TRANSFORMÉRBAR HAPPINESS

Transkript

1 TRANSFORMÉRBAR HAPPINESS Happiness på arbejdspladsen - specifikt på kontoret Agnete Plauborg Lorentzen Jakob Purup Khoa Dang Ngo Lene Schødt

2 Success is not the key to happiness happiness is the key to success (Albert Schweitzer)

3 Indholdsfortegnelse Transformérbar happiness Gruppeprogram 4 Mødet mellem gæst og hotel Agnete Plauborg Lorentzen 10 Be seated Jakob Purup 14 Mood Lite Khoa Dang Ngo 18 Et støtteprojekt Lene Schødt 22 Bilag: Life style board 27 Mood board 28 Theme board 29

4 Transformérbar Happiness Vores fysiske kontekst er receptionen på Hotel Guldsmeden i Århus, men kunne i princippet være et hvilket som helst mindre hotel med lignende kvaliteter, og hvor værelsespriserne ligger fra kr Hotel Guldsmeden beskrives på deres hjemmeside som følger: Hotel Guldsmeden er et lille garni hotel, som ligger i hjertet af Århus, i byens charmerende Latinkvarter. Med sine kun 27 værelser, alle indrettet i fransk kolonistil, byder hotellet på en stemningsfuld og hjemlig atmosfære, og gæsterne kan forvente en sød og imødekommende betjening. Vores mål er at skabe receptionselementer, der udtrykker en bestemt stemning og atmosfære og giver forventning om professionalisme og imødekommenhed, for dermed at gøre mødet mellem kunder og personale ligeværdigt og i tråd med hotellets ånd. Dette fordrer en redefinering af backstage og frontstage, På Hotel Guldsmeden er morgenmadsrestaurant, reception og køkken placeret i forlængelse af hinanden, i nævnte rækkefølge, dog adskilt af vægge med altid åbne døre. Man kommer ind midt i restauranten for at gå til morgenmad, såvel som til reception. Køkkenet ligger bag receptionen, og her henter receptionisten morgenkaffe til gæsterne, mens gæsterne forsyner sig fra buffeten samtidig betjener receptionisten receptionen (tjek-ud, telefonkald m.v.). Et velkendt scenario på mindre hoteller er, at der er forholdsvis lav bemanding, hvilket vil sige, at en receptionist har flere funktioner og arbejdsområder på én gang. Ofte er der kun én receptionist på arbejde ad gangen også i spidsbelastningssituationer. G u l d s m e d e g a d e Hotel Guldsmeden Plan 1:100 Morgenmadsrestaurant Ankomst M o d t a g e l s e R e c e p t i o n Køkken WC 4

5 En sådan situation er morgenmadssituationen, hvor der både skal tjekkes ud, tages telefon samt laves og serveres morgenmad. Receptionisten skal være til stede i restauranten, samtidig med telefonen skal besvares, og der skal tjekkes kunder ud vha. computeren. Senere på dagen sidder denne typisk længere tid ved computeren og tjekker mails og bookinger, foretager varebestillinger og administrerer personale. Problemet hér, som på mange små hoteller, er pladsmangel, overlap af funktioner og zoner samt lav bemanding i spidsbelastninger. I vore observationer og registreringer i receptionen på Hotel Guldsmeden fandt vi det tydeligt, at kundeservicen (-plejen) led under stedets logistik og zoneinddeling, idet receptionen i spidsbelastninger er gennemgangsrum fra køkken til morgenmadsrestaurant samtidig med, den fungerer som reception. Udformningen af denne (se billede) er ikke i overensstemmelse med stedets ånd; den uformelle stemning, den personlige kontakt og det høje service niveau. Endvidere er receptionsområdet statisk. På grund af den manglende plads kan interiørets nuværende placering ikke ændres, nagelfast eller ej. Rummet, indretningen og møblerne imødegår ikke de funktioner, arbejdsgange, ganglinier og arbejdsstillinger, der er i løbet af døgnet. For at imødegå denne problemstilling, har vi overordnet valgt at arbejde indenfor den fælles begrebsramme transformation, idet receptionsmiljøer på mindre hoteller må kombinere flere funktioner/zoner med begrænset plads. Zonediagram Belyser funktionsoverlapninger og knudepunkter OPFYLDNING SPISEOMRÅDE SERVERING V E N T E O M R Å D E M O D T A G E L S E A D M I N I S T R A T I O N A R K I V E R I N G S E R V I C E OPVASK/SERVICE TILBEREDNING 5

6 Det transformérbare design skal være hurtigt omstilleligt, uden stor fysisk udladning, i modsat fald bliver designet statisk i én af sine positioner. Begrebet TRANSFORMATION kan forstås som: forvandling, fleksibilitet og mobilitet i den betydning, at noget kan ændre sig i forhold til døgnet, funktioner, ønsker og udtryk. Objekterne kan eksempelvis betjenes fra flere sider, fungere forskellige steder, indtage forskellige positioner og dække forskellige behov. Modsat statisk. Semestrets overordnede begrebskontekst er HAPPINESS et begreb vi tolker ud fra NEDEN- STÅENDE diagram (cyklus). Happiness handler ikke om det materielle design som objekt, men om det objektet åbner mulighed for og udstråler. RESULTATER TANCE RESULTATER KOMPETANCE TRIVSEL KUNDENS SUCCESS TRIVSEL KUNDENS SUCCESS ANSVAR 6 ANSVAR Frontstage/backstage begrebet stammer oprindeligt fra teaterverdenen, hvor det offentlige foregår foran scenetæppet og det private bagved. I hotelverdenen er scenetæppet erstattet af en skranke, der definerer grænsen mellem det private og det offentlige. I forhold til ovennævnte, er det paradoksalt. at følgende hypotese repræsenterer en opfattelse, der deles af såvel kunder som ansatte omkring små hoteller: På små hoteller er der F en Bmere personlig betjening og en mere uformel r atmosfære a Hypotesen stemmer tgodt overens med hotellets selvopfattelse OFFENTLIG sprivat og det, sde søger at udstråle. Vi har t t dog gennem vore observationer fundet, at parametrene de stiller, ikke ger i overensstemmelse g med a a F B de faktiske forhold. Vi re mener, e a at flere ting i indretning, logistik, form, materiale- o c n og farvevalg gør det k t OFFENTLIG PRIVAT KOMMUNIKATION MED GÆSTER FRONTSTAGE KOMMUNIKATION MED GÆSTER FRONTSTAGE o n s t a g e s t a g e c k PRAKTISKE OPGAVER BACKSTAGE & FRONTSTAGE PRAKTISKE OPGAVER BACKSTAGE & FRONTSTAGE

7 sværere for personalet at leve op til hypotesen. Projektet tager udgangspunkt i observationer, registreringer og analyser af en spidsbelastningssituation i receptionen på Hotel Guldsmeden, sideløbende med en lignende, dog mindre, sammenlignings-observation på et større hotel (Radisson SAS Århus). Herefter har vi udarbejdet et spørgeskema til henholdsvis ansatte og gæster på hotel Guldsmeden, med det formål at finde ud af, hvilke problemer de ser i receptionen, i forhold til de situationer de oplever, og den tilknytning de har til stedet. RESULTATER PETANCE TRIVSEL kontekst samt kundesegment, arbejder vi overordnet med transformérbare løsninger til mindre hoteller generelt. Opgaven er opbygget således, at vi sammen foretager F B de generelle registreringer, undersøgelser o og c analyser, hvorefter vi hver især - eller r a n sammen k t - i forhold til vores specifikke designrum, OFFENTLIG sprivat s inddrager og/eller uddyber teorier, eksempler og t t undersøgelser, a a for herefter at omsætte dem til g g funktionelt e e design. Problemformuleringen er ligeledes opbygget med Vi vil hver især søge relevante informationer og en fællesdel, hvori hovedkonteksten trækkes op inspirationer i henhold til hvert af vores emner, og analyseres på et mere overordnet plan. Herefter beskæftiger hvert medlem af gruppen sig i og vil gennem hele processen sparre med hinanden og tilrette vores projekter, i det omfang det den individuelle problemformulering med et udval- PRAKTISKE OPGAVER BACKSTAGE er relevant. gt problem i den fælles kontekst, som kræver en KOMMUNIKATION & FRONTSTAGE MED GÆSTER yderligere konkretisering og fordybelse, men som Med udgangspunkt i Guldsmedens rummelige FRONTSTAGE de andre gruppemedlemmer ikke direkte behøver KUNDENS SUCCESS ANSVAR RESTAURANT FRONTSTAGE RECEPTION 7 BACKSTAGE KØKKEN Receptionisten Funktioner og opgaver Reception Hotellets ansigt Telefon Nøgler Computer Tjek-ind Tjek-ud Regning Info Kontakt Post ind/ud Regnskab Køkken Kaffe Opvask Opfyldning Servering Opdækning Afrydning Rengøring Øvrigt Tjekke værelser Lede øvrigt personale Administration

8 at forholde sig til. Vores formsprog tager udgangspunkt i naturen og dens foranderlighed. De organiske former og farver bruges som inspiration, idet de repræsenterer genkendelighed som kan understøtte en følelse af hjemlighed og tryghed. Aflevering: Den endelige præsentation vil bestå af: 4 A0 i alt med tekst, diagrammer, markertegninger / 3d visualiseringer 1 power point præsentation Præsentationsmodeller og arbejdsmodeller Gruppens arbejdsfordeling Ud fra den overordnede fælles begrebs-kontekst transformation beskæftiger vi os med følgende: Agnete (møbel/rum): Mødet mellem gæsten og hotellet at skabe det element, hvorved mødet mellem gæsten og hotellet finder sted. Funktionsmæssigt skal elementet være transformérbart og lægge op til god kontakt mellem receptionisten og gæsten. Jakob (møbel/produkt): Siddeobjekt i tilknytning til receptionen; at skabe et transformérbart miljø i direkte forbindelse til receptionen. 8

9 Khoa (rum/produkt): Belysning ved receptionen eller receptionens tilstødende rum; At skabe de rette stemninger ved hjælp af belysning. Armaturet skal kunne bruges i flere henseender afhængig af behov eller for at skabe flere stemninger. Lene (møbel/produkt): Sidde eller stå op i en arbejdssituation; At lave et sidde-/stå-objekt, der kan fungere i flere positioner og nemt tilpasses forskellige arbejdssituationer, fysikker og gerne forsvinde helt, når den ikke er i brug. 9

10 Mødet mellem gæst og hotel Indledning: Receptionen på et hotel fungerer som hotellets hjerte. Her kommunikeres imellem gæst og hotelansat, og de formelle omstændigheder omkring et hotelophold bliver varetaget såvel som andre serviceydelser. Den personlige betjening er fokus i receptionen og foregår typisk ved receptionsskranken, der er et velkendt element på majoriteten af hoteller. Skrankens traditionelle udformning indikerer en grænse imellem hotelansat og gæst, den skaber en distance, der markerer en frontstage mod restauranten, hvor kundekontakten foregår, og en backstage mod selve receptionen hvor de mere administrative opgaver foregår. Udgangspunktet for konteksten er mindre hoteller, og der vil arbejdes med et element der passer ind i denne kontekst. Den skal kunne rumme de funktionelle krav der stilles til en traditionel receptionsskranke uden at optage for meget plads. 1. Receptionsskranken som den ser ud i dag på Hotel Guldsmeden 2. Designet af en ukendt designer i Der er indtænkt transformation og fleksibilitet i møblet, således at det ikke optager unødigt plads når det ikke er i brug. Målsætning: Intentionen er at skabe et element, hvor gæstens primære kontakt med hotellet foregår, i forbindelse med check-in og ud, udlevering/indlevering af nøgle, informationssøgning, betaling og øvrig service fra receptionistens side. Elementets design skal imødekomme de ansattes forskellige behov, afhængig af situationen og tidspunktet på døgnet den benyttes. Elementet bliver hermed et møbel der skal rumme to hovedfunktioner; kundekontakten og administrationen. Transformation ønskes indarbejdet i designet således, at elementet kan tilpasses det pågældende sted og de gæster, der er på stedet. Der tilstræbes dermed en formgivning, der tilgodeser varieret brug af elementet. Problemformulering: På mange små hoteller kniber det med pladsen, og receptionen er ofte et sted, der pladsmæssigt nedprioriteres, på trods af, at det er her kunde- 10

11 betjeningen udspiller sig, og at det netop er kundekontakten, små hoteller sælger sig selv på. I registreringen af Hotel Guldsmedens reception bemærkedes det, at receptionsskranken udgør af en mur med et aflangt hul i væggen, hvilket ikke lægger op til den personlige betjening, de ønsker på stedet. Denne type receptionsskranke skaber snarere en distance mellem receptionist og gæst. Hvordan kan man forestille sig situationen, hvorved kontakten mellem gæst og personale foregår? Hvordan udformes elementet således, at det kan benyttes i forskellige situationer, stående, siddende, liggende, og hvilke signaler sender dette til gæst og receptionist? Hvordan kan man skabe en reception, der kan benyttes på utraditionel vis og forbedrer forholdene for kontakten mellem gæst og receptionist? Kan man få receptionen til at fremstå åben og kontaktskabende, samtidig med at den indikerer forskellige zoner? Kravspecifikation: Ufravigelige krav: Der skal være en overflade, der kan benyttes til at lægge ting på og fungere som underlag ved skrivning. Elementet skal kunne fungere i en hotelreception. Der skal indarbejdes en grad af transformation i elementet. Minimumskrav: Der skal være mulighed for opbevaring af eksempelvis pengekasse, småting og andet. Der skal kunne være en computer med tastatur og mus med printer til. 1. Transformation i naturen. Her i form af bladets udvikling fra frø til det færdige blad. 2. Receptionsskranken på Danfoss Universe. En kunstværk der fungerer som skulptur, men samtidigt også som receptionsskranke. 11

12 Ønsker: Elementet skal kunne fungere som et tranformérbart objekt, der kan benyttes på forskellige måder afhængig af situationen og tidspunkt på døgnet. Elementets udformning og brugbarhed skal desuden udtrykke dets anvendelighed. Afgrænsning: For at afgrænse projektet vil jeg udelukkende arbejde med elementet, hvorved kontakten mellem gæst og personale foregår og dermed ikke hele receptionen. Jeg vil fokusere på, hvordan gæst og personale interagerer med elementet, og hvordan elementet fungerer i rummet. Metode: Jeg vil som udgangspunkt følge de på forhånd fastlagte designfaser, se tidsplan. Tillige skal gruppens overordnede program følges, og de design- og formgivningsmæssige mål, gruppen vedtager, skal efterleves. Jeg vil benytte mig af hurtig skitsering i de indledende faser, og derefter gå over til en vekselvirkning mellem brug af modeller i forskellig skala for at undersøge forskellige problematikker. Der ønskes varierede undersøgelser i skiftevis skitsering, fysisk modellering 3d modellering. Jeg vil benytte mig af de tillærte metoder brugt under forudgående kurser og workshops. Det vil sige analog skitsering og rendering ved brug af marker tuscher, modelbygning af prototyper med fokus på det formgivningsmæssige og det funktionsmæssige. Derudover vil jeg undersøge eksisterende produkter og situationer på markedet. Tillige vil jeg opsøge relevant litteratur, der beskæftiger sig med hoteller, receptioner og zoneovergange. 1. Rumdelere af fyrretræ. Designet af Alvar Aalto i Materialets flexibilitet får formerne til at forekomme organisk. 2. Joy roterende hylde arrangement designet af Achille Castiglione i Sammensætningen af pappet får strukturen til at virke dynamisk. 12

13 Tidsplan - Agnete P. Lorentzen NOVEMBER DECEMBER JANUAR PROGRAM Gruppe & individuelt program Image boards Idégenerering - 3 koncepter Hurtig skitsering Litteratur & inspiration Modelundersøgelser Definering Skitsering Modellering Litteratur Finjustering af endeligt produkt 3d-generering - rhino (?) Påbegynd opsætning af plancher 3d-generering - rhino (?) Endelig opsætning af plancher IDEATION CONCEPT DETAILING Juleferie VISUALIZING 9. jan. - afl. plancher REFLECTION Udarb. af refleksionsark Evt. rettelser i program 14. jan. - afl. program & refleksionsark PRESENTATION Udarb. af præsentations-pdf Gennemgang af præsentation FINAL CRITIQUE EVALUATION 13

14 Be seated Opgavens kontekst er området i direkte tilknytning til receptionen hos Hotel Guldsmeden i Århus. Det er et område, der må tilgodese forskellige behov og funktioner og opridser derigennem en problematik, der er general for mindre hoteller. Det er opgavens mål, at designe en løsning, der aflaster receptionen og skaber happiness gennem et miljø, der hurtigt omstiller sig til døgnets gang. Hos Hotel Guldsmeden er receptionen en integreret del af et opholdsområde, der primært tjener som spisestue til morgenmadsserveringen. Pladsen er trang, og indrettet så møbleringen udelukkende varetager morgenmadsfunktionen; en fast buffet, stole til ret spisestilling og runde spiseborde. Således dækker restaurantens funktion morgenmadsserveringen, der strækker sig over 3 timer fra 7 morgen til 10 formiddag. Resten af døgnet bliver området brugt til avislæsning og der serveres kaffe og div. drikkevarer. Receptionsområdet er hotellets base, både for gæster og personale. Her foregår det administrative arbejde og den direkte kommunikation mellem hotel og gæst. Men det er også hotellets dagligstue og bør derfor indbyde til mere uformelt brug; her er mødestedet inden gæsterne går videre i byen, venteområdet mens værelset klargøres, når receptionen spidsbelastes eller man venter på at vognen ankommer. Området skal også varetage det tilfældige gensyn, en hurtig kop og en snak, evalueringen oven på forretningsmødet og som tilflugtssted fra værelsernes ensomhed. Her slutter gæsterne dagen af med en kaffe inden man går hver til sit på værelserne. Som receptionsmiljøet ser ud i dag åbner det ikke mulighed for fortolkning. Indretningen er statisk F L E K S I B I L I T E T D Y N A M I K 14

15 og fuldt ud designet til tidsrummet 7 til 10. Kommer gæsten således forbi i eftermiddagstimerne eller om aftenen, indbyder møbleringen ikke til afslapning, men udstråler tydeligt, at der serveres morgenmad igen klokken 7:00. FORTOLKNING Jeg vil skabe et bedre miljø omkring receptionen gennem et transformerbart siddemøbel, der kan varetage morgenens sidestilling til spisesituation og en mere afslappet brug til resten af døgnet. Således skal møbleringen kunne skifte mellem lounge/cafe og restaurent. Møblet skal være let omstilleligt, således at gæster selv kan betjene og tilpasse det deres behov. Efterlader en gæst eksempelvis møblet i tilbagelænet læsestilling, skal næste bruger være i stand til at betjene møblet, så det tilpasses en ret og højere siddestilling til eksempelvis computerarbejde. Det kræver, at møblet er gennemskueligt i sin funktion, så en bruger hurtigt forstår at betjene det. Samtidig må møblet være indbydende og hurtigt betjent, så personale og gæster gider betjene og benytte dets funktion. Derudover vil jeg arbejde med møblets form. Funktionen ændrer sig og formens udstråling skal tydeligt følge med, således brugere indbydes og ønsker at benytte møblet. Opgaven tager udgangspunkt i problemstillingen fra Hotel Guldsmeden og overfører den til mindre hoteller generelt. Dog vil jeg arbejde inden for Guldsmedens fysiske rammer altså en løsning der vil kunne passe ind i hotellets spiseområde, som det defineres i plan i dag. Således konkretiseres opgavebesvarelsen og den afgrænses til faste rammer, men vil stadig være en løsning, der er brugbar for andre hoteller. 15 T R A N S F O R M A T I O N

16 Opgavebesvarelsen skal tilføre receptionsområdet et stemningsfyldt miljø der styrker kundekontakten, gæsternes velbehag og giver mindre stress ved receptionsskranken. Gæsternes tilfredshed smitter af på den anden side af skranken en glad gæst giver en glad receptionist. Opgaven vil bygge på gæsters og personalets udsagn gennem et udsendt spørgeskema og egne observationer og registreringer fra Hotel Guldsmeden og SAS Hotel Radisson. Jeg vil se eksempler på transformerbare møbler og møbler med flere funktioner, loungemiljøer, caféer og restaurationsmøblering. Derudover vil jeg hente inspiration gennem relevante tidsskrifter, bøger og websides. Jeg vil skitsere og bygge skitsemodeller for at undersøge funktionalitet og konstruktion. K O M M U N I K A T I O SAMMENVÆRDN 16

17 Tidsplan - Jakob Purup NOVEMBER DECEMBER JANUAR PROGRAM Skitsering Modelskitsering Skitsering Inspiration: litt/web 3 koncepter Modelskitsering, skitsering Teknikske undersøgelser Samle materiale Opsætning Samle materiale Opsætning Print Samle materiale Præsentations PDF Øve fremlæggelse Portefolio 9.15 Design History Intro Ideation 9.15 Design History 5 IDEATION Engineer all day CONCEPT Engineer all day DETAILING Juleferie Engineer all day VISUALIZING print plancher 9. jan. - afl. plancher REFLECTION 14. jan. - afl. program & refleksionsark PRESENTATION FINAL CRITIQUE EVALUATION 17

18 Mood Lite Indledning: Denne semesteropgave går ud på at designe noget til et kontormiljø. Solerogruppens kontekst berører Hotel Guldsmedens reception. Den individuelle opgave undertegnede vil beskæftige sig med, er belysning af modtagelsesrummet for hotelgæsterne. Den fælles kontekst er småhotellers reception. Lys er en betingelse for liv og levende organismers eksistens. Lys er sammen med vand hovedkilden til liv gennem fotosyntesen, og derfor er det ikke unaturligt at tale om lys som et vigtigt element for menneskers velbefindende og happiness. Form, materialer og stoflighed mister deres betydning uden lys, da det er en given faktor for at menneskeheden kan percipere og orientere sig. Lys symboliserer godhed, renhed, glæde, guddommelighed og ærlighed. Problemformulering: Efter adskillige besøg hos Hotel Guldsmeden, har jeg bemærket de adskillige belysningstyper rummet ved receptionen indholder. De løser på hver deres måde en specifik opgave alt efter, hvilken stemning der er søgt. Desuden har de også opsat de kunstige lyskilder alt efter, hvor der er behov for lysets funktion. Jeg ser nogle problemstillinger i netop Hotel Guldsmedens kontekst, som kan implimenteres i andre småhoteller. Når vi taler om hoteller og gæstfrihed generelt, er lyset essensielt for at hotellet signalere velvære Stemning 18

19 og følelsen af at være velkommen. Receptionen, eller det tilstødende rum så som lounge eller lobby, er det første en gæst møder under besøget af et hotel. Netop dette rums atmosfære er en vigtig del af en gæsts første indtryk. Som designer ligger der en udfordring i at skabe den rette ånd stedet behøver. Lobbyen eller loungen har også en rytme som lyset bør følge. Hvornår på dagen, ugen eller året skal man bruge den rette belysning? F.eks. har man om morgen når man tjekker ud en anden stemning i forhold til om aften, hvor man har tænkt sig få sig en lille drink. Hvorledes kan man styre stemningen ved hjælp af en given belysning? Målsætning: Der stræbes efter at lave en belysning som kan transformeres alt efter, hvilken stemning og funktion, der er behov for. Belysning forstås som et Pendel armatur som enten kan hænges på væggen eller en pendellampe. Jeg vil i høj grad også fokusere på lampens form. Kravspecifikation: Ufravigelige krav - Elementet skal kunne lyse et rum op. Desuden skal lampen kunne tændes og slukkes. Samtidig er det fra dette fælles program fastlagt, at der på en eller anden vis skal foregå en transformation. Minimumskrav - Hvis én lampe ikke er tilstrækkelig, skal der være mulighed for ved flere elementer at supplere hinanden så et helt rum belyses. Jeg vil ikke beskæftige mig med lampens potentielle marked, eller hvordan produktionsproceduren skal foregå. 19

20 Lysteknik: For at kunne tale om lys i en faglig sammenhæng bør der introduceres til nogle tekniske begreber, som kan måle og beskrive lys. Disse måder at måle lys på skelnes i disse begreber: Belysning (eng: illuminance): Belysning angives i SI-enheden er lux og SI-symbolet er lx. Lux er et udtryk for hvor meget en kvadratmeter flade bliver belyst. Lysstyrke (light intensity): Lysstyrke angives i SI-enheden candela og SI-symbolet er cd. Candela er et udtryk for den mængde lys, der er rettet mod en bestemt retning. Lysstrøm (eng: flux): Lysstrøn angives i SI-enheden lumen og SI-symbolet er lm. 1 lumen svarer til det en mængde given lys (1 candela) lyser ud i alle retninger. Metode: Overordnet vil jeg følge de fastlagte designfaser som er givet i semesterplanen. Og ud fra det fælles grundlag gruppen har lavet, vil denne også blive fulgt. I de indledende faser vil jeg idégenerere gennem hurtige skitser. Derefter skiftevis arbejde i model og skitsering. Desuden vil jeg benytte mig af de principper og metoder, der er blevet gennemgået i de adskillige workshops. Dette gælder tegnetekniske egenskaber med markere såvel som modelbygning samt prototyping. Ydermere vil jeg benytte mig af litteratur som inspiration, således den rette forståelse for belysning opnåes samtidig med at få en bredere viden inden for, hvilke lyskilder der findes. Dette vil gøre det lettere at lave en prototypemodel og eksperimentere. Overståede metoder sker i en rækkefølge som jeg føler mest naturligt, afhængig af hvilken fase og flow man befinder sig i. Væg 20

21 Tidsplan - Khoa Dang Ngo NOVEMBER DECEMBER JANUAR PROGRAM Skitsering Inspiration: Litteratur 3 koncepter Skitsering Modelskitsering 1 koncept Modelskitsering, skitsering Teknikske undersøgelser Samle materiale Opsætning Powerpoint Opsætning Print Samle materiale Præsentations PDF Opsætning Øve fremlæggelse Portefolio 9.15 Design History Intro Ideation 9.15 Design History 5 IDEATION Engineer all day CONCEPT Engineer all day DETAILING Juleferie Engineer all day VISUALIZING print plancher 9. jan. - afl. plancher REFLECTION 14. jan. - afl. program & refleksionsark PRESENTATION FINAL CRITIQUE EVALUATION 21

22 Et støtteprojekt Et støtteprojekt Individuelt program af Lene Schødt (302560)_ GR05 (SOLERO)_ID_5. semester_aaa Skala: møbel/produkt Mit emne er stolen ved et arbejdsbord, hvor arbejdsopgaver og disses varighed varierer og, hvor brugerne har forskellig fysik og forskellige måder at positionere sig på i forhold til arbejdsopgavens karakter. Min opgave tager udgangspunkt i fælleskonteksten receptioner på mindre hoteller, men kunne i princippet være ethvert mindre, dynamisk kontormiljø med kundekontakt i højsædet og, hvor der arbejdes såvel siddende som stående ved bord/skranke. Målet med min opgave er at gøre det bydende og behageligt at indtage et ergonomisk korrekt sidde- /stå-objekt, der bidrager til arbejdssituationen og giver et ekstra element til receptionsmiljøet (såvel til perception af receptionen og receptionisten, som til selve arbejdsmiljøet). Man kan spørge: Udspringer form af funktion eller omvendt? Kan man lave ét objekt til at sidde på, stå ved, læne sig op ad? Kan man via form lære mennesker at stå/sidde ergonomisk korrekt og med det give større arbejdsglæde til den enkelte? Og kan man få en stol til at forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, jeg synes, det kunne være spændende at arbejde med i dette semester. Transformationen af ét objekt til et andet, fra én funktion til en anden og fra ét udtryk til et andet. Paradokset ved stolen i receptionen er, at den optager plads døgnet rundt, men er kun funktionsberettiget i få timer, grundet receptionistens forskellige arbejdsopgaver i løbet af døgnet. Stolen bruges kun, når der er tid til at udføre længereva- 1. Højde justérbar kontor stol, bruger dog stadig en del plads. Designet af Jørgen Rasmussen i 1980 for Fritz Hansen Danmark Minute Dining and Lounge Chair - luftigt fra siden, mere kompakt for og bagfra. Mulighed for at læne sig op ad ryglæn? Designet af Adam Simha i Double Up Chair and Settee - transformérbart design fra bænk til sofa, fra skammel til stol. Designet af The Design Laboratory i

23 rende administrative opgaver derudover er den i vejen, noget man læner sig ind over eller flytter rundt på for at få plads. Stolen indstilles sjældent til den specifikke bruger, men forbliver statisk i én af positionerne, for: Når der er travlt, er der ikke tid til at indstille stolen, så jeg sidder godt. Et andet interessant paradoks er, at det de seneste år er pålagt arbejdspladser at sørge for, at medarbejderne har hæve-/sænke borde, således de kan variere deres arbejdsstilling og henholdsvis sidde og stå under arbejdet. At stolen skal være ergonomisk tænkt er blevet en selvfølge men, hvordan står man ergonomisk korrekt? Derfor er mine designparametre; at skabe et støtte-objekt at sidde på eller stå ved/op ad (og måske ligge på) i forskellige positioner, som nemt kan tilpasses den specifikke bruger. Det er et ufravigelige krav, at man både kan stå og sidde ved objektet (den byder en ergonomisk løsning i flere arbejdssituationer/positioner). Det er et minimumskrav, at den er nemt indstillelig efter den specifikke bruger og et ønske, at den optager et minimum af plads - helst forsvinder helt, når den ikke er i brug evt. indtager en anden form/ funktion. Jeg designer med henblik på at gøre arbejdsstillingen i receptionen logisk, behagelig og ergonomisk korrekt, uanset arbejdets karakter og varighed, med tanke på de perceptioner der ligger i at sidde ned og stå op og arbejde, såvel set fra receptionistens synspunkt som fra kundens. Hvordan opfattes det, at man sidder/ligger/står, når man møder kunden og er det forskelligt i forskellige situationer? Hvad signalerer man/vil man gerne signalere? 1. Maxima Lounge Chair. Potentiale i udnyttelse af ryglæn til stå-støtte. Designet af William Sawaya i Den ideelle kop til friluftsliv og oppakning. Falsningen rundt om koppen gør det muligt at folde koppen ud til brug vha. træk i håndtaget. Herefter foldes den sammen og fylder minimalt. Designer ukendt. 3. Turn Around Office Armchair - designet så man kan sidde omvendt på stolen og hvile albuerne på den kanten af det røde ryglæn. Designet af Udo Hasenbein i

24 Skal kunden stå/sidde/ligge, når receptionisten gør det? Og hvad betyder det at være i øjenhøjde? Er det sundere at stå op end at sidde ned, når man arbejder og hvordan står man bedst/korrekt/mest ergonomisk? Skal møblet holde kroppen, eller støtte kroppen i at holde sig selv? For at undersøge ovennævnte, er det - udover gruppens fælles-undersøgelser - naturligt for mig, at inddrage elementer fra Galen Cranz forelæsning, specielt med interesse for spørgsmålet om, hvorvidt stolen skal sørge for, at knoglerne ELLER organerne har det godt. Derudover også fra Thomas Dicksons designforelæsninger, der til en start har handlet meget om stolens historie. Endvidere vil jeg søge information, inspiration og teorier omkring ergonomi samt fleksible, flerfunktionelle og pladsbesparende møbler samt om tekniske løsninger og materialer. Jeg forestiller mig også at inddrage Hotel Guldsmedens personale i yderligere interviews, experience prototyping samt tests af arbejdsmodeller. Min arbejdsproces starter med skitseringer over mine tre designparametre: 1. en ergonomisk løsning i flere arbejdssituationer/positioner undersøgelser af, hvordan man kunne finde på at sidde/stå (ligge) og arbejde samt hvad der er ergonomisk korrekt. - Startende med skitsering samt experience prototyping, hvor jeg sætter mig selv (eller andre) i forskellige sidde/stå-situationer, for bl.a. at finde ud af, hvor ergonomi og komfort går op i en højere enhed (dokumenteres med fotos). 2. et nemt indstilleligt sidde-/stå-objekt, I første omgang med inspiration fra bogen New Chairs af Mel Byars skitserer jeg på tekniske løsninger, som afprøves i quick n dirty -modeller, 1. Klodserne giver mulighed for at stable til forskellige former, højder og volumener - måske et princip for transformérbare møbler? 2. BLOW - en oppustelig stol, som oprindeligt var tænkt lidt som en joke. Har dog vist sig ret praktisk, idet den fylder et minimum, når den ikke er pustet op, og så sidder man ret godt i den. Designet af De Pas, D Urbino, Lomazzi og Scolari i The Ottakringer stige-stol inspireret af stol fundet i et kloster-bibliotek i Tyrol, Østrig i det 19. århundrede. Et godt eksempel på tidlig flerfunktionalisme og pragmatisme. 24

25 med det formål hurtigt at af- eller bekræfte en teori/teknisk løsning. I disse modeller arbejdes der i detalje-modeller, hvor nøjagtigheden er af afgørende betydning, i skala 1:1, derudover i 1:5 eller 1: en stol, der optager et minimum af plads - helst forsvinder helt, når den ikke er i brug evt. indtager en anden form/funktion. - Inspireret af bogen Collapsibles af Per Mollerup skitseres igen på papir og i model som ovenfor nævnt her i skala 1:5 samt 1:10. er stærke i forhold kroppen; dimension, følelse og ergonomi og giver en bedre fornemmelse for konsistens. Alle redskaber bruges i den rækkefølge, der giver mest synergi og mening, under hensyntagen til vedhæftede tidsskema. Skitseringen og model bruges vekselvirkende, Skitsering (fra servietskitser til gennemtegnede markertegninger) er et stærkt medie, hvor man omkostningsfrit kan få en idé ridset op og hurtigt påføre tegningen detaljer som farver, teksturer og udtryk. Modeller (arbejdsmodeller, skalamodeller og præsentationsmodeller med forskelligt formål og af forskellig beskaffenhed og detaljeringsgrad) 1, 2, 3 og 4. Ooga/Ooga Side Chair. Stol med bevægelsesdetektor. Stolen sænkes eller hæves, når nogen kommer nær eller rejser sig og går. Designet af Ezri Tarazi i Skitse fra Galen Crantz forelæsning - korstol, der har stå-støtte på bagsiden af sædet (slået op), og fungerer som almindeligt klapsæde, når det er slået ned. 25

26 Tidsplan - Lene Schødt NOVEMBER DECEMBER JANUAR PROGRAM 9.15 Design History Intro Ideation Skitsering ud fra de 3 designparametre, beskrevet i program Læse Designmaskinen færdig Vælg de 3 bedste, og arbejd videre på dem i skitsering og model 9.15 Design History 5 IDEATION Engineer all day Vælg de 3 bedste, og arbejd videre i model og tegning Til Amsterdam Vælg én og detaljer, undersøg - inddrag bruger CONCEPT Engineer all day Sidste detaljer på plads - lav præsentationsmodel Gøre materiale klar til portfolio Juleferie DETAILING Engineer all day Finpudsning af færdigt materiale Osætning egne plancher udfra fælles-layout VISUALIZING print plancher 9. jan. - afl. plancher finpudsning plancher lave reflektionsark tilret program og print REFLECTION Opsætning af individuel power point ud fra fælles layout 14. jan. - afl. program & refleksionsark Saml fælles power point Gøre portfolio klar Øve præsentation PRESENTATION FINAL CRITIQUE Gøre portfolio færdig EVALUATION 26

27 storby holdninger natur sjæl kultur mærkesager prioritet 27 kollektiv byliv minder komfort

28 overflade stemning varme lys duft sjæl farve personlighed historie spejling luftighed liv krop natur 28

29 farve natur form inspiration holdbarhed genkendelighed holdbarhed uforudsigelig konstruktion overflade 29 liv logik struktur system