Klimatilpasning og regnvandshåndtering i Storkeengen. Vedr. etablering af dige mod Gudenå ved Storkeengen- Randers.

Transkript

1 NOTAT Projekt Klimatilpasning og regnvandshåndtering i Storkeengen Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Vandmiljø Randers A/S Vedr. etablering af dige mod Gudenå ved Storkeengen- Randers. Kystdirektoratet, Britt Gadsbølle Larsen Hans Mark og Henrik Skovgaard Allan Bo Mikkelsen Revisionsnr. 1 Godkendt af Anette Marqvardsen Udgivet I dette notat oplyses kortfattet omkring de forventede designmæssige forhold ved etableringen af nyt dige mellem Gudenåen og Storkeengen ved Randers. Diget indgår som en del af projektet Klimatilpasning og regnvandshåndtering i Storkeengen, hvor Vandmiljø Randers A/S (tidligere Randers Spildevand A/S) har ansøgt om tilladelse hos Kystdirektoratet i oktober 2016 til etableringen af diget. Dette blev gjort på baggrund af de gennemførte forundersøgelser i Formålet med dette notat er at give input til Kystdirektoratet vedr. den forventede opbygning og funktion af det nye dige. De geotekniske undersøgelser i området er nu afsluttet og der foretages nu detailberegninger vedr. fundering og opbygning af dige og øvrige installationer, idet området er præget af blødbund. Projektet er nu i detailprojekteringsfasen, og det er et ønske fra Orbicon, at der parallelt med detailprojekteringen, som er tidsmæssigt relativt komprimeret, kan udveksles kommentarer med Kystdirektoratet vedr. den konkrete opbygning og evt. sikring af diget. Dette for at det materiale, som leveres til Kystdirektoratet i forbindelse med det færdige detailprojekt er så fyldestgørende som muligt. Der er taget udgangspunkt i Kystdirektoratets svar på mail af 12. juli 2017 til Vandmiljø Randers. 1/6 Orbicon hans@orbicon.dk CVR nr: Jens Juuls Vej 16 Handelsbanken 8260 Viby J FRI

2 I nedenstående gives en kortfattet beskrivelse af den del af projektet, som hovedsageligt omfatter diget. Beskrivelsen udgør for det væsentligste uddrag fra beskrivelserne i det indsendte ansøgningsmateriale til Randers Kommunes myndighedsbehandling. Vedlagt desuden oversigtsplan og udvalgt detailsnit for diget, for det niveau, som detailprojektet er på dd. Det samlede projekt i Storkeengen Vandmiljø Randers A/S planlægger et klimasikringsprojekt, der omfatter Storkeengen i Vorup Nord ved Randers til håndtering af tag- og overfladeregn i normale og ekstreme regnhændelser. Projektet omfatter dels separatkloakering af Vorup, hvor regnvand fra normale regnhændelser ledes fra byen via rørledninger, dels en række elementer til håndtering af ekstremregnskyl. Separatkloakeringen er omfattet af et tillæg til spildevandsplanen fra Projektets elementer omfatter: 1. Omlægning og nyetablering af kloakledninger. 2. Skybrudsveje, der etableres ved ændringer i de eksisterende boligveje i Vorup, hhv. lokale skybrudsveje og hovedskybrudsveje. 3. Fornyelse af rør langs banelegemet og etablering af befæstet rende til håndtering af regnvand ved kraftig regn/skybrud. 4. Vådområder, der opmagasinerer og renser regnvandet ved både normale og store regnhændelser. 5. Et dige mod Gudenåen, der sikrer Storkeengen mod oversvømmelser fra Gudenåen samt tilbageholder regnvand i vådområderne. 6. Ændringer i grøfter og rørlægninger. 7. Rekreative anlæg i form af gangbroer (boardwalks) og platforme. 8. Kreaturovergange. 9. Pumpestationer. 10. Broer i det eksisterende banedige. Der planlægges etableret rekreative anlæg såsom gangbroer (boardwalks), platforme mv. i Storkeengen, og derved etableres muligheder for at bruge området rekreativt. Dette skal koordineres med muligheder for afgræsning i en fremtidig pleje af arealet som naturområde, idet der fortsat ønskes græsning. Diget Mellem vådområderne og Gudenåen anlægges i Storkeengen et ca. 270 m langt øst-vestgående dige. Den primære funktion er et højvandsdige og skybrudssikring 2/6

3 af området syd for Storkeengen. Digehøjden er således fastsat til kote 3,0 m DVR90. Et af digets øvrige funktioner er at åbne adgangen til naturfladerne omkring engen, bl.a. de nye stier gennem vådområderne og engen samt til Gudenåen nord for diget. Kronebredden bliver ca. 4 m, og diget udføres med flade og let varierede skråningsanlæg, som tilpasses dels kravene til den tekniske digeopbygning, dels udføres så vidt muligt på sydsiden mod engen, så dele af diget kan udvikle sig til overdrev. Jorden til diget tilføres, men det er muligt at en del af det opgravede materiale fra vådområderne kan benyttes til digeopbygningen i det omfang jorden er indbygningsegnet og i øvrigt egner sig til den fremtidige overdrevsstruktur på digets sydside. Vedr. digets placering- se vedlagte tegning 007 Digets hoveddimensioner Området er præget af bløde og sætningsfølsomme aflejringer, og etableringen og opbygningen af diget foretages med særlig fokus på sætninger under udførelsen og risikoen for grundbrud. Desuden høj fokus på at minimere påvirkninger på de eksisterende anlæg, hvor diget hæftes. Diget etableres i sin grundform som et traditionelt ådige, med en vandret digekrone og flade anlæg på begge sider af diget. Grunddimensioner på dige Top/kronekant: Kote 3,0 m DVR90 Kronebredde: Gennemsnitligt 4 m Sideanlæg mod Gudenåen: ca. 1:5 Sideanlæg mod engarealet: ca. 1:5 Længde: ca. 270 lbm Sideanlæggene og overgangen til terrænet specielt syd for diget forventes at variere let, dels på grund af mindre forskelle i terrrænhøjden øst-vest, dels for at give diget et mere naturligt udtryk i landskabet. Digeopbygning Diget opføres i princippet som et traditionelt ådige, med hovedformålet at tilbageholde periodevise vandstandsforhøjelser i Gudenåen og fremtidige klimabetingede øgede vandspejl. Der er foretaget supplerende geotekniske undersøgelser i digetraceet og der er i øjeblikket udført et skitseprojekt ift. de geotekniske forudsætninger for digeopbygningen. Dette efterfølges nu af detailberegninger ift. konstruktionsmetode. Diget etableres på 4-6 m bløde organogene aflejringer, primært gytje, hvilket sætter 3/6

4 væsentlige krav til type og håndtering af indbygningsmaterialerne samt anlægsprocessen, der påregnes langvarig af hensynet til en trinvis opbygning af diget. De geotekniske anbefalinger er pt., at diget i grundprincippet opbygges af primært tilførte letmaterialer i digekernen, overlejret af sand. Dog vil der af hensyn til digets stabilitet ift. påvirkning fri vandstand på dele af digets forside mod Gudenåen og derudover periodevis høj vandstand, blive prioriteret lavpermable materialer i toppen af forsiden af diget. Den konkrete sammensætning afventer dog de geotekniske detailberegninger, som pågår i øjeblikket. Kystbeskyttelse I forhold til kystbeskyttelse mod Gudenåen vurderes der ikke behov for særlig erosionsbeskyttelse af diget i forhold til vind/bølgepåvirkning, idet hovedparten af den vanddækkede flade nord for diget dels er lavvandet, dels er ca. ¾ bevokset med tagrørsvegetation. Det forventes ikke at omfanget af tagrørsvegetationen reduceres fremtidigt. I forhold til påvirkninger fra is og bølgepåvirkninger fra skibstrafik vurderes diget heller ikke særligt udsat i forhold til normale forhold for et ådige. Digesikringerne består primært af: Anvendelse af lavpermeable materialer i digefronten mod å-siden Beskyttelse af rørudløb i diget med frontmur og lokalt hævet forland omkring rørudløbet. Forlandet erosionssikres på toppen med natursten, der samtidig fungerer som befæstelse ved servicering af udløbene. Græsbevoksning på digeanlægget ud mod på søsiden. Dele af digets forside udlægges i vandfasen. Det relativt flade anlæg på 1:5 fastholdes under vandspejlsniveau. I forbindelse med de nye udløb og sikring af det eksisterende udløb etableres et forland omkring selve udløbet. Dette for dels at sikre bygværket mod erosion på specielt siderne, grund af turbulens omkring udløbet ved de store afstrømninger, dels for serviceringsadgang til højvandklapper mv. Det er forudsat, at adgang til forlandet sker fra digekronen, idet der ikke forventes muligt at etablere kørevej langs digefoden på udvendig side. Som sikringsmateriale anvendes natursten på siderne og også på den flade del af forlandet, her evt. udlagt på geonet. Den flade del af forlandet forventes udlagt i niveau med toppen af udløbsbygværket, svarende til kote c. 1,20 m DVR90. 4/6

5 Princip for rørgennemføring og sikring med forland ved udløbet ses på vedlagte tegning 008. Gennemføringerne og principper for etablering af forlande og sikringer forventes ens for alle. Vedr. principper for gennemføringerne, se nedenstående. Gennemføringer i diget samt pumpestation. Eksisterende underføring ved den gamle banedæmning Den eksisterende vestlige afløbsgrøft og underføringen under den gamle banedæmning bibeholdes som overløbsgrøft for det vestlige vådområde. Grøften oprenses, og højvandsklappen på udløbssiden af underføringen i banedæmningen udskiftes. Nye underføringer Der etableres i alt 3 stk. nye underføringer i det nye dige. Underføringerne er benævnt G, H og I og afleder vand fra primært det centrale og nordlige vådområde til Gudenåen. I normalsituationen afledes vandet ved gravitation fra engen til Gudenåen. Alle 3 rør forsynes med højvandsklapper for sikring mod tilbagestuvning, når vandstanden i Gudenåen er højere end i engen. Som udgangspunkt placeres rørene i samme koteniveau og supplerer således hinanden i vandafledningen fra engen, idet alle 3 er forbundne til fælles grøft langs diget. Rørene er udlagt med samme dimension på ø 100 cm og ca. 40 m længde. Bundkote ca. -1,2 m DVR90 og svagt fald mod Gudenåen. Rørene er således dykkede. Tilløb sker som nævnt fra fælles grøft langs den sydlige digefod. Udløb sker direkte til Gudenåen. Af hensyn til digestabiliteten og adgang for servicering, indbygges indløb og udløb i vinge-frontmur. Pumpestation Der etableres en ny drænpumpestation, med hovedfunktionen at fastholde/sikre normalvandstande i engen og kanaler i fladen mellem diget og den gamle banesti ved tørvejr, og normalnedbør, når vandet ikke kan løbe fra engen til Gudenåen ved almindelig gravitation. Afledning af vand fra engen og vådområderne sker sammenhængende med de 3 gennemløb i diget, når vandspejlet i Gudenåen er lavere end i afløbsgrøfterne. Der pumpes kun, når afløb ved gravitation via de 3 nye og det eksisterende gennemløb ikke er mulig. Pumpestationen placeres i sydsiden af fæstepunktet for det nye dige og diget frem mod den Blå Bro. Indløb til pumpestationen sker via dykket indløbsrør fra efterkla- 5/6

6 ringsbassinet ved det nordligste vådområde og med forbindelse til de to centrale grøfter. Udløb via gravitationsrør til Gudenåen. Pumpestationen udføres under terræn, men med adgang og service via topluge i niveau lidt over terræn. Tilløb og afløb udføres i pe-rør, der afsluttes i vinge-frontmur af samme type som rørunderføringerne. Der arbejdes på, at udløb fra gravitationsrør (I) og pumpestation evt. udføres i samme udløbsbygværk. Pumpestationen drives primært efter ønsket vandstandsniveau i efterklaringsbassinet ved det nordlige vådområde og vandstanden i grøfterne langs dæmningsfoden. Pumpen kører kun, når gravitation af vand til Gudenå via underføringerne ikke kan ske. 6/6

7 Vandmiljø Randers Klimatilpasning og regnvandshåndtering i Storkeengen PROJEKTBESKRIVELSE TIL MYNDIGHEDSBEHANDLING

8 Vandmiljø Randers Klimatilpasning og regnvandshåndtering i Storkeengen PROJEKTBESKRIVELSE TIL MYNDIGHEDSBEHANDLING Rekvirent Rådgiver Vandmiljø Randers Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Udarbejdet af Allan Bo Mikkelsen Helene D. Clausen, Henrik Skovgaard, Hans Smedegaard Mark, Matthew Cochran, Morten Larsen Kvalitetssikring Allan Bo Mikkelsen Revisionsnr. 2 Godkendt af Anette Marqvardsen Dato

9 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Formål Eksisterende forhold PROJEKTBESKRIVELSE Skybrudsveje Vådområder, grøfter og rørlægninger Placering Udformning og dimensionering Fordeling af regnvand til vådområderne Udledning til Gudenå Koteniveau Mængder Etablering af overløbskant fra forbassin til vådområde Beplantning og genetablering af beplantet flade Vedligeholdelse af vådområder Gennemføringer Grøfter og overløb Rørene Jordmængder vandløb Ny rørlægning af vandløb langs banen Overløb og fortsatte afløb Dige Digets hovedfunktion og opbygning Dimensioner Opbygning og sikringer i forhold til erosion mm Digets arealmæssige udbredelse Forbindelsespunkter og adgang til dige Eksisterende og nye underføringer gennem diget Pumpestationer Hovedfunktion pumpestation ved nyt dige... 32

10 2.4.2 Type, placering og indløb/afløb enge pumpestation Normaldrift enge pumpestation Hovedfunktion pumpestation ved det centrale vådområde Type, placering og indløb/afløb: Normaldrift Rekreative anlæg Boardwalk Bjerget Cirklen Rampen Fiskebro Materialevalg Arealer Broer Anlægsfasen arbejdsarealer ALTERNATIVER OPSUMMERING ØVRIGE FORHOLD Tilladelser og dispensationer Tidsplan for anlægsarbejde Lodsejere REFERENCER... 45

11 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag og tegninger er vedlagt som separate filer.

12 1. INDLEDNING Vandmiljø Randers A/S planlægger et klimasikringsprojekt, der omfatter Storkeengen i Vorup Nord ved Randers til håndtering af tag- og overfladeregn i normale og ekstreme regnhændelser. Projektet omfatter dels separatkloakering af Vorup, hvor regnvand fra normale regnhændelser ledes fra byen via rørledninger, dels en række elementer til håndtering af ekstremregnskyl. Separatkloakeringen er omfattet af et tillæg til spildevandsplanen fra Projektets elementer omfatter: 1. Omlægning og nyetablering af kloakledninger. 2. Skybrudsveje, der etableres ved ændringer i de eksisterende boligveje i Vorup, hhv. lokale skybrudsveje og hovedskybrudsveje. 3. Fornyelse af rør langs banelegemet og etablering af befæstet rende til håndtering af regnvand ved kraftig regn/skybrud. 4. Vådområder, der opmagasinerer og renser regnvandet ved både normale og store regnhændelser. 5. Et dige mod Gudenåen, der sikrer Storkeengen mod oversvømmelser fra Gudenåen samt tilbageholder regnvand i vådområderne. 6. Ændringer i grøfter og rørlægninger. 7. Rekreative anlæg i form af gangbroer (boardwalks) og platforme. 8. Kreaturovergange. 9. Pumpestationer. 10. Broer i det eksisterende banedige. Der planlægges etableret rekreative anlæg såsom gangbroer (boardwalks), platforme mv. i Storkeengen, og derved etableres muligheder for at bruge området rekreativt. Dette skal koordineres med muligheder for afgræsning i en fremtidig pleje af arealet som naturområde, idet der fortsat ønskes græsning. 6 / 46

13 Figur 1.1: Projektområde i Vorup og Storkeengen Formål Det overordnede formål med projektet er at håndtere tag- og overfladevand fra det øvre Vorup og ned til udledning i Gudenåen for at forebygge oversvømmelser i byen og reducere udledningen af forurenende stoffer til Gudenåen og Randers Fjord. Projektet er udformet således, at Vandmiljø Randers kan håndtere tag-og overfladevand på forsvarlig vis i tilfælde af klimabetingede højvandshændelser i Gudenåen, skybrud eller et sammenfald af disse to fænomener. Projektet har også til formål at øge den rekreative udnyttelse af Storkeengen samt i videst muligt omfang at beskytte eksisterende natur og løfte naturkvaliteten i øvrigt, herunder eliminere tilførslen af opspædet spildevand samt oversvømmelse med næringsrigt åvand fra Gudenåen. Der anlægges der 3 nye vådområder til håndtering af regnvand fra befæstede arealer i Vorup. Vådområderne anlægges som lavvandede, natur- 7 / 46

14 ligt udseende søer i stedet for de mere traditionelle regnvandsbassiner. I vådområderne renses regnvandet i en grad, der forventes at svare til traditionelle regnvandsbassiner (BAT). For at sikre, at Vorup Byområde, Storkeengen og vådområderne ikke oversvømmes af åvand i tilfælde af forhøjet vandstand i Gudenåen, og vådområderne dermed får nedsat deres rensefunktion, etableres der nyt dige i Storkeengen mellem vådområderne og Gudenåen. Projektet har planmæssigt ophæng i Tillæg nr. 42/2017 til spildevandsplanen og er et element i en samlet by- og naturmæssig plan for de fjord- og ånære arealer i og omkring Randers by ( Byen til Vandet ), der har til formål at udvikle og samtænke relationen mellem byen og vandet. Succeskriterierne for projektet er at: Reducere skader ved skybrud, når overfladevandet strømmer mod Storkeengen og sikre området mod skadevoldende oversvømmelser ved regn, Rense regnvand fra det urbane opland før udløb i Gudenåen, Beskytte eksisterende natur på Vorup Enge, indpasse tekniske anlæg i eksisterende natur, Beskytte mod stormflod som en del af klimabåndet i Byen til vandet, Etablere ny grøn klimapark, der kan tilbyde forskellige aktiviteter og muligheder for at få adgang til vandet og komme helt tæt på naturen via gangbroer eller lignende Eksisterende forhold Spildevandssystemet i området kan opdeles i to områder, et nord for Kærgade og et syd for Kærgade. Området nord for Kærgade er hovedsageligt separatkloakeret og regnvandsledninger har udløb til grøftesystem som leder regnvandet gennem Storkeengen til Gudenåen. Et mindre hjørne af den østlige del er dog fælleskloakeret. Området syd for Kærgade er delt i et område som er separatkloakeret og et stort fælleskloakeret område, som under regn har overløb via regnvandsledninger til Gudenåen via grøftesystemet i Storkeengen. Afvandingen fra Vorup til Storkeengen og herfra videre ud i Gudenåen opstrøms Randers Bro sker primært gennem tre vandløb, alle med karakter af afvandingsgrøfter med ringe fald og dårlige fysiske forhold. En vestlig åben grøft med en længde på ca. 110 meter, som afsluttes ved det gamle øst-vest vendte banelegeme med et højvandslukke i diget. På ydersiden af banelege- 8 / 46

15 met har grøften en længde på ca. 152 meter inden udløb i Gudenåen. Grøften modtager vand fra arealer øst for banelegemet og fra en ca. 350 meter lang rørlagt vandløbsstrækning, der løber parallelt med banelegemet i en afstand af meter. Røret på den rørlagte strækning er Ø150 cm (rørudløb opmålt), som modtager regnvand fra regnvand fra Vorup og banelegemet, også i forbindelse med skybrud. Den rørlagte strækning er delvist opfyldt med sand og andet materiale, og vandføringsevnen er i dag begrænset. Røret afvander også en del af banelegemet. I midten af Storkeengen ud for Vænget er der afløb under det nedlagte banelegeme til en grøft, der forbindes til en større afvandingsgrøft centralt i Storkeengen, hvorfra vandet løber ud i Gudenåen. Grøften modtager vejvand og opspædet spildevand ved større regnvandshændelser. Den samlede længde af det midterste grøftesystem er ca. 240 meter. Den østlige grøft, der løber langs stien til den Blå Bro i Storkeengen har en længde på ca. 280 meter og afvander den østlige del af Vorup ud mod Aarhusvej. De eksisterende vandløb i projektområdet fremgår af Figur 2. Den rørlagte strækning langs banelegemet, der i dag anvendes til afledning af regnvand fra Vorup er ikke registreret som vandløb, men er omfattet af vandløbslovens bestemmelser. 9 / 46

16 Figur 1.2. FOT vandløbslaget med matrikelkort. Bemærk, at den rørlagte strækning langs banedæmningen ikke er registreret som vandløb på FOT-laget. Selve Storkeengen er i dag ubebygget og uden stier og anlæg, udover enkelte kreaturovergange. Arealet er hegnet og anvendes til kreaturgræsning. Naturindholdet er kortlagt af Randers Kommune og Orbicon (Orbicon, 2016), og Storkeengen er på den baggrund inddelt i 7 delområder, der hver er beskrevet med hensyn til naturindhold og værdi. Projektet er tilpasset anbefalingerne i naturnotatet, herunder hvilke dele af naturområdet, der skal sikres friholdt for anlæg og andre tiltag. 2. PROJEKTBESKRIVELSE Herunder beskrives projektets formål og projektets forskellige elementer. Detailprojekteringen er igangværende og mindre ændringer kan derfor forekomme. Overordnet forventes projektet ikke væsentlig ændret som følge heraf. Det aktuelle klimasikringsprojekt tager udgangspunkt i projektet Byen til Vandet, der har til hensigt at sikre, at kombinationen af byudvikling, trafikale løsninger og klimatilpasningsløsninger vil skabe merværdi i form af øget kvalitet i bylivet. 10 / 46

17 Figur 2.1. Projektområde for klimatilpasnings- og regnvandshåndteringsprojekt i Vorup og Storkeengen med projektområdet indrammet i sort. Separatkloakeringen er omfattet af et tillæg til spildevandsplanen (Tillæg nr. 31/2015) og er igangsat af Vandmiljø Randers. En analyse af strømningsvejene i boligområdet ved Vorup Kær viser, at regnvand i tilfælde af en skybrudshændelse over området vil kunne strømme ind i private haver og huse. Derfor er det nødvendigt at sikre, at regnvandet i tilfælde af kraftig nedbør hovedsageligt forbliver på vejarealerne, hvor det ikke gør skade ved etablering af lokale skybrudsveje og hovedskybrudsveje. Skybrudsveje betragtes som ledningsanlæg og etableres efter gæsteprincippet. Regnvandet fra befæstede arealer i Vorup Nord ledes til Storkeengen, hvor det renses i tre nye regnvandsbassiner, der etableres som vådområder i henhold til BAT. Regnvandet ledes fra vådområderne og igennem et nyt sikringsdige via gennemstrømningsrør til Gudenåen. I gennemstrømningsrørene etableres højvandslukker, der sættes til at lukke ved vandstande i Gudenåen, der kan påvirke vådområdernes renseevne og medfører risiko for oversvømmelser. Det er planlagt således for så vidt muligt at bibeholde et naturligt hydrologisk sammenspil mellem engarealerne og Gudenåen. Sikringsdiget etableres med en pumpestation, der har til formål at opretholde en ønsket vandstand i området. Dermed kan man modvirke effekten af den stigende basisvandstand i Gudenåen som følge af klimaforandringerne og forebygge fremtidig oversvømmelse af vådområder, rigkær og lavtliggende ejendomme med åvand. Pumpestationen vil også kunne indgå i et evt. fremtidigt varslingssystem for skybrud og give 11 / 46

18 mulighed for at skabe de optimale afvandingsklasser i forhold til naturkvaliteten i rigkærene, græsning, drift m.m. Vandmiljø Randers forventes at købe det nødvendige areal til sikringsdiget af Randers Kommune. Diget vedligeholdes af Vandmiljø Randers og ønskes vedligeholdt ved græsning i samarbejde med Randers Kommune. Myndighedsbehandlingen i forhold til kystsikring (etablering af dige ud mod Gudenåen) ligger hos Kystdirektoratet. Projektet omfatter således følgende elementer: 1. Omlægning og nyetablering af kloakledninger. 2. Skybrudsveje, der etableres ved ændringer i de eksisterende boligveje i Vorup, hhv. lokale skybrudsveje og hovedskybrudsveje 3. Fornyelse af rør (Ø150 cm) langs banelegemet og etablering af en betonsat rende til håndtering af regnvand ved kraftig regn/skybrud. 4. Forbassiner og vådområder, der opmagasinerer og renser regnvandet ved både normale og ekstreme regnhændelser. 5. Dige mod Gudenåen, der sikrer Storkeengen mod oversvømmelser fra Gudenåen samt tilbageholder regnvand i vådområderne 6. Udvidelser af grøfter og rørlægninger. 7. Rekreative anlæg i form af gangbroer (boardwalks) og platforme. 8. Kreaturovergange 9. Pumpestationer 10. Broer i det eksisterende banedige I det følgende beskrives elementerne skybrudsveje, vådområder, grøfter, rørlægninger, dige, pumpestationer, rekreative anlæg og broer. Afslutningsvis beskrives anlægsfasens arbejdsarealer kort Skybrudsveje Skybrudsveje er eksisterende køreveje, der omprofileres, så de kan rumme og bortlede regnvand ved ekstreme regnskyl. Skybrudsveje omfatter et netværk af eksisterende villaveje i Vorup Nord, som er opdelt i hovedskybrudsveje og lokale skybrudsveje alt efter profiltypen. Hvor meget regnvand, vejen kan rumme og bortlede, afhænger af profiltypen (tværsnittet). Skybrudsvejene munder ud i grøfter, som leder regnvandet videre til vådområderne i Storkeengen. Skybrudsvejene er vist i Figur / 46

19 Figur 2.2 Skybrudsveje 2.2. Vådområder, grøfter og rørlægninger Vådområderne etableres nord for Vorup i naturområdet Storkeengen, der ligger mellem boligområdet i Vorup og Gudenåen. Mod vest er Storkeengen afgrænset af jernbanen, og mod øst af stien, der fører til stibroen over Gudenåen ved Randers Regnskov. Hele Storkeengen er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng, mose og vandhul. Projektet omfatter etablering af 3 vådområder inden for dette areal, se Figur 3. Design af de tre bassiner tager udgangspunkt i den nødvendige dimension af hensyn til forsinkelse og rensning af regnvandet, ønsket om at øge biodiversiteten og de rekreative muligheder samt de terrrænmæssige grundforudsætninger. Basisinformationer om oplande, vandtilførsel, vandvolumen, opholdstid m.m. i de tre vådområder fremgår af nedenstående Tabel / 46

20 Figur 2.3. Placering af vådområderne. Tabel 2.1: Basisoplysninger om de tre vådområder. Vestlige vådområde Centrale vådområde Nordlige vådområde Koordinater for udløb i Gudenå (UTM, ETRS), x/y* / / / Samlet oplandsareal, ha Befæstelsesgrad, % Reduceret areal, ha Hydraulisk reduktionsfaktor Andel af tilført vand, som renses i vådområde, % Vådområde, areal, m 2, incl. forbassin og volde. Vådområde, vådvolumen, m 3 Vådområde, magasineringsvolumen, m 3 76,9 90,87 51,83 37,6 32,5 39,6 28,9 29,7 20,5 0,8 0,8 0, / 46

21 Vådområde, totalvolumen, m 3 Opholdstid ved årsmiddel, timer Afløb l/s, middel Recipientnavn Central grøft i Storkeengen og Gudenå Central grøft i Storkeengen og Gudenå Østlig grøft i Storkeengen og Gudenå *: Udløbene fra det vestlige og centrale vådområde kan løbe ud af både det vestlige og centrale rør i diget. Udløbet fra det nordlige vådområde kan ske via pumpeudløb eller de to øvrige rør. Recipienten er den samme (Gudenå). De tre vådområder i Storkeengen får et samlet areal på ca m 2. Der skal etableres forbassiner for at bundfælle de tunge partikler og lave volde omkring vådområderne for at tilbageholde vandet i vådområderne ved store afstrømninger og sikre, at vandet ikke løber ud i rigkærsområdet. Fordeling af arealerne for de forskellige elementer af vådområderne findes i Tabel 2.2. Tabel 2.2: Opgørelse over areal for etablering af de tre vådområder. Delelement Vestlige vådområde Central vådområde Nordlige vådområde (m²) (m²) (m²) Vådområde Lav vold Forbassin I alt Naturværdien varierer en del inden for Storkeengen, og vådområderne er placeret på de mindst værdifulde arealer, jf. den gennemførte naturundersøgelse (Orbicon, 2016). Arealerne er dog stadig omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og der kræves dispensation. Disse arealer er i dag præget af grøftning og et forholdsvis monotont naturindhold. De mest værdifulde arealer i Storkeengen, herunder de mere diverse arealer med rigkærspræg, inddrages ikke i anlæg til vådområder og friholdes således for tilledning af regnvand. Samtidig sikres de via diget for oversvømmelse af åvand fra Gudenåen. Det samlede engområde kan opmagasinere ekstremregn mellem 5 års og 100 års hændelser i Vådområderne etableres med overløb til grøfter, som sammen med pumpestationen i diget sikrer, at max. vandstand ikke overskrides ved de ekstreme regnhændelser. 15 / 46

22 Nedenfor er angivet hvor stort et naturareal der påvirkes eller ændres af projektet. Regnvandsbassiner/vådområder inkl. forbassin og volde: m 2 Nyetablerede grøfter (ca. 390 m): m 2 (forudsætning: Bundbredde 1 m, anlæg =2, dybde=1 m, hvilket giver en ovenbredde på 5 m). Vandløbsudvidelser* 786 m 2 *: Reelt udvidelse af grøfter, ca. 393 m, ovenbredde nu ca. 3 m, ovenbredde efter ca. 5 m. Dimensioner på eksisterende vandløb (grøfter) er vurderet ud fra højdemodel og luftfotos til at have en ovenbredde på 3 m. Det angivne areal under Areal er derfor ekstra m 2. Samlet areal: m² Placering I Figur 2.4 er vist de tre vådområders placering i forhold til delområderne, som er defineret i naturnotatet (Orbicon, 2016). Vådområderne er prioriteret placeret i område 2, 4 og 6, der alle er områder med en moderat til ringe naturtilstand, mens område 3 med rigkær friholdes. I område 5 etableres ligeledes et bassin til sikring af de huse, der ligger tættest på Storkeengen. Figur 2.4. Projektets tre vådområder vist sammen med de syv delområder fra den biologiske undersøgelse Udformning og dimensionering Udformning, design og dimensionering af vådområderne tager udgangspunkt i vejledningen A handbook of constructed wetlands volume 5: stormwater udgivet af det 16 / 46

23 amerikanske miljøministerium (United States environmental protection agency) (Davis, L. et al. 1994). Vådområderne er designet efter designsystemet shallow marsh system, der har følgende fordeling af arealet mellem vådområdets delkomponenter i de situationer, hvor vådområdet håndterer regnvand: Lavvandet vådområde (0-15 cm vanddybde): 40% Dybvandet vådområde (15 45 cm vanddybde): 40% Overgangszone (0 60 cm vanddybde): 5% Forbassin ( cm vanddybde): 5% Mikrovandhuller ( cm vanddybde): 5% Efterbassin ( cm vanddybde): 5% Størrelsen af vådområderne er bestemt af, hvor stort et befæstet areal, der afleder regnvand til det enkelte vådområde med anvendelse af en hydrologisk reduktionsfaktor af 0,8, som er opgivet fra Vandmiljø Randers. Jævnfør ovennævnte vejledning, skal et vådområde have en størrelse på ca. 1-2% af det reducerede befæstede areal, hvor fra det modtager regnvand. I nærværende undersøgelse er det samlede befæstede areal opgjort til ca. 79,1 ha med en reduceret befæstet areal på ca. 63,3 ha, hvilket giver et minimums samlet vådområdeareal på ca. 1,2 ha ( m²). Der er projekteret et samlet vådområdeareal på ca. 1,7 ha ( m²) med en fordeling af vådområder, overgangszoner og for- og efterbassiner som beskrevet ovenfor. Det er i undersøgelsen antaget, at regnvandet via regnvandsledninger og et fordelerbygværk i det sydlige forbassin, kan fordeles således at: - ca. 23 ha reduceret befæstet areal afleder til det vestlige vådområde - ca. 24 ha reduceret befæstet areal afleder til det centrale vådområde - ca. 16 ha reduceret befæstet areal afleder til det nordlige vådområde I Figur nedenfor er vådområderne vist med placeringer af delkomponenter af forbassin, overgangszoner, lavvandede og dybe vådområder, mikrovandhuller, samt efterbassiner med dykket udløb til opsamling af fine partikler og flydestoffer fra vådområdet. De tre vådområder er skitseret med henblik på at det nødvendige vådområdevolumen er tilstede inden for projektområdet og inden for de arealer, der primært ligger uden for den værdifulde natur i området (område 3) samt til brug for en beregning af omfanget af jordarbejdet, der knytter sig til en realisering af projektet. 17 / 46

24 Figur 2.5: Udformning af det vestlige vådområde. Figur 2.6: Udformning af forbassinet for den vestlige vådområde som er placeret ca. 370 m mod syd. 18 / 46

25 Figur 2.7: Udformning af det centrale vådområde. Figur 2.8: Udformning af det nordlige vådområde. Figur 2.9 viser detaljer omkring udformning af forbassiner for det centrale og nordlige vådområde. 19 / 46

26 Figur 2.9: Udformning af forbassiner for det centrale og nordlige vådområde Fordeling af regnvand til vådområderne Indløbet til vådområderne dimensioneres så hovedparten af afstrømningerne fra de kloakerede oplande håndteres. Det anbefales i Schueler (1992), at omkring 90% af alle regne, som forårsager afstrømning, ledes til vådområderne. Der er gennemført analyse af nedbørshændelserne i perioden fra 2007 til Analyserne viser, at omkring 95% af vandet, der ledes til grøfterne i Storkeengen, håndteres i vådområderne. De kraftigste nedbørshændelser vil kunne forårsage erosion og beskadigelse af vådområderne. Derfor ledes de kraftigste hændelser uden om vådområderne via åbne grøfter. Det samlede engområde kan opmagasinere ekstremregn mellem 5 års og 100 års hændelser i De etableres med overløb til grøfter, som sammen med pumpestationen i diget sikrer, at max. vandstand ikke overskrides ved de ekstreme regnhændelser. I tilfælde af et sammenfald mellem et skybrud og en stormflodshændelse i Gudenåen/Randers Fjord, har hele Storkeengen en kapacitet til at opmagasinere ca m 3 vand uden at de lavest liggende bygninger i Vorup får en vandstand på mere end 10 cm ind på soklen. Dette sker ved en vandstand på 1,35 m. I en ren nedbørssituation vil de m 3 opmagasineringsvolumen være nok til at kunne rumme det befæstede bidrage fra en 55 års hændelse i 2050, givet et afløbstal på 2 l/s/ha svarende til ca. 440 l/s. 20 / 46

27 Ved en 100-års hændelse i 2050 vil der fra de befæstede flader falde ca m 3. Hvis det falder sammen med en vandstand i Gudenåen på 1,35 m DVR90 vil vådområdernes opmagasineringsvolumen blive signifikant overskredet. Sandsynligheden for sådan et sammenfald i det nuværende klimascenarie for Danmark vurderes begrænset, da skybrud ofte forekommer i sommerperioden, mens stormflodshændelser ofte forekommer i vinterperioden. I den situation kan man udnytte pumpestationen i diget til proaktivt til at pumpe området mere tørt og dermed forøge opstuvningsvolumenet enten i forbindelse med perioder på året, hvor risikoen for skybrud er øget eller i forbindelse med en varsling Udledning til Gudenå I dag ledes urenset regnvand ud i Gudenåen fra det allerede kloakseparerede Vorup sammen med overløb fra fælleskloakken i det sydlige Vorup. Dette regnvand bliver fremover renset sammen med det øvrige regnvand fra de kloakoplande i Vorup, der i de kommende år kloaksepareres. Projektet vil derfor have en positiv indflydelse på miljøforholdene i vandløb i Storkeengen Gudenåen og Randers Fjord, selvom udledningen fra Vorup/Storkeengen i forhold til den samlede massetransport i Gudenåen er begrænset. Især tilførslen af fosfor falder betydeligt. Bemærk, at de udledte mængder er ændret marginalt i forhold til forprojektet og miljøvurderingen af Tillæg til spildevandsplan nr. 42. Det skyldes, at der er foretaget reberegninger på baggrund af detailprojekteringen og nye oplysninger om vandtilførsel. Beregningsgrundlaget fremgår af bilag. Tabel 2.3: Samlet udledte vand- og stofmængder til Gudenåen fra regnvandsbetingede udledninger under nuværende forhold (status) ved gennemførelse af separatkloakering og etablering af vådområder i Storkeengen Vand, m 3 /år Fosfor (TP) Kvælstof (TN), Organisk stof kg/år kg/år BOD, kg/år Status Projekteret Koteniveau Som nævnt oven for indbygges der en overløbsfunktion ved indløbet til de tre vådområder, der skal sikre, at det overskydende regnvand kan omledes til Gudenåen og ikke overbelaster vådområderne. For at minimere behovet for afgravning etableres de tre områder med hver deres overløbskote. Det vestlige vådområde har et maksimalt vandspejl i kote 1,00 m, det centrale vådområde vil have et maksimalt vandspejl i kote 0,60 m og det nordlige vådområde får et maksimalt vandspejl på 0,40 m før vandet løber over overløbskanten. Grundvand 21 / 46

28 Vådområderne er ikke planlagt etableret med lermembran. De geotekniske undersøgelser i projektområdet har vist, at der forekommer et terrænært grundvandsspejl under tryk flere steder på engene, især ved rigkærene. Det er sandsynligt, at de projekterede vådområder vil få en hydraulisk kontakt med dette og at de derfor helt eller delvist vil fyldes med udsivende grundvand. Det vurderes ikke, at udsivningen vil være så kraftig, at det vil reducere vådområdernes rensekapacitet. Til gengæld vil det udsivende grundvand have en positiv indflydelse på vandkvaliteten i vådområderne, idet det langsomt og jævnt vil erstatte regnvandet i vådområdernes laveste partier i perioder med tørvejr. De igangværende klimaforandringer, vil medføre en øget grundvandsdannelse i oplandet til projektområdet og dermed en øget grundvandstilstrømning til dette. Sammen med en stigning i basisvandspejlet i Gudenåen vil det medføre et gradvist stigende grundvandsspejl i Vorup Enge uanset om nærværende projekt bliver realiseret eller ej. Udviklingen kan til dels modvirkes og forsinkes af en aktiv brug af den projekterede pumpestation i diget i kombination med højvandsklapperne i gennemstrømningsrørene Mængder Ud fra den projekterede udbredelse af de tre vådområder med deres delkomponenter, de beskrevne overløbskoter, vanddybder mm. er der ved brug af terrænmodel for området beregnet, hvor stort et jordvolumen, der skal afrømmes/udgraves for at skabe vådområderne. De beregnede håndterede jordmængder ses af nedenstående. Det vestlige vådområde m 3 Det centrale vådområde m 3 Det nordlige vådområde m 3 I alt afgraves ca m 3 jord i de tre vådområder. Af disse påregnes at der indbygget ca m³ overskyldsjord i de 30 cm høje volde omkring vådområderne, mens de resterende ca m³ bortkøres fra området Etablering af overløbskant fra forbassin til vådområde For at hindre erosionsrender i overløbskanten fra forbassin til vådområde, etableres der i hvert forbassin en fast overløbskant/overgang for at sikre en ensartet diffusiv overgang til vådområdet. Overgangen udformes med nedpresset jernplade, suppleret med sikringssten Beplantning og genetablering af beplantet flade Da planter spiller en central rolle i rensningen af regnvandet i vådområderne, prioriteres, at de afskrabede nyetablerede vådområdeflader genetableres hurtigst muligt. Ved afrømningen foretages en selektering på stedet af områdetypisk og egnet fugtigbunds- 22 / 46

29 vegetation, som genudsættes i vådområdet. Det er planlagt at ca. 50% af vådområdearealerne tilføres den lokale fugtighedsvegetation, mens der forventes en naturlig indvandring af vegetation på de andre 50% af arealet Vedligeholdelse af vådområder Der etableres forbassiner for de tre konstruerede vådområder til bundfældning af de tunge partikler, inden overfladevandet løber ind i de lavtvandede vådområdepartier. Forbassinet for det vestlige vådområde etableres på matr. nr. 8læ Vorup By, Vorup, som vist på figur 2.6. Forbassiner for det centrale og nordlige vådområde, etableres syd for den nedlagte banestrækning. De tre forbassiner er de elementer af de kommende vådområder, der kræver den største vedligeholdelse. Dette er også grunden til, at de er placeret, så adgangsforholdene til dem er enkle. Adgangen til forbassinet til det vestlige vådområde, sker via Kærgade og adgangen til forbassinerne til det centrale og nordlige vådområde, sker via den nedlagte banestrækning. Frekvensen for vedligeholdelse af forbassinerne er vejledende hver 5-10 år. Det skal bemærkes, at jo bedre forbassinerne vedligeholdes, jo mindre materiale videretransporteres til vådområdepartierne, som er mere besværlige og dyre at vedligeholde. De øvrige dele af vådområderne vedligeholdes dels ved græsning eller manuel slåning i sommerperioden, hvor vandstanden er lav og området forholdsvis tørt. Det vil sandsynligvis ikke være muligt at udføre maskinel vedligeholdelse af vådområderne uden brug af køreplader eller andet køreunderlag. Vådområderne vil uden græsning eller høslæt gro til med højtvoksende og næringskrævende vegetation. De har på det felt stor lighed med naturlige vådområder som enge og kær, hvor græsning og høslæt er forudsætninger for god naturtilstand. Maksimering af naturindholdet og -tilstanden i vådområderne beror derfor på, at områderne bliver afgræsset og/eller slået regelmæssigt. Det vurderes, at frekvensen for vedligeholdelse af de øvrige dele af vådområderne er væsentlig mindre end for forbassinerne. Det skal i øvrigt påregnes, at der skal ske vedligeholdelse af de lave volde, som omgiver en del af vådområderne, herunder efter situationer med ekstremregn, hvor engområdet bliver vandfyldt Gennemføringer For at regnvand fra skybrud ikke stuver op syd for den nedlagte banedæmning og ind imod den nedre del af Vorup etableres to gennemføringer i banedæmningen på hver 20 ca. meters bredde (se Figur 2.10 nedenfor). For at opretholde muligheden for at man kan færdes i området, etableres der broer i banetraceet over de to gennemføringer, således at banetraceet fremtidigt kan anvendes som del af et stiforløb. 23 / 46

30 Gennemføringer Figur 2.10: De to gennemføringer i den nedlagte banedæmning til afledning af skybrudsvand Grøfter og overløb For lede regnvandet til og fra vådområderne etableres der en række grøfter samtidig med, at flere af de eksisterende grøfter udvides eller oprenses. I Figur 2.11 er der vist hvilke nye grøfter der påregnes etableret, hvilke der udvides i forbindelse med projektet og hvilke der beholdes i deres nuværende form men oprenses i forbindelse med projektet. Grøfterne formes eller udvides som et dobbelt profil med flade banketter der afsluttes mod eksisterende terræn. Strømrende bundbredde i alle grøfter etableres i 1 meter bredde med en anlæg på sider af strømrenderne på 1:2. Bundbanketter etableres 1 meters bredde med en skråningsanlæg over banketter på 1:1 1:2. Længde og bundkoterne varier på alle grøfter og er angivet i Tabel / 46

31 Figur 2.11: Kort over nye og eksisterende grøfter i projektområdet. Tabel 2.4: Fremtidige dimensioner på grøfterne. Grøft Længde (m) Kronebredde (m) Bundkote (m) A 65 6,0-0,2 0,0 B 95 7,0 0,4 0,0 C 75 7,0-0,2 0,0 D 65 7,0-0,2 0,0 E 30 5,0 0,0 0,1 F 130 7,0-0,2 0,0 G 110 7,0-0,2 0,0 H 250 7,0-0,2 0, Rørene For lede regnvandet til og fra vådområderne i gennem digerne, etableres eller udskiftes 9 rør. I Figur 2.12 er der vist placering af rør, der påregnes etableret i forbindelse med projektet. I Tabel 2.5 er der angivet de forventede længder, dimensioner og koter for alle rørene. 25 / 46

32 Figur 2.12: Kort over nye og eksisterende rørlagte vandløb i projektområdet. Tabel 2.5: Projekterede dimensioner på rørene. Rør Længde (m) Diameter (cm) Bundkote (m) A 370 Ø150 1,5 0,7 B 40 Ø150 2,0 1,7 C 30 Ø150 2,0 1,7 D 25 Ø80 Ø100 0,4-0,5 E 25 Ø80 Ø100-0,5 0,5 F 45 Ø80 Ø120-1,0 G 40 Ø100-1,2 H 40 Ø100-1,2 I 40 Ø100-1, Jordmængder vandløb Der skal etableres ca. 365 m nye grøfter, udvides ca. 455 m eksisterende grøfter og oprenses ca. 350 m eksisterende grøfter. Det forventes, at der i gennemsnit fjernes ca. 4 m 3 pr. løbende meter nyetableret grøft svarene til ca m³ og ca. 2 m³ pr. løbende meter eksisterende grøft svarene til ca. 910 m³. Det opgravede materiale bortfjernes fra projektområdet. 26 / 46

33 Ny rørlægning af vandløb langs banen Det eksisterende ca. 370 m lange rørafløb fra bassinet ved Kærgade åbnes ikke som forudsat i forprojektet, da BaneDanmark umiddelbart vurderer, at det vil medføre en betydelig risiko for udskridning af banediget. Røret skal kunne håndtere normal nedbør og afvanding af banelegemet som i dag. Da rørsystemet er delvist opfyldt og ikke længere fungerer optimalt påtænkes det at udskifte rørene på hele strækningen med rør i samme dimension (rørudløb opmålt til Ø150 cm) som i dag og hæve røret hvor den fremadrettet vil har et fald på ca Ovenpå røret etableres en betonsat rende med stensikring til forebyggelse af erosion, som kan håndtere afstrømning ved kraftig regn/skybrud, når vandføringskapaciteten i røret er opbrugt. Løsningen er dog ikke færdigbehandlet med BaneDanmark Overløb og fortsatte afløb Den eksisterende vestlige afløbsgrøft og underføringen under den gamle banedæmning bibeholdes som overløbsgrøft for det vestlige vådområde. Grøften oprenses, og højvandsklappen på udløbssiden af underføringen i banedæmningen udskiftes Dige Mellem vådområderne og Gudenåen anlægges i Storkeengen et ca. 270 m langt østvestgående dige. Den primære funktion er et højvandsdige og skybrudssikring af området syd for Storkeengen. Digehøjden er således fastsat til kote 3,0 m DVR90. Et af digets øvrige funktioner er at åbne adgangen til naturfladerne omkring engen, bl.a. de nye stier gennem vådområderne og engen samt til Gudenåen nord for diget. Kronebredden bliver ca. 4 m, og diget udføres med flade og let varierede skråningsanlæg, som tilpasses dels kravene til den tekniske digeopbygning, dels udføres så vidt muligt på sydsiden mod engen, så dele af diget kan udvikle sig til overdrev. Jorden til diget tilføres, men det er muligt at en del af det opgravede materiale fra vådområderne kan benyttes til digeopbygningen i det omfang jorden er indbygningsegnet og i øvrigt egner sig til den fremtidige overdrevsstruktur på digets sydside. Digets forløb er vist på Figur / 46

34 Figur 2.13: Placeringen af det nye dige. Bemærk, at diget primært placeres hovedsageligt i delområde 1 og 2, som beskrevet i naturregistreringen. Digets primære formål er at sikre vådområderne mod vand fra Gudenåen ved stormflod svarende til en 100 års hændelse i Uden diget vil Storkeengen og vådområderne blive ramt af hyppigere oversvømmelser. Regnvand fra vådområderne ledes ud gennem diget i tre gennemstrømningsrør, der anlægges med højvandslukker, så vandløbsvand ved højvande ikke løber ind i vådområderne. Diget beskytter således samtidig den artsrige eng med rigkærspræg, der findes i den centrale del af Storkeengen, mod oversvømmelser med næringsrigt vandløbsvand. Rigkærsvegetationen er afhængig af opvældende, næringsfattigt grundvand, og naturværdien i dette område kan forventes forringet ved oversvømmelser med vandløbsvand, men også ved øvrig næringstilførsel. Det skal derfor sikres, at regnvand fra bassinerne ikke påvirker denne del af engen negativt. Der etableres en pumpestation i digets østlige vedhæftning til dæmningen ved den Blå Bro til sikring af afløb fra- og styring af vandstanden i Storkeengen. Efterhånden som klimaforandringerne bevirker, at vandstanden i Gudenåen stiger, forventes pumpestationens drift blive intensiveret. I diget etableres gennemløb med 3 gennemløbsrør, der sikrer afløb fra de konstruerede vådområder og overfladevand i øvrigt. 28 / 46

35 2.3.1 Digets hovedfunktion og opbygning Hovedfunktion og forudsætninger - Så kort et digeforløb som muligt under kombineret hensyntagen til materialeforbrug, stabilitet og at skybrudsvand skal kunne opmagasineres mellem diget og ejendommene i den nedre del af Vorup. - Udnyttelse af det naturlige lave områder syd for digeforløbet til vådområde, samt et forløb så vidt muligt på terræn og i mindst kote 0 m (primært udenfor frit vandspejl). - I et forløb, der kun begrænset berører området værdifulde natur jf. de registrerede naturværdier i den centrale del af engene (delområde 3). - Reducering af påvirkningsrisiko og behov for særlige sikringer mod de eksisterende anlæg, specielt de større anlæg for den Blå Bro og Hovedbanen. Den nedlagte Allingåbrobane anvendes til vedhæftning af digets vestlige ende frem for hovedbanen. Desuden vedhæftning på stidæmningen syd for den Blå bro. - Mulig anvendelse af digets nordlige del for en fremtidig søadgang fra Gudenåen (ved den Blå bro). - Diget som adgang til engfladen og de rekreative anlæg. - Digets skråninger tænkes at indgå, som en fremtidig del af naturen, med bl.a. overdrev på de sydlige digeskråninger Dimensioner Området er præget af bløde og sætningsfølsomme aflejringer, og etableringen og opbygningen af diget foretages med særlig fokus på sætninger under udførelsen og risikoen for grundbrud. Desuden høj fokus på at minimere påvirkninger på de eksisterende anlæg, hvor diget hæftes. Diget etableres i sin grundform som et traditionelt ådige, med en vandret digekrone og flade anlæg på begge sider af diget. Grunddimensioner på dige Top/kronekant: Kote 3,0 m DVR90 Kronebredde: Gennemsnitligt 4 m Sideanlæg mod Gudenåen: ca. 1:5 Sideanlæg mod engarealet: ca. 1:5 Længde: ca. 270 lbm Sideanlæggene og overgangen til terrænet specielt syd for diget forventes at variere let, dels på grund af mindre forskelle i terrrænhøjden øst-vest, dels for at give diget et mere naturligt udtryk i landskabet. 29 / 46

36 2.3.3 Opbygning og sikringer i forhold til erosion mm. Opbygning Diget opføres i princippet som et traditionelt ådige, med hovedformålet at tilbageholde periodevise vandstandsforhøjelser i Gudenåen og fremtidige klimabetingede øgede vandspejl. Anlægsprocessen påregnes nødvendigvis gennemført over min. 3-5 etaper, der tidsmæssigt forløber over min. 3-4 år. Diget opbygges af tilførte materialer. Opgravet topjord fra udgravningen af de konstruerede vådområder bortskaffes. Kystbeskyttelse I forhold til kystbeskyttelse mod Gudenåen vurderes der ikke behov for særlig erosionsbeskyttelse af diget i forhold til vind/bølgepåvirkning, idet hovedparten af den vanddækkede flade nord for diget dels er lavvandet, dels er ca. ¾ bevokset med tagrørsvegetation. Det forventes ikke at omfanget af tagrørsvegetationen reduceres fremtidigt. I forhold til påvirkninger fra is og bølgepåvirkninger fra skibstrafik vurderes diget heller ikke særligt udsat i forhold til normale forhold for et ådige. Digesikringerne består primært af: Anvendelse af klæg, lavpermeabel råjord i digefronten mod søsiden Beskyttelse af rørudløb i diget med frontmur og lokalt hævet forland omkring rørudløbet. Forlandet erosionssikres på toppen med natursten, der samtidig fungerer som befæstelse ved servicering af udløbene. Græsbevoksning på digeanlægget ud mod på søsiden Digets arealmæssige udbredelse Med de givne kronebredder og sideanlæg udgør diget et samlet fladeareal på ca m 2. Med de relativt flade anlæg får diget en bundbredde på ca m. Den arealmæssige fordeling mellem delområde 1-3 i forhold til naturregistreringen ses i nedenstående Tabel 2.6. Tabel 2.6: Arealbehov til nyt dige i Storkeengen. Samlet Delområde 1 Delområde 2 Delområde m m m m Forbindelsespunkter og adgang til dige Diget forbindes i øst med den gamle befæstede banesti mod den Blå Bro og mod vest til den gamle banedæmning for Alligåbrobanen. Begge eksisterende diger ligger kotemæssigt højere end det nye dige ved hæftepunkterne, og overgangen mellem ny og 30 / 46

37 eksisterende dige udlignes i et jævnt forløb og hældninger der tilgodeser handicapadgang. Ved det østlige hæftningspunkt etableres desuden en mindre vendeplads i forbindelse med adgang til drift og servicering af pumpestation. Pumpestationen placeres i sydsiden af hæftepunktet (se afsnit 2.4 nedenfor). På dæmningen etableres grussti i 2,8 m bredde. Også på vendepladsen udlægges grus. Grusstien er gennemgående for hele dæmningen og forbindes desuden til de nye adgange ud til Gudenåen og engen via henholdsvis Rampen og Boardwalk/Cirklen. (Se 2.5 nedenfor) Eksisterende og nye underføringer gennem diget Eksisterende underføring ved den gamle banedæmning Den eksisterende vestlige afløbsgrøft og underføringen under den gamle banedæmning bibeholdes som overløbsgrøft for det vestlige vådområde. Grøften oprenses, og højvandsklappen på udløbssiden af underføringen i banedæmningen udskiftes. Nye underføringer Der etableres i alt 3 stk. nye underføringer i det nye dige. Underføringerne er benævnt 1, 2 og 3 og afleder vand fra primært det centrale og nordlige vådområde til Gudenåen. I normalsituationen afledes vandet ved gravitation fra engen til Gudenåen. Alle 3 rør forsynes med højvandsklapper for sikring mod tilbagestuvning, når vandstanden i Gudenåen er højere end i engen. Som udgangspunkt placeres rørene i samme koteniveau og supplerer således hinanden i vandafledningen fra engen, idet alle 3 er forbundne til fælles grøft langs diget. Rørene er udlagt med samme dimension på ø 100 cm og ca. 40 m længde. Bundkote ca. -1,2 m DVR90 og svagt fald mod Gudenåen. Rørene er således dykkede. Tilløb sker som nævnt fra fælles grøft langs den sydlige digefod. Udløb sker direkte til Gudenåen. Af hensyn til digestabiliteten og adgang for servicering indbygges indløb og udløb i vinge-frontmur. Der etableres som udgangspunkt ikke kørevej til fra digekronen til underføringerne. Ved rørudløbene etableres et lavt forland for diget i kote ca. 1,20 m DVR90, hvorfra der tillades driftsadgang med bæltemaskine fra digets krone. Forlandet erosionssikres med natursten, der samtidig fungerer som befæstelse for maskiner. 31 / 46

38 2.4. Pumpestationer Der etableres to pumpestationer i forbindelse med projektet, en der skal sikre den ønskede vandstand i engene, når diget er etableret og en der skal føre vandet til det central vådområde og samtidig sikre vandstanden tæt på husene Hovedfunktion pumpestation ved nyt dige Pumpestationen ved det ny etablerede dige udføres som simpel drænpumpestation, med hovedfunktionen at fastholde/sikre normalvandstande i engen og kanaler i fladen mellem diget og den gamle banesti ved tørvejr, og normalnedbør, når vandet ikke kan løbe fra engen til Gudenåen ved almindelig gravitation. Desuden kan pumpestationen fremtidigt anvendes til tilpasninger til f.eks. årstidsvariationer i engens vandspejl. Pumpen indgår ikke som en del af skybrudssikringen. Den er dermed ikke dimensioneret til at håndtere vandmængden fra skybrud. Der pumpes for: Afløb fra de 3 konstruerede vådområder Grundvandstilstrømning fra syd (evt. via de 2 hovedgrøfter) Evt. indsivende vand under dæmning Regnvand/overfladevand fra oplandet. Afledning af vand fra engen og vådområderne sker sammenhængende med de 3 gennemløb i diget, når vandspejlet i Gudenåen er lavere end i afløbsgrøfterne. Der pumpes kun, når afløb ved gravitation via de 3 gennemløb ikke er mulig. Pumpeniveau sættes herefter. Se nedenfor Type, placering og indløb/afløb enge pumpestation Pumpestationen placeres i sydsiden af fæstepunktet for det nye dige og diget frem mod den Blå Bro. Indløb til pumpestationen sker via dykket indløbsrør fra efterklaringsbassinet ved det nordligste vådområde og med forbindelse til de to centrale grøfter. Udløb via gravitationsrør til Gudenåen. Pumpestationen udføres som simpel drænvands-pumpestation indeholdende indløbpumper-højvandssikring og udløb. Pumpestationen udføres under terræn, men med adgang og service via topluge i niveau lidt over terræn. Krav til afslutninger og adgang til pumpestationen er under afklaring med Vandmiljø Randers. Pumpestation udlægges med en ydelse på op til 200 l/s og med forberedelse til højere ydelse af hensyn til eventuelt stigende vandspejl i Gudenåen. Tilløb og afløb udføres i pe-rør, der afsluttes i vinge-frontmur af samme type som rørunderføringerne. Ved pumpestationen etableres vendeplads/p-areal for adgang for mindre lastbil. 32 / 46

39 2.4.3 Normaldrift enge pumpestation Pumpestationen drives primært efter ønsket vandstandsniveau i efterklaringsbassinet ved det nordlige vådområde og vandstanden i grøfterne langs dæmningsfoden. Pumpen kører kun, når gravitation af vand til Gudenå via de 3(4) underføringer ikke kan ske Hovedfunktion pumpestation ved det centrale vådområde Pumpestationen ved det eksisterende banedige udføres som simpel drænpumpestation, med hovedfunktionen at pumpe regnvandet til dent centrale vådområde og samtidig fastholde/sikre normalvandstande i forbassinet og kanaler mellem diget og husene ved tørvejr og normalnedbør. Der regnes med at pumpen kører når vandstanden i forbassinet er over kote 0,2 m DVR90. Pumpen indgår ikke som en del af skybrudssikringen, da der etableres overløbskanter for enden af forbassinet Type, placering og indløb/afløb: Pumpestationen placeres i sydsiden af fæstepunktet for det eksisterende jernbane dige. Indløb til pumpestationen sker via dykket indløbsrør fra forbassinet ved det central vådområde og med forbindelse til det central vådområde. Udløb via gravitationsrør til det central vådområde. Pumpestationen udføres som simpel drænvands-pumpestation indeholdende indløbpumper og udløb. Pumpestationen udføres under terræn, men med adgang og service via topluge i niveau lidt over terræn. Krav til afslutninger og adgang til pumpestationen er under afklaring med Vandmiljø Randers. Pumpestation udlægges med en ydelse på op til 55 l/s og med forberedelse til højere ydelse af hensyn til eventuelt stigende vandspejl i forbassinet. Tilløb og afløb udføres i pe-rør, der afsluttes i vinge-frontmur af samme type som rørunderføringerne Normaldrift Pumpestationen drives primært efter ønsket vandstandsniveau i forbassinet ved det centrale vådområde. Pumpen kører når vandstanden i forbassinet er over kote 0,2 m DVR / 46

40 2.5. Rekreative anlæg Det indgår i projektet, at befolkningens adgang til og rekreative brug af området skal forbedres. Dette vil ske ved anlæg af stibroer boardwalks platforme og stisystemer, herunder på det nye dige, der vil danne stiforbindelse mellem den Blå Bro under jernbanen og Vorup Kær. Dertil omfatter projektet et landgangssted for sejlende ved diget. Der etableres som udgangspunkt ikke belysning, idet området fortsat skal have karakter af åbent land/naturområde. Anlæggene består af følgende elementer, der sammen med stien på det nye dige giver muligheder for adgang og rekreative oplevelser i Storkeengen. Den samlede plan for Storkeengen er en ny naturpark, som kan bruges på mange måder. Her er plads til udsigt, ophold, leg, fordybelse, bevægelse, indsigt og læring. Med simple tiltag understøttes aktiviteter flere steder i parken i sammenhæng eller hver for sig. Der genereres ny infrastruktur for cyklende og gående, som sammenbinder hele området i nye rekreative oplevelsesruter. Samtlige anlæg udføres af lærketræ med værn af tynde stålbalustre (udførlig materialebeskrivelse ses i afsnit 2.5.5) Boardwalk Boardwalken er i princippet en træbro, der i en halvcirkelform forbinder det nye dige mod Gudenåen med det eksisterende jernbanedige mellem Storkeengen og Vorup. Boardwalken forbinder desuden de tre elementer Bjerget, Cirklen og Rampen og giver god mulighed for at opleve naturområdet Storkeengen. Bjerget, Cirklen og Rampen er alle tilknyttet boardwalken og er indbyrdes forbundet via denne. Boardwalken får en bredde på 1,5 m. Højden over terræn varierer, idet kreaturerne skal kunne passere under Bjerget Bjerget vil fungere både som bro over vådområdet og som opholdsareal. Bjerget kan i høj grad fungere som et større mødested for alle aldre; det er her man kan spise sin madpakke eller drikke sin kaffe, når man er på tur i området, får undervisning omkring rensningsprocessen og vandvejene, det er her skoletjenesten har aflåst opbevaring af materiale eller her hvor man kan lege og hoppe rundt på kasserne som lokal beboer i Vorup. Men også her motionsløbere kan strække ud eller lave motion. Bjerget er en opholdsplatform, som etableres på det eksisterende banedige. Platformen får en størrelse på ca. 147 m 2 (7x21 m). På platformen etableres træplateauer til ophold og leg. Placeringen er vist på skitsen herunder. 34 / 46

41 2.5.3 Cirklen Cirklen tilgodeser flere niveauer af oplevelse; på det vandrette og fuldt tilgængelige stiforløb står man lige i kanten af det unikke rigkærs landskab, hvor man kan komme helt tæt på de græssende køer eller betragte særlige beplantninger. På vådengssiden kan man undersøge vandet og dets flora og fauna. Den øvre del af Cirklen skaber udsigt ud over Storkeengen, Vorup og over diget til Randers bymidte. På den måde vil man kunne se Gudenåen fra det laveste punkt på engen, men også skabe en sikker platform for at kikke ned i vådområdet. Fladen imellem øvre og nedre sti niveau skaber mulighed for ophold og areal til leg. Cirklen anlægges som et skrånende opholdsplateau, hvor man i den lave ende kan tilgå vandet, og i den øvre del få udsigt over engen. Cirklen udgør i princippet et sving på boardwalken, hvor gangstien udvides med en skrånende del, hvor der er mulighed for færdsel op ophold på både den øvre og den nedre del, som vist på tegningen herunder. 35 / 46

42 Placeringen i Storkeengen er vist på tegningen herunder. 36 / 46

43 2.5.4 Rampen Det nye dige bliver en naturlig overgang mellem Gudenåen, vådengsområderne og Storkeengen. På diget kan man orientere sig både mod syd og nord. Rampen, der etableres i tilknytning til diget, giver mulighed for ophold oppe på diget kant med god udsigt til Gudenåen i aftensol, kan fungere som mødested eller give adgang til åen med mulighed for at dyppe fødderne, isætte kajak/kano eller ligge til med båd. Rampen er en landingsplads for sejlende samt en opholdsplatform for gående. Rampen starter ved diget i kote +3 og slutter i Gudenåen i kote +0,75. Placeringen er vist på tegningen herunder. 37 / 46

44 2.5.5 Fiskebro Fiskebroen er en platform på ca. 20 m 2, der tilkobles boardwalken, hvor denne krydser under den eksisterende jernbanebro mod vest. På arealerne vest for er der her forbindelse til eksisterende stianlæg. Placeringen ses på nedenstående tegning Materialevalg Særlige tiltag i form af materialesammensætning med lokalt afsæt vil gøre landskabselementerne i Storkeengen til et helstøbt og stedsrelateret projekt. Alle materialer skal være naturlige, bæredygtige eller have en direkte reference til Randers eller Storkeengen. Boardwalk og plateauer (Rampen, Cirklen og Bjerget) udføres som ubehandlet træ, der gråner med tiden og falder i med naturen. Værn udføres i tynde stålbalustre og håndlister med fyldninger af både wire og stålplader. Wiren drager særlig reference til produktionen af reb i Randers, og stålet til den gamle støberigrund mod øst. Alle anlæggene pælefunderes. Brædde beklædning Materiale Lærketræ Dimension B200 x H32 x L(variabel) 38 / 46

45 Udførelse Ved cirklen kileskæres dele af beklædningen Konstruktionstræ Materiale Lærketræ Galvaniseret stålramme i dele af Rampen Dimension B250 x H45 x L(variabel) Bæringer/fundamenter Materiale Galvaniseret stålrør Dimension Ø80 mm x L (variabel afhængig af underlaget) Montering Med klembeslag Udførelses Særlige overgange og tilpasninger Type Elefantrist Materiale Ubehandlet stål Udførelse I særlige overgange, buer eller opmærksomhedspunkter udføres beklædning med elefantriste Værn Materiale Ubehandlet stål m. stålwire fyldning Arealer I tabel 2.7 nedenfor er dimensioner og arealer angivet for de rekreative anlæg. Tabel 2.7: Dimensioner og arealer for rekreative anlæg. Element Ca. areal Ca. dimension Rampen 218 m² Bredde 3,5 m/længde 60m Udkigspunkt 21,5 m² Bredde ca. 3,3 m/længde ca 6,7 m Cirklen 242 m² Bredde min. 1,5 m Fiskebroen 55 m² Bjerget 151 m² Bredde 3,5 m/ca længde 15,5 m Bredde 7 m/længde 21,6 m Trappen Grusstier Trin i alt 25 stk. Bredde 1,5 m Stigning 150 mm, stødtrin 320 mm, Bredde 1,5 m 39 / 46

46 2.6. Broer I den eksisterende banedæmning, der forløber mellem Storkeengen og boligområdet Vorup, etableres 2 åbninger på en m s strækning i diget, hvor skybrudsveje mv. kan forløbe. Over disse åbninger forbindes stien på jernbanediget med broer. Broerne vil få helt samme naturlige udtryk, som de øvrige rekreative anlæg i området, herunder træbroer mv. Den vestlige bro integreres med opholdsområdet Bjerget og udføres med værn på den ene side, mens broen mod øst etableres med værn på begge sider Anlægsfasen arbejdsarealer I anlægsfasen bliver behov for arbejdsarealer til mandskabsfaciliteter, -parkering, midlertidigt oplag af materialer mv., midlertidige adgangsveje til projektområdet. Der forventes anvendt arealer dertil øst for Storkeengen, som vist med rødt på Figur Det er ikke sikkert, at alle de viste arealer tages i anvendelse, men der er her gode muligheder for at etablere de nødvendige midlertidige faciliteter. Benyttelse af 3 areal til midlertidige arbejdsveje begrænses så meget som muligt. Arbejdsvejene er angivet i figur 2.14 nedenfor. Hvis de lokale forhold tilsiger det, anlægges tværgående rørledninger under de to overkørsler fra rødt skraveret arbejdsområde centralt i figur 2.14 til asfaltsti, så det nuværende samlede 3 område forbindes hydraulisk i anlægsperioden. Overkørslerne forbinder arbejdsplads mod vest, til eksisterende asfaltsti, som fører til den blå bro. Figur 2.14: De forventede arbejdsarealer til anlægsfasen er vist med rødt. 40 / 46

47 Beskrivelse af de to overkørsler: Den nordlige overkørsel etableres i forbindelse med eksisterende asfaltsti (ved stikryds). Hvis stien skal benyttes i anlægsfasen, skal der ske opdeling af stitrafik og arbejdskørsel. Højdeforskellen fra arbejdspladsen til stien ved de to overkørsler er hhv. 2,5 m (fra 1,5 m til 4 m) og 2,4 m (fra 1,0 m 3,4 m). Dette er vist på længdesnit nedenfor: Nordlig overkørsel: Sydlig overkørsel (ca. midt på arbejdsareal): Bredde og skråningsanlæg: Begge overkørsler etableres med en bredde på ca. 6 m og et skråningsanlæg fra overkørsel til terræn på ca. a=2. Der udlægges køreplader på overkørslerne som køreunderlag. 41 / 46

48 Retablering: Forud for etableringen af overkørslerne afdækkes de berørte arealer med fiberdug eller lignende, så det eksisterende terræn let kan genfindes. Der foretages desuden fotodokumentation af de eksisterende forhold, så områderne kan retableres som før. Jorden, som overkørslerne er opbygget af, samt evt. rørunderføringer under overkørslerne, bortskaffes fra 3 området. Herefter retableres området så vidt muligt som før. 3. ALTERNATIVER Der har indgået to forskellige løsninger i forarbejderne og den politiske behandling forud for dette projekt. De to løsninger adskiller sig fra hinanden på følgende parametre: Placering af anlæg til rensning af regnvand, Hvor stort et område med beskyttet natur, som direkte berøres, Hvor stor en del af regnvandet fra området, som renses, og Hvor godt regnvandet renses. Den fravalgte løsning, som kommunen og forsyningen valgte ikke at gå videre med, omfatter et regnvandsbassin vest for Storkeengen - vest for jernbanen - på arealer, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og som er højere beliggende. Samtidig skulle der etableres en renseløsning i Storkeengen med et regnvandsbassin på ca m 2, der skulle modtage og rense regnvandet fra den del af Vorup, hvorfra regnvandet ikke kunne gravitere til bassinet vest for banen. Da bassinet ville være af beskeden størrelse, ville der i løsningen alene blive etableret et dige omkring selve bassinet fremfor mellem jernbanedæmningen og den Blå Bro, som projekteret i den valgte løsning. I diget omkring regnvandsbassinet ville der blive implementeret en mindre pumpestation med kapacitet til at pumpe regnvandet fra den nedre del Vorup op til en grøft i Storkeengen. Den fravalgte løsning giver en klimasikring op til en 5 års regn, hvilket betyder, at når det regner mere ville der ske overløb fra regnvandssystemet. Alt efter regnens varighed og intensitet ville overløbet primært ske fra brøndene i ledningsnettet (ved kortvarig, men højintens regn) eller fra bassinet (ved længerevarende, men lavintens regn). Såfremt overløbet skete fra ledningsnettet, ville den fravalgte løsning medføre, at den overskydende regnvand fra såvel den øvre og den nedre del af Vorup strømmede af strømningsvejene til Storkengen, hvorefter det ville strømme ud over arealet og her afsætte de partikelbundne og forurenende stoffer, der føres med regnvandet. Såfremt 5 års regnen er langvarig og lavintens ville såvel bassinet vest for jernbanen som i Storkeengen gå i overløb, og urenset regnvand ville strømme ud i recipienten og udover de omkringliggende arealer og her nedsive. Der var i den fravalgte løsning ikke projekteret grøfter og kanaler med kapacitet til at lede vand ved regnhændelser på mere end 42 / 46

49 5-årsregnhændelser. Storkeengen ville således i højere grad blive oversvømmet med urenset regnvand under regnhændelser, der er mere ekstreme end en 5 årshændelse sammenlignet med den valgte løsning. Til gengæld øges det inddragede naturareal i Storkeengen fra ca m 2 beskyttet natur til etablering af vådområde til m 2 i det valgte projekt. Da den fravalgte løsning ikke omfatter en inddigning af hele Storkeengen og indbygning af pumpestation i et sådant dige, ville den fravalgte alternative løsning ikke kunne beskytte 3-arealerne imod en forsumpning og eutrofiering ved oversvømmende åvand fra de i fremtiden klimabetingede vandstandsstigninger i Gudenåen. Den fravalgte løsning ville således ikke beskytte de sårbare naturarealer imod påvirkning fra vandstandsstigninger i Gudenåen. Kommunen har foretaget en afvejning af fordele og ulemper ved de to løsningsforslag. Den valgte løsning er begrundet med, at anlægsomkostningerne er ca. 14 mio. kr. lavere (61,1 mio. mod 75,6 mio. kr.), samtidig med, at der i langt højere grad er indbygget klimasikring mod ekstreme hændelser og sikrer ejendomme og materielle goder i boligområderne i Vorup. Rensegraden i den valgte løsning forventes at blive lige så god som i traditionelle våde bassiner (BAT), idet designet er optimeret med bl.a. forog efterbassiner. I begge løsningsforslag er der behov for etablering af et bassin/vådområde i Storkeengen inden for 3-beskyttet natur idet de lavereliggende dele af boligområdet ikke kan afvande til bassinet vest for jernbanen. Der inddrages mere beskyttet natur ved den valgte løsning, men vådområderne begrænses til områder af ringe til moderat naturværdi, mens den del af engen, der har høj naturværdi, friholdes for anlæg og i højere grad for påvirkning af regnvand end i den fravalgte løsning. I den valgte løsning beskyttes engen med rigkærsvegetationen endvidere mod oversvømmelse fra Gudenåen ved anlæg af et dige mellem Storkeengen og Gudenåen. Samlet set vurderes den valgte løsning at være den samfundsmæssigt mest optimale, idet projektet yder den bedste og mest langsigtede klimasikring. Den valgte løsning er desuden estimeret til at være ca. 14 mio kr. billigere end det fravalgte. Samtidig friholder den valgte løsning de mest værdifulde naturområder for oversvømmelse fra Gudenåen og eutrofiering, og det tilledte overfladevand styres til rensning i naturligt udseende bassiner - konstruerede vådområder - frem for mere diffus tilledning til engens naturområder. De nye vådområder vil hurtigt få en et naturligt dyre- og planteliv med potentiale for en høj biodiversitet og blive omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Diget har potentiale for udvikling af overdrev, især på sydsiden. Storkeengens rekreative værdi forøges betydeligt ved etablering af boardwalks, platforme mv. 4. OPSUMMERING Projektet har følgende formål og succeskriterier: 43 / 46

50 - Rensning af regnvand fra byområder før udløb i Gudenåen. Under nuværende forhold tilføres Storkeengen i perioder opspædet spildevand fra overløb. Med projektet elimineres tilledningen af opspædet spildevand og området anvendes i stedet til periodevis magasinering af regnvand. - Beskytte arealerne bag diget mod stormflod. Stormflod vil under nuværende og fremtidige forhold uden projektets gennemførelse bevirke, at Storkeengen oversvømmes af næringsholdigt åvand. Dette vil på sigt medføre skade på rigkæret og dettes karakteristiske vegetation, der er betinget af næringsfattigt grundvand. - Reducere skader ved skybrud, når vandet strømmer mod Vorup Enge. Hermed menes skader på ejendommen, bygninger, anlæg og veje i boligområdet Vorup. - Reducere risiko for oversvømmelser, når der er sammenfald mellem magasinering af nedbør i Storkeengen og højvande i Gudenåen. Diget og pumpestationen skal bevirke, at vandstanden i Storkeengen kan kontrolleres. - Beskytte den eksisterende natur i Storkeengen og løfte naturkvaliteten. Vådområderne etableres i de dele af engen, der har ringe eller moderat naturværdi, og som i dag består af ensartede bestande af høje, næringskrævende græsser og/eller urter. Etablering af de lavvandede, varierede vådområder vil bidrage til både strukturel og biologisk diversitet. - Være et værdifuldt mål for rekreation og danne stimæssig sammenhæng mellem arealer øst og vest for ved etablering af boardwalks og platforme til ophold i naturområdet. Anlæggene pælefunderes, således at påvirkningen af naturområdet som følge af disse bliver minimal. 5. ØVRIGE FORHOLD 5.1. Tilladelser og dispensationer Det er hensigten at denne overordnede projektbeskrivelse vedlægges myndighedsansøgninger, for derved at give et hurtigt overblik over projektets formål og indhold. Projektet vil kræve tilladelser og dispensationer efter følgende lovområder: Lovområde Emne Paragraf Kystbeskyttelsesloven Anlæg af diget 16 Miljøvurderingsloven VVM-ansøgning 21 Naturbeskyttelsesloven Beskyttet natur 3 Naturbeskyttelsesloven Å-beskyttelseslinje 16 Vandløbsloven Regulering mv. 6, 16(17), 21, 47 Planloven Landzonebestemmelser 35 Planloven Disp. fra lokalplanen / 46

51 Miljøbeskyttelsesloven Udledningstilladelse 28 Landbrugsloven Ophævelse af landbrugspligt 7 Randers Kommune er myndighed på disse lovområder bortset fra Kystbeskyttelsesloven, hvor Kystdirektoratet er myndighed. Landbrugsstyrelsen er desuden myndighed for ophævelse af landbrugspligt (3 af matriklerne er noteret med landbrugspligt) Tidsplan for anlægsarbejde Der er for nuværende tale om en grov og overordnet tidsplan, idet den endelige tidsplan afhænger af detailprojektering, myndighedsbehandling mv. Anlægsfasen forventes som følgende: Anlægsstart: 2018 Anlægsperiode til opbygning af diget (3 faser forudsættes): o 1. fase: Opbygning o 2. fase: Konsolidering o 3. fase: Opbygning: Etablering af vådområder og rekreative anlæg vil også ske i perioden sept sept Færdiggørelsestidspunktet i 2020 omfatter dog kun de rekreative anlæg, idet disse er omfattet af fondsmidler, som har en deadline. Hvornår diget mod Gudenåen er færdigt vil helt afhænge af, hvor lang tid diget er om at sætte sig. Det samme kan gælde tekniske anlæg i diget skal derfor kun ses som det pt. bedste bud, men kan afvige alt efter forholdene Lodsejere Banedanmark ejer en del af projektområdet, idet det gennemskæres af både et aktivt og et nedlagt jernbanetracé. Sideløbende med projekteringen pågår drøftelser med Banedanmark omkring sikring af banelegemerne mod sætning og erosion, samt rørunderføringerne under banen. Øvrige matrikler i Storkeengen er ejet af Randers Kommune. Arealet til diget erhverves af Vandmiljø Randers. 6. REFERENCER Orbicon, Forundersøgelser og forprojekt Vorup Kær. Naturregistrering i projektområdet. 45 / 46

52 Davis, L. et al., A handbook of constructed wetlands volume 5: stormwater udgivet af det amerikanske miljøministerium (United States environmental protection agency). 46 / 46

53 Vandmiljø Randers A/S Storkeengen DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN NYT ÅDIGE

54 Vandmiljø Randers A/S Storkeengen DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN NYT ÅDIGE Rekvirent Rådgiver Vandmiljø Randers A/S Tørvebryggen Randers C Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring Allan Bo Mikkelsen Hans Mark/Henrik Skovgaard Revisionsnr. 1 Godkendt af Anette Marqvardsen Udgivet

55 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING DIGE... 4

56 Vandmiljø Randers A/S - Storkeengen 1. INDLEDNING Følgende drifts og vedligeholdelsesplan er udarbejdet med baggrund i projektering af ådiget, der indgår i klimasikringsprojektet ved Storkeengen. Diget fungerer som højvandsdige og skybrudssikring. Desuden benyttes diget som stiforbindelse, med adgange til henholdsvis nye boardwalk ud mod engen og mod Gudenåen samt adgang til de eksisterende øvrige diger i området. Drift og vedligeholdelsesplanen for diget indgår som en del af den samlede drifts- og vedligeholdelsesplan, og den skal tilpasses efter realiseringen af projektet. Nedenstående beskrivelse indgår som en del af det samlede paradigme for hele Storkeeng projektet. 2. DIGE Basisoplysninger Adresse: Vorup Kær, Storkeenge Matr nr: 30 e Vorup By, Vorup 18 a Vorup By, Vorup 6 ti Vorup By, Vorup Placering: Ådige i Storkeengen Konstruktion Type: Ådige Digeareal: ca m 2 Digelængde: ca. 272 m Skråningsanlæg: 1:5 Kronebredde: 4,0 m Stibredde på krone: 3,0 m Kronekote: 3,0 m DVR90 Oversigtsplan for diget ses længere nede i dokumentet. Adgangsforhold Adgangsveje: Ad den gamle banesti mod den Blå Bro i øst og ad den gamle banedæmning for Allingåbrobanen mod vest. 4 / 8

57 Vandmiljø Randers A/S - Storkeengen Bygværker og fysiske forhold Pumpestation: 1 stk. i nordenden af dige Gennemføringer/Indløb: 4 stk. ø 1000 mm fra syd Gennemføringer/Udløb: 4 stk. ø 1000 mm Pumpestationen har indtag fra 2 grøfter og det nordligste konstruerede vådområde i engen. Afløb fra pumpestation sker i ø 700 mm ledning til Gudenåen. Alle udløb, bortset fra pumpestation, er forsynet med kontraklap. Udløbene mod Gudenåen indbygges i frontmur af hensyn til adgang for servicering og vedligehold af kontraklapper mv. Boardwalk/lav træbro forbinder diget med adgang henholdsvis til engen og til Gudenåen. Sikkerhed, arbejdsmiljø og lovkrav Spildevandspåvirket: Nej Særlige lovkrav: Nej Erosionssikring mod å: Ved rørudløbene Flader og anvendelse. Sti og plads v. pumpestation: Grusbelagt grussti. Anvendes til alm. færdsel til fods for besøgende. Stien og dele af fladen giver adgang for mindre/lette maskiner til vedligehold og drift af digefladen samt adgang til rørudløbene. Ved pumpestationen etableres mindre vendeplads for servicevogne med materiel/udstyr til drift og vedligehold af pumpestation. Digets anlæg: Digefladen etableres med digegræs. (Sorter og blanding i henhold til Kystdirektoratets henvisninger). Permanent og sammenhængende græsdække sikres på nordsiden. Græsdækket på sydsiden anbefales etableret med en engblanding, der i natur minder om de græskulturer, som naturligt er i engfladen syd for diget. Sikringer: Erosionssikring i sten omkring rørudløbene. Plan for vedligehold og drift Sti og plads v. pumpestation: Vedligeholdes ved supplerende grusudlægning efter behov. Digets anlæg nord: 1 gang årligt i vækssæsonen. Slåning af græsflade. Behov vurderes ved tilsynet. 1 gang årligt. Bekæmpelse af buske og træer samt anden vegetation, der fortrænger græsdækket. 1 gang årligt eller efter behov. Bekæmpelse af skadedyr, muldvarpe mv., der laver huller i græsdækket. Digets anlæg syd: Afgræsning i vækstsæsonen. Herunder sikring af fungerende markhegn. Græsning med lettere kreaturer, der er egnet til eng- og overdrevsafgræsning for at mindske skader på diget. Suppleres med evt. selektiv slåning for at sikre sammenhængende græsdække. 1 gang årligt. Bekæmpelse af buske og træer samt anden vegetation, der fortrænger græsdækket. 5 / 8

58 Vandmiljø Randers A/S - Storkeengen Dele af digefladen over rørudløbene forstærkes evt. med geonet eller tilsvarende i vækstlaget af hensyn til adgang for maskiner. Adskillelser, hegn mv. Markhegn langs sydsiden af stien. Anvendes til afgrænsning af græsningsfladen på digets sydside. Hegnslængde ca. 260 lbm. Arealer og flader Digeflade nord: ca m² Digeflade syd: ca m² Stiareal: ca. 800 m² 1 gang årligt eller efter behov. Bekæmpelse af skadedyr, muldvarpe mv., der laver huller i dækket. Reparation efter evt. skader fra kreaturer. Behov vurderes ved tilsynene. Sikringer, adskillelser, mv. : Hver 3. måned tilsyn ved erosionssikringer, rørindløb/udløb og kontraklapper. Behov for evt. oprensninger foran indløb/udløb samt reparation af sikringer vurderes og udføres på stedet. Adskillelser, hegn mm.: Tilsyn og vedligehold af hegningen ved de øvrige tilsyn med kreaturgræsningen. Oversigtsplan for dige 6 / 8

59 Vandmiljø Randers A/S - Storkeengen Driftsinstruks Dige og sti Enhed Sti og plads v. pumpestation Digets anlæg nord Græsflade Digets anlæg nord Øvrig vegetation Digets anlæg nord Andet Digets anlæg syd Græsflade Digets anlæg syd Øvrig vegetation Digets anlæg syd Andet Sikringer og indløb/udløb Grusfladen vedligeholdes. Græsfladen slås Bekæmpelse af træer, buske mm. Bekæmpelse af skadedyr mm. Afgræsning. Bekæmpelse af træer, buske mm. Bekæmpelse af skadedyr mm. Vedligeholdelse af erosionssikring og rørindløb/udløb. Udførelse Supplerende tilførsel af stigrus samt udjævning efter behov Slåning med let slåmaskine/brakpudser (på ATV) Suppl. m. buskrydder Buskrydder, beskæring Opsætning af fælder, dækning af gravehuller mm. Græsning med egnede lette kreaturer. Slåning med buskrydder, manuel beskæring Opsætning af fælder, dækning af gravehuller mm. Renholdelse og slåning med le/buskrydder. Adgang med ATV eller lign. Ved større oprensninger og reparationer anvendes let gravemaskine på køreplader. Jævn og fremkommelig for gående samt kørestolsbrugere. Græsbelægningen er sammehængende/intakt Ingen betydende busk/trævegetation Ingen betydelige skader på græsfladen. Græsbelægningen er sammenhængende/intakt Ingen betydende busk/trævegetation Ingen betydelige skader på græsfladen. Intakt funktion af højvandsklapper. Fri vandtilgang og afgang ved rørunderføringer. Intakt erosionssikring ved rørudløb. Visuel, tilsyn Visuel, tilsyn Visuel, tilsyn Visuel, tilsyn Visuel, tilsyn Visuel, tilsyn Visuel, tilsyn Visuel, tilsyn Arbejdsbeskrivelse Kvalitetskrav Kontrolmetode Hyppighed Efter behov 1 gang årligt i vækstsæsonen. Årligt. Årligt og efter aktuelt behov. Efter behov* Årligt. Årligt og efter aktuelt behov. 4 gange årligt og efter aktuelt behov. 7 / 8

60 Vandmiljø Randers A/S - Storkeengen Affald Bemærkninger Opsamles og bortskaffes Driftstilsynet Fladerne forekommer ryddelige, uden affald Tilsyn Efter behov Vedligeholdelsen skal sikre digets funktionsdygtighed. Ved eksempelvis storm, skybrud isskruninger mv. besigtiges diget efterfølgende. *Hvis arealet ikke afgræsses, - vedligeholdes som på digets nordside. Fremme af naturlig overdrevsvegetation prioriteres ved vedligeholdelsen. 8 / 8

61

62 DIGEOPBYGNING SNIT 1 1:100 Sti 4,00m 3,00m Færdig digehøjde 3,00 Vækstlag, (0,3 m) Lav-permabelt dæklag, (0,7 m) Letfyld, LECA indbygget i fiberdug 0,20 Sandfyld A=5 A=2,5 ~ 0,0-0,3 GEONET A=2,5 A=5 ca. 0,20 Vorup Enge ca. 0,30 Gudenå A=3-4 ~ 1,00 Grøft "BigBag" Sandfyldt BigBag Betonite-membran (Som begrænsning for letfyld) ca. 33,00m Rev. Beskrivelse Revideret Kontrol Dato Navision nr. Journal nr. Projekt P STORKEENGEN Emne Princip for dige Tværsnit, digeopbygning, Snit 1, Nordside i vand Projektnr Målforhold 1:100 Kotesystem Rev. DVR90 Dato Projektleder Projekteret Tegnet Kontrol Godkendt AMIK HANS OLRI AMAD AMIK Tegn. nr. 001 C. F. Møller Europaplads 2, 11. DK Århus C Telefon: cfmoller@cfmoller.com ORBICON A/S Telefon: Jens Juuls Vej 16 DK Viby J info@orbicon.dk T:\Projects\132\2017\ Vandmiljø Randers AS Storkeengen\GEO\03_Projekt\Tegninger\Tegn_001_Tværsnit Dige-opbygning - Snit1.dgn OLRI :52:02

63 DIGEOPBYGNING SNIT 2 1:100 Sti 4,00m 3,00m Fremtidig digehøjde 3,00 Vækstlag, (0,3 m) Lav-permabelt dæklag, (0,7 m) Letfyld, LECA indbygget i fiberdug A=5 A=5 0,20 A=2,5 ~ 0,0-0,3 GEONET A=2,5 ca. 0,30 Vorup Enge ca. 0,50 Gudenå Grøft ca. 33,00m Rev. Beskrivelse Revideret Kontrol Dato Navision nr. Journal nr. Projekt P STORKEENGEN Emne Princip for dige Tværsnit, digeopbygning, Snit 2, Anlægges på land Projektnr Målforhold 1:100 Kotesystem Rev. DVR90 Dato Projektleder Projekteret Tegnet Kontrol Godkendt AMIK HANS OLRI AMAD AMIK Tegn. nr. 002 C. F. Møller Europaplads 2, 11. DK Århus C Telefon: cfmoller@cfmoller.com ORBICON A/S Telefon: Jens Juuls Vej 16 DK Viby J info@orbicon.dk T:\Projects\132\2017\ Vandmiljø Randers AS Storkeengen\GEO\03_Projekt\Tegninger\Tegn_002_Tværsnit Dige-opbygning - Snit2.dgn OLRI :56:47

64 PRINCIP FOR DIGE TVÆRSNIT VED RØRGENNEMFØRING 1 1:100 Sti 4,00m 3,00m Fremtidig digekote 3,00 1,20 a=3 ca. 0,20 1,20 Overfladesikring Ca. 5-8 m forland A=5 A=5 0,60 0,30 ca. 0,20 Vorup Enge ca. 0,30 Gudenå -1,30-1,20-1,20 ø1000 mm PE Rørunderføring (3 ) -1,10 Grøft Vinge-frontmur (udløb) Vinge-frontmur (indløb) 3,00m ca. 33,00m 2,12m (Overfladesikring) 5,00m Erosionssikring 3,00m 45 Ca. 5-8 m forland 0,20m 0,20m 1,50m 0,20m 3,00m ï» â Ã 1000 Kontraklap Rørunderføring (Erosionssikring) 10,00m ï» â Ã 1000 Rørunderføring 1,50m 2,12m Grøft Rev. Beskrivelse Revideret Kontrol Dato Navision nr. Projekt Journal nr P STORKEENGEN Erosionssikring 3,00m Emne Princip for dige Plan og tværsnit v/ rørgennemføring Projektnr Målforhold Kotesystem Rev. DVR90 1:100 / 1:50 Dato Projektleder Projekteret Tegnet Kontrol Godkendt AMIK AMAD OLRI HANS AMIK Tegn. nr. 003 PLAN, 1:100 PLAN, 1:50 C. F. Møller Europaplads 2, 11. DK Århus C Telefon: cfmoller@cfmoller.com ORBICON A/S Telefon: Jens Juuls Vej 16 DK Viby J info@orbicon.dk T:\Projects\132\2017\ Vandmiljø Randers AS Storkeengen\GEO\03_Projekt\Tegninger\Tegn_003_Tværsnit v rørgennemføringer.dgn OLRI :03:26