Indholdsfortegnelse. Bedre boliger til borgeren

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Forord...2 Om boligplanen...3 Beboerens trivsel...4 Målgruppe og boligtyper i Sundhed og Omsorg...5 Målsætning 1. Varierede og fleksible boliger...6 Målsætning 2. Boligernes indretning og teknologiske hjælpemidler...7 Målsætning 3. Boligernes placering...9 Målsætning 4. Midlertidige boliger Målsætning 5. Personalets arbejdsmiljø Målsætning 6. Attraktive og velfungerende lokalcentre Målsætning 7. Miljøvenlige byggerier Målsætning 8. Boligudvikling, rådgivning og brugerinddragelse Målsætning 9. Parcelhuset er fremtidens ældrebolig

3 Forord Af sundheds- og omsorgsrådmand Dorthe Laustsen Boligens udformning, indretning og muligheden for at være både privat og social har stor betydning for vores trivsel uanset om vi er yngre eller ældre. Vores behov og krav til boligen ændres dog i løbet af livet. Når vi bliver ældre eller får fysiske skavanker, er det vigtigt at have en bolig med en god indretning, så vi i videst muligt omfang kan fortsætte med at leve, som vi altid har gjort. Forskningen viser, at trivslen er størst, når man er herre i eget hus, og når man bevarer værdighed og myndighed over sit eget liv. Det skal boligerne i Sundhed og Omsorg understøtte. Der skal være respekt for privatlivets fred, plads til forskellighed, mulighed for at leve et socialt liv, fleksibel boligindretning og teknologiske hjælpemidler i boligen. Med boligplanen vil vi sikre tidssvarende og fremtidssikrede boliger til alle med særlige behov. Alle kan have tillid til, at det i Århus Kommune er muligt at bo i en egnet bolig gennem hele livet. Beboerne skal have maksimal indflydelse på deres egen bolig og fællesarealerne omkring den. Det skal ske ved at styrke beboerdemokratiet i kommunens boliger, så beboerne kan blive en central og aktiv del af beslutningsprocessen i forbindelse med byggeri og indretning af arealerne. En ældre- eller plejebolig er også arbejdsplads for det personale, som yder omsorg for den enkelte. Derfor skal boligerne også leve op til arbejdsmiljøkravene, så boligen bliver et rart sted at være for såvel beboer som personale. Med boligplanen sætter vi også fokus på at bygge miljøvenlige boliger, som gavner indeklimaet og vores fælles miljø. Det kommer ikke kun de nuværende beboere i kommunens ældre- og plejeboliger til gode men også fremtidens borgere. Boligplanen gælder ikke kun for Århus Kommunes ældre- og plejeboliger. Det skal også være muligt at få et bedre liv i private ejer, leje- eller andelsboliger. Derfor giver Århus Kommune også råd og vejledning til boligændringer og hjælpemidler i private hjem. 2

4 Om boligplanen Boligplanen bidrager til at opfylde Sundhed og Omsorgs mission: Sundhed og Omsorg for et bedre liv. Hensigten med boligplanen er, at der skal skabes de bedste betingelser for at leve i Sundhed og Omsorgs boliger, og at boligerne understøtter den enkelte beboers trivsel og selvhjulpenhed. Det betyder, at boligen skal udformes så fleksibelt, at det er muligt for den enkelte at leve sit liv på egne præmisser, på trods af alder og handicap. Boligen skal medvirke til at bevare og skabe nye sociale relationer og oplevelser og gøre det muligt at leve et aktivt og indholdsrigt liv. Samtidig skal der skabes de bedste betingelser for at arbejde i boligen. Boligindretningen skal leve op til de arbejdsmiljømæssige krav og derved sikre attraktive arbejdspladser. Boligerne skal også udformes, så de er i videst muligt omfang er fremtidssikrede i forhold til kommende generationers ønsker og behov, og der skal igangsættes forsøgsbyggerier, som udfordrer den traditionelle måde at bygge ældre- og plejeboliger på. Boligplanen støttes op af 9 målsætninger, som fungerer som bud på, hvordan planen kan opfyldes og følges op af konkrete aktiviteter. Målsætningerne beskrives på siderne

5 Beboerens trivsel Kost og ernæring Venner og netværk Hjælpemidler Pårørende Velvære Pleje Trivsel Personale Tilgængelighed Bolig Træning Hverdags liv Andre ting Frit efter Kurt Møller & Mary-Ann Knudstrup: Trivsel og plejeboligens udformning, Servicestyrelsen Figuren illustrerer, at mange forskellige forhold i omgivelserne kan have indflydelse på beboernes trivsel. Faktorerne kan have forskellig betydning for den enkelte, afhængig af livsstil, præferencer, livserfaring, værdier, evne til at klare sig selv mv. 4

6 Målgruppe og boligtyper i Sundhed og Omsorg Boligplanen gælder borgere, som har behov for en pleje- eller ældrebolig eller en midlertidig bolig. Det gælder ældre over 65 år og yngre borgere, som har behov for et særligt botilbud. Målgruppen er også borgere, som stadig bor i egen bolig, hvor hjælpemidler eller boligændringer kan forebygge, at der opstår et behov for at få en pleje- eller ældrebolig. Plejeboliger Plejeboliger er karakteriseret ved, at fællesarealer og aktivitetslokaler er en del af bomiljøet, og at der kan tilkaldes personale døgnet rundt. Plejeboligerne er især egnede for borgere, som har et stort pleje- og omsorgsbehov både fysisk og psykisk. Ældreboliger Ældreboliger har indretning, som gør dem egnede til borgere, der har behov for en mere hensigtsmæssig indrettet bolig. Ældreboligerne kan ligge i nærheden af et lokalcenter, men kan også være en selvstændig bebyggelse eller en del af et almennyttigt boligbyggeri. Midlertidige boliger Kommunen råder også over midlertidige boliger, som tilbydes til borgere, som ikke kan klare sig i deres eget hjem i en kortere periode. Private boliger Udover de kommunale boligtyper beskæftiger boligplanen sig også med private ejer, leje- eller andelsboliger, hvor kommunen giver råd og vejledning i forbindelse med boligændringer, ombygning og indretning til specielle behov. Fakta Sundhed og Omsorg råder over ca boliger, fortrinsvis til svage ældre og handicappede. Man skal visiteres for at få en af Sundhed og Omsorgs boliger. Ældre- og plejeboliger administreres på samme måde som boligforeningsboliger der indgås lejekontrakt, og man betaler indskud og månedlig husleje. Huslejen varierer fra bolig til bolig. Beboerne har mulighed for at søge boligstøtte. Beskyttede boliger og plejehjemspladser er boliger, hvor beboeren betaler en boligafgift, der dels bestemmes af omkostningerne ved drift af boligerne, dels af beboerens indtægter. 5

7 Målsætning 1. Varierede og fleksible boliger Mennesker er forskellige og har forskellige behov, der ændrer sig over tid. Ældre- og plejeboligerne skal derfor være fleksible, så de tilgodeser forskelligheden blandt beboerne og kan ændres i takt med den enkelte beboers behov. Boligen skal kunne tilpasses beboerens individuelle ønsker, så det er muligt at give boligen et individuelt præg. Den private bolig skal have minimum to rum, og det skal være muligt at ændre på ruminddelingen ved hjælp af flytbare vægge. Boligerne skal være lyse og imødekommende og variere i størrelse, og det skal være muligt for ægtefæller at bo sammen i en pleje- eller ældrebolig så længe som muligt. Hver bolig skal som minimum udstyres med fransk altan eller have adgangsforhold til det fri via brede døre. Der skal etableres boliger for beboere med specifikke behov eksempelvis demens, og det skal være muligt at flytte fra en boenhed til en anden i bebyggelsen, hvis man ikke trives i den bolig, hvor man bor. De pårørende har betydning for trivslen for en beboer i en plejebolig. Derfor skal der være gæsteværelser, så pårørende har mulighed for at overnatte, når de besøger en beboer i en af kommunens plejeboliger. Vi vil Bygge og modernisere plejeboliger i alle lokalområder af Århus og modernisere ældreboliger Opføre boliger med stor grad af fleksibilitet, så de kan tilpasses den enkeltes ønsker og behov Opføre gæsteværelser Sikre en arkitektonisk varieret boligmasse, der udfordrer den vante måde at bygge lokalcentre, ældre- og plejeboliger på Sikre en fornuftig drift ved så vidt muligt at bygge 72 plejeboliger i et byggeri Sikre intimitet og hjemlighed ved at opdele bebyggelser i boenheder med boliger pr. enhed 6

8 Målsætning 2. Boligernes indretning og teknologiske hjælpemidler Boligernes fysiske indretning Ved udformningen af ældre- eller plejeboliger skal der ikke kun tages hensyn til det arkitektoniske udtryk. Pleje- og ældreboliger i Århus Kommune skal indrettes, så de fremmer beboernes trivsel og livsglæde mest muligt. Boligen er først og fremmest beboerens eget hjem, og forskningen dokumenterer, at muligheden for at være privat har afgørende betydning for trivslen. Det skal boligens indretning understøtte. Beboeren skal derfor medbringe egne møbler, tv, pc og andre genstande, så det nye hjem i høj grad minder om det hjem, man kommer fra. Det betyder også, at der skal være tilstrækkelig opbevaringsplads til tøj, private ejendele og hjælpemidler. Tilgængelighed er et nøgleord i boligens fysiske indretning. Boligen skal være indrettet, så ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere, kan bo i den. Tilgængeligheden gælder alle detaljer i boligen lige fra gulvbelægning og placering af vask, bad, skabe, hylder og vinduer. Adgangsforholdene skal også være egnede for gangbesværede, og hver bolig skal være udstyret med kommunikationsanlæg, hvorfra sundhedsfagligt personale kan tilkaldes på ethvert tidspunkt af døgnet. I alle boliger skal der etableres en entre, som tydeligt viser, hvor den private bolig begynder. På den måde sikres fornemmelsen af hjem mest muligt. Fælles opholdsarealer I forbindelse med plejeboliger skal der være fælles opholdsarealer, som skal have mest muligt dagslys, udsyn og en god akustik. Der skal være god sammenhæng mellem ude- og indeliv fra fællesarealerne, og der være mulighed for at komme udenfor via brede døre fra de fælles opholdsarealer. 7

9 I hver boenhed skal der være et lokale med køkken og spiseborde. Køkkenet skal være en integreret del af boenheden, og bordene skal kunne opdeles, så beboerne kan vælge at spise i mindre grupper. Der skal placeres en opholdsstue i umiddelbar tilknytning til spisestuen, så de to rum kan lægges sammen ved større arrangementer. Det skal også være muligt at spise med gæster i den private bolig, i spisestuen eller i opholdsstuen. I hver bebyggelse bør der være en festsal, som kan reserveres til specielle lejligheder. I hver plejeboligbebyggelse skal der desuden indrettes rum til fysisk træning og udfoldelse samt rum til samvær om aktiviteter på tværs af boenhederne. Teknologi i boligen Der sker i disse år en rivende udvikling inden for udviklingen af velfærdsteknologiske tiltag. Sundhed og Omsorg ønsker med udgangspunkt i den enkelte beboers hverdagsliv at indføre velfærdsteknologiske løsninger i boligerne, der kan bidrage til at give borgerne øget selvbestemmelse og selvhjulpenhed. Det drejer sig om teknologi, der kan gøre beboerne selvhjulpne i hverdagssituationer for eksempel i forbindelse med spisning, personlig hygiejne eller tøjvask, og som kan skabe øget mobilitet. Det kan også dreje sig om elektronisk betjening af persienner, gardiner, døre og vinduer og IT-adgang. Samtidig skal teknologien kunne aflaste personalet, så der bliver større fokus på kerneydelsen i fremtiden. Vi vil Sikre boligtilbud med en god tilgængelighed Sætte fokus på de forhold, der skaber trivsel, livsglæde og tryghed i forbindelse med planlægningen af byggeri Sikre at boligerne har teknologiske hjælpemidler, som bidrager til at styrke beboernes selvhjulpenhed og trivsel 8

10 Målsætning 3. Boligernes placering Boligens beliggenhed har stor betydning for trivslen. De fleste foretrækker en bolig i den del af kommunen, hvor de hidtil har boet alternativt en bolig i nærheden af pårørende, så man i størst mulig udstrækning kan bevare det hidtidige netværk til familie og venner. Alle nye boliger skal derfor placeres i de områder af kommunen, hvor efterspørgslen efter boliger er større end udbuddet. For at sikre kontakten til det omkringliggende samfund tilstræbes det at placere de enkelte pleje- eller ældreboligbyggerier tæt på lokalcentre, butikker, sundhedstilbud, børneinstitutioner og lignende. Mangfoldighed i boligmassen er et nøgleord, og det tilstræbes at placere boliger i områder, så samfundets forskellighed sikres. Det vil sige en blanding af ejer- andels- og lejeboliger. Boligerne placeres så vidt muligt i nærheden af grønne og rekreative områder, og der anlægges små haver eller terrasser i forbindelse med boligerne. Boligerne placeres, så der er udsyn og udsigt fra boligen. For at øge den enkelte beboers trivsel tilstræbes det desuden at placere boliger så tæt som muligt på offentlig transport. Vi vil Placere boliger i alle områder af Århus Kommune Bygge nye boliger, hvor efterspørgslen er større end udbuddet Placere boliger i områder, der sikrer en boligmæssig mangfoldighed Bygge boliger i nærheden af grønne områder Bygge boliger tæt ved lokalcentre Samarbejde med boligforeningerne om placering af almene boliger, seniorboliger, ældre- og plejeboliger samt lokalcentre INFO: 1. januar 2009 er plejeboliggarantien gældende. Garantien medfører, at ældre skal tilbydes en ledig plejebolig senest 2 måneder efter, at de er visiteret og optaget på en venteliste til en plejebolig. Plejeboligen er ikke nødvendigvis den højest prioriterede bolig 9

11 Målsætning 4. Midlertidige boliger Sundhed og Omsorgs midlertidige boliger er kendetegnet ved at være boliger, som tilbydes borgere, der i en kort periode har et særligt behov for omsorg og pleje. De midlertidige boliger skal være i god stand, så de fremmer en positiv rekreation og hjælp til selvhjælp hos den enkelte beboer. Efter et ophold i en midlertidig bolig skal beboeren gerne opleve at have mere energi og mod på at kunne klare dagligdagen i eget hjem. Sundhed og Omsorgs midlertidige boliger skal også rumme et tilbud til de borgere, hvis pårørende passer dem derhjemme, men som i en periode har behov for at andre kan træde til med hjælp og støtte. Vi vil Modernisere utidssvarende midlertidige boliger til imødekommende boliger, der fremmer beboerens rekreation, trivsel og livsglæde Tilbyde borgere, der er visiteret til en midlertidig bolig en bolig, hvor teknologiske hjælpemidler er en selvfølge Udvikle muligheden for selvindskrivning i kommunens midlertidige boliger 10

12 Målsætning 5. Personalets arbejdsmiljø Attraktive og sikre arbejdspladser medvirker til at skabe trivsel hos personalet, og denne trivsel smitter også af på beboerne. De boliger, som personalet i Sundhed og Omsorg kommer i, skal være en sikker arbejdsplads for den enkelte medarbejder. Der kan blandt andet være et behov for at ændre indretningen i boligen og anskaffe hjælpemidler. I alle boliger skal der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering for arbejdet. Arbejdspladsvurderingen skal beskrive de væsentligste arbejdsmiljøforhold og forslag til løsninger. Vurderingen skal foretages, inden arbejdet starter i boligen. Der skal desuden placeres personalefaciliteter i nærheden af boligerne, således at medarbejderne tilbringer mest muligt af deres tid sammen med borgerne. Vi vil Sikre personalets arbejdsmiljø i alle boliger og fællesarealer Indrette personalefaciliteter tæt på boliger og fællesfaciliteter Arbejde for at forøge servicearealernes størrelse 11

13 Målsætning 6. Attraktive og velfungerende lokalcentre På Århus Kommunes 37 lokalcentre foregår en række initiativer, som bidrager til at styrke den enkelte borgers trivsel og livsglæde. Lokalcenterbygningerne udgør rammerne for centrenes mangeartede serviceopgaver. Bygningerne skal derfor understøtte, at det er naturligt at komme i centret til aktiviteter, sundhedstjek, for at spise og til sociale arrangementer. Bygningerne skal også kunne tilbyde gode rammer for de aktiviteter, der udfoldes gennem det frivillige arbejde. Det betyder, at det bl.a. skal tilstræbes, at der etableres omklædnings- og badefaciliteter på hvert lokalcenter. Lokalcentret skal summe af liv, og bygningerne skal understøtte denne ambition. Lokalcentre skal gerne placeres i tæt tilknytning til butikker, børneinstitutioner og forskellige sundhedstilbud, så lokalcenter og boliger bliver en naturlig integreret del af det omkringliggende samfund. Vi vil Vedligeholde og udvikle lokalcenterbygningerne, så de er fremtidssikrede og sikrer, at brugeres trivsel understøttes bedst muligt Bygge fremtidssikrede lokalcentre i byudviklings- og byomdannelsesområder tæt på butikker, daginstitutioner, offentlig transport og forskellige sundhedstilbud Bygge fremtidens lokalcentre tæt på Sundhed og Omsorgs boliger og sikre, at aktiviteter, sundhedstilbud og gode vilkår for de frivillige er en selvfølge Udvikle cafeerne, så de bliver et større aktiv for lokalcentrene, herunder udvikle partnerskaber og indgå forpagtningsaftaler Vi vil eksperimentere og tænke nyt, når vi bygger boliger og lokalcentre. Vi vil bygge sundhedscentre og frivillighuse i tilknytning til lokalcentre eksempelvis på Århus Havn og i Lisbjerg 12

14 Målsætning 7. Miljøvenlige byggerier Byrådet i Århus Kommune har vedtaget, at Århus skal være CO2 neutral inden år Det betyder, at den menneskeskabte drivhuseffekt skal begrænses mest muligt. En måde at reducere drivhusgasserne på er ved at begrænse energiforbruget i boligerne samt ved at benytte energi fra uudtømmelige og genbrugelige kilder, såsom solenergi, vindenergi og biobrændsel. Sundhed og Omsorg vil bidrage til at nå målet om CO2 neutralitet ved at eksperimentere med at bygge energirigtige og gerne energiproducerende boliger og på den måde gå foran for at skabe et godt klima i Århus. Der skal endvidere i videst muligt omfang benyttes miljøvenlige byggematerialer til boligerne, ligesom der skal være fokus på indeklimaet, herunder ventilation, solafskærmning mv. Alle boliger og byggerier i Sundhed og Omsorg skal endvidere energimærkes, så der kan sættes ind med energiforbedringer, hvor behovet er størst. Vi vil Bygge energi- og miljøvenlige boliger Igangsætte forsøgsprojekter med alternative energiformer Anvende miljøvenlige byggematerialer og skabe et godt indeklima Nedbringe forbruget af vand, varme, el og affald og udarbejde grønne regnskaber hvert år 13

15 Målsætning 8. Boligudvikling, rådgivning og brugerinddragelse Boliger, lokalcentre og fællesarealer får den bedste udformning, hvis der sker en bred inddragelse af interessenter i byggeriets planlægningsproces. For at sikre det rigtige prioriterings- og beslutningsgrundlag i byggerier skal der nedsættes en tværgående boligudviklingsgruppe med repræsentanter fra Sundhed og Omsorg samt eksterne eksperter. Boligudviklingsgruppen har til formål at inspirere og rådgive de lokale byggeudvalg, som står over for byggerier. Boligudviklingsgruppen skal således sætte de overordnede rammer og retningslinjer for byggerier i Sundhed og Omsorg. Det eksisterende byggeudvalg under Sikkerhedsudvalget fastholdes. Beboerne skal også have maksimal indflydelse på deres egen bolig og fællesarealerne omkring den. Det skal ske ved at styrke beboerdemokratiet i kommunens boliger, så beboerne er en central og aktiv del af beslutningsprocessen i forbindelse med lokale byggerier. Det betyder, at der i forbindelse med en ombygning eller nybyggeri skal altid etableres et lokalt byggeudvalg hvor beboerne er repræsenteret. Deltagerne i de lokale byggeudvalg skal i samarbejde med Århus Kommune og eksterne rådgivere bidrage til at skabe det bedste boligkoncept for det pågældende sted. Vi vil Nedsætte en tværgående boligudviklingsgruppe Fastholde byggeudvalget under Sikkerhedsudvalget Inddrage beboere, ældrerådet, brugerråd, beboer- og pårørenderåd og sikkerhedsgrupper i de lokale byggeudvalg i forbindelse med planlægningen af boliger og lokalcentre Sikre at byggeri af ældre- og plejeboliger samt lokalcentre er i overensstemmelse med Sundhed og Omsorgs byggeprogram, hvori krav til byggeri er oplistet 14

16 Målsætning 9. Parcelhuset er fremtidens ældrebolig Parcelhuset eller en etagebolig med god tilgængelighed vil i stigende grad udgøre et alternativ til en egentlig ældrebolig. Der kan derfor blive behov for bygningsmæssige ændringer og hjælpemidler, så det er muligt at blive i boligen så længe som muligt. Sundhed og Omsorg tilbyder hjælp til mindre bygningsmæssige ændringer i boligen, så beboeren har mulighed for at blive boende og modtage den fornødne plejehjælp i vante omgivelser. Der kan eksempelvis være tale om at fjerne dørtrin i boligen, opsætte gelændere og håndtag eller foretage en bedre indretning af badeværelset. Hjælpen er almindeligvis gratis for modtageren, men hvis den pågældende bor i egen ejendom, og der er tale om en betydelig udgift til indretning af boligen, der tillige forbedrer ejendommen og medfører en forøgelse af ejendommens værdi, ydes hjælpen som et rente- og afdragsfrit lån, der forfalder til betaling ved ejerskifte. Der skal i vidt omfang tages hensyn til ansøgers ønske om at blive boende i boligen, såfremt der ikke er tale om kostbare eller omfattende ændringer. Seniorboliger De kommende ældre stiller krav til boligernes indretning, omgivelser og den tilknyttede service. Ikke alle ældre har brug for en egentlig ældrebolig, men finder på den anden side måske også den klassiske familiebolig uegnet. Der kan på den baggrund være behov for at opfordre til og stimulere en mellemform mellem den traditionelle familiebolig og ældre- eller plejeboligen, eksempelvis i form af etablering af privatfinansierede og drevne seniorboliger med tilhørende faciliteter, såsom spisemuligheder og motions- og aktivitetslokaler. 15

17 Vi vil Tilbyde hjælp til bygningsmæssige ændringer, så det bliver muligt at blive i egen bolig så længe som muligt Stille de nødvendige hjælpemidler til rådighed for beboeren Tilbyde rådgivning og vejledning i forbindelse med planlægning og realisering af private seniorboligprojekter Yde råd og vejledning omkring en hensigtsmæssig indretning af den private bolig Boligrådgivning for Seniorer i Århus Århus Kommune yder økonomisk støtte til driften af Boligrådgivning for Seniorer i Århus. Boligrådgivning for Seniorer i Århus er organiseret som en forening, hvis formål er: - at præge Århus Kommunes boligpolitik for seniorer - at give individuel rådgivning til seniorer om boligvalg og boligløsninger - at udøve oplysningsvirksomhed og forestå arrangementer inden for området - at medvirke til forskningsprojekter på boligområdet i samarbejde med andre - at sikre en bedre udnyttelse af boligmassen Som medlemmer i foreningen kan optages brugere, organisationer, virksomheder, statslige og kommunale institutioner, sammenslutninger, undervisningsinstitutioner og lignende. Der ydes gratis, individuel rådgivning til personer over 50 år. 16