Å RSPLÅN FOR 8. Å RGÅNG

Transkript

1 Å RSPLÅN FOR 8. Å RGÅNG Jeppe Djernis, Gorm Søndergaard, Jesper Hother, Lars Steiniche, Sara Jensen og Tom Ehlers Thorsen Jeppe Djernis, Gorm Søndergaard, Jesper Hother, Lars Steiniche, Sara Jensen og Tom Ehlers Thorsen

2 Indholdsfortegnelse Årgangssamarbejde... 2 Ressourcetimer... 2 Status for 8. årgang... 2 Sociale mål for 8. årgang... 3 Fokuspunkt 8. årgang... 4 Skole/hjem-samarbejdet... 5 Tosprogsområdet... 5 Dansk... 5 Matematik... 7 Engelsk... 9 Historie Samfundsfag Kristendom Naturfag Geografi Biologi Fysik / kemi Tysk Idræt

3 Å rsplan for 8. a rgang l det følgende vil l kunne læse om forudsætninger, planer og ideer for undervisningen på 8. årgang 2012/13. Årsplanen er udarbejdet af årgangens lærere (Sara, Gorm, Jeppe, Jesper, Tom, Jesper Ø, Anne-Birtha og Kira) i fællesskab og er et arbejdsredskab, der skal sikre, at de enkelte fagmål overholdes, at vore ressourcer udnyttes optimalt, og at alle involverede kan danne sig et overblik. Ændringer vil forekomme, men planerne er, som følger. Årgangssamarbejde I teamet lægger vi vægt på et tæt samarbejde om alle opgaver i relation til undervisningen af børnene på 8. årgang. Vi vægter højt, at børnene trives og har det godt med hinanden både i de enkelte klasser og på tværs af årgangen. Derfor foregår der løbende gennem hele skoleåret mange aktiviteter på tværs af klasserne både af faglig og social karakter. Det er et vigtigt mål for os, at der er et højt fagligt niveau i undervisningen, og at alle børnene udvikler sig godt, bl.a. ved hjælp af undervisningsdifferentiering. Vi forventer ansvarlighed og engagement af hinanden. Det samme vægtes i forhold til børnene. Ressourcetimer Vi har på årgangen fået tildelt 6 ressourcetimer, som vi har fordelt på alle tre klasser. Vi vil forsøge at tilgodese så mange elever som muligt i den almene undervisning. Vi vil forsøge at have en løbende udvikling i brugen af disse timer. I første periode, som går til uge 42, vil der primært blive støttet op i dansk og matematik. Herefter vil vi evaluere og omstrukturere, så især sprog- og naturfagene også vil blive støttet. I kraft af, at skolens Lektiecafe er torsdag efter 5 lektion, hvor mange elever har valgfag, vil vi forsøge at løbende vurdere behovet og oprette en lektiecafe på årgangen i perioder. Timerne bruges bl.a. til: - Ekstra matematik - Ekstra dansk - Holddeling i fagene dansk og matematik - Ekstra hånd i klassen - It-redskaber - Lektiehjælp Status for 8. årgang Der er 65 elever på 8. årgang. Det er en årgang med mange ressourcestærke børn, som ikke har nævneværdige problemer med at honorere de faglige krav, der stilles. Alle elever tilgodeses ved brug af undervisningsdifferentiering og holdundervisning. De fagligt svage elever har mulighed for at bruge kompenserende hjælpemidler. Desuden er det en årgang med god kontakt på tværs af klasserne. For at bibeholde fællesskabsfølelsen laver vi musical på årgangen, og vi vil lege og lave andre aktiviteter, der fremmer dette formål. 2

4 Sociale mål for 8. årgang Status: Tre velfungerende klasser, hvor der generelt er en god kontakt mellem klasserne Eleverne er generelt præget af god social forståelse Eleverne har været gode til selv at lave klasseregler Der er generelt en god stemning på årgangen. Mål: Eleverne skal fortsat respektere og behandle hinanden ordentligt Vi skal arbejde videre med, at alle elever føler sig som en del af et større fællesskab Det er vigtigt, at alle elever får et tilhørsforhold til klassereglerne Der skal stadig passes på tingene Fællesrummet skal være et arbejdsrum, hvilket skal respekteres af alle elever Eleverne føler tryghed ved at være på årgangen Årgangsregler skal debatteres og udarbejdes Tiltag: at skabe fælles oplevelser og undervisningssituationer for årgangen at ændre klasseregler og årgangsregler efter behov i samarbejde med børnene at arbejde videre med fortællekreds/klassemøder at lave planer for oprydning af fællesrummet at udnytte den gode omgangstone, der er børnene imellem, som basis for holddannelser på tværs af klasserne at implementere konklusionerne fra undervisningsmiljøundersøgelsen. Tegn: at ingen mobber hinanden eller bliver holdt udenfor at klassereglerne og fællesreglerne overholdes at vi har glade og positive børn på årgangen at vi stadig har en ryddelig og hyggelig afdeling at fællesrummet bliver en integreret del af arbejdsmiljøet at alle tør sige noget. Evaluering: Årgangens sociale liv vurderes jævnligt på teammøder, bl.a. i forbindelse med LP-arbejdet Løbende evaluering i fortællekreds eller på klassemøder Stormøder efter behov Årgangsregler revurderes Elevsamtaler. 3

5 Fokuspunkt 8. årgang IT integration af it i undervisningen Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Alle 3 klasselokaler på årgangen har activeboard. De står tændt hele skoledagen og anvendes i alle lektioner og pauser, og de indgår fuldstændig som en naturlig del af klassemiljøet. Langt størstedelen af eleverne har egne computere eller andre enheder med i den daglige undervisning. Derudover har årgangen mulighed for at booke bærbare computere hvis der er behov for det. Alle elever har adgang til elevintra og det anvendes primært til beskeder mellem lærere og elever. Activeboard ene fortsætter med at være en naturlig del af den daglige undervisning og være tilgængelige for eleverne i pauserne. Computere er en naturlig del af det daglige skolearbejde til opgaveløsning, noter, informationssøgni ng osv., og det tænkes ind i undervisningen som en ressource man bruger hele tiden og ikke bare en gang imellem til særlige forløb. Eleverne får orienteret sig bedre med hensyn til lektier og beskeder ved brug af blandt andet facebook. Eleverne får udvidet deres kendskab til nye og kendte ressourcer der kan anvendes i undervisningen. Eleverne bruger active boardet som en naturlig del af fremlæggelser Activeboard en e fortsætter med at stå tændt hele skoledagen, så de anvendes i alle lektioner og pauser. Lærerne sørger for at de opgaver eleverne skal arbejde med i skolen gøres tilgængelige på computeren. Klasserne opretter facebookgrupper som bruges til beskeder og lektier. Eleverne introduceres til skoletube og de ressourcer der er tilgængelige der, og de anvendes i undervisningsfo rløb gennem skoleåret. I forbindelse med projektopgaven introduceres eleverne til wiki. 4 Activeboardet er i brug hele skoledagen også i pauserne. Computere er synlige i undervisningen og anvendes til løsning af de fleste af de opgaver eleverne arbejder med og ikke kun til informationssøg ning. Eleverne er bedre orienteret om beskeder fra læreren, og de har generelt bedre styr på lektier. Eleverne har udvidet deres kendskab til digitale ressourcer f.eks. på skoletube, og anvender dem i løsningen af de opgaver de arbejder med. Wikien bliver en fælles platform for samarbejde mellem eleverne og mellem lærere og elever i På teammøder, afdelingsmøder og i fagudvalg diskuteres anvendelsen af it i undervisningen. Tiltaget med facebookgruppen evalueres på teammøder og med eleverne i klassens tid.

6 eller visning i det daglige. arbejdet med projektopgaven. Wikien har styrket muligheden for samarbejde. Skole/hjem-samarbejdet Der afholdes forældremøde 13. september og igen i foråret. På første møde vælges bl.a. nye forældreråd, og på initiativ fra disse afholdes der evt. forældrearrangementer. Arbejdet med alkoholpolitik præsenteres på forældremødet. Vi forventer at holde kontakt med forældrene via forældrelntra, samt brug af elevlntra. Vi udsender elevplaner i november og afholder skole/hjem-samtaler i marts/april. Tosprogsområdet Vi er i teamet opmærksomme på, hvor vigtigt arbejdet med forforståelse er for såvel tosprogede elever som for etnisk danske. Det betyder f.eks., at vi er opmærksomme på at arbejde med ukendte ord i en tekst, før den læses. Derudover er vi opmærksomme på fagord, som knytter sig til de enkelte fag. Nogle af disse ord bliver naturligt forklaret, da de er nye for alle elever. Hvad vi skal være ekstra opmærksomme på, er de såkaldte gråzoneord, som etnisk danske elever har med hjemmefra, men ikke de tosprogede. Vi tilstræber at arbejde med almenmenneskelige temaer, hvor alle kan deltage, lige meget hvor i verden man kommer fra. Dansk Undervisningen er i år tilrettelagt med 3 dobbeltlektioner. I alle 3 klasser vil der i perioder være en ekstra lærer som ressource i en lektion. Vi vil bruge denne ekstra ressource til dels at lave holddeling samt at støtte op omkring de elever, der har brug for lidt ekstra støtte. Undervisning er målrettet efter trinmålene, og nøgleordene for eleverne alsidige personlige udvikling er, at de blandt andet lærer at tage større ansvar for udbyttet af undervisningen. De skal lære at stille krav til sig selv, undervisningen og hinanden og samtidig opnå den nødvendige faglighed. Det er den sidste periode, vi går i gang med; forstået på den måde, at det som der undervises i på 8. klassetrin, kan opgives til afgangsprøven i 9. Eleverne skal næste år gennemføre prøveform B til afgangsprøven, som er en synopseprøve. Undervisningen vil naturligt være målrettet med denne afgangsprøveform, som I kan læse mere om i det nedenstående link: Prøveform A vs. prøveform B 5

7 Prøveform B adskiller sig fra prøveform A væsentligst, ved at forberedelsen foregår i den allersidste del af undervisningstiden. En anden markant forskel er, at eleven trækker et danskfagligt område som udgangspunkt for sin prøve, og derefter vælger han i samråd med læreren sit prøveoplæg. Da eleverne skal gennemføre denne prøveform vil en stor del af evalueringskulturen være baseret på det at lave synopser og mundtlige fremlæggelser. Generelt vil undervisningen variere mellem klasseundervisning, individuelt arbejde og studiegruppetid/gruppearbejde; og der vil året igennem være et øget fokus på integrering af IT i den daglige undervisning. Active Boardet er en naturlig del af undervisningen, ligeledes vil andre medier blive inddraget i højere grad fx skoletube.dk. Gennem året vil der løbende blive taget diktater, læseprøver og afleveret 5 større skriftlige afleveringer. De skriftlige opgaver vil spænde vidt, så eleven har kendskab til de forskellige genrer, man kan komme ud for til en afgangsprøve. Da der i år gives karakterer i danskfaget, er det vigtigt at eleverne sætter fokus på at lokalisere deres mindre stærke sider, derfor vil der blandt andet altid være en efterbearbejdning af skriftligt arbejde. Det er stadig vigtigt, at eleverne læsetræner som en fast del af deres hverdag. Det gavner deres læsehastighed, forståelse og ikke mindst deres evner til at formulere sig skriftligt. Vi opfordrer til, at I støtter jeres børn og hjælper dem med at finde passende litteratur. Uge Tema Bøger Grammatik Stil/aflevering 32 Intro (Eventyr) Fokus: 33 Reklamer Periodelængde 34 Reklamer Gær sproget levende Reklamer Åben uge: Mig og min fremtid Tirsdag 28/8: Jesper Wung-Sung: Kopierne Rundt om avisen Rundt om avisen Afleveres: 23/10 75 eksemplarer Fokus: 39 Rundt om avisen 40 Rundt om avisen 41 Åben uge: USA s præsidentvalg 42 Efterårsferie 43 Avisuge Fokus: 44 Arbejde med computer/skyen 45 Arbejde med computer/skyen Fredag 2/10: 46 Arbejde med computer/skyen 47 Åben uge: Aktiv uge Per Nilsson: Du og du og du Afleveres 27/11 75 eksem. 6 Fredag 2/10 Josefone Ottesen: Golak Afleveres: 20/11 24 eksem. Når ordene driller/stavetræning Komma Komma 1 Sådansk 8 48 Kim Futz 1,2,3 nu Fokus: 49 Kim Futz 1,2,3 nu Sætningsled 50 Kim Futz 1,2,3 nu Tirsdag 11/12: 51 Kim Futz 1,2,3 nu David Meinke: 52 Juleferie Kaos: (Kys ah oh shit) 1 Projektarbejde (På eget ansvar) Afleveres 19/2 Fokus: 2 Projektarbejde (På eget ansvar) 75 eksemplarer Ordklasser 3 Projektarbejde (På eget ansvar) 4 Projektarbejde (På eget ansvar) 5 Projektarbejde (På eget ansvar) 6 Åben uge: Matematik 7 Vinterferie

8 8 Guldalderen (tekst og billeder) Tirsdag 19/2: 9 Guldalderen (tekst og billeder) 10 Dokumentarfilm 11 Dokumentarfilm 12 Dokumentarfilm Tirsdag 12/3 Kåre Bluitgen: Latteren i hjertet Afl: 02/04 75 eksem. Tirsdag 19/2: Sanne Munk Jensen: Nærmest hinanden Afl: 02/04 24 eksem. Fokus: Ordklasser 13 Påskeferie Zulmir Becevic: 14 Døden flere genre Svenhammeds Journaler Afl: 15/05 75 eksem. Fokus: 15 Døden flere genre 16 Døden flere genre 17 Efterkrigstid drengen i den 18 Efterkrigstid drengen i den 19 Efterkrigstid drengen i den 20 Efterkrigstid drengen i den Tirsdag 7/5 21 Åben uge: Holocaust Mogens Lyhne: Tirsdag 21/5 Cecilia Modig: 22 Fokus på synops Unhappy slappping Afl: 25/6 75 eksem. Farlige veje Afl: 13/8 24 eksem. Fokus: 23 Fokus på synops 24 Fokus på synops 25 Fokus på synops 26 Fokus på synops Komma Komm 2 sådansk 8 Stavetræning Repetition Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Vi henviser til: Materialer Vi arbejder ud fra matematiksystemet Kontekst. Derudover vil der blive suppleret med andre materialer, som skal være med til at give eleverne træning i konkrete opgaver. It vil indgå i undervisningen i henhold til skolens it-strategi, hvor hovedformålet er, at it indgår i undervisningen i de situationer, hvor it kan anvendes som et naturligt redskab og styrke læringen. Vi vil bla. anvende Excel og geogebra, og vi vil arbejde med, at eleverne bliver fortrolige med at lave afleveringer på computer. Arbejdsformer og metoder Eleverne vil veksle mellem forskellige arbejdsformer som gruppearbejde, individuelt arbejde samt tavleundervisning. I år vil vi have særlig fokus på fagets skriftlige side. Der vil blive flere afleveringer og disse vil blive grundigt efterbehandlet på klassen. Der ud over vil der i timerne blive arbejdet med færdighedsregningsprøver. Som refleksionsværktøj vil vi bruge forprøver og efterprøver til hvert emne, for at tydeliggøre en udvikling elevernes læringsproces. Prøverne gemmes på elevernes egen computer eller skolens og danner grundlag for den endelige evaluering af hvert fagområde. Vi forventer, at der vil blive 6 afleveringer i løbet af skoleåret. Vi vil tage udgangspunkt i tidligere afgangsprøver, så eleverne får en fornemmelse for hvordan en afgangsprøve er bygget op og omfanget. Som udgangspunkt skal afleveringerne laves på computer, og vi arbejder hen imod at alle anvender computer ved afgangsprøven i 9. klasse. Det forventes at eleverne har deres matematikredskaber med til timerne hver gang, dvs. lommeregner, lineal, vinkelmåler, passer og selvfølgelig blyant, bøger og hæfter. 7

9 Kompetencer Vi vil forsøge at tilrettelægge undervisningen således, at den leder frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, inddragelse af konkrete materialer eller egne repræsentationer (problembehandlingskompetence) opstille, behandle og afkode enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegninger og diagrammer (modelleringskompetence) ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence) bruge uformelle repræsentationsformer sammen med symbolsprog og arbejde med deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog (symbolbehandlingskompetence) udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence) kende og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompetence). Faglig indholdsområde Geometri Mål Kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber Fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger Kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, flade og rum Procent Statistik Kende, forstå og anvende procentbegrebet Arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning Kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder IT Tilrettelægge og gennemføre enkelte 8

10 statistiske undersøgelser Algebra og tal Kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge Arbejde med talfølger og forandringer, med henblik på at undersøge, systematisere og generalisere Ligninger Kende regningsarterne hierarki Bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metoder Bestemme løsninger til ligninger Koordinatsystemet Funktioner Kende til og forstå koordinatsystemets opbygning. Forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable Anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer Kende funktionsbegrebet Potens Sandsynlighedsregning Arbejde med enkle potensregler Kende det statistiske sandsynlighedsbegreb Engelsk Vi arbejder hen mod trinmålene for 9. klasse Fælles Mål 2009 for engelsk. De kan læses på Engelsk/Trinmaal-for-faget-engelsk-efter-9-klassetrin Det er vores mål at skabe et arbejdsmiljø, hvor dialog, samtale og samarbejde er en naturlig og integreret del af undervisningen. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at det er naturligt og nødvendigt at lave fejl, når man skal lære at udtrykke sig på et fremmed sprog. Arbejdsformen vil variere mellem individuelt arbejde, samtale på klasse, pararbejde og gruppearbejde. Eleverne vil skulle holde individuelle oplæg foran klassen. Vi arbejder hen imod den obligatoriske afgangsprøven i mundtlig engelsk i 9.klassen og for at forberede eleverne på dette vil flere emner blive afsluttet med, at eleverne skal lave en outline, som de også vil skulle lave til afgangsprøve samt de vil skulle lave et oplæg. Skriftlig engelsk kan blive udtrukket til afgangsprøven, så der vil være mere fokus på skriftlighed end de tidligere år. Eleverne vil have skriftlige opgaver i løbet af året, desuden de vil blive introduceret til lytte-, læse- og sprogbrugsdelen af den skriftlige prøve. 9

11 Der vil løbende være evaluering i form af samtale på klassen, fremlæggelser og skriftlige afleveringer. Der vil blive arbejdet med følgende emner, dog kan der ske ændringer eller skred i tidsplanen. Uge: Emne: Animal rights 36 Åben uge American history 41 Åben uge: Election in US 42 efterårsferie Civil rights 47 Åben uge Focus on grammar 1-3 Scotland 4-5 Projektuge og fremlæggelser 6 Åben uge 8-12 India 13 påskeferie Horror stories Second world war 21 Åben uge holocaust Young americans Historie I 8. klasse er der fokus på de historiske forandringer, der skabte det moderne samfund. Vi starter med de begivenheder, der førte frem til grundloven 1849, og slutter med 2. verdenskrig. Målet med undervisningen i historie i Folkeskolen er ifølge Fælles Mål, at eleverne får mulighed for: at forstå sig selv som historieskabte og historieskabende individer udbygge deres indsigt i væsentlige historiske begivenheder og samfundsforhold fra alle tidsperioder skabe sig overblik over og fordybe sig i arbejdet med menneskers dagligliv og livsvilkår gennem tiderne styrke deres forståelse af udviklingen af dansk kultur i mødet med andre kulturer Historieundervisningen i 8. klasse vil tage udgangspunkt i undervisningsmaterialet Ind i historien 3. Dette undervisningsmateriale vil blive suppleret med andet skriftligt materiale, og vi vil flittigt bruge Internettet til at finde information. Film og lyd vil også indgå i undervisningen. Undervisningen bliver opdelt i temaer, der veksler mellem Danmarks historie og verdenshistorie. I de verdenshistoriske temaer bliver Danmarks historie sat i perspektiv. Der bliver tale om følgende temaer: 10

12 På vej mod demokrati Danmark i forandring Koloniseringen af Afrika 1. verdenskrig Fra u-land til i-land Diktatorernes årtier Sovjetunionen Diktatorernes årtier Italien Diktatorernes årtier Tyskland 2. verdenskrig Uge 41 er en åben uge, hvor temaet er USA s præsidentvalg. Her ved faget historie indgår med den historiske baggrund for det amerikanske demokrati. Uge 21 er en åben ugen, hvor temaet er Holocaust. Her vil faget historie indgå med den historie baggrund for Holocaust. Der vil blive lagt vægt på, at eleverne får et indblik i menneskers dagligliv og livsvilkår i de forskellige historiske perioder. Eleverne vil arbejde aktivt med stoffet bl.a. med rapporter, fremlæggelser og præsentationer. Der vil blive lagt stor vægt på diskussion. Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Yderligere skal undervisningen medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Endeligt skal undervisningen bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Undervisningen vil tage udgangspunkt i samfundsfagets tre hovedområder, som er: Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Derudover skal eleverne tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger, blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundets problemstillinger og løsningsmuligheder Undervisningen tager udgangspunkt i Ind i samfundsfaget af Niels Lyshold, men vil blive suppleret med artikler fra aviser og tidskrifter, forskellige hæfter samt ikke mindst Internettet. 11

13 Eleverne vil arbejde aktivt med stoffet bl.a. med rapporter, fremlæggelser og præsentationer. Der vil blive lagt stor vægt på diskussion. Der bliver tale om følgende temaer: Introduktion til samfundsfag, herunder arbejde med kildekritik Grupper og fællesskaber Demokrati Politiske ideologier De politiske partier Lokalsamfundet Fra landbrugsland til videnssamfund Medier Danmark set udefra Energi til samfundet Uge 36 er en åben uge, hvor temaet er Mig og min fremtid. Her vil samfundsfag indgå med kendskab til arbejdsmarkedet. Uge 41 er en åben uge, hvor temaet er USA s præsidentvalg. Her ved faget samfundsfag indgår med den samfundsmæssige baggrund for det amerikanske demokrati. Kristendom Alle mennesker definerer sig i forhold til religion. Enten fordi man er troende i én af de mange religioner, der findes. Eller fordi man definerer sig som ikke-troende, som ateist. Derfor er det vigtigt, at eleverne opnår kundskaber til at forstå religioners betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Eleverne skal i særdeleshed opnå kendskab til den religion, der er kulturbærer i Danmark, Kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. Naturfag Undervisningen i naturfagene, biologi, geografi og fysik/kemi skal ifølge fælles mål give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan naturfagene bidrager til vores forståelse af verden. I dette skoleår laver vi et fælles forløb vedr. vandet og dets kredsløbet (biologi, geografi og fysik/kemi). Eleverne afleverer et produkt, hvor vandets kredsløb gennemgås på både mikro og makro niveau. 12

14 Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne får kendskab til og forståelse for levevilkår i Danmark og den øvrige verden, hvad enten den er naturgiven eller er menneskeskabt. Eleverne skal herigennem bl.a. opnå forståelse for fremmede kulturer, Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden, begreber og arbejdsformer for at forstå og formidle geografiske sammenhænge og hvorledes disse i samarbejde med skolens øvrige fag bidrager til en fælles forståelse af verden. Eleverne skal opnå en viden og forståelse for de naturgivne og menneskeskabte ressourcer, der til rådighed på jorden. Herunder ressourcernes geografiske fordeling, deres muligheder og begrænsninger og betydningen af dette for verden år 2012 og fremover. For at opnå dette vil vi på 8. årgang udover de ovenfor nævnte arbejde med følgende emner: Landskabsdannelse Danmark Det danske landskab har været under konstant forandring. Grundlæggende er det formet af isen, der har dækket Danmark i flere perioder. Vi vil se på, hvordan det landskab vi kender i dag er skabt især af de sidste to istider. Formålet er, at eleverne opnår en forståelse af det danske landskabs dannelse samt et kendskab til de forskellige begreber, der knytter sig til dette. Ressourcer Forudsætningen for at mennesket kan få dækket sit behov, er en række naturgivne og menneskeskabte ressourcer. Vi vil i dette emne se på hvilke ressourcer, der er til stede på Jorden, og til hvilke formål de anvendes. Vi vil fokusere på forskellen mellem energi-råstoffer(fossile brændstoffer) og andre energi kilder, såkaldte vedvarende energikilder. Vi vil komme ind på den skæve fordeling globalt mellem, de der forbruger mest, og de der besidder ressourcerne. Vi vil arbejde med begrebet bæredygtighed, således at eleverne for en forståelse af udfordringens globale dimension, men i høj grad også elevernes forståelse af deres eget ansvar for en bæredygtig udvikling. I fællesskab med fysik/kemi og biologi vil vi arbejde med vandets kredsløb. Eleverne skal få en forståelse for hovedtrækkene i vandets kredsløb i naturen samt forholde sig til menneskets udnyttelse af vand som en ressource i sammenhæng med begrebet bæredygtighed. Formålet er, at eleverne opnår en forståelse af de ressourcer Jorden indeholder, og at eleverne forstår betydningen af den skæve fordeling af resurser og forbrug heraf i forhold til menneskers levevilkår og nærmiljøets kvalitet. Erhverv og transport I jægerstenalderen gik mennesket på jagt. Man gik på jagt for at få opfyldt sine behov. At være jæger var erhvervet. Det har i princippet ikke ændret sig. Vi må stadig arbejde, have et erhverv for at få dækket vores behov. Der har dog siden stenalderen sket en voldsom specialisering af erhvervsmønsteret. I dette forløb vil vi se på de forskellige typer erhverv. Vi vil se på den globale arbejdsfordeling og sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene. Formålet er, at eleverne opnår kendskab til de relevante begreber, at de forstår erhvervsstrukturerne lokalt og globalt, samt dennes betydning for rige og fattige lande. 13

15 Verdens befolkning I dette emne vil vi se på de forskellige levevilkår verden over og se på forskellene mellem rige og fattige lande. Vi bor ikke i den fattige del af verden, men vi lever på mange måder i et sammenspil med mennesker i den fattige del af verden. Vi vil i dette forløb se på fordelingen af rige og fattige regioner i verden samt befolkningsudvikling i lande med forskellige udviklingstrin. Formålet er, at eleverne opnår kendskab til befolkningsudvikling i forskellige lande og modeller der beskriver dette. De skal sammenligne levevilkår i rige og fattige lande og kende til begrebet bruttonationalprodukt. Biologi Forudsætningen for at eleverne kan opnå indblik i vores forståelse af verden, at de kan udvikle interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og at de kan tage stilling og handle i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt er, at emnerne vi arbejder med giver mening i forhold til elevernes udgangspunkt. Vi vil derfor sørge for, at undervisningen foregår på tre erkendelsesniveauer: et vidensniveau, et anvendelsesniveau og et samfundsorienteret niveau. De tre niveauer er hinandens forudsætninger. Det er eksempelvis meget svært at tage stilling til problematikken vedrørende iltsvind i søer, vandløb og de indre danske farvande, hvis man ikke ved, hvad næringssalte/kvælstof er. Vi tror på, at mening opstår, når eleverne erkender, at de kan bruge deres færdigheder og viden til noget i livet udenfor skolen og ikke kun til afgangsprøven. Emne Det ferske vand delvis fælles med geografi og fysik/kemi Evolution Genetik Mikrobiologi Mål At eleverne får kendskab til de dyr og planter, der lever i det ferske vand. At eleverne får indsigt i de sammenhænge, der er mellem livet i ferskvand og vandkvaliteten. At eleverne opnår indsigt i de forskellige måder, hvorpå dyrene i ferskvand respirerer. At eleverne får indsigt i sammenhængene mellem dyr og planter i ferskvand At eleverne kan give eksempler på naturpleje og naturgenopretning At eleverne får kendskab til hovedtræk af evolutionen, herunder vigtige begreber som fødselsoverskud, konkurrence, tilpasning, mutation, variation, isolation og selektion. At eleverne bliver fortrolige med Darwins evolutions teori. At eleverne får kendskab til levende cellers bygning og funktion. At eleverne kan forklare forskellen mellem dyre- og planteceller, såvel i flercellede som encellede organismer. At eleverne kan give eksempler på gener som bærere af biologisk information og deres betydning for arvelighed. At eleverne får kendskab til vigtige metoder inden for genteknologi, herunder gensplejsning og kloning samt vurdere metoderne i forhold til naturlige processer. At eleverne kan give eksempler på, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira. At eleverne kan forklare fødevareproduktion i relation til biologiske processer og principper. At eleverne kan forklare vigtige biologiske processer knyttet til 14