Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Transkript

1 Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

2 Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12

3 Hvordan får vi optimeret samspil mellem borgere, myndighed og forsyning Grundliggende Skab ansvar og ejerskab af processer Skab synlighed og synergier (og sociale rum) Skab synlige incitamenter for alle interessenter Fokus på Kommunikation Enkle løsninger Enkle regler og incitamenter Nem adgang til information og rådgivning Gode eksempler Og allervigtigst: intern organisering og koordination PAGE 13

4 Udfordringerne ikke kun tekniske Interessenter Borgere, forsyning, forvaltning, boligselskaber, entreprenører, Tilskud, takst, skat, drift, alternativ værdi Økonomi Lovgivning Vandsektorlov, betalingslov, miljømålslov/vrd, naturbeskyttelseslov, planlov, Teknik og miljø LAR, separatkloakering, forsinkelsesbassiner, vådområder, Vi skal fokusere på relationer mellem interessenter, lovgivningens rammer og finansieringsmuligheder. Vi kender mange af de tekniske løsninger og miljømæssige udfordringer. PAGE 14

5 Ny lovgivning på vej Forårspakken Klimalokalplaner, mulighed for at sætte krav om grønne tage, befæstede arealer, m.v. Revision af vandsektorloven, hvad der kan financieres via miljømål og servicemål, herunder hvordan deles udgifter imellem skat og takster.. Midler til at fjerne vandsektorlovens barrierer for at forsyninger kan producere vedvarende energi Efterårspakken Regnvandsbidrag, hvor grundejere betaler for at komme af med vandet, og andre incitamenter til etablering af LAR løsninger (en tysk løsning) Præcisering af anvendelsesområder for Takstfinanciering Ændret financiering vedr. integrerede regnvands- og naturløsninger Hjemmel til kommunale klimatilpasningsplaner. Svar på spørgsmål som f.eks. Kan kommunen binde forsyningerne? Sektorplaner, der er bindende for forsyningerne. Muligheder for alternative/udvidede lånemuligheder for forsyninger. PAGE 15

6 Økonomi for borgeren pisk og gulerod - Restriktioner på afledning fra grund, 1 l/s/ha - Begrænsning på befæstningstyper og -grader - Forhøjede takster - Udgifter til tilkobling af regnvand til separatkloakering - Forsikringsdækning begrænset - Begrænsede lånemuligheder Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag Differentieret regnvandsbidrag Lavere takster Tilskud til LAR løsninger Adgang til rekreativt vand Højere hus- og grundpris PAGE 16

7 Forsyning - Økonomiske muligheder Skattefinansieret: Via kommuneskatten vanskelig prioriteringssag? Takstfinansieret: Kræver ansøgning til forsyningssekretariatet Takstfinansieret indsats kræver ansøgning om takstændring til FS: Ændring af servicemål via forsyningsselskabets bestyrelse (kræver ikke politisk beslutning) Ændring af miljømål skal via kommunalbestyrelsen Ansøgning til FS skal være dokumenteret f.eks. gennem: Udarbejdet (plan for) klimatilpasningsstrategi Investeringsplan (del af handleplan) OBS: Ansøgning om næste års takst indsendes senest 15. april! PAGE 17

8 Samarbejde på tværs Mange interessenter og mange løsninger Integrerede løsninger åbne tekniske anlæg - kan spare mange penge på anlægsbudgettet Overflade-håndtering af regnvand skaber rekreative muligheder og smukkere omgivelser for alle borgere ikke kun på de private grunde Skal kobles til vandhåndtering i hele vand-kredsløbet, så vi finder de billigste og bedste løsninger på tværs og opfylder vand- og naturkrav. Men det kræver tæt samarbejde mellem forsyning, forvaltning og borgerne og det starter med den interne organisering og overblik over indsatsområder og løsningsmuligheder = køreplan for klimaindsatsen Klimatilpasning 2011 PAGE 18

9 Borgerinddragelse Sørg for en kommunal/forsynings tovholder, der er synlig og kan kommunikere (1:1) og er accepteret internt og eksternt ( Søren ) Skab momentum i processen identificér de drivende kræfter ( Change agents internt og eksternt) Lov ikke mere, end I kan holde Udfordr lovgivningen og kommunens interne processer Brug uvildige mediatorer og eksperter PAGE 19

10 Men få først styr på rammerne for borgerinddragelse Klimatilpasning 2011 Hvad vil og kan din forvaltning og forsyning? Kan I udfordre og hjælpe hinanden? Hvilke planer er der for separering af regnvand, nye kloaker, nye lokalplaner, krav til regnvandshåndtering, befæstning, grønne tage? Hvordan skal det finansieres skat, takst? Hvor meget kan forsyningen, kommunen, samfundet spare og bruge på andre opgaver? Pisk eller gulerod : Er der støtteordninger typisk tilbagebetaling af tilslutningsbidrag? Krav om kostbar tilslutning til nye kloaksystemer? Begrænsninger på afledningstilladelser for private Ændringer at takster på vandafgiften? Er det tværkommunalt samarbejde om opfyldelse af servicemål og miljømål? Hvad med vandhåndtering i oplandet? PAGE 10

11 Web-baseret kommunikation med borgerne Hvorfor selv håndtere regnvand? Du kan spare dig selv og samfundet for en masse penge. Du har mulighed for at få op til 40 % af tilslutningsbidraget tilbage. Mindre risiko for at urenset spildevand løber direkte ud i søer og åer, når der er skybrud, fordi belastningen på kloakkerne bliver mindre Giver mere grundvand lokalt i Gladsaxe Du kan genbruge dit regnvand og derved spare på dit forbrug af rent vand Du kan være med til at skabe flere små vandhuller og grøn natur Ref. Gladsaxe kommune/nordvand ( PAGE 11

12 Borgermøder til inspiration PAGE 12

13 Erfaringer med borgerinddragelse - Vigtigt at kende borgernes selvforståelse, forståelse af kommunens og forsyningens roller og mentale billeder på regnvand i haver. Borgerne er meget forskellige. Hold borgermøder i små grupper med fokus persontyper (personaer) Skab fælles forståelse for muligheder og begrænsninger Skab visioner for området højt til loftet Skab ejerskab af processerne PAGE 13

14 Borgernes mentale incitamenter og barrierer Jeg vil gerne Lave en bedre verden og sikre fremtidens grundvand Skabe fælles grønne rum med adgang til vand Have en smukkere have eller grønne tage Kunne genbruge mit regnvand i tørre perioder Undgå at betale for meget afgift og skat Jeg vil ikke Have rod i min have Have vand i kælderen Stå alene med ansvaret Betale for meget for forsyning og rensning af vand Have noget teknisk besvær med vedligeholdelse af faskiner, bassiner eller tage PAGE 14

15 Fysiske og financielle barrierer Faskiner er ikke tilladt alle steder, pga grundvandsindvinding og manglende nedsivning Delvis afkobling af regnvand er kun tilladt i visse kommuner Delvis afkobling er ikke interessant for forsyninger, hvis der alligevel skal lægges separate regnvandsledninger Tilslutningsbidraget er sjældent tilstrækkeligt til at betale udgiften Vedligeholdelsen på egen grund kan være besværlig, f.eks. ved faskiner Forsikringen dækker stikledninger til kloaken, men ikke dysfunktionelle faskiner Vandbassiner og faskiner kan undergrave fundamenter også hos naboen PAGE 15

16 Udfordringerne find synergierne? Interessenter Økonomi Lovgivning Teknik og miljø Vi skal finde synergierne mellem interessenterne, lovgivningens rammer, finansieringsmuligheder og de tekniske løsninger og miljømæssige udfordringer i hele vandkredsløbet. PAGE 16

17 Klima-køreplaner Klimatilpasningsstrategi Kommunikation Organisation Kommune og Forsyning Finansiering Skattefinansiering Spildevandstakst Små og store penge Tværfagligt arbejde Koordinering med øvrige planer Klimatilpasningsstrategiens indhold Eksisterende materiale - baggrundsviden Tekniske værktøjer (modeller, måleprogrammer, risikokort mv.) Politiske beslutninger Konkret klimatilpasning Beredskab Hurtige tiltag Reference: NIRAS og Birgit Paludan PAGE 17

18 Direktørmøde 29. september 2011 PAGE 1

19 Registrering af overflader PAGE 1

20 PAGE 1

21 16,30 16,34 16,49 16,52 16,67 16,84 16,73 16,86 17,0 Eksempel - Klimatilpasning og naturgenopretning Græse Å. Synergier og besparelser Klimasikring. Oversvømmelser i Slangerup By skal imødegås. Bassin på 2500 m3 Ledningsomlægninger Anlægsudgift ca. 21 mio. Kommune, Forsyningsselskab og NIRAS tænker sammen- og på tværs. Alternativ løsning projekteres og gennemføres: Faunaspærring på Græse Å fjernes, 500 m vandløb restaureres Lavninger i terrænet udnyttes, bassinvolumen 3000 m3. Nyt rekreativt område i byen etableres, stisystem ændres, stibroer og bænke, belysning mv. Borgerinddragelse Anlægsudgift 1,5 mio. Lavning Målopfyldelse iht. Vandplaner kote 16,1 Lavning kote 16,4 Klimasikring af by- og boligområder Øger rekreative værdier Dræn kote 16,1 Herlighedsværdi for omkringboende Nyt bassin dozes Overløb 16,7 Modificering eksisterende bassin 21 PAGE 1 Hul fyldes og kloak etablere

22 Intelligent brug af regnvand Haveselskabet 4-årigt projekt med fokus på haver og planb NIRAS som rådgiver på borgerinddragelse, planmæssige grundlag, tekniske analyser, økonomiske analyser m.v. Fokus på tværgående samarbejde i kommune og forsyning, borgerinddragelse og virkeliggørelse af æstetisk regnvandshåndtering i forskellige haver Allerød og Middelfart kommuner og forsyninger i tæt samarbejde +30 kommuner i tværgående erfaringsnetværk Samarbejde med KL, DANVA, NS, MIM, Forsikring og Pension PAGE 122

23 KLs bud på et robust Danmark KL foreslår at : 1. De nye kommunale handleplaner for klimatilpasning stiller krav om en koordinering med beredskabet. 2. Vandselskaberne kan finansiere løsninger, hvor vandet ledes væk, og at denne andel fastlægges. 3. Planloven ændres, tilgodese klimahensyn i lokalplaner. 4. Staten laver kampagner, grundejerne opmærksomme på deres ansvar 5. Forskellige modeller til privat vedligeholdelse af faskiner mv. undersøges 6. Vådområder kan etableres med det formål at opsamle vand, og at der gives mulighed for at bruge opsamlet vand til markvanding 7. Lodsejeren kan gives en engangskompensation for sin jord, så han kan købe ny jord 8. Landdistriktsprogrammet kan finansiere klimatilpasning og spildevandstaksten kan bidrage til finansieringen, når der er tale om anlæg, der også håndterer spildevand 9. Det bliver muligt for kommunerne at indarbejde klimahensyn, når der udlægges arealer i det åbne land. 10. Kommunerne får mulighed for at klassificere i et primært og et sekundært vejnet, ifht skybrud. 11. Der indføres regler om placering af servere og sikring af el-infrastruktur PAGE 123

24 Spørgsmål eller kommentarer Jens Christian Riise NIRAS PAGE 124