UDKAST N O T A T. Behandling af bemærkninger og indsigelser ved offentlighedsfasen for fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk

Transkript

1 N O T A T Til Kopi Fra Margit Lund Emne Planlægning for område til forsøgsmøller ved Velling Mærsk Afdeling Planlægning Telefon E-post margit.lund@rksk.dk Dato 10. juni 2015 Sagsnummer UDKAST Behandling af bemærkninger og indsigelser ved offentlighedsfasen for fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: erne i dette notat er udkast. Til den politiske behandling vedrørende den endelige vedtagelse af Lokalplan 383 vil vurderingerne blive mere konkrete med færre ubekendte. erne er udarbejdet med udgangspunkt i det vidensgrundlag, der forelægger på nuværende tidspunkt (10. juni 2015). Ringkøbing-Skjern Kommune offentliggjorde Forslag til lokalplan nr. 383 med tilhørende miljøvurdering og ikke-teknisk resumé for et område til fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk i perioden fra den 18. december 2014 til 12. februar Der er i offentlighedsfasen indkommet 73 høringssvar, hvoraf de 37 er næsten enslydende. Der er indkommet høringssvar fra blandt andet Ribe Stift, Danmarks Naturfredningsforening, Telia, og sommerhusejere og Grundejerforening Stauning Vesterstrand. Der er endvidere indkommet høringssvar fra Stauning Lufthavn samt brugere og foreninger ved lufthavnen. Denne gruppe tegner sig for 64 af de 73 høringssvar, herunder de næsten 37 enslydende høringssvar - enkelte har tilføjet, at de er brugere af lufthavnen, én har udeladt to afsnit af høringssvaret og én har vedlagt et yderligere høringssvar. I nærværende dokument er givet resumé af høringssvarene emnevist og høringssvarene er kommenteret. Høringssvarene fremgår i deres fulde længde af 1

2 dokumenterne Høringssvar fra myndigheder, interesseorganisationer, foreninger med videre og Høringssvar fra naboer med videre. Høringssvarene er nummererede, se tabel sidst i dette dokument. Numrene i nærværende dokument, henviser til numrene i tabellen. Beliggenhed af virksomheder og ejendomme, hvor ejere eller lejere har gjort indsigelse i offentlighedsfasen for Forslag til lokalplan 383 er indtegnet på et kort bagerst i dette notat. 1.1 Radiokædeoperatører Der er kommet høringssvar fra en enkelt radiokædeoperatør. Telia (nr. 47) forespørger, hvad koordinaterne er for vindmøller og målemaster. På baggrund af efterfølgende oplysning om koordinaterne, har Telia meddelt, at der ikke er problemer i forhold til deres radiokæde- eller telesignaler. 1.2 Kulturhistorie I forhold til kulturhistoriske værdier er der indkommet høringssvar fra: Ribe Stift (nr. 51 med tilhørende bilag) Danmarks Naturfredningsforening (nr. 48) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38 med tilhørende bilag) Påvirkning af kirker Ribe Stift har gjort indsigelse med virkning af veto imod forslag til lokalplan nr. 383 for et område til fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk, jævnfør Planlovens 29, stk. 3, jf. 28. Stiftet vedlægger udtalelser fra Kgl. Bygningsinspektør Niels Vium, Nationalmuseet og Akademiraadet, som blev indhentet i forbindelse med stiftets anmodning til Kirkeministeriet om at nedlægge veto mod Naturstyrelsens forslag til kommuneplantillæg nr. 46 for fire forsøgsmøller på op til 200 meter og en målemast ved Velling Mærsk. I 2014 gjorde Kirkeministeriet indsigelse imod Naturstyrelsens forslag til kommuneplantillæg nr. 46 for fire forsøgsmøller på op til 200 meter og målemast ved Velling Mærsk, da de mente, at realisering af forsøgsmølleprojektet vil få indflydelse på nærliggende kirker særligt Velling Kirke og Gammelsogn Kirke. Ribe Stift vurderer, at der er en række betydningsfulde kirker fra middelalderen i området, som ved deres placering og tårne udgør markante og betydningsfulde kulturmonumenter i landskabet. Både Velling og Gammelsogn kirker ligger tæt ved Ringkøbing Fjord, og særligt Velling Kirke vil blive påvirket fatalt, vurderer den kongelige bygningsinspektør. en er foretaget med baggrund i visualisering af forsøgsmøllerne bag kirken set fra nord. Nationalmuseet udtaler, at opførelsen af de fire vindmøller vil være et voldsomt indgreb og medføre et betydeligt kulturværditab. Kirkeministeriet trak deres indsigelse tilbage med den begrundelse, at på trods af at projektet i VVM-reglernes forstand har væsentlig visuel påvirkning på primært Velling Kirke, så har projektet ikke kunnet tilpasses yderligere og der er ikke fundet 2

3 mulighed for alternative placeringer. Kirkeministeriet lagde afgørende vægt på de samfundsmæssige interesser, der er i projektet og på, at projektet ikke er tænkt som praksisskabende for placeringen af kommende produktionsmøller i relation til kirker. Efter dialog med Ribe Stift har stiftet trukket deres veto imod forslag til lokalplan 383 tilbage, men fastholdt indsigelsen. Ribe Stift har efterfølgende præciseret, at det skal forstås sådan, at lokalplan nr. 383 kan vedtages, men at stiftet fastholder deres bemærkninger og begrundelse for indsigelse i sagen. De har formuleret det på den måde, fordi de ønsker at deres bemærkninger og synspunkter skal indgå ved den politiske behandling af sagen. I dialogen med Ribe Stift indgik et notat udarbejdet af ansøgers konsulent til Naturstyrelsen med yderligere visualiseringer og vurdering af møllernes påvirkning af Velling Kirke: Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk. Ribe Stifts beslutning tages til efterretning. Opmærksomheden henledes på stiftets bemærkninger og synspunkter ved den politiske behandling af sagen i Ringkøbing- Skjern Kommune. Dominans i forhold til Velling Kirke Danmarks Naturfredningsforening (48) efterlyser stillingstagen til møllernes indflydelse på oplevelsen af Velling Kirke fra flere vinkler. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) anfører, at vindmøllerne og målemast vil blive skæmmende i forhold til Velling Kirke. På baggrund af Ribe Stifts høringsvar fra idefasen og af hensyn til beflyvningen på Stauning Lufthavn blev forsøgsmølleprojektet tilpasset, så den totale møllehøjde blev reduceret fra maksimalt 250 meter til maksimal 200 meter. Med udgangspunkt i at projektet har en væsentlig visuel påvirkning primært på Velling Kirke, har Ringkøbing-Skjern Kommune i Miljøvurderingen illustreret projektets indflydelse ud fra en worst case situation i forhold til landskab, kulturlandskab og kirkerne med deraf følgende ekstra fokus på visualiseringerne. Dette fremgår af Miljøvurderingens afsnit og bilag 1. I bilag 1 er vindmøllernes påvirkning på oplevelsen af kirken i landskabet vist ved flere visualiseringer fra kysten omkring Ringkøbing Fjord. Møllernes påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke er som nævnt yderligere visualiseret og vurderet i notatet: Visuel påvirkning af Velling Kirke På den baggrund har Ringkøbing-Skjern Kommune vurderet, at det er fra et område nordvest for Velling Kirke, at vindmøllerne kan forstyrre oplevelsen af kirken, men at kirken stadig vil være tydeligt synlig og markant fra andre vinkler. 1.3 Landskab I forhold til landskabelige værdier, er der indkommet høringssvar fra: 3

4 Danmarks Naturfredningsforening (nr. 48) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38 med tilhørende bilag) Jørgen Husted (nr. 36) Anna Tove Skovbjerg (nr. 41) Helle Veland (nr. 44) Ejner Frost (nr. 45) Mads Andersen (nr. 73) Landskabelig påvirkning Danmarks Naturfredningsforening (DN, nr. 48) anfører, at de fire testmøller vil være ødelæggende for samspillet mellem Ringkøbing Fjord og det åbne kystlandskab, som i forvejen er påvirket af andre vindmøller. Dette er også nævnt under høringen i april Det anføres af flere (38, 48), at møllerne vil blive voldsomt dominerende i det flade landskab. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) og indsigere nr. 36, 41, 44 og 45 skriver, at en uharmonisk placering af møller og målemast vil dominere området og ødelægge oplevelsen af det smukke, åbne, lave og unikke landskab at møllerne vil misklæde landskabet i den østlige del af fjorden. DN (48) beskriver placeringen af vindmøllerne i værdifuldt landskab som en konflikt, der allerede blev påpeget i idéfasen. DN anfører ligeledes, at det i VVMredegørelsen beskrives, at de nye vindmøller ikke forandrer oplevelsen af landskabet. Det undrer DN, at den landskabelige påvirkning falder entydigt ud til fordel for de fire testmøller, når Natur- og Miljøklagenævnet for nylig har afvist opstilling af tre husstandsvindmøller på 25 meter i nærheden af opstillingsområdet netop af landskabelige årsager. Dette undrer også Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand. Mads Andersen, mener, at der er skræmmende at kunne se vindmøller hele tiden. Desuden er han bekymret for, at udsynet fra Dejbjerg Hede bliver total ødelagt, da man i dag kan se ud over Ringkøbing Fjord fra området næsten uden udsigt til vindmøller. Som det anføres i Miljøvurderingens afsnit 8.1, 8.12 og fremgår af figur 8.14 er det omgivende landskab påvirket af vindmøller. Der har tidligere stået 103 stk. 45 meter høje vindmøller i Velling Mærsk - disse er nu nedtaget på nær fire møller. Landskabet er stadig påvirket af vindmøller og opfattes fortsat som et teknisk præget landskab, men de vindmølleparker, der er etableret de senere år består af færre, men større vindmøller med lavere omdrejningshastighed. Landskabet i området ved Velling Mærsk vurderes at have så stor skala med slette og fjord, at kystlandskabet stadig ved opstilling af fire forsøgsmøller kan opleves med dets karakteristika. Samspillet mellem Ringkøbing Fjord og det åbne kystlandskab kan 4

5 fortsat opleves, selv om vindmøllerne vil betyde en forandring af den nuværende oplevelse. Det er rigtigt, at vindmøllerne set fra nærområdet vil være dominerende, store og fremstå tydelige i det flade åbne kystlandskab. Vindmøllerne vil være synlige fra store dele af området, men optager en mindre del af det store areal omkring Ringkøbing Fjord. Der vil derfor være mulighed for fortsat at opleve fjorden, kysten og det åbne, flade kystlandskab nord og syd for møllerne. For at undersøge påvirkningen af landskabet er de særlige landskabelige træk, der er værdifulde for dette sted identificeret ved, at der er lavet en omfattende landskabsbeskrivelse og analyse, som fremgår af Miljøvurderingens afsnit en baserer sig på påvirkningen af de særlige eller værdifulde landskabelige træk, der findes i landskabet. At påvirkningen ofte vurderes til moderat, betyder ikke, at vindmøllerne ikke er store eller tydelige i den del af landskabet, hvor de opleves. Det betyder, at hvis det er vurderet, at landskabet og de særlige landskabelige træk stadig kan opleves, er påvirkningen moderat. Generelt kan man sige, at påvirkningen af landskabet ikke nødvendigvis stiger i takt med vindmøllernes størrelse. Denne vurdering fremgår af Miljøvurderingens afsnit Det er korrekt, at Natur- og Miljøklagenævnet i tre tilfælde har omgjort en tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune til opstilling af husstandsmøller sydøst for Ringkøbing. De tre afslag var baseret på, at de ønskede placeringer var i kystnærhedszonen og i bevaringsværdigt landskab. Påvirkningen af udsigten fra Dejbjerg Hede er belyst i bilag 1 og vurderet i Miljøvurderingens afsnit Det er korrekt, at vindmøllerne fra Dejbjerg Hede vil blive oplevet i en del af kystlandskabet, der i forvejen ikke er præget af vindmøller Placering i kystnærhedszonen/strandbeskyttelseslinjen Danmarks Naturfredningsforening (48) beskriver placeringen af vindmøllerne inden for kystnærhedszonen som en konflikt, allerede påpeget i idéfasens høringsrunde. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) skriver, at projektområdet delvist er omfattet af strandbeskyttelse. For at planlægge inden for kystnærhedszonen skal der være en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering. I afsnit 7. 3 i Naturstyrelsens forslag til kommuneplantillæg nr. 46 er der redegjort for den planlægningsmæssige og funktionelle begrundelse for en kystnær placering: Forsøgsmøllerne ønskes opstillet i Velling Mærsk som led i udvikling af vindmøller, der skal kunne opstilles på havet og på grund af det sammenfald, at der på lokaliteten er let adgang til udskiftning af mølledele og udstyr. Det er vigtigt, at vindmøllerne testes med størst mulig nærhed til kysten, hvor vindressourcen er størst og uden for megen turbulens for at efterligne forholdene på havet bedst muligt. Da vinden oftest kommer fra vest, er vestkysten velegnet til forsøgsmøller. Endvidere påpeges det, at for at kunne teste på møller på op til 200 meter, kræves der et areal med store afstande til naboer og arealer med støjfølsom arealanvendelse. På baggrund af disse og andre forhold har det ikke været muligt, at finde andre egnede placeringer langs den danske vestkyst, og der er derfor ikke 5

6 alternativer placeringer. Planlægningsmæssigt er området blevet identificeret med den tværministerielle rapport Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod I Miljøvurderingen er den landskabelige påvirkning af kystlandskabet vurderet i afsnit og Det er vurderet, at vindmøllerne vil forandre og påvirke oplevelsen af kystlandskabet, men at det optager en mindre del af kyststrækningen omkring fjorden, og kystlandskabets karakteristika kan stadig opleves. Det er derfor vurderet, at påvirkningen er moderat. Som det fremgår af figur 7.2 i Miljøvurderingen ligger hele projektet uden for strandbeskyttelseslinjen Vindmøllernes synlighed Helle Veland (44) skriver, at vindmøllerne på 200 meter vil være synlige i en radius af 50 km. I afsnit i miljøvurderingen er det vurderet, at testmøllerne vil være synlige fra de fleste åbne områder i nærzonen (inden for 6 kilometer), og fra mellemzonen (6-13 kilometer) vil de være synlige fra store dele af bakkeøen, men ikke bag større bevoksninger, samt at de ofte vil være synlige fra det flade terræn omkring Ringkøbing Fjord. Fra fjernzonen (over 13 kilometer) er det vurderet, at vindmøllerne vil være synlige fra områderne omkring fjorden, samt fra klitterne langs vestkysten og store dele af Skjernådalen. På visualisering nr. 27 i bilag 1 er møllerne visualiseret fra klitterne langs vestkysten med en afstand på 22 km. At vindmøllerne vil være synlige fra dobbelt så stor afstand er næppe sandsynligt Samspil med eksisterende vindmøller Danmarks Naturfredningsforening (48) konstaterer, at den betænkelighed, de gav udtryk for i debatfasen vedrørende samspillet med eksisterende vindmøller, er blevet belyst i Miljøvurderingen og at samspillet er fundet ubetænkeligt. Desuden anføres manglende harmoni med eksisterende møller som en konflikt, idet der er to mølleparker - Lem Kær og Gestenge inden for en afstand af 28 gange de nye møllers totalhøjde, men kun samspillet med Lem Kær møllerne beskrives nærmere. I afsnit , eksisterende og planlagte vindmøller, er de eksisterende vindmøller i området beskrevet og antal og højde er vist på figur Samspillet med vindmøllerne i Lem Kær er i særlig grad undersøgt, da de planlagte vindmøller oftest vil blive oplevet i samspil med Lem Kær, som er de eneste store vindmøller inden for nærzonen. Årsagen hertil er også, at vindmøllerne i Gestenge ikke fremstår så markante i landskabet på grund af deres højde på 46 meter. Det er mængden af vindmøller og den høje rotationshastighed der er markant for vindmøllerne i Gestenge. Samspillet med eksisterende vindmøller, inklusive Gestenge og de fire eksisterende møller ved Velling Mærsk, er vurderet i afsnit , og samspillet med Gestenge er yderligere vist på visualiseringerne nr. 6 og 14 fra bilag 1. 6

7 Under de kumulative forhold i Miljøvurderingens afsnit beskrives projektets miljøpåvirkninger i sammenhæng med eksisterende møller i området, hvor det beskrives, at området har været præget af vindmøller i de sidste 30 år, og det derfor er et landskab, der i forvejen er påvirket af vindmøller. Der er således ikke tale om en væsentlig ændring af landskabsoplevelsen. Det er Ringkøbing-Skjern Kommune vurdering, at Miljøvurderingen med de nævnte afsnit, har lagt stor vægt på vurdering af projektets visuelle og kumulative forhold i relation til de landskabelige interesser og dermed i tilstrækkelig grad har belyst dette. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer også på baggrund af de i Miljøvurderingens foretagne visualiseringer og de hertil knyttede konkrete vurderinger, jf. afsnit og , at den samlede landskabelige påvirkning er ubetænkelig. De eksisterende fire små vindmøller i selve Velling Mærsk er beskrevet under afsnit Af tabellen i figur 8.14 fremgår det, at de fire vindmøller er opført i Med en forventet levetid på år, som angivet i samme afsnit, må det forventes at møllerne nedtages inden for en kortere årrække. Kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune fastsætter, at vindmøllerne ikke kan udskiftes uden ny planlægning. I Miljøvurderingens afsnit er eksisterende retningslinjer, rammer og lokalplaner for området beskrevet. Her er der redegjort for den kommuneplanramme (00ta042, et område til vindmøllepark i Velling Mærsk), der i dag består af de fire resterende møller, og rammen forventes ophævet, når møllerne er fjernet. Når møllerne er nedtaget, vil lokalplan nr tilsvarende blive aflyst Visualiseringer Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) mener der er for få visualiseringer af møllerne fra sommerhusområdet og Anna Tove Skovbjerg (41) mener, der slet ikke er visualiseret fra sommerhusene. Ejner frost (45) mener ikke, at billedet fra Klitrosevej, Vester Strand, bilag 1 side 20 giver et realistisk billede af vindmøllerne. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) beskriver selv visualiseringerne fra Gyvelvej og Klitrosevej i sommerhusområdet, men anfører, at visualiseringen fra sommerhusområdet savner samme detaljering og omfang, som tilfældet er for fastboende naboer til projektet. Derudover påpeger Ejnar Frost (45) og Grundejerforeningen at langt flere ejendomme end anført i Miljøvurderingen vil blive visuelt påvirkede af vindmøllerne, herunder: 20 ejendomme på Gyvelvej og Klitrosevej 55 udstykkede, men ubeboede og ikke tilplantede grunde på Syrenvej øst for stamvejen 7

8 Mange ejendomme, hvor afskærmende beplantning mangler eller er i dårlig forfatning Alt i alt vurderes % af ejendommene i sommerhusområdet (svarende til et sted mellem 200 og 250 ejendomme) at blive visuelt påvirkede, hertil kommer visuel påvirkning af områdets stamveje. Den massive visuelle påvirkning, også om natten antages at ville ødelægge sommerhusområdet. Det anføres, at Miljøvurderingen anvender gamle luftfotos fra maj 2012 ved beskrivelse af beliggenhed af nabobeboelser. Grundejerforeningen mener, at visualiseringerne i Miljøvurderingen underbygger en uheldig påvirkning af landskabet af forsøgsmøllerne. I Bilag 2 til Miljøvurderingen visuelle forhold ved naboer er der visualiseret fra ti steder, som beskriver de visuelle forhold i nabolaget nord, øst og syd for vindmøllerne, mens visualisering nr. 5 fra den nordlige indkørsel til Sommerhusområdet Stauning Vesterstrand ved Halby beskriver de visuelle forhold fra sydvest. Miljøvurderingen behandler sammen med bilag 2 sommerhusområdet som et samlet område, med overordnede betragtninger for området. Således bringer bilag 2 fotoudsnit af to visualiseringer fra Gyvelvej og fra Klitrosevej inde i sommerhusområdet. Detaljeringen i de to fotoudsnit svarer til detaljeringen i de øvrige visualiseringer, men fotoudsnittet koncentrerer sig om vindmøllerne, og fremhæver dem dermed. De ti plus to visualiseringer er ikke en systematisk dækning af forholdene ved samtlige naboboliger til projektet, men et bidrag til grundlag for beslutningsprocessen og med udgangspunkt i en worst case situation, hvor de nærmeste sommerhuse får den største udsigt og dermed gene fra vindmøllerne. Synligheden af vindmøllerne i sommerhusområdet er som alle andre steder afhængig af, hvor meget frit udsyn der er til vindmøllerne det konkrete sted. Påvirkningen af projektets visuelle forhold til sommerhusområdet er der forsøgt redegjort for i kapitel 10 og under Udsynet til møllerne vil som omtalt afhænge af den til enhver tid bestående beplantning og der er redegjort for i bl.a. afsnit , at Fra den nordligste indkørsel til området har man udsigt over det helt flade åbne landskab, og her vil vindmøllerne være store og dominerende. Det er vurderet, at der inden for en afstand af to km af møllerne vil være 17 sommerhuse, der vil have udsyn til møllerne. Længere væk fra møllerne vil der formentlig være flere sommerhuse, der vil have udsyn til møllerne. Opgørelsen i Miljøvurderingen tager udgangspunkt i eksisterende sommerhuse. Luftfoto brugt til beskrivelse af naboboliger er lavet ud fra de foto der var tilgængelige, da projektarbejdet blev påbegyndt i Beskrivelserne er desuden lavet på baggrund af besigtigelser foretaget i 2014, og er derfor ud fra de forhold, der var på det tidspunkt, hvor Miljøvurderingen blev udarbejdet. Ringkøbing-Skjern Kommune finder således den visuelle påvirkning af sommerhusområdet tilstrækkeligt belyst Afskærmende beplantning og visuel påvirkning Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) beskriver sommerhusområdets beplantning som værende i dårlig stand, og anfører at denne - hverken aktuelt eller 8

9 i nær fremtid - udgør en reel afskærmning mod visuel påvirkning fra vindmøllerne og målemasten. På denne basis vurderes, at en overvejende del af grundejere og gæster vil finde visuel påvirkning fra møller og mast helt uantagelig. Besigtigelsen af forholdene fandt sted i forbindelse med udarbejdelsen af Miljøvurderingen. Sommerhusområdet ved Stauning Vesterstrand ved Halby er generelt omgivet af tæt bevoksning, men dele af forsøgsmølleanlægget vil være synligt langs veje og fra åbne arealer. Nogle steder i selve sommerhusområdet vil møllerne tilsvarende stedvist være synlige. Andre steder skærmer sommerhusområdets tætte og høje bevoksning for udsigten til vindmøllerne. Ringkøbing-Skjern Kommune finder således, at beskrivelsen af bevoksningen i sommerhusområdet i miljøvurderingen tilstrækkeligt belyser bevoksningen og dens skærmende virkning. 1.4 Natur & klima I forhold til naturværdier, er der indkommet høringssvar fra: Danmarks Naturfredningsforening (nr. 48) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38) Jørgen Husted (nr. 36) Anna Tove Skovbjerg (nr. 41) Helle Veland (nr. 44) Ejner Frost (nr. 45) Dyreliv Helle Veland (nr. 44) skriver, at områdets specielle dyre-og fugleliv vil lide voldsom skade. I denne vurdering menes der andre dyr end fugle. Fugle er behandlet mere indgående nedenfor. Som der er redegjort for i Miljøvurderingen etableres alle møller og serviceveje på agerjord i omdrift. Projektområdet er derfor i naturmæssig forstand yderst fattig og tilbyder ingen muligheder som ynglelokaliteter for dyr og fugle. Også for insekter vil ynglemuligheder være begrænsede pga. den jævnlige bearbejdning af jorden. I vækstsæsonen kan markerne dog i beskedent omfang fungere som fourageringsområde for såvel større som mindre dyr. Men også i denne henseende i beskedent omfang på grund af monokulturdriften i området. 9

10 Der er derfor ikke yderligere forhold, der vurderes nødvendigt at inddrage i Miljøvurderingen ud over fokus på beskyttede natur, Natura 2000-områder og dets udpegningsgrundlag samt bilag IV arter Fugle Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) påpeger nærheden til Natura 2000-område, og at påvirkningen af gæs og svaner er beskrevet alene ud fra teoretiske betragtninger og ikke på konkret lokal undersøgelse/vurdering af påvirkning fra møller på 200 meter. Der henvises til Naturstyrelsens Rapport om testpladser til prototypemøller frem mod 2020, hvor det beskrives, at det skal dokumenteres, at påvirkning af arter i udpegningsgrundlaget for Natura området ikke er til skade. Hvis dette ikke kan afvises, kan planen ikke vedtages. Grundejerforeningen konstaterer, at der ikke er ført bevis for, at projektet ikke vil skade fuglelivet i området. De henviser bl.a. til indsigelse til kommuneplantillægget fra Århus Universitet den , hvor fra de citerer: Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det fremlagte beslutningsgrundlag efter vores vurdering hverken er tidssvarende endsige fagligt fyldestgørende. På baggrund af indsigelsen konkluderer grundejerforeningen at påvirkningen af specielt gæs og svaner alene bygger på teoretiske betragtninger og ikke på aktuel lokal undersøgelse / vurdering af påvirkning af møller på 200 meter. Helle Veland (44) mener, at vindmøllerne vil ødelægge og forstyrre trækfuglenes flyveruter samt stresse fuglene. Ringkøbing-Skjern Kommune anerkender, at der findes supplerende oplysninger om større forekomster af kortnæbbede gæs i området øst for Ringkøbing Fjord, herunder Velling Mærsk, end det fremgår af redegørelsen. Kortnæbbet gås har i Danmark støt stigende bestande. Eventuelle større forekomster ved Velling Mærsk vurderes således ikke i sig selv at få særskilt betydning for bestande af kortnæbbet gås i den konkrete sag. Det er korrekt, at de tidligere undersøgelser i de konkrete områder ved Velling Mærsk er udført i forhold til møller, der er mindre end de ansøgte forsøgsmøller ved Velling Mærsk. Som grundlag for Miljøvurderingens konklusioner om, at den planlagte opstilling af vindmøller ikke vil få væsentlig betydning for bestande af kortnæbbet gås i området, indgår imidlertid også nyere litteratur, senest fra 2011, som omfatter større møller og som understøtter vurderingen af, at en eventuel kollisionsrisiko ikke vil have betydning på bestandsniveau for kortnæbbet gås. Dette bekræftes yderligere ved de senest offentliggjorte undersøgelser fra Vindmølletestcenteret i Østerild ( First year post-construction monitoring of bats and birds at Wind Turbine Test Centre Østerild, januar 2015), som DCE (Århus Universitet) har stået for. Østerild er i lighed med Velling Mærsk et sted, hvor store flokke af gæs trækker forbi til og fra fourageringsområder på landbrugsarealer omkring møllerne og i omegnen. Der er for tiden opstillet fire møller ved Østerild med en højde på op til 250 m til øverste vingespids og der er ikke trods intensiv eftersøgning fundet kollisionsdræbte gæs eller andre fugle under møller eller målemaster i det første undersøgelsesår. Særligt i forhold til Natura 2000-området ved Ringkøbing Fjord gælder, som fremført i Miljøvurderingen, at det kun er et ubetydeligt areal af et potentielt 10

11 fourageringsområde for arter på udpegningsgrundlaget, der kunne blive berørt i Natura 2000-området. Arealet vurderes at være uden betydning i forhold til Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Det er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at høringssvarene ikke ændrer ved den samlede vurdering i Miljøvurderingen Nærhed til Natura-2000 område Danmarks Naturfredningsforening (48) beskriver nærheden til Natura-2000 området som en konflikt, der blev påpeget allerede i idéfasen. Konflikten beskrives ligeledes af Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) samt nr. 36 og 44. Som det fremgår af Miljøvurderingen afsnit 7.9 er nærmeste afstand til Natura 2000-område nr. 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen ca. 100 meter. Derfor har der i kapitel 12 været særlig fokus på, om projektet kan påvirke området og de arter og naturtyper, der fremgår af udpegningsgrundlaget. Fokus har ligeledes været på de fuglearter, der findes inden for Natura 2000-området og i nærhed hertil - inden for projektområdet. I kap 12 konkluderes det, at: Vindmølleprojektet vil ikke have negative påvirkninger af nærliggende habitatområder, specielt Ringkøbing Fjord. Det gælder både beskyttede naturtyper og dyre- og plantearter på udpegningsgrundlaget eller i forhold til områdets økologiske funktionalitet i forhold til rastende eller ynglende fuglearter Emission af klimagasser Ejner Frost (45) stiller spørgsmålstegn ved de positive effekter på udledning af klimagasser, når omkostningerne i form af CO 2 -udledning og energiforbrug ved produktion af vindmøllerne regnes med. Gunnar Gylling Hansen (29) efterspørger en beregning, der viser sammenhængen mellem CO 2 forbrug ved produktion af møllerne i forhold besparelse fra vindmøllerne på årsbasis. Reduceret emission af klimagasser og andre luftforurenende stoffer samt affald er udførligt behandlet i Miljøvurderingens afsnit Det er flere steder nævnt, at de beregnede værdier er behæftet med usikkerhed blandet andet fordi der er tale om testmøller. Under normal drift vil der dog være tale om en reduceret emission på næsten tons om året. Selv med mange stop på grund af test, vil der derfor under alle omstændigheder blive tale om en meget stor reduktion, der kan måles i procent i forhold til Ringkøbing-Skjern kommunes samlede udledning. Miljøvurderingen har fokus på projektets udledninger, luftforurening og dermed reduktion heraf, når der er tale om el-produktion, der reducerer behovet for fossile brændstoffer. I Miljøvurderingens afsnit er vindmøllers energibalance behandlet, og det kan fastslås at vindmøller energimæssigt er tilbagebetalt på 11

12 mindre end et års produktion. Dermed er også CO 2 og andre klimagasser tilbagebetalt inden for det første år. 1.5 Rekreative interesser I forhold til rekreative interesser, er der indkommet høringssvar fra: Danmarks Naturfredningsforening (nr. 48) Ejner Frost (nr. 45) Helle Veland (44) Kystlandskabernes rekreative værdier Danmarks Naturfredningsforening (48) anser placeringen af testmøllerne som værende i konflikt med nationale mål om at bevare og evt. forbedre kystlandskabernes rekreative værdier. DN nævner både kommunens borgere og tusinder af turister, som har glæde af kommunens natur og stilhed. I afsnit er det angivet at offentlighedens adgang til kysten ikke hindres. Projektområdet ligger øst for vejen Tændpibe, der løber parallelt med Ringkøbing Fjord vest for projektområdet. Miljøvurderingen har i afsnit vurderet, at kystlandskabet har en skala, der kan bære de store vindmøller, og at det i høj grad vil være muligt, at opleve kystlandskabet omkring fjorden, selv om de fire forsøgsmøller bliver opstillet. Projektet er også vurderet i forhold til de landskabelige udpegninger og hensyn. Det er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der igennem planlægningen og miljøvurdering af planlægningen for projektet er foretaget en vurdering af de landskabelige mål og interesser i forhold til andre interesser herunder regeringens ønske om at forbedre vindmølleindustriens vilkår og muligheder for udvikling, test og demonstration af vindmøller i Danmark jævnfør rapporten Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020 samt at tilgodese hensynet til arbejdspladser og energipolitiske mål Sommerhusområdet Stauning Vesterstrand Ejner Frost (45) mener, at manglende behandling af sommerhusområdet under rekreative interesser i det ikke-teknisk resumé, er mangel på kendskab til området eller for at udelade negative konsekvenser. Han mener desuden, at projektets påvirkning med støj, refleksioner, lys og ændringer i landskab vil ødelægge det rekreative ophold i sommerhusene og hindre udlejning. Helle Veland (44) mener at sommerhusområdet vil blive voldsomt generet. Den fredelige karakter som området har, vil forsvinde og det vil ikke længere være en nydelse at sidde i have eller gå langs fjorden. Hun anfører bekymring for lysreflekser fra vingerne. 12

13 Støjen ved sommerhusområdet er 1,5 db(a) under grænseværdien i det nærmeste punkt og falder derefter gradvist mod syd som beskrevet nedenfor i miljøvurderingens punkt 3.5. Der har tidligere stået 103 mindre vindmøller i området. Der er ikke foretaget støjberegning for disse vindmøller, da de er nedtaget. Men støjen er sammenlignelig med støjen fra vindmøllerne ved Gestenge. På baggrund af indsigelsen, har PlanEnergi vurderet, hvorledes støjen har været, da der stod 103 vindmøller i Velling Mærsk i rækker parallelt med og umiddelbart nord for Skelgrøften. Afstanden fra punkt 57 i kanten af sommerhusområdet var 1 km til den nærmeste vindmølle. Afstanden til den nærmeste nye forsøgsmøller er ifølge bilag 2 figur 2C meter. Måler man på figur 10.9 i Miljøvurderingen fra de sydvestlige vindmøller ved Gestenge til kurven med 39 db(a) er der 900 meter. 900 meter syd for de 103 tidligere vindmøller i Velling Mærsk eller med andre ord 100 meter nord for sommerhusområdet har støjen således været cirka 39 db(a). Cirka 200 meter nord for sommerhusområdet passerer kurven for 39 db(a) for forsøgsmøllerne. Forskellen til de tidligere forhold er således marginal. Der er ikke grundlag for at hævde, at støjen vil blive værre, end den har været i de knap 20 år de mindre møller stod i Velling Mærsk. Støj fra forsøgsmølleanlægget vurderes dermed ikke at ville påvirke de rekreative værdier i højere grad end de tidligere møller i området. Støjen fra forsøgsmølleanlægget vurderes i sammenhæng med støj fra eksisterende møller i området at ville overholde de støjgrænser, der er fastlagt nationalt. Der vil ikke forekomme refleksioner fra møllerne i sommerhusområdet, og kun nogle få sommerhuse længst mod nordvest vil være udsat for skyggekast svarende til op til 5 timers skyggekast årligt (se punkt 1.6 nedenfor). Skyggekastet er beregnet for bar mark, det vil sige uden skærmende huse og bevoksning. Der er således ikke regnet med reduktion på grund af bevoksning. Lyset fra vindmøllerne vil forekomme mest markant i mørket og dermed hyppigst i vintermånederne. Det vil være mod nord i forhold til sommerhusene og dermed formentlig mindre generende end mod syd eller vest. Landskabet i et område nord for sommerhusområdet vil med forsøgsmølleanlægget fremstå som et teknisk landskab. Som beskrevet i bilag 2 til Miljøvurderingen vil møllerne være dominerende fra flere steder i sommerhusområdet, når man ser mod nord, hvor bevoksning eller bygninger ikke skærmer for møllerne. Sommerhusområdet er i Miljøvurderingen og i ikke- teknisk resumé behandlet under naboer og sommerhusområde. Nogle undersøgelser viser, at frygten for gener fra kommende vindmøller hos nogle naboer er større end generne opleves efter, at møllerne er opstillet. Det kan ikke entydigt vurderes, hvordan forsøgsmølleprojektet vil opleves og om det vil påvirke udlejning af sommerhuse i området. Det er derfor vurderet, at generne for de rekreative værdier i sommerhusområdet formentlig ikke vil påvirke udlejning af sommerhusene negativt. 1.6 Støj I forhold til støj, er der indkommet høringssvar fra: Ejner Frost (nr. 45) 13

14 Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38) Jørgen Husted (36) Anna Tove Skovbjerg (41) Mads Andersen (73) Støjpåvirkning af Stauning Vesterstrand Ejner Frost (45) skriver, at det er en forkert vurdering, at støj fra vindmølleprojektet ikke udgør et væsentligt problem for naboboliger og støjfølsomme arealer. Det påpeges at ændringen i støjbidraget ved sommerhusområdet Stauning Vesterstrand er stor, idet der er et lavt støjniveau ved eksisterende forhold. Det anføres at 10 % af beboerne vil være stærkt generede, og der henvises til en sundhedsundersøgelse. Derudover påpeger han, at der er forkerte og manglende oplysninger i bilag 7 til miljøvurdering, da den maksimale støjgrænse for støj i sommerhusområdet er opgivet for højt og, at der ikke er angivet beregninger for lavfrekvent støj for sommerhusområdet. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38), efterlyser dokumentation for anvendte kildestyrker. Foreningen ønsker desuden en forklaring på forskellen mellem kildestøjen i Document no V05, General Specifications V164-8,0 MW 5.0 Hz Offshore og den anvendte kildestøj i støjberegningerne. Grundejerforeningen og Ejner Frost (45) anfører endvidere, at det er oplyst af GeoPartner, at 99 ejendomme i Stauning Vesterstrand ligger inden for m fra vindmøllerne. I Miljøvurderingen er oplyst at kun 68 ejendomme ligger indenfor. De udbeder sig en forklaring. Jørgen Husted (36) skriver, at sommerhusområdet ligger i sydvestlig retning for de planlagte vindmøller. Han mener, at der ikke er taget højde for det faktum i støjberegningerne og at det gør den visuelle og støjmæssige påvirkning større. Anna Tove Skovbjerg(41) mener, at støjen fra vibrationer af vindmøllevinger påvirker det psykiske miljø. I Miljøvurderingen er den korrekte støjgrænse for støjfølsom arealanvendelse angivet under Af figur 10.9 i Miljøvurderingen fremgår det, at kurven for grænseværdien på 20 db for lavfrekvent støj ligger langt fra sommerhusområdet, som dermed vil få væsentlig lavere lavfrekvent støj end grænseværdien. Miljøvurderingen viser, at støjen fra vindmøller i sommerhusområdets nærmeste punkt til vindmøllerne er beregnet til 33,8 db(a) ved vindhastigheden 6 m/s og 37,5 db(a) ved 8 m/s. Dette er henholdsvis godt 3 og 1,5 db(a) under grænseværdierne. Det er i Miljøvurderingens afsnit redegjort for helbredseffekter, og ifølge WHO kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger. Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. En støjpåvirkning på 65 db(a) eller mere kan være skadelig for helbredet og er derfor betegnet som et kritisk niveau. 14

15 De beregnede støjpåvirkninger fra vindmøllerne ved naboboligerne her er der ikke tale om sommerhusene - på maksimalt 42,9 db(a) støj ved vindhastigheden 8 m/s og maksimalt 17,8 db(a) lavfrekvent indendørs støj ved vindhastigheden 8 m/s, som der er redegjort for i afsnit 10.7, ligger væsentligt under 65 db og under de støjgrænser, der gælder for vindmøller. Som udgangspunkt opfattes 10 db som en fordobling/halvering af støj. 42,9 db er således en væsentlig mindre støjbelastning end 65 db. Der er indtil nu ikke vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter i den videnskabelige litteratur, men det kan ikke afvises, at støj fra vindmøller har helbredsmæssige konsekvenser. Ringkøbing-Skjern Kommune gør opmærksom på, at det er Arbejdstilsynet, der har redegjort for at støj kan have en række sundhedsmæssige virkninger på mennesker: I forhold til gener oplyser Miljøvurderingen i afsnit , at: Der er gennemført videnskabelige undersøgelser både her i landet og i udlandet af, hvor generende støjen fra vindmøller opleves. Resultaterne fra de samme undersøgelser ligger også til grund for en rapport fra det nederlandske institut RIVM fra 2009, Evaluatie nieuwe normstelling windturbinegeluid, hvor forskerne tager udgangspunkt i den gene, der opleves indendørs. Her udledes det, at fire procent af beboerne, som udendørs er udsat for et støjniveau på 39 db(a)ved 8 m/s, som er grænseværdien for boligområder i Danmark, oplever støjen indendørs som stærkt generende. Rapporten viser også, at 11,5 pct. af beboerne, som udendørs er udsat for et støjniveau på 44 db(a)ved 8 m/s, hvilket er grænseværdien for enkeltliggende boliger i det åbne land i Danmark, oplever støjen indendørs som stærkt generende. De pågældende undersøgelser giver efter Miljøstyrelsens vurdering ikke belæg for at ændre de nuværende støjgrænser for vindmøller. Ringkøbing-Skjern Kommune finder således, at støjpåvirkningens helbredsmæssige konsekvenser og støjpåvirkningens genevirkning er belyst tilstrækkeligt i Miljøvurderingen. Vestas benytter i støjberegningerne de seneste målinger af kildestøjen for V164- møllen ved Østerild - og ikke kildestøjen i det omtalte dokument - og støjtal for de øvrige vindmøller i overensstemmelse med lovgivningen. De anvendte tal for kildestøj fremgår af figur Ansøger skal fremlægge målinger og beregninger, der kan sandsynliggøre, at vindmøllerne vil kunne overholde støjgrænserne. For prototypemøller skal dokumentationen være en rapport over målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype jævnfør 8 i bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Anmeldelsen indgives i dette tilfælde til Ringkøbing-Skjern Kommune, der vil kræve en støjmåling for at sikre, at støjkravene er overholdt, når vindmøllerne er opstillet og sat i drift. Ringkøbing-Skjern Kommune finder således, at de anvendte tal for kildestøj opfylder lovgivningens krav og finder, at kravet om støjmåling vil sikre, at lovgivningen vil blive overholdt ved de konkrete forsøgsmøller. GeoPartners antal på 99 ejendomme inden for meter refererer til grundene, bebyggede såvel som ubebyggede. Miljøvurderingens oplysning om 68 sommerhuse refererer til eksisterende huse. Ringkøbing-Skjern Kommune finder således, at der ikke er uoverensstemmelse mellem GeoPartners tal og tallet i Miljøvurderingens tal og finder tallet i Miljøvurderingen er korrekt. 15

16 I beregningerne for støj er der taget højde for vindretning, og beregningens tal viser det højeste niveau støjen forventes at ville nå. For beboere sydvest for vindmøllerne vil støjen sandsynligvis være lavere, da de ligger foran vindmøllerne i forhold til den fremherskende vindretning fra sydvest Sammensat støj Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) påpeger, at den samlede støjbelastning i området (eksisterende møller, planlagt motocrossbane, Stauning Lufthavn, nedknusningsanlæg med videre) øges, og vil være til ikke ubetydelig gene for beboere, gæster og lejere. Ejner Frost(45) angiver, at der ikke er dokumentation for vurderingen af sammensat støj, og at den må anses for, at være grebet ud af den blå luft. Beregninger for testmøllerne viser en stigning på 7 db, som antages at være en fordobling: Der stilles spørgsmålstegn ved konklusionen i det ikke-teknisk resumé af Miljøvurderingen. Der er i Miljøvurderingen i afsnit og redegjort for støjpåvirkningerne og den sammensatte støj fra vindmøller, eksisterende transformatorstation, banetrafik (tog), landbruget, vejtrafik, planlagt motocrossbane, knuseplads for tegl, beton, asfalt og lignende, samt fra beflyvningen af Stauning Lufthavn - derunder militære flyveøvelser. For alle støjkilderne gælder, at naboboligerne vil være udsat for støjen i perioder og ikke konstant. Kun i forholdsvis korte og begrænsede perioder vil der være tale om sammensat støj, samtidig støj fra flere forskellige typer støjkilder. Desuden vil støjniveauet fra den enkelte støjkilde variere meget fra bolig til bolig på grund af en betydelig forskel i afstanden mellem bolig og støjkilde. En sammensat støjpåvirkning fra mange af disse støjkilder vil sjældent forekomme og næppe være noget væsentligt problem, alene på grund af den store afstand mellem støjkilderne. På dette grundlag er det konkluderet, at den sammensatte støj ikke udgør et væsentligt problem. Forsøgsmølleprojektet forventes at ville overholde kravene i bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Det vil sige, at vindmøllestøjen forventes at ville ligge under støjgrænserne i områder med støjfølsom arealanvendelse, ved projektets naboboliger og ved naboboliger til eksisterende vindmøller for både almindelig støj og lavfrekvent støj. Ved projektets naboboliger vil der være en varieret grad af forøget vindmøllestøj inden for støjgrænserne. De lavere forøgelser sker ved de naboboliger, hvor støj fra eksisterende vindmøller i Lem Kær og Gestenge ligger på et forholdsvis højt niveau. De højere forøgelser sker ved de naboboliger, hvor det eksisterende støjniveau er forholdsvis lavt. På dette grundlag er det vurderet, at støj fra vindmølleprojektet ikke vil udgøre et væsentligt problem for naboboliger og støjfølsomme arealer. Metoden til vurdering af sammensat støj beskrives i Miljøvurderingens afsnit Støjpåvirkningen i driftsfasen bliver behandlet over fjorten sider fra side 165 til side 179, derunder sammensat støj de sidste fem sider. De fem sider gennemgår systematisk egnens støjkilder og den sammensatte støj. Den forøgede vindmøllestøj bliver blandt andet behandlet side

17 Ringkøbing-Skjern Kommune finder således, at støjpåvirkningerne er tilstrækkelig belyst Anlægstrafik, flystøj og anden trafikstøj Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) påpeger overordentlig væsentlig trafik og arbejde på møllerne, som en yderligere alvorlig belastning, og at byggelarm og tummel vil stå på i årevis. Det påpeges samtidig, at støjniveauet ikke er dokumenteret. Grundejerforeningen påpeger ligeledes, at turister og sommerhusejere vil blive væsentligt generede af massiv tung trafik i mange år fremover. Desuden nævnes at det spinkle vejnet, må forventes at lide betydelig skade, at der vil opleves betydelige trafikale problemer samt markant støjbelastning. Det påpeges endvidere, at adgang til lokalplanområdet via Tændpibe under ingen omstændigheder vil kunne accepteres. Grundejerforeningen gør det klart at grundejerne ikke kan acceptere, at beflyvning af lufthavn skal ske mod syd og hen over sommerhusene, da det vil aflede yderligere støj i området. Med udgangspunkt i Miljøvurderingens opgørelse over anlægstrafik figur 9.4, vurderes en daglig trafikbelastning i anlægsfasen på vejen Tændpibe på 70 køretøjer, heraf 40 lastbiler, ikke som en væsentlig gene, når de samlede daglige antal i dag er henholdsvis 761 køretøjer og 22 lastbiler. Der er i Miljøvurderingens kapitel 9 redegjort for støj og trafik i anlægsfasen, der i kapitel 5 er anslået til at vare uger. Støjen vil primært stamme fra lastbiltrafik og kraner. Det vil primært være beboere på Stauningvej, Vennervej og Tændpibe, der vil opleve støjen og her primært i form af passerende lastbiltrafik alt efter hvilken vejadgang, der benyttes til vindmølleområdet. Støjen vil være som fra en stor byggeplads, og med en afstand på minimum 800 meter til nærmeste nabo, er det vurderet, at støjpåvirkningen ikke vil give væsentlige gener. Ved udskiftning af vindmøllerne vil støjen være begrænset til en kortere periode, da anlæg af veje og arbejdsarealer ikke skal udføres igen. Det er vurderet at der maksimalt vil blive udskiftet én vindmølle årligt, og det vil være sjældnere, at der eventuelt bliver udskiftet et fundament. Der vil formentlig ikke være gener for turister og sommerhusejere på grund af anlægstrafik, da anlægstrafik kan ske uden væsentlig påvirkning på eksisterende offentlige vejnet. Der kan dog i kortere perioder være tale om at enten Tændpibe eller Stauningvej er afspærret på grund af store særtransporter. I sådanne tilfælde vil der blive skiltet og trafikanterne kan eventuelt vælge en alternativ rute. Der er ikke erfaringer for, at denne fremgangsmåde har givet væsentlige gener for trafikanterne ved de mange vindmølleprojekter i Ringkøbing-Skjern Kommune. Anlægstrafikken vil ikke blive ledt forbi sommerhusområdet ved Stauning Vesterstrand. af støj fra anlægstrafikken fremgår af Miljøvurderingens afsnit Anlægstrafikken vil primært foregår inden for almindelig arbejdstid, og det konkluderes, at støjen ikke vil give væsentlige gener. Desuden vil både specialtransporter og lastbiltræk med grus køre relativt langsomt og dermed ikke støje mindre end hurtigkørende tung trafik. 17

18 Eventuelle skader på det offentlige vejnet vil i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommunes vejafdeling blive udbedret. Der er i Miljøvurderingen udført en særskilt vurdering af de ændrede flyvevejes betydning for støjmønsteret omkring Stauning Lufthavn. en ligger som bilag 12, Notat er udarbejdet af COWI. Heri er det vurderet, at støjen ved Stauning Lufthavn ændres marginalt og ubetydeligt i forhold til den eksisterende miljøgodkendelse for lufthavnen. Der vil ikke blive større lufttrafik hen mod sommerhusområdet ved Stauning Vesterstrand, tværtimod vil den blive mindre, da der ikke kan foretages cirkling mod nord. Den nye skitserede løsning forventes ikke ændre på flyvevejene i forhold til det, der er redegjort for i Miljøvurderingen jf. afsnit Støjpåvirkning af Lem Mads Andersen (73) er bekymret for støj ved sin bolig, da han i dag er generet af vindmøllerne i Lem Kær. Der er redegjort for støjpåvirkningen fra de fire forsøgsmøller og eksisterende vindmøller i Miljøvurderingen afsnit Alle støjgrænser er overholdt. 1.7 Skyggekast I forhold til skygge, er der indkommet høringssvar fra: Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38) Afskærmende beplantning Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) skriver, at fremtidig skyggevirkning vil overstige 5 timer årligt, idet træbeplantningen i området er i dårlig stand, og dens afskærmende effekt forventes forringet i nær fremtid. Dette betegnes som en væsentlig negativ påvirkning af de ramte ejendomme. I Miljøvurderingen afsnit 10.8 er der redegjort for skyggekast i omgivelserne. Alle beregninger er udført for en situation, hvor der ikke er skærmende bygninger eller beplantning. Det er i sommerhusområdet beregnet, at det nærmeste punkt til vindmøllerne i skel mod nordøst vil få mellem 0 og 5 timer/år. 1.8 Vindmøllernes udseende I forhold til vindmøllernes udseende, er der indkommet høringssvar fra: Danmarks Naturfredningsforening (nr. 48) Ejner Frost (nr. 45) Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38) 18

19 Jørgen Husted (36) Anna Tove Skovbjerg (41) Vindmøllernes farve Ejner Frost (45) påpeger forskellige beskrivelser af testmøllernes farve. Vindmøllerne vil blive farvet efter gældende lovgivning. I Vejledning til BL 3-11 Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller (1. udgave, 28. marts 2014) skrives: Alle vindmøller uanset totalhøjde inden for en flyveplads indflyvningsplan skal afmærkes med hvid farve, der opfylder CIE-normen, på vinger, nacelle (generatorhuset) samt øverste 2/3 dele af mølletårnet. Farven RAL 7035 lever op til dette krav. Ligeledes skal vindmøller med en totalhøjde på 100 meter eller derover generelt farveafmærkes som angivet ovenfor. Lovgivningen beskriver således farven som hvid, hvor RAL 7035 lever op til dette krav. RAL 7035 er en brækket hvid, så den er lys grå. Derfor beskrives farven i Miljøvurderingen som lys grå. Det er den samme farve, der er tale om, og det er den samme farve, der er på alle nyere vindmøller på 100 meter totalhøjde eller mere Reflekser Ejner Frost (45) påpeger, at reflekser fra vindmøllerne er til stor gene for naboer og ved færdsel i området. Han skriver yderligere, at konklusionen om, at der ikke forventes væsentlige gener er udokumenteret. Siden 1990 erne har man i de kommunale planer og i lokalplaner for vindmøller stillet som krav, at glanstallet på vingerne skal være under 30, hvilket anses for mat. Det har betydet, at der ikke er reflekser eller glimt fra vingerne, som er opført de sidste år. De gamle vindmøller i Velling Mærsk er opført før der blev stillet krav til glanstallet, og kan derfor have givet generende reflekser. I forslag til lokalplanen 383 for forsøgsmøller ved Velling Mærsk har Ringkøbing-Skjern Kommune også stillet krav om glanstal under Markeringslys Danmarks Naturfredningsforening (48) gengiver beskrivelsen af lysafmærkningen på vindmøllerne, og efterlyser påvirkningen af 58 helårsboliger og 68 sommerhuse. Dette manglende hensyn er ligeledes påpeget i idéfasens høringsrunde. Ejner Frost (45) skriver, at lyset er generende inden for de nærmeste 2-3 km. Har selv udsigt til en TV mast, og finder lys på denne meget generende, og ikke noget man vænner sig til. Påpeger at der er mange klager over lys i Østerild og nogle er 19

20 blevet tilkendt ekstra og nye erstatninger på den baggrund. Mener, at konklusionen er underdreven og ukvalificeret. Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) skriver, at områdets beplantning er i dårlig forfatning, og det er det udvalgets opfattelse, at et betydeligt antal grundejere i sommerhusområdet vil finde lysmarkeringen yderst generende. Der henvises til indsigelse fra DN i debatfasen, hvor DN forventer, at de høje møller med lys vil give en påvirkning. Grundejerforeningen efterlyser krav om radarstyring, som kan regulere hvornår advarselsblink er nødvendigt. Jørgen Husted (36) påpeger, at for op mod halvdelen af sommerhusområdets sommerhuse bliver der tale om en konstant blinkende højintensivt advarselslys. Anna Tove Skovbjerg (41) påpeger at det kraftige lys vil påvirke det ellers mørke område. Hun henviser til personlige erfaringer fra vindmøller ved motorvejen ved Falkenberg i Sverige. Lysafmærkning er beskrevet i afsnit 7.8 og effekten af lyspåvirkningen er vurderet i afsnit og Det er vurderet at lyset kan ses på stor afstand, enkelte steder op til 20 km. Idet lyset bliver afskærmet 3 grader under vandret, vil det ikke lyse direkte ind mod beskueren. Om dagen vil de højintensive lys være synlige, men ikke direkte generende. Lysblinkene fra lysafmærkning af vindmøller og målemast vil være mest tydelige, hvor man har det mørke landskab, og lysene bliver oplevet højt på himlen, som på visualisering 1A og 5A i bilag 1. På den baggrund er det vurderet, at lysblinkene kan virke forstyrrende på nattehimlen set fra det flade åbne landskab omkring vindmølleområdet. Det er i Miljøvurderingen beskrevet, at lyset vil være hvidt på alle lamper og blinke synkront. Det sker for at give færrest gener og undgå den omtalte virkning af et tivoli. Lyset vil uden tvivl kunne ses fra mange steder i sommerhusområdet, og det er i Miljøvurderingen vurderet, at det specielt vil være inden for de nærmeste to kilometer, at det kan virke generende. Det er ikke vurderet nærmere i Miljøvurderingen, om der kan installeres radarstyring af lyset på vindmøllerne, så det kun tændes, når et fly nærmer sig. Det skyldes, at denne tekniske løsning endnu ikke er fuldt udviklet og ikke er godkendt i Danmark. Ud over afskærmning af lyset, så det ikke stråler ud under 3 0, findes der ikke andre afværgeforanstaltninger for lys, hvorfor de beskrevne lysgener er en del af de miljøpåvirkninger projektet medfører. Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke detaljeret viden om forholdene ved prøvestationen i Østerild, men kan i øvrigt oplyse, at lysgener har indgået og vil indgå i vurdering af værditab ved opstilling af forsøgsmøller efter Værditabsordningen. Se endvidere afsnit Design og opstillingsmønster Jørgen Husted (36) påpeger at der ikke stilles æstetiske krav for vindmøllernes udseende, og de må fremstå uensartet og placeres uharmonisk. 20