Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK)"

Transkript

1 Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK) Erhvervsakademiet Lillebælt, januar 2010

2 Indholdsfortegnelse: ens fællesdel... 4 Indledning... 4 Uddannelsens struktur samt fordeling af ECTS point i de enkelte semestre Kerneområder for uddannelsen Bygningskompleksets energi 20 ECTS-point Energiforsyning og omsætning 15 ECTS-point Energirigtige processer og produktionsanlæg 15 ECTS-point Virksomhedsrelaterede elementer 15 ECTS-point Obligatoriske uddannelseselementer, Bygningskompleksets energi: Byggeteknik, 10 ECTS-point i 1. studieår Varmeteknik, indeklima, automation, styring og regulering, 10 ECTS-point i 1. studieår Energiforsyning og omsætning: Energiteknik, traditionelle og nye energiformer, 5 ECTS-point i 1. studieår Energianalyser, energiforbrugsberegning, 5 ECTS-point i 1. studieår Planlægning og energirigtig projektering, 5 ECTS-point i 1. studieår Energirigtige processer og produktionsanlæg: Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation, 10 ECTS-point i 1. og 2. studieår Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder, 5 ECTS-point i 1. og 2. studieår Virksomhedsrelaterede elementer. 15 ECTS point i 1., 2. og 3. semester Innovation. 5 ECTS point Forretningsforståelse. 5 ECTS point Projektledelse. 5 ECTS point Praktik 15 ECTS-point i starten af 4. semester Angivelse af, hvilke prøver der er fælles for alle godkendte udbud af uddannelsen, jf. Kapitel Krav til det afsluttende eksamensprojekt samt eventuelle andre skriftlige opgaver og projekter, der er fælles for alle godkendte udbud af uddannelsen Regler om merit Erhvervsakademiet Lillebælt side 2 af 23

3 ens institutionsdel: Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer, Emneområder der er indeholdt i tilvalgsdelen: 25 ECTS Proces- og produktionsanlæg 25 ECTS Bygningsinstallationer 25 ECTS Alternative og nye energiformer 25 ECTS Regler for praktikkens gennemførelse, Angivelse af, hvilke prøver der i øvrigt indgår i uddannelsen, jf. stk. 2, nr Angivelse af, hvilke dele af uddannelsen den studerende har mulighed for at gennemføre i udlandet, jf. 6, samt regler, der knytter sig hertil, herunder regler om forhåndsmerit Krav til skriftlige opgaver og projekter, der knytter sig til uddannelsens valgfri uddannelseselementer Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning inden for uddannelsesforløbet Regler om merit, jf. 19, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler for så vidt angår uddannelseselementer, der alene indgår i studieordningens institutionsdel Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, jf Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter Overgangsordninger Oplysninger om eventuelle aftaler med udenlandske institutioner om parallelforløb, herunder oplysninger om efter hvilke objektive kriterier studerende udvælges til parallelforløb Lovgrundlag for uddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt side 3 af 23

4 ens fællesdel Indledning Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for energiteknologi er at kvalificere den uddannede til at varetage tværfaglige opgaver inden for el- og vvs-området samt energioptimering inden for bygningstekniske installationer, proces- og produktionsanlæg samt alternative og nye energiformer. Det er den totale løsning der er i fokus, herunder kommunikative evner og innovation på højt niveau. Uddannelsen giver den uddannede mulighed for at rådgive om og udføre komplekse energi- og indeklimasystemer med indhold af både el, vvs og automatiseringsteknikker, samt at den uddannede kan fungere som bindeled på tværs af fagområder. Uddannelsen dækker også behovet for en medarbejder der kan energioptimere helhedsorienteret på tværs af brancherne inden for bygningsinstallationer og procesanlæg, herunder at bygningsinstallationer og procesanlæg kan vurderes med fokus på byggeteknik og bygningernes klimaskærm. Energiteknologuddannelsen kan medvirke til, at Danmark både nationalt og internationalt kan være medvirkende til at nedbringe energiforbruget og dermed på sigt kunne bidrage med at opretholde et mere bæredygtigt og CO 2 -neutralt miljø. Uddannelsens struktur samt fordeling af ECTS point i de enkelte semestre. Energiteknolog uddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse med et omfang svarende til 120 ECTSpoints. Uddannelsen består af en obligatorisk del, en tilvalgsdel, praktikophold og afgangsprojekt. Den obligatoriske del er opdelt i en studieretningsdel og en fælles del. 1. sem. 2. sem. 3.sem. 4.sem Fælles del (5) Studieretnings del Fælles del (5) Studieretnings del Fælles del(5) Studieretnings del Praktik (15) (25) (15) (10) Afgangsprojekt (15) Tilvalgsdel (10) Tilvalgsdel (15) Den studerendes individuelle erhvervsprofil tegnes for alvor gennem valgfri uddannelseselementer, praktik og afgangsprojektet. De valgfri uddannelseselementer giver starten på den egentlige fordybelse i specifikke emner, i praktikken kobles teorier med praksis i erhvervslivet og gennem afgangsprojektet demonstrerer den studerende sine evner til fordybelse ved at løse en praksisnær problemstilling, i tæt samarbejde med erhvervslivet. Erhvervsakademiet Lillebælt side 4 af 23

5 1 Kerneområder for uddannelsen 1.1 Bygningskompleksets energi 20 ECTS-point Indeholder byggeteknik, varmeteknik, indeklima samt automation, styring og regulering 1) Byggeteknik og byggetekniske fagområder 2) anvendte teorier og metoder samt praksis inden for energirigtige varme- og indeklimaanlæg 3) styring og regulering af installationer 4) gældende love og regler 5) teknisk dokumentation og informationsteknologi indenfor området 1) Indenfor de byggetekniske fagdiscipliner anvende beregningsmetoder på et grundlæggende niveau 2) anvende beregningsmetoder og værktøjer i forbindelse med energirigtige varme- og indeklimaanlæg 3) vurdere og opstille praksisnære løsningsforslag inden for energirigtige varme- og indeklimaanlæg 4) formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere 5) forstå og anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi 1) At håndtere, rådgive og formidle energirigtige byggetekniske løsninger 2) Skal kunne deltage i tværfagligt samarbejde omkring udarbejdelse af totalløsninger inden for energirigtige varme- og indeklimaanlæg 3) tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til energirigtige bygningskompleksets energi 4) inden for bygningskompleksets energi kunne håndtere udviklingsorienterede situationer 1.2 Energiforsyning og omsætning 15 ECTS-point Indeholder energiteknik, traditionelle og nye energiformer, energianalyser, energiforbrugsberegning, planlægning og energirigtig projektering 1. anvendte teorier og metoder samt praksis indenfor energiomsætning fra en form til en anden samt indenfor traditionelle og nye former for energilagre, energibærere og energikilder 2. energianalyse- og optimeringsmetoder indenfor energibesparelsesprojekter 3. Den kollektive energiforsynings historie og Varmeforsyningsloven 4. Energikortlægning og varmeplanlægning 5. Anvendelig systematik og teknik til energirigtig projektering 6. teknisk dokumentation og informationsteknologi indenfor området Erhvervsakademiet Lillebælt side 5 af 23

6 1) anvende beregningsmetoder i forbindelse med energiomsætning samt vurdere og udvælge energilagre, -bærere, og kilder samt energimaskiner og energiomsætningsanlæg 2) Anvende energianalyse og -optimeringsmetoder til identifikation, udvælgelse og gennemførelse af energibesparelsesprojekter. 3) Fortage skitsemæssig energikortlægning, analysere potentielle forsyningsområder samt belyse konsekvenser af forsyningsalternativer 4) Vælge energirigtige løsninger og materialer i forbindelse med projektering samt udarbejde planer for gennemførelse af energibesparelser 5) forstå og anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi 1) kunne håndtere udviklingsorienterede situationer inden for energiomsætning 2) kunne vurdere, rådgive og træffe beslutninger vedrørende energimaskiner og energiomsætningsanlæg, energilagre, energibærere og energikilder 3) udvælge og gennemføre energibesparelsesforslag på baggrund af analyser, relevante energiforbrugsberegninger og optimereingsmetoder 4) kunne analysere, vurdere, udvælge og træffe beslutninger om energibesparelsesprojekter i et udviklingsorienteret perspektiv samt udarbejde grundlag for energiforsyningsplaner 5) Analysere bygninger og anlæg, samt udarbejde planer for implementering af energibesparende foranstaltninger samt varetage energiledelse i en virksomhed 1.3 Energirigtige processer og produktionsanlæg 15 ECTS-point Indeholder procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation, energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder 1) anvendte teorier og metoder samt praksis inden for opbygning af energioptimale projekter 2) styring og regulering af installationer og anlæg 3) relevante love og regler indenfor professionen 4) teknisk dokumentation og informationsteknologi indenfor området 1) anvende tidssvarende analyseværktøjer og beregningsmetoder i forbindelse med energioptimering 2) vurdere og udvælge energioptimale løsninger ud fra en totaløkonomisk og miljømæssig betragtning 3) gennem rådgivning kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag inden for energioptimering 6) forstå og anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi Erhvervsakademiet Lillebælt side 6 af 23

7 1) deltage i tværfagligt samarbejde omkring energitoptimale projekter med professionel tilgang 2) deltage i tværfagligt samarbejde omkring udarbejdelse af teknisk dokumentation og kvalitetssikring 3) tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til energioptimering 4) håndtere udviklingsorienterede situationer indenfor energioptimering 1.4 Virksomhedsrelaterede elementer 15 ECTS-point Indeholder innovation, forretningsforståelse samt projektledelse 1) centrale begreber, metoder og værktøjer i forbindelse med innovation og innovative projekter samt problemløsning og udviklingsopgaver 2) virksomhedsdrift og forretningsudvikling, produktionsstyring og økonomi samt modeller til intern og ekstern analyse 3) relevante metoder og tidssvarende værktøjer til planlægning, organisering og gennemførelse af projekter samt koordinering og styring af opgaver 4) relevante love og regler. 1) håndtere og styre innovative arbejdsprocesser og i forbindelse hermed anvende kreative metoder, værktøjer og teknikker 2) vurdere markedssituationen, foretage behovsanalyse og identificere kundebehov 3) etablere et beslutningsgrundlag hvor driftstekniske, økonomiske, miljø- og sikkerhedsmæssige samt juridiske aspekter er inddraget 4) lede og håndtere tekniske opgaver og projekter i overensstemmelse med gældende lovgivning, regler, kvalitetskrav og eventuelle interessenters interesser 1) indgå i innovationsprocesser og kreative arbejdsprocesser 2) varetage udviklingsopgaver i forbindelse med miljø- og energiprojekter 3) deltage i udviklingsprojekter og varetage rollen og opgaven som projektleder Erhvervsakademiet Lillebælt side 7 af 23

8 2 Obligatoriske uddannelseselementer, 2.1 Bygningskompleksets energi: Byggeteknik, 10 ECTS-point i 1. studieår. Indhold: Byggeskik, installationsteknik samt bygningers energibehov 1) myndighedsbestemmelser, bygningsreglementet, energimærkningsordning for bygninger 2) bygningsdele og energirigtige bygningskomponenter 3) bygningsfysik og anvendte teorier, metoder og praksis indenfor energirigtig isolering 4) bygningsudformning og -orientering for minimering af energiforbrug 5) installationer og energieffektiv miljørigtig distribution 6) bygningsforbedringer og energibesparende foranstaltninger 7) teknisk dokumentation og informationsteknologi indenfor området 1) anvende beregningsmetoder på et grundlæggende niveau indenfor de byggetekniske fagdiscipliner 2) foretage valg af metode, materialer og af installationer, samt begrunde valget indenfor professionens område 3) forstå og anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi 1) vurdere og tilrettelægge helhedsorienteret energirådgivning, samt vurdere energi- og miljørigtige installationsformer og ressourcebevidste materialevalg indenfor bygningens beskaffenhed 2) at håndtere, rådgive og formidle energirigtige byggetekniske løsninger 3) at håndtere ressourcedygtige og miljøbevidste løsninger i eksisterende- og nyt byggeri Varmeteknik, indeklima, automation, styring og regulering, 10 ECTS-point i 1. studieår. Indhold: Energirigtige varme- og ventilationsanlæg, samt styring og regulering, der kan sikre bæredygtige løsninger 1) specifikation af indeklimaparametre 2) valg af indeklimaløsning, der sikre et godt og energirigtigt indeklima Erhvervsakademiet Lillebælt side 8 af 23

9 3) varme- og ventilationsanlægs opbygning, dimensionering og indbyrdes virkemåde 4) principper for automation, styring og regulering af anlæg 5) energioptimering af varme- og ventilationsanlæg 6) elektriske installationer og belysningsanlæg 7) teknisk dokumentation og informationsteknologi indenfor området 1) identificere indeklimaets betydning for menneskets komfort 2) beregne klimatekniske belastninger i bygninger 3) dimensionere varme- og ventilationsanlæg på et grundlæggende niveau samt beregne nøgletal og energiforbrug 4) udvise overblik over automation, styring og regulering samt beskrive løsninger, der sikrer høj effektivitet og energirigtig regulering 5) forstå og anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi Den uddannede er kvalificeret til 1) på et grundlæggende niveau at projektere og dokumentere varme- og ventilationsanlæg efter gældende regler med grundlag i drifts- og funktionsmæssige krav samt energibesparende og miljømæssige hensyn. 2) at rådgive om og udføre komplekse energi og systemer med indhold af både el, vvs, ventilations og automatiseringsteknikker. 3) at varetage integratorrollen og indgå i netværk, som dækker helhedsorienterede løsninger 2.2 Energiforsyning og omsætning: Energiteknik, traditionelle og nye energiformer, 5 ECTS-point i 1. studieår. Indhold: Energimaskiner og energiomsætningsanlæg, Energilagre, energibærere og energikilder 7. anvendte teorier og metoder samt praksis indenfor energiomsætning fra en form til en anden 8. anvendte teorier og metoder samt praksis indenfor traditionelle og nye former for energilagre, energibærere og energikilder 9. teknisk dokumentation og informationsteknologi indenfor området 7) anvende beregningsmetoder i forbindelse med energiomsætning 8) vurdere og udvælge energilagre, -bærer, og kilder samt energimaskiner og energiomsætningsanlæg 9) forstå og anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi Erhvervsakademiet Lillebælt side 9 af 23

10 6) inden for energiomsætning kunne håndtere udviklingsorienterede situationer 7) kunne vurdere, rådgive og træffe beslutninger vedrørende Energimaskiner og energiomsætningsanlæg, Energilagre, energibærere og energikilder Energianalyser, energiforbrugsberegning, 5 ECTS-point i 1. studieår. Indhold: Energianalyser, energiforbrugsberegninger og optimeringsmetoder 1) Energianalysemetoder og optimeringsmetoders anvendelse i forbindelse med energibesparelsesprojekter 2) Forskellige energiforbrugsberegningsmetoders og værktøjers anvendelse, kvalitet og benyttelse. 3) teknisk dokumentation og informationsteknologi indenfor området 1) Anvende energianalyse og -optimeringsmetoder til identifikation, udvælgelse og løsning af optimale energibesparelsesprojekter. 2) Anvende relevante energiforbrugsberegningsmetoder og værktøjer. 3) forstå og anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi 1) Udvælge og gennemføre energibesparelsesforslag på baggrund af analyser, relevante energiforbrugsberegninger og optimereingsmetoder 2) Kunne analysere, vurdere, udvælge og træffe beslutninger om energibesparelsesprojekter i et udviklingsorienteret perspektiv Planlægning og energirigtig projektering, 5 ECTS-point i 1. studieår. Indhold: Rådgivning i energioptimering, Planlægning af energiforsyningssystemer og energirigtig projektering samt energiledelse 1) Den kollektive energiforsynings historie og Varmeforsyningsloven 2) Energikortlægning og varmeplanlægning 3) Faktorer der påvirker energiforsyningsplanlægning 4) Faktorer der påvirker energiforbruget i anlæg og bygninger Erhvervsakademiet Lillebælt side 10 af 23

11 5) Anvendelig systematik og teknik til energirigtig projektering 6) teknisk dokumentation og informationsteknologi indenfor området 1) Fortage skitsemæssig energikortlægning 2) Analysere potentielle forsyningsområder samt belyse konsekvenser af forsyningsalternativer 3) Vælge energirigtige løsninger og materialer i forbindelse med projektering 4) Udarbejde planer for gennemførelse af energibesparelser 5) forstå og anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi 1) Udarbejde grundlag for energiforsyningsplaner 2) Varetage energiledelse i en virksomhed 3) Analysere bygninger og anlæg, samt udarbejde planer for implementering af energibesparende foranstaltninger 2.3 Energirigtige processer og produktionsanlæg: Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation, 10 ECTS-point i 1. og 2. studieår. Indhold: Energioptimering af procesanlæg i industrien gennem automation herunder dataopsamling, styring og regulering 1) begreber og metoder vedrørende proces- og produktionsanlæg 2) tidssvarende måleudstyr og målemetoder i forbindelse med energioptimering 3) styrings- og reguleringsprincipper i proces- og produktionsanlæg 4) anvendte teorier og metoder samt praksis indenfor energiteknisk automation 5) relevante love og regler indenfor professionen 1) anvende tidssvarende måleudstyr og målemetoder i forbindelse med energioptimering 2) vurdere og udvælge styrings- og reguleringsprincipper i proces- og produktionsanlæg 3) udarbejde kvalitetssikring i forbindelse med energioptimering af proces- og produktionsanlæg 4) formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag indenfor energiteknisk automation 1) deltage i tværfagligt samarbejde omkring optimering af proces- og produktionsanlæg Erhvervsakademiet Lillebælt side 11 af 23

12 2) tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til energioptimering 3) håndtere udviklingsorienterede situationer indenfor energiteknisk automation Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder, 5 ECTS-point i 1. og 2. studieår. Indhold: Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder samt investeringsteori og totaløkonomi : 1. Miljøbelastning i forbindelse med proces- og produktionsanlæg 2. Rentebegreber 3. Nuværdi af fremtidig omkostning 4. Cost Benefit Analyse 5. Miljøøkonomiske evalueringsmetoder : 1. vurdere økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved fremtidsinvesteringer 2. definere beslutningsudfaldene ved miljømæssige vurderingsmetoder : 4) vurdere og tilrettelægge totaløkonomirådgivning, samt vurdere investeringers miljømæssige konsekvenser 2.4 Virksomhedsrelaterede elementer. 15 ECTS point i 1., 2. og 3. semester. Indeholder Innovation, Forretningsforståelse og projektledelse Innovation. 5 ECTS point. Indhold: Håndtering og styring af innovation, kreativitet og kreativ tænkning, idéskabelse og idéudvikling, kreative arbejdsprocesser, metoder og teknikker, udviklingsprocesser og problemløsning samt relevante emner fra erhvervsjura.. 1) organisationsudvikling samt forandrings- og udviklingsprocesser i en virksomhed. 2) innovation, innovationsledelse og innovationsprocesser samt teorier og metoder til gennemførelse af innovationsprojekter og processer. 3) kreativitet og kreative processer samt metoder, værktøjer og teknikker til generering og udvikling af idéer. 4) behovsorienteret problemløsning og markedsbaseret koncept- og produktudvikling. 5) relevante modeller og redskaber til teknisk problemløsning og projektudvikling. Erhvervsakademiet Lillebælt side 12 af 23

13 6) relevante love og regler i forbindelse med innovation.. 1) anvende teorier og metoder til planlægning, igangsættelse og gennemførelse af innovationsprocesser og projekter. 2) håndtere kreative processer samt metoder og værktøjer ved generering og udvikling af idéer. 3) styre udviklingsprojekter i alle faser fra idé til færdig løsningsmodel, koncept eller produkt. 4) anvende relevante modeller og redskaber til teknisk problemløsning og projektudvikling. 5) håndtere relevante juridiske problemstillinger i forbindelse med innovation.. 1) varetage udviklingsopgaver og bidrage til problemløsning og nytænkning inden for miljø og energibesparelser. 2) deltage i udviklingsprojekter og innovationsprocesser Forretningsforståelse. 5 ECTS point. Indhold: Virksomhedsdrift og forretningsudvikling, produktion og økonomi, teknologiudvikling, kvalitet, miljø og arbejdsmiljø samt relevante emner inden for erhvervs- og arbejdsret.. 1) virksomhedsdrift og forretningsudvikling samt skabelse af et idé- og et forretningsgrundlag. 2) teknologiudvikling og de globale tendenser i den teknologiske udvikling. 3) metoder og modeller til analyse af virksomheden og dens omverden som markedet, behovene og kunderne samt værktøjer til informationssøgning og vidensopbygning. 4) kalkulation, regnskaber og budgetter samt metoder og værktøjer til økonomisk analyse og styring af virksomhed, projekter og opgaver. 5) kvalitet, miljø og arbejdsmiljø samt metoder og værktøjer til sikring af kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. 6) relevante emner inden for erhvervs- og arbejdsret.. 1) anvende relevante metoder og modeller til både intern analyse af virksomhed og organisation samt ekstern analyse af virksomhedens omverden, marked og kunder. 2) planlægge, styre og organisere driftsopgaver i overensstemmelse med relevante standarder og virksomhedens forretningsgrundlag. 3) anvende tidssvarende metoder og værktøjer ved kalkulation samt økonomisk analyse, vurdering, planlægning og styring af virksomhed, projekter og opgaver. Erhvervsakademiet Lillebælt side 13 af 23

14 4) anvende kvalitetssikringsmetode ved projektarbejder og i forbindelse med udviklingsprojekter og daglige opgaver sikre kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i overensstemmelse med branchekrav og gældende love og regler. 5) håndtere relevante juridiske problemstillinger inden for erhvervs- og arbejdsret.. 1) indgå i en virksomhedsorganisations drifts- og ledelsesfunktion og varetage udviklingsopgaver. 2) medvirke til opbygning af et relevant beslutningsgrundlag i forbindelse med udviklingsopgaver og udviklingsprojekter Projektledelse. 5 ECTS point. Indhold: Kommunikation, ledelse og samarbejde, planlægning, organisering og gennemførelse af projekter samt koordinering og opgavestyring.. 1) tidssvarende planlægnings- og styringsværktøjer samt logistik. 2) projektmodeller og styringsprocesser og projektarbejdsformens metoder og redskaber samt gruppedynamiske arbejdsprocesser. 3) teorier og metoder vedrørende projektorganisationer og samarbejdsprocesser samt projektlederens opgaver, rolle og ansvar. 4) interessenters betydning og rolle i forbindelse med realiseringen af tekniske projekter. 5) virksomheders interne og eksterne kommunikationsformer samt principper for styring af kommunikations- og beslutningsprocesser.. 1) opbygge en projektorganisation, håndtere samarbejdsprocesser samt etablere og formidle et tværfagligt samarbejde. 2) anvende relevante værktøjer til planlægning, styring og gennemførelse samt dokumentation af projekter. 3) håndtere teknisk projektledelse i alle dets faser samt planlægge, organisere, styre og koordinere arbejdsopgaver. 4) foretage interessent- og risikoanalyse samt anvende relevante værktøjer i forbindelse med kommunikations- og beslutningsprocesser.. 1) varetage funktionen og påtage sig rollen og opgaven som projektleder. 2) lede og styre tekniske projekter samt daglige arbejdsopgaver ud fra et miljø- og energimæssigt perspektiv. Erhvervsakademiet Lillebælt side 14 af 23

15 3 Praktik 15 ECTS-point i starten af 4. semester. Indhold: I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken tilknyttet en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikken bør være indenfor den professionsretning (f.eks. industriel produktion, automationsvirksomhed eller rådgivning og support) som den studerende har valgt. Praktikken gennemføres i henhold til professionens praksis, således at den sammen med uddannelsens øvrige elementer bidrager til, at den studerende udvikler en professionel kompetence og samtidig får kendskab til indholdet af et job i virksomheden som færdiguddannet energiteknolog. Praktikforløbet kan inspirere til problemstillingen for den studerendes afgangsprojekt. 1) professionens arbejdsopgaver og kendskab til metoder, redskaber og værktøjer. 1) selvstændigt vurdere og gennemføre relevante praksisnære problemstillinger der er indeholdt i uddannelsesaftalen med praktikvirksomheden. 1) håndtere relevante situationer og problemstillinger med en professionel tilgang indenfor den valgte professionsretning 4 Angivelse af, hvilke prøver der er fælles for alle godkendte udbud af uddannelsen, jf. Kapitel 5. Energiteknologuddannelsen har tre prøver, 1. Årsprøve der er placeret inden udgangen af 2. semester, praktikprøven der afvikles umiddelbart efter praktikopholdet og det afsluttende eksamensprojekt. 5 Krav til det afsluttende eksamensprojekt samt eventuelle andre skriftlige opgaver og projekter, der er fælles for alle godkendte udbud af uddannelsen. Erhvervsakademiet Lillebælt side 15 af 23

16 Det afsluttende eksamensprojekt: 15 ECTS Den studerende demonstrerer sine evner til fordybelse ved at løse en praksisnær problemstilling, i tæt samarbejde med erhvervslivet. Læringsudbyttet: At kvalificere den uddannede til at varetage tværfaglige opgaver inden for el- og vvs-området, energioptimere bygningstekniske installationer, proces- og produktionsanlæg samt alternative og nye energiformer. Det er den totale løsning, der er i fokus, og dette kræver kommunikative evner og innovation på højt niveau. 1) teorier, begreber og metoder inden for bygningsteknisk installation, proces- og produktionsanlæg samt alternative og nye energiformer, 2) styring og regulering af installationer og anlæg, 3) autorisationsmæssige forhold på el- og vvs-området og 4) gældende love og regler indenfor området. 1) opstille løsningsmuligheder på tværs af el- og vvs-området i forhold til økonomi, energiforbrug og miljøbevidsthed, 2) beskrive og dokumentere projekter med henblik på udførelse og kalkulation, 3) formidle projekters omfang, kvalitet og kompleksitet, 4) foretage energiberegninger på baggrund af projektmateriale og 5) vurdere praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder, der tilgodeser økonomi og miljø, samt projektere og energioptimere energisystemer. 1) rådgive om praktisk energioptimering og energiforsyning i erhvervs- og privatbyggeri samt i industrielle procesanlæg, 2) tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til tekniske muligheder, samarbejdspartnere, brugere og politiske strategier i en struktureret sammenhæng, 3) deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang nationalt og internationalt, 4) integrere viden om tekniske, økonomiske, organisatoriske, sikkerheds og miljømæssige forhold i forbindelse med projektering og dimensionering, 5) håndtere dimensionering af installationer på grundlæggende niveau, idriftsættelse af systemer og medvirke ved fejlfinding inden for teknisk installation og 6) vurdere og forestå gennemførelse af komplekse projekteringsarbejder. Erhvervsakademiet Lillebælt side 16 af 23

17 Andre krav 1. Årsprøve er en ekstern prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester, projektperiodens omfang bør minimum svare til 3 ugers arbejdsindsats for den studerende. Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat i 1. studieår. Prøven består af et projekt og en mundtlig del, der gives 1 samlet karakter. Praktikprøven, der ligger efter den studerendes gennemførelse af praktikken, og skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken. En eller flere repræsentanter for den studerendes praktikvirksomheder bør medvirke ved bedømmelsen. Prøve i det afsluttende eksamensprojekt er en ekstern prøve, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven dokumenterer forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i et konkret opgave/projekt inden for automationsområdet. Problemstillingen, der skal være central for professionen, formuleres af den studerende i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen og den studerende tilknyttes både en institutions- og en virksomhedsvejleder i forbindelse med udarbejdelsen af det afsluttende eksamensprojekt. 6 Regler om merit, jf. 19, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler, for så vidt angår uddannelseselementer, der er omfattet af studieordningens fællesdel. 1) Der er ingen generelle gældende meritaftaler til studieordningens fællesdel. Erhvervsakademiet Lillebælt side 17 af 23

18 ens institutionsdel 7 Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer, Emneområder der er indeholdt i tilvalgsdelen: 25 ECTS Formålet med tilvalgsdelen er at give den studerende mulighed for fordybelse gennem specialisering inden for mere specifikke fagområder, der kan tage udgangspunkt i lokale behov eller interessefelter og dermed forme uddannelsen efter eget ønske inden for givne rammer. Tilvalgsdelen deles op i følgende 3 ligeværdige specialer: Proces- og produktionsanlæg, Bygningsinstallationer, Alternative og nye energiformer. De 3 specialer bliver beskrevet herunder: 7.1 Proces- og produktionsanlæg 25 ECTS Eksempler på valgfrie emner: Komplekse procesanlæg Avanceret procesventilation Køleteknik Maskinsikkerhed El-tekniske beregninger Måleteknik Styrings- og reguleringsteknik (SCADA, PLC, SRO, CTS) Budgettering 1) anvendte teorier og metoder samt praksis inden for proces- og produktionsanlæg 2) gældende love og regler, herunder autorisationer. 3) begreber og metoder inden for proces- og produktionsanlæg 1) anvende beregningsmetoder og værktøjer i forbindelse med proces- og produktionsanlæg 2) vurdere og opstille praksisnære løsningsforslag inden for proces- og produktionsanlæg 3) formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere 1) deltage i tværfagligt samarbejde omkring udarbejdelse af totalløsninger inden for proces- og produktionsanlæg 2) tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til proces- og produktionsanlæg Erhvervsakademiet Lillebælt side 18 af 23

19 3) håndtere udviklingsorienterede situationer inden for proces- og produktionsanlæg 7.2 Bygningsinstallationer 25 ECTS Eksempler på valgfrie emner: Energirigtig arkitektur Building management Systems (BMS, IBI, ABA, ADK, CTS) Avanceret bygningsventilation Klimaanlæg Maskinsikkerhed Budgettering 1) anvendte teorier og metoder samt praksis inden for bygningsinstallationer 2) gældende love og regler, herunder autorisationer. 3) begreber og metoder inden for bygningsinstallationer 1) anvende beregningsmetoder og værktøjer i forbindelse med bygningsinstallationer 2) vurdere og opstille praksisnære løsningsforslag til energioptimale bygningsinstallationer 3) formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere 1) deltage i tværfagligt samarbejde omkring udarbejdelse af totalløsninger inden for bygningsinstallationer 2) tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til bygningsinstallationer 3) håndtere udviklingsorienterede situationer inden for bygningsinstallationer 7.3 Alternative og nye energiformer 25 ECTS Eksempler på valgfrie emner: Alternative energiformer og anvendelsesmuligheder Klima & Miljø Styrings- og reguleringsteknik Maskinsikkerhed Budgettering 1) anvendte teorier og metoder samt praksis inden for alternative og nye energiformer 2) gældende love og regler, herunder autorisationer 3) begreber og metoder inden for alternative og nye energiformer Erhvervsakademiet Lillebælt side 19 af 23

20 1) anvende tilgængelige beregningsmetoder og værktøjer i forbindelse med alternative og nye energiformer 2) vurdere og opstille praksisnære løsningsforslag til installationer med udgangspunkt i alternative og nye energiformer 3) formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere 1) deltage i tværfagligt samarbejde omkring udarbejdelse af del- eller totalløsninger inden for alternative og nye energiformer 2) tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til alternative og nye energiformer 3) håndtere udviklingsorienterede situationer inden for alternative og nye energiformer 8 Regler for praktikkens gennemførelse, herunder krav og forventninger til de involverede parter. Der indgås en skriftlig aftale mellem virksomheden, institutionen og den studerende, der beskriver praktikkens tidsmæssige placering og fastsætter mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Praktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede energiteknolog må forventes at møde i sit første job. Under praktikken er den studerende tilknyttet en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson/vejleder fra virksomheden. Løn. Virksomheden skal ikke udbetale løn til den studerende. Forsikring. Under praktikopholdet skal virksomheden forsikre den studerende på samme måde som virksomhedens øvrige ansatte. Evaluering. Den studerende skal udarbejde en rapport over praktikopholdet. Rapporten skal forevises til kontaktpersonen i virksomheden, og er eksaminationsgrundlaget for praktikprøven Prøven er en intern prøve der foretages af praktikvejlederen fra uddannelsesinstitutionen i samråd med virksomhedsvejlederen og der gives karakteren Bestået eller Ikke bestået. Erhvervsakademiet Lillebælt side 20 af 23

21 9 Angivelse af, hvilke prøver der i øvrigt indgår i uddannelsen, jf. stk. 2, nr. 4. Der vil blive afholdt evaluering efter hvert uddannelseselement. Denne evaluering kan gennemføres som en skriftlig opgave, et projekt eller en mundtlig samtale. Der gives karakteren Bestået eller Ikke bestået. De enkelte uddannelseselementer er beskrevet i semesterplanerne. 10 Angivelse af, hvilke dele af uddannelsen den studerende har mulighed for at gennemføre i udlandet, jf. 6, samt regler, der knytter sig hertil, herunder regler om forhåndsmerit. Praktikken kan gennemføres i udlandet ved at den studerende er tilknyttet en udenlandsk virksomhed og opholder sig i det pågældende land. Den studerende skal være i løbende kontakt med uddannelsesinstitutionen, for at sikre at praktikkens læringsmål efterleves. 11 Krav til skriftlige opgaver og projekter, der knytter sig til uddannelsens valgfri uddannelseselementer. De valgfri uddannelseselementer evalueres på grundlag af den udarbejdede problemstilling og de beskrevne, og. Der gives karakteren Bestået eller Ikke bestået. 12 Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer. Der vil blive anvendt et normalt bredt udsnit af undervisnings - og arbejdsformer: 1) Traditionel klasseundervisning 2) Gruppearbejde 3) Case 4) Ekskursioner 5) Tværfaglig projektorganiseret undervisning 6) Problembaseret læring 7) sdeling 13 Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning inden for uddannelsesforløbet. For at give hver enkelt studerende mulighed for uanset optagelsesbaggrund at kunne følge med i studiets videre forløb, lægges der i starten af 1. semester, vægt på at bringe de studerende frem til et fælles forståelsesniveau. Et af midlerne til at opnå et fælles forståelsesniveau er at differentiere målene for semestrets projekter 14 Regler om merit, jf. 19, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler for så vidt angår uddannelseselementer, der alene indgår i studieordningens institutionsdel. Der er ikke indgået institutionelle meritaftaler Erhvervsakademiet Lillebælt side 21 af 23

22 15 Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, jf. 5. Det kræves at den studerende er studieaktiv. Ved studieaktivitet forstås aktiv deltagelse i undervisningen og projektarbejder, rettidig aflevering af opgavebesvarelser, kursusarbejder og andre skriftlige arbejder. Den studerende skal indstille sig til eksamen 3 uger før planlagt eksamenstermin. Såfremt den studerende ikke har været studieaktiv bliver der givet besked til den studerende straks den manglende aktivitet konstateres og den studerende kan herefter ikke indstilles til eksamen. 16 Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter. Internationale og europæiske normer og standarder, datablade og manualer 17 Overgangsordninger. Ingen 18 Oplysninger om eventuelle aftaler med udenlandske institutioner om parallelforløb, herunder oplysninger om efter hvilke objektive kriterier studerende udvælges til parallelforløb. Der er ikke indgået nogen aftaler med udenlandske institutioner vedrørende parallelforløb. 19 Lovgrundlag for uddannelsen Uddannelsen reguleres af følgende love og regler: Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser: LOV nr 207 af 31/03/2008. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 636 af 29/06/2009 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi (energiteknolog AK) BEK nr 1091 af 25/11/2009 Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov mv. ved visse videregående uddannelser (Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse): BEK nr 106 af 09/02/2009. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser: BEK nr 782 af 17/08/2009 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse: BEK nr 262 af 20/03/2007. Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv.: BEK nr 684 af 27/06/2008. Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.: LBK nr 939 af 22/09/2008 Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne BEK nr 635 af 30/06/2000 Erhvervsakademiet Lillebælt side 22 af 23

23 Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige på internetadressen Erhvervsakademiet Lillebælt side 23 af 23

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK) Januar 2011 Januar 2011

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK) Januar 2011 Januar 2011 Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK) Januar 2011 Januar 2011 Indholdsfortegnelse: Studieordningens fællesdel... 5 Indledning... 5 ECTS pointsystem... 5 Uddannelsens struktur samt

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog (AK)

Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog (AK) Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog (AK) Version 19022013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Akademiernes adresser:... 3 Hvorfor energieffektivisering?... 4 Hvordan forventes dimittendernes

Læs mere

STUDIEORDNING. Energiteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelserne inden for energiinstallation

STUDIEORDNING. Energiteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelserne inden for energiinstallation STUDIEORDNING Energiteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelserne inden for energiinstallation August 2010 Indholdsfortegnelse Kerneområder for uddannelsen... 6 Bygningskompleksets energi... 6 Energiforsyning

Læs mere

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Automationsteknolog (AK) Endelig udgave 30. okt. 2009.

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Automationsteknolog (AK) Endelig udgave 30. okt. 2009. Erhvervsakademiuddannelsen Endelig udgave 30. okt. 2009. Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Fællesdel... 5 1. Kerneområder for uddannelsen... 5 1.1 Design og opbygning af automatisk enhed 25 ECTS-point...

Læs mere

Studieordning for uddannelsen ENERGITEKNOLOG (AK) Erhvervsakademi Dania Hadsten

Studieordning for uddannelsen ENERGITEKNOLOG (AK) Erhvervsakademi Dania Hadsten Studieordning for uddannelsen ENERGITEKNOLOG (AK) Erhvervsakademi Dania Hadsten August 2014 Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog (AK) ved Erhvervsakademi Dania Godkendt af Rektor Lis Randa

Læs mere

Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015. Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK

Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015. Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2015 Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK August 2015 1. Udbydende institutioners adresser University College

Læs mere

Studieordning. for uddannelsen til. Energiteknolog AK

Studieordning. for uddannelsen til. Energiteknolog AK Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK 2 Indholdsfortegnelse... 1 1. Studieordningens rammer... 4 1.1. Ikrafttrædelsesdato... 4 1.2. Overgangsordninger... 4 1.3. Uddannelsens betegnelse...

Læs mere

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog AK

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog AK Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog AK Gældende fra 1. august 2015 1 Indhold 2 Udbydere af uddannelsen, lovmæssig baggrund og taksonomi... 5 2.1 Institutioner der udbyder energiteknologuddannelsen...

Læs mere

Energiteknolog. Studieordning

Energiteknolog. Studieordning Energiteknolog 01-08-2015 Indhold... 2 1 ens rammer*... 3 1.1 Ikrafttrædelsesdato*... 3 1.2 Uddannelsens udbydere*... 3 1.3 Overgangsordninger*... 4 1.4 Adgang til uddannelsen*... 4 Overblik over uddannelsen...

Læs mere

Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK

Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK Studieordning for uddannelse i Energiteknologi (Energiteknolog AK) Version: 2014 Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog AK 1. Udbydende institutioners adresser University College Nordjylland,

Læs mere

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog AK

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog AK Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog AK Gældende fra 1. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 2 Udbydere af uddannelsen, lovmæssig baggrund og taksonomi... 4 2.1 Institutioner der udbyder

Læs mere

Studieordning August 2014

Studieordning August 2014 Studieordning August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 3 1.1. Ikrafttrædelsesdato 3 1.2. Overgangsordninger 3 1.3. Læsevejledning 3 2. Optagelse på uddannelsen 4 3. Uddannelseselementer

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog AK. Gældende fra 1. august Version 2

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog AK. Gældende fra 1. august Version 2 Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog AK Gældende fra 1. august 2014 Version 2 1 Indhold 2 Udbydere af uddannelsen, lovmæssig baggrund og taksonomi... 5 2.1 Institutioner der udbyder

Læs mere

Fælles studieordning for uddannelse I energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 21/9 2012. Studieordning for uddannelsen til energiteknolog AK

Fælles studieordning for uddannelse I energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 21/9 2012. Studieordning for uddannelsen til energiteknolog AK Fælles studieordning for uddannelse I energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 21/9 2012 Studieordning for uddannelsen til energiteknolog AK Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fælles studieordning for erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK EL & VVS

Fælles studieordning for erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK EL & VVS Fælles studieordning for erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK EL & VVS Erhvervsakademiet Lillebælt Rev. 19. december 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 En bred og fleksibel

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for uddannelse til Automationsteknolog AK

Studieordning for uddannelse til Automationsteknolog AK Studieordning for uddannelse til Automationsteknolog AK Version 15. august 2014 Indhold Punkter markeret med (F) betyder det er en del af den fælles studieordning.... 3 Punkter markeret med (I) betyder

Læs mere

Studieordning for installatør (AK)

Studieordning for installatør (AK) Side 22 af 31 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 23 Studieordningens rammer... 29 2.1 Læsevejledning... 29 2.2 Oversigt over uddannelsens to studieretninger... 30 Uddannelsens kerneområder og ECTS

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning 2014. Automationsteknolog (AK) AP Graduate in Automation Engineering. Version 1.1 Revideret 25. august 2014.

Studieordning 2014. Automationsteknolog (AK) AP Graduate in Automation Engineering. Version 1.1 Revideret 25. august 2014. Studieordning 2014 Automationsteknolog (AK) AP Graduate in Automation Engineering Version 1.1 Revideret 25. august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens rammer...

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Fælles studieordning for el & vvs installatøruddannelsen

Fælles studieordning for el & vvs installatøruddannelsen Fælles studieordning for el & vvs installatøruddannelsen Endelig Rev. 1. oktober 2009 Uddannelsesnetværket for Installatør (AK) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 En bred og fleksibel

Læs mere

Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 1 STUDIEORDNING 2013. Seneste revision: 17.05.

Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 1 STUDIEORDNING 2013. Seneste revision: 17.05. Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 1 STUDIEORDNING 2013 Seneste revision: 17.05.2013 Intern rev. Paul A. Jensen d. 17.5.2013 Energiteknolog AK

Læs mere

Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 1/1 2014 1. Studieordning. for uddannelsen til.

Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 1/1 2014 1. Studieordning. for uddannelsen til. Version: 1/1 2014 1 Studieordning for uddannelsen til energiteknolog AK Version: 1/1 2014 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor energieffektivisering?... 5 Hvordan forventes dimittendernes kompetencer at kunne

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til Automationsteknolog (AK)

Studieordning for uddannelsen til Automationsteknolog (AK) Studieordning for uddannelsen i Automationsteknologi (Automationsteknolog AK) Version: 1/9 2013 Studieordning for uddannelsen til Automationsteknolog (AK) Efterår 2013 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Automationsteknolog (AK)

Studieordning for uddannelsen. Automationsteknolog (AK) Studieordning for uddannelsen Automationsteknolog (AK) Efterår 2011 Indholdsfortegnelse Indhold INDLEDNING... 4 En bred og fleksibel uddannelse... 4 Hvordan forventes dimittendernes kompetencer at kunne

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Akademiuddannelsen i Energiteknologi. Tag et enkelt modul eller hele uddannelsen. VE-moduler: SOLCELLER VARMEPUMPER BIOMASSEKEDLER OG -OVNE SOLVARME

Akademiuddannelsen i Energiteknologi. Tag et enkelt modul eller hele uddannelsen. VE-moduler: SOLCELLER VARMEPUMPER BIOMASSEKEDLER OG -OVNE SOLVARME Akademiuddannelsen i Energiteknologi Tag et enkelt modul eller hele uddannelsen VE-moduler: SOLCELLER VARMEPUMPER BIOMASSEKEDLER OG -OVNE SOLVARME MED AKADEMIUDDANNELSEN I ENERGITEKNOLOGI KAN DU: Rådgive

Læs mere

Studieordning for installatør (AK)

Studieordning for installatør (AK) 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Studieordningens rammer... 6 2.1 Læsevejledning... 6 2.2 Oversigt over uddannelsens to studieretninger... 7 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang...

Læs mere

Opbygning af praktikken

Opbygning af praktikken Opbygning af praktikken på Installatøruddannelsen Bilag til Fælles studieordning for el og vvs installatøruddannelsen El- og VVS-installatøruddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Installatøruddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

STUDIEORDNING VVS Installatør (AK)

STUDIEORDNING VVS Installatør (AK) STUDIEORDNING VVS Installatør (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2013-2015 Gældende fra august 2013 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi Sjælland

Læs mere

STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK)

STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK) STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Nykøbing Falster 2014-2015 0 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Studieordningens rammer... 7 2.1 Læsevejledning... 7 2.2 Oversigt

Læs mere

STUDIEORDNING VVS Installatør (AK)

STUDIEORDNING VVS Installatør (AK) STUDIEORDNING VVS Installatør (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2012-2014 Gældende fra august 2012 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi Sjælland

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Studieordning August 2014

Studieordning August 2014 Studieordning August 2014 Indhold 1 Studieordningens rammer... 3 1.1 Ikrafttrædelsesdato... 4 1.2 Overgangsordninger... 4 1.3 Læsevejledning... 4 2 Optagelse på uddannelsen... 5 2.1 Krav til uddannelse,

Læs mere

STUDIEORDNING w w w. h a d s t e n t s. d k

STUDIEORDNING   w w w. h a d s t e n t s. d k STUDIEORDNING Installatør (AK) EL/VVS Erhvervsakademiuddannelserne inden for energiinstallation August 2009 Installatørafdelingen www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Indhold Studieordningens formål...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Studieordning for uddannelse i automation (automationsteknolog AK)

Studieordning for uddannelse i automation (automationsteknolog AK) 1 Københavns Erhvervsakademi Medlem af uddannelsesnetværket for automationsteknolog AK Studieordning for uddannelse i automation (automationsteknolog AK) Indholdsfortegnelse Automation åbner for nye muligheder...

Læs mere

Studieordning for uddannelse i energiinstallation (installatør AK)

Studieordning for uddannelse i energiinstallation (installatør AK) 1 Københavns Erhvervsakademi Medlem af uddannelsesnetværket for installatør AK Studieordning for uddannelse i energiinstallation (installatør AK) Indholdsfortegnelse En bred og fleksibel uddannelse...

Læs mere

Fælles!studieordning!for!uddannelse!i!energiteknologi!(energiteknolog!AK)! Version:!1/8!2013! ! Studieordning! for!uddannelsen!til!

Fælles!studieordning!for!uddannelse!i!energiteknologi!(energiteknolog!AK)! Version:!1/8!2013! ! Studieordning! for!uddannelsen!til! Fællesstudieordningforuddannelseienergiteknologi(energiteknologAK) Version:1/82013 Studieordning 1 foruddannelsentil energiteknologak Fællesstudieordningforuddannelseienergiteknologi(energiteknologAK)

Læs mere

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Ernæring og Rehabilitering Vision UCSJ Sundhed og Social skaber

Læs mere

Energiteknologuddannelsen

Energiteknologuddannelsen Erhvervsakademiuddannelser til Lindø-medarbejdere Udlagt til Syddansk Erhvervsskole af Erhvervsakademiet Lillebælt 8. juni 2011 NB! Alle priser er bergnet ud fra Undervisningsministeriets takstkatalog

Læs mere

Studieordning for installatør (AK) Installatør. Studieordning

Studieordning for installatør (AK) Installatør. Studieordning Installatør Studieordning August 2014 1. Studieordningens rammer... 3 1.1 Ikrafttrædelsesdato... 3 1.2 Overgangsordninger... 3 1.3 Læsevejledning... 3 2. Optagelse på uddannelsen... 4 3. Uddannelseselementer

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Studieordning for EL-installatør. Erhvervsakademiuddannelsen (AK)

Studieordning for EL-installatør. Erhvervsakademiuddannelsen (AK) Studieordning for EL-installatør Erhvervsakademiuddannelsen (AK) EL-installatøruddannelsen på Erhvervsakademi MidtVest September 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Uddannelsens

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Studieordning. for Akademiuddannelse i Energiteknologi

Studieordning. for Akademiuddannelse i Energiteknologi for Akademiuddannelse i Energiteknologi 1/8 2014 Indhold Indhold... 2 1. Indledning... 4 2. Uddannelsens formål... 4 3. Uddannelsens varighed... 5 4. Titel... 5 5. Adgangskrav... 5 6. Uddannelsens indhold

Læs mere

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Sygepleje og Bioanalyse Vision UCSJ Sundhed og Social skaber fremragende

Læs mere

Studieordning for uddannelsen INSTALLATØR (AK) Erhvervsakademi Dania Hadsten

Studieordning for uddannelsen INSTALLATØR (AK) Erhvervsakademi Dania Hadsten Studieordning for uddannelsen INSTALLATØR (AK) Erhvervsakademi Dania Hadsten August 2014 Studieordning for uddannelsen til Installatør (AK) ved Erhvervsakademi Dania Ellemosevej 36, Hadsten 24. august

Læs mere

Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation

Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation Bilag 1s Revideret studieordning Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation 1. januar 2016 ... 2 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens

Læs mere

Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelser af udprøvning af uddannelseselementer

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 4 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer 5

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 4 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer 5 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 4 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer 5 2.1. Service & Oplevelser 5 2.2. Forretningsforståelse 6 2.3. Samarbejde & Relationer 7 2.4. Forretningsudvikling

Læs mere

Studieordning for El og VVS installatør. Erhvervsakademiet (AK)

Studieordning for El og VVS installatør. Erhvervsakademiet (AK) Studieordning for El og VVS installatør Erhvervsakademiet (AK) El og VVS installatøruddannelsen på Erhvervsakademi MidtVest September 2014 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Studieordningens

Læs mere

studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK) studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK) Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 En bred og fleksibel uddannelse... 4 ECTS-pointsystem...

Læs mere

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM)

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) 1 Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer inden for International

Læs mere

AUTOMATIONSTEKNOLOG (AK)

AUTOMATIONSTEKNOLOG (AK) Studieordning for uddannelsen AUTOMATIONSTEKNOLOG (AK) Erhvervsakademi Dania Hadsten August 2014 Studieordning for uddannelsen til Automationsteknolog (AK) ved Erhvervsakademi Dania Godkendt af Rektor

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK Gældende fra 1. august 2014 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Studieordningens rammer... 4 2.1 Læsevejledning... 4 2.2 Oversigt

Læs mere

STUDIEORDNING w w w. h a d s t e n t s. d k

STUDIEORDNING   w w w. h a d s t e n t s. d k STUDIEORDNING Installatør (AK) EL/VVS Erhvervsakademiuddannelserne inden for energiinstallation August 2011 Installatørafdelingen www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Indhold Studieordningens formål...

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Vi håber, at du og din virksomhed sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores finansøkonomer.

Læs mere

Opbygning af praktikken

Opbygning af praktikken Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen Bilag til Studieordning for energiteknologuddannelsen Energiteknologuddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2014-2016 Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship September 2014 Side 0 af 21 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens

Læs mere

Fælles studieordning for erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK EL & VVS

Fælles studieordning for erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK EL & VVS Fælles studieordning for erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK EL & VVS Erhvervsakademiet Lillebælt Rev. 6. marts 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 En bred og fleksibel

Læs mere

Studieordning August 2014

Studieordning August 2014 Studieordning August 2014 Indhold 1 Studieordningens rammer... 3 1.1 Ikrafttrædelsesdato... 4 1.2 Overgangsordninger... 4 1.3 Læsevejledning...4 2 Optagelse på uddannelsen... 5 2.1 Krav til uddannelse,

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN) STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA University College Nordjylland (UCN) Gældende for studiestart august 2014 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

1. Indhold Studieordningens rammer Læsevejledning Oversigt over uddannelsens to studieretninger... 8

1. Indhold Studieordningens rammer Læsevejledning Oversigt over uddannelsens to studieretninger... 8 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Studieordningens rammer... 7 2.1 Læsevejledning... 7 2.2 Oversigt over uddannelsens to studieretninger... 8 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 9 3.1 Installationsteknik

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

IT-teknolog. Studieordning

IT-teknolog. Studieordning IT-teknolog Studieordning August 2015 Indhold 1. Studieordningens rammer... 3 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen)1.1

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Teknisk manager offshore. Studieordning 2017

Teknisk manager offshore. Studieordning 2017 Teknisk manager offshore Studieordning 2017 Indholdsfortegnelse Forord... 3 DEL 1: FÆLLES DEL... 3 1 Uddannelsen... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Uddannelsens opbygning og omfang.... 3 1.3 Ikrafttrædelsesdato:...

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen - med studieretninger inden for netværk og elektronik Praktikvejledning til virksomheder i Danmark Invitation til et værdifuldt samarbejde Den 1. august

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Fælles studieordning for el & vvs installatøruddannelsen

Fælles studieordning for el & vvs installatøruddannelsen Fælles studieordning for el & vvs installatøruddannelsen Endelig Rev. Juni 2011 Uddannelsesnetværket for Installatør (AK) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 E n bre d og fle ksibel

Læs mere

Gas kerneområdet teknologi og projektering, VVS, 5 ECTS... 21

Gas kerneområdet teknologi og projektering, VVS, 5 ECTS... 21 Studieordningens rammer... 3 Formål... 3 Titel... 3 Normeret studietid... 3 Love og bekendtgørelser... 3 Fællesdel / institutionsdel af studieordningen... 3 Optagelse på uddannelsen... 4 Ikrafttrædelsesdato...

Læs mere

STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK)

STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK) STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Nykøbing Falster 2012-2013 1 Forord Kort om uddannelsen samt jobmuligheder En toårig uddannelse inden for det tekniske område.

Læs mere

Studieordning 2014-2016 Fællesdel

Studieordning 2014-2016 Fællesdel Studieordning 2014-2016 Fællesdel Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Version 1.2 Side 0 af 24 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1.

Læs mere

Studieordning for uddannelsen Installatør VVS (AK) Forår Studieordning for uddannelsen Installatør VVS (AK)

Studieordning for uddannelsen Installatør VVS (AK) Forår Studieordning for uddannelsen Installatør VVS (AK) Studieordning for uddannelsen Installatør VVS (AK) Forår 2015 Studieordning for uddannelsen Installatør VVS (AK) ForårForår 2015 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Studieordningens rammer...

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Installatør EL (AK)

Studieordning for uddannelsen. Installatør EL (AK) Studieordning for uddannelsen Installatør EL (AK) Efterår 2011 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 En bred og fleksibel uddannelse... 4 ECTS-pointsystem... 5 FÆLLESDEL... 6 1. Beskrivelse af kerneområder...

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Ramme for studieordninger. For

Ramme for studieordninger. For Ramme for studieordninger For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere