Status i Gladsaxe Kommune i forhold til Ældrekommissionens 43 anbefalinger

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Den 28. februar 2012 Charlotte Holm Bilag 2 Status i Gladsaxe Kommune i forhold til Ældrekommissionens 43 anbefalinger Område 1 Overgangen til livet på plejehjem Anbefaling 1 Forud for indflytning på plejehjem skal en medarbejder enten tage på besøg i den kommende beboers hjem eller den kommende beboer og de pårørende skal tilbydes et besøg på plejehjemmet Kort efter indflytning afholder daglig leder indflytningssamtale, hvor der forventningsafstemmes I sjældne og specielle tilfælde tages der på hjemmebesøg forud for indflytning. En kommende beboer og dennes evt. pårørende inviteres altid til at besøge plejeboligen, hvor daglig leder introducerer til stedet. Anbefaling 2 Der skal være en klar forventningsafstemning, og den skal skabes gennem en åben kontakt og dialog mellem den nye beboer, medarbejderne og eventuelle pårørende I dag afholdes der indflytningssamtale kort tid efter indflytning. Et vigtigt element i disse samtaler er at introducere den nye beboer og eventuelle pårørende til det nye liv og omgivelserne samt muligheder for aktiviteter med udgangspunkt i beboerens ønsker. Samtalen sikrer, at medarbejderne på seniorcentret hurtigt lærer den nye beboer at kende. Samtalen er en meget vigtig kilde til en dialog om, hvilke forventninger den nye beboer og de pårørende har til det fortsatte liv i plejebolig. Anbefaling 3 Der skal udarbejdes en livshistorie for beboeren, som medarbejderne kan bruge i det daglige arbejde og kontakt med den enkelte beboer Som udgangspunkt er det beboeren selv med hjælp fra eventuelle pårørende eller - ved behov - en medarbejder, der udarbejder livshistorien. Livshistorien er efterfølgende tilgængelig for medarbejderne, så den aktivt kan anvendes i træning, pleje og aktiviteter, og kan revideres ved behov. En livshistorie er en beskrivelse af beboernes liv. Med beboerens egne ord beskrives emner som opvækst og familie, skolegang, uddannelse og arbejde, interesser, vaner og traditioner, nærmiljø og samvær med andre, beboerens daglige rytme og madvaner, og endelig giver beboeren også udtryk for sine forventninger til fremtiden. Anbefaling 4 Det skal være muligt at have kæledyr på plejehjem under hensyntagen til medarbejderne og de øvrige beboere Gladsaxe Kommune deltager i Trygfondens tre-årige forskningsprojekt Trygfonden Besøgshunde, som der er stor begejstring for på afdelingerne. J. nr Ø00 1

2 Det er tilladt at have fugl og fisk med sig ind på plejeboligerne i det omfang, at den enkelte beboer selv kan varetage pasningen af sit kæledyr. I enkelte særlige tilfælde har der også været mindre firbenede kæledyr. Område 2 Et sundt og aktivt ældreliv Anbefaling 5 For at skærpe appetitten skal der dufte af mad forud for måltidet Maden bliver tilberedt i seniorcentrets køkken. Når den varme mad bringes ud på afdelingerne, dufter der i et vist omfang af mad. Anbefaling 6 Maden på plejehjemmet bør følge årstiderne, have smag samt være af ernæringsrigtig god kvalitet Der er ansat økonomaer på alle seniorcentre, der sikrer ernæringsrigtig mad af god kvalitet. De enkelte køkkener følger årstiderne både af hensyn til beboerne og af hensyn til økonomien. Anbefaling 7 Beboerne skal inddrages i menuplanlægningen og deltage i madlavningen Der er lokale variationer på seniorcentrene i forhold til at inddrage beboerne. Eksempelvis afholder de et sted jævnligt møder med en lille, skiftende gruppe af beboere, hvor planlægning af menu drøftes. Køkkenmedarbejdere deltager i dag i et hygiejnekursus, inden de påbegynder arbejde i seniorcentrets køkken. Det er derfor ikke Forvaltningens anbefaling at slække på hygiejneforholdene ved at inddrage beboerne i madlavningen. Derimod deltager beboerne, når de kan og har lyst, ved borddækning mv. Anbefaling 8 Medarbejderne skal spise med, så de kan inspirere beboerne til at spise mere og bidrage til at skabe en hyggelig stemning Hovedvægten af dagens måltider er såkaldte pædagogiske måltider, hvilket der afsættes ressourcer til. Pædagogiske måltider indebærer, at medarbejdere, som i forvejen er beboerne behjælpelige med indtagelse af mad eller servering, deltager i måltidet for at inspirere de meget småtspisende til at spise. Der kan desuden ikke stilles krav om, at medarbejdere skal spise maden, der serveres til beboerne, da den enkelte medarbejder kan følge en speciel diæt. Der er dog altid medarbejdere til stede i spisestuen ved måltiderne, som allerede i dag bidrager til en god stemning, og er sig deres ansvar bevidst i forhold til småtspisende beboere. Anbefaling 9 Der skal være et varieret udbud af aktiviteter til beboerne, og aktiviteterne skal indtænke begge køn Hvert seniorcenter har adskillige aktiviteter, der er rettet mod de ældre af begge køn. Desuden er der ansat aktivitetsmedarbejdere udover trænings- og plejepersonalet til netop at arrangere J. nr Ø00 2

3 aktiviteter af forskellig art. Der arrangeres også aktiviteter for borgere i lokalsamfundet, hvilket er med til at bidrage til nye bekendtskaber. Anbefaling 10 Beboerne skal have mulighed for frisk luft hver dag Der er ingen tvivl om, at nogle beboere vil have gavn og glæde af at få frisk luft i det daglige, lige så vel som nogle helst er fri for det. Beboere tilbydes gå-ture i nærmiljøet, i sansehaverne eller får kaffe på terrasserne. Nogle beboere har behov for let støtte, andre for massiv støtte under en gå-tur, og nogle vil slet ikke med ud. Vi tager på bedste vis afsæt i borgernes ønske og forsøger at opfylde dette. På nogle seniorcentre er der frivillige, der tager beboerne med på gå-ture. Anbefaling 11 Beboere skal inddrages i hverdagsaktiviteter rengøring, madlavning, blomstervanding Forvaltningens fokus på rehabilitering og hverdagsrehabilitering de seneste 1-2 år har medvirket til, at der i højere grad tænkes inddragelse af beboerne i hverdagsaktiviteterne. Beboerne deltager derfor allerede i dag i ovennævnte og andre hverdagsaktiviteter i det omfang, de har ressourcer til det. Anbefaling 12 Plejehjemmet skal åbnes mod lokalsamfundet, så der kan arrangeres fællesaktiviteter for beboerne og borgerne fra lokalsamfundet Caféerne på alle seniorcentre er allerede i dag velbesøgt af borgere fra lokalsamfundet, lige som tilbuddet om åbent fitness for ældre benyttes af mange. Pensionister og efterlønsmodtagere inviteres også til diverse arrangementer på seniorcentrene. Det er dog stadig den ældre del af befolkningen, der besøger og udnytter faciliteterne på de enkelte seniorcentre. Område 3 Den daglige pleje Anbefaling 13 Plejen skal understøtte beboernes selvstændighed og uafhængighed Rehabilitering og hverdagsrehabilitering er godt på vej til at blive integreret i den daglige pleje og omgang med beboerne på seniorcentrene. At understøtte deres selvstændighed og uafhængighed er en meget væsentlig del af hverdagsrehabiliteringen, hvor der tages udgangspunkt i beboernes egne ønsker. Anbefaling 14 Plejen skal tilrettelægges, så den enkelte beboer får hjælp og støtte til at vedligeholde og om muligt genvinde sine færdigheder Et andet led i rehabiliteringen og hverdagsrehabiliteringen er at inkludere terapeuterne (ergoog/eller fysioterapeuter) i den daglige pleje netop med henblik på at vedligeholde eller evt. genvinde tabte funktioner. På alle seniorcentre er som nævnt ansat terapeuter, der har dette som særligt fokusområde. J. nr Ø00 3

4 Anbefaling 15 Bleer er sidste udvej og må aldrig blive en erstatning for personlig pleje Opfølgning af forbrug af inkontinenshjælpemidler varetages af enkelte og kompetente medarbejdere på alle seniorcentrene. Deres opgave er udover at følge forbruget også dels at vejlede deres kollegaer i at forebygge behovet for et inkontinenshjælpemiddel og dels at sikre den mest hensigtsmæssige ble til den enkelte beboer. Fx skal beboeren med let inkontinens føle sig tryg og ugeneret med bleen på i sine daglige aktiviteter og i omgangen med andre, og en beboer skal kunne sove uforstyrret gennem natten, fordi bleen er komfortabel og har tilstrækkelig sugeevne. Bleen ses dog aldrig som erstatning for faste toilettider eller anden hjælp til toilettet, hvilket der har været arbejdet meget med på Egegården. Anbefaling 16 De frigjorte medarbejderressourcer ved anvendelse af velfærdsteknologi skal bruges til mere samvær og aktiviteter med beboerne Det er Forvaltningens holdning, at anvendelse af velfærdsteknologi er en af måderne, hvorpå vi kan tackle fremtidens demografiske udfordringer. At anvende velfærdsteknologi vil derfor være en mulighed for at frigive medarbejdere til mere samvær og aktiviteter med beboerne. Område 4 Mennesker omkring den ældre på plejehjem Anbefaling 17 Ledelsen og mellemlederne skal have et solidt ledelsesfagligt niveau Det er forvaltningens opfattelse at overordnede ledere og daglige ledere i TOP dels skal have en relevant faglig uddannelse og dels i løbet af en kortere periode skal tilegne sig et tilstrækkeligt godt ledelsesfagligt grundlag, som oftest via en diplomleder- eller masteruddannelse. De fleste ledere i TOP opfylder allerede dette mål eller er i gang med den nødvendige efteruddannelse. Anbefaling 18 Kommunerne bør på baggrund af ledelsesevalueringer og trivselsmålinger blandt beboerne og medarbejderne mindst hvert andet år vurdere plejehjemsledelsen På alle seniorcentrene er der som i resten af kommunen - allerede jævnlige ledelsesevalueringer. Afdelingsledelsen har derudover introduceret alle overordnede ledere og daglige ledere til social kapital med forventning om, at alle anvender begreberne i deres daglige ledelse Anbefaling 19 Ledelsen og mellemlederne skal have de fornødne redskaber stillet til rådighed, som kan understøtte det daglige arbejde med fx planlægning, afrapportering, pårørendesamarbejde, herunder konflikthåndtering, medarbejderudvikling mv. Gladsaxe Kommunes interne kursuskatalog indeholder et bredt udvalg af kurser, der kan kompetenceudvikle den enkelte leder indenfor fx den svære samtale, konflikthåndtering, forebyggelse af medarbejderes stress, kollegial coaching, arbejdsmiljø, mundtlig kommunikation m.m. J. nr Ø00 4

5 Anbefaling 20 Ledelsen og mellemlederne skal være tilgængelig i dagligdagen, så det er nemt for beboere, medarbejdere og pårørende at komme i kontakt med dem Ledere på alle niveauer er tilgængelige og synlige i det daglige også for medarbejdere i aften-, nat- og til tider også weekendvagter. De har alle deres kontorer på institutionen, så de rent fysisk også befinder sig tæt på beboere, medarbejdere og pårørende. Fokusgruppeinterviewene i forbindelse med Trænings- og Plejeafdelingens omorganiseringsproces viste også, at det for medarbejderne var vigtigt at være tæt på deres daglige leder, mens den overordnede ledelse var mindre vigtig Anbefaling 21 Ledelsen og mellemlederne skal gå forrest og vise, hvordan værdierne skal udleves Der er arbejdes med social kapital i Trænings- og Plejeafdelingen. Således er der inkluderet mål om social kapital i de overordnede lederes kontrakter med afdelingsledelsen, der netop handler om at gå forrest og vise, hvordan værdierne udleves Anbefaling 22 Det er vigtigt, at medarbejderne udviser respekt for beboernes valg Det har indflydelse på de ældres trivsel, at de har medbestemmelse i deres daglige aktiviteter. På seniorcentrene tages der højde for dette i det tværfaglige samarbejde, der er omkring hver enkelt beboer. Tankerne bag hverdagsrehabilitering handler netop om at spørge beboerne om, hvilke ønsker de har i forhold til deres aktiviteter og i dagligdagen i øvrigt. Medarbejderne tager derfor drøftelser med beboerne om, hvordan de kan støttes i at opnå deres ønsker, og der sættes mål for dette i fællesskab med beboeren og det tværfaglige team. Dette arbejde bliver medarbejderne på seniorcentrene bedre og bedre til. Dette falder også i tråd med de anbefalinger, som ergoterapeut og PhD Mette Andresen i en foredragsrække på seniorcentrene i Gladsaxe Kommune gav på baggrund af sit forskningsresultat om ældre og autonomi på plejehjemmene Anbefaling 23 Medarbejderne bør i så stor udstrækning som muligt være sammen med beboerne. De skal deltage i og anspore til, at der er et socialt liv på plejehjemmene Under de jævnlige samtaler med beboerne afdækkes beboernes interesser, og denne viden anvendes bevidst af medarbejderne til at igangsætte beboeren med en aktivitet eller i dialogen med og mellem beboerne. Flere beboere giver også udtryk for, at de har travlt om formiddagen med alle de aktiviteter, de deltager i, og at roen om eftermiddagen for nogle kan være kærkommen. Anbefaling 24 Medarbejdernes arbejdstider bør indrettes efter opgaverne af hensyn til beboernes trivsel er det derfor vigtigt med en god aften- og weekendbemanding Det er Forvaltningens vurdering, at medarbejderne er på arbejde, hvor der er flest opgaver nemlig om morgenen og først på eftermiddagen. Derudover er det også familien, som har mulighed for at være til stede om aftenen og i weekenden. J. nr Ø00 5

6 Anbefaling 25 Det skal gøres attraktivt for de pårørende at være på plejehjemmet Der er ingen besøgstider på seniorcentre. Pårørende er velkomne når som helst. Der er synlige opslag om de aktiviteter, som de pårørende kan deltage i. De pårørende er velkomne til at spise med enten i spisestuen eller med beboeren i boligen mod betaling. Flere steder arrangeres der eftermiddage eller aftener for de pårørende sammen med beboerne, hvor afdelingerne sætter ekstra personale ind. Børn er meget velkomne alle steder. De inviteres fx til at bruge aktivitetsrummene, hvis de ønsker det, og i øvrigt bliver de forkælet af såvel personale som beboere. Anbefaling 26 Det er vigtigt, at de pårørende udviser respekt for beboernes valg Dialogen med beboere og deres pårørende er en essentiel del af dagligdagen på seniorcentrene også når der opstår konflikter, uafstemte forventninger og lignende. Generelt tackles det tilfredsstillende på seniorcentrene af enten medarbejdere, daglig ledere og ind imellem involveres den overordnede ledelse også Anbefaling 27 Ledelsen og mellemlederne skal sikre, at medarbejderne og de pårørende løbende har dialog med hinanden Medarbejdere står til rådighed også for de pårørende under hensyntagen til beboerens retssikkerhed og reglerne om tavshedspligt. De pårørende er en vigtig ressource i forhold til beboerne, hvilket fuldt ud er anerkendt i dagligdagen Område 5 Den frivillige indsats Anbefaling 28 Der bør være frivillige på alle plejehjem Der er frivillige medarbejdere på alle seniorcentrene, hvilket beboere som personale sætter stor pris på. Anbefaling 29 Ensomme beboere bør opfordres til at få en frivillig besøgsven Der er besøgsvenner til flere af beboerne på seniorcentrene. Anbefaling 30 Der bør skabes rum og plads til de frivillige De frivillige er en naturlig og integreret del af dagligdagen på seniorcentrene. Både medarbejdere og beboere er glade for de frivillige. Anbefaling 31 Samarbejdet mellem medarbejderne, de frivillige og de frivillige organisationer bør understøttes med en frivillig koordinator J. nr Ø00 6

7 I Forvaltningen er der ansat konsulenter, der som én af deres opgaver varetager og til stadighed udvikler frivillighedsområdet. Derudover er der en medarbejder på alle seniorcentre, som udover eget daglige arbejdsområde også er lokal ansvarlig for frivillighedsindsatsen og kontakten til de frivillige. Anbefaling 32 Gennem en dialog med de frivillige bør der fastsættes retningslinjer for den frivillige indsats Konsulenterne i Forvaltningen og frivillighedsansvarlige på seniorcentrene fastsætter retningslinjerne for den frivillige indsats. Frivillighedspolitikken er ved at blive revideret på tværs i kommunen og med frivillige i en referencegruppe til arbejdsgruppen. Område 6 Den sundhedsfaglige indsats Anbefaling 33 Der bør indføres fast tilknyttede læger, så der på plejehjemmene kontinuerligt kommer læger med specialekendskab til aldersbetingede sygdomme Som lovgivningen er i dag har beboerne ret til at bibeholde egen læge. Der vil derfor sandsynligvis fortsat være flere læger tilknyttet det enkelte seniorcenter, uagtet at der tilknyttes en fast læge. Læger med specialekendskab i aldersbetingede sygdomme (geriatere) skal desuden findes i en tid med mangel på speciallæger også inden for geriatri, hvilket vurderes vanskeligt. Anbefaling 34 Plejehjemmene bør have en form for akut pakke af medicin, som kan lindre i den terminale fase Palliation eller lindrende pleje er et fokusområde i forvaltningen. Der kan af egen læge/vagtlæge ordineres en akut pakke (= tryghedspakke) til den enkelte beboer, som ofte anvendes, når en beboer nærmer sig det terminale forløb. I henhold til sundhedsloven må der ikke være et fælles medicindepot, men altså gerne en akut-pakke ordineret til den enkelte beboer. Denne praksis har forvaltningen ved forespørgsel netop fået bekræftet af Embedslægeinstitutionen som værende korrekt. Anbefaling 35 De fast tilknyttede læger, apotekerne og de faste medarbejdere bør én gang årligt i fællesskab systematisk gennemgå hver enkelt beboers medicin De praktiserende læger er ikke forpligtet til at gennemgå deres patienters medicin. De medicinansvarlige på seniorcentrene opfordrer minimum én gang årligt egen læge til at revidere en beboers medicin, når den medicinansvarlige finder det relevant, men det er egen læge, der træffer beslutning om at gøre det eller ej. Anbefaling 36 Forskning i aldersbetingede sygdomme skal opprioriteres Det er Forvaltningen enig i. Forvaltningen laver ikke selvstændigt forskning, men vi er åbne for at deltage i projekter, vi inviteres til at deltage i. Anbefaling 37 J. nr Ø00 7

8 Medarbejderne skal udvikle deres kliniske kompetencer i forhold til at kunne observere og handle på beboeres almentilstand Forvaltningens kompetenceudviklingspulje anvendes til at løfte medarbejdernes kompetencer indenfor primært de store kroniske lidelser som KOL, type 2 diabetes og demens. Der er lokale tiltag på seniorcentrene, hvor medarbejderne undervises i almindelige symptomer forbundet med den ældre, medicinske patient. Område 7 Den bedste afslutning på livet Anbefaling 38 Plejehjemmet skal indhente og imødekomme beboerens ønsker til livets afslutning Der er lokale og individuelle forskelle på, hvornår medarbejderne taler med beboer og/eller evt. pårørende om livets afslutning. Hos nogle er det en del af indflytningssamtalen. Hos andre tages samtalen, når livets afslutning nærmer sig. Det er Forvaltningens opfattelse, at vi, hvis overhovedet muligt, imødekommer beboerens ønsker til livets afslutning. Anbefaling 39 Beboeren skal holdes så lidelsesfri som muligt under livets afslutning Der er stort fokus på at sikre, at den lindrende medicin, der er behov for i et terminalt forløb, er anskaffet rettidigt. Sygeplejerskerne på seniorcentrene er blevet undervist i, hvilken medicin der er optimal i hvilke situationer, så de også er i stand til evt. at vejlede de praktiserende læger ved behov. Et vigtigt element er at være på forkant med de behov, der kan opstå, hvilket tryghedspakken kan medvirke til tillige med den dokumenterede handleplan. Anbefaling 40 Man skal understøtte beboerens ønske om at dø hjemme Medarbejdernes usikkerhed ved at varetage den lindrende pleje af døende beboere også når det er vanskeligt er blevet minimeret gennem de seneste år. Med mulighederne for at kunne lindre medicinsk ved hjælp af subcutane kanyler (under huden), er det yderst sjældent, at døende beboere indlægges på grund af tilstødende problemer, der ikke kan varetages i boligen. Anbefaling 41 Den døende må ikke uønsket være alene under livets afslutning Beboere dør ikke uønsket alene. Hvis der er behov for det, afsættes der ressourcer til fast vagt, men også her har familien en vigtig tilknytning. Der anvendes ikke vågekoner eller andre frivillige. De pårørende er altid velkomne til at overnatte i de sidste døgn, hvis der er ønske herom Anbefaling 42 Der skal være en afrunding på dødsfaldet af hensyn til de andre beboere, de pårørende og medarbejderne En del af samtalen om livets afslutning omhandler også selve afrundingen, så der tages hensyn til beboerens og de pårørendes ønsker. J. nr Ø00 8

9 Anbefaling 43 Medarbejdernes kompetencer indenfor den palliative pleje skal fastholdes og videreudvikles Seniorcentrenes sygeplejersker underviser social- og sundhedsassistenterne og -hjælperne i palliation som udover den fysiske lindring også indebærer psykisk og åndelig omsorg. På de skærmede enheder får medarbejderne et kompetenceløft indenfor pleje af den døende, demente beboer, som adskiller sig fra palliation til somatiske beboere. J. nr Ø00 9