Årsrapport 2014 bilagssamling

Transkript

1 Årsrapport 2014 bilagssamling regionsyddanmark.dk

2

3 Indholdsfortegnelse Side 5 Indledning 6 Generelle bemærkninger 7 Anvendt regnskabspraksis 16 Resultatopgørelse 25 Noter til resultatopgørelse 26 Pengestrømsopgørelse 31 Omregningstabel 32 Balance 33 Noter til balancen 34 Sundhedsområdet 53 Samlet regnskabsoversigt budgetniveau I 54 Samlet regnskabsoversigt budgetniveau II 55 Specielle bemærkninger, somatik 56 Specielle bemærkninger, psykiatrien 71 Anlægsregnskaber 73 Social- og specialundervisning 83 Regnskabsoversigt-budgetniveau I 84 Regnskabsoversigt-budgetniveau II 85 Specielle bemærkninger 88 Anlægsregnskaber 93 Regionaludvikling 99 Regnskabsoversigt-budgetniveau I 100 Regnskabsoversigt-budgetniveau II 101 Specielle bemærkninger 102 Anlægsregnskaber 110 Fælles formål og administration 111 Regnskabsoversigt-budgetniveau I & II 112 Specielle bemærkninger 113 Anlægsregnskaber 115 Renter 119 Regnskabsoversigt-budgetniveau I & II 120 Specielle bemærkninger 121 Øvrige oversigter 125 Oversigt overførte uforbrugte driftsbevillinger 126 Fonds og forskningsmidler Personaleoversigt 128 Ejendomsfortegnelse 130 Garanti- og eventualrettighedsfortegnelse, 135 Leje- og operationelle leasingforpligtelser 137 Likviditetsmæssigt mellemværende med hovedkonto 02 og hovedkonto Tværgående grupperingsoversigt 160 Tværgående artsoversigt 167 Side 3

4 Side 4

5 REGION SYDDANMARK Side 5

6 Indledning Årsrapport samt bilagssamlingen udgør årsregnskabet for. Bilagssamlingen er udarbejdet som supplement til årsrapporten og har følgende formål: Opfylde Budget- og Regnskabssystemets generelle krav til årsregnskabets form og indhold Opfylde de interne krav til årsregnskabets indhold Internt opslagsværk Udover en præsentation af regionen vil bilagssamlingen indeholde alle relevante oversigter, specifikationer, bemærkninger og noter, som kræves såvel eksternt som internt. Opbygningen af bilagssamlingen fremgår af omstående indholdsfortegnelse, som er udarbejdet på et specificeret niveau for at tilgodese, at bilagssamlingen samtidig skal kunne anvendes som et opslagsværk. Regnskab og Finans har det overordnede ansvar for at bilagssamlingen udarbejdes, herunder koordinering og indgåelse af aftaler med relevante afdelinger om levering af regnskabsmateriale til bilagssamlingen. Side 6

7 Generelle bemærkninger Side 7

8 Dæmpet vækst i aktiviteten Efter år med meget høj vækst har udviklingen i 2014 som i de seneste år været mere afdæmpet. På det somatiske område dvs. det almindelige sygehusvæsen er aktiviteten steget med 3,2 pct., målt i DRG-værdi. Væksten på regionens sygehuse har været på 1,9 pct. i forhold til såvel borgere fra Syddanmark som fra andre regioner. Væksten i den somatiske aktivitet har siden 2007 for ligget væsentligt over, hvad der er forudsat og dermed finansieret i de årlige aftaler med regeringen. Inden for psykiatrien er aktiviteten vokset med ca. 5 pct. i forhold til 2013, opgjort efter værdi. Også på praksisområdet sygesikringen har der samlet set været en stigende aktivitet.. På det sociale område har belægningen været 2 pct.point lavere end i Inden for Regional Udvikling svarer aktiviteten, målt i kroner, til det forudsatte. Driftsresultat i balance Det samlede driftsresultat for 2014 er i balance. Finansieringen udgør i alt ,2 mio. kr., mens de samlede driftsomkostninger er på ,3 mio. kr. Resultatet skal ses i sammenhæng med, at økonomiaftalen for 2014 ikke var fuldt finansieret. Der var således forudsat likviditetsfinansiering af driften med 500 mio. kr. For svarer det til 108 mio. kr. Med i en vurdering af resultatet hører, at der i driften indgår en række beregnede omkostninger, fx hensættelser og afskrivninger, som ikke udgør et træk på likviditeten her og nu. Finansieringen af Sundhed og Regional Udvikling skal ikke dække disse, men alene udgifterne til såvel drift som anlæg, svarende til likviditetstrækket i året. En sund og stabil driftsøkonomi er central også for at kunne konsolidere driften i det kommende år og fastholde omkostningseffektiviteten som led i regionens langsigtede økonomiske politik. Fratrukket hensættelser og afskrivninger og tillagt investeringer i bygninger og apparatur m.v. viser det udgiftsbaserede resultatet for Sundhed et likviditetstræk på 408 mio. kr. som udtryk for et højt investeringsniveau også i 2014, inkl. de tre projekter med støtte fra den statslige kvalitets-fond. Heller ikke på det punkt var økonomiaftalen for 2014 fuldt finansieret, da anlæg for 500 mio. kr. var forudsat lånefinansieret. Det svarer for til 108 mio. kr. Resultaterne for Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling skal ses i sammenhæng med tidligere års resultater, da der for disse områder skal være økonomisk balance over tid. Side 8

9 Regionens virksomhed omfatter tre hoved-områder: Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling. hver med sin særskilte finansiering. Sundhed finansieres af bloktilskud fra staten samt aktivitetsafhængige bidrag fra staten og kommunerne. Regional Udvikling finansieres af bloktilskud fra staten og udviklingsbidrag fra kommunerne. Social og Specialundervisning er takstfinansieret. Der er tale om adskilte kasser. Finansiering til ét område må ikke bruges til andet formål. Der kan altså ikke prioriteres på tværs af de tre områder. I resultatet indgår tillige de tre områders andele af omkostninger til Fælles formål og administration samt Renter. For Fælles formål og administration er resultatet som budgetteret. Der er medudgifter på 16 mio. kr. til renter, og niveauet ligger dermed ca. 25 mio. kr. over, hvad der er finansieret i økonomiaftalen. Som udgangspunkt vil mer-/mindreforbrug på driften blive genbevilget i Budget- og aftaleoverholdelse De årlige aftaler med regeringen om regionernes økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for regionens virksomhed. Aftalerne fastlægger fx udgiftslofter for hhv. Sundhed og Regional Udvikling. Regionerne har overholdt aftalerne i budgetterne fra 2007 til Samtidig har alle tre områder fra starten været omfattet af krav om balance, så finansieringen over tid skal være lig med eller større end omkostningerne. I regionens økonomiske planlægning og løbende opfølgning og styring er der derfor fokus på såvel budgetsom aftaleoverholdelse. Budgetloven Med budgetloven videreføres de to udgiftslofter for Sundhed og Regional Udvikling. For regionerne er samtlige driftsudgifter, dog ekskl. renter, på de to områder omfattet af lofterne, der som hidtil gælder for de fem regioner under ét. Samtidig er formelt set introduceret 4-årige udgiftslofter. Da væksten i de samlede offentlige udgifter i overslagsårene er placeret under den statslige ramme, indebærer det imidlertid reelt ikke længere planlægningshorisont for regionerne. Tværtimod. Overholdelse af udgiftslofterne er nemlig underlagt et snævert, ét-årigt perspektiv, understøttet af sanktioner. Samtidig er det ikke længere muligt at overføre evt. mindreforbrug på driften til anlæg. Også i 2014 er der derfor arbejdet på at skærpe regionens løbende økonomiopfølgning, herunder prognosesikkerheden, samtidig med at fokus fortsat er på at konsolidere driften i et flerårigt perspektiv. Udjævning af udsving mellem år Med budgetloven udgør udsving i overførsler hhv. til og fra året en styringsmæssig udfordring. Muligheden for at overføre mer-/mindreforbrug er imidlertid helt central for at fastholde hensigts-mæssig økonomisk adfærd på alle niveauer. Derfor er der fastholdt fuld overførselsadgang, dog så overførsel af mindreforbrug på driften ud over 1 pct. af nettobudgettet skal begrundes konkret, ligesom formål og tidspunkt for anvendelse heraf aftales. Side 9

10 Samtidig arbejdes med at fremrykke planlagte initiativer som modsvar til de forsinkelser i aktivitet og økonomi, som overførslerne repræsenterer. Også andre tiltag sigter på at udjævne udsving i udgifterne såvel i året som mellem år, bl.a. i relation til vanskeligt styrbare udgiftsområder. Fx er i 2012 etableret en intern forsikringsordning vedr. patientskadeerstatninger. Det betyder dels større budgetsikkerhed, når indbetalingen hertil i året ligger fast. Samtidig øges budgetsikkerheden via indbetaling af en forskudspræmie, så en uforudset stigning i et enkelt år kan håndteres uden ekstraordinær præmieindbetaling. På tilsvarende vis er i 2013 sket genforsikring af pensionsforpligtelsen vedr. tjenestemænd for at dæmpe stigningen i udgifterne hertil. Endelig er i 2014 som i de to forudgående år ekstraordinært indfriet leasingforpligtelser vedr. apparatur m.v., hvorved leasingydelsen i de kommende år reduceres/bortfalder. Aftaleoverholdelse Udgifterne til Sundhed ligger 3 mio. kr. under regionens andel af det aftalte udgiftsloft for Der har i alle årene været aftaleoverholdelse med undtagelse af 2009, hvor regionens udgifter lå 58 mio. kr. over det aftalte loft, svarende til 0,3 pct. Tilsvarende ligger udgifterne til Regional Udvikling 1 mio. under udgiftsloftet. Investeringer De samlede anlægsudgifter beløber sig til 1.239,1 mio. kr. Investeringsniveauet er dermed fortsat højt, når der tages højde for, at apparatur m.v. for ca. 335 mio. kr. er anskaffet via leasing for at overholde anlægsloftet for Store igangværende byggeprojekter Regionens igangværende anlægsplanlægning følger to planer, nemlig Gennemførelsesplanen og Psykiatriplanen, som begge er initieret og godkendt af statslige myndigheder. Den fremtidige struktur omfatter fire akutsyge-huse, hvoraf har fået støtte fra den statslige kvalitetsfond til tre projekter: Nyt universitetshospital i Odense (6,445 mia. kr.) Udbygning og modernisering af Kolding e (0,912 mia. kr.) Udbygning af Aabenraa (1,25 mia. kr.) (alle beløb i 2009-niveau). Støtten fra kvalitetsfonden udgør ca. 60 pct. Regionerne finansierer resten, heraf 12,5 pct. via lån. Det fjerde akutsygehuse i Esbjerg støttes ikke af kvalitetsfonden og finansieres dermed af regionens egne anlægsmidler. Det samme gælder ombygning af den del af Kolding, som ikke er omfattet af kvalitetsfondsprojektet Akutstrukturen kan imidlertid ikke stå alene. Parallelt hermed omdannes sygehusene i Vejle, Svendborg og Sønderborg til specialsygehuse. De skal medvirke til, at akutsygehusene koncentrerer ressourcerne især om akutte tilfælde og dermed undgår at blive for store og uoverskuelige. På en lang række områder kan specialsygehusene omvendt koncentrere sig om planlagt aktivitet. Heller ikke projekterne i Psykiatriplanen har fået støtte fra kvalitetsfonden. Regionsrådet besluttede derfor i 2010 at fremrykke en række investeringer for dels at forbedre forholdene for patienter og medarbejdere, dels at høste driftsmæssige gevinster tidligere end oprindeligt forudsat. Udbygning af retspsykiatrien i Middelfart samt nye afdelinger i Aabenraa, Esbjerg og Odense finansieres derfor af egne midler. Hertil kommer etablering af en række lokalpsykiatriske centre. Side 10

11 For at fremrykke etableringen af en ny psykiatrisk afdeling i Vejle gennemføres projektet som OPP. Investeringerne på det sociale område følger den boligplan, som regionsrådet har vedtaget, så alle voksne brugere over en årrække tilbydes en to-rums bolig med eget bad og toilet. Hertil kommer løbende investeringer for at bevare funktionaliteten og fastholde værdien af et meget stort kapitalapparat med en samlet værdi på 12,3 mia. kr. Det gælder fx også forbedringer af arbejdsmiljø og energistandarder. Investeringer i apparatur og it Det er nødvendigt løbende at udskifte og ny-anskaffe apparatur m.v. bl.a. af hensyn til patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen, også fordi der ofte er tale om en relativt kort, teknologisk levetid. Nye behandlingstilbud medfører typisk også behov for investeringer. Hertil kommer, at investeringerne bidrager til mere effektive arbejdsgange m.v. og på den måde understøtter sygehusenes løbende forbedringer af produktiviteten. Investeringerne i it følger bl.a. den strategi og de pejlemærker, der er aftalt med regeringen i de årlige økonomiaftaler. Anlægsloft Økonomiaftalen for 2014 indeholder et loft for de budgetterede anlægsudgifter (brutto) vedr. Sundhed for de fem regioner under ét. Hertil kommer afløb vedr. projekter med støtte fra kvalitetsfonden, ligesom der i 2014 har fået 22 mio.kr. i tilskud fra en statslig pulje til forbedring af psykiatriens fysiske rammer. For at overholde anlægsloftet er der sket en tilpasning af anlægsbudgettet. Udgangspunktet herfor har været, at igangværende byggeprojekter ikke berøres. Derimod er en række afsatte, men ikke prioriterede rådighedsbeløb flyttet til senere. For at fastholde et nødvendigt investeringsomfang også i 2014 er det samtidig besluttet at anskaffe medicoteknisk apparatur, it m.v. via leasing. Anlægsloftet indebærer, at det ikke som tidligere er muligt at overføre evt. mindreforbrug på driften til anlæg. Anlægsudgifterne på Sundhed, opgjort netto, svarer stort set til regionens andel af det aftalte, inkl. afløb vedr. kvalitetsfondsprojekterne. Faldende likviditet Pengestrømmen viser, hvordan årets drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter påvirker regionens likviditet. Da finansieringen stort set svarer til de samlede driftsomkostninger, påvirker driftsresultatet ikke umiddelbart likviditeten. Heri indgår dog som nævnt en række beregnede omkostninger, der ikke repræsenterer et træk på likviditeten. Det gælder fx optjente feriepenge, hensættelser til pension til tjenestemandsansatte og afskrivninger. Fratrukket disse udviser driften en positiv virkning på likviditeten på 537 mio. kr. Omvendt repræsenterer investeringer i bygninger og apparatur m.v. et likviditetstræk på 1,2 mia. kr. Øvrige likviditetsforskydninger beløber sig til -226 mio. kr. og omfatter bl.a. afdrag på lån samt lån og hensættelser til kvalitetsfondsprojekter. I henhold til økonomiaftalen er deponeret 227,1 mio. kr. til egenfinansiering af de tre projekter. Side 11

12 Mia. Bilag til årsrapport 2014 Likviditet og langfristet gæld Ved årets udgang udgør de likvide aktiver mio. kr. Set over hele året dvs. opgjort efter den såkaldte kassekreditregel har likviditeten i gennemsnit været godt 1,2 mia. kr. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1, Langfristet gæld Gns. likviditet Likviditeten har været faldende siden 2009, hvilket skal ses i sammenhæng med især tre forhold: Den langfristede gæld er i perioden nedbragt med godt 1,25 mia. kr. Til og med 2013 gav de årlige økonomiaftaler mulighed for at søge om dispensation til (delvist) at refinansiere afdrag på lån, hvilket ikke er udnyttet Økonomiaftalerne for 2013 og 2014 har ikke været fuldt finansierede vedr. drift og anlæg Frem til 2012 er der investeret langt mere på sundhedsområdet end det niveau, der er finansieret med økonomiaftalerne. Hertil kommer investeringer på det sociale område. Hertil kommer, at udgifter på 485 mio. kr. vedr. kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH i første omgang er afholdt af de likvide midler. Disse midler tilbageføres, når der foreligger en godkendt udbetalingsanmodning og finansieringsprofil. Det forventes at ske i første halvår 2015, hvilket vil indebære en mærkbar styrkelse af likviditeten. Det er centralt, at kommende økonomiaftaler er fuldt finansierede. Ellers opstår det paradoks, at regionen trods fuld aftaleoverholdelse bringes i konflikt med det skærpede mål for regionernes likviditet ud over kassekreditreglen på kr. pr. indbygger, som indgår i budgetloven. Balance på 15,5 mia. Ved udgangen af 2014 er den samlede balance på 15,5 mia. kr. Regionens bygninger med apparatur, inventar m.v. repræsenterer en samlet værdi på 12,3 mia. kr. Værdien heraf er vokset i 2014 som udtryk for, at investeringerne overstiger afskrivningerne. Hensættelser udgør godt 4,1 mia. kr., især vedr. fremtidig udbetaling af pension til tjenestemands-ansatte. Øvrige hensættelser vedrører arbejds-skader og patienterstatninger. Kortfristede tilgodehavender udgør ca. 2,3 mia. kr. Den kortfristede gæld er på ca. 4,1 mia. kr., hvoraf forpligtelser vedr. feriepenge tegner sig for 1,7 mia. kr. Regionens langfristede gæld på godt 2,8 mia. kr. afspejler først og fremmest gæld, overtaget fra de tidligere amter. Gælden er nedbragt over de seneste år, heraf med 167 mio. kr. i 2014, hvilket alt andet lige betyder lavere renteudgifter i de kommende år. Som nævnt indgår renteudgifter dog ikke i udgiftslofterne. Regionens egenkapital er ved årets udgang på ca. 4,1 mia. kr., inkl. overførte driftsresultater. Kvalitet Som en integreret del af styringen af regionens sygehuse og sociale tilbud m.v. er fastlagt en række kvalitets- og servicemål. Side 12

13 Alle regionens sygehuse er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Bag dette ligger et omfattende arbejde med uddannelse af personalet, udarbejdelse af retningslinjer m.v. Strategien for kvalitetsudviklingen i regionens sundhedsvæsen sigter populært sagt på den rigtige behandling rigtigt for den rigtige patient på det rigtige tidspunkt første gang. Med målrettet fokus på evidens og effektivitet samt patienternes rettigheder og sikkerhed bidrager strategien til mere målrettede og omkostningseffektive sundhedsydelser, præget af mindre spild, færre fejl og komplikationer m.v. Kvalitetsstrategien spiller dermed en central rolle i at løse udfordringen med snævrere rammer for den økonomiske vækst på området i de kommende år. Fokus er også fortsat på at udvikle gode og sammenhængende patientforløb. Dels i sygehus-regi, fx via pakkeforløb, dels mellem somatikken og psykiatrien og mellem sektorer sygehus, praktiserende læger og kommuner. Også indsatsen på forskningsområdet er styrket. Målet er at sikre, at regionens sygehuse fortsat tilbyder behandling på et højt specialiseret niveau. Samtidig bidrager forskning til at skabe attraktive jobs, hvilket har betydning for muligheden for at tiltrække og fastholde kompetent og højt kvalificeret personale. Det sociale område har videreført arbejdet med at udfolde den kvalitetsmodel, som er udviklet af regionerne i fællesskab. Modellen sætter bl.a. standarder for tilbuddenes indsats og gør det muligt at dokumentere kvaliteten af denne. Regionsrådet påbegyndte i 2012 en proces med at opstille strategiske mål for effekten af regionens indsats på udvalgte politiske fokusområder. arbejder allerede i dag med en meget bred vifte af målsætninger, ligesom der måles på en lang række aktiviteter og procedurer. Ambitionen er via fokus på få, udvalgte mål, at regionsrådet får et overordnet, strategisk styrings-redskab i forhold til regionens opgavevaretagelse. For hvert fokusområde angives de hoved-aktiviteter, der er forudsætninger for at nå målene. Til hvert mål knyttes samtidig indikatorer for effekt og målopfyldelse. Tilfredsstillende resultat Også i 2014 har der været stigende aktivitet. Der er således fx undersøgt og behandlet flere patienter end året før. Men snævrere økonomiske rammer i 2014 og forventet også i de kommende år betyder, at den centrale udfordring efter år med meget høj vækst har været og fortsat er at dæmpe udviklingen i aktiviteten og få den til at flugte med, hvad der er aftalt og finansieret i økonomi-aftalerne. Samtidig skal denne overgang ske uden at sætte regionens grundlæggende økonomiske balancer over styr. Fx med hensyn til driftsresultat og aftaleoverholdelse, omkostningseffektivitet samt likviditet. På den baggrund vurderes det samlede resultat for 2014 for overordnet at være tilfredsstillende bygger oven på de resultater, der er opnået i de syv første år. Ved årets udgang har Region Syddanmark fortsat en stabil og sund drifts-økonomi. Samtidig er der sket en konsolidering af driften på mellemlangt også i 2014, uagtet at budgetloven indebærer et snævert, et-årigt perspektiv i forhold til aftaleoverholdelse. Det har ligeledes været muligt at videreføre en langsigtet investeringsstrategi. Resultatet udgør dermed et solidt grundlag for fortsat at løse de udfordringer, som og regionerne står over for. Side 13

14 Udfordringer Ved indgangen til 2015 står over for en række udfordringer: Sundhed: Ikke-finansieret vækst i medicin-udgifterne presser regionernes budgetter på to fronter. Økonomiaftalen for 2015 bygger således på en forudsætning om faldende udgifter til medicin-tilskud i 2014 og 2015 på ca. 500 mio. kr. på landsplan, men faldet har ikke vist sig i Tværtimod. I budget 2015 er samtidig gennemført besparelser på 120 mio. kr., først og fremmest for at finansiere stigende udgifter til ny, dyr medicin på sygehusene til nye behandlinger m.v. Uagtet dette vil der være behov for en ny tilgang, der skal tilskynde til at bremse udgifts-væksten. Hertil kommer, at det fortsat er en central udfordring at bringe udviklingen i aktiviteten ned på det aftale og finansierede niveau i de årlige økonomiaftaler. Patientrettighederne skal sikres via garantiafdelinger, hvor der fortsat vil gælde afregning for meraktivitet. Psykiatri: Frem mod budget 2016 er centrale udfordringer at finde finansiering til at videre-føre ambulantstrategien og at arbejde for, at der tilvejebringes midler til næste fase i indsatsen for at nedbringe anvendelsen af tvang frem mod Samtidig er organisationen presset af de mange processer i relation til de i gang-værende, meget store anlægsprojekter. Social og Specialundervisning: Hvis kommunerne i betydeligt omfang vælger at overtage regionale tilbud, vil det indebære udfordringer i forhold til såvel faglighed og udviklingsmuligheder som økonomisk bæredygtighed. Regional Udvikling: Den centrale udfordring er fortsat på en lang række indsatsfelter og sammen med andre parter at bidrage til udvikling og vækst, så den økonomiske vækst ikke kører uden om Syddanmark. Generelt forventes og regionerne også fremover at præstere løbende, driftsmæssige effektiviseringer, som det har været tilfældet i de otte første år. Også i det lys bliver en central udfordring derfor fortsat at sikre råderum til nødvendige investeringer i bygninger, medicoteknisk apparatur, it m.v., bl.a. for at understøtte at det fortsat er muligt at fasthold og forbedre omkostningseffektiviteten. Personale Det samlede personaleforbrug udgør , opgjort som årsværk. Arbejdsmiljø Der er besluttet tre fokusområder frem til 2015: Sygefravær & Trivsel 2015 Social kapital Arbejdsmiljø i nye rammer. Sygefravær og trivsel 2015 Indsatsen for at nedbringe sygefraværet med 20 pct. frem mod 2015 er fortsat og intensiveret, bl.a. med udarbejdelse og implementering af seks supplerende initiativer, der skal være med til at sikre, at målet nås. De seks nye initiativer er primært målrettet det forebyggende arbejde med at styrke trivsel og forebygge sygefravær samt systematiske indsatser, fx når en medarbejdet skal genoptage arbejdet efter længere tids sygdom. Det systematiske, ledelsesmæssige fokus er fasthold i 2014, bl.a. gennem brugen af modellen. Sygefraværet er i 2014 på 4,2 pct., hvilket er 0,1 pct.point fra det opstillede 2015-mål. Social kapital Der har i 2014 været særlig fokus på formidling af social kapital i praksis gennem udarbejdelsen af hæftet Social kapital i praksis og workshops på Arbejdsmiljøkonferencen. Side 14

15 Også på MED-uddannelserne har der været fokus på social kapital, da MED-udvalgene har mulighed for efteruddannelse i forhold til temaer med strategisk sigte såsom fx social kapital. MTU 2014 viser, at medarbejdernes tilfredshed fortsat ligger højt, nemlig 4,0 på en skala op til 5. Den sociale kapital i er målt til 3,7. Arbejdsmiljø i nye rammer Der er udarbejdet et bilag til regionens bygge-håndbog, som bl.a. beskriver, hvordan arbejds-miljøaspektet kan inddrages i byggeprocesser. Med det formål at kvalificere arbejdsmiljø-grupperne at indgå i et samarbejde med bygherre og rådgivere har der været udbudt kurser med fokus på bl.a. ansvar, roller og opgaver. Arbejdsulykker og erhvervssygdom I 2014 er anmeldt arbejdsulykker, hvoraf 454 er med fravær. Til sammenligning blev der i 2013 anmeldt arbejdsulykke, heraf 404 med fravær. I 2014 er der anerkendt 20 erhvervssygdomme mod 37 i Ambitionen er, at alle arbejdspladser skal opnå en grøn arbejdsmiljø-smiley. Pr. januar 2015 lever 70 p-enheder op til ambitionen. Seks p-enheder har en gul smiley, mens der ikke er p-enheder med en rød smiley. 69 p-enheder har endnu ingen smiley. Kompetenceudvikling mere E-læring m.v. Presset på kompetenceudvikling og forandrings-processer er stort og stigende. Der skal løbende uddannes store målgrupper blandt medarbejderne som er spredt ud over hele regionen. Hertil kommer, at uddannelsen ofte skal leveres hurtigt og fleksibelt. Som led i håndtering af dette stigende pres på forandringshastighed og løbende kompetence-udvikling arbejdes der i i stigende grad med at tilbyde kompetenceudvikling digitalt, hvor det giver mening. Det betyder, at undervisningen er tilgængelig, når medarbejderne har behov, og når de har tid til at gennemføre den. Udover muligheden for at erstatte kursusdage med digitale undervisningstilbud arbejdes der også med at blande undervisningsformerne, såkaldt blended learning. Effekten af kompetence-udvikling kan optimeres, når deltagerne har forberedt sig inden et kursus, og når de efterfølgende kan repetere det lærte. Her er E- læring et godt supplement, som bidrager til at øge effekten af traditionel uddannelsesaktivitet. Enhed for E-læring under HR Personaleudvikling har i 2014 lanceret 20 e-læringsaktiviteter. Særligt kan nævnes to på Sydvestjysk i form af dels et e-læringskursus i hjertelungeredning og dels et i sygehusets eksterne beredskabsplan, som knapt deltagere gennemførte op mod akkreditering i uge 48. Enhed for E-læring har i 2014 startet en helt ny type e-læringsaktivitet, nemlig brugen af online undervisning (webinar). Der er gennemført fem webinarer i Offfice-pakken, hvor i alt 150 ansatte fra administrationerne deltog. På kan der læses mere om webinar. Side 15

16 Anvendt regnskabspraksis i Indledning I det følgende beskrives hovedtrækkene i s anvendte regnskabspraksis. Den anvendte regnskabspraksis i det omkostningsbaserede regnskab for tager udgangspunkt i de retningslinjer som er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i regelsættet Budget- og regnskabssystem for regioner. Ingen ændringer til regnskabspraksis. Sammenligningstal Der medtages sammenligningstal fra året før i de oversigter, hvor sammenligningstal er obligatorisk. Totalregnskabet Årsregnskabet indeholder udover regionens egen virksomhed (drifts-, anlægs- og kapitalposter) regnskabsposter for selvejende institutioner, som regionen har indgået driftsoverenskomst med. Generelt om indregning og måling Indtægter og omkostninger henføres som hovedregel til det regnskabsår de vedrører jf. transaktionsprincippet. Indregning kan ske indtil udløb af supplementsperioden, der slutter med udgangen af januar måned i det nye regnskabsår, jf. dog de undtagelser der fremgår af tidsplan for regnskabsafslutning. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Region Syddanmark, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Anlægsaktiver indregnes dog kun, når aktivet har en anskaffelsessum, der er lig med eller højere end den beløbsmæssige bagatelgrænse på kr. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er overvejende sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå regionen, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Dokumentation for ejerskab eller brugsret Som dokumentation for ejerskab eller brugsret anvendes faktura, ejendomsvurdering, tinglysningsattester, skøder, leasingaftaler m.v. Aktiver og passiver, som er overtaget fra amterne i forbindelse med kommunalreformen, er overtaget til aktivets bogførte værdi i amternes regnskaber for Delingsaftalerne er her dokumentationsgrundlaget. Omregning af fremmed valuta Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens valutakurs. Side 16

17 Finansielle instrumenter I det finansielle marked udbydes en række styringsinstrumenter, som er velegnet til brug for styringen i låneporteføljen. Det er regionens politik at anvende finansielle instrumenter, når det skønnes fordelagtigt jf. regionens finansielle politik og i overensstemmelse med reglerne i lånebekendtgørelsen. Anvendte finansielle instrumenter vil fremgå af de specielle bemærkninger til årsregnskabet og omfatter de oplysninger, der kræves af Budget- og Regnskabssystemet for regioner. Side 17

18 Balancen Aktiver Anlægsaktiver generelt Inddeling De materielle anlægsaktiver er inddelt i følgende hovedgrupper: Grunde og bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar herunder computere og andet it-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver De immaterielle anlægsaktiver er inddelt i følgende hovedgruppe: o Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver Indregning og måling Anlægsaktiver måles til kostprisen. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og direkte løn. Eventuelle tilskud/donationer til anlægsaktiver fratrækkes kostprisen inden indregning. Fra og med 2009 optages tilskud/donationer til anlægsaktiver som en del af egenkapitalen. Nedbringelse af egenkapitalen modpost for tilskud/donationer sker i takt med afskrivningen på aktivet. Anlægsaktiver indregnes: når aktiverne er anskaffet til vedvarende eje eller brug forventes anvendt i mere end et regnskabsår kan måles pålideligt har en kostpris højere end bagatelgrænsen på kr. når anvendelsen er forbundet med fremtidige økonomiske fordele for regionen Aktiver med en kostpris under bagatelgrænsen straksafskrives. Større indkøb af aktiver, der hver for sig falder under bagatelgrænsen, indregnes som et samlet aktiv, hvis de indgår i et samlet system og har samme anvendelsesformål og/eller indkøbes i forbindelse med nybygning eller større nyrenovering.efterfølgende omkostninger, der relaterer sig til et givet aktiv (forbedringsomkostninger), tillægges aktivets værdi, såfremt omkostningerne er væsentlige og aktivets levetid, kapacitet eller kvalitet øges ud over det oprindelige antagne. Alle øvrige omkostninger til reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen. Materielle anlægsaktiver, der er leaset, indregnes i balancen, hvis alle væsentlige risici og fordele vedrørende leasingkontrakten er overgået til leasingtager, selv om ejerforholdet ikke formelt er overdraget (finansiel leasing). Det leasede anlægsaktiv måles til den laveste værdi af dagsværdi for aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Afskrivning Anlægsaktiverne afskrives lineært over aktivets levetid og påbegyndes i det år, hvor aktivet tages i brug. Side 18

19 Nedskrivning Anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdien (højeste værdi af kapitalværdien eller salgsværdien fratrukket forventede salgsomkostninger), såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Der foretages en løbende vurdering af aktiver, når der er indikationer på værdiforringelse i forhold til den regnskabsmæssige værdi. Nedskrivninger skal påvirke driften i lighed med afskrivninger. Opskrivning Der vil kun blive foretaget opskrivning af materielle anlægsaktiver i de enkelte tilfælde, hvor det vurderes, at værdien af aktivet er varigt højere end den regnskabsmæssige værdi. Der opskrives ikke på immaterielle anlægsaktiver. Opskrivninger må ikke påvirke driftsresultatet, da det ikke er en realiseret gevinst. Scrapværdi Scrapværdien er den værdi, som regionen forventer at få for aktivet ved udløbet af dets brugstid med fradrag for eventuelle nedtagelses-, salgs- eller reetableringsomkostninger. Der regnes generelt ikke med scrapværdi på anlægsaktiver, da scrapværdien almindeligvis ikke skønnes at udgøre en væsentlig andel af den samlede anskaffelsesværdi og samtidig ikke kan fastsættes pålideligt. Anlægsaktiverne fra delingsaftalerne samt anskaffede brugte aktiver i øvrigt Anlægsaktiver, som er overtaget fra amterne i forbindelse med kommunalreformen, er overtaget til aktivets bogførte værdi i amternes regnskaber for Disse aktiver vil i regionen som udgangspunkt blive afskrevet over den resterende levetid på dette tidspunkt. I tilfælde hvor denne levetid adskiller sig betydeligt fra regionens regnskabspraksis på området og udøver en væsentlig indflydelse på regionens resultat, er levetiden tilrettet regionens regnskabspraksis. Levetiden for de enkelte aktivtyper vil endvidere være i overensstemmelse med de retningslinjer, som er udmeldt fra Velfærdsministeriet vedrørende maksimale levetider. Aktiver der har en anskaffelsesværdi under kr. optages ikke. Øvrige anlægsaktiver, som er anskaffet brugt, er målt til kostprisen og afskrevet efter en individuel fastsat levetid. Tab og gevinst Tab og gevinst ved afståelse af anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger, og aktivets bogførte værdi. Tab eller gevinst indregnes i resultatopgørelsen. Immaterielle anlægsaktiver Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver De immaterielle anlægsaktiver vil typisk være udviklingsomkostninger i forbindelse med systemudvikling samt engangsudgifter til patenter og licenser. Internt oparbejdede anlægsaktiver er kun medtaget, hvis aktivet er centralt og væsentligt for opgavevaretagelsen og kan opgøres pålideligt. De indregnede omkostninger vil være købsprisen samt omkostninger der relaterer sig til ibrugtagningen af aktivet eksempelvis konsulenthonorarer. For internt oparbejdede immaterielle anlægsaktiver kan indregnes egne arbejdstimer. Immaterielle anlægsaktivers afskrivningsperiode er sædvanligvis 5 år og kan ikke overstige 10 år. Side 19

20 Materielle anlægsaktiver Rekreative arealer, bygninger og monumenter af historisk betydning samt kunstgenstande mv. indregnes ikke i balancen. Grunde og bygninger Grunde og bygninger er målt til kostpris. Særlige bygningsinstallationer, der tjener bygningen, indgår under hovedgruppen Grunde og bygninger. Indretning af lejede lokaler omfatter lokalefaciliteter, hvor regionen selv har foretaget særlig indretning af de lejede lokaler og afholdt omkostningen hertil. Har indretningen karakter af inventar eller lignende, som ikke er nagelfast, indregnes omkostningen som inventar. Miljøforpligtelser på grunde fragår i grundens værdi. En eventuel herved opstået negativ værdi oplyses under eventualforpligtelser. Grunde og bygninger, som er overtaget fra amterne i forbindelse med delingsaftalerne, er indregnet og målt til aktivets bogførte værdi i delingsaftalerne. Amterne har oprindeligt målt aktiverne til nedenstående anskaffelsesværdi: Grunde og bygninger, som er anskaffet af amterne efter 1. januar 1999, er målt til kostpris. Grunde og bygninger, som er anskaffet af amterne før 1. januar 1999, er målt til den offentlige ejendomsvurdering pr. oktober Der er fastsat følgende afskrivningsperiode for grunde og bygninger: Grunde afskrives ikke Bygninger år Indretning af lejede lokaler 10 år eller over lejekontraktens varighed Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Tekniske anlæg mv. er målt til kostpris. Tekniske anlæg mv., som er overtaget fra amterne i forbindelse med delingsaftalerne, er målt til aktivets bogførte værdi i amternes regnskab for Amterne har oprindeligt målt aktiverne til nedenstående anskaffelsesværdi: Tekniske anlæg mv., som er anskaffet af amterne efter 1. januar 1999, er målt til kostpris. Tekniske anlæg mv., som er anskaffet af amterne før 1. januar 1999, er hvis det er muligt målt til kostpris. Hvis kostprisen ikke kendes, er der foretaget en skønsmæssig vurdering. Tekniske anlæg mv. afskrives ud fra følgende levetider: 5-30 år Inventar herunder computere og andet it-udstyr Inventar mv. er målt til kostpris. Inventar mv., som er overtaget fra amterne i forbindelse med delingsaftalerne, er målt til aktivets bogførte værdi i amternes regnskab for Inventaret har amterne ved anskaffelse målt til kostpris. Inventar mv. afskrives ud fra følgende levetider: 3-10 år Side 20

21 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver under udførelse er målt og indregnet til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Forudbetalinger er målt og indregnet til de samlede forudbetalinger på balancetidspunktet. Der afskrives ikke på igangværende materielle anlægsaktiver samt forudbetalinger. Når aktivet er færdiggjort, overføres den samlede værdi til en af de andre hovedgrupper og afskrives fra ibrugtagningspunktet. Aktiver tilhørende fonds og legater Værdipapirer optages til kursværdi øvrige aktiver til nominel værdi. Langfristede tilgodehavender Aktier og andelsbeviser mv. Noterede værdipapirer måles til kursværdien pr. 31. december. Ikke noterede værdipapirer måles efter den indre værdis metode opgjort i henhold til det seneste aflagte årsregnskab eller foreløbigt regnskab. Indskud i Landsbyggefonden m.v. Som følge af de gunstige lånevilkår med bl.a. rentefrihed og betydelig afdragsfrihed måles og markeres sådanne indskud med - i ultimobalancen; svarende til værdien 0. I primobalancen i det efterfølgende regnskabsår indregnes og måles indskuddet igen til nominel værdi. Andre langfristede udlån og tilgodehavender Disse måles til nominel værdi. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab efter en individuel vurdering af tilgodehavendet. Ikke-likvide obligationer Disse måles til aktuel kursværdi. Hvis måling til kursværdi ikke er mulig måles til nominel værdi. Deponerede beløb for lån mv. Måles til nominel værdi. Akkumuleret resultat hovedkonto 2 Det omkostningsbaserede akkumulerede resultat vedrørende konto 2 kan enten være et tilgodehavende eller en gæld, da der er tale om et mellemværende med kommunerne som via takstbetaling finansierer området. Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver er aktiver som ikke er anlægsaktiver. Side 21

22 Varebeholdninger Varebeholdninger omfatter lagre af råvarer og hjælpematerialer mv. Varebeholdninger er indregnet, hvor værdien heraf udviser væsentlige udsving fra år til år, og værdien overstiger bagatelgrænsen på kr. Varebeholdninger med en værdi over kr. indregnes altid. Varebeholdninger måles til kostpris. Lagerregulering sker efter FIFO princippet (First In First Out) alternativt kan regulering ske med en beregnet gennemsnitspris. Med hensyn til væsentlige forskydninger anvendes følgende retningslinjer: forskydningen skal overstige 50% af primo beholdningen forskydningen skal overstige 10% af omsætningen (bruttoudgiften) på den funktion eller det sted, hvor forskydningen omkostnings føres i resultatopgørelsen begge forudsætninger skal være opfyldt for indregning Grunde og bygninger til videresalg Grunde og bygninger til videresalg omfatter aktiver, hvor der er truffet beslutning om salg, og hvor aktiverne ikke længere anvendes direkte i regionens drift. Grunde og bygninger til videresalg måles til kostpris tillagt eventuelle forarbejdningsomkostninger, herunder omkostninger til byggemodning og løbende vedligehold af ejendommen ( Liggeudgifter ). Er dagsværdien lavere, foretages nedskrivning til denne lavere værdi. Tilgodehavender hos staten Tilgodehavender måles til nominel værdi. Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Tilgodehavender måles til nominel værdi. Likvide aktiver Omfatter kontante beholdninger, indestående i pengeinstitutter samt obligationsbeholdninger og svarer til den tilstedeværende beholdning på balancedagen. Obligationsbeholdninger kursreguleres ultimo året. Passiver Egenkapital Egenkapitalen er målt som forskellen mellem aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for regionens formue. Dette med baggrund i de værdiansættelsesprincipper som er anvendt for aktiver og passiver. På egenkapitalen indgår endvidere diverse puljer, som forsikringspuljer, som kører efter udgiftsbaserede principper. Side 22

23 Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser kendetegnes ved, at der på balancedagen foreligger en retlig eller faktisk forpligtelse, som er et resultat af en tidligere begivenhed. Det er desuden sandsynligt eller sikkert, at afviklingen heraf vil medføre et træk på regionens økonomiske resurser, men samtidig er forpligtelsen uvis med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afholdelsen. Ved sandsynlighed forstås, at der skal være større risiko for et træk på de økonomiske ressourcer end for det modsatte. Pensionsforpligtelser Der er i balancen indregnet hensatte pensionsforpligtelser vedrørende tjenestemandsansatte. Den hensatte forpligtelse er første gang målt til den aktuarmæssige opgjorte kapitalværdi pr. 31. december 2006 i forbindelse med amternes efterregulerede delingsaftaler. Der er i beregningen forudsat en pensionsalder på 62 år og en opgørelsesrente på 2 %. Ændringer i pensionsforpligtelsen vil hovedsalig ske på baggrund af følgende forhold: Forøgelse ved at erhvervsaktive tjenestemænd optjener pensionsret. Der hensættes årligt 20,3 % af den pensionsberettigede løn. Ændring i de anvendte forudsætninger vedrørende rente, dødelighed, lønniveau Nedbringelse via løbende udbetalinger til pensionerede og fraflyttede tjenestemænd. Kapitalværdien vil fremover blive aktuarmæssigt genberegnet minimum hvert femte år. Medfølgende tjenestemandspension vedr. til- og afgang af tjenestemænd registreres efter udgiftsbaserede principper. Øvrige hensatte forpligtelser Øvrige hensatte forpligtelse kan være forpligtelser afledt af en retssag, erstatningskrav, miljøforurening m.v. De i balancen hensatte forpligtelser udgøres først og fremmest af hensættelser til arbejds- og patientskader. Hensættelse til arbejdsskader er indregnet efter aktuarmæssig beregning. Hensættelse til patientskader er beregnet ud fra følgende forudsætninger Skader anmeldt til Patientforsikringen Anerkendelsesprocent Gennemsnitlig erstatningsbeløb Første gangs indregning er sket med modpost på egenkapitalen. Passiver tilhørende fonds og legater Udgør summen af fonds-/legatetkapitalens nominelle- eller kursværdi samt kontante deposita og den nominelle værdi af andre deposita. Gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter indregnes til restgælden på balancetidspunktet. Side 23

24 Forpligtelser vedrørende finansielle leasingkontrakter måles på tidspunktet for indgåelse af kontrakten til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Herefter med fradrag for afdrag. Øvrige langfristede gældsforpligtelser måles til nominel værdi. Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet gæld optages til nominel værdi. Skyldig feriepengeforpligtelse Feriepengeforpligtelsen og feriefridagene beregnes pr. 31. december som henholdsvis 12,5% og 2,5% af den ferieberettigede løn. Overarbejde og kompensationsdage for overlæger Registrering af overarbejde og kompensationsdage for overlæger på sundhedsområdet kører efter udgiftsbaserede principper. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode, og viser pengestrømme vedrørende drift, investering og finansiering samt regionens likvider ved årets begyndelse og slutning. Eventualposter Leje og leasingaftaler Operationelt leasede aktiver, eksempelvis lejeaftaler der ikke har karakter af finansieringsaftaler, indregnes ikke under anlægsaktiver og langfristet gæld. Sådanne aftaler optages i årsregnskabets fortegnelse over eventualforpligtelser. Optagelse i fortegnelsen sker med angivelse af den samlede lejebetaling i uopsigelighedsperioden. Afgivne garantier Afgive garantier indregnes ikke i balancen men anføres i årsregnskabets fortegnelse over eventualforpligtelser. Eventualrettigheder og forpligtelser i øvrigt Sådanne rettigheder og forpligtelser indregnes ikke i balancen men anføres i årsregnskabets fortegnelse over eventualrettigheder og -forpligtelser. Specifikation til regnskabspraksis Der er endvidere udarbejdet en vejledning benævnt Specifikation til regnskabspraksis, hvor specifikke levetider og andre relevante forhold vedr. regnskabs- og balanceposter fremgår. Side 24

25 Resultatopgørelse Resultatopgørelse Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Regnskab 2013 Note Regnskab 2014 Regnskab 2013 Note Regnskab 2014 Regnskab 2013 Note Regnskab 2014 Regionen i alt Regnskab 2013 Driftsindtægter: Takstbetalinger Øvrige driftsindtægter Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger: Personaleomkostninger Materiale- og aktivitetsomkostninger Af- og nedskrivninger Andre driftsomkostninger Fælles formål og administration Renter Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansieringsindtægter Finansieringsindtægter: Bloktilskud fra staten ( / / ) Grund- og udviklingsbidrag fra kommunerne ( / ) Aktivitetsbestemte tilskud fra staten ( ) Aktivitetsbestemte bidrag fra kommunerne ( ) Tilskud fra bløderudligningsordningen ( ) Objektive finansieringsbidrag ( ) Finansieringsindtægter i alt Driftsresultat kr. Note Side 25

26 Note 1 - Specifikation af personaleomkostninger (Gruppering 010, 015, 016, 018, 019, 020 og 030) I kr. Sundhed væsen Lønninger Tjenestemandspension Feriepenge Øvrige Sygesikring m.v. Lønninger Tjenestemandspension 698 Feriepenge 191 Øvrige Øvrige sundhedsudgifter Lønninger Tjenestemandspension 127 Feriepenge 152 Øvrige Social og specialundervisning Lønninger Tjenestemandspension Feriepenge Øvrige Regional udvikling Lønninger Tjenestemandspension 140 Feriepenge 790 Øvrige Personaleomkostninger i alt Side 26

27 Note 2: Specifikation af af- og nedskrivninger regnskab kr. Sundhed Immaterielle anlægsaktiver: Egne Materielle anlægsaktiver: Bygninger Egne Selvejende Bygninger i alt Tekniske anlæg m.v.: Egne Selvejende 0 Tekniske anlæg i alt Inventar: Egne Selvejende 893 Inventar i alt Social og specialundervisning Materielle anlægsaktiver: Bygninger Egne Selvejende 0 Bygninger i alt Tekniske anlæg m.v.: Egne Selvejende 0 Tekniske anlæg i alt Inventar: Egne Selvejende 0 Inventar i alt Regional udvikling 116 Materielle anlægsaktiver: Bygninger 26 Tekniske anlæg m.v. 90 Total Side 27

28 Note 3 - Specifikation af fælles formål og administration I kr. Politisk organisation Administrativ organisation Økonomi It HR Kommunikation Regionsrådets sekretariat Syddansk Sundhedsinnovation Diverse omkostninger Fælles formål og administration i alt Forddelingsnøgle anvendt til fordeling af fælles formål og administration fremgår af de specielle bemærkninger under afsnittet fælles formål og administration. Note 4 - Renter I kr. Renter af likvide aktiver Renter af kortfristede tilgodehavender -660 Renter af langfristede tilgodehavender Renter af kortfristet gæld til pengeinstitutter 0 Renter af kortfristet gæld til staten 0 Renter af kortfristet gæld i øvrigt Renter af langfristet gæld Kurstab og kursgevinster Nettorenteudgifter i alt Forddelingsnøgle anvendt til fordeling af renter til regional udvikling samt social- og specialundervisningsområdet fremgår af de specielle bemærkninger under afsnittet for renter. Side 28

29 Note 5 - Driftsomkostninger Bruttoomkostninger opdelt på hovedfunktiomsniveau I hele kr. Udgift Indtægt Sundhed væsen Sygesikring m.v Diverse udgifter og indtægter Andel af fælles formål og administration Andel af renter m.v I alt Social og specialundervisning Sociale tilbud og specialundervisning Diverse omkostninger og indtægter Andel af fælles formål og administration Andel af renter m.v Særlige administrative opgaver I alt Regional udvikling Kollektiv trafik Kulturel virksomhed Erhvervsudvikling Uddannelse Miljø Diverse udgifter og indtægter Andel af fælles formål og administration Andel af renter m.v I alt Driftsomkostninger i alt Side 29

30 Note 6 - Driftsresultat Akkumulerede resultater: Ultimo 2013 Reguleringer Resultat 2014 Ultimo kr kr kr kr. Sundhedsområdet Social og specialundervisning Regional udvikling I alt Kolonnen "reguleringer" kan specificeres således: Sundhedsområdet: Regulering vedr. de medicotekniske puljer fra 2010 og 2011 Social- og Specialundervisning: Regulering for manglende overførsel til status af overskud Projekt Kompetenceudvikling Center for Børn og Unge for tidligere år Regional Udvikling:: Afdrag tidligere år vedr. intern lån til Sydtrafik og Vestbanen Som det fremgår af ovennævnte oversigt er der et samlet akkumuleret omkostningsbaseret overskud på de 3 aktivitetsområder på 1.916,5 mio. kr. Underskuddet på social- og specialundervisningsområdet betyder, at de kommuner der benytter regionens institutionstilbud, har en gæld til regionen på 2,5 mio. kr. - gælden indregnes i de kommende års takster for benyttelse af regionens institutionstilbud på området. Side 30

31 Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelse kr. Regnskab 2014 Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regionen i alt Regnskab 2013 Regnskab 2013 Driftsresultat Likviditetsreguleringer til driftsresultat: + afskrivninger /- regulering af varebeholdninger /- regulering af feriepenge /- regulering af pensionshensættelse /- øvrige periodiseringer Likviditetsvikrning af drift Likviditetsreguleringer fra investeringer: - køb af anlægsaktiver igangværende arbejder salg af anlægsaktiver salg af anlægsaktiver i forbindelse med kvalitetsfondsinvesteringer Likviditetsvirkning af investeringer Likviditetsvirkning fra drift og investeringer Øvrige likviditetsforskydninger: +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender /- forskydninger i kortfristede gældsforpl optagelse af eksterne lån afdrag på eksisterende lån hensættelser til finansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte forbrug af hensættelser til finansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte /- øvrige finansielle poster /- investeringer Fælles formål og administration /- periodiserede omk. Fælles formål og adm /- værdiregulering af likvide aktiver 0 0 Øvrige likviditetsforskydninger Årets samlede likviditetsforskydninger likvid beholdning primo regnskabsåret Likvid beholdning ultimo regnskabsåret Side 31

32 Omregningstabel kr. Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Årets resultat fra omkostningsregnskab Aktiverede anskaffelser Af- og nedskrivninger /- Lagerregulering Pensionshensættelse vedr. tjenestemænd /- Øvrige periodiserede omkostninger Årets nettoudgifter - drift og anlæg = indtægter / - = udgifter Side 32

33 Balance Aktiver (1.000 kr.) Note Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Ikke fordelte aktiver Regionen i alt Regionen i alt Immaterielle aktiver 1/ Materielle aktiver: 2 Grunde Bygninger Tekniske anlæg og maskiner Inventar - herunder IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse Aktiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre: Kommuner og regioner m.v. 0 0 Staten 0 0 Aktiver tilhørende fonds og legater Langfristede tilgodehavender Akkumuleret resultat vedr. Social og Specialundervisning Varebeholdninger Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender hos staten Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Likvide aktiver Aktiver i alt Passiver (1.000 kr.) Note Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Regionen i alt Regionen i alt Egenkapital Driftsresultater overført til næste år Hensatte forpligtelser Passiver tilhørende fonds og legater Passiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre: Kommuner og regioner m.v. 0 0 Staten 0 0 Langfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld i øvrigt Passiver i alt Side 33

34 BALANCE Status pr. 31. december 2014 (mio. kr.) AKTIVER Ultimo 2013 Ultimo 2014 Ændring Noter Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Aktiver tilhørende fonds og legater Langfristet tilgodehavende (*) Akkumuleret resultat vedr. hovedkonto Varebeholdninger Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender hos staten Kortfristet tilgodehavende i øvrigt Likvide aktiver Aktiver i alt (*) Indskud i Landsbyggefonden på 4,0 mio. kr. er 0-stillet i balancen ultimo 2014 PASSIVER Ultimo 2013 Ultimo 2014 Ændring Noter Hensatte forpligtelser Passiver tilhørende fonds og legater Langfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld i øvrigt Passiver i alt EGENKAPITAL Ultimo 2013 Ultimo 2014 Ændring Noter Modpost for donationer Driftsresultater overført til næste år Balancekonto Egenkapital i alt Side 34

35 Noter til balancen Generelt Som det ses af egenkapitalen er regionens nettoformue positiv. I egenkapitalen indgår også værdien af regionens bygninger og grunde, tekniske anlæg, maskiner og inventar samt varebeholdninger/lager. Samtidig hermed er regionens finansielle leasingforpligtelser, pensionsforpligtelser, arbejdsskadeforpligtelser, patientskadeforpligtelser, feriepengeforpligtelser samt forpligtelser på sundhedsområdet til overarbejde og kompensationsdage for overlæger optaget som en gæld. Regionens øvrige forpligtelser som garantier, operationel leasing, indgåede lejemål og andre forpligtelser fremgår ikke af balancen. Regionens årlige lejeforpligtelser samt de årlige operationelle leasingydelser opgjort ultimo året fremgår af særskilt oversigt. Regionens garantiforpligtelser opgjort pr. 31. december 2014 fremgår ligeledes af særskilt oversigt. Regionen er selvforsikret på følgende områder: Kaskoskader Erhvervs- og produktansvar Arbejdsskader, dog er der tegnet en katastrofedækning, som dækker såfremt mere end en kommer til skade ved den samme ulykke. Selvrisikoen er på 10 mio. kr. Bygnings-/løsøreskader. Der er en selvrisiko på kr. pr. skadesbegivenhed. Regionen har tegnet en katastrofeforsikring som dækker når den samlede årlige udgift på skaderne overstiger 20 mio. kr. Herudover har regionen tegnet følgende forsikringer: Entrepriseforsikring Kommunal ledelsesansvarsforsikring Kollektiv ulykkesforsikring (Regionsrådet) Kollektiv ulykkesforsikring (akut personale) Rejseforsikring Motorkøretøjsforsikring (ansvar). Regionen har indgået aftale med forsikringsmægler Willis I/S om administration af ovennævnte forsikringsområder. Note 1 Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver, som er identificerbare ikke finansielle aktiver uden fysisk substans (typisk itsoftware programmer) over kr., udgør 67,1 mio. kr. mod 90,4 mio. kr. i 2013 og vedrører elektronisk patientjournaliseringssystem (EPJ) på sygehusene samt software og licenser på it-området. Nedgang i 2014 på 23,3 mio. kr. skyldes nettoværdien af nye aktiver og afgåede aktiver samt afskrivning af eksisterende aktiver. Note 2 - Materielle anlægsaktiver: Materielle anlægsaktiver udgør ultimo ,2 mio. kr. (inkl. selvejende institutioner) mod ,6 mio. kr. i Anlægsaktiverne medtages såfremt de har en værdi over kr. Ud over regionens egne anlægsaktiver skal anlægsaktiver for de selvejende institutioner, som regionen har indgået driftsoverenskomst med, også medtages i regionens status som en selvstændig post. Regionens materielle anlægsaktiver er steget med 301,6 mio. kr. i 2014 og skyldes nettovirkningen af nye aktiver, afgåede aktiver samt afskrivning på de registrerede aktiver. Side 35

36 Materielle anlægsaktiver: Materielle anlægsaktiver Beløb pr Bemærkninger i kr. Grunde Regionens grunde er optaget til den bogførte værdi pr fra de tidligere amter samt til kostpris, for de grunde, der er anskaffet efter De selvejende institutioners andel udgør 1,8 mio. kr. Grunde afskrives ikke Bygninger Regionens bygninger er optaget til den bogførte værdi pr fra de tidligere amter samt til kostpris, for de bygninger, der er anskaffet efter De selvejende institutioners andel udgør 30,8 mio. kr. Bygninger afskrives lineært over levetiden. Tekniske anlæg, maskine, større specialudstyr og transportmidler Tekniske anlæg er ligeledes optaget til den bogførte værdi pr fra de tidligere amter samt til kostpris for de anlæg, der er anskaffet efter De selvejende institutioners andel udgør 0,0 mio. kr. Tekniske anlæg afskrives lineært Inventar herunder computere og andet it-udstyr over levetiden Inventar er også optaget til den bogførte værdi pr fra de tidligere amter samt til kostpris for det inventar der er anskaffet efter De selvejende institutioners andel udgør 2,6 mio. kr. Inventar afskrives lineært over levetiden Anlægsaktiver under udførelse Igangværende anlægsarbejde er optaget til den bogførte værdi pr (kostpris) fra de tidligere amter samt til kostpris for anskaffelser efter I beløbet indgår også anlægsarbejder finansieret af kvalitetsfondsmidler. Pr er der frigivet kvalitetsfondsmidler for 232 mio. kr., som indgår som en indtægt i anlægsregnskabet. Der er ingen igangværende arbejde vedr. de selvejende institutioner. Der afskrives ikke på igangværende anlægsaktiver før anlægsarbejdet er afsluttet og taget i brug. Noten er yderligere specificeret i note 18, 19, 20, 21 og 22. Side 36

37 Note 3 Aktiver tilhørende fonds og legater Regionens aktiver tilhørende fonds og legater udgør 40,0 mio. kr. mod 28,6 i 2013 og fordeler sig således: Legater Deposita 10,2 mio. kr. 29,8 mio. kr. Stigningen i deposita på 11,4 mio. kr. skyldes primært indskud af købesum i pengeinstitut for salg af flere af regionens ejendomme samt afvikling af Indskud i pengeinstitut som sikkerhed for køb af flere af de af regionens ejendomme, der er sat til salg. Deposita udgøres primært af garantier for anlæg, modtagne fondsmidler samt fonds- og forskningsmidler på sygehusene, der er indsat på særskilte bankkonti. Note 4 Langfristede tilgodehavender Regionens langfristede tilgodehavender ultimo 2014 udgjorde 1.057,6 mio. kr. (1.061,6 mio. kr. inkl. Landsbyggefonden) mod 907,0 mio. kr. i Tilgangen på 150,6 mio. kr. kan specificeres således: Mio. kr. Aktier og andelsbeviser registreret til indre værdi 2,6 Deponerede beløb for lån m.v. (se specifikation nedenfor) 154,1 Diverse forskydninger andre langfristede udlån og tilgodehavender Primært afdrag på lån vedr. Sydtrafik og Vestbanen. -6,1 I alt 150,6 Regionens langfristede tilgodehavende kan herefter specificeres således: Aktier og andelsbeviser 45,5 Ældreboliger 1,0 Boligindskud m.v. 3,5 Intern låneordning 24,3 Deponerede beløb for lån m.v. (se specifikation nedenfor) 983,3 I alt 1.057,6 Indskud af grundkapital i Landsbyggefonden m.v. 4,0 I alt inkl. indskud i Landsbyggefonden 1.061,6 Side 37

38 Indskud af grundkapital i Landsbyggefonden m.v. på 4,0 mio. kr. er, p.g.a. gunstige lånevilkår med, bl.a. rentefrihed og betydelig afdragsfrihed, 0-stillet i balancen ultimo Reguleringen er sket via balancekontoen og værdireguleringen tilbageføres primo 2015, så kontoen igen udviser det nominelle tilgodehavende på 4,0 mio. kr..deponerede beløb for lån m.v. kan specificeres således: Deponeringer overtaget fra de tidligere amter: Mio. kr. - Salg af lægeboliger i Sønderborg *** 8,1 - Salg af lægeboliger i Haderslev 2,3 Diverse lejemål - Tidligere Vejle Amt * 28,3 38,7 Deponeringer i 2007 Lejemål til Psykiatricenter Øst ** 16,0 Lejemål til praksisenheden i Kolding 4,3 20,3 Deponeringer i 2009 Garantistillelse Hospice Fyn 1,7 Lejemål til Psykiatrien 5,3 7,0 Deponeringer i 2010 Vilhelmskildevej Svendborg, Psykiatri 20,8 Forskerparken 7,5 Manglende overførsel vedr. Vilhelmkildevej og Forskerparken foretaget i ,5 Støttecenter Senhjerneskadede overgået til Kolding Kommune * -0,4 Vestergade 19, Psykiatrien fraflyttet ** -2,5 23,9 Deponeringer i 2011 Vilhelmskildevej og Forskerparken 1,5 Nedskrivning CKHM, Vestre Engvej * -2,6 Nedskrivning CETT, Banegårdpladsen * -0,2 Nedskrivning Psyk Info. Staldgårdsgade * -0,1 Teglgårdsparken, udvidelse 5,6 Teglgårdsparken 101 6,6 Lokalpsyk. Esbjerg 11,0 21,8 Deponeringer 2012 Lejemål psykiatrien DGI-Huset Vejle 7,7 Lejemål lokalpsykiatrisk center, Danmarksgade 8, Esbjerg 23,0 Side 38

39 Nedskrivning CKHM, Vestre Engvej * -2,6 Nedskrivning CETT, Banegårdpladsen * -0,2 Nedskrivning Psyk Info. Staldgårdsgade * -0,1 27,8 Deponeringer 2013 Nedskrivning CETT, Banegårdpladsen * -0,2 Nedskrivning Psyk Info. Staldgårdsgade 10 * -0,1 Nedskrivning Psyk Info. Staldgårdsgade 10 C * -0,1 Nedskrivning CKHM, Vestre Engvej * -2,6 Garantistillelse Hospice Fyn -1,6 Lejemål Lokalpsykiatrisk Center I Esbjerg 25,0 Lejemål Psykiatrien DGI Huset 13,0 Tilbygning Hospice 2,6 Låneomlægning Hospice Fyn og 38,8 Garantistillelse Sct. Maria Hospice 30,0 Garantistillelse Hospice Sydfyn 31,0 135,8 Deponeringer 2014 Nedskrivning CETT, Banegårdpladsen * -0,2 Nedskrivning Psyk Info. Staldgårdsgade 10 * -0,1 Nedskrivning Psyk Info. Staldgårdsgade 10 C * -0,1 Afsluttet lejemål CKHM, Vestre Engvej * -11,9 Nedskrivning lægeboliger, Sønderborg *** -0,5 Nedskrivning jordemoderkonsultation, Vestbygården Vejle* -0,2 Lejemål Psykiatrien DGI Huse 7,0-6,0 I alt 269,3 Kvalitetsfondsmidler 714,0 I alt 983,3 Note 5 Akkumuleret resultat vedr. hovedkonto 2 Det akkumulerede resultat vedrørende hovedkonto 2 udviser regionens mellemværende med de kommuner, der via takstbetaling finansierer området, og udviser ultimo 2014 at regionen har et tilgodehavende hos kommunerne på 2,6 mio. kr. mod en gæld til kommunerne på 2,5 mio. kr. i Ændringen på 5,1 mio. kr. er det omkostningsbaserede underskud i 2014 på hovedkonto 2. Note 6 Omsætningsaktiver - Varebeholdning Varebeholdninger over 1 mio. kr. registreres i regionens regnskab. Mindre varelagre over kr. registreres kun, såfremt der er væsentlige årlige forskydninger. Varebeholdningerne udgør ultimo ,5 mio. kr. mod 170,6 mio. kr. i Varebeholdningerne kan specificeres således: Side 39

40 Lillebælt OUH Sydvestjysk vaskeriet I alt Kr. Note 7 Fysiske anlæg til salg Grunde og bygninger til videresalg udgør ultimo ,3 mio. kr. mod 60,0 mio. kr. i Beløbet udgør de bygninger og grunde, der er sat til salg og ikke længere benyttes af regionen. Stigningen i grunde og bygninger til salg på 469,3 mio. kr. skyldes primært ikke afsluttet salg af Haderslev og Augustenborg sygehus. Når salget er afsluttet i 2015, vil sygehusområdet blive påført en betydelig omkostning, der svarer til forskellen mellem salgsværdien og den bogførte værdi. Note 8 Tilgodehavender hos staten Regionens tilgodehavender hos staten udgjorde ultimo ,6 mio. kr. mod 501,6 mio. kr. i Stigningen på 1,0 mio. kr. skyldes forskydninger på tilgodehavendet vedr. købsmoms på kr. -15,6 mio. kr., tilgodehavende tjenestemandspension 2014 for tjenestemænd der er gået på pension før på 7,7 mio. kr. samt tilgodehavender vedr. projekter Psykiatrien på 8,9 mio. kr. Tilgodehavendet kan specificeres således: Mio. kr. Tilgodehavende vedr. købsmoms 486,0 Tilgodehavender projekter Psykiatrien 8,9 Tilgodehavende vedr. tjenestemænd 7,7 I alt 502,6 Note 9 Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Kortfristede tilgodehavender i øvrigt udgjorde ultimo ,2 mio. kr. mod 1.990,9 mio. kr. i Nedgangen i tilgodehavendet på 171,7 mio. kr. skyldes forskydninger i omkostninger/indtægter i supplementsperioden med -234,8 mio. kr. samt store nettoindbetalinger af regningsdebitortilgodehavender, andre tilgodehavender og tilgodehavende hos andre kommuner og regioner med 406,5 mio. kr. Amtets kortfristede tilgodehavender kan specificeres således: Side 40

41 Mio. kr. Indtægtsrestance vedr. regningsdebitortilgodehavender sygehuse, institutioner og central administration 571,6 Tilgodehavender hos kommuner og regioner herunder AS ,3 Tilgodehavender hos kommuner som følge af delingsaftalen 1,6 Finansielle aktiver tilhørende Hospice Sydfyn 0,7 Andre tilgodehavender 9,3 Mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår (supplementsperioden) 741,7 I alt 1.819,2 Note 10 Likvide aktiver Regionens likvide aktiver udgjorde ultimo ,5 mio. kr. mod -81,9 mio. kr. i Nedgangen på 933,6 mio. kr. skyldes likviditetsvirkningen på drift, anlæg og statusforskydninger samt udlæg til anlægsarbejde vedr. kvalitetsfondsprojekt OUH. Korrigeret for udlæg til kvalitetsfondsprojekt OUH på kr. 458,7 mio. kr. pr. 31. december 2014, udgør de faktiske likvide aktiver -556,8 mio. kr. Regionens gennemsnitlige indestående/kassekreditregel pr. 31. december 2014 udgjorde 1,242,8 mio. kr. Regionens likvide beholdninger er primært placeret på bankkonti og realkreditobligationer som fordeler sig således: Mio. kr. Kontante beholdninger 0,2 Indskud i pengeinstitut ,8 Realkreditobligationer 1.695,1 I alt ,5 Note 11 Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser udgør regionens pensionsforpligtelser, arbejdsskadeforpligtelser, patientskadeforpligtelser samt øvrige forpligtelser og udgør ultimo ,8 mio. kr. mod 4.349,7 mio. kr. i Nedgangen i de hensatte forpligtelser på 270,9 mio. kr. kan specificeres således: Mio. kr. Forskydninger i tjenestemandspensioner 45,5 Regulering af tj.mandspension i h.t. aktuarmæssig beregning 184,7 Forskydninger i arbejdsskadeerstatninger 48,7 Forskydninger i patientskadeerstatninger 10,0 Øvrige hensættelset i 2014 samt tilbageførsel af hensættelser ,5 Hensættelse bundne tilskud Regional Udvikling -13,5 I alt 270,9 Side 41

42 Pensionsforpligtelsen pr. 31. december 2014 for tjenestemænd, omhandlende aktive tjenestemænd, opsatte pensioner samt tjenestemænd som er pensioneret efter 1. januar 2007, udgør 3.613,4 mio. kr. Der er foretaget aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen pr. 31. december Pensionsforpligtelsen er faldet med 230,2 mio. kr. i 2014, som skyldes følgende forhold: Forøgelse ved at erhvervsaktive tjenestemænd optjener pensionsret (der hensættes 20,3% af den pensionsberettigede løn) Nedbringelse via løbende udbetalinger til tjenestemænd, der er pensioneret eller fraflyttet efter 1. januar Forøgelse via udtrædelsesgodtgørelser fra pensionskasser m.v. Genforsikring af tjenestemænd fra sundhedsområdet og Regional Udvikling Forskydning i pensionsforpligtelsen p.g.a. ændringer i dødelighed, afgangsalder og afskedigelser for pensionerede, fraflyttede og erhvervsaktive tjenestemænd Arbejdsskadeforpligtelsen pr. 31. december 2014 udgør 119,6 mio. kr. mod 168,3 mio. kr. ultimo 2013 og er beregnet af regionens forsikringsmægler Willis I/S. Den samlede forpligtelse kan opsplittes i følgende reserve typer: Rentereserver hensættelser på de skadessager, hvor der er tilkendt erhvervsevnetabserstatning med løbende ydelse og hvor ikke alt er kapitaliseret. Sagsreserver/RBNS hensættelser på skader, der er kendte på opgørelsesdatoen, men som endnu ikke er afsluttet af skadebehandleren. IBNR hensættelser til skader, der er indtrådte men endnu ikke anmeldte. IBNER hensættelse på skader der er kendte (og afsluttede), men hvor der er risiko for, at der ikke er hensat nok. Patientskadeforpligtelsen pr. 31. december 2014 udgør 148,0 mio. kr. mod 158,0 mio. kr. ultimo Beregningen bygger på følgende antagelser: Anmeldte sager som ikke er anerkendte Gennemsnitlig anerkendelsespct.af de anmeldte sager Gennemsnitlig pris pr. anerkendelsessag. Anerkendte men ikke afsluttede sager 11% af de anerkendte sager er afsluttet i 2014 Bundne tilskud Regional Udvikling pr. 31. december 2014 udgør 347,6 mio. kr. mod 334,1 mio. kr. i Der skal foreligge en juridisk bindende aftale, for at der kan ske hensættelse af tilskuddet jf. Budget- og Regnskabssystem for regioner. Saldoen pr. 31. december 2014 kan specificeres således: Mio. kr. Kulturel virksomhed 11,7 Erhvervsudvikling o Turisme 58,0 o Innovation og teknologi 146,8 o Erhvervsservice og iværksætteri 64,4 o Udvikling af menneskelige ressourcer 19,4 o Erhvervsudvikling 1,8 290,4 Uddannelse 45,5 I alt 347,6 Side 42

43 Øvrige hensatte forpligtelser pr. 31. december 2014 udgør 80,3 mio. kr. mod 75,8 mio. kr. i Posten udgør: Hensættelse til lønsumsafgift som skal udbetales til hospicer, såfremt den verserende sag i Landsskatteretten falder ud til ugunst for hospicerne: kr. Usikkerhed omkring beløb til KEU: kr. Usikkerhed om udgifter til respiratorpatienter Lillebælt: kr. Usikkerhed om udgifter til patientombuddet: kr. Usikkerhed omkring Kronikerpuljemidler kr. Retssag Thava: kr. Usikkerhed omkring afslutning af Dybbøl-projekt: kr. Usikkerhed omkring udgift fra Sønderborg Kommune vedr. Dybbøl projekt: kr. Usikkerhed/revurdering af faktureringsgrundlag Region Hovedstaden Psykiatri: kr. Usikkerhed omkring psykiatribehandling okt. 14 Region Midt: kr. Usikkerhed omkring psykiatribehandling nov. 14 Region Midt: kr. Usikkerhed omkring psykiatribehandling dec. 14 Region Midt: kr. Prognose på a`conto betaling til Region Hovedstaden sygehusbehandling: kr. Prognose på a`conto betaling Region Midt sygehusbehandling: kr. Prognose på a`conto betaling Region Sjælland sygehusbehandling: kr. Prognose på a`conto betaling Region Nord sygehusbehandling: kr. Ovennævnte poster optages som en hensættelse af følgende grunde: Regionen har på balancetidspunktet en retlig eller faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på regionens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Note 12 Passiver tilhørende fonds og legater Regionens passiver tilhørende fonds og legater udgør ultimo ,2 mio. kr. mod 304,0 mio. kr. i 2013 og fordeler sig således: Legater 10,2 mio. kr. Deposita 328,0 mio. kr. Deposita udgøres primært at modtagne fonds- og forskningsmidler på sygehusene. Passiver tilhørende fonds, legater m.v. er modpost til den enslydende post under aktiverne. Forskellen på 298,2 mio. kr. vedrører modtagne kontante deposita primært vedr. fonds- og forskningsprojekter på sygehusene. Note 13 Langfristet gæld Regionens langfristede gældsforpligtelser udgjorde ultimo ,5 mio. kr. mod mio. kr. i Gælden kan specificeres således: Side 43

44 Mio. kr. a) Selvejende institutioner med driftsoverenskomst 29,2 b) Kommunekredit 2.488,8 c) Pengeinstitutter 100,0 d) Ældreboliger 11,7 e) Kvalitetsfondsmidler 134,0 f) Finansiel leasing 55,8 I alt 2.819,5 Ad a Vedrører gælden for selvejende institutioner og kan specificeres således: Hospice Sydfyn Byggelån 29,2 mio. kr. Ad b-e Regionens egen gæld ekskl. finansiel leasing pr. 31. december 2014 udgjorde i alt 2.734,5 mio. kr. Der er optaget lån til kvalitetsfondsprojekter på 134,0 mio. samt lån i forbindelse med overtagelse af social tilbud fra Tønder Kommune på 3,2 mio. kr. kr. i Ad f Vedrører regionens finansielle leasingforpligtelser med en værdi over kr ,- og svarer på indgåelsestidspunktet til værdien af de indregnede aktiver under materielle anlægsaktiver. Ved finansiel leasing overføres alle væsentlige risici og rettigheder ved besiddelsen af et aktiv til leasingtager og betragtes, modsat operationel leasing, i realiteten til lånefinansieret køb. Gælden vedr. de finansielle leasingforpligtelser pr. 31. december 2014 er 55,8 mio. kr. mod 12,8 mio. kr. i Tilgangen i leasinggælden på 43,0 mio. kr. skyldes ikke afsluttede leasingaftaler/leasingaftaler under oparbejdelse. Swap-aftaler: En Swap-aftale er en aftale mellem to parter om at bytte betalingsstrømme (rentebetalinger) på aftalte vilkår over en aftalt periode. har ultimo 2014 følgende Swap-aftaler: Side 44

45 Swapmodpart Swaptype Hovedstol Markedsværdi Udløbsdato Valuta Modtag / betal rente i pct. Nordea Cancellerbar DKK N/A swap Nordea Renteswap DKK 0,2825 % / 4,4950 % Nordea Renteswap DKK 4,4950 % / 1,6425% Nordea Currency swap SEK/DK K 0,1860 % / 0,025% Danske Bank Renteswap DKK 4,6 % /0,42 % Danske Bank Renteswap DKK 4,604 % /0,42 % Danske Bank Renteswap DKK 4,56 % / 0,42250 % Danske Bank Renteswap DKK 4,498 % / 0,42250 % Danske Bank Renteswap DKK 4,489 % / 0,42250 % Spar Nord Renteswap DKK C 3 M % / 3,925 % Af ovenstående ses det, at markedsværdien af regionens indgåede swap-aftaler er negativ med 492 mio. kr. Dette betyder, at regionen pr. årsskiftet skulle have betalt 492 mio. kr. for at komme ud af swap-aftalerne. I tilfælde af, at swap-aftalerne beholdes til udløb, vil der ikke ske en realisation af markedsværdierne. Årsagen til den negative værdi skyldes, at renteniveauet er faldet siden indgåelsen af aftalerne. Et stigende renteniveau vil forbedre markedsværdien, mens et faldende renteniveau vil forværre markedsværdien. Note 14 Kortfristet gæld til pengeinstitutter Regionens kortfristede gæld til pengeinstitutter udgør ultimo ,0 kr. mod 0,0 kr. mio. kr. i Note 15 Kortfristet gæld til staten Regionens kortfristede gæld til staten udgjorde ultimo ,8 mio. kr. mod 177,4 mio. kr. i Den kortfristede gæld til staten udgøres af Ikke frigivede midler fra staten til Kvalitetsfondsprojekterne med 70,5 mio. kr. og Lillebælt med 89,4 mio. kr. Note 16 Kortfristet gæld i øvrigt Regionens kortfristede gæld i øvrigt udgjorde ultimo ,7 mio. kr. mod 4.156,4 mio. kr. ultimo Nedgangen i kortfristet gæld på 174,7 mio. kr. kan specificeres således: Side 45

46 Mio. kr. Kompensationsdage overlæger/afspadsering 2,5 Forskydninger i skyldige feriepenge -28,3 Forskydninger i ventende betalinger og andre udgifterestancer 203,5 ældreboliger -0,3 Forskydninger på mellemregningskonti -2,7 I alt 174,7 Nedgangen i ventende betalinger på 203,5 mio. kr., betyder samtidig et træk på regionens likvide aktiver som en finansforskydning. Gælden kan specificeres således: Anden kortfristet gæld: Mio. kr. Skyldig feriepenge: Skyldig feriepenge - Ferie med løn 1.569,9 Skyldig feriepenge - Feriekort 178, ,4 Udgiftsrestancer/ventende betalinger 1.788,8 Forpligtelser til afspadsering/kompensationsdage overlæger 69, ,2 Diverse mellemregninger: Skyldig A-skat/AM-bidrag/AUB 343,6 Skyldig moms/lønsumsafgift 1,3 Øvrige mellemregninger 30,3 Selvejende institutioner med driftsoverenskomst - Hospice Sydfyn 0,3 375,5 I alt 3.981,7 Side 46

47 Note 17 - Egenkapital Egenkapitalen pr. 31. december 2014 udgør differencen mellem regionens aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for regionens formue. Mio. kr. Balancekonto ultimo ,3 Primosaldoregulering tjenestemandspension Vestbanen -0,2 Direkte posteringer på balancekontoen i 2014: Afskrivning af tilgodehavender/gældsposter -1,8 Regulering i f.m. aktuarberegning af tjenestemændsforpligtelsen 184,7 Regulering til indre værdi aktier og andelsbeviser 2,6 Reguleringer vedr. anlægsaktiver/delingsaftaler m.v. 6,1 Puljer: Forsikringspuljer 70,3 Patientforsikringspulje -23,8 Barselspulje 4,9 Udviklingspulje -2,3 Kompetenceudviklingspulje 0 240,7 Balancekonto ultimo ,8 Modpost for donationer ultimo ,4 Modtagne donationer 11,5 Afskrivning donationer -8,2 3,3 Modpost for donationer ultimo ,7 Driftsresultater overført til næste år ultimo ,3 Sundhedsområdet Årsresultat -16,7 Afskrivning af medicotekniske puljer 2010 og ,9-18,6 Regional Udvikling Årsresultat -4,0 Afdrag intern lån tidligere år - Sydtrafik og Vestbanen -5,6-28,2 Resultat af aktivitetsområderne ultimo ,1 Egenkapital ultimo ,6 Side 47

48 Note 18: Grunde og bygninger Sundhed Social og Regional- Fælles I alt T. kr. Special- udvikling formål og undervisning administration Kostpris pr. 1/ Tilgang Afgang Overført Regulering Kostpris pr. 31/ Af- og nedskrivninger 1/ Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af hændede aktiver Regulering Af- og nedskrivninger 31/ Regnskabsmæssig værdi 31/ Den offentlige ejendomsværdi af grunde og bygninger tilhørende regionen pr. 1. januar 2014 Side 48

49 Note 19: Tekniske anlæg og maskiner Sundhed Social og Regional- Fælles I alt T. kr. Special- udvikling formål og undervisning administration Kostpris pr. 1/ Tilgang Afgang Overført Regulering Kostpris pr. 31/ Af- og nedskrivninger 1/ Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af hændede aktiver Regulering Af- og nedskrivninger 31/ Regnskabsmæssig værdi 31/ Side 49

50 Note 20: Inventar, herunder IT-udstyr Sundhed Social og Regional- Fælles I alt T. kr. Special- udvikling formål og undervisning administration Kostpris pr. 1/ Tilgang Afgang Overført Regulering Kostpris pr. 31/ Af- og nedskrivninger 1/ Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af hændede aktiver Regulering Af- og nedskrivninger 31/ Regnskabsmæssig værdi 31/ Side 50

51 Note 21: Immaterielle aktiver Sundhed Social og Regional- Fælles I alt T. kr. Special- udvikling formål og undervisning administration Kostpris pr. 1/ Tilgang Afgang Overført Regulering Kostpris pr. 31/ Af- og nedskrivninger 1/ Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af hændede aktiver Regulering Af- og nedskrivninger 31/ Regnskabsmæssig værdi 31/ Side 51

52 Note 22: Anlæg under udførsel Sundhed Social og Regional- Fælles I alt T. kr. Special- udvikling formål og undervisning administration Kostpris pr. 1/ Tilgang Afgang Overført Regulering Kostpris pr. 31/ Af- og nedskrivninger 1/ Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af hændede aktiver Regulering Af- og nedskrivninger 31/ Regnskabsmæssig værdi 31/ Incl. Leasing under oparbejdelse Side 52

53 Sundhedsområdet SUNDHEDSOMRÅDET Side 53

54 Sundhedsområdet Sundhed Oversigt over regnskab på bevillingsniveau (Omkostningsbaseret) Resultatopgørelse Brutto i kr. Vedtaget budget Tillægsbevillinger Korriger budget Regnskab Restbudget Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Netto Somatik Behandlingspsykiatri Sygesikring Administration, renter mv Resultat før finansiering Finansiering Årets resultat brutto Arets resultat netto Side 54

55 Sundhedsområdet Sundhed Oversigt over regnskab på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr. Vedtaget budget Tillægsbevillinger Korriger budget Regnskab Rest- budget Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Netto Somatik Fællesudgifter og -indtægter Odense Universitetshospital/ Fyn Lillebælt Sydvestjysk Friklinik i Give Somatik i alt Behandlingspsykiatri Fællesudgifter og -indtægter Psykiatrien i RCT Haderslev Behandlingspsykiatri i alt Sygesikring (drift) Almen lægehjælp Speciallægehjælp Medicin Tandlægebehandling Fysiurgisk behandling Kiropraktor Briller Rejsesygeforsikring Fodterapeuter Psykologbeandling Øvrige sygesikringsudgifter Ernæringspræparater Profylaktiske svangreundersøgelser Lægeundersøgelser af børn Vaccinationer Specialiseret tandplejetilbud Høreapparater Sygesikring i alt Administration, renter mv. Central administration af sundhedsområdet Øvrige udgifter og indtægter Andel af fælles formål og administration Andel af renter mv Administration renter mv. i alt Finansiering Statslige bloktilskud Tilskud fra bløderudligningsordningen Kommunale grundbidrag Aktivitetsbidrag, stat Aktivitetsbidrag, kommuner Finansiering i alt Årets resultat Årets resultat brutto Arets resultat netto Side 55

56 Sundhedsområdet Samlet driftsregnskab for Sundhedsområdet De samlede driftsudgifter for sundhedsområdet, inkl. beregnede omkostninger til tjenestemandspensioner, afskrivninger på bygninger mv., er i 2014 på mio. kr. I forhold til det korrigerede budget på mio. kr. udgør dette et merforbrug på i alt 0,8 mio. kr. Sundhed 2014 Vedtaget budget Korrigeret budget Afvigelse fra Driftsregnskab (1.000 kr.) korrigeret budget Somatiske sygehuse Fællesområde Hospice og efterbehandling Servicefunktioner Somatik i alt Praksisområdet Administration vedr. sundhed Fælles formål og administration Øvrige udgifter og indtægter Renter vedr. sundhedsområdet Administration, renter mv Psykiatri, fælles Psykiatri, sygehuset Administration vedr. psykiatri Psykiatri i alt Sundhed, drift i alt Angiver et mindreforbrug i forhold til budgettet - Angiver et merforbrug i forhold til budgettet I økonomiaftalen for 2014 er der aftalt et loft for udgifterne på mio. kr. ekskl. renteudgifter og beregnede omkostninger. Eksklusiv dette er regionens udgiftsbaserede regnskab på mio. kr., hvilket svarer til 3,0 mio. kr. under udgiftsloftet. Regnskabsbemærkninger vedrørende de somatiske sygehuse De samlede driftsudgifter for sygehusene, incl. friklinikken i Give er i 2014 på ,6 mio. kr. Set i forhold til det korrigerede budget på ,3 mio. kr. udgør dette et merforbrug på 24,4 mio. kr., svarende til en afvigelse på 0,17 pct. set i forhold til budgettet. Som det fremgår af nedenstående tabel er der mindreforbrug på Lillebælt, Sydvestjysk samt friklinikken i Give, mens der er et merforbrug på og Odense Universitetshospital. Side 56

57 Sundhedsområdet for de enkelte sygehuse Vedtaget Korrigeret Afvigelse fra budget 2014 budget 2014 korrigeret budget Beløb i kr. Nettoudgifter Nettoudgifter Nettoudgifter Nettoudgifter Lillebælt Odense Universitetshospital Sydvestjysk Friklinikken i Give I alt Angiver et mindreforbrug i forhold til budgettet Angiver et merforbrug i forhold til budgettet Regnskabet er excl. endelig afregning for meraktivitet mv., som indarbejdes i saldosagen Præsteret aktivitet på de enkelte sygehuse sat i forhold til korrigeret baseline Beløb i kr. Baseline 2014 Årets aktivitet Meraktivitet Afregning Lillebælt OUH Sydvestjysk I alt SydLis data pr. 20/ Alle tal er i 2014 priser og takststruktur Den samlede aktivitet i 2014 på regionens egne sygehuse er pr. 20. marts ,4 mio. kr. under den korrigerede baseline med en samlet forventet afregning på 64,5 mio. kr. Afregningen er højere end meraktiviteten, hvilket skyldes, at sygehusene har haft meraktivitet på det ambulante område (hvor der er takstafregning) og mindreaktivitet på det akutte område (som er rammestyret). Aktivitet Ændring Procent Antal ambulante besøg ,16% Antal unikke cpr-numre, amb ,97% Antal udskrivninger ,53% Antal unikke cpr-numre, stat ,69% Antal sengedage ,60% Gennemsnitlig liggetid 3,68 3,67-0,01-0,27% Antal røntgen ,66% Antal operationer ,34% Antal endoskopier Kilde: Data for 2013 og 2014 trukket i SydLis den 10. marts ,38% Tabellen viser, at de langsigtede tendenser er fortsat i 2014 med vækst inden for ambulante besøg og fald inden for antal udskrivninger. Der ses en ganske stor stigning i antallet af operationer og endoskopiundersøgelser Side 57

58 Sundhedsområdet Kvalitetsmål/servicemål Mål Tildelt kontaktperson Indlagte 95 pct. 88% 86% Hurtig og klar besked - 2 hverdage 95 pct. 68% 68% Udsendelse af lægebrev (3 dage) 90 pct. 90% 82% Ikke i antidiabetisk behandling 5 pct. 1% 1% Rygestop (KOL patienter) 90 pct. 97% 84% Kilde: Sundhedssamarbejde og kvalitet d. 12. marts 2015 Der konstateres at være en nedadgående tendens på de fleste områder i opfyldelsen af kvalitetsmålene. I 2014 er der ikke målopfyldelse på kvalitetsmålene, de fleste er faldet i 2014 i forhold til Regnskabsbemærkninger vedrørende de enkelte sygehuse Lillebælt Nedenfor ses en oversigt over forbrug og regnskabsresultatet for 2014 for Lillebælt. Lillebælt, kr. Omkostnings baseret Vedtaget budget Korrigeret budget Forbrug Årets resultat et anfører, at 2014 har været kendetegnet ved en drift, som overordnet set har været i steady statesituation. På løn og personale er udgiftssiden faldet med ca. 9 mio. i forhold til 2013, mens stillingsforbruget har været konstant dog med en stigende tendens i efteråret Udviklingen på lønområdet blev understøttet af en vedholdende indsats gennem hele året i forhold til nedbringelse af sygefraværet. Cosmic PAS har der været udfordringer med monitoringen af aktivitet på trods af en stor indsats med efterimplementeringen dog mindre end i Driftsresultatet korrigeres i forbindelse med saldooverførselssagen, når aktiviteten mv. samt afregning herfor er opgjort endeligt for På aktivitetssiden har SLB haft en mindreaktivitet på 15,6 mio. kr. hvilket har resulteret i en afregning på 7,5 mio. kr. Mindreaktiviteten skyldes nedgang såvel i de indlagte akutte patienter og den elektive medicinske aktivitet. Beløb i kr. Baseline 2014 Årets aktivitet Meraktivitet Afregning Lillebælt *) SydLis data pr. 20/ Alle tal er i 2014 priser og takststruktur. Nedenstående tabel viser en stigning i både antal udskrivninger og antal ambulante besøg. Antallet af operationer er steget svagt, mens der er en stigning på 4,45 pct. i antal endoskopiundersøgelser. Side 58

59 Sundhedsområdet Aktivitet Lillebælt Ændring Procent Antal ambulante besøg ,80% Antal unikke cpr-numre, amb ,53% Antal udskrivninger ,85% Antal unikke cpr-numre, stat ,13% Antal sengedage ,75% Gennemsnitlig liggetid 3,62 3,66 0,04 1,10% Antal røntgen ,16% Antal operationer ,01% Antal endoskopier Kilde: Data for 2013 og 2014 trukket i SydLis den 10. marts ,45% Målopfyldelsen af kvalitetsmålene går i den rigtige retning for Lillebælt. Målopfyldelsen stiger på alle mål på nær rygestop hvor der er sket et fald på 7 pct. i forhold til Kvalitetsmål/servicemål Mål Tildelt kontaktperson Indlagte 95 pct. 93% 94% Hurtig og klar besked - 2 hverdage 95 pct. 53% 69% Udsendelse af lægebrev 90 pct. 77% 83% Ikke i antidiabetisk behandling max 5 pct. 2% 1% Rygestop (KOLpatienter) 90 pct. 98% 91% Kilde: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Odense Universitetshospital Nedenfor ses en oversigt over forbrug og regnskabsresultatet for 2014 for Odense Universitetshospital. Odense Universitetshospital, kr. Omkostnings baseret Vedtaget budget Korrigeret budget Forbrug Årets resultat et anfører, at der i 2014 har været et merforbrug på 18,6 mio. kr. i det udgiftsbaseret regnskab. Dette er opnået samtidig med, at der fortsat afvikles gæld for 62,5 mio. kr. årligt. I 2015 skal der igen sikres budgetoverholdelse på OUH. For at sikre dette er der i budgetudarbejdelsen for 2015 udmøntet en række handleplaner. Driftsresultatet korrigeres i forbindelse med saldooverførselssagen, når aktiviteten mv. samt afregning herfor er opgjort endeligt for På aktivitetssiden har OUH haft en samlet mindreaktivitet på -107,0 mio. DRG/DAGS kr. inkl. det rammestyrede område. Den samlede afvigelse dækker over en meraktivitet på det ambulante område på 41,7 mio. DRG/DAGS kr. Beløb i kr. Baseline 2014 Årets aktivitet Meraktivitet Afregning OUH SydLis data pr. 20/ Alle tal er i 2014 priser og takststruktur. Der er sket en stigning i ambulante besøg på OUH i 2014 svarende til en stigning på 5,5 pct. samtidigt har de oplevet en fald i antal udskrivninger på 3,75 pct. Antal operationer og endoskopier er steget med henholdsvis 5,63 pct. og 8,79 pct. Side 59

60 Sundhedsområdet Aktivitet OUH Ændring Procent Antal ambulante besøg ,45% Antal unikke cpr-numre, amb ,18% Antal udskrivninger ,75% Antal unikke cpr-numre, stat ,39% Antal sengedage ,39% Gennemsnitlig liggetid 3,99 4,09 0,10 2,51% Antal røntgen ,60% Antal operationer ,63% Antal endoskopier Kilde: Data for 2013 og 2014 trukket i SydLis den 10. marts ,79% Kvalitetstallene ligger på nogenlunde samme niveau som i 2013 dog er der et stort fald på rygestop på 17 pct. Kvalitetsmål/servicemål Mål Tildelt kontaktperson Indlagte 95 pct. 83% 87% Hurtig og klar besked - 2 hverdage 95 pct. 65% 65% Udsendelse af lægebrev 90 pct. 86% 81% Ikke i antidiabetisk behandling max 5 pct. 3% 2% Rygestop (KOLpatienter) 90 pct. 95% 78% Kilde: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Sydvestjysk Nedenfor ses en oversigt over forbrug og regnskabsresultatet for 2014 for Sydvestjysk. Sydvestjysk, kr. Omkostnings baseret Vedtaget budget Korrigeret budget Forbrug Årets resultat anfører, at der i 2014 har været et mindre forbrug på 5,5 i forhold til budgettet. Mindreforbruget kan hovedsagligt henvises til, at sygehuset har været tilbageholdene med udmøntning af sygehusets puljer. For at sikre budgetoverholdelse i 2015 har Sydvestjysk gennemført kontraktforhandlinger med afdelingsledelserne vedr. økonomien og aktiviteten for Dette skal sammen med en stram økonomistyring på sygehuset sikre budgetoverholdelse i Driftsresultatet korrigeres i forbindelse med saldooverførselssagen, når aktiviteten mv. samt afregning herfor er opgjort endeligt for På aktivitetssiden har SVS haft en meraktivitet på 4 mio. kr. hvilket har resulteret i en afregning på 22,5 mio. kr., men på grund af indførelsen af et afregningsloft kan de kun få 7,5 mio. kr. At afregningen er markant højere end meraktiviteten skyldes, at der har været mindreaktivitet ift. de indlagte akutte patienter. Beløb i kr. Baseline 2014 Årets aktivitet Meraktivitet Afregning Sydvestjysk Kilde: SydLis data pr. 20/ Alle tal er i 2014 priser og takststruktur. Aktivitet på Sydvestjysk kan ses i nedenstående tabel, som viser en stigning i antallet af ambulante besøg, samt en lille stigning i antal udskrivninger. Side 60

61 Sundhedsområdet Aktivitet Sydvestjysk Ændring Procent Antal ambulante besøg ,21% Antal unikke cpr-numre, amb ,28% Antal udskrivninger ,01% Antal unikke cpr-numre, stat ,34% Antal sengedage ,69% Gennemsnitlig liggetid 3,44 3,24-0,20-5,81% Antal røntgen ,83% Antal operationer ,95% Antal endoskopier Kilde: Data for 2013 og 2014 trukket i SydLis den 10. marts ,41% På kvalitetsområdet kan konstateres et lille fald i opfyldelse af rygestop samt tildeling af kontaktperson, men ellers en stigning i målopfyldelsen på de andre mål. Kvalitetsmål/servicemål Mål Tildelt kontaktperson Indlagte 95 pct. 85% 84% Hurtig og klar besked - hverdage 95 pct. 64% 82,4 Udsendelse af lægebrev 90 pct. 70% 82 Ikke i antidiabetisk behandling max 5 pct. 1% 2% Rygestop (KOLpatienter) 90 pct. 99% 95% Kilde: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Nedenfor ses en oversigt over forbrug og regnskabsresultatet for 2014 for., kr. Omkostnings baseret Vedtaget budget Korrigeret budget Forbrug Årets resultat et anfører, at der i 2014 har været et merforbrug på 19,7 mio. kr. i forhold til budgettet. har i 2014 været udfordret af den forsinkede lukning af Haderslev samt aktivitetstabet i denne forbindelse. For 2015 er der igangsæt en række handleplaner samt rammeplaner i de enkelte centre som forventes at bringe i balance i Driftsresultatet korrigeres i forbindelse med saldooverførselssagen, når aktiviteten mv. samt afregning herfor er opgjort endeligt for På aktivitetssiden har SHS haft en mindreaktivitet på 70 mio. kr. hvilket har resulteret i en afregning på -13,9 mio. kr. Mindreaktiviteten skyldes nedgang i de indlagte patienter. Beløb i kr. Baseline 2014 Årets aktivitet Meraktivitet Afregning SydLis data pr. 20/ Alle tal er i 2014 priser og takststruktur. Side 61

62 Sundhedsområdet har haft en lille vækst i antal ambulante besøg og et lille fald i antal udskrivninger. Væksten er således lavere end det i baseline indregnede produktivitetskrav. Der er stigning i antallet af endoskopier og et fald i antal operationer. Aktivitet Ændring Procent Antal ambulante besøg ,41% Antal unikke cpr-numre, amb ,05% Antal udskrivninger ,29% Antal unikke cpr-numre, stat ,10% Antal sengedage ,22% Gennemsnitlig liggetid 3,24 3,18-0,06-1,85% Antal røntgen ,88% Antal operationer ,85% Antal endoskopier Kilde: Data for 2013 og 2014 trukket i SydLis den 10. marts ,18% har oplevet fremgang på hurtig og klar besked og små fald på de resterende kvalitetsmål. Der er ikke måltal for udsendelse af lægebrev. Kvalitetsmål/servicemål Mål Tildelt kontaktperson Indlagte 95 pct. 77% 74% Hurtig og klar besked - 2 hverdage 95 pct. 58% 62% Udsendelse af lægebrev 90 pct. - - Ikke i antidiabetisk behandling max 5 pct. 1% 0% Rygestop (KOLpatienter) 90 pct. 95% 74% Kilde: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Friklinikken i Give Friklinikken i Give, kr. Omkostnings baseret Vedtaget budget Korrigeret budget Forbrug Årets resultat Regnskabsresultatet omkostningsbaseret viser et mindreforbrug på 6,2 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Friklinikken i Give er underlagt en forventning om at holde et udgiftsniveau svarende til 57 pct. af DRG-værdien. Det har vist sig, at resultat ligger på 58 pct. Resultatet er en forbedring af de 60 pct. i Friklinikken har i løbet af oktober 2014 etableret en kardiologisk funktion. Give Friklinik råder til og med over en anlægsramme hvorpå større investeringer bogføres. Rammen er anvendt til opstart af kardiologisk funktion og er derfor tom. Side 62

63 Sundhedsområdet Fælles udgifter og indtægter Resultatet for fællesudgifter og indtægter er anført nedenfor: kr. netto Vedtaget budget Korrigeret Regnskab Afvigelse fra 2014 budget korrigeret budget 2014 Patientbehandling andre regioner, private/foreningsejede sygehuse m.v Prioriteringspulje Meraktivitetsmidler SOSU-elever Respiratorpatienter og hjemmeilt Kræftmidler - hurtig udredning Patientforsikring Patientbefordring Afregning for færdigbehandlede Ambulant genoptræning Yngre lægers videreuddannelse IT-projekter Uddannelsespuljer og kompetencemidler Forskning Udvendig bygningsvedligeholdelse Finansiel leasing Diverse øvrige rammer I alt Samlet er der et merforbrug under fællesområdet på 62,9 mio. kr. Det samlede resultat skal ses i sammenhæng med, at det forventede mindreforbrug for praksisområdet er disponeret på fællesområdet for somatikken, bl.a. til genforsikring af regionens tjenestemænd. Til de enkelte områder bemærkes: Fremmede sygehuse herunder betalinger til og fra andre regioner: kr. Vedtaget Korrigeret Afvigelse fra budget 2014 budget 2014 korrigeret budget 2014 Udvidet frit sygehusvalg Udgift Højt specialiseret behandling Udgift Indtægt Højt specialiseret behandling, netto i alt Basisbehandling Udgift Indtægt Basisbehandling, netto i alt Private foreningsejede sygehuse Udgift Udenlandske betalinger Udgift Indtægt Udenlandske betalinger, netto i alt Fremmede sygehuse i alt Udgift Fremmede sygehuse, netto i alt Indtægt Side 63

64 Sundhedsområdet På området for fremmede sygehuse er der i 2014 et samlet mindreforbrug på 50,8 mio. kr. i forhold til det omkostningsbaseret budget. Regnskabsresultatet dækker bl.a. over en stigning i udgifterne til højt specialiseret behandling på 65 mio. kr. Heraf kan 30 mio. kr. forklares ved en stigning i udgifterne til Region Midtjylland. Stigningen i udgifterne vedrører primært behandling på Århus Universitetshospital. Yderligere kan 32 mio. kr. forklares ved en stigning i udgifterne til Region Hovedstaden. Denne stigning vedrører primært aktivitetsstigning på Rigshospitalet. Yderligere ses en stigning i udgifterne til private foreningsejede sygehuse i 2014 i forhold til 2013 på 8,9 mio. kr. Som det fremgår af afvigelsen fra budgettet, har de stigende udgifter på højt specialiseret behandling dog kunne holdes inden for den samlede budgetramme for fremmed sygehuse. Endvidere har der for udenlandske betalinger været en stigning i indtægterne i 2014 i forhold til 2013 på 4,2 mio. kr. Prioriteringspuljen Prioriteringspuljen anvendes af sundhedsdirektøren som budget til uforudsete udgifter og nye prioriteringer. I 2014 er resultatet, at der netto er udmøntet 31,2 mio. kr. ud af det oprindelige budget på 54,8 mio. kr., hvilket betyder, at der er et restbudget på 23,6 mio. kr. SOSU-elever SOSU-kontoen indeholder udgifter og refusioner forbundet med regionens/sygehusenes SOSU-elever. Eleverne er ansat på sygehusene, som også fører deres løn og indhenter refusionerne. Forbruget i 2014 viser et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. Udgiftsniveauet er steget kraft i 2014 i forhold til tidligere år, dette skyldes et lavere refusionsniveau som følge af en gradvis skiftning til elevordningerne med ingen eller mindre refusion. Respiratorpatienter Kontoen dækker regionens udgifter til respiratorpatienter alt overvejende lønomkostninger til hjælperhold i patientens eget hjem, hvor der enten er 12- eller 24-timers overvågning. Det bogførte forbrug er inkl. restancebogføringer, således at alle 2014 omkostninger er forsøgt medtaget. Det bogførte forbrug i 2014 er imidlertid kunstigt lavt fordi der er tilbageført uforbrugte restancebogføringer for 9 mio. kr. og bogført engangsindtægter for momsrefusion på 6 mio. kr. Med udgangspunkt i patientmassen fra 2014 er forbrugsniveauet for 2015 derfor mio. kr. Meraktivitet, incl. særlig dyr medicin Rammen til meraktivitet har i 2014 dækket permanentliggørelsen af aktivitetsniveauet fra 2013 og aconto bevillinger vedrørende meraktivitet i Hertil kommer afregning for særlig dyr medicin og hurtig forundersøgelse. Ved årets afslutning er der et merforbrug på 43 mio. kr. I forbindelse med regnskabsafslutning for 2014 kompenseres sygehusene for endelige afregning for 2014, der forventes at udgøre yderligere 24 mio. kr. Principperne for afregning af aktiviteten er videreført fra 2013 til ene er således uforandret blevet afregnet med 55 pct. af mer/mindreaktivitet for den ambulante aktivitet og størstedelen af den elektive stationære aktivitet. Derimod har der været rammestyring på den akutte aktivitet og størsteparten af den medicinske elektive stationære aktivitet. Med henblik på at imødegå de økonomiske udfordringer er der for 2014 lagt loft over meraktivitetsafregningen. Der er lagt følgende lofter ind for sygehusene: Side 64

65 Sundhedsområdet OUH: 60 mio. kr. SLB, SHS og SVS hver 7,5 mio kr. Samlet loft for meraktivitetsafregning for 2014 bliver derfor 82,5 mio. kr. Hertil kommer afregning for særlig dyr medicin og materialer/implantater. Principperne vedrørende særlig afregning er blevet videreført i 2014, herunder refusion af merudgifter til særlig dyr medicin og forhøjede afregningssatser på udvalgte behandlinger. I 2012 blev indført model for behandlingsintensitet med beregning af cpr creep. Denne model er videreført i 2013 og Modellen skal understøtte incitamentet til kun at gennemføre det nødvendige og rigtige antal sygehusydelser til den enkelte patient. For hvert sygehus er fastlagt et maksimum niveau på 0,5 pct. for, hvor meget antallet af kontakter må vokse i forhold til væksten i antal cpr. numre i forhold til sidste år. Overskrides dette korrigeres sygehusene i deres meraktivitetsafregning. I 2012 er ligeledes indført model for hjemtrækning af højt specialiseret aktivitet fra andre regioner, hvor en del af budgetansvaret for den udenregionale aktivitet er ført ud på sygehusene for at understøtte incitamentet til at trække aktivitet hjem og udnytte den eksisterende kapacitet i mere optimalt. Denne model er videreført i 2013 og ene har i 2014 kun i mindre grad haft succes med denne hjemtrækning og skal som følge heraf aflevere 19,5 mio. kr. som bidrag til dækning af de udenregionale udgifter i De samlede bevillinger for meraktivitet 2014 incl. særlig dyr medicin i forbindelse med saldosagen udgør: kr. OUH Lillebælt Sydvestjysk I alt Her til kommer øvrige udmøntninger fra puljen til meraktivitet på 38 mio. kr. Patientforsikring I 2012 er der etableret intern forsikringspulje vedrørende patientskadeerstatninger, der sikrer budgetsikkerhed med en fast årlig præmieopkrævning. Præmieopkrævningen fastsættes svarende til de historiske udbetalinger korrigeret for den forventede aktivitetsudvikling, ændringer i retspraksis mv. Regnskabet for 2014 viser samlede omkostninger på 161,4 mio. kr. Patientbefordring Det samlede område for patientbefordring udviser et resultat med et merforbrug på 4,5 mio. kr. Det dækker over en sammensætning, hvor der er et merforbrug til liggende og akut patientbefordring på 23,0 mio. kr. og mindreforbrug på præhospitalskontoen på 12,0 mio. kr. samt et mindreforbrug til siddende patientbefordring på 6,5 mio. kr. Hen over sommeren (juli, august 2014) er der sket en markant og uforudset stigning i antal ambulancekørsler. Således blev der i juli og august 2014 kørt kørsler flere pr. måned end i de forgående måneder. Den øgede aktivitet, der er forsat resten af 2014 har givet en aktivitetsstigning på ambulancedriften på 4,57 pct. i forhold til forgående år. Siden kontrakternes start i 2009 har der været en samlet stigning på 10,12 pct. Endvidere har der været dobbeltdrift på nyt vagtcentral IT. Mindreforbruget på præhospitalkontoen skyldes primært færre udgifter til præhospitale kurser herunder indsatslederkurser, færre udgifter til lægehelikopteren i Niebøll, samt færre reddere der har skullet i redderpraktik på sygehusene end budgetteret. Side 65

66 Sundhedsområdet Mindreforbruget på området for siddende patientbefordring og transportgodtgørelse kan forklares ved en mindre vækst i aktiviteten for Samtidigt har omlægningen i 2012, hvor trafikselskaberne overtog opgaven med at udbyde kørslen, betydet, at kørslerne nu udbydes årligt, hvilket de seneste år har sænket minutprisen på personkørslen. Herudover er der sket et væsentligt fald i udgifter til befordringsgodtgørelse. Årsagen hertil er et skift i beregningsmetode, hvor kørselskontorerne nu beregner godtgørelsen efter rejsekortets priser. Ambulant genoptræning Kontoen er dækket af indtægter fra kommuner for ambulant genoptræning foretaget på sygehusene. Igennem hele året har de bogførte indtægter været højere end den registrerede aktivitet. I prognoserne er der skelet mest til den registrerede aktivitet, hvilket har ført til en undervurdering af indtægterne på kr. i 3. økonomi og aktivitetsopfølgning. Der er en vækst på 3 mio. kr. i forhold til Det eksisterende budget ser således ud til at være passende fremadrettet. Afregning for færdigbehandlede Kontoen indeholder betalinger fra kommuner, der ikke er klar til at modtage borgere, som sygehuset ønsker at udskrive. Indtægterne i 2014 blev lidt mindre en prognosticeret ved 3 økonomi- og aktivitetsopfølgning, men niveauet ligger stabilt omkring 4 mio. kr. Det kan overvejes om budgettet skal nedskrives til 4 mio. kr. Yngre lægers videreuddannelse er overfor Sundhedsstyrelsen forpligtiget til at uddanne speciallæger. I 2014 har det ikke været muligt for at rekruttere det antal uddannelseslæger som dimensioneringsplanen tilsiger. Dette kan give problemer for den fremtidige speciallæge dækning på regionens sygehuse. Derfor har der været et mindreforbrug for området på 12,1 mio. kr. i Diverse øvrige rammer Under diverse øvrige rammer indgår bl.a. budget til kronikermidlerne, forskellige forsknings og kvalitetsrammer herunder ramme vedrørende PhD-midler, ramme til udgifter vedrørende fælles projekter for Danske Regioner og budget til patientombuddet. Derudover er der rammer til, Integrated Care, DÆMP projektet (Den Ældre Medicinske Patient), Tidlig opsporing og forebyggelse, forløbsprogram til rehabilitering og palliation samt høreapparatområdet. Side 66

67 Sundhedsområdet Praksisområdet (sygesikring mv.) for fremgår af nedenstående tabel. Beløb i kr. Vedtaget budget Korrigeret Afvigelse fra 2014 budget 2014 korrigeret budget Almen lægehjælp Speciallægehjælp Medicin Tandlægebehandling Fysiurgisk behandling Kiropraktor Briller Rejsesygeforsikring Fodterapeuter Psykologbehandling Øvrige 0 sygesikringsudgifter Ernæringspræparater Profylaktiske svangreundersøgelser Lægeundersøgelser - børn Vaccinationer Specialiseret tandplejetilbud Amanuensisfonden Introduktionsamanuensis Praksisområdet i alt Det samlede regnskab for praksisområdet viser et mindreforbrug på 109,8 mio. kr., som skyldes mindreudgifter på alle områder med undtagelse af almen lægehjælp samt på medicin. Eksklusiv medicintilskud udgør mindreforbruget 122,5 mio. kr. Nedenfor knyttes yderligere kommentarer til udvalgte områder. Almen lægehjælp Set i relation til det korrigerede budget for 2014 konstateres et merforbrug på 16,0 mio. kr. Den væsentligste forklaring på merforbruget er en højere afregning af ydelseshonorar end budgetteret. Hertil kommer også en højere udgift til forbindsstoffer end budgetteret. Udover dette har der været en mindre udgift til Statens Serum Institut end budgetteret. Ligeledes har der været en mindre udgift til driften af lægevagten end budgetteret. Medicin Set i relation til det korrigerede budget for 2014 konstateres et merforbrug på 12,7 mio. kr. Budgettet er fastsat svarende til det aftalte niveau i økonomiaftalen med regeringen. I forhold til regnskabet 2013 er udgifterne steget med 19 mio. kr. hvilket svare til en stigning på 1,5 pct. Baggrunden for væksten er dels en stigning i mængden (DDD), dels en aftagende tendens i forhold til de seneste års faldende gennemsnitspriser. De senere års faldende udgifter til medicintilskud skyldes i høj grad patentudløb og ændringer i tilskudsstatus. Effekten heraf er aftagende i Side 67

68 Sundhedsområdet Tandlæge Set i relation til det korrigerede budget for 2014 konstateres et mindre forbrug på 5,1 mio. kr. Området har i 2014 været behæftet med stor usikkerhed som følge af ændrede tilskudsregler medio Det samlede regnskabsresultat ligger noget lavere end det forventede også set i lyset af trenden de foregående år. Området er i 2014 blevet fulgt tæt med henblik på at identificere et uhensigtsmæssigt ydelsesmønster blandt tandlægerne. I forhold til regnskabet 2013 er udgifterne til tandlægebehandling i 2014 på niveau med Dette forhold må primært tilskrives bortfald af færre udgifter til tandrensning, da der kun kan afregnes tilskud til patienten en gang årligt. Dertil kommer først stramninger af siden genindførelse af tilskud til kontrolundersøgelser. Psykologbehandling Set i relation til det korrigerede budget for 2014 konstateres et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. Det skal se i forhold til, at regnskabet i 2013 viste et mindreforbrug på 12,0 mio. kr. Den væsentligste forklaring på, at væksten er aftaget, er initiativerne i økonomiprotokollatet samt de efterfølgende fortolkninger af samme. Der er således sat loft for afregningsniveauet på en række ydelser (inden for depression og angst), ligesom der er iværksat konkrete opfølgningsinitiativer overfor hver enkelt psykolog. Den aktuelle udgift er lidt lavere end forventet på baggrund af trenden for de seneste år. Øvrige sygesikringsydelser Set i relation til det korrigerede budget for 2014 konstateres et mindreforbrug på 68,1 mio. kr. Den væsentligste forklaring på mindreforbruget er, at der under kontoen henhører en aktivitetsbuffer på 60,3 mio. kr. Herudover kan mindreforbruget først og fremmest henføres til lavere udgifter til tolkebistand, men også blanketter. Hertil kommer også, at der mangler at blive afregnet 0,4 mio. kr. for vederlagsfri ride fysioterapi. I forhold til regnskabet 2013 er udgifterne faldet med 3,0 mio. kr. Vaccinationer Set i relation til det korrigerede budget for 2014 konstateres et mindre forbrug på 14,8 mio. kr. Budgetlægningen har ikke tydelig nok identificeret den forventede aktivitet og tilhørende udgifter. Budgettet er blandt andet justeret i forhold til de tilførte midler grundet midlertidigt udvidet HPV-vaccination. I forhold til rengskab 2013 er udgifterne til vaccinationer faldet med 7,0 mio. kr. Faldet skyldes udløbet af nogle midlertidige catch up programmer for HPV-vaccination. Specialiseret tandplejetilbud Set i relation til det korrigerede budget for 2014 konstateres et mindreforbrug på 8,2 mio. kr. Det skal ses i forhold til, at regnskabet for 2013 viste et mindreforbrug på 9,0 mio. kr. Mindreforbruget stammer fra Regionstandplejen samt vedrørende tilskud og kontingenter, som dækker udgifterne til borgere med betydelig dokumenteret tandproblemer. I forhold til regnskabet for 2013 er udgifterne til specialiseret tandplejetilbud steget med 0,9 mio. kr. svarende til en udvikling i løbende priser på 3,5 pct. Stigningen skyldes de udvidede behandlingsmuligheder under tilskud og kontingenter for en række patientgrupper. Side 68

69 Sundhedsområdet Fælles formål og administration Under fælles formål og administration afholdes sundhedsområdets andel af fællesudgifter, og ved regnskabsafslutning bliver udgifterne til Fælles formål og administration fordelt til Sundhed, Social og Specialundervisning og Regional Udvikling. Sundhedsområdets andel, der både dækker somatik og psykiatri udgør i ,8 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 6,7 mio. kr. i forhold til det budgetterede beløb. Størstedelen af mindreforbruget skyldes direkte henførbare tjenestemænd, der er gået på pension efter den 1. januar Sundhedsområdet har i 2014 bidraget med 358,1 mio. kr. til Fælles formål og administration, hvilket svarer til et mindreforburg på 1,1 mio. kr. i forhold til det ajourførte udgiftsbaserede budget Side 69

70 Sundhedsområdet Finansiering Brutto i kr. Vedtaget Tillægs- Korrigeret Regnskab Restbudget bevillinger budget 2013 budget Statsligt bloktilskud Statsligt aktivitetsafhængig bidrag Kommunalt aktivitetsafhængig bidrag Finansiering i alt Regionernes udgifter på sundhedsområdet finansieres af Bloktilskud fra staten Kommunale aktivitetsafhængige bidrag Aktivitetsbestemt tilskud fra staten Tilskud fra bløderudligningsordning Bloktilskud Staten yder et bloktilskud til finansiering af regionernes opgaver på sundhedsområdet. Der er budgetteret i overensstemmelse med økonomiaftalens forudsætninger, incl. konsekvenser af lov og cirkulæreprogrammet (DUT). Der er budgetteret med, at der af bloktilskuddet overføres 0,6 mio. kr. til Social og Specialundervisning (hovedkonto 2) til finansiering af særlige administrative opgaver, der ikke direkte knytter sig til driftsansvaret for de sociale tilbud, som regionen driver. Ved midtvejsreguleringen i året er budgettet forøget med 10,8 mio. kr. vedr konsekvenser af lov og cirkulæreprogrammet, jf. regionsrådets møde i september Regnskabsresultatet svarer til det budgetterede. Kommunale aktivitetsafhængige bidrag Kommunerne er ved strukturreformen tillagt et medansvar for finansieringen af sundhedsvæsenet. Medfinansieringen er omlagt, så den fra 2012 ikke længere omfatter et grundbidrag pr. borger, men alene er aktivitetsafhængig. Medfinansieringen opgøres som en andel af det forbrug, regionen finansierer, og som er udløst af den enkelte kommunes borgere i form af ydelser i praksissektoren samt behandling m.v. på sygehusområdet. Formålet med omlægningen har alene været at øge kommunernes incitament til forebyggelse og altså ikke ændre i regionernes finansieringsgrundlag. Der er derfor indført en kompensationsordning for at udligne omlægningens fordelingsmæssige konsekvenser mellem regionerne. s bidrag hertil udgør 78,0 mio. kr., der er indregnet i bloktilskuddet. Der er budgetteret i overensstemmelse med økonomiaftalens forudsætninger. Budgettet er i året forøget med 0,6 mio. kr. vedr. de konsekvenser af lov og cirkulæreprogrammet, hvori indgår kommunal medfinansiering, jf. regionsrådets møde i september Regnskabsresultatet er 66,6 mio. kr. højere end det budgetterede beløb. Aktivitetsbestemt tilskud fra staten Der er afsat en statslig aktivitetspulje vedr. sygehusområdet. Indtægter herfra er betinget af, at regionen præsterer den aktivitet, der er aftalt i økonomiaftalen. Der gælder samtidig et loft for, hvad der kan udbetales fra aktivitetspuljen. Indtægten er budgetteret i overensstemmelse med økonomiaftalens forudsætninger. Regnskabsresultatet svarer til det budgetterede. Side 70

71 Sundhedsområdet Regnskabsbemærkninger til behandlingspsykiatri Økonomi & aktivitet. Korrigeret budget 2014 Nettoomkostninger Afvigelse fra korrigeret budget Nettoomkostninger (1.000 kr.) Nettoomkostninger Fællesafsnit, psykiatriområdet Psykiatrisygehuset i RCT Jylland Psykiatri- og socialstaben Psykiatri i alt: (Bemærk, der kan forekomme små afrundingsforskelle) De samlede driftsomkostninger i 2014 for psykiatriområdet i var på mio. kr. Set i forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på i alt 0,268 mio. kr. Dermed har psykiatriområdet balance mellem forbrug og budget. Til sammenligning var der i 2013 et mindreforbrug på 19 mio. kr. 2. Aktivitet Aktivitet 2013 Baseline 2014 Aktivitet 2014 Afvigelse ift. Aktivitet 2013 Afvigelse i forhold til baseline 2014 Aktivitet 2013 og 2014 Sengedage Børne- og Ungdomspsykiatri ,69% -4,12% Psykiatri ,56% -4,35% I alt ,95% -4,33% Ambulante besøg Børne- og Ungdomspsykiatri ,46% 3,91% Psykiatri ,76% 2,19% I alt ,50% 2,47% (Kilde: E-sundhed, 10. februar 2015-opdatering, til opgørelse af den ambulante aktivitet. Sengedage er fra LIS) Aktivitetsudvikling i 2014 Den samlede aktivitet på sygehusniveau i 2013 og 2014 fremgår af ovenstående skema. Den stationære aktivitet viser en stigning i aktiviteten i forhold til 2013, primært indenfor børne- & ungepsykiatri. Stigningen skal ses i lyset af, at antallet af faktiske sengedage i 2013 var væsentligt mindre end baseline, svarende til at ca. 1/3 af kapaciteten ikke blev benyttet. Aktiviteten er i 2014 på godt 4 pct. under baseline. Antallet af sengedage på Voksenområdet er også godt 4 pct. under baseline. Antallet af ambulante besøg er steget 5,5 pct. fra 2013 til 2014 samt 2,5 pct. over baseline. 3. Status på psykiatriens målbilleder Der er fra 2014 indført en række målbilleder, som har erstattet de tidligere kvalitets- og servicemål. Målopfyldelsen for 2014 fremgår af nedenstående tabel: Side 71

72 Sundhedsområdet Målbilleder ( ) Mål 2014 Regnskab 2014 Niveau 1. Kvalitet i tilbuddene: Rekrutterede speciallæger (i alt 20) 8 7 Ansatte specialpsykologer (i alt 40) 8 9 Optagne på specialsygeplejerskeudd. ( i alt 88) Sammenhæng i behandlingen Rettidig fremsendelse af epikrise (3 dage) 90% 84% Screening for KRAM-faktorer foretaget 100% 91% 3. Tilgængelighed: Udredning inden 30 dage, B&U 90% 95% Behandling inden 60 dage, B&U 90% 99% Udredning inden 30 dage, voksen 90% 90% Behandling inden 60 dage, voksen 90% 95% Henviste, ikke inden for målgruppen - B&U Ej fastlagt Henviste, ikke inden for målgruppen - voksen Ej fastlagt 4. Produktivitet: Øge antal ambulante besøg pr. behandler pr. dag Ej fastlagt Kvalitet i tilbuddene: Er opgjort for hele Kilde: HR-Udvikling, Psykiatriadministrationen. Epikriser: Tallet er opgjort akkumuleret for 2014 for hele psykiatrisygehuset. Kilde: PAS KRAM: Vurderet via indikatoren: Screening for risiko i relation til alkohol. Udvikling er ikke angivet, da der ikke er afrapporteret på denne før. Kilde: Journalaudit nov Udredning og behandling: Data opgjort for 2014 ved træk den 24/ Kilde: PAS 4. Overførsler Der foretages følgende overførsler fra 2014 til 2015 vedr. psykiatrisygehuset indenfor udgiftsloftet ( i mio. kr.): Regnskabsresultat ,221 Konkrete justeringer Afregning for meraktivitet ,566 Afregning ATT ,672 Afregning for hurtig behandlingsopstart ,226 Restbudget til socialområdets elever ,144 FAM/PAM projektledermidler 2014 (flyttes til 2017) -0,183 Køb af bil, leasing (Middelfart) -0,502 Projekt Shared Care, kommunal medfinansiering retur -1,793 Forskning -7,800 Netto, i alt for psykiatrisygehuset 2,207 På psykiatriens fællesområde overføres midler fra 2014 til 2015, ligeledes indenfor udgiftsloftet (i mio. kr.): Projekt Psykisk Sårbar 1,940 Projekt Ny Psykiatriseng 1,946 Projekt Lys i Psykiatrien 0,873 Psykiatristaben 0,041 I alt for fællesområdet 4,800 Side 72

73 Sundhedsområdet Anlægsprojekt Igangværende anlæg ( i hele kr.) Udgiftsbaseret Anlægsbevilling Forbrug Forbrug pr Rådigheds beløb 2014 Forbrug i alt Afvigelse 2014 Afvigelse i %, 2014 Kvalitetsfondsprojekter Odense Universitets hospital % Lillebælt % % I alt Kvalitetsfondsprojekter Investeringsrammer Sydvestjysk sygehus % Sydvestjysk sygehus % Odense Universitets hospital % Odense Universitets hospital % % % Lillebælt % Lillebælt % vaskeriet % vaskeriet % I alt Investeringsrammer Fælles rammer Projektorganisation for sygehusbyggeri % LIMS-projekter % Pulje: Afledte anlægskonsekvenser af medico % Pulje: Løst inventar og IT % Fælles medicinkort (FMK) % Implementering af FMK i praksissektoren % Innovationscenter for brugerinddragelse % Prioriteringspulje % Hjælpemiddelsystem (IT) % Cetrea Emergency - Licenser og integrationer % Ramme til investeringer i nye sundheds-it systemer % P-VIT projekt: Mobilenhed, vagtcentral og elektronisk ambulancejournal % Side 73

74 Sundhedsområdet Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forbrug pr Rådigheds beløb 2014 Forbrug i alt Afvigelse 2014 Afvigelse i %, 2014 Ramme til medicoteknisk apparatur % MUSE EKG % Ombygning på Varde % WIFI Trådløst Netværk % Blodbank % Ramme til medicoteknisk apparatur % Ølgod Sudhedscenter - administration, renovering, ejerlejlighedsopdeling og salg % Nyt PACS SLB % COSMIC % Arkiveringsprojekt % Integration af Endobase og Cosmic EPJ % SMS notifikationer % Investering i solcelleanlæg i % Solceller i % Solceller på P-huse % Alternativt byggeteknisk paradigme - kvalificering og afprøvning % Ny værksteds- og innovationsbygning, Forskerparken i Odense % Fælles udkaldesystem til førstehjælperordninger % Salg af Haderslev sygehus % Salg af Faaborg sygehus % Salg af Hviding sygehus % Salg af Ringe sygehus % Salg af Fredericia sygehus % Salg af Augustenborg sygehus % Ramme til medicoteknisk % Tidsforskydningsramme % Køb af areal, Skedebjergvej 14, 6200 Aabenraa % Ernærings- og forplejningssystem % Afregningssystem Praksis % Diktering og talegenkendelse % ESA % REBI % Køb af areal i Odense - Freja % I alt fælles Side 74

75 Sundhedsområdet Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forbrug pr Rådigheds beløb 2014 Forbrug i alt Afvigelse 2014 Afvigelse i %, 2014 Sydvestjysk sygehus Etablering af sengepladser for regionsfunktionen for hjerneskaderehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade % Generalplan % I alt Sydvestjysk sygehus Odense Universitets hospital Dokumentations- og sportbarhedssystem til Sterilfunktionen % RIS/PACS fælles for OUH og SHS % Projektet "økonomistyring" % Ombygning til MR-scanner i onkologisk afd., ID nr % Samling af kliniknære medicoteknikere % Ombygning til tappelokaler % Etablering af operationsstue på OUH % Øget ventilationskapacitet til klinisk genetisk afdeling % Renovering af kølerum og kapel % 3. Idéoplæg om sikring mod stråling fra gammaceller på Klinisk Immunologisk Afdeling på OUH % I alt Odense Universitets hospital Fase 2: renovering til specialsygehus % Projekt "økonomistyring" % Integration EPJ og SHS s passystem % CTS anlæg på eksisterende sygehus % Løsning af APV-problemer på intensiv afdeling % Brandtætning og udbedring af ventilation på operationsstuer % Udskiftning af KAG-udstyr % I alt Side 75

76 Sundhedsområdet Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forbrug pr Rådigheds beløb 2014 Forbrug i alt Afvigelse 2014 Afvigelse i %, 2014 Lillebælt Projekt "økonomistyring" % Generalplan % Tunnelforbindelse til evt. P-hus % Renovering af læge- og sygeplejeboliger (Dyrhavegård) % Generalplan % Etablering af lægevagt % I alt Lillebælt Fyn RIS/PACS indførelse, Svendborg % Generalplan % I alt Fyn Investeringsrammer Psykiatrien i % I alt Investeringsrammer Psykiatrien i Regionsyddanmark Fælles rammer Projektorganisation for sygehusbyggeri - psykiatri % I alt Fælles rammer Psykiatrien i RSD Middelfart, Retspsykiatrien % Esbjerg, udbygning af psykiatrisk afdeling % IT - udviklingspulje % Konsolideringsprojekt % Lokalpsykiatrisk center Sønderborg % Lokalpsykiatrisk center Kolding % Psykiatriens andel af Åbenrå % IT hardware % Nyt OUH - Psykiatrien % Etableringsudgifter, lokalpsykiatriske Centre % Psykiatri Aabenraa % Psykiatrisk afd. I Vejle, OPP-projekt % Etablering af lokalpsykiatri i Odense % Side 76

77 Sundhedsområdet Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forbrug pr Rådigheds beløb 2014 Forbrug i alt Afvigelse 2014 Afvigelse i %, 2014 Aabenraa, etablering af P-pladser % Haderslev Sundhedscenter - Clausensvej % Pulje til fysiske ramme i psykiatrien, der understøtterr reduktion i tvangsanvendelse % I alt Psykiatrien i Region syddanmark I alt hovedkonto Side 77

78 Sundhedsområdet Afsluttede anlæg over 10 mio. ( i hele kr.) Udgiftsbaseret Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forbrug pr Rådigheds beløb 2014 Forbrug alt Afvigelse i i Afvigelse forhold til i %, bev. bev. Fælles rammer Ramme til medicoteknisk apparatur % Hjertepakker % Ramme til medicoteknisk apparatur % Ramme til medicoteknisk apparatur % Låneramme til medicoteknisk apparatur % I alt fælles rammer Pulje til mindre vedligeholdelse projekter på sygehusene, Finanslov 2011 Psykiatrien % I alt finanslov Odense Universitets hospital MiFAM - Fælles Akutmodtagelse, OUH % Da Vinci-center mv. i skadestueområde % P-hus i Svendborg % I alt Odense Universitets hospital RIS/PACS-indførelse, Sønderborg % I alt Fyn Midlertidig akutcenter, MAS inkl. bygn % I alt Fyn Side 78

79 Sundhedsområdet Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forbrug pr Rådigheds beløb 2014 Forbrug alt Afvigelse i i Afvigelse forhold til i %, bev. bev. Psykiatri RSD Etablering af P-hus ved sygehusene i Aabenraa % Udvidelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense % I alt Psykiatri RSD I alt hovedkonto Side 79

80 Sundhedsområdet Afsluttede anlæg under 10 mio. ( i hele kr.) Udgiftsbaseret Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forbrug pr Rådigheds Forbrug beløb 2014 i alt Afvigelse i Afvigelse i forhold til %, bev. bev. Investeringsrammer Sundheds IT-projektramme % Sydvestjysk sygehus % Odense Universitets hospital % % Lillebælt % Friklinikken % vaskeriet % Specialtandplejen % Etablering af lægepraksis % I alt Investeringsrammer Fælles rammer Låneramme til medicoteknisk apparatur % Fælles ramme udvendig bygningsvedligehold, Fyn % Anlægsramme % Ramme til løsning af påtrængende anlægsbehov % Akutpulje Task Forse % Køkken, indkøb og produktionssystemer (KIP) % CIS: It-system til intensivafdelingerne % Indkøb af 4 blodbusser til mobile tappeenheder % Talegenkendelse % Driftscenter Esbjerg % Værktøj til løbende patientvurderinger % Indretning på 2. sal i bygning 11 på Tønder sygehus % Elektronisk posthus % Cetera Emergency 3.11 (White Coate) % Etablering af ny AMK vagtcentral ved OUH % Nedrivning af kapellet i Brørup % Switches på SVS % Ombygning af dele af Tønder sygehus - udlejning AOF % Ombygning af Regionstandplejen i Odense % I alt Investeringsrammer Side 80

81 Sundhedsområdet Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forbrug pr Rådigheds Forbrug beløb 2014 i alt Afvigelse i Afvigelse i forhold til %, bev. bev. Sydvestjysk sygehus Nedrivning af barak og etablering af p-pladser % SVS Generalplan - fase % SVS Generalplan - fase % SVS - Renovering af høreklinikken % Projektorganisationen % I alt Sydsvestjysk sygehus Odense Universitets hospital Indretning til ændrede funkioner % Færdiggørelse af FAM, Svendborg % Installering af elektronmikroskop ID % Installering af 128 slices PE/CTscanner i Nuklearmed.adf. Nr % Installation af hjerte-ct og MR scanner % I alt Odense Universitets hospital APV % Tunnelvaskemaskine til køkkenet % Installation af koronarangiografi udstyr, ML ID 1647, % Udjævning af medicopuljer % Fælles akutmodtagelse % I alt Fyn Indretning af sengep. og Medicotek. værksted % Sundhedshus på sygehusenheden Ærø % I alt Fyn Psykiatrien i Regionsyddanmark Investeringsrammer % I alt Investeringsrammer Side 81

82 Sundhedsområdet Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forbrug pr Rådigheds Forbrug beløb 2014 i alt Afvigelse i Afvigelse i forhold til %, bev. bev. Psykiatri Vest Tilpasning udenomsarealer, PV, Esbjerg % Facaderenovering % I alt Psykiatri Vest Psykiatri RSD Lokalpsykiatrien pulje til fordeling % Etablering af skærmede afsnit på psykiatrisk afdeling i Svendborg % Etablering af skærmede sengepladser, Vejle % Sikkerhedsforanstaltninger almenpsykiatriske afdelinger % Etablering af midlertidigt gerontopsykiatrisk afsnit i Kolding % Telepsykiatri % Lokalpsykiatri, Middelfart - bygningsmæssige tilpasning % Myndighedskrav, energikrav, arbejdsmiljø og APV i Svendborg, Odense, Haderslev, Augustenborg, Brørup og Hviding % Ventilationsanlæg i Odense % Odense: Udbygning til nye funktioner % ATT Vejle - etableringsudgifter % Psykiatrien, SVS, renovering af kælder % I alt Psykiatrien i Regionsyddanmark I alt hovedkonto Side 82

83 Social- og specialundervisning SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNING Side 83

84 Social- og specialundervisning Social og Specialundervisning Oversigt over bevillinger på bevillingsniveau (Omkostningsbaseret) Brutto i kr. Vedtaget budget Tillægsbevillinger Korriger budget Regnskab Rest- budget Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Netto Sociale tilbud Socialpsykiatriske tilbud Ikke fordelte omkostninger Resultat før finansiering Finansiering Årets resultat brutto Arets resultat netto Side 84

85 Social- og specialundervisning Social og Specialundervisning Brutto i kr. Oversigt over regnskab på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Vedtaget budget Tillægsbevillinger Korriger budget Regnskab Restbudget Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Netto Sociale tilbud Handicapcenter Nordøstfyn, Fælles Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Bognæs Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Engbo Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Skovhuse Nord Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Østerhuse Nord Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Handicapcenter Nordøstfyn, I alt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Handicapcenter Sydøstfyn, Fælles Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Sydbo Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Lilleskov Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Skovhuse Syd Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Østerhuse Syd Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Kontrakten Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Handicapcenter Sydøstfyn, I alt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Side 85

86 Social- og specialundervisning Social og Specialundervisning Brutto i kr. Oversigt over regnskab på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Vedtaget budget Tillægsbevillinger Korriger budget Regnskab Restbudget Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Netto Sociale tilbud Center for kommunikation og velfærdsteknologi, Fælles Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for kommunikation og hjælpmidler, Vejle Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for rehabilitering og specialrådgivning Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Nyborgskolen Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for høretab Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for kommunikation og velfærdsteknologi, I alt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Autismecenter, Fælles Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Holmehøj Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Æblehaven Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Bihuset Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Autismecenter, I alt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Side 86

87 Social- og specialundervisning Social og Specialundervisning Oversigt over regnskab på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr. Socialpsykiatriske tilbud Vedtaget budget Tillægsbevillinger Korriger budget Regnskab Restbudget Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Netto Center for Misbrug og Socialpsykiatri, Fælles Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt CMSP Flydedokken-Toftlund Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Holtegården Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Syrenparken Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Teglgårdshuset Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for Misbrug og Socialpsykiatri, I alt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Ikke fordelte fællesomkostninger Særlige adm. opgaver "0"- institutioner Lukkede institutioner Finansiering Bloktilskud fra Staten Social og Specialundervisningen i alt Social og Specialundervisningen i alt Omkostninger Takstbetaling Finansiering Omkostninger i alt Side 87

88 Social- og specialundervisning Samlet driftsresultat for Social og Specialundervisning Aktivitet I 2014 driver Sociale centre i alt 923 pladser. Centrene leverer tilbud til særligt udsatte børn og unge, handicappede børn og unge, handicappede voksne og autister, senhjerneskadede, og socialpsykiatriske tilbud, undervisningstilbud samt kommunikationsydelser. Årets aktivitetsmæssige resultat - udtrykt ved belægningen, er vist nedenfor: Normerede pladser Belægning 2014 Realiseret Budgetteret Belægning 2013 Autismecenter Center for Børn og Unge Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Center for Misbrug og Socialpsykiatri Center for Senhjerneskade Handicapcenter Nordøstfyn Handicapcenter Sydøstfyn Specialcenter for Voksne med Handicap I alt % 98 % 96 % % 95 % 100 % % 98 % 89 % % 97 % 97 % % 97 % 106 % % 98 % 94 % % 98 % 95 % % 98 % 94 % % 97 % 96 % Side 88

89 Social- og specialundervisning Økonomi Årets økonomiske resultat er vist nedenfor: Mio. kr. Regnskab 2013 Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Autismecenter Center for Børn og Unge Center for Kommunikation og V.. Center for Misbrug og Socialpsyk. Center for Senhjerneskade Handicapcenter Nordøstfyn Handicapcenter Sydøstfyn Specialcenter for Voksne med H. Forskydninger på centrale konti 100,5 124,2 134,7 91,1 70,0 128,8 105,9 81,7 3,3-97,4-123,5-130,2-84,4-70,4-128,4-105,3-85,2-11,2 98,7 131,1 145,5 97,0 74,4 121,6 106,5 79,1 4,2-99,1-129,9-138,2-95,0-72,0-129,4-111,3-78,3-23,4 I alt 840,3-836,0 858,1-876,8 Driftsresultat (netto) 4,4-18,7 Negativt fortegn = indtægter / driftsoverskud. Centrenes nettodriftsomkostninger finansieres via takstbetalinger fra kommunerne. Heri er indregnet objektiv finansiering til Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (Center for Høretab) og Center for Børn og Unge (Egely) i henhold til lovgivningen. Under Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (Center for Kommunikation og Hjælpemidler samt Center for Rehabilitering og Specialrådgivning) er aftalt abonnementsfinansiering med kommunerne. Personale Det samlede personaleforbrug er på 1551 årsværk. Det er et fald på 1 årsværk i forhold til Sygefraværet har i 2014 været 6,3 % pct. og er dermed lig med måltallet for det sociale område. Der arbejdes fortsat med at nedbringe sygefraværet. Socialområdets måltal for 2015 er 5,7 pct. som er 0,6 pct.point lavere end i Side 89

90 Social- og specialundervisning Aktivitet Belægningen på det sociale område er lidt mindre i 2014 end i Center Normerede pladser Belægning realiseret Belægning budgetteret Autismecenter % 98% Holmehøj døgn % 98% Holmehøj dag 36 99% 98% Bihuset døgn 30 94% 99% Æblehaven døgn % 99% Center for Børn og Unge % 95% Egely døgn 19 86% 85% Egely dag 19 87% 95% Børnehusene døgn % 97% Møllebakken døgn 8 124% 98% Møllebakken dag 8 112% 98% Specialskolen Storebælt 22 93% 98% Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi 72 94% 98% Center for Høretab døgn 22 86% 98% Center for høretab dag 50 98% 98% Center for Misbrug og Socialpsykiatri % 97% CMSP - Flydedokken og Toftlund døgn 27 89% 94% Holtegården døgn % 99% Holtegården dag 22 84% 93% Syrenparken 50 90% 97% Teglgårdshuset 25 90% 99% Center for Senhjerneskade % 97% Kolding døgn 12 98% 98% Kolding dag 10 93% 92% Kingstrup døgn 27 96% 98% Kingstrup dag % 98% Handicapcenter Nordøstfyn % 98% Bognæs døgn 26 94% 98% Bognæs dag 13 97% 98% Engbo døgn 52 98% 98% Skovhuse Nord døgn 31 96% 98% Østerhuse Nord (Påfuglen og Askvej) dag 44 77% 97% Handicapcenter Sydøstfyn % 98% Østerhuse Syd (Låddenhøj) dag 42 96% 97% Skovhuse Syd (Annekserne) døgn 18 88% 98% Lilleskov døgn 48 95% 98% Sydbo døgn 22 95% 98% Sydbo dag 16 89% 98% Specialcenter for Voksne med Handicap % 98% Bøge Allé døgn 4 108% 98% Grønnebæk døgn 24 77% 98% Grønnebæk dag 15 68% 98% Østerhuse døgn % 98% Østerhuse dag % 106% I alt % 97% Den samlede belægning er 94 pct. og dermed 3 procentpoint lavere end budgetteret. Den faktiske belægningsprocent har været markant lav på: Center for Misbrug og Socialpsykiatri: Primært Syrenparken Handicapcenter Nordøstfyn: Specielt dagcentret Specialcenter for Voksne med Handicap: Vedrører enhederne under det tidligere Grønnebæk: Engvej, Fuglemajgård og Kompasrosen. Side 90

91 Social- og specialundervisning Der arbejdes på alle centrene kontinuerligt med at få ledige pladser belagt, ligesom omkostningerne løbende tilpasses indtægterne ved den aktuelle belægning. For at gøre centrene fleksible og målrettede indgår regionen aftaler med kommunerne om særforanstaltninger. Aftalerne handler om særligt ressourcekrævende beboere/brugere i almindelige tilbud. Her aftales en særlig indsats for en kortere eller længere periode, og der fastsættes en tillægstakst for ydelsen. Tilsvarende er der oprettet såkaldte enkeltmands-projekter, typisk for en enkelt beboer og ofte i særskilte fysiske rammer. For sådanne tilbud beregnes en særskilt takst. Ved årets udgang er der 75 særforanstaltninger og 10 enkeltmandsprojekter. Det er et fald på 24 % i antallet af særforanstaltninger i forhold til Antallet af enkeltmandsprojekter er uændret i forhold til Økonomisk balance over år For at kunne tilrettelægge den løbende drift hensigtsmæssigt har centrene i 2014 haft mulighed for hhv. pligt til at disponere over en del af 2013-resultatet. Tilsvarende må tilbuddene i 2015 anvende en del af resultatet. I taksterne for 2014 indgår herudover en del af 2012-resultat på samme måde, som en del af 2014-resultatet vil indgå i takstberegningen for 2016, så der over tid opnås balance. Driftsresultatet et underskud på 4,4 mio. kr. - skal således ses i tæt sammenhæng med 2012 og 2013, idet en del af resultaterne fra disse år indgår i tilbuddenes samlede økonomiske styringsgrundlag i 2014, dels med den ekstraopkrævning der i 2014 er foretaget vedrørende finansiering af underskuddet på det lukkede tilbud Nyborgskolen. Efterreguleringerne i 2014 udgør 6,1 mio. kr. og vedrører primært tilbagebetaling af overskud fra 2012, og indgår således som en planlagt mindre-finansiering. Opkrævninger i forbindelse med lukning på i alt 10,5 mio. kr. vedrører dækning af underskud frem til og med 2013 på det tidligere Nyborgskolen. Samlet set skal udviklingen i 2014 på denne baggrund betragtes som tilfredsstillende. Der er i 2014 budgetteret med et samlet akkumuleret overskud på 6,9 mio. kr. Dette overskud er budgetteret i henhold til styringsprincipperne og er således reserveret til 2015, hvor der indregnes tilbagebetaling i taksterne på i alt 1,9 mio. kr. og hvor centrene kan disponere over i alt 5,0 mio. kr. Det faktiske samlede akkumulerede resultat for 2014 er et underskud på 2,2 mio. kr. Heraf vedrører de 4,1 mio. kr. et underskud på forskydninger på centrale konti. Det samlede akkumulerede overskud for centrene er således ved udgangen af 2014 på i alt 1,8 mio. kr. Forskydningerne i de centrale konti vedrører primært ubalance i forholdet mellem det via taksterne opkrævede bidrag til og de faktiske omkostninger vedrørende central administration og fælles formål, samt udestående fordringer vedrørende det tidligere Kastaniely, underskud vedrørende det tidligere Nyborgskolen på grund af udbetaling af rådighedsløn til tjenestemænd, og over- og underskud på almene boliger. Alle nævnte ubalancer vil over de kommende år blive neutraliseret. Anvendelse af årets resultat fastlægges af Psykiatri- og Socialdirektøren under hensyntagen til hensigtsmæssig løbene drift på centrene og bestemmelserne i Rammeaftalen om, at over-/underskud, som overstiger 5 % af årets omkostningsbaserede budget, skal indregnes i taksterne senest to år efter. Side 91

92 Social- og specialundervisning Fastlæggelsen foretages generelt i forlængelse af regnskabsafslutningen. Derudover kan der i forbindelse med takstberegningen / budgetlægningen for det efterfølgende år vise sig situationer, som gør det hensigtsmæssigt at justere på anvendelsen. Den planlagte anvendelse af det samlede akkumulerede overskud fremgår af nedenstående tabel. på centerniveau Håndtering af akkumuleret resultat Center Samlet akkumuleret resultat Disp.ret/pligt i 2015 inkl. periodisering Takstregulering 2015 Takstregulering 2016 Estraopkrævning hos kommuner Autismecenter Center for Børn og Unge Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Center for Misbrug og Socialpsykiatri Center for Senhjerneskade Handicapcenter Nordøstfyn Handicapcenter Sydøstfyn Specialcenter for Voksne med Handicap Centrale konti Hovedtotal Det fremgår af oversigten at der i 2016 skal foretages mindre efterreguleringer i nogle af taksterne på Autismecentret, Center for Børn og Unge og Center for Misbrug og Socialpsykiatri. For de to sidste er der tale om ekstraopkrævninger. Den samlede takstregulering for 2014 udgør en tilbagebetaling på i alt 1,6 mio. kr. Dette er 0,3 mio. kr. mindre end fastlagt ved budget Årsagen er ændret finansieringsform vedrørende Børnehørerådgivningen på Center for Høretab, hvorfor de 0,3 mio. kr. i stedet er indregnet i centrets dispositionsret. Ekstraopkrævninger hos kommuner med flere på i alt 4,0 mio. kr. vedrører finansiering af følgende forhold: Udestående fordringer vedrørende den tidligere forstander på Kastaniely 1,3 mio. kr. Finansiering af underskud i 2014 vedr. tjenestemænd på rådighedsløn på vedr. det tidligere Nyborgskolen: 2,2 mio. kr. Finansiering af lukning af Specialskolen Storebælt og Engvej: 0,0 mio. kr. Finansiering af aktuel akkumuleret underskud ved lukning af CKHM: 0,5 mio. kr. Der vil i 2015 fortsat være lukkeomkostninger, hvorfor det endelige akkumulerede resultat for lukningen først foreligger ved afslutningen af regnskab Investeringer Der er i 2014 gennemført investeringer for 288,0 mio. kr. I de fremtidige takster, som kommunerne betaler for at benytte regionens tilbud, indgår afskrivning og forretning, hvorfor investeringerne ikke påvirker regionens langsigtede økonomi. De forbedrede boligforhold medfører en stigning i den beboerbetalte husleje, ligesom en række driftsudgifter reduceres i de nye byggerier. Det er en grundlæggende forudsætning, at de samlede omkostninger ikke må påvirkes af ændrede omkostninger til afskrivning og forrentning, hvilket reelt betyder at taksterne skal være uændrede. Side 92

93 Social- og specialundervisning Igangværende anlæg ( i hele kr.) Udgiftsbaseret Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug pr Forbrug 2014 Rådigheds beløb 2014 Forbrug i alt Afvigelse 2014 Afvigelse i %, 2014 Fælles rammer Ramme til socialpsykaitriske tilbud (Flydedokken) % Ramme til energirenoveringer % Liggeudgifter i forbindelse med gradvis udflytning fra tidl. Strandvænget % Velfærdsteknologiske investeringer % Ramme til mindre anlæg % Ramme til større anskaffelser % I alt Fælles rammer Børnehusene Specialinstitutiion, Odense % I alt Børnehusene Strandvænget Større ombygning % I alt Strandvænget Skovhuse Nord Erstatningsbyggeri % I alt Skovhuse Nord Bihuset To- rumsboliger % Mindre anlæg 2012, Bjerregårdsvej % I alt Bihuset Bøge Allé Ombygning, 16 lejligheder % I alt Bøge Allé Sydbo Boligplan, etape 1, Sydbo % Jordvarmeanlæg % I alt Sydbo Side 93

94 Social- og specialundervisning Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug pr Forbrug 2014 Rådigheds beløb 2014 Forbrug i alt Afvigelse 2014 Afvigelse i %, 2014 Egely Energioptimering % I alt Egely Æblehaven Energioptimering % I alt Æblehaven CMSP Flydedokken - Toftlund Renovering af tag % I alt CMSP Flydedokken - Toftlund Østruplund Om- og nybygning % I alt Østruplund Engbo Etablering af køkkener, Nyborg % I alt Engbo Kolding Køb af Dansk Røde Kors, Sjællandsvej, % Energioptimering % Div. Udvendige vedligeholdelser % Udvendig vedligehold I alt Kolding Bognæs To-rumsboliger % I alt Bognæs Grønnebæk Mosevej % I alt Grønnebæk Lilleskov Erstatningsbyggeri % I alt Lilleskov Side 94

95 Social- og specialundervisning Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug pr Forbrug 2014 Rådigheds beløb 2014 Forbrug i alt Afvigelse 2014 Afvigelse i %, 2014 Kingstrup Helhedsplan % I alt Kingstrup Syrenparken Solceller % To-rumsboliger % I alt Syrenparken Østerhuse Påfuglen - erstatningsbyggeri % Låddenhøj % I alt Østerhuse Center for høretab, Fredericia Solceller % Råd facade ved svømmehal % I alt Center for høretab, Fredericia Holmehøj Udvidelse af værksted mv % I alt Holmehøj I alt hovedkonto Side 95

96 Social- og specialundervisning Afsluttede anlæg over 10 mio. ( i hele kr.) Udgiftsbaseret Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forbrug pr Rådigheds beløb 2014 Forbrug i alt Afvigelse 2014 Afvigelse i %, 2014 Engbo Etablering af 32 pladser i Nyborg % I alt Engbo Teglgårdhuset Ombygning af to-rumsboliger % I alt Teglgårdhuset I alt hovedkonto Side 96

97 Social- og specialundervisning Anlægsprojekt Afsluttede anlæg under 10 mio. ( i hele kr.) Udgiftsbaseret Anlægsbevilling Forbrug Forbrug pr Rådigheds Forbrug beløb 2014 i alt Afvigelse 2014 Afvigelse i %, 2014 Fælles rammer Ramme til mindre anlæg, % Ramme til større anskaffelser % Ramme til mindre anlæg, % I alt Fælles rammer Holmehøj Udvidelse af værksted mv % I alt Holmehøj Skovhuse Udvendig vedligehold % I alt Skovhuse Grønnebæk Diverse arbejder % I alt Grønnebæk Kolding Udvendig vedligehold % Sjællandsvej % I alt Kolding Kingstrup Ændret anvendelse fra personale faciliteter til skærmet bolig % I alt Kingstrup Center for høretab, Fredericia Udvending vedligehold % I alt Center for høretab, Fredericia Center for senhjerneskade Diverse udv. Murerarbejde % I alt hovedkonto Side 97

98 Social- og specialundervisning Side 98

99 Regionaludvikling REGIONAL UDVIKLING Side 99

100 Regionaludvikling Regional udvikling Brutto i kr. Oversigt over regnskab på bevillingsniveau (Omkostningsbaseret) Vedtaget budget Tillægsbevillinger Korriger budget Regnskab Restbudget Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Netto Kollektiv trafik Kulturel virksomhed Erhvervsudvikling Uddannelsesområdet Miljø og jordforurening Øvrige udgifter og indtægter Resultat før finansiering Finansiering Årets resultat brutto Arets resultat netto Side 100

101 Regionaludvikling Regional udvikling Oversigt over regnskab på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr. Vedtaget budget Tillægsbevillinger Korriger budget Regnskab Restbudget Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Netto Kollektiv trafik Omkostninger Kulturel virksomhed Omkostninger Erhvervsudvikling Omkostninger Uddannelsesområdet Omkostninger Miljø og jordforurening Omkostninger Øvrige udgifter og indtægter Omkostninger Omkostninger i alt Finansiering Statslige bloktilskud Kommunale udviklingsbidrag Finansiering i alt Årets resultat Årets resultat brutto Arets resultat netto Side 101

102 Regional udvikling Regional Udvikling Aktiviteter Området omfatter den regionale udviklingsplan og opgaver inden for bl.a. erhvervsudvikling, uddannelse og kultur, tilskud til den regionale, kollektive trafik samt kortlægning og oprydning af forurenede grunde. Økonomi Årets økonomiske resultat er vist nedenfor: Regnskab Budget 2014 Regnskab Mio. kr., netto 2014 Oprindeligt Korrigeret 2013 Kollektiv trafik Kulturel virksomhed Erhvervsudvikling Uddannelse Miljø/jordforurening Øvrige omkostninger m.v. 207,8 9,4 109,8 22,1 74,6 107,7 210,3 7,7 113,0 22,2 72,6 105,4 210,9 9,8 113,2 22,3 74,0 102,6 216,4 6,4 102,5 20,0 69,2 103,4 Omkostninger i alt 531,3 531,1 532,7 518,0 Bloktilskud -377,2-376,1-377,2-378,2 Kommunale udviklingsbidrag -150,1-150,1-150,1-149,1 Finansiering i alt -527,3-526,3-527,3-527,3 Driftsresultat 4,0-9,3 Fortegn: Driftsresultatet: - = finansiering større end omkostninger. Hvad er pengene brugt til? Hvor kommer pengene fra? Regionens udviklingsopgaver finansieres via bloktilskud fra staten samt udviklingsbidrag fra kommunerne på 125 kr. pr. indbygger. Personale Det samlede personaleforbrug er 111 årsværk. Side 102