Guldkorn til dig fra dine kolleger

Transkript

1 Guldkorn til dig fra dine kolleger Erfaringer, gode input og værktøjer til klimatilpasning November 2017

2 2 Indhold Inddrag borgere og interessenter i projektet 3 Indarbejd klimatilpasning i lokalplaner 6 Fifs til organisation og proces 7 Etabler blå/grønne løsninger 9 Hjælp til samtidighed og koordinering af projekter 11 Udbred kendskabet til klimatilpasning 13 Hvilke beregninger og analyser er der brug for? 14 Op og ned på tilbagebetaling af tilslutningsbidrag 15 Engagér politikere i klimatilpasning 17 Guldkorn om klimatilpasning - fra kolleger Den regionale Task Force for klimatilpasning har siden 2016 indsamlet erfaringer og gode input inden for klimatilpasning fra kommuner og forsyninger i hovedstadsregionen. Alle guldkorn, som her præsenteres tematisk, stammer fra konkrete projekter og samarbejder. Derudover gør vi opmærksom på flere gode værktøjer til klimatilpasningsarbejdet. Vi håber, at det kan være til inspiration for både kommuner og forsyninger. KLIKOVAND, november 2017

3 3 Inddrag borgere og interessenter i projektet Afklar internt inden borgerinddragelsen, hvad borgerne kan få indflydelse på. Husk en klar formidling af, hvordan I vil bruge deres input. Kontakt relevante grundejerforeninger, organisationer m.v. for projektområdet inden (3-6 måneder), at man påtænker at gå i gang med selve borgerinddragelsesdelen. Orientér dem om den kommende involvering og spørg ind til deres interesse i området. Dette bidrager til at skabe en modningsproces og et engagement ude hos borgerne, og kan bidrage til en bredere og større opbakning og interesse for inddragelsen og projektet. Dette kan også give en overvejelse om, hvorledes projektet skal italesættes. Skal projektet fx omtales som et byrumsløft, hvor regnvandshåndteringen indgår? Erfaringsreference: Gentofte Kommune Gør tidsplanen for projektet tydelig for borgerne, så de får et overblik over den fremadrettede proces. Erfaringsreference: Gladsaxe Kommune Borgerne skal inddrages i projekter, som er nærværende for dem (den lokale legeplads, villavejen m.v.). Hvis projektområdet er stort, så overvej, om borgerinddragelsen skal deles op i mindre grupper. Guldkorn om klimatilpasning

4 4 Indbyd til borgermøder/arrangementer på forskellige medier/kanaler, så flest mulige borgergrupper nås, fx opslag i lokalområdet, på skoler/institutioner, biblioteker, supermarkedet, fitness centret m.v. Det er muligt at nedsætte et rådgivende udvalg efter styrelsesloven ( 17, stk. 4-udvalg), som kan bruges til at give input til klimatilpasningsløsningerne m.v. Erfaringsreference: Gladsaxe Kommune Indtænk erhvervslivet for at tiltrække virksomheder. Erfaringsreference: Gladsaxe Kommune Visualisering af størrelsen og placering af blå/grønne løsninger såsom vådområder/bassiner el. lign. på barmarksområder kan gøres ved at undlade at slå græsset i netop de områder, hvor løsningerne påtænkes at placeres. Herved fås en visuel forskel mellem højt græs og slået græs, og borgerne kan nemmere få en fornemmelse af områderne, der skal bruges til håndtering af regnvand og hvilke områder, hvor der fx kan være plads til stier, opholdspladser m.v. Erfaringsreference: Assens Kommune Formidl det fysiske projekts funktion med det formål at få opbygget en bred forståelse for, at det er meningen, at løsningen er fuld af vand, når det regner, frem for at vandet ender i borgernes kældre. Værktøj KLIKOVAND har samlet en række værktøjer til borgerinddragelse og kommunikation på hjemmesiden: Her kan du blandt andet finde: Procesplan og et metodekatalog, udviklet i forbindelse med et konkret projekt i Frederiksberg og Københavns Kommuner med vejledninger til inddragelse af forskellige interessentgrupper. KLIKOVAND, november 2017

5 5 Guide til dialog om klimatilpasning, der hjælper med at komme i mål med en kommunikationsplan trin for trin. Rapporten: Midlertidighed nye veje til borgerinvolvering beskriver ni cases, hvor der er arbejdet med tidlig og aktiv borgerinvolvering. Du kan også bruge den digitale platform til borgerdialogen. Guldkorn om klimatilpasning

6 6 Indarbejd klimatilpasning i lokalplaner Inddrag med fordel forsyningen ved lokalplanlægningen - helt fra start i udarbejdelsen af lokalplanerne, så forsyningen har mulighed for at komme med input, men i høj grad også få mulighed for at gribe chancen til at lave eller fremskynde projekter. Erfaringsreference: Frederiksberg Forsyning Der kan stilles krav til materialer for tag og tagrender ved etablering af nedsivningsløsninger. Erfaringsreference: Gentofte Kommune Der kan stilles krav til sokkelkoter i områder med blue spots. Erfaringsreference: Gribskov Kommune Der kan stilles krav til bygherre om, at bygningen/-erne skal være klimasikret til det serviceniveau, der er fastlagt, i klimatilpasningsplanen og/eller i skybrudsplanen. Der kan indarbejdes en biofaktor i lokalplanerne for at minimere befæstede arealer. Biofaktoren kan variere fra område til område i forhold til byzone, landzone m.m. og karakteren af det konkrete område. Erfaringsreference: Halsnæs Kommune Der kan stilles krav om, at regnvand skal adskilles fra spildevandet i forbindelse med nybyggeri og væsentlig ombygning. Erfaringsreference: Halsnæs Kommune Værktøj Skanderborg Kommune har udarbejdet en procedure for klimatilpasning ved lokalplanlægning af ikke bebyggede områder. Du kan finde proceduren her: KLIKOVAND, november 2017

7 7 Fif til organisation og proces Inddrag flere målsætninger i et projekt ved, at der i opstarten af et klimatilpasningsprojekt bliver brugt tid på at orientere sig i kollegernes målsætninger og investeringsplaner for at se, om der kunne være sammenfald i projektområde, eller om der er en interesse for at skabe synergi i et fælles samarbejde. Synliggørelse af muligheden for at integrere flere målsætninger i ét projekt kan også skabes ved at indkalde til et idémøde på tværs af fagligheder og spørge ind til, hvad der kunne tænkes at blive løftet ind af målsætninger i et fælles projekt. Hvis klimatilpasning kan bidrage til at understøtte målsætninger for bl.a. sundhed, socialpolitik m.v., så skabes der også projekter, som kan løftes som en samlet indsats (give flere hænder til det efterfølgende arbejde) og dermed også få adgang til flere budgetpuljer. Skab en forståelse for hinandens faglige verdener og tillid, hvor det er synligt for alle, hvad de hver især får ud af samarbejdet. Det kan opnås gennem bl.a. en lyttende tilgang, hvor alle får lov til at fortælle, hvad de har brug for af input på klimatilpasningsområdet, for at kunne indarbejde det i deres arbejde. Der kan også arbejdes med at tage sammen (kommune og forsyning) på temadage, workshops m.m. for at skabe relationer på tværs. Erfaringsreference: Frederikssund Kommune og Halsnæs Kommune Brug de forskellige fagligheder bedst muligt ved at lave en plan for samarbejde, samt en procesplan for møderækken med beskrivelse af mødernes fokus. Det kan være en god ide at formalisere samarbejdet i et kommissorium for det tværgående samarbejde. Det kan være med til at sikre udvikling og koordinering mellem fagområderne og sammen med forsyningen. Erfaringsreference: Brøndby Kommune Ved større projekter kan det være hensigtsmæssigt at nedsætte både en politisk styregruppe og en adm. styregruppe, for at sikre opbakning, koordinering og målopfyldelse. Erfaringsreference: Usserød Å projektet Guldkorn om klimatilpasning

8 8 For at sikre et fælles ejerskab, forståelse og retning for projektet kan der tidligt i processen (fx på opstartsmødet) arbejdes med at få tegnet projektets mål og vejen derhen. Dette kan bidrage til en fast reference for projektet og dets involverede parter til sikringen af projektets milepæle og mål og samtidig skabe synlighed for projektets procesforløb. Det samlede billede kan udarbejdes af en ekstern eller af projektgruppen. Erfaringsreference: Usserød Å projektet Vær opmærksom på, at klimatilpasningsprojekter tager længere tid end traditionelle projekter, men gevinsten er ofte også tilsvarende større. Og husk at være fleksibel i forhold til at få papirprojekter tilpasset virkeligheden og i sammenhæng med byudvikling. Men pas på med, at projekterne ikke tager for lang tid, så risikoen for at få tab af viden undervejs minimeres. Erfaringsreference: Frederiksberg Forsyning Værktøj Task Forcen har i samarbejde med Gladsaxe Kommune udviklet materiale til tværfagligt samarbejde om klimatilpasning på veje. Find det her: ning-paa-vej/ KLIKOVAND, november 2017

9 9 Etablering af blå/grønne løsninger Inddrag entreprenører i valg af løsning og i implementeringen af løsningen/rne, da de har meget viden om, hvad der kan lade sig gøre, og deres input kan give projektbesparelser. Erfaringsreference: Energi Viborg Vær opmærksom på risikoen for erosion i regnbedene. En opdeling i regnbedene med mindre sten eller andre fysiske barrierer kan reducere denne risiko. I forhold til plantevalg, så det er vigtigt at holde sig for øje, at der er forskel i vandtilførselen ved indløb eller udløb. Studier har vist, at opløst zink i regnvand binder sig til lerede jorde omkring nedsivningspunktet (faskinen), og at udbredelsen af forureningen er beskeden, samt at risikoen for, at opløst zink vil påvirke grundvandet er ubetydelig. Foreløbig giver Københavns Kommune kun tilladelse til nedsivning af tagvand fra mindre tage (typisk m 2 ), og kun hvis jorden er leret (typisk moræneler). Der indføres et vilkår i tilladelsen om, at jorden omkring faskinen skal fjernes (20 cm under bunden og 20 cm halvt op af siderne), når faskinen nedlægges eller udskiftes. Jorden skal bortskaffes efter gældende regler om forurenet jord. Efterfølgende har kommunerne København, Gentofte og Gladsaxe valgt at lægge et signalnet i en afstand af 20 cm rundt om faskinen for at synliggøre udbredelsen af zinkbelastet jord. Gladsaxe Kommune har ændret praksis for nedsivning fra store tagflader, således at signalnettet indgår i det tekniske anlæg, og den første tilladelse er givet. Erfaringsreference: Kommunerne København, Gladsaxe og Gentofte Udarbejd driftsmanualer til Vej og Park for de grønne løsninger. Erfaringsreference: Rudersdal Kommune Indsaml af driftserfaringer det kan gøres ved dels at få: Indsamling af driftserfaringer skrevet med i udbuddene, og dels ved at indsamle Guldkorn om klimatilpasning

10 10 erfaringer, viden og gode ideer fra driftsafdelingen, evt. ved et internt gå-hjem-møde. Erfaringsreference: Københavns Kommune Det kan være en god investering at undersøge vandmætningen i projektområdets forskellige jordtyper. Dette giver input til beregningen af vandafstrømningen og valg af løsning. Når vandløb indgår som en del af klimatilpasningshåndteringen, er det vigtigt, at der tages hensyn til vandløbets dynamik og beskaffenhed i løsningsvalget. Værktøj Lommebogen Regnvand. Hvordan? Sådan! af Kristoffer Sindby-Larsen beskriver forskellige LAR-løsninger fra godkendelse til drift af anlægget. Bogen er udgivet af Danske Anlægsgartnere på forlaget Grønt Miljø i Tjekliste for LAR-projekter beskriver, hvad der skal tjekkes, inden kommunen kan give tilladelse til et LAR-projekt lige fra jordbundsforhold over brandforhold til drift af anlægget. Du kan finde den her: Evalueringsværktøj med fokus på merværdi gør det lettere at evaluere og formidle resultaterne af de blå og grønne klimatilpasningsprojekter. Værktøjet kan også være med til at styrke argumentationen over for politikere og borgere m.fl., fordi det kan demonstrere merværdien i projekterne. Værktøjet bygger på vurderinger og har derfor et meget lille krav til data. Samtidig er det let at bruge og kan på få timer give et overblik over, hvilke værdier projektet bidrager med. Du kan finde værktøjet her: KLIKOVAND, november 2017

11 Hjælp til samtidighed og koordinering af projekter Læg investeringsplaner fra de enkelte forvaltninger internt tilgængelige, evt. på en fælles platform og send dem til kommunens forsyningsselskab. Læg Vej og Parks vejvedligeholdelsesprogram tilgængeligt for kommunens øvrige forvaltninger, evt. på en fælles platform, og send dem til kommunens forsyningsselskab. Koordinering af vejrenovering med klimatilpasningstiltag medfører en mindre gene for borgerne og trafikanterne og en økonomisk besparelse. Erfaringsreference: Frederikssund Kommune Læg forsyningens opdaterede renoverings- og projektplaner tilgængeligt for kommunens forvaltninger. Etabler en central intern platform, som kan bidrage til at opbygge, indsamle og formidle viden/dokumenter m.m. på klimatilpasningsområdet, så alle forvaltningerne kan inddrages hensigtsmæssigt. Erfaringsreference: Københavns Kommune 11 Guldkorn om klimatilpasning

12 12 Udarbejd et årshjul til at støtte planlægning og koordinering af klimatilpasningsprojekter med øvrige projekter og renoveringsarbejde (kommunale bygninger, veje, grønne arealer m.v.) i kommunen og forsyningen. Det kan indeholde tidsperioder for prioritering af indsatser, myndighedsbehandling, anlægsperioder og budgetaftaler m.m. Fx er anlægsperioden for vejprojekter kort (april-oktober), og derfor er det vigtigt, at klimatilpasning er indtænkt på forhånd. Erfaringsreference: Frederiksberg Kommune og Forsyning samt Københavns Kommune og HOFOR Værktøj Du kan finde eksempler på årshjul fra Frederiksberg og København under punktet samtidighed og koordinering på KLIKOVANDs hjemmeside, her: ng/ KLIKOVAND, november 2017

13 13 Udbred kendskabet til klimatilpasning Vidensdel læringspunkterne fra proces og projekt internt og eksternt. Fortæl de gode historier som branding-værdi for kommune og forsyning, der også kan være med til at gøre kommunen mere attraktiv og tiltrække ressourcestærke borgere. Udarbejd evt. en grundfortælling om kommunen og forsyningens arbejde med klimatilpasning, som kan give opbakning fra politikere og borgere til det videre arbejde. Hæng plancher/plakater op med målsætninger fra klimatilpasningsplanen rundt i de forskellige forvaltninger. Erfaringsreference: Københavns Kommune Hold indlæg om planer og projekter for klimatilpasning i kommunen på fx teammøder i de forskellige forvaltninger. Guldkorn om klimatilpasning

14 14 Hvilke beregninger og analyser er der brug for? Sørg for, at der er gjort de samme grundantagelser på tværs af projekter og projektfaser i modelgrundlaget m.v., bl.a. i forhold til data, detaljeringsniveau, så der er ensartet grundlag for det videre arbejde. Udarbejd en hydraulisk beregning, for at klarlægge og kvalificere datagrundlaget for, hvor stort et volumen, der skal findes i kommunen for at kunne håndtere målsætningerne i klimatilpasningsplanen. Erfaringsreference: Frederiksberg Kommune og Forsyning Udarbejd en beregning af, hvor stort et volumen, der kan findes og bruges i fx parker, veje m.v. til opbevaring/håndtering af vandet samt deres geografiske placering. Erfaringsreference: Frederiksberg Kommune og Forsyning Cost-benefit-analyser er et redskab til at beregne et serviceniveau hvilken hændelse kommunen skal sikre sig imod. Kommunen kan muligvis hensigtsmæssigt arbejde med et differentieret serviceniveau. I den tætte bykerne kan værdierne retfærdiggøre, at serviceniveauet fx er en 100 års hændelse, og i det åbne land skal serviceniveauet måske kun være en 10 års hændelse på grund af flere grønne områder m.v. Ved ansøgning om nedsivningsløsninger kan der kræves profiler af jordbundsforhold, inden en nedsivningstilladelse gives, for at minimere risikoen for, at der etableres anlæg, som ikke er funktionelle. Erfaringsreference: Rudersdal Kommune KLIKOVAND, november 2017

15 Værktøj Skrift 31 beskriver tre metoder til fastsættelse af serviceniveau for vand på terræn. Du kan finde Skrift 31 her: 15 Guldkorn om klimatilpasning

16 16 Op og ned på tilbagebetaling af tilslutningsbidrag Udpeg områder, hvor borgerne kan få tilslutningsbidraget tilbage, hvis en vis procentdel af dem afkobler. Det giver besparelser for forsyningen og i sidste ende borgerne, samt gør det muligt at etablere og planlægge/justere bassinstørrelser og andre løsninger, når der er et minimumsantal af afkoblinger pr. område. Erfaringsreference: Halsnæs Forsyning og GribVand Borgerne får udbetalt en større andel af tilslutningsbidraget, afhængigt af hvor mange der afkobler og med et minimumsantal, så det kan betale sig for forsyningsselskabet. Dette tilbydes løbende, når kloakrørene alligevel skal skiftes. Erfaringsreference: Herning Vand Værktøj Se Herning Vands rammer for tilbagebetaling af tilslutningsbidrag her: Annisse lokalråd har udarbejdet en vejledning til grundejerforeninger om gennemførelse af et projekt med frakobling af regnvand fra kloaksystemet. Find vejledningen her KLIKOVAND, november 2017

17 17 Engagér politikere i klimatilpasning Udarbejd en grundfortælling om kommunens og forsyningens målsætning og arbejde med klimatilpasning, som kan give politikere en forståelse for mulighederne med klimatilpasning og hvilke vej, der ønskes, at arbejdet skal udvikles i. Erfaringsreference: Frederiksberg Kommune Synliggør potentialerne ved klimatilpasning: Formidl de gode historier fra klimatilpasningsprojekter og brug dem som en brandingværdi for kommunen og forsyningen, der også kan være med til at gøre kommunen mere attraktiv og tiltrække ressourcestærke borgere. Tal klimatilpasning ind i kommunens øvrige målsætninger, så det fremstår klart, hvordan klimatilpasning kan være med til at understøtte målsætninger inden for sundhed, socialpolitik m.v. Herved kan der også skabes projekter, som kan løftes som en samlet indsats og dermed kan være omkostningseffektive. Guldkorn om klimatilpasning

18 18 Giv et økonomisk beslutningsgrundlag: Estimér, hvor stor en investering, der skal til for at sikre kommunen mod en given nedbørshændelse, og hvad den samfundsøkonomiske gevinst vil være et det konkrete tiltag. Værktøj Værktøjet PLASK kan beregne, hvad forskellige løsninger vil koste på sigt og indregner også sidegevinster som eksempel værdi af natur. Herved kan værdien og økonomien af det traditionelle projekt vs. det alternative projekt formidles og sammenlignes. Brugen af PLASK kan med fordel ske i samarbejde med forsyningen. PLASK er et gratis værktøj og du kan finde det på klimatilpasning.dk. Værktøjet er p.t. under opdatering, og en ny version forventes i løbet af vinteren 2016/2017. KLIKOVAND, november 2017

19 19 Egne tips Guldkorn om klimatilpasning

20 20 Hvad er Task Force? Task Forcen er en del af KLIKOVAND, som er et samarbejde mellem 22 kommuner og 9 vandselskaber i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden støtter Task Force i perioden Formålet med Task Forcen er at fremme arbejdet hos kommuner, forsyninger og hospitaler med at komme fra plan til handling på klimatilpasningsområdet. Vi hjælper jer med proces- og projektunderstøttelse med fokus på igangsættelse af projekter. I projekterne har vi mulighed for at trække eksterne rådgivere ind og finansiere 50% af udgifterne. Task Forcen er også et videnscenter, der indsamler og formidler viden og erfaringer, samt skaber et overblik over regionale indsatser. Se mere på hvor du også kan tilmelde dig KLIKO- VANDs nyhedsbrev og finde viden og værktøjer om klimatilpasning. Kontakt Task Force Bente Villumsen benvil@gladsaxe.dk Telefon: Mobil: Merle Tillde Enghoff metila@gladsaxe.dk Telefon: Mobil: Følg KLIKOVAND på LinkedIn KLIKOVAND, november 2017