredde/sideanlæg, st : 0,5 / 1,5 Bundbredde/sideanlæg, st : 0,6 / 1,5 Gennemsnitligt fald på strækningen opstrøms stryg: ca. 1,5-2 Gennemsnitlig fald på stryg: ca. 7-8 Strækningslængde, nyt åbent forløb: ca. 932 lbm Erosionssikring samt hævning af vandløbsbund i eksisterende vandløb Med et fremtidigt gennemsnitligt fald på godt 2 er det typisk ikke nødvendigt at erosionsssikre vandløb af denne størrelse på hele strækningen. I nærværende skitseprojekt medregnes i stedet udlagt grus/sikringsgrus i bræmmer på steder, der dels er egnet som gydestrækninger, dels på muligt erosionsfølsomme stykker. Gruset udlægges i bræmmer i en tykkelse på ca. 20 cm samt længde på 2-4 m i hele vandløbets bredde. På gydestykker lægges gruset i mindst cm tykkelse. På de delstrækninger, hvor de eksisterende vandløb bevares på længere stykker, hæves vandstanden ved udlægning af grusbræmmer med passende afstand på vandløbsbunden. Bræmmerne gives en længde på ikke mindre end ca. 5 m så de potentielt kan udnyttes som gydestrækninger. 32 / 41

33 Bræmmerne udlægges med et fald på 5-8 og placeres så tæt, at vandspejlsvariationerne mellem bræmmerne ikke bliver større end maksimalt 5-10 cm. Med tiden vil materialevandringen sørge for at de dybere partier mellem bræmmerne opfyldes med sedimenterede materialer Mængder og materialer Omlægning/hævning af overkørsler/rørbroer: Opgravning og genindbygning af råjord: Sikringssten og gydegrus: 1 stk. ca. 950 m³. ca. 100 m³ Sikringer og afværge samt retablering Sikring af ledninger og installationer Der vurderes ikke umiddelbart behov for særlige sikringer af det registrerede 10 kv elkabel. Dette primært fordi vandløbsbunden generelt svinges væk fra ledningstraceet ved forlægningen, og at bunden hæves Rømning og retablering Ved færdiggørelsen af anlægsarbejderne retableres projektarealaet, hvor eventuelle kørespor i terrænet, på veje mv. udjævnes. Der udlægges suppleringsgrus på veje og de udplanerede flader langs vandløbet rengøres ved fjernelse af fremmeddele og større ujævnheder. Alle opgravede rør mv. fjernes helt Der eftersås ikke med græs mv. på de retablerede flader idet den naturligt forekommende frøpulje og vegetationen i øvrigt forventes at springe og dække fladerne relativt hurtigt Myndighedsbehandling Det foreliggende projekt kræver godkendelse efter såvel naturbeskyttelsesloven som vandløbsloven. Viborg Kommune er vandløbsmyndighed. Viborg Kommune skal meddele dispensation til projektet i henhold til naturbeskyttelseslovens 65, da Pilhus Bæk og de omkringliggende arealer alle er omfattet af bestemmelserne i 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. En afgørelse efter naturbeskyttelsesloven skal i offentlig høring og kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Ligeledes skal projektet behandles efter bestemmelserne i vandløbslovens 16 om regulering af vandløb, hvor projektforslaget skal offentliggøres i en 4 ugers høringsperiode. Viborg Kommune er vandløbsmyndighed og forestår sagens behandling med offentliggørelse mv. 33 / 41

34 Herudover skal der gennemført en screening af, om der skal udarbejdes en Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM redegørelse) for projektet, da projektet er på VVM-bekendtgørelsens bilag 2. VVM screeningen skal foretages af Viborg Kommune, der ligeledes er ansvarlig for at få offentliggjort resultatet af screeningen. Da projektstrækningen er beliggende i et område, der er udpeget som fredsskov, vil det også være nødvendigt at søge dispensation fra skovlovens 11. Dispensationen skal søges ved Naturstyrelsen. Da Pilhus Bæk er beliggende i oplandet til internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder), skal Viborg Kommune vurdere, om projektet kan påvirke de arter og naturtyper, Natura 2000-området er udpeget på baggrund af. Såfremt kommunen når frem til, at projektet ikke kan afvises at påvirke Natura 2000-området, skal der udarbejdes en konsekvensvurdering for, hvordan projektet påvirker naturen og arter. Det er Viborg Kommune, der er ansvarlig for ovenstående. 34 / 41

35 4. KONSEKVENSVURDERINGER Som en del af skitseprojektet er det vurderet, hvilke konsekvenser en gennemførelse af projektet forventes at få. Det gælder både for vandløbet og den omkringliggende natur Fysiske forhold Vandstande Vandstandsændringer ved gennemførelse af projektet er angivet på længdeprofilerne i bilag 2-3, hvor vandstanden ved 5 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum samt 5 og 10 årsmaksimum) er angivet under de eksisterende og fremtidige forhold. Da vandløbets længde øges ved projektgennemførelsen kan der ikke udarbejdes samplot mellem de eksisterende og de fremtidige forhold, hvorfor vandstanden på udvalgte stationer i Pilhus Bæk ved middelafstrømningerne og medianmaksimumafstrømning er vist i tabel Tabel 4.1.1: Tabel med eksisterende og kommende vandstande på projektstrækningen. Stationerne i tabellen er angivet som den eksisterende station og den fremtidige station. Eksisterende forhold Fremtidige forhold Sommermid- Vinter- Median- Sommermid- Vinter- Median- del vst. m middel vst. m maks. vst. del vst. m middel vst. m maks. vst. St. DVR90 DVR90 m DVR90 DVR90 DVR90 m DVR90 0/0 42,71 42,71 42,81 42,71 42,71 42,81 200/ / / / / ,27 42,27 42,37 42,42 42,42 42,35 41,65 41,65 41,78 41,86 41,86 41,97 41,15 41,15 41,33 41,50 41,50 41,63 40,71 40,72 40,85 41,08 41,08 41,20 40,34 40,35 40,50 40,34 40,35 40,50 Ud fra tabellen ses det, at middelvandstandene i Pilhus Bæk øges med cm. Det fremgår af bilag 3, at sommer- og vintermiddelvandstanden ligesom under de eksisterende forhold stor set er sammenfaldende. Ved medianmaksimum øges vandstanden kun med indtil ca. 35 cm Vandløbets længde og fald Det fremgår af afsnit 3 samt bilag 2 og 3, at projektgennemførelsen ved Pilhus Bæk medfører, at vandløbets længde øges på strækningen gennem projektområdet med 35 / 41

36 ca. 80 m fra ca. 850 m til ca. 930 m, svarende til en forøgelse på ca. 10 %. Dette har naturligvis indflydelse på vandløbets fremtidige fald (tabel 4.1.2). Slyngningen af Pilhus Bæk medfører således, at vandløbets gennemsnitlige fald reduceres fra 2,6 til 1,5-2,0 på de opstrøms ca. 860 m, og afsluttende med et stryg med fald på 7-8 på de nedstrøms ca. 75 m. Tabel 4.1.2: Længde- og faldforhold i Pilhus Bæk. Forøgelsen af vandløbslængden for de enkelte strækninger er angivet i parentes. Pilhus Bæk Eksiste- Fremtidig Opmålte forhold Projekterede forhold rende st. st. Længde m Fald Længde m (forøgelse) Fald Hele projektområdet ,6 932 (83) 1,5-2,0 (7-8) 4.2. Afvandingstilstand Metode Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandstanden, idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier. Der er tale om samme kategorier og metoder, som beskrevet i afsnit Arealopgørelser Omfanget af de påvirkede arealer ved hævning af vandstanden i vandløbet ved slyngning er vist i tabel og på tegning 004. Tabel 4.2.1: Klassifikation af arealer i projektområder, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbet beregnet ud fra eksisterende og projekterede forhold (se også forklaring i teksten). Eventuelle fejl i summer skyldes afrunding. Arealklassifikation Eksisterende forhold Fremtidige forhold Areal Areal Areal Areal ha % ha % Frit vandspejl (vandløb og søområder) 0,36 2,9 0,36 2,4 Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) 0,43 3,5 0,90 6,1 Våde enge (afvandingsdybde cm) 2,37 19,6 3,79 25,6 Fugtige enge (afvandingsdybde cm) 3,39 27,9 3,78 25,5 Tørre enge (afvandingsdybde cm) 5,59 46,1 5,97 40,3 I alt 12,13 100,0 14,79 100,0 36 / 41

37 Det ses, at projektet vil medføre en væsentlig mere fugtig ådal, idet de påvirkede arealer øges med ca. 2,7 ha, ligesom andelen af de fugtigste arealklasser stiger. Andelen af frit vandspejl ændres dog ikke, hvilket også ville være uheldigt set i forhold til, at risikoen for birdstrike ikke må øges af hensyn til flysikkerheden Fremtidige biologiske forhold Vandløbskvalitet Projektet vil medføre, at vandløbets vandkvalitet forbedres betydeligt, idet det hævede vandspejl vil medføre, at vandløbet kommer i langt bedre kontakt med sin ådal til stor gavn for flora og fauna i både vandløbet og på de vandløbsnære arealer. For selve vandløbet vil hævningen op i terræn betyde en mindskelse af okkerbelastningen, og dermed også en forbedring af natur- og miljøtilstanden i Pilhus Bæk, men også på de nedstrøms strækninger af Pilhus Bæk og Barslund Bæk, idet tilledningen af okker fra Pilhus Bæk mindskes. Som omtalt i afsnit er bækken kort nedstrøms projektstrækningen, vurderet til at kunne være et godt ørredvandløb, hvis der ikke var de store mængder okker og hvis der samtidig blev udlagt grus og sten, hvilket netop er, hvad projektet vil medføre Terrestriske forhold Gennemførelse af det foreslåede projekt vil hæve vandløbet op i terræn og derigennem hæve grundvandspejlet i jorderne omkring vandløbet. Projektet vil dermed skabe grundlag for en bedre naturtilstand omkring vandløbet. Eftersom der findes mange naturtypekarakteristiske arter i påvirkningsområdet, er det forventningen, at forbedringen af naturtilstanden vil ske hurtigt, og idet tilstanden allerede i dag er moderat til god, er det forventningen, at projektet vil kunne bevirke god naturtilstand i store dele af projektområdet. Det skal dog nævnes, at store dele af påvirkningsarealerne i dag er bevokset med træer og buske. Det betyder, at realiseringen af områdets naturmæssige potentiale i udstrakt grad er afhængig af, at der sker rydning af træer og buske for ad den vej at etablere lysåbne mose- og kærarealer. Fjernes træer og buske ikke, vil de sandsynligvis gå ud på de fremtidigt mest våde arealer, mens de vil kunne overleve, og dermed begrænse forekomsten af lysåben mosevegetation på de mindre våde arealer Natura 2000 og Bilag IV-arter I forhold til arterne i udpegningsgrundlaget er det forventningen, at gennemførelse af det skitserede projekt vil blive til gunst for især bæklampret, idet reduceret okkerbelastning i forening med nye gydeområder vil forbedre vandløbets egnethed som yngleog opvækstvand for denne art. 37 / 41