Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: Studieordning for uddannelsen Energiteknolog AK

Transkript

1 Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2013 Studieordning for uddannelsen Energiteknolog AK

2 Indholdsfortegnelse 1. Akademiernes adresser Hvorfor energieffektivisering? Hvordan forventes dimittendernes kompetencer at kunne anvendes? Studieordningen Uddannelsens kerneområder Obligatoriske uddannelseselementer A. Bygningskompleksets energi Byggeteknik, 10 ECTS-points i semester Varmeteknik, indeklima, bygningsautomatik, 10 ECTS-points i semester B. Energiforsyning og omsætning Energiteknik, traditionelle og nye energiformer, 5 ECTS-points i semester Energianalyser, energiforbrugsberegning, 5 ECTS-points i semester Planlægning af energirigtig projektering, 5 ECTS-points i semester C. Energirigtige processer og produktionsanlæg Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation, 8 ECTS-points i semester Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder, 5 ECTS-points i semester D. Virksomhedsrelaterede elementer Forretningsforståelse, Innovation og Projektledelse 12 ECTS point i semester Studieteknik Studieteknik, 5 ECTS-points i 1. semester Praktik Praktikperiode, 15 ECTS-points i starten af 4. semester Afgangsprojekt Afsluttende eksamensprojekt, 15 ECTS i slutningen af 4. semester Uddannelsens prøver Merit Studieordningens Institutionsdel Institutionens organisation Hvor findes studieordningen Studieforløb Elementfordeling Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer Regler for praktikken Løn Forsikring Evaluering Kvalitetssikring Studerende Aftagere Vigtige kvalitetsparametre:

3 24.4 Institutionens selvevalueringsprocedure skal som minimum belyse: Uddannelsesudvalg Øvrige forhold Adgangskrav, tilmelding og optagelse, orlov Optagelse Orlov Krav og bestemmelse vedrørende eksamination og øvrige prøver Krav til skriftlige opgaver og projekter, der knytter sig til uddannelsens valgfri uddannelseselementer Øvrige prøver på uddannelsen Prøveform Formkrav: Krav til individualisering: Bedømmelser m.v Eksamenssprog Eksamenssnyd Brug af egne og andres arbejde - plagiat Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen - under en prøve Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Klage Afmelding til prøver Sygeprøve Afmelding fra sygeprøve Klager over prøver og anke af afgørelser Klage over eksaminationsgrundlaget mv. prøveforløbet og bedømmelsen Anke Klage over retlige forhold Uddannelses dele der kan gennemføres i udlandet Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning indenfor uddannelsesforløbet Regler om merit, jf. 19, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler for så vidt angår uddannelseselementer, der alene indgår i studieordningens institutionsdel Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet Konsekvenser af ikke overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for at gå til prøve Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive

4 32. Fremmedsprog Dispensation Ikrafttrædelses og overgangsordninger Aftaler med udenlandske institutioner om parallelforløb Lovgrundlag for uddannelsen

5 1. Akademiernes adresser University College Nordjylland, UCN Sofiendalsvej 60 DK-9200 Aalborg SV Tlf: Erhvervsakademi Lillebælt, EAL Munke Mose Allé 9 DK-5000 Odense C Tlf: eal@eal.dk Erhvervsakademi Dania Ellemosevej 36 DK-8960 Randers SØ Tlf: eadania@eadania.dk Københavns Erhvervsakademi, KEA Lyngbyvej 32, 2. sal DK-2100 Kbh Ø Tlf: gm@kea.dk 4

6 2. Hvorfor energieffektivisering? Energieffektivisering er et område, der står højt på den danske og den internationale dagsorden og det er et felt, hvor der venter mange udviklingsopgaver. Det gælder energiforsyning, eksisterende og nye boliger, erhvervsbyggeri og industri. Overalt skal vi sikre, at energien bruges effektiv. I et dynamisk samfund er der brug for mennesker, der kan sætte deres høje faglige kvalifikationer i spil på en innovativ måde. Energiteknologen kan noget, der er afgørende, hvis vi skal mindske energiforbruget og få et mere bæredygtigt og CO 2 -neutralt miljø. Det er vigtigt at tilegne sig ny viden for at kunne rådgive og kunne udføre komplekse energi- og indeklimasystemer. Derfor lægger uddannelsen til energiteknolog vægt på at udvikle den studerendes personlige kompetencer inden for både teknik, kommunikation, samarbejde, innovation og entrepreneurship. 3. Hvordan forventes dimittendernes kompetencer at kunne anvendes? Erhvervsuddannelsen til energiteknolog kvalificerer til at rådgive om energieffektivisering og i den forbindelse at varetage opgaver på tværs af proces-, konstruktions- og installationsområderne og med inddragelse af nye og vedvarende energiformer. Derfor vil energiteknologen også være bindeled mellem mange fagområder. Energiteknologen står med fokus på bl.a. byggeteknik og klimaskærm i spidsen for installation af både bygningsinstallationer og procesanlæg. Dette enten som selvstændig, som ansat hos rådgiver, i produktionsvirksomheden eller hos leverandøren/underleverandører af sådanne anlæg. 4. Studieordningen Uddannelsen til energiteknolog er en erhvervsakademiuddannelse på to år svarende til 120 ECTSpoints. Den er beskrevet i detaljer i denne Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog. Studieordningen er opdelt i en "fælles del", der beskriver akademiernes fælles rammer for uddannelsen, og en institutionsdel, der beskriver det enkelte akademis håndtering af de resterende elementer. Uddannelsen består af en obligatorisk del, en tilvalgsdel, et praktikophold og et afgangsprojekt. Placeringen af uddannelsens elementer med tilhørende ECTS-points fremgår af skemaet og indholdet vil blive nærmere beskrevet i det følgende. 1. semester 2. semester 3.semester 4.semester Obligatoriske elementer (30) Obligatoriske elementer (20) Obligatoriske elementer (15) Tilvalgsdel (10) Tilvalgsdel (15) Praktik (15) Afgangsprojekt (15) Den studerendes individuelle erhvervsprofil tegnes for alvor gennem de valgfrie uddannelseselementer, praktikperioden og afgangsprojektet. De valgfri uddannelseselementer giver mulighed for fordybelse i specifikke emner. I praktikken kobles teori med praksis i erhvervslivet, og med afgangsprojektet demonstrerer den studerende sine evner til overblik og fordybelse ved at løse en kompleks, praksisnær problemstilling i tæt samarbejde med erhvervslivet. 5

7 5. Uddannelsens kerneområder A. Bygningskompleksets energi 20 ECTS points B. Energiforsyning og omsætning 15 ECTS-points C. Energirigtige processer og produktionsanlæg 13 ECTS-points D. Virksomhedsrelaterede elementer 12 ECTS-points 6

8 6. Obligatoriske uddannelseselementer 7. A. Bygningskompleksets energi 7.1 Byggeteknik, 10 ECTS-points i semester. A. Bygningskompleksets energi Indhold: Byggeskik, klimaskærm samt bygningers energibehov Viden beskrive 1. bygningsdele og energirigtige bygningskomponenter 2. klimaskærmens fysik, samt anvendte teorier, metoder og praksis indenfor dens opbygning 3. bygningsudformning og -orientering for minimering af energiforbrug 4. husets grundlæggende installationer ud fra en energirigtig tilgang 5. bygningsforbedringer og energibesparende foranstaltninger, 6. samt udvise overblik over myndighedsbestemmelser, bygningsreglementet, energimærkningsordning for bygninger og byggeskik Færdigheder indenfor byggeteknik 1. anvende beregningsmetoder på et grundlæggende niveau 2. vurdere og vælge metode, materialer og energibesparende installationer 3. anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi 4. vurdere og tilrettelægge helhedsorienteret energirådgivning 5. forklare tekniske tegninger Kompetencer Den uddannede er i stand til at udvikle og diskutere 1. energirigtige byggetekniske løsninger 2. løsninger i eksisterende og nyt byggeri under hensyntagen til miljø og æstetik 7

9 7.2 Varmeteknik, indeklima, bygningsautomatik, 10 ECTS-points i semester. Indhold: Varme-, belysnings- og ventilationsanlæg, samt bygningsautomation, der kan sikre energirigtige, bæredygtige løsninger Viden beskrive 1. et varme- og ventilationsanlægs opbygning, principper og virkemåde 2. bygningsautomations opbygning, principper og virkemåde 3. belysningsanlægs opbygning, principper og virkemåde 4. bestemmelser og krav til varme-, belysnings- og ventilationsanlæg, samt bygningsautomation 5. parametre til beskrivelse af indeklima 6. og kortlægge energiforbrug i varme-, belysnings- og ventilationsanlæg 7. grundlæggende engelske termer Færdigheder 1. vurdere indeklima og forbedringsmuligheder 2. forklare forbedringsmuligheder, der sikrer godt og energirigtigt indeklima og reducerer CO2- udslip Kompetencer 1. bedømme varme- og ventilationsanlæg ud fra energibesparende og miljømæssige hensyn og gældende regler 2. rådgive om husinstallationer med indhold af el, vvs, ventilation og automatik. 3. samarbejde om helhedsorienterede løsninger 8

10 8. B. Energiforsyning og omsætning 8.1 Energiteknik, traditionelle og nye energiformer, 5 ECTS-points i semester Indhold: B. Energiforsyning og omsætning Energimaskiner og -anlæg, energilagre, energibærere og energikilder Viden beskrive 1. teorier, metoder og praksis indenfor energiomsætning fra en form til en anden 2. teorier, metoder og praksis indenfor traditionelle og nye former for energilagre, energibærere og energikilder 3. og oversætte til/fra fagområdets grundlæggende engelske terminologi 4. grundlæggende termodynamik 5. grundlæggende elteknik Færdigheder 1. anvende beregningsmetoder i forbindelse med energiomsætning 2. vurdere og udvælge energilagre, -bærer, og -kilder samt energimaskiner og anlæg ud fra energimæssige beregninger Kompetencer 1. udvikle innovative løsninger indenfor energiomsætning 2. diskutere og bedømme energimaskiner, energianlæg, energilagre, energibærere og energikilder 8.2 Energianalyser, energiforbrugsberegning, 5 ECTS-points i semester. Indhold: Energianalyser, energiforbrugsberegninger Viden reflektere over og udføre 1. komplet teknisk og adfærdsbetinget analyse af energianlæg 2. energiforbrugsberegninger 9

11 Færdigheder 1. anvende relevante metoder og værktøjer til måling og beregning af energiforbrug 2. anvende energianalyse og -forbrugsberegning til udarbejdelse af energibesparelsesprojekter 3. vurderer analysemetoders og -værktøjers kvalitet og egnethed. 8.3 Planlægning af energirigtig projektering, 5 ECTS-points i semester. Indhold: Rådgivning indenfor energioptimering og energirigtig projektering og energiledelse. Viden beskrive 1. metode, systematik og teknik til energirigtig projektering 2. rammerne for den kollektive energiforsyning og varmeforsyningsloven 3. faktorer der påvirker energiforbruget i anlæg og bygninger Færdigheder 1. vælge energirigtige løsninger og materialer i forbindelse med projektering 2. forklare planer for gennemførelse af energibesparelser Kompetencer 1. udvikle planer for implementering af energibesparende foranstaltninger i bygninger, anlæg og processer 2. diskutere og perspektivere energibesparelsesprojekter 3. forklare energiledelse (årsag-virkning) 10

12 9. C. Energirigtige processer og produktionsanlæg 9.1 Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation, 8 ECTSpoints i semester. C. Energirigtige processer og produktionsanlæg Indhold: Energioptimering af procesanlæg i industrien gennem automation herunder dataopsamling, styring og regulering, samt overvågning af energianlæg Viden indenfor proces- og produktionsanlæg 1. identificere og beskrive disse 2. udpege måleudstyr og målemetoder til afdækning af energiforbrug og CO 2 -udslip 3. beskrive analoge og digitale kommunikationsformer 4. beskrive reguleringsmetoder 5. beskrive controllere, aktuatorer og transmittere 6. udpege relevante love og regler Færdigheder 1. håndtere måleudstyr og målemetoder til afdækning af energiforbrug 2. vurdere og dokumentere målingers kvalitet og anvendelighed 3. forklare og dokumentere forbedringsmuligheder Kompetencer 1. samarbejde omkring optimering af proces- og produktionsanlæg 2. diskutere ny viden i relation til energioptimering af proces- og produktionsanlæg 11

13 9.2 Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder, 5 ECTS-points i semester. Indhold: Energi- og samfundsøkonomiske, miljømæssige vurderingsmetoder samt investeringsteori Viden beskrive: 1. miljøbelastning i forbindelse med proces- og produktionsanlæg 2. investeringsteori, herunder rentebegreber, nu-værdi af fremtidige omkostninger 3. cost/benefit analyse 4. totaløkonomi Færdigheder vurdere: 1. økonomiske konsekvenser ved investeringer 2. miljømæssige konsekvenser ved investeringer Kompetencer : 1. diskutere udfaldene ved miljømæssige og økonomiske beslutninger 2. bedømme helhedsløsningers samfundsmæssige konsekvenser 12

14 10. D. Virksomhedsrelaterede elementer Forretningsforståelse, Innovation og Projektledelse 12 ECTS point i semester Indhold: D. Virksomhedsrelaterede elementer Håndtering af innovation, kreativ tænkning, problemløsning og teknologiudvikling. Virksomhedsdrift og forretningsudvikling, økonomi, kvalitet, arbejdsmiljø samt relevante emner inden for erhvervs- og arbejdsret. Kommunikation, entrepriseledelse og samarbejde, planlægning, organisering og gennemførelse af projekter samt koordinering og opgavestyring. Viden. beskrive 1. forandrings- og udviklingsprocesser i en virksomhed 2. kreativitet og kreative processer samt metoder, værktøjer og teknikker til generering og udvikling af idéer 3. behovsorienteret problemløsning og markedsbaseret koncept- og produktudvikling 4. værktøjer til analyse af virksomheden og dens omverden 5. værktøjer til intern økonomisk styring af virksomhed 6. erhvervs-, skatte- og arbejdslovgivning der er relevant for små virksomheder 7. finansieringsmodeller for investeringer 8. metoder og værktøjer til sikring af kvalitet 9. professionel korrespondance 10. tidssvarende planlægnings- og styringsværktøjer samt logistik 11. projektmodeller og styringsprocesser og projektarbejdsformens metoder 12. interessenters betydning og rolle i forbindelse med realiseringen af tekniske projekter 13. projektorganisationens interne og eksterne kommunikationsformer 14. aftaleloven 15. tilbudsgivning, licitationsregler 16. kontraktudformning og -grundlag (AB92 og lign.) 17. projekters dokumentation Færdigheder. 18. anvende metoder og værktøjer til kreative processer 19. anvende relevante modeller og redskaber til teknisk problemløsning 20. anvende relevante metoder til analyse af virksomheden og dens omverden, marked og kunder 21. vurdere og vælge forretningsgrundlag 13

15 22. analysere og vurdere driftsopgaver i overensstemmelse med virksomhedens forretningsgrundlag 23. formidle budgettet og anvende anerkendte budgetværktøjer 24. vurdere og vælge forretningskoncept til daglige opgaver og sikre overensstemmelse med branchekrav og gældende love og regler 25. vurdere og formidle økonomiske konsekvenser ved fremtidsinvesteringer 26. kommunikere og samarbejde i en projektorganisation 27. anvende relevante værktøjer til entreprisers planlægning, styring og gennemførelse 28. analysere et projekts interessenter og risici 29. styre faseopdelte udviklingsprojekter Kompetencer. 30. igangsætte udviklingsopgaver og bedømme deres virkning på miljø og energiforbrug 31. samarbejde i udviklings- og innovationsprocesser 32. bedømme og forudsige bedste tiltag for opnåelse af firmasucces 33. bedømme relevante juridiske problemstillinger inden for erhvervs- og arbejdsret. 34. forudsige og bedømme forslag vedr. finansiering 35. evaluere tekniske projekter ud fra et miljø- og energimæssigt perspektiv 11. Studieteknik 11.1 Studieteknik, 5 ECTS-points i 1. semester. Indhold: Matematik, præsentationsteknik, regneark, problembaseret undervisning, noteteknik, vidensøgning Viden 1. udføre præsentationer ved hjælp af præsentationssoftware 2. beskrive ny viden 3. sammenfatte hovedindholdet fra et foredrag 4. udføre beregninger og opbygge kurver ved hjælp af regneark 5. beskrive grundlæggende, relevante matematiske værktøjer, SI-enheder, præfiks 6. definere projektbegrebet i forhold til opgavebegrebet 7. opbygge projektrapporter, øvelsesrapporter, afhandlinger og manualer 14

16 Færdigheder 1. formidle forslag til interessenter 2. anvende regneark til beregninger og kurvegenerering 3. anvende relevante, grundlæggende matematiske værktøjer 4. håndtere relevante, fysiske formler og udtryk 5. afkode og planlægge et projektoplægs aktiviteter 6. håndtere problembaseret undervisning Kompetencer 1. udvikle og tage ansvar for sit faglige vidensområde 2. igangsætte og styre samarbejde på tværs af fagområder 3. udvikle og diskutere præsentationer 4. arbejde selvstændigt 15

17 12. Praktik 12.1 Praktikperiode, 15 ECTS-points i starten af 4. semester. Indhold: I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken tilknyttet en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikken bør være indenfor den valgte professionsretning, f.eks. industriel produktion, automationsvirksomhed eller rådgivning og support. Praktikken gennemføres i henhold til professionens praksis, så den sammen med uddannelsens øvrige elementer bidrager til, at den studerende udvikler en professionel kompetence og samtidig får kendskab til indholdet af et job i virksomheden som færdiguddannet energiteknolog. Praktikforløbet kan inspirere til problemstillingen for den studerendes afgangsprojekt. Viden beskrive 1. professionens arbejdsopgaver, metoder og værktøjer Færdigheder 1. selvstændigt vurdere relevante praksisnære problemstillinger, der er indeholdt i uddannelsesaftalen med praktikvirksomheden 2. formidle forslag til problemløsning Kompetencer 1. samarbejde fagligt og tværfagligt med en professionel tilgang 2. arbejde selvstændigt i relevante situationer og problemstillinger med professionel tilgang 16

18 13. Afgangsprojekt 13.1 Afsluttende eksamensprojekt, 15 ECTS i slutningen af 4. semester Den studerende skal i det afsluttende afgangsprojekt demonstrere sine evner til fordybelse ved at løse en kompleks problemstilling, i tæt samarbejde med erhvervslivet. Der kan tilknyttes en virksomhedsvejleder, der indledningsvis hjælper med problemformulering og handlingsplan, derefter er sparringspartner i hovedparten af tiden. Det er den studerende, der er initiativtager og tovholder i sit projekt under hele forløbet. Læringsudbyttet Det er målet med uddannelsen at den uddannede kan varetage tværfaglige opgaver inden for energieffektivisering af klimaskærmen, bygningstekniske installationer, proces- og produktionsanlæg samt opgaver indenfor vedvarende og nye energiformer. Det er helhedsløsninger, der er i fokus, og dette kræver et højt niveau af overblik, systematik, kommunikative evner og innovation. Afgangsprojektet skal sammen med uddannelsens øvrige prøver dokumentere at uddannelsens mål er nået. Viden 1. i afgangsprojektet beskrive teorier, begreber og metoder indenfor selvvalgt emne i uddannelsens vidensfelt: Færdigheder a. bygningers klimaskærm b. bygningstekniske installationer c. proces- og produktionsanlæg d. vedvarende samt nye energiformer e. automatik til installationer og anlæg 1. analysere anlæg med henblik på vurdering af energiforbrug og miljøbelastning 2. integrere tværfaglige løsningsmuligheder i forhold til økonomi, energiforbrug og miljøbevidsthed 3. formidle og dokumentere miljø- og energiprojekter Kompetencer 1. diskutere og perspektivere praktisk miljø- og energieffektivisering, samt bæredygtighed i erhvervs- og privatbyggeri samt i industrielle procesanlæg. 17

19 14. Uddannelsens prøver. Energiteknologuddannelsen har tre prøver: 1. Første årsprøve der er placeret inden udgangen af 2. semester 2. Praktikprøven der afvikles umiddelbart efter praktikopholdet på fjerde semester 3. Afsluttende eksamensprojekt. 1. Årsprøve er en ekstern prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester, projektperiodens omfang bør minimum svare til 3 ugers arbejdsindsats for den studerende. Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat i 1. studieår. Prøven består af et projekt og en mundtlig del, der gives 1 samlet karakter. Praktikprøven, der afholdes på 4. semester efter den studerendes gennemførelse af praktikken skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken. En eller flere repræsentanter for den studerendes praktikvirksomheder bør medvirke ved bedømmelsen. Prøve i det afsluttende eksamensprojekt er en ekstern prøve, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven dokumenterer forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i et konkret opgave/projekt inden for energi-, CO 2 - og/eller bæredygtighedsområdet. Problemstillingen, der skal være central for professionen, formuleres af den studerende i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen og den studerende tilknyttes både en institutions- og en virksomhedsvejleder i forbindelse med udarbejdelsen af det afsluttende eksamensprojekt. 15. Merit Meritaftaler, der er omfattet af studieordningens fællesdel: Der er ingen generelle gældende meritaftaler til studieordningens fællesdel. 18

20 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) 17. Studieordningens Institutionsdel 18. Institutionens organisation University College Nordjylland er en nordjysk uddannelsesinstitution for videregående uddannelser. Teknologi & Business er afdelingen for såvel det tekniske som det merkantile område og er placeret på henholdsvis Sofiendalsvej 60 og Porthusgade 1 i Aalborg samt Lindholm Brygge 35 i Nørresundby. Energiteknolog (AK) er placeret på Sofiendalsvej. 19. Hvor findes studieordningen Studieordningen vil være tilgængelig for de studerende på institutionens intranet. Endvidere er studieordningen tilgængelig for alle interesserede på institutionens hjemmeside Studieforløb Uddannelsen er delt i 4 semestre, hvor hvert semester har et gennemgående tema eller studieområde. I hvert af semestrene gennemføres tværfaglige projekter i de aktuelle emner. 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Bygningskompleksets energi Energiforsyning og omsætning Energirigtige processer og produktionsanlæg Praktik og afslutningsprojekt Obligatorisk undervisning Projekt 1 Obligatorisk undervisning Projekt 2 Obligatorisk undervisning Projekt 3a Praktik (15 ECTS) Afgangsprojekt (15 ECTS) Tilvalg (10 ECTS) Projekt 3b Tilvalg (15 ECTS) Første årsprøve Praktikprøve Afgangsprøve 19

21 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) 21. Elementfordeling De i fællesdelen omtalte obligatoriske elementer, samt de i institutionsdelen omtalte valgfri uddannelseselementer, fordeles over de 4 semestre iht. nedenstående oversigt: Energiteknolog (AK) ECTS Elementfordeling 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester I alt A. Bygningskompleksets energi Byggeteknik Varmeteknik, indeklima, automation, styring og regulering B. Energiforsyning og omsætning Energiteknik, traditionelle og nye energiformer 5 5 Energianalyser, energiforbrugsberegninger 5 5 Planlægning og energirigtig projektering 5 5 C. Energirigtige processer og produktionsanlæg Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder 5 5 D. Virksomhedsrelaterede elementer Innovation Forretningsforståelse Projektledelse Studie teknik

22 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) Valgdel Praktik Afsluttende eksamensprojekt Samlet Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer Formålet med tilvalgsdelen er at give den studerende mulighed for fordybelse gennem specialisering indenfor mere specifikke professionsområder, der kan tage udgangspunkt i lokale behov eller interessefelter og dermed forme uddannelsen efter eget ønske indenfor givne rammer. De valgfrie uddannelseselementer udgør samlet 25 ECTS, fordelt med 10 ECTS på 2. semester og 15 ECTS på 3. semester. Et emnekatalog, hvori de udbudte valgelementer beskrives, vil blive præsenteret på de respektive semestre. Herudfra vælger den studerende sin sammensætning af specialiseringsemner. 23. Regler for praktikken Der indgås en skriftlig aftale mellem virksomheden, institutionen og den studerende, der beskriver praktikkens tidsmæssige placering og fastsætter mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Praktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede energiteknolog må forventes at møde i sit første job. Under praktikken er den studerende tilknyttet en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson/ vejleder fra virksomheden. Det er den studerendes eget ansvar, at finde en praktikplads. Praktikperiode skal være godkendt for at færdiggøre uddannelsen som Energiteknolog. Praktikperioden udgør 15 ECTS og gennemføres på 10 effektive arbejdsuger Løn Virksomheden skal ikke udbetale løn til den studerende. 21

23 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) 23.2 Forsikring Under praktikopholdet skal virksomheden forsikre den studerende på samme måde som virksomhedens øvrige ansatte Evaluering Den studerende skal udarbejde et skriftligt produkt over praktikopholdet, som skal forevises til kontaktpersonen i virksomheden, og er eksaminationsgrundlaget for praktikprøven. Prøven er en intern prøve, der foretages af praktikvejlederen fra uddannelsesinstitutionen i samråd med virksomhedskontaktperson og der gives karakteren Bestået eller Ikke bestået. 24. Kvalitetssikring Kvalitetsbekendtgørelsen er gældende for institutionen. Et værktøj til udvikling og sikring af uddannelsen er institutionens evalueringspraksis. Herunder skal institutionen sikre, at interessenter inddrages Studerende Igennem De Studerendes Råd har de studerende indflydelse på uddannelsen og inddrages i evalueringspraksis på institutionen. Den enkelte studerende kan have indflydelse på uddannelsen gennem spørgeskemaer, høringer mv Aftagere Det lokale uddannelsesudvalg skal have indflydelse på uddannelsen og inddrages i evalueringspraksis på institutionen Vigtige kvalitetsparametre: Efterspørgsel efter uddannelsen og de uddannede Institutionens faciliteter Lærer- og ledelseskvalifikationer Tilbud om studie- og erhvervsvejledning Institutionens erfaringsnetværk med andre uddannelsesinstitutioner og uddannelser 24.4 Institutionens selvevalueringsprocedure skal som minimum belyse: Undervisningsmetoder og -indhold 22

24 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) Behovsudviklingen i erhvervslivet Ajourføring af lærernes kvalifikationer Indberetninger og eksterne evalueringer Institutionen skal ud fra selvevalueringen udarbejde en opfølgningsplan, som skal dokumentere ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Dette nye kvalitetssystem er under udarbejdelse på institutionen. 25. Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget vil blive sammensat af personer/brancheorganisationer med særlig interesse for uddannelsen. De studerende vil også have en repræsentant i dette udvalg. 26. Øvrige forhold 26.1 Adgangskrav, tilmelding og optagelse, orlov For at starte på uddannelsen skal du have en relevant erhvervsuddannelse: Erhvervsuddannelse som smed, vvs-teknik, murer, snedker, tømrer, elektriker, eller inden for automatik og proces, datakommunikation eller elektronik og svagstrøm. Anden relevant erhvervsuddannelse. Matematik: C-niveau Gymnasial uddannelse Matematik: C-niveau Fysik: C-niveau Optagelse Tvivlsspørgsmål omkring optagelsesberettigelse afgøres af institutionen efter reglerne i adgangsbekendtgørelsen. Studievejlederen behandler alle spørgsmål omkring optagelse og vil normalt sørge for afklaring af eventuelle spørgsmål om optagelsen ved en samtale med ansøgeren Orlov Det er muligt at tage orlov fra studiet. Dog skal man være opmærksom på, at forløbet til energiteknolog (AK) skal være afsluttet indenfor 4 år fra studiestart. 23

25 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) 27. Krav og bestemmelse vedrørende eksamination og øvrige prøver Formålet med eksamen er at bedømme om den studerendes kvalifikationer modsvarer de mål, der er opstillet i uddannelses studieordning. Eksamen giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. Dette forudsætter, at samtlige prøver er gennemført/bestået. Ved 4. semesters afsluttende eksamensprojekt uploades projektet til den fælles viden database PURE UC-viden, udover den almindelige digitale aflevering Krav til skriftlige opgaver og projekter, der knytter sig til uddannelsens valgfri uddannelseselementer. De valgfri uddannelseselementer evalueres og der gives karakteren Bestået eller Ikke bestået Øvrige prøver på uddannelsen De enkelte uddannelseselementer er beskrevet i semesterplanerne, herunder evalueringer og interne prøver Prøveform De obligatoriske prøver er fastsat i den generelle del af studieordningen. Øvrige evalueringer og interne prøver og dertilhørende prøveformer er fastsat i semesterplanen og projektoplæg Formkrav: Den skriftlige opgave/projektet skal overholde institutionens/uddannelsens redaktionelle krav til skriftlige opgaver, se semesterplan og projektoplæg Krav til individualisering: I den gruppefremstillede opgave skal hver studerendes bidrag tydeligt angives/individualiseres. Opgaven kan bestå af individuelle dele og kollektive dele. Den individuelle del skal være et eller flere af opgavens afsnit, som den enkelte studerende er ansvarlig for med angivelse af navn. Afsnittene deles ligeligt mellem gruppens studerende. Den kollektive del skal omfatte indledning, problemformulering, konklusion og perspektivering. Øvrige krav til vedrørende prøver, evalueringer og interne evalueringer er fastsat i semesterplanen Bedømmelser m.v. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver én karakter. Karakteren for prøven er et gennemsnit af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. 24

26 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) Hvor der anvendes bedømmelsen Bestået/ikke bestået eller Godkendt/ikke godkendt og der er uenighed om bedømmelsen, er censors bedømmelse afgørende. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét censor- henholdsvis eksaminatorkompetencen. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk/engelsk. Studerende med andet modersmål end dansk/engelsk kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet eller afgangsprojekt, samt de prøver, hvor det af denne studieordning fremgår, at de nævnte evner indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling Eksamenssnyd En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp Brug af egne og andres arbejde - plagiat Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, jf. institutionens krav til skriftlige arbejder omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen - under en prøve En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve uretmæssigt skaffer sig hjælp eller giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, benytter ikke tilladte hjælpemidler eller udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan lederen af uddannelsen, eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvise eksaminanden fra prøven, mens 25

27 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) den stadig pågår. I sådanne tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat), eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat)indberettes det til uddannelsen Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, som er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Indberetningens form og indhold. Indberetningen skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. Inddragelse af eksaminanden - partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale til nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre den eksaminandens opfattelse. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. 26

28 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et prøveforsøg. Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven. Lederen af uddannelsen kan hvor der er tale om skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder Klage Afgørelse om at have brugt et eksamensforsøg og bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Klage over retlige spørgsmål (fx inhabilitet, høring, klagevejledning, om eksamensbekendtgørelsen er fortolket korrekt m.v.) kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagen indgives til Institutionen og stiles til lederen af uddannelsen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagefristen til institutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren, jf. eksamensbekendtgørelsens Afmelding til prøver Sidste frist for rettidig afmelding til en prøve er 14 (kalender)dage før prøven fysisk afvikles hhv. afleveringsfristen for en skriftlig opgave, når opgaven indgår som enten eksaminations og/eller bedømmelsesgrundlag. Afmelding indgives til uddannelsen. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt, jf. eksamensbekendtgørelsens 6. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af (dokumenteret) sygdom, jf. eksamensbekendtgørelsens 7. Afmelding til den/de prøver, som er placeret umiddelbart i forlængelse af undervisningen og som efter bekendtgørelsen/studieordningen er placeret på 1. studieår kan ikke ske, idet den studerende skal deltage i disse prøver inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. 27

29 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) Sygeprøven kan være identisk næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring Afmelding fra sygeprøve Afmelding fra sygeprøve sker efter samme regler, som afmelding ved andre prøver. Institutionen kan fravige afmeldingsfristerne, hvis det er begrundet i udsædvanlige forhold Klager over prøver og anke af afgørelser Det anbefales, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af kapitel 10 i eksamensbekendtgørelsen. I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over: 1. eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen samt 2. klager over retlige forhold. De to former for klage behandles forskelligt Klage over eksaminationsgrundlaget mv. prøveforløbet og bedømmelsen En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde over: prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav. prøveforløbet bedømmelsen Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske eller kliniske prøver. Klagen sendes til lederen af uddannelsen. Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger for afgivelse af udtalelserne. 28

30 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge. Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen. Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på tilbud om en ny bedømmelse (om bedømmelse) dog kun ved skriftlige prøver tilbud om en ny prøve (omprøve) at den studerende ikke får ikke medhold i klagen Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse og bedømmelsen. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøven lider af samme mangel, som den der klages over. Klagen skal sendes til lederen af uddannelsen senest 2 uger (14 kalenderdage) efter, bedømmelsen ved den pågældende prøve er meddelt. Hvis udløbet af fristen falder på en helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Der kan dispenseres fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold Anke Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. Anken sendes til lederen af uddannelsen. Fristen for at anke er to uger efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke. 29

31 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget lærer og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke. Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på følgende: tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller at den studerende ikke får medhold i anken Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder ved sommereksamen 3 måneder efter at anken er indgivet. Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen Klage over retlige forhold Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i forbindelse med ombedømmelse eller omprøve eller ankenævnets afgørelse kan indbringes for University College Nordjylland inden for en frist af 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen (fx inhabilitet, høring, om eksamensbekendtgørelsen er fortolket korrekt mv.) kan indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. 30

32 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) 28. Uddannelses dele der kan gennemføres i udlandet Angivelse af hvilke dele af uddannelsen den studerende har mulighed for at gennemføre i udlandet, jf. 6, samt regler, der knytter sig hertil, herunder regler om forhåndsmerit. Praktikken kan gennemføres i udlandet ved at den studerende er tilknyttet en udenlandsk virksomhed og opholder sig i det pågældende land. Den studerende skal være i løbende kontakt med uddannelsesinstitutionen for at sikre at praktikkens læringsmål efterleves. 29. Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer Der vil blive anvendt et bredt udsnit af undervisnings - og arbejdsformer Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning indenfor uddannelsesforløbet. For at give hver enkelt studerende mulighed for uanset optagelsesbaggrund at kunne følge med i studiets videre forløb, lægges der i starten af 1. semester vægt på at bringe de studerende frem til et fælles forståelsesniveau. Et af midlerne til at opnå et fælles forståelsesniveau er at differentiere målene for semestrets projekter. 30. Regler om merit, jf. 19, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler for så vidt angår uddannelseselementer, der alene indgår i studieordningens institutionsdel. Der er ikke indgået institutionelle meritaftaler 31. Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet Det kræves at den studerende deltager aktivt i undervisningen. Ved deltagelse forstås at den studerende møder frem til undervisningen, aflevere projektarbejder, opgavebesvarelser, kursusarbejder og andre skriftlige arbejder rettidigt Konsekvenser af ikke overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for at gå til prøve For at uddannelsens læringsmål/-udbytte kan opnås og dertil hørende undervisningsformer kan fungere, er der til visse studieelementer deltagelsespligt, i form af f.eks. aflevering/fremlæggelse af opgaver/projekter og mødepligt i form af fysisk tilstedeværelse. Deltagelses- herunder mødepligten kan være et forudsætningskrav for at gå til uddannelsens prøver. Deltagelsespligt hhv. mødepligt fremgår af semesterplanen eller studieordningen for den enkelte prøve. Ligesom det vil fremgå, om det er forudsætningskrav til prøven. 31

33 Institutionsdel studieordningen Energiteknolog (AK) Ikke rettidig og korrekt overholdelse af formelle krav fx: afleveringsfrist afleveringsform ikke opfyldelse af formkrav til fx en skriftlig opgave ikke opfyldt mødepligten vil, hvis aktiviteterne er forudsætningskrav til prøven ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et prøveforsøg. Ikke overholdelse af indholdskrav: Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder fx tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat) uden der er henvisning hertil, jf. institutionens krav til skriftlige opgaver, vil den blive afvist, med henvisning til, at deltagelsespligten og dermed det indholdsmæssige forudsætningskrav ikke er opfyldt. vil, hvis aktiviteterne er forudsætningskrav til prøven ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et prøveforsøg. En afvisning af opgaven samt ikke overholdelse af formelle krav vil tillige blive noteret som en ikke opfyldelse af studieaktivitet, set i relation til modtagelse af SU. Se reglerne for tildeling af SU Uddannelsen kan gribe ind med hjælp og vejledning så tidligt som muligt, hvis en studerende ikke overholder sin deltagelsespligt Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Studieaktivitet er defineret således, at den studerende inden for de sidste 12 kalendermåneder 1. har deltaget i mindst 2 forskellige prøver 2. har bestået mindst 1 prøve 3. har opfyldt sin pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, som indgår som en del af uddannelsen, herunder i gruppearbejder, fællesprojekter, fjernundervisning, mv. som det fremgår af studieordningen 4. har afleveret, som det fremgår af studieordningen, de opgaver, rapporter, (lærings)portfolier mv., som er forudsætningskrav for deltagelse i prøverne med et redeligt indhold, herunder ikke har afleveret materiale, som andre har ophavsret til 5. er mødt til aktiviteter med mødepligt, som det fremgår af studieordningen og semesterplanen. Ikke opfyldelse ét eller flere kriterier i definitionen af studieaktivitet kan begrunde ophør af indskrivning. 32