ANSØGNING OM TILLADELSE TIL UDLEDNING AF OVERFLADEVAND FRA 3

Transkript

1 Randers Kommune Miljø og Teknik Natur og Vandløb Att. Jakob Aarup ANSØGNING OM TILLADELSE TIL UDLEDNING AF OVERFLADEVAND FRA 3 REGNVANDSBASSINER I STORKEENGEN VED VORUP Orbicon ansøger hermed på vegne af Vandmiljø Randers A/S om tilladelse efter 28 i miljøbeskyttelsesloven til udledning af overfladevand fra 3 regnvandsbassiner i Storkeengen, beliggende i bydelen Vorup Nord. Regnvandsbassinerne er udformet som vådområder, der afleder til grøfter i Storkeengen og efterføglende til Gudenåen gennem tre rørunderføringer i et nyt dige. Orbicon har sideløbene ansøgt Randers Kommune om tilladelse efter naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven og bekendtgørelse om regulering af vandløb samt indsendt en VVM-ansøgning. Regnvandsbassinerne ønskes etableret på matr. nr. 6ti, 6ua, 18co, 18a og 133a, Vorup By, Vorup, se kort herunder. På disse matrikler vil der ske ændringer af vandløb og arealudnyttelsen. Projektet omfatter desuden separatkloakering og etablering af skybrudsveje i Vorup bydelen syd for Storkeengen, hvorfra vådområderne vil modtage vand med henblik på hydraulisk neddrosling, opmagasinering af vand og rensning af regnvand. Desuden omfatter projektet etablering af et nyt dige med en pumpestation mellem Storkeengen og Gudenåen samt rekreative anlæg i og omkring Storkeengen. Projektet er nærmere beskrevet i vedlagte projektbeskrivelse og er visualiseret i vedlagte tegningsmateriale. Klimatilpasning og regnvandshåndtering i Vorup og Storkeengen har planmæssigt ophæng i tillæg til spildevandsplanen, der har været i offentlig høring i efteråret 2017 (Tillæg nr. 42/2017). 1/24 Henrik Skovgaard Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: Jens Juuls Vej 16 Handelsbanken: hesk@orbicon.dk 8260 Viby J FRI

2 Figur 0: Projektområde i Vorup og Storkeengen 1 SUPPLERENDE INFORMATION OM PROJEKTET Separatkloakeringen er omfattet af et tillæg til spildevandsplanen (Tillæg nr. 31/2015) og er igangsat af Vandmiljø Randers. En analyse af strømningsvejene i boligområdet ved Vorup Kær viser, at regnvand i tilfælde af en skybrudshændelse over området vil kunne strømme ind i private haver og huse. Derfor er det nødvendigt at sikre, at regnvandet i tilfælde af kraftig nedbør hovedsageligt forbliver på vejarealerne, hvor det ikke gør skade ved etablering af lokale skybrudsveje og hovedskybrudsveje. Skybrudsveje betragtes som ledningsanlæg og etableres efter gæsteprincippet. Regnvandet fra befæstede arealer i Vorup Nord ledes til Storkeengen, hvor det renses i tre nye regnvandsbassiner, der etableres som vådområder med en rensning, der forventes at være lige så god som i traditionelle regnvandsbassiner (BAT). Vandet kan løbe ved gravitation ind i det vestlige og nordlige vådområde, hvorimod det er nødvendigt at etablere en pumpestation til oppumpning af vand 2/24

3 (løftehøjde ca. 30 cm) til det midterste vådområde for at undgå forringelser af afvandingsforholdene for de lavest liggende ejendomme syd for Storkeengen. Figur 1: Projektområde for klimatilpasnings- og regnvandshåndteringsprojekt i Vorup og Storkeengen med projektområdet indrammet i sort. Regnvandet ledes fra vådområderne og igennem et nyt sikringsdige via 3 gennemstrømningsrør til Gudenåen. I gennemstrømningsrørene etableres højvandslukker, der sættes til at lukke ved vandstande i Gudenåen, der i alvorlig grad påvirker vådområdernes renseevne og medfører risiko for oversvømmelser. Det er planlagt således for så vidt muligt at bibeholde et naturligt hydrologisk sammenspil mellem engarealerne og Gudenåen. Sikringsdiget etableres med en pumpestation, der har til formål at opretholde en ønsket vandstand i området. Dermed kan man modvirke effekten af den stigende basisvandstand i Gudenåen som følge af klimaforandringerne og forebygge fremtidig oversvømmelse af vådområder, rigkær og lavtliggende ejendomme med åvand. Pumpestationen vil også kunne indgå i et evt. fremtidigt varslingssystem for skybrud og give mulighed for at skabe de optimale afvandingsklasser i forhold til naturkvaliteten i rigkærene, græsning, drift m.m. Myndighedsbehandlingen i forhold til kystsikring (etablering af dige ud mod Gudenåen) ligger hos Kystdirektoratet. 3/24

4 2 ANSØGNINGEN Projektets udformning tager udgangspunkt i anbefalingerne og vurderingerne i forprojektet og ændringer i den efterfølgende detailprojektering, foretaget af Orbicon. Vådområder, dige og rekreative anlæg etableres på de arealer, der i miljøvurderingen af tillæg til spildevandsplanen (tillæg til spildevandsplanen nr. 42/2017) er vurderet egnede dertil, idet arealer med høj naturværdi (rigkær) friholdes. Desuden er der i udformning, placering og materialevalg taget hensyn til de landskabelige værdier, således at anlæggene er tilpasset områdets særlige landskabelige interesser. Samlet set består klimatilpasningsprojektet af følgende elementer, hvoraf pkt berører landzonearealerne i Storkeengen. 1. Separatkloakering i Vorup by 2. Skybrudsveje, der etableres ved ændringer i de eksisterende boligveje i Vorup, hhv. lokale skybrudsveje og hovedskybrudsveje 3. Fornyelse af rør (Ø150 cm) langs banedæmningen og etablering af en betonsat rende til håndtering af regnvand ved kraftig regn/skybrud. 4. Vådområder, der opmagasinerer og renser regnvandet ved både normale og store regnhændelser. 5. Et dige mod Gudenåen, der sikrer Storkeengen mod oversvømmelser fra Gudenåen samt tilbageholder regnvand i vådområderne. 6. Ændringer i grøfter og rørlægninger. 7. Rekreative anlæg i form af gangbroer (boardwalks) og platforme 8. Kreaturovergange. 9. En pumpestation ved det midterste vådområde og en central pumpestation ved det nye dige. 10. Broer i det eksisterende banedige. Pkt. 1 og 2 omhandler ikke direkte Storkeengen og arealerne i landzone, men har tæt sammenhæng med tiltagene i Storkeengen, idet regnvandet, der tilledes vådområderne, stammer herfra. Mængden af regnvand i vådområderne er således afhængig af udformningen af 1 og 2. Projektet omfatter anlæg af vådområder til opmagasinering og rensning af regnvand fra Vorup, etablering af et dige mod Gudenåen samt rekreative anlæg i Storkeengen. Projektet er nærmere beskrevet i vedlagte projektbeskrivelse og er visualiseret i vedlagte tegningsmateriale fra Orbicon og CF Møller. 3 EKSISTERENDE FORHOLD Spildevandssystemet i området kan opdeles i to områder, et nord for Kærgade og 4/24

5 et syd for Kærgade. Området nord for Kærgade er hovedsageligt separatkloakeret, og regnvandsledninger har udløb til grøftesystem som leder regnvandet gennem Storkeengen til Gudenåen. Et mindre hjørne af den østlige del er dog fælleskloakeret. Området syd for Kærgade er delt i et område som er separatkloakeret og et stort fælleskloakeret område, som under regn har overløb via regnvandsledninger til Gudenåen via grøftesystemet i Storkeengen. Afvandingen fra Vorup til Storkeengen og herfra videre ud i Gudenåen opstrøms Randers Bro sker primært gennem tre vandløb, alle med karakter af afvandingsgrøfter med ringe fald og dårlige fysiske forhold. En vestlig åben grøft med en længde på ca. 110 meter, som afsluttes ved det gamle øst-vest vendte banelegeme med et højvandslukke i diget. På ydersiden af banedæmningen har grøften en længde på ca. 152 meter inden udløb i Gudenåen. Grøften modtager vand fra vand fra arealer vest for banedæmningen og fra en ca. 350 meter lang rørlagt vandløbsstrækning, der løber parallelt med banedæmningen i en afstand af meter. Røret på den rørlagte strækning er Ø150 cm, som modtager regnvand fra regnvand fra Vorup og banedæmningen, også i forbindelse med skybrud. Den rørlagte strækning er delvist opfyldt med sand og andet materiale, og vandføringsevnen er i dag begrænset. Røret afvander også en del af banedæmningen. I midten af Storkeengen ud for Vænget er der afløb under det nedlagte banelegeme til en grøft, der forbindes til en større afvandingsgrøft centralt i Storkeengen, hvorfra vandet løber ud i Gudenåen. Grøften modtager vejvand og opspædet spildevand ved større regnvandshændelser. Den samlede længde af det midterste grøftesystem er ca. 240 meter. Den østlige grøft, der løber langs stien til den Blå Bro i Storkeengen har en længde på ca. 280 meter og afvander den østlige del af Vorup ud mod Aarhusvej. De eksisterende vandløb i projektområdet fremgår af Figur 2 (FOT-laget). Den rørlagte strækning langs banedæmningen, der i dag anvendes til afledning af regnvand fra Vorup er ikke registreret som vandløb, men er omfattet af vandløbslovens bestemmelser. 5/24

6 Figur 2. FOT vandløbslaget med matrikelkort. Bemærk, at den rørlagte strækning langs banedæmningen ikke er registreret som vandløb på FOT-laget. 4 PROJEKTEREDE FORHOLD For at overholde krav til oplysninger om projektet redegøres der i dette afsnit for formålet med projektet og de projekterede vådområder, herunder placering, størrelse, volumen, konstruktion samt udledte vand- og stof mængder til nedstrøms recipienter. De projekterede ændringer i Storkeengen for så vidt angår vandområder fremgår af Figur 3. De rekreative anlæg fremgår af situationsplanen tegning 002, der er vedlagt ansøgningen. 6/24

7 Figur 3: Projekterede ændringer i Storkeengen. 4.1 Formål med projektet Det overordnede formål med projektet er at håndtere tag- og overfladevand fra det øvre Vorup og ned til udledning i Gudenåen for at forebygge oversvømmelser i byen og reducere udledningen af forurenende stoffer til Gudenåen og Randers Fjord. Projektet er udformet således, at Vandmiljø Randers kan håndtere tag-og overfladevand på forsvarlig vis i tilfælde af klimabetingede højvandshændelser i Gudenåen, skybrud eller et sammenfald af disse to fænomener. Projektet har også til formål at øge den rekreative udnyttelse af Storkeengen, i videst muligt omfang 7/24

8 beskytte eksisterende natur og løfte naturkvaliteten i øvrigt. Derfor anlægges der 3 nye vådområder i stedet for traditionelle bassinløsninger til håndtering af regnvand fra befæstede arealer i Vorup. I vådområderne renses regnvandet for næringsstoffer, organisk stof og andre forurenende stoffer inden udløb i Gudenå. For at sikre, at Vorup Byområde og vådområderne ikke oversvømmes af åvand i tilfælde af forhøjet vandstand i Gudenåen og vådområderne dermed får nedsat deres rensefunktion, etableres der nyt dige i Storkeengen mellem vådområderne og Gudenåen. Projektet har planmæssigt ophæng i Tillæg nr. 42/2017 til spildevandsplanen og er et element i en samlet by- og naturmæssig plan for de fjord- og ånære arealer i og omkring Randers by ( Byen til Vandet ), der har til formål at udvikle og samtænke relationen mellem byen og vandet. 4.2 Detailplaner Dige Mellem vådområderne og Gudenåen anlægges i Storkeengen et ca. 270 m langt øst-vestgående dige. Den primære funktion er et højvandsdige og skybrudssikring af området syd for Storkeengen. Digehøjden er fastsat til kote 3,0 m DVR90. Et af digets øvrige funktioner er at åbne adgangen til naturfladerne omkring engen, bl.a. de nye stier gennem vådområderne og engen samt til Gudenåen nord for diget. Kronebredden bliver ca. 3 m, og diget udføres med flade og let varierede skråningsanlæg, som tilpasses dels kravene til den tekniske digeopbygning, dels udføres så vidt muligt på sydsiden mod engen, så dele af diget kan udvikle sig til overdrev. Diget etableres i sin grundform som et traditionelt ådige, med en vandret digekrone og flade anlæg på begge sider af diget. Grunddimensioner på dige Top/kronekant: Kote 3,0 m DVR90 Kronebredde: Gennemsnitligt 3 m Sideanlæg mod Gudenåen: ca. 1:5 Sideanlæg mod engarealet: ca. 1:5 Længde: ca. 270 lbm Sideanlæggene og overgangen til terrænet specielt syd for diget forventes at variere let, dels på grund af mindre forskelle i terrrænhøjden øst-vest, dels for at give diget et mere naturligt udtryk i landskabet. 8/24

9 I normalsituationen afledes vandet ved gravitation fra engen til Gudenåen. Alle 3 rør i diget forsynes med højvandsklapper for sikring mod tilbagestuvning, når vandstanden i Gudenåen er højere end i Storkeengen. Som udgangspunkt placeres rørene i samme koteniveau og supplerer således hinanden i vandafledningen fra engen, idet alle 3 er forbundne til fælles grøft langs diget Vådområder Design af de tre bassiner tager udgangspunkt i den nødvendige dimension af hensyn til forsinkelse og rensning af regnvandet, ønsket om at øge biodiversiteten og de rekreative muligheder samt de terrrænmæssige grundforudsætninger. Basisinformationer om oplande, vandtilførsel, vandvolumen, opholdstid m.m. i de tre vådområder fremgår af nedenstående Tabel 1. Tabel 1. Basisoplysninger om de tre vådområder i Storkeengen. Vestlige vådområde Centrale vådområde Nordlige vådområde Koordinater for udløb i Gudenå (UTM, ETRS), x/y* Samlet oplandsareal, ha Befæstelsesgrad, % Reduceret areal, ha Hydraulisk reduktionsfaktor Andel af tilført vand, som renses i vådområde, % af årsmiddel Vådområde, areal, incl. forbassin og volde, m 2 Vådområde, vådvolumen, m 3 Vådområde, magasineringsvolumen, m 3 Vådområde, totalvolumen, m 3 Opholdstid ved årsmiddel, timer / / / ,9 90,87 51,83 37,6 32,5 39,6 28,9 29,7 20,5 0,8 0,8 0, Afløb l/s, middel /24

10 Recipientnavn Central grøft i Storkeengen og Gudenå Central grøft i Storkeengen og Gudenå Østlig grøft i Storkeengen og Gudenå *: Udløbene fra det vestlige og centrale vådområde kan løbe ud af både det vestlige og centrale rør i diget. Udløbet fra det nordlige vådområde kan ske via pumpeudløb eller de to øvrige rør. Recipienten er den samme (Gudenå). Placering I Figur 2 nedenfor er vist de tre vådområders placering i forhold til de 7 delområder i Storkeengen, hvor naturområderne er beskrevet. Vådområderne er prioriteret placeret i område 2, 4 og 6, der alle er områder med en moderat til ringe naturtilstand, mens hovedparten af område 3 med en højeste naturkvalitet, herunder områder med rigkær, friholdes for anlæg. Figur 2: Projektets tre vådområder vist sammen med de syv delområder fra den biologiske undersøgelse. Udformning og dimensionering Udformning, design og dimensionering af vådområderne tager udgangspunkt i vejledningen A handbook of constructed wetlands volume 5: stormwater udgivet af det amerikanske miljøministerium (United States environmental protection agency) (Davis, L. et al. 1994). 10/24

11 Vådområderne er designet efter designsystemet shallow marsh system, der har følgende fordeling af arealet mellem vådområdets delkomponenter i de situationer, hvor vådområdet håndterer regnvand: Lavvandet vådområde (0-15 cm vanddybde): 40% Dybvandet vådområde (15 45 cm vanddybde): 40% Overgangszone (0 60 cm vanddybde): 5% Forbassin ( cm vanddybde): 5% Mikrovandhuller ( cm vanddybde): 5% Efterbassin ( cm vanddybde): 5% Størrelsen af vådområderne er bestemt af, hvor stort et befæstet areal, der afleder regnvand til det enkelte vådområde med anvendelse af en hydrologisk reduktionsfaktor af 0,8, som er opgivet fra Vandmiljø Randers. Jævnfør ovennævnte vejledning, skal et vådområde have en størrelse på ca. 1-2% af det reduceret befæstede areal, hvor fra det modtager regnvand. I nærværende undersøgelse er det samlede befæstede areal opgjort til ca. 79,1 ha med en reduceret befæstede areal på ca. 63,3 ha, hvilket giver et minimums samlet vådområdeareal på ca. 1,2 ha ( m²). Der er projekteret et samlet vådområdeareal på ca. 1,7 ha ( m²) med en fordeling af vådområder, overgangszoner og for- og efterbassiner som beskrevet ovenfor. Vådområderne udgør dermed ca. 2 % af det reducerede befæstede areal. Det er i undersøgelsen antaget, at regnvandet via regnvandsledninger og et fordelerbygværk i det sydlige forbassin, kan fordeles således at: - ca. 23 ha reduceret befæstet areal afleder til det vestlige vådområde - ca. 24 ha reduceret befæstet areal afleder til det centrale vådområde - ca. 16 ha reduceret befæstet areal afleder til det nordlige vådområde I Figur 3, 4 og 5 neden for er vådområderne vist med placeringer af delkomponenter af forbassin, overgangszoner, lavvandede og dybe vådområder, mikrovandhuller samt efterbassiner med dykket udløb til opsamling af fine partikler og flydestoffer fra vådområdet. De tre vådområder er skitseret med henblik på at det nødvendige vådområde-volumen er tilstede inden for projektområdet og inden for de arealer, der primært ligger uden for den værdifulde natur i området (område 3) samt til brug for en beregning af omfanget af jordarbejdet, der knytter sig til en realisering af projektet. 11/24

12 Figur 3a: Udformning af det vestlige vådområde. Figur 3b: Udformning af forbassinet for den vestlige vådområde som er placeret ca. 370 m mod syd. 12/24

13 Figur 4: Udformning af det centrale vådområde. Figur 5: Udformning af det nordlige vådområde. Figur 6 viser detaljer omkring udformning af forbassiner for det centrale og nordlige vådområde. 13/24

14 Figur 6: Udformning af forbassiner for det centrale og nordlige vådområde. Fordeling af regnvand til vådområderne Indløbet til vådområderne dimensioneres, så hovedparten af afstrømningerne fra de kloakerede oplande håndteres. Det anbefales i Schueler (1992), at omkring 90% af alle regnhændelser, som forårsager afstrømning, ledes til vådområderne. Der er gennemført analyse af nedbørshændelserne i perioden fra 2004 til Analyserne viser, at i gennemsnit er ca. 200 nedbørshændelser pr. år. Heraf har 2/3 af hændelserne en dybde, som vil forårsage afstrømning fra de kloakerede oplande. Sammenlagt vil disse hændelser indeholde omkring 95% af den årlige nedbør. De kraftigste nedbørshændelser vil kunne forårsage erosion og beskadigelse af vådområderne. Derfor ledes de kraftigste hændelser ledes uden om vådområderne via åbne grøfter. Vådområderne kan opmagasinere ekstremregn mellem 5 års og 100 års hændelser i De etableres med overløb til grøfter, som sammen med pumpestationen i diget sikrer, at max. vandstand ikke overskrides ved de ekstreme regnhændelser. Mere end 95% af den årlige nedbør vil blive håndteret i vådområderne. I tilfælde af et sammenfald mellem et skybrud og en stormflodshændelse i Gudenåen/Randers Fjord, har hele Storkeengen en kapacitet til at opmagasinere ca m 3 før at de lavest liggende bygninger i Vorup får en vandstand på mere end 10 cm ind på soklen. Dette sker ved en vandstand på 1,35 m. 14/24

15 I en ren nedbørssituation vil de m 3 opmagasineringsvolumen være nok til at kunne rumme det befæstede bidrage fra en 55 års hændelse i 2050, givet et afløbstal på 2 l/s/ha svarende til ca. 440 l/s. Ved en 100-års hændelse i 2050 vil der fra de befæstede flader falde ca m 3. Hvis det falder sammen med en vandstand i Gudenåen på 1,35 m DVR90 vil vådområdernes opmagasineringsvolumen blive signifikant overskredet. Sandsynligheden for sådan et sammenfald i det nuværende klimascenarie for Danmark vurderes begrænset i det skybrud ofte forekommer i sommerperioden, mens stormflodshændelser ofte forekommer i vinterperioden. I den situation kan man udnytte pumpestationen i diget til proaktivt til at pumpe området mere tørt og dermed forøge opstuvningsvolumenet enten i forbindelse med perioder på året, hvor risikoen for skybrud er øget eller i forbindelse med en varsling. Koteniveau Som nævnt oven for indbygges der en overløbsfunktion ved indløbet til de tre vådområder, der skal sikre, at det overskydende regnvand kan omledes til Gudenåen og ikke overbelaster vådområderne. For at minimere behovet for afgravning etableres de tre områder med hver deres overløbskote. Det vestlige vådområde har et maksimalt vandspejl i kote 1,00 m, det centrale vådområde vil have et maksimalt vandspejl i kote 0,60 m og det nordlige vådområde får et vandspejl på 0,40 m, før vandet løber over overløbskanten. Grundvand Vådområderne er ikke planlagt etableret med lermembran. De geotekniske undersøgelser i projektområdet har vist, at der forekommer et terrænært grundvandsspejl under tryk flere steder på engene, især ved rigkærene. Det er sandsynligt, at de projekterede vådområder vil få en hydraulisk kontakt med dette og at der derfor vil ske en indsivning af grundvand. Det vurderes ikke, at indsivningen vil være så kraftig, at det vil reducere vådområdernes rensekapacitet. Til gengæld vil det indsivende grundvand have en positiv indflydelse på vandkvaliteten i vådområderne, idet det langsomt og jævnt vil erstatte regnvandet i vådområdernes laveste partier i perioder med tørvejr. Separatkloakeringen af Vorup og de igangværende klimaforandringer, vil medføre en øget grundvandsdannelse i oplandet til projektområdet og dermed en øget grundvandstilstrømning til dette. Sammen med en stigning i basisvandspejlet i Gudenåen vil det medføre et gradvist stigende grundvandsspejl i Vorup Enge uanset om nærværende projekt bliver realiseret eller ej. Udviklingen kan til dels modvirkes og forsinkes af en aktiv brug af den projekterede pumpestation i diget i kombination med højvandsklapperne i gennemstrømningsrørene. 15/24

16 Etablering af overløbskant fra forbassin til vådområde For at hindre erosionsrender i overløbskanten fra forbassin til vådområde, etableres der i hvert forbassin en fast overløbskant/overgang, for at sikre en ensartet diffusiv overgang til vådområdet. Overgangen udformes med nedpresset jernplade, suppleret med sikringssten. Beplantning og genetablering af beplantet flade Da planter spiller en central rolle i rensningen af regnvandet i vådområderne, prioriteres, at de afskrabede nyetablerede vådområdeflader genetableres hurtigst muligt. Ved afrømningen foretages en selektering på stedet af områdetypisk og egnet fugtigbundsvegetation, som genudsættes i vådområdet. Det er planlagt at ca. 50% af vådområdearealerne tilføres den lokale fugtighedsvegetation, mens der forventes en naturlig indvandring af vegetation på de andre 50% af arealet. Gennemføringer For at regnvand fra skybrud ikke stuver op syd for den nedlagte banedæmning og ind imod den nedre del af Vorup etableres to gennemføringer i banedæmningen på hver 20 ca. meters bredde, se Figur 7 nedenfor. For at opretholde muligheden for at man kan færdes i området, etableres der broer i banetraceet over de to gennemføringer, således at banetraceet fremtidigt kan anvendes som del af et stiforløb. Gennemføringer Figur 7: De to gennemføringer i den nedlagte banedæmning til afledning af skybrudsvand. En nærmere beskrivelse af ændrede vandløbsstrækninger fremgår af ansøgningen om tilladelse efter vandløbsloven og bekendtgørelse om regulering af vandløb. Jordmængder 16/24

17 Ud fra den projekterede udbredelse af de tre vådområder med deres delkomponenter, de beskrevne overløbskoter, vanddybder mm. er der ved brug af terrænmodel for området beregnet, hvor stort et jordvolumen, der skal afrømmes/udgraves for at skabe vådområderne. De beregnede håndterede jordmængder ses af nedenstående. Det vestlige vådområde m 3 Det centrale vådområde m 3 Det nordlige vådområde m 3 I alt afgraves ca m 3 jord i de tre vådområder. Af disse påregnes at der indbygget ca m³ overskyldsjord i de 30 cm høje volde omkring vådområderne, mens de resterende ca m³ bortkøres fra området. Der skal etableres ca. 365 m nye grøfter, udvides ca. 455 m eksisterende grøfter og oprenses ca. 350 m eksisterende grøfter. Det forventes, at der i gennemsnit fjernes ca. 4 m 3 pr. løbende meter nyetableret grøft svarene til ca m³ og ca. 2 m³ pr. løbende meter eksisterende grøft svarene til ca. 910 m³. Det opgravede materiale bortfjernes fra projektområdet Rensning af regnvand i vådområderne Separatkloakeringen vil medføre mindre udledning af næringssalte og organisk stof til Gudenåen, som i dag kan ske via overløb fra kloaknettet. Desuden vil det separerede regnvand blive renset i konstruerede vådområder, der således er en væsentlig forudsætning for de efterfølgende udledningstilladelser til Gudenåen. Ifølge Schueler (1992) har konstruerede vådområder, som dem i indeværende projekt, en renseevne, der er sammenlignelig med renseevnen i traditionelle bassinløsninger såsom tørre og våde regnvandsbassiner. Shueler bygger dette på en undersøgelse af ca. 60 vådområder. Ifølge undersøgelsen havde vådområderne en rensegrad på: Total suspenderet stof 75 % Total N 25 % Total P 45 % Organisk kulstof (BOD) 15 % Bly (Pb) 75 % Zink (Zn) 50 % Vådområder har en bedre evne til at binde suspenderet stof, men en lavere og mere variabel evne til at rense regnvandet for fosfor. Sidstnævnte er dog primært 17/24

18 erfaringen fra vådområder uden forbassin. I de tilfælde, hvor vandhastigheden sænkes og faste partikler bundfældes i et forbassin før vådområdet, er der en høj renseevne for fosfor på ca. 65 % (Aalborg Universitet, 2012). Det er også Orbicons erfaring fra etableringen og overvågningen af en række mini-vådområder i Danmark (Orbicon, 2016). Da projektets vådområder netop inkluderer for- og efterbassiner, forventes der en rensning af det tilledte regnvand i en grad, der er bedre end ovenstående rensegrader og på niveau med traditionelle regnvandsbassiner. Rensegrader svarende til BAT vil kunne opnås ved en opholdstid for vandet i vådområdet på timer. Ved en middelafstrømning vil opholdstiden med de projekterede bassinvolumener i Storkeengen resultere i en middelopholdstid på timer, hvilket er tilstrækkeligt højt til at sikre en god rensning ved middelafstrømninger. Selv ved større afstrømninger vil der kunne sikres en tilstrækkelig opholdstid til en god rensegrad. Scheuler (1992) anbefaler endvidere, at en optimal fjernelse af forurenende stoffer kræver et vådområde, der 1-2% af afstrømningsoplandet og lavest hvis vådområdet er indrettet med et forbassin som projekteret i Storkeengen. I projektet udgør vådområderne ca. 1,9 % af oplandet og ligger dermed indenfor den anbefalede ratio. Med et optimeret design og størrelse forventes vådområderne i typisk regnafstrømning at have samme rensegrad som i traditionelle våde bassiner, dvs % for fosfor, % for kvælstof og % for BOD (Aalborg Universitet, 2012). Vådområderne i området vil derfor primært få tilført næringsrigt regnvand med en koncentration af Total-P på ca. 0,5 mg/l og Total-N på ca. 2 mg/l. Til sammenligning er stofkoncentrationen i drænvand fra danske landbrugsjorde i størrelsesordenen 0,1 0,5 mg Total-P/l og 3 7,5 mg Total-N/l eller højere jf. undersøgelsen af effekten af minivåområder udført af Orbicon (2016). Det regnvand, der ledes fra forbassinerne ind i de konstruerede vådområder, vil have et næringsstofindhold før rensning, der er lavere end eller på niveau med det drænvand, der afledes fra danske marker og ud til vandløb, søer og fjorde. I afsnit 5.4 er der lavet en beregning af tilførslen af N, P og organisk stof til Gudenåen/Randers Fjord fra Vorup/Storkeengen under de nuværende forhold og efter realisering af separatkloakeringen og rensning af regnvand i de tre vådområder i Storkeengen. Indløbs- og udløbspunkter fra vådområderne fremgår af Tabel 2. 18/24

19 Tabel 2: Indløbs- og udløbskoordinater (UTM 89) fra vådområder til vandløb i Storkeengen og Gudenåen. Vest Central Nord X Y X Y X Y Indløb til vådområde Udløb fra vådområde Udløb fra pumpe Rør vest Rør central Rør fra pumpestation X Y X Y X Y Udløb til Gudenå Drift og vedligehold Diget og vådområderne vedligeholdes af Vandmiljø Randers og ønskes plejet ved græsning i samarbejde med Randers Kommune. For at sikre optimal vedligeholdelse af regnvandsbassin vil Vandmiljø Randers udarbejde en plan for drift og vedligeholdelse af bassinet. I drifts- og vedligeholdelsesplanen indgår en beskrivelse af vedligeholdelsen, som skal sikre bassinets primære funktion som teknisk anlæg, der skal forsinke og rense det udledte vand. Tilsyn med bassinudløbet vil blive noteret i en driftsjournal. 4.3 Overslag over udgifter og fordeling af disse Udgifterne til anlægsøkonomi for hele projektet ved Vorup og Storkeengen fremgår af Tabel 3. Beløbet kan ændre sig, når udbudsbetingelser og anlægstilbud er kendte. Anlægsudgifterne dækkes af Vandmiljø Randers. 19/24

20 Tabel 3: Anlægsøkonomi Anlægsudgifter Driftsudgifter pr. år i 75 år Delprojekt: Etablering af regnvandsledninger Kr Etablering af skybrudveje Kr Kr Etablering af vådområde, underføringer og grøfter Kr Etablering af sikringsdige, pumpestation og underføringer Kr Kr Rådgivning Kr Administration Kr Total Kr Kr Tidsplan for arbejdets udførelse Anlægsfasen forventes som følgende: Anlægsstart: September 2018 Anlægsperiode til opbygning af diget (3 faser forudsættes): o 1. fase: Opbygning: sept. - dec o 2. fase: Konsolidering dec marts 2020 o 3. fase: Opbygning: april - sept Etablering af vådområder og rekreative anlæg vil også ske i perioden sept sept PLANER OG BESKYTTELSESINTERESSER 5.1 Kommuneplanretningslinjer Storkeengen ligger i et område, der ifølge Kommuneplan 2017 er omfattet af følgende kommuneplanretningslinjer: 1. Særlige landskabelige interesser (hele projektområdet) 2. Økologiske forbindelser (hele projektområdet) 3. Natur (det 3-beskyttede areal) 4. Potentiel natur (syd for banestien) 5. Lavbund (hele projektområdet) 6. Grøn struktur 7. Rekreation/fritidsformål 8. Grønt Danmarkskort 20/24

21 Derudover vil projektet være omfattet af retningslinjerne for Overfladevand, især Retningslinje Ov. 4: Forsinkelsesbassiner for regnvand skal etableres som vådbassin eller anden bassintype, og indpasses som rekreative elementer, hvor det er hensigtsmæssigt, og under hensyn til beskyttelse af grundvandet. 5.2 Naturbeskyttelseslov, planlov og VVM Ingen af vandløbene i Storkeengen er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, men ændringer af vandløb, der løber igennem 3 arealer i Storkeengen håndteres i ansøgningen til projektet om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 (åbeskyttelseslinje omkring Gudenå). Der er desuden ansøgt om tilladelse projektet i henhold til planlovens 35 samt indsendt VVM-ansøgning. 5.3 Vandløbslov og bekendtgørelse om regulering af vandløb Der er ansøgt om tilladelse efter 6, 17, 21 og 47 i vandløbsloven samt efter 3 og 6 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering. 5.4 Vandområdeplan Gudenåen og Randers Fjord er omfattet af statens Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Vandområdeplanerne skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv, dvs. opnåelse af mindst god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale for de målsatte vandområder senest i Ingen af vandløbene i Vorup eller Storkeengen er specifikt målsat i Vandområdeplan Målsætningen i vandområdeplanen for Gudenåen frem til Randers Bro er god økologisk tilstand. Tilstanden er ringe og målsætningen er derfor ikke opfyldt. En af årsagerne er for stor tilførsel af forurenende stoffer i regnvand fra befæstede arealer, dårlige fysiske forhold, perioder med uklart vand m.m. Den kemiske tilstand vurderes ikke god på grund af kviksølvforurening fra tidligere årtiers udledninger af spildevand. Fra Randers Bro og nedstrøms i havneområdet omkring Randers i den indre del af Randers Fjord er målsætningen for kystvandet godt økologisk potentiale mens den i Grund Fjord og den yderste del af Randers Fjord fra Mellerup til Kattegat er god økologisk tilstand. Målsætningen i Randers Fjord er ikke opfyldt, især på grund af for tilførsel af kvælstof. Rensekravene ved Vorup skal sikre, at der ikke udledes mere kvælstof, fosfor og organisk stof til Gudenåen og Randers Fjord efter separering af regnvand fra Vorup, så der ikke sker en forringelse af tilstanden i vandområderne. Den hydrauliske belastning vil jf. miljøvurderingen af tillæg til spildevandsplanen nr. 42/2017 udgøre max. 1-2 % af den samlede vandføring og er dermed uden reel betydning for miljøtilstanden i Gudenåen. Belastningen med kvæstof (total-n), fosfor (total-p) og organisk stof (BI5) vil blive markant reduceret. 21/24

22 I dag ledes urenset regnvand ud i Gudenåen fra det allerede kloakseparerede Vorup sammen med overløb fra fælleskloakken i det sydlige Vorup. Dette regnvand bliver fremover renset sammen med det øvrige regnvand fra de kloakoplande i Vorup, der i de kommende år kloaksepareres. Projektet vil derfor have en positiv indflydelse på miljøforholdene i vandløb i Storkeengen Gudenåen og Randers Fjord, selvom udledningen fra Vorup/Storkeengen i forhold til den samlede massetransport i Gudenåen er begrænset. Især tilførslen af fosfor falder betydeligt. Bemærk, at de udledte mængder er ændret lidt i forhold til forprojektet i retning af en mindre udledning til recipienten. Det skyldes, at der er foretaget reberegninger på baggrund af detailprojekteringen og nye oplysninger om vandtilførsel. Beregningsgrundlaget fremgår af bilag. Tabel 4: Samlet udledte vand- og stofmængder til Gudenåen fra regnvandsbetingede udledninger under nuværende forhold (status) ved gennemførelse af separatkloakering og etablering af vådområder i Storkeengen Vand, m 3 /år Fosfor (TP) Kvælstof (TN), Organisk stof kg/år kg/år BOD, kg/år Status Projekteret Natura 2000 og bilag IV arter Projektområdet ligger udenfor EF-habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Nærmeste områder er den ydre del af Randers Fjord, som er en del af Natura 2000-område nr. 14, Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, der består af Habitatområde H14 og Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15. På grund af en afstand på ca. 11 km til Natura 2000-området vil projektet ikke fysisk kunne påvirke naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Eneste mulige påvirkning kunne være en mertilførsel af næringssalte som følge af projektet. Som beskrevet i miljøvurderingen af Tillæg nr. 42/2017 og afsnit 5.4 vil projektet medføre en reduktion i tilførslen af næringssalte i forhold til nuværende forhold til gavn for Gudenåen og Randers Fjord (om end i meget beskedent omfang). Det kan afvises, at planen kan have en væsentlig påvirkning på Natura 2000 områder, og Orbicon vurderer, at der således ikke er behov for at udarbejde en fuld Natura 2000 konsekvensvurdering. Der er ikke oplysninger om forekomst af særligt beskyttelseskrævende arter (bilag IV arter) i Storkeengen, men det må formodes, at der sporadisk kan forekomme arter af flagermus, padder, odder og grøn kølleguldsmed. De værdifulde rigkær forventes ikke at blive væsentligt påvirket, og da der etableres nye vådområder på den mest naturfattige del af området, må planen forventes at skabe nye levesteder 22/24

23 og bedre fourageringsområder for visse arter af flagermus og padder. Odder lever af fisk og forekommer derfor hovedsagelig langs vandløb, søer og fjorde. Odder vil forsat kunne forekomme langs Gudenåen i området nord for diget. Området syd for diget er hverken i dag eller frem over et egnet yngle- og rasteområde for odder. Grøn kølleguldsmed er knyttet til store jyske åer som Storå og Gudenå, og yngleog rasteområder for denne art påvirkes dermed heller ikke. Der er en mulighed for, at der opstår nye levesteder på digeskråningerne for en anden bilag IV art, markfirben. Det vurderes, at planen ikke vil skade yngle- og rasteområder for Bilag IV-arter. 5.6 Vandløbskvalitet Der er ikke foretaget undersøgelser af miljøstilstanden i grøfterne/vandløbene i Storkeengen, men ved besigtigelse er det konstateret, at de har et meget lille fald, og bundsubstratet består hovedsagelig af sand og mudder. En umiddelbar vurdering tyder på vandløb med dårlig vandkvalitet på grund af periodevis forurening med spildevand og med stor hydraulisk belastning ved kraftig regn. Generelt set har vandløbene en ringe fysisk og biologisk struktur. Den rørlagte strækning vurderes at have ingen eller meget ringe værdi som levested for vandløbsorganismer. Projektet vil medføre, at den hydrauliske belastning af vandløbene neddrosles. Tilførslen af spildevand fra fælleskloakerede oplande ophører, og dermed mindskes forureningen med organisk stof og vandkvaliteten i vandløbene forbedres. Vandløbene vil dog stadig have et ringe fald og relativt dårlige fysiske forhold og der sker ingen åbninger af rørlagte strækninger. 5.7 Vandforsyningsloven Vådområderne er ikke placeret i et OSD-område. Bassinerne ligger uden for indvindingsoplandet. Området er karakteriseret som OD. I anlægsfasen kan der være behov for en midlertidig sænkning af grundvandstanden i Storkeengen. Grundvandssænkning og bortledning af grundvand kan kræve tilladelse fra kommunen jf. vandforsyningslovens 26. Tilladelse til bortledning er dog ikke nødvendig, når bortledningen må antages at blive af højst to års varighed, når bortledningen hvert af disse år må antages højst at omfatte m 3 grundvand, og når der endvidere ikke inden for 300 m fra bortledningsanlægget findes vandforsyningsanlæg. Der er ingen vandforsyningsanlæg nærmere end 300 meter fra Storkeengen og bortledningen af grundvand forventes at være under m 3 pr. år. Afledning af oppumpet vand forventes at ske til Gudenå. Storkeengen er ikke risikoområde for udvaskning af okker, hvorfor der ikke forventes en okkerforurening af Gudenå. Der er heller ikke registreret jordforurening (V1 eller V2) i Storkeengen, og der forventes derfor heller ikke forurening med andre stoffer. Den hydrauliske belastning af Gudenå vil være minimal. 23/24

24 Venlig hilsen Henrik Skovgaard Projektchef Biolog 6 REFERENCER: Orbicon (2016): Minivådområder med filtermatrice målrettet drænvand. Randers Kommune, 2017: Randers Kommune Miljøvurdering Klimatilpasning og regnvandshåndtering i Vorup og Storkeengen. MILJØVURDERING AF SPILDE- VANDSPLANEN TILLÆG NR. 42/2017. Randers Kommune (2015): Tillæg til spildevandsplanen for Randers Kommune. Tillæg nr. 31/2015. Sanering af afløbssystemet i Vorup inkl. bassinanlæg. Randers Kommune (2014): Klimatilpasningsplan for Randers Kommune. Schueler, T.R Design of Stormwater Wetland Systems: Guidelines for Creating Diverse and Effective Stormwater Wetlands in the Mid-Atlantic Region. Metropolitan Council of Governments, Washington, DC. 134 pp. SVANA (2016): Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. 24/24