Årsrapport 2015 bilagssamling

Transkript

1 Årsrapport 2015 bilagssamling regionsyddanmark.dk

2

3 Indholdsfortegnelse Side 5 Indledning 6 Generelle bemærkninger 7 Anvendt regnskabspraksis 16 Resultatopgørelse 25 Noter til resultatopgørelse 26 Pengestrømsopgørelse 31 Omregningstabel 32 Balance 33 Noter til balancen 34 Sundhedsområdet 53 Samlet regnskabsoversigt budgetniveau I 54 Samlet regnskabsoversigt budgetniveau II 55 Specielle bemærkninger, somatik 56 Specielle bemærkninger, psykiatrien 72 Anlægsregnskaber 74 Social- og specialundervisning 81 Regnskabsoversigt-budgetniveau I 82 Regnskabsoversigt-budgetniveau II 83 Specielle bemærkninger 88 Anlægsregnskaber 93 Regionaludvikling 99 Regnskabsoversigt-budgetniveau I 100 Regnskabsoversigt-budgetniveau II 101 Specielle bemærkninger 102 Anlægsregnskaber 112 Fælles formål og administration 113 Regnskabsoversigt-budgetniveau I & II 114 Specielle bemærkninger 115 Anlægsregnskaber 117 Renter 119 Regnskabsoversigt-budgetniveau I & II 120 Specielle bemærkninger 121 Øvrige oversigter 125 Oversigt overførte uforbrugte driftsbevillinger 126 Fonds og forskningsmidler Personaleoversigt 128 Ejendomsfortegnelse 130 Garanti- og eventualrettighedsfortegnelse, 135 Leje- og operationelle leasingforpligtelser 137 Likviditetsmæssigt mellemværende med hovedkonto 02 og hovedkonto Tværgående grupperingsoversigt 159 Tværgående artsoversigt 165 Side 3

4 Side 4

5 REGION SYDDANMARK Side 5

6 Indledning Årsrapport samt bilagssamlingen udgør årsregnskabet for. Bilagssamlingen er udarbejdet som supplement til årsrapporten og har følgende formål: Opfylde Budget- og Regnskabssystemets generelle krav til årsregnskabets form og indhold Opfylde de interne krav til årsregnskabets indhold Internt opslagsværk Udover en præsentation af regionen vil bilagssamlingen indeholde alle relevante oversigter, specifikationer, bemærkninger og noter, som kræves såvel eksternt som internt. Opbygningen af bilagssamlingen fremgår af omstående indholdsfortegnelse, som er udarbejdet på et specificeret niveau for at tilgodese, at bilagssamlingen samtidig skal kunne anvendes som et opslagsværk. Regnskab og Finans har det overordnede ansvar for at bilagssamlingen udarbejdes, herunder koordinering og indgåelse af aftaler med relevante afdelinger om levering af regnskabsmateriale til bilagssamlingen. Side 6

7 Generelle bemærkninger Dæmpet vækst i aktiviteten For har væksten i aktiviteten på det somatiske område dvs. det almindelige sygehusvæsen siden 2007 været væsentligt højere end forudsat og finansieret i de årlige aftaler med regeringen. I 2015 er der dog sket en markant opbremsning, da aktiviteten kun er steget med 0,6 pct., målt i DRG-værdi. Inden for psykiatrien er antallet af patienter steget med ca. 6 pct. i forhold til Siden 2007 er anstallet af patienter vokset med ca. 35 pct. Aktiviteten på praksisområdet sygesikringen er stort set uændret. Dog ses der en relativt høj udgiftsudvikling vedr. tandlægehjælp. På det sociale område har belægningen været 2 pct.point lavere end budgetteret. Inden for Regional Udvikling svarer aktiviteten, målt i kroner, til det forudsatte. Driftsresultat påvirket af nedskrivning De samlede driftsomkostninger er i 2015 på ,3 mio. kr. Finansieringen udgør i alt ,5 mio. kr. Med i en vurdering af driftsresultatet hører, at der heri indgår en række beregnede omkostninger, fx hensættelser samt af- og nedskrivninger, som ikke udgør et træk på likviditeten her og nu. Omvendt skal finansieringen vedr. Sundhed og Regional Udvikling alene dække udgifter og altså ikke beregnede omkostninger til såvel drift som anlæg som udtryk for likviditetstrækket i året. I 2015 påvirkes det umiddelbare driftsresultat i betydeligt omfang også af ekstraordinære forhold vedr. forskydninger i status. I sammenhæng med afhændelse af sygehuse m.v., der ikke længere er i brug, indgår således nedskrivninger på ca. 450 mio. kr., svarende til forskellen mellem salgsprovenu og den værdi, bygningerne var optaget til som aktiv, altså som sygehuse i funktion. Korrigeret for hensættelser og af- og nedskrivninger samt investeringer i bygninger og apparatur m.v. viser det udgiftsbaserede resultatet for Sundhed et likviditetstræk på 61 mio. kr. Det afspejler dels et højt investeringsniveau også i 2015, dels renteudgifter godt 60 mio. kr. højere end det niveau, der er finansieret i økonomiaftalen. Resultaterne for Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling skal ses i sammenhæng med tidligere års resultater, da der for disse områder skal være økonomisk balance over tid. Regionens virksomhed omfatter tre hovedområder: Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling. hver med sin særskilte finansiering. Sundhed finansieres af bloktilskud fra staten samt aktivitetsafhængige bidrag fra staten og kommunerne. Regional Udvikling finansieres af bloktilskud fra staten og udviklingsbidrag fra kommunerne. Social og Specialundervisning er takstfinansieret. Der er tale om adskilte kasser. Finansiering til ét område må ikke bruges til andet formål. Der kan altså ikke prioriteres på tværs af de tre områder. Side 7

8 I resultatet indgår tillige de tre områders andele af omkostninger til Fælles formål og administration samt Renter. For Fælles formål og administration er resultatet som budgetteret. Der er i 2015 gennemført besparelser på centrale administrative funktioner på 10 mio. kr. Vedr. renter er der merudgifter på 46 mio. kr. Som udgangspunkt vil mer-/mindreforbrug på driften blive genbevilget i Fortsat budget- og aftaleoverholdelse De årlige aftaler med regeringen om regionernes økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for regionens virksomhed. Aftalerne fastlægger fx udgiftslofter for hhv. Sundhed og Regional Udvikling. Regionerne har overholdt aftalerne i budgetterne fra 2007 til Samtidig har alle tre områder fra starten været omfattet af krav om balance, så finansieringen over tid skal være lig med eller større end omkostningerne. I regionens økonomiske planlægning og løbende opfølgning og styring er der derfor fokus på såvel budgetsom aftaleoverholdelse. Budgetloven Med budgetloven videreføres de to udgiftslofter for Sundhed og Regional Udvikling. Samtlige driftsudgifter på de to områder, dog ekskl. renter, er omfattet af lofterne, der som hidtil gælder for de fem regioner under ét. Samtidig er formelt set introduceret 4-årige udgiftslofter. Da råderummet for de samlede offentlige udgifter i overslagsårene er placeret under den statslige ramme, betyder det imidlertid reelt ikke længere planlægningshorisont for regionerne. Tværtimod. Overholdelse af udgiftslofterne er nemlig underlagt et snævert, ét-årigt perspektiv, understøttet af sanktioner. Samtidig er det ikke længere muligt at overføre et evt. råderum på driften til anlæg. Også i 2015 er der derfor arbejdet på at skærpe den løbende økonomiopfølgning, herunder prognosesikkerheden, samtidig med at fokus fortsat er på at konsolidere driften i et flerårigt perspektiv. Råderum af midlertidig karakter giver således mulighed for inden for udgiftsloftet af lette udgiftspresset i efterfølgende år. Udjævning af udsving mellem år Med budgetloven udgør udsving i overførsler hhv. til og fra året en styringsmæssig udfordring. Muligheden for at overføre mer-/mindreforbrug er imidlertid helt central for at fastholde hensigtsmæssig økonomisk adfærd på alle niveauer. Derfor er der fortsat fuld overførselsadgang. Dog skal overførsel af mindreforbrug på driften ud over 1 pct. af nettobudgettet begrundes konkret og formål og tidspunkt for anvendelse heraf aftales. Samtidig arbejdes aktivt med at fremrykke planlagte og budgetterede initiativer som modtræk til de forsinkelser i forhold til den samlede økonomi, som overførslerne repræsenterer. Fx i relation til indkøb og anskaffelser. Også andre tiltag sigter på at udjævne udsving i udgifterne såvel i året som mellem år, bl.a. i relation til vanskeligt styrbare udgiftsområder. I 2012 blev fx etableret en intern forsikringsordning vedr. patientskadeerstatninger. Det betyder større budgetsikkerhed, når indbetalingen hertil i året ligger fast. Samtidig øges budget-sikkerheden via indbetaling af en forskuds-præmie, så en uforudset stigning i et enkelt år kan håndteres uden ekstraordinær præmieindbetaling. Side 8

9 På tilsvarende vis er foretaget genforsikring af pensionsforpligtelsen for grupper af tjenestemænd for at dæmpe stigningen i udgifterne hertil. Endelig er i 2015 som i de tre forudgående år ekstraordinært indfriet leasingforpligtelser vedr. apparatur m.v., hvorved leasingydelsen i de kommende år reduceres. Aftaleoverholdelse Udgifterne til Sundhed ligger 32 mio. kr. under regionens andel af det aftalte udgiftsloft for Der har været aftaleoverholdelse i alle år undtaget 2009, hvor regionens udgifter lå 58 mio. kr. over det aftalte loft, svarende til 0,3 pct. Udgifterne til Regional Udvikling ligger tilsvarende 3 mio. under udgiftsloftet. Højt investeringsniveau De samlede anlægsudgifter beløber sig til 1.248,1 mio. kr. brutto. Investeringsniveauet er dermed fortsat højt, også når der tages højde for, at apparatur m.v. for ca. 240 mio. kr. er anskaffet via leasing for at overholde anlægsloftet for Store igangværende byggeprojekter Regionens igangværende anlægsplanlægning følger to planer, nemlig Gennemførelsesplanen og Psykiatriplanen, som begge er initieret og godkendt af statslige myndigheder. Den fremtidige struktur omfatter fire akutsygehuse, hvoraf har fået støtte fra den statslige kvalitetsfond til tre byggerier: Nyt universitetshospital i Odense (6.444 mio. kr.) Udbygning og modernisering af Kolding e (912 mio. kr.) Udbygning af Aabenraa (1.264 mio. kr.) (alle beløb i 2009-niveau). Støtten fra kvalitetsfonden udgør ca. 60 pct. Den resterede del finansieres af regionen, heraf 12,5 pct. via lån. Det fjerde akutsygehus i Esbjerg støttes ikke af kvalitetsfonden og finansieres dermed af regionens egne anlægsmidler. Det samme gælder ombygning af den del af Kolding, som ikke er omfattet af kvalitetsfondsbyggeriet. Akutstrukturen kan imidlertid ikke stå alene. Parallelt hermed omdannes sygehusene i Vejle, Svendborg og Sønderborg til specialsygehuse. De skal medvirke til, at akutsygehusene koncentrerer ressourcerne især om akutte tilfælde og dermed undgår at blive for store og uoverskuelige. På en lang række områder kan specialsygehusene omvendt koncentrere sig om planlagt aktivitet. Heller ikke projekterne i Psykiatriplanen har fået støtte fra kvalitetsfonden. Regionsrådet besluttede derfor i 2010 at fremrykke en række investeringer for dels at forbedre forholdene for patienter og medarbejdere, dels at høste driftsmæssige gevinster tidligere end oprindeligt forudsat. Udbygning af retspsykiatrien i Middelfart samt nye afdelinger i Aabenraa, Esbjerg og Odense finansieres derfor af egne midler. Hertil kommer etablering af en række lokalpsykiatriske centre. For at fremrykke etableringen af en ny psykiatrisk afdeling i Vejle gennemføres projektet som OPP. Også voksenpsykiatrien i Nyt OUH gennemføres som OPP. Fra satspuljen vedr. psykiatrien er der opnået tilsagn om i alt 207 mio. kr., heraf 47 mio. kr. i 2015, til seks projekter. Investeringerne på det sociale område følger den boligplan, som regionsrådet har vedtaget, så alle voksne brugere over en årrække tilbydes en to-rums bolig med eget bad og toilet. Side 9

10 Hertil kommer løbende investeringer for at bevare funktionaliteten og fastholde værdien af et meget stort kapitalapparat med en samlet værdi på 12,5 mia. kr. Det gælder fx også forbedringer af arbejdsmiljø og energistandarder. Investeringer i apparatur og it Det er nødvendigt at udskifte og nyanskaffe apparatur m.v. løbende, bl.a. af hensyn til patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen, og da dette ofte har en relativt kort, teknologisk levetid. Nye behandlingstilbud medfører typisk også behov for investeringer. Hertil kommer, at investeringerne bidrager til mere effektive arbejdsgange m.v. og på den måde understøtter sygehusenes løbende forbedringer af produktiviteten. Investeringerne i it følger bl.a. den strategi og de pejlemærker, der er aftalt med regeringen i de årlige økonomiaftaler. Anlægsloft Økonomiaftalen for 2015 indeholder et loft for de budgetterede anlægsudgifter (brutto) vedr. Sundhed for de fem regioner under ét. Hertil kommer afløb vedr. projekter med støtte fra kvalitetsfonden. For at overholde anlægsloftet er der sket en tilpasning af anlægsbudgettet. Udgangspunktet herfor har været, at igangværende byggeprojekter ikke berøres. Derimod er en række afsatte, men ikke prioriterede rådighedsbeløb flyttet mellem år. For at fastholde et nødvendigt investeringsomfang også i 2015 er det samtidig besluttet at anskaffe medicoteknisk apparatur, it m.v. via leasing. Anlægsloftet indebærer, at det i modsætning til tidligere ikke er muligt at overføre evt. råderum på driften til anlæg/investeringer. At de samlede anlægsudgifterne på Sundhed har været ca. 45 mio. højere end aftalt beror alene på tidsforskydninger i projekter, prioriteret og afsat inden for tidligere års anlægslofter. Styrket likviditet Pengestrømmen viser, hvordan årets drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter påvirker regionens likviditet. I det omkostningsbaserede driftsresultat indgår som nævnt en række beregnede omkostninger, der ikke repræsenterer et træk på likviditeten. Det gælder fx optjente feriepenge, hensættelser til pension til tjenestemandsansatte samt af- og nedskrivninger. Korrigeret herfor udviser driften en positiv virkning på likviditeten på 349 mio. kr. Omvendt repræsenterer investeringer i bygninger og apparatur m.v. et likviditetstræk på -440 mio. kr., korrigeret for statuskonteringer i form af nedskrivning af anlægsaktivernes værdi. Øvrige likviditetsforskydninger beløber sig til 946 mio. kr. og omfatter bl.a. afdrag på lån, lån samt hensættelser til kvalitetsfondsbyggerier. I henhold til økonomiaftalen er deponeret 230 mio. kr. til egenfinansiering af de tre byggerier. I 2015 er samtidig tilbageført udlæg på over 500 mio. kr. vedr. Nyt OUH siden 2008, der i første omgang har været afholdt af de likvide midler. Likviditet og langfristet gæld Likviditeten har været faldende siden 2009, hvilket skal ses i sammenhæng med især tre forhold: Den langfristede gæld er nedbragt med knapt 1,4 mia. kr. Økonomiaftalerne for 2013 og 2014 var ikke været fuldt finansierede vedr. drift og anlæg Side 10

11 Mia. Bilag til årsrapport 2015 Frem til 2012 er der investeret langt mere på sundhedsområdet end det niveau, der var finansieret med økonomiaftalerne. Hertil kommer investeringer på det sociale område. 6,0 4,0 2,0 0,0 '07 '08 '09 '10 '11 '12 '13 '14 '15 Langfristet gæld Ved udgangen af 2015 er likviditeten på -161 mio. kr. og er dermed styrket med godt 850 mio. kr., sammenlignet med året før. Set over hele året dvs. opgjort efter den såkaldte kassekreditregel har likviditeten i gennemsnit været på 585 mio. kr. Gennemsnitslikviditeten er styrket i årets sidste fire måneder og vil fortsat styrkes gennem Balance på 15,4 mia. Ved udgangen af 2015 er den samlede balance på 15,4 mia. kr. Regionens bygninger med apparatur, inventar m.v. repræsenterer en samlet værdi på 12,7 mia. kr. Værdien heraf er vokset i 2015 som udtryk for, at investeringerne overstiger afskrivningerne. Værdien af varebeholdninger og fysiske anlæg til salg er samlet set faldet med ca. 350 mio. kr. som følge af nedskrivninger i aktivmassen vedr. afhændede sygehuse, der ikke længere er i brug. Hensættelser udgør godt 4,3 mia. kr., især vedr. fremtidig udbetaling af pension til tjenestemandsansatte. Hensættelserne hertil er øget på baggrund af fornyet, aktuarmæssig beregning. Øvrige hensættelser vedrører arbejdsskader og patienterstatninger. Kortfristede tilgodehavender udgør 1,8 mia. kr. Langfristede tilgodehavender udgør 0,6 mia. og er faldet i forbindelse med finansiering af kvalitetsfondsbyggerier via hensatte midler. Den kortfristede gæld er på 4,1 mia. kr., hvoraf forpligtelser vedr. feriepenge tegner sig for 1,8 mia. kr. Regionens langfristede gæld på godt 2,7 mia. kr. afspejler først og fremmest gæld, overtaget fra de tidligere amter. Gælden er nedbragt over de seneste år, heraf med 109 mio. kr. i Der er i 2015 optaget lån på 90 mio. kr. til refinansiering af halvdelen af afdragene. Regionens egenkapital er ved årets udgang på 4,0 mia. kr., inkl. overførte driftsresultater, og er faldet med ca. 90 mio. kr. i 2015, primært som følge af øgede hensættelser. Kvalitet Som en integreret del af styringen af regionens sygehuse og sociale tilbud m.v. er fastlagt en række kvalitets- og servicemål. Strategien for kvalitetsudviklingen i regionens sundhedsvæsen sigter populært sagt på den rigtige behandling rigtigt for den rigtige patient på det rigtige tidspunkt første gang. Med målrettet fokus på evidens og effektivitet samt patienternes rettigheder og sikkerhed bidrager strategien til mere målrettede og omkostningseffektive sundhedsydelser, præget af mindre spild, færre fejl og komplikationer m.v. Kvalitetsstrategien spiller dermed en central rolle i at løse udfordringen med snævrere rammer for den økonomiske vækst i de kommende år. Side 11

12 Den Syddanske Forbedringsmodel skal bidrage til, at det syddanske sundhedsvæsen bliver en robust organisation i et velfærdssamfund under forandring, og at regionen kan fastholde positionen som en økonomisk set veldrevet og ressourceeffektiv organisation med høj kvalitet i ydelserne. Forbedringsmodellen har fokus på det, der giver værdi for patienterne. Der er også fokus på fortsat at udvikle gode og sammenhængende patientforløb. Dels i sygehusregi, fx via pakkeforløb, dels mellem somatikken og psykiatrien og mellem sektorer sygehus, praktiserende læger og kommuner. Også indsatsen på forskningsområdet er styrket. Målet er at sikre, at regionens sygehuse fortsat tilbyder behandling på et højt specialiseret niveau. Samtidig bidrager forskning til at skabe attraktive jobs, hvilket har betydning for muligheden for at tiltrække og fastholde kompetent og højt kvalificeret personale. På det sociale område videreføres arbejdet med at udfolde den kvalitetsmodel, som er udviklet af regionerne i fællesskab. Modellen sætter bl.a. standarder for tilbuddenes indsats og gør det muligt at dokumentere kvaliteten af denne. Tilfredsstillende resultat Der er i 2015 behandlet flere patienter inden for psykiatrien. Også aktiviteten på det somatiske område er steget. Efter år med høj vækst er det imidlertid lykkedes at dæmpe udviklingen i aktiviteten, så den flugter med, hvad der er aftalt og finansieret i økonomiaftalerne. Også i 2015 har der været budget- og aftaleoverholdelse vedr. Sundhed og Regional Udvikling. Under ét har sygehusene stort set balance på driften resultatet skal samtidig vurderes i sammenhæng med, at der er forudsat produktivitetsforbedringer på 2 pct. er realiseret effektiviseringsgevinster i forbindelse med ibrugtagning af nye sygehusbyggerier er afdraget på gæld, oparbejdet i tidligere år. Samtidig er der sket en konsolidering af driften på kort- og mellemlangt sigt. Der er således håndteret merudgifter på 133 mio. kr. til medicintilskud som følge af et skred i de forudsætninger, der lå til grund for økonomiaftalen for I kraft af konsolidering i 2014 har dette været muligt inden for rammerne af det samlede udgiftsloft uden at genåbne 2015-budgettet. På samme måde har et midlertidigt råderum i 2015 givet mulighed for at fremrykke indkøb og investeringer m.v. for på den måde at aflaste udgiftsrammerne for 2016 og frem. Dette betyder bl.a., at sparekravet i budget 2016 som forudsat først skal have fuld virkning fra Det har ligeledes været muligt at videreføre en langsigtet investeringsstrategi og derigennem fastholde funktionaliteten og værdien af et meget stort kapitalapparat. Løbende investeringer i apparatur og it er et vigtigt bidrag til, at sygehusene fortsat kan fastholde og forbedre omkostningseffektiviteten. Samtidig skal den teknologiske udvikling sikres, så borgerne i Syddanmark fortsat tilbydes en god og sikker behandling på regionens sygehuse. På den baggrund vurderes det samlede resultat for 2015 for overordnet at være tilfredsstillende bygger oven på de resultater, der er opnået i de otte første år. Ved årets udgang har fortsat en stabil og sund driftsøkonomi. Resultatet udgør dermed et solidt grundlag for fortsat at løse de udfordringer, som og regionerne står over for. Side 12

13 Udfordringer står ved indgangen til 2016 over for en række udfordringer. Af udfordringer af primært økonomisk karakter kan nævnes: Økonomisk ramme ad flere omgange: I såvel 2014 som 2015 er rammerne for regionernes økonomi fastlagt i to tempi: Først i juni i forbindelse med økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner og derefter sidst på året som led i forhandlingerne mellem Folketingets partier om næste års finanslov. Dvs. at budgettet skal vedtages, inden de endelige økonomiske rammer for det kommende år kendes. Der kan betyde, at der først skal gennemføres besparelser for at overholde udgiftsloftet for senere at udmønte nye, øremærkede midler. Hurtigere udredning og behandling: Inden for såvel somatikken som psykiatrien skal håndteres de udfordringer, der følger af de skærpede rettigheder for patienter om hurtig udredning og behandling, som forventes vedtaget i Medicin: medicin og medicintilskud tegner sig til sammen for over 12 % af regionens samlede sundhedsudgifter. Det er derfor centralt, at udviklingen heri indgår i de årlige økonomiforhandlinger, baseret på robuste prognoser. Social og Specialundervisning: I forbindelse med kommunernes overtagelse i 2017 af ca. 14 pct. af regionens tilbud er det vigtigt at fastholde en høj specialisering og en robust centerstruktur. Regional Udvikling: Statens tilskud til investeringer i privatbaner videreføres som pulje og er dermed ikke som ellers aftalt fra 2016 overført til bloktilskuddet. Baseret på en historisk fordeling udgør s andel heraf kun 1 %, selv om andel af km. privatbanespor udgør godt 7 pct. Generelt forventes og regionerne også fremover at præstere løbende, driftsmæssige effektiviseringer, som det har været tilfældet i de ni første år. Også i det lys bliver en helt central udfordring derfor at sikre fortsat råderum til nødvendige investeringer i bygninger, medicoteknisk apparatur, it m.v. Bl.a. for at understøtte, at det fortsat er muligt at fastholde og forbedre omkostningseffektiviteten. Endelig er det centralt, at kommende økonomi-aftaler er fuldt finansierede. Ikke blot i relation til drift og anlæg, men også i forhold til renter og afdrag. Ellers opstår det paradoks, at regionen trods fuld aftaleoverholdelse bringes i konflikt med det skærpede mål for regionernes likviditet ud over kassekreditreglen på kr. pr. indbygger, indført i 2012 i forbindelse med budgetloven. Personale Det samlede personaleforbrug udgør årsværk, hvilket er et fald på 195 i forhold til På det sociale område er der 111 årsværk færre i sammenhæng med, at antallet af pladser er reduceret. På sundhedsområdet er der 106 årsværk flere inden for psykiatrien, mens der inden for somatikken har været et fald på 204. Arbejdsmiljø Målet for regionens arbejdsmiljøindsats er, at alle enheder skal have en grøn smiley. Pr. januar 2016 lever 81 enheder op til ambitionen, hvilket er 11 flere end året før. En enhed har en gul smiley, mens to har en rød smiley. 51 enheder har endnu ingen smiley. I forbindelse med denne indsats er der besluttet tre fokusområder: Sygefravær & Trivsel 2015 Social kapital Arbejdsmiljø i nye rammer. Side 13

14 Sygefravær & Trivsel Indsatsen for at nedbringe sygefraværet med 20 % frem mod 2015 har været intensiveret, bl.a. med en systematisk ledelsesopfølgning og øget kursusaktivitet. Indsatsen er især målrettet det forebyggende arbejde med at styrke trivsel og forebygge sygefravær samt systematiske indsatser, fx når en medarbejder skal genoptage arbejdet efter længere tids sygdom og partnerskabsaftaler med de syddanske kommuner. Derudover er de lokale MED-udvalg aktiveret gennem MED-uddannelser og et fokuseret arbejde med at dagsordenssætte forebyggelse ved Kom fravær i forkøbet. Siden 2009 er der målrettet arbejdet på at nedbringe sygefraværet fra de daværende 5,1 %. Sygefraværet er i 2015 på 4,3 %, hvilket er 0,2 pct.point fra det opstillede 2015-mål. Social kapital Der har i 2015 været fokus på social kapital og særligt kerneopgaven. Bl.a. er læringsforløbet Find din kerneopgave gennemført med 13 afdelinger på tværs af hele organisationen. Med udgangspunkt i læringsforløbet er der udarbejdet inspirationsmaterialet Find kerneopgaven og sæt den i spil, som sendes til alle MED-udvalg i starten af MTU 2015 viser, at medarbejdernes trivsel fortsat er høj, nemlig 4,1 på en skala op til 5. Den sociale kapital i er målt til 3,7. Arbejdsmiljø i nye rammer Der er etableret et netværk med deltagelse af projektorganisationerne for byggeri i med det formål at understøtte videndeling om arbejdsmiljø på tværs af byggeprojekterne. Netværket har bl.a. udarbejdet forslag til tværregional skabelon for Plan for Sikkerhed og Sundhed, der er et styringsredskab for byggeledelsen, virksomheder og ansatte på byggepladsen. Forslaget til skabelonen er formidlet videre til den tværregionale kvalitetsstyringsgruppe under det tværregionale videndelingsprojekt om sygehusbyggeri. Arbejdsulykker og erhvervssygdom I 2015 er anmeldt arbejdsulykker, hvoraf 353 er med fravær. Til sammenligning blev der i 2014 anmeldt arbejdsulykke, heraf 460 med fravær. I 2015 er anmeldt 304 erhvervssygdomme mod 274 i Af disse er hhv. 9 og 31 blevet anerkendt. Stigende brug af E-læring i efteruddannelse Koncern/Regional HR tilbyder med Enhed for E-læring enheder og institutioner hjælp til at få lavet e- læringsaktiviteter i form af e-læringskurser, instruktionsvideoer, tegnefilm og videoundervisning. Siden 2012 er der i tæt samarbejde med enheder og institutioner udviklet op mod 80 e-læringsaktiviteter, som er tilgængelige for alle enheder i regionen. I samme periode har ca deltagere gennemført e- læringskurser. Den stigende efterspørgsel efter e-læring skyldes et stort ønske om at holde de ansattes kompetencer opdateret, hvilket er vanskeligt at imødekomme kun ved brug af undervisning. Hertil kommer, at e-læring gør efteruddannelsen mere fleksibel i tid og sted og kan anvendes til ansatte fordelt over flere matrikler. Det betyder, at undervisningen er tilgængelig, når de ansatte har behov for den, og på den måde kan e-læring bidrage til at øge effekten af traditionel uddannelsesaktivitet. Enhed for E-læring har i 2015 lanceret et stort e-læringskursus for Odense Universitetshospital i hjertestopbehandling. Kurset henvender sig til forskellige faggrupper og vil blive obligatorisk for alle ansatte på OUH. Ved at omlægge undervisningen til en kombination af e-læring og hands on øvelser har e- læringskurset bidraget til at gøre undervisningen mere fleksibel for de ansatte. Det er derfor også Side 14

15 forventningen, at e-læringskurset vil betyde en besparelse på 2,5 mio. kr., da der lægges beslag på færre arbejdstimer. Side 15

16 Anvendt regnskabspraksis i Indledning I det følgende beskrives hovedtrækkene i s anvendte regnskabspraksis. Den anvendte regnskabspraksis i det omkostningsbaserede regnskab for tager udgangspunkt i de retningslinjer som er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i regelsættet Budget- og regnskabssystem for regioner. Ingen ændringer til regnskabspraksis. Sammenligningstal Der medtages sammenligningstal fra året før i de oversigter, hvor sammenligningstal er obligatorisk. Totalregnskabet Årsregnskabet indeholder udover regionens egen virksomhed (drifts-, anlægs- og kapitalposter) regnskabsposter for selvejende institutioner, som regionen har indgået driftsoverenskomst med. Generelt om indregning og måling Indtægter og omkostninger henføres som hovedregel til det regnskabsår de vedrører jf. transaktionsprincippet. Indregning kan ske indtil udløb af supplementsperioden, der slutter med udgangen af januar måned i det nye regnskabsår, jf. dog de undtagelser der fremgår af tidsplan for regnskabsafslutning. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Region Syddanmark, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Anlægsaktiver indregnes dog kun, når aktivet har en anskaffelsessum, der er lig med eller højere end den beløbsmæssige bagatelgrænse på kr. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er overvejende sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå regionen, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Dokumentation for ejerskab eller brugsret Som dokumentation for ejerskab eller brugsret anvendes faktura, ejendomsvurdering, tinglysningsattester, skøder, leasingaftaler m.v. Aktiver og passiver, som er overtaget fra amterne i forbindelse med kommunalreformen, er overtaget til aktivets bogførte værdi i amternes regnskaber for Delingsaftalerne er her dokumentationsgrundlaget. Omregning af fremmed valuta Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens valutakurs. Side 16

17 Finansielle instrumenter I det finansielle marked udbydes en række styringsinstrumenter, som er velegnet til brug for styringen i låneporteføljen. Det er regionens politik at anvende finansielle instrumenter, når det skønnes fordelagtigt jf. regionens finansielle politik og i overensstemmelse med reglerne i lånebekendtgørelsen. Anvendte finansielle instrumenter vil fremgå af de specielle bemærkninger til årsregnskabet og omfatter de oplysninger, der kræves af Budget- og Regnskabssystemet for regioner. Side 17

18 Balancen Aktiver Anlægsaktiver generelt Inddeling De materielle anlægsaktiver er inddelt i følgende hovedgrupper: Grunde og bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar herunder computere og andet it-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver De immaterielle anlægsaktiver er inddelt i følgende hovedgruppe: o Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver Indregning og måling Anlægsaktiver måles til kostprisen. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og direkte løn. Eventuelle tilskud/donationer til anlægsaktiver fratrækkes kostprisen inden indregning. Fra og med 2009 optages tilskud/donationer til anlægsaktiver som en del af egenkapitalen. Nedbringelse af egenkapitalen modpost for tilskud/donationer sker i takt med afskrivningen på aktivet. Anlægsaktiver indregnes: når aktiverne er anskaffet til vedvarende eje eller brug forventes anvendt i mere end et regnskabsår kan måles pålideligt har en kostpris højere end bagatelgrænsen på kr. når anvendelsen er forbundet med fremtidige økonomiske fordele for regionen Aktiver med en kostpris under bagatelgrænsen straksafskrives. Større indkøb af aktiver, der hver for sig falder under bagatelgrænsen, indregnes som et samlet aktiv, hvis de indgår i et samlet system og har samme anvendelsesformål og/eller indkøbes i forbindelse med nybygning eller større nyrenovering.efterfølgende omkostninger, der relaterer sig til et givet aktiv (forbedringsomkostninger), tillægges aktivets værdi, såfremt omkostningerne er væsentlige og aktivets levetid, kapacitet eller kvalitet øges ud over det oprindelige antagne. Alle øvrige omkostninger til reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen. Materielle anlægsaktiver, der er leaset, indregnes i balancen, hvis alle væsentlige risici og fordele vedrørende leasingkontrakten er overgået til leasingtager, selv om ejerforholdet ikke formelt er overdraget (finansiel leasing). Det leasede anlægsaktiv måles til den laveste værdi af dagsværdi for aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Afskrivning Anlægsaktiverne afskrives lineært over aktivets levetid og påbegyndes i det år, hvor aktivet tages i brug. Side 18

19 Nedskrivning Anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdien (højeste værdi af kapitalværdien eller salgsværdien fratrukket forventede salgsomkostninger), såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Der foretages en løbende vurdering af aktiver, når der er indikationer på værdiforringelse i forhold til den regnskabsmæssige værdi. Nedskrivninger skal påvirke driften i lighed med afskrivninger. Opskrivning Der vil kun blive foretaget opskrivning af materielle anlægsaktiver i de enkelte tilfælde, hvor det vurderes, at værdien af aktivet er varigt højere end den regnskabsmæssige værdi. Der opskrives ikke på immaterielle anlægsaktiver. Opskrivninger må ikke påvirke driftsresultatet, da det ikke er en realiseret gevinst. Scrapværdi Scrapværdien er den værdi, som regionen forventer at få for aktivet ved udløbet af dets brugstid med fradrag for eventuelle nedtagelses-, salgs- eller reetableringsomkostninger. Der regnes generelt ikke med scrapværdi på anlægsaktiver, da scrapværdien almindeligvis ikke skønnes at udgøre en væsentlig andel af den samlede anskaffelsesværdi og samtidig ikke kan fastsættes pålideligt. Anlægsaktiverne fra delingsaftalerne samt anskaffede brugte aktiver i øvrigt Anlægsaktiver, som er overtaget fra amterne i forbindelse med kommunalreformen, er overtaget til aktivets bogførte værdi i amternes regnskaber for Disse aktiver vil i regionen som udgangspunkt blive afskrevet over den resterende levetid på dette tidspunkt. I tilfælde hvor denne levetid adskiller sig betydeligt fra regionens regnskabspraksis på området og udøver en væsentlig indflydelse på regionens resultat, er levetiden tilrettet regionens regnskabspraksis. Levetiden for de enkelte aktivtyper vil endvidere være i overensstemmelse med de retningslinjer, som er udmeldt fra Velfærdsministeriet vedrørende maksimale levetider. Aktiver der har en anskaffelsesværdi under kr. optages ikke. Øvrige anlægsaktiver, som er anskaffet brugt, er målt til kostprisen og afskrevet efter en individuel fastsat levetid. Tab og gevinst Tab og gevinst ved afståelse af anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger, og aktivets bogførte værdi. Tab eller gevinst indregnes i resultatopgørelsen. Immaterielle anlægsaktiver Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver De immaterielle anlægsaktiver vil typisk være udviklingsomkostninger i forbindelse med systemudvikling samt engangsudgifter til patenter og licenser. Internt oparbejdede anlægsaktiver er kun medtaget, hvis aktivet er centralt og væsentligt for opgavevaretagelsen og kan opgøres pålideligt. De indregnede omkostninger vil være købsprisen samt omkostninger der relaterer sig til ibrugtagningen af aktivet eksempelvis konsulenthonorarer. For internt oparbejdede immaterielle anlægsaktiver kan indregnes egne arbejdstimer. Immaterielle anlægsaktivers afskrivningsperiode er sædvanligvis 5 år og kan ikke overstige 10 år. Side 19

20 Materielle anlægsaktiver Rekreative arealer, bygninger og monumenter af historisk betydning samt kunstgenstande mv. indregnes ikke i balancen. Grunde og bygninger Grunde og bygninger er målt til kostpris. Særlige bygningsinstallationer, der tjener bygningen, indgår under hovedgruppen Grunde og bygninger. Indretning af lejede lokaler omfatter lokalefaciliteter, hvor regionen selv har foretaget særlig indretning af de lejede lokaler og afholdt omkostningen hertil. Har indretningen karakter af inventar eller lignende, som ikke er nagelfast, indregnes omkostningen som inventar. Miljøforpligtelser på grunde fragår i grundens værdi. En eventuel herved opstået negativ værdi oplyses under eventualforpligtelser. Grunde og bygninger, som er overtaget fra amterne i forbindelse med delingsaftalerne, er indregnet og målt til aktivets bogførte værdi i delingsaftalerne. Amterne har oprindeligt målt aktiverne til nedenstående anskaffelsesværdi: Grunde og bygninger, som er anskaffet af amterne efter 1. januar 1999, er målt til kostpris. Grunde og bygninger, som er anskaffet af amterne før 1. januar 1999, er målt til den offentlige ejendomsvurdering pr. oktober Der er fastsat følgende afskrivningsperiode for grunde og bygninger: Grunde afskrives ikke Bygninger år Indretning af lejede lokaler 10 år eller over lejekontraktens varighed Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Tekniske anlæg mv. er målt til kostpris. Tekniske anlæg mv., som er overtaget fra amterne i forbindelse med delingsaftalerne, er målt til aktivets bogførte værdi i amternes regnskab for Amterne har oprindeligt målt aktiverne til nedenstående anskaffelsesværdi: Tekniske anlæg mv., som er anskaffet af amterne efter 1. januar 1999, er målt til kostpris. Tekniske anlæg mv., som er anskaffet af amterne før 1. januar 1999, er hvis det er muligt målt til kostpris. Hvis kostprisen ikke kendes, er der foretaget en skønsmæssig vurdering. Tekniske anlæg mv. afskrives ud fra følgende levetider: 5-30 år Inventar herunder computere og andet it-udstyr Inventar mv. er målt til kostpris. Inventar mv., som er overtaget fra amterne i forbindelse med delingsaftalerne, er målt til aktivets bogførte værdi i amternes regnskab for Inventaret har amterne ved anskaffelse målt til kostpris. Inventar mv. afskrives ud fra følgende levetider: 3-10 år Side 20

21 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver under udførelse er målt og indregnet til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Forudbetalinger er målt og indregnet til de samlede forudbetalinger på balancetidspunktet. Der afskrives ikke på igangværende materielle anlægsaktiver samt forudbetalinger. Når aktivet er færdiggjort, overføres den samlede værdi til en af de andre hovedgrupper og afskrives fra ibrugtagningspunktet. Aktiver tilhørende fonds og legater Værdipapirer optages til kursværdi øvrige aktiver til nominel værdi. Langfristede tilgodehavender Aktier og andelsbeviser mv. Noterede værdipapirer måles til kursværdien pr. 31. december. Ikke noterede værdipapirer måles efter den indre værdis metode opgjort i henhold til det seneste aflagte årsregnskab eller foreløbigt regnskab. Indskud i Landsbyggefonden m.v. Som følge af de gunstige lånevilkår med bl.a. rentefrihed og betydelig afdragsfrihed måles og markeres sådanne indskud med - i ultimobalancen; svarende til værdien 0. I primobalancen i det efterfølgende regnskabsår indregnes og måles indskuddet igen til nominel værdi. Andre langfristede udlån og tilgodehavender Disse måles til nominel værdi. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab efter en individuel vurdering af tilgodehavendet. Ikke-likvide obligationer Disse måles til aktuel kursværdi. Hvis måling til kursværdi ikke er mulig måles til nominel værdi. Deponerede beløb for lån mv. Måles til nominel værdi. Akkumuleret resultat hovedkonto 2 Det omkostningsbaserede akkumulerede resultat vedrørende konto 2 kan enten være et tilgodehavende eller en gæld, da der er tale om et mellemværende med kommunerne som via takstbetaling finansierer området. Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver er aktiver som ikke er anlægsaktiver. Side 21

22 Varebeholdninger Varebeholdninger omfatter lagre af råvarer og hjælpematerialer mv. Varebeholdninger er indregnet, hvor værdien heraf udviser væsentlige udsving fra år til år, og værdien overstiger bagatelgrænsen på kr. Varebeholdninger med en værdi over kr. indregnes altid. Varebeholdninger måles til kostpris. Lagerregulering sker efter FIFO princippet (First In First Out) alternativt kan regulering ske med en beregnet gennemsnitspris. Med hensyn til væsentlige forskydninger anvendes følgende retningslinjer: forskydningen skal overstige 50% af primo beholdningen forskydningen skal overstige 10% af omsætningen (bruttoudgiften) på den funktion eller det sted, hvor forskydningen omkostnings føres i resultatopgørelsen begge forudsætninger skal være opfyldt for indregning Grunde og bygninger til videresalg Grunde og bygninger til videresalg omfatter aktiver, hvor der er truffet beslutning om salg, og hvor aktiverne ikke længere anvendes direkte i regionens drift. Grunde og bygninger til videresalg måles til kostpris tillagt eventuelle forarbejdningsomkostninger, herunder omkostninger til byggemodning og løbende vedligehold af ejendommen ( Liggeudgifter ). Er dagsværdien lavere, foretages nedskrivning til denne lavere værdi. Tilgodehavender hos staten Tilgodehavender måles til nominel værdi. Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Tilgodehavender måles til nominel værdi. Likvide aktiver Omfatter kontante beholdninger, indestående i pengeinstitutter samt obligationsbeholdninger og svarer til den tilstedeværende beholdning på balancedagen. Obligationsbeholdninger kursreguleres ultimo året. Passiver Egenkapital Egenkapitalen er målt som forskellen mellem aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for regionens formue. Dette med baggrund i de værdiansættelsesprincipper som er anvendt for aktiver og passiver. På egenkapitalen indgår endvidere diverse puljer, som forsikringspuljer, som kører efter udgiftsbaserede principper. Side 22

23 Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser kendetegnes ved, at der på balancedagen foreligger en retlig eller faktisk forpligtelse, som er et resultat af en tidligere begivenhed. Det er desuden sandsynligt eller sikkert, at afviklingen heraf vil medføre et træk på regionens økonomiske resurser, men samtidig er forpligtelsen uvis med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afholdelsen. Ved sandsynlighed forstås, at der skal være større risiko for et træk på de økonomiske ressourcer end for det modsatte. Pensionsforpligtelser Der er i balancen indregnet hensatte pensionsforpligtelser vedrørende tjenestemandsansatte. Den hensatte forpligtelse er første gang målt til den aktuarmæssige opgjorte kapitalværdi pr. 31. december 2006 i forbindelse med amternes efterregulerede delingsaftaler. Der er i beregningen forudsat en pensionsalder på 62 år og en opgørelsesrente på 2 %. Ændringer i pensionsforpligtelsen vil hovedsalig ske på baggrund af følgende forhold: Forøgelse ved at erhvervsaktive tjenestemænd optjener pensionsret. Der hensættes årligt 20,3 % af den pensionsberettigede løn. Ændring i de anvendte forudsætninger vedrørende rente, dødelighed, lønniveau Nedbringelse via løbende udbetalinger til pensionerede og fraflyttede tjenestemænd. Kapitalværdien vil fremover blive aktuarmæssigt genberegnet minimum hvert femte år. Medfølgende tjenestemandspension vedr. til- og afgang af tjenestemænd registreres efter udgiftsbaserede principper. Øvrige hensatte forpligtelser Øvrige hensatte forpligtelse kan være forpligtelser afledt af en retssag, erstatningskrav, miljøforurening m.v. De i balancen hensatte forpligtelser udgøres først og fremmest af hensættelser til arbejds- og patientskader. Hensættelse til arbejdsskader er indregnet efter aktuarmæssig beregning. Hensættelse til patientskader er beregnet ud fra følgende forudsætninger Skader anmeldt til Patientforsikringen Anerkendelsesprocent Gennemsnitlig erstatningsbeløb Første gangs indregning er sket med modpost på egenkapitalen. Passiver tilhørende fonds og legater Udgør summen af fonds-/legatetkapitalens nominelle- eller kursværdi samt kontante deposita og den nominelle værdi af andre deposita. Gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter indregnes til restgælden på balancetidspunktet. Side 23

24 Forpligtelser vedrørende finansielle leasingkontrakter måles på tidspunktet for indgåelse af kontrakten til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Herefter med fradrag for afdrag. Øvrige langfristede gældsforpligtelser måles til nominel værdi. Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet gæld optages til nominel værdi. Skyldig feriepengeforpligtelse Feriepengeforpligtelsen og feriefridagene beregnes pr. 31. december som henholdsvis 12,5% og 2,5% af den ferieberettigede løn. Overarbejde og kompensationsdage for overlæger Registrering af overarbejde og kompensationsdage for overlæger på sundhedsområdet kører efter udgiftsbaserede principper. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode, og viser pengestrømme vedrørende drift, investering og finansiering samt regionens likvider ved årets begyndelse og slutning. Eventualposter Leje og leasingaftaler Operationelt leasede aktiver, eksempelvis lejeaftaler der ikke har karakter af finansieringsaftaler, indregnes ikke under anlægsaktiver og langfristet gæld. Sådanne aftaler optages i årsregnskabets fortegnelse over eventualforpligtelser. Optagelse i fortegnelsen sker med angivelse af den samlede lejebetaling i uopsigelighedsperioden. Afgivne garantier Afgive garantier indregnes ikke i balancen men anføres i årsregnskabets fortegnelse over eventualforpligtelser. Eventualrettigheder og forpligtelser i øvrigt Sådanne rettigheder og forpligtelser indregnes ikke i balancen men anføres i årsregnskabets fortegnelse over eventualrettigheder og -forpligtelser. Specifikation til regnskabspraksis Der er endvidere udarbejdet en vejledning benævnt Specifikation til regnskabspraksis, hvor specifikke levetider og andre relevante forhold vedr. regnskabs- og balanceposter fremgår. Side 24

25 Resultatopgørelse Resultatopgørelse kr. Note Regnskab 2015 Sundhed Regnskab 2014 Note Social og specialundervisning Regional udvikling Regnskab 2015 Regnskab 2014 Note Regnskab 2015 Regnskab 2014 Note Regnskab 2015 Regionen i alt Regnskab 2014 Driftsindtægter: Takstbetalinger Øvrige driftsindtægter Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger: Personaleomkostninger Materiale- og aktivitetsomkostninger Af- og nedskrivninger Andre driftsomkostninger Fælles formål og administration Renter Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansieringsindtægter Finansieringsindtægter: Bloktilskud fra staten ( / / ) Grund- og udviklingsbidrag fra kommunerne ( / ) Aktivitetsbestemte tilskud fra staten ( ) Aktivitetsbestemte bidrag fra kommunerne ( ) Tilskud fra bløderudligningsordningen ( ) Objektive finansieringsbidrag ( ) Finansieringsindtægter i alt Driftsresultat Side 25

26 Note 1 - Specifikation af personaleomkostninger (Gruppering 010, 015, 016, 018, 019, 020 og 030) I kr. Sundhed væsen Lønninger Tjenestemandspension Feriepenge Øvrige Sygesikring m.v. Lønninger Tjenestemandspension 129 Feriepenge 151 Øvrige Øvrige sundhedsudgifter Lønninger Tjenestemandspension 555 Feriepenge Øvrige Social og specialundervisning Lønninger Tjenestemandspension Feriepenge Øvrige Regional udvikling Lønninger Tjenestemandspension 142 Feriepenge -105 Øvrige Personaleomkostninger i alt Side 26

27 Note 2: Specifikation af af- og nedskrivninger regnskab kr. Sundhed Immaterielle anlægsaktiver: Egne Materielle anlægsaktiver: Bygninger Egne Selvejende Bygninger i alt Tekniske anlæg m.v.: Egne Selvejende 0 Tekniske anlæg i alt Inventar: Egne Selvejende 893 Inventar i alt Social og specialundervisning Materielle anlægsaktiver: Bygninger Egne Selvejende 0 Bygninger i alt Tekniske anlæg m.v.: Egne Selvejende 0 Tekniske anlæg i alt Inventar: Egne Selvejende 0 Inventar i alt Regional udvikling 219 Materielle anlægsaktiver: Bygninger 51 Tekniske anlæg m.v. 168 Total Side 27

28 Note 3 - Specifikation af fælles formål og administration I kr. Politisk organisation Administrativ organisation Økonomi It HR Kommunikation Regionsrådets sekretariat Syddansk Sundhedsinnovation Diverse omkostninger Fælles formål og administration i alt Forddelingsnøgle anvendt til fordeling af fælles formål og administration fremgår af de specielle bemærkninger under afsnittet fælles formål og administration. Note 4 - Renter I kr. Renter af likvide aktiver Renter af kortfristede tilgodehavender -121 Renter af langfristede tilgodehavender Renter af kortfristet gæld til pengeinstitutter 0 Renter af kortfristet gæld til staten 0 Renter af kortfristet gæld i øvrigt Renter af langfristet gæld Kurstab og kursgevinster Nettorenteudgifter i alt Forddelingsnøgle anvendt til fordeling af renter til regional udvikling samt social- og specialundervisningsområdet fremgår af de specielle bemærkninger under afsnittet for renter. Side 28

29 Note 5 - Driftsomkostninger Bruttoomkostninger opdelt på hovedfunktiomsniveau I hele kr. Udgift Indtægt Sundhed væsen Sygesikring m.v Diverse udgifter og indtægter Andel af fælles formål og administration Andel af renter m.v I alt Social og specialundervisning Sociale tilbud og specialundervisning Diverse omkostninger og indtægter Andel af fælles formål og administration Andel af renter m.v Særlige administrative opgaver I alt Regional udvikling Kollektiv trafik Kulturel virksomhed Erhvervsudvikling Uddannelse Miljø Diverse udgifter og indtægter Andel af fælles formål og administration Andel af renter m.v I alt Driftsomkostninger i alt Side 29

30 Note 6 - Driftsresultat Akkumulerede resultater: Ultimo 2014 Reguleringer Resultat 2015 Ultimo kr kr kr kr. Sundhedsområdet Social og specialundervisning Regional udvikling I alt Kolonnen "reguleringer" kan specificeres således: Sundhedsområdet: Regulering af mellemværende med kommuner vedr. friklinikken 2014 samt indtægsdækket virksomhed afsluttet før Regional Udvikling:: Regulering af afdrag intern lån til Sydtrafik vedr Som det fremgår af ovennævnte oversigt er der et samlet akkumuleret omkostningsbaseret overskud på de 3 aktivitetsområder på 1.920,2 mio. kr. Underskuddet på social- og specialundervisningsområdet betyder, at de kommuner der benytter regionens institutionstilbud, har en gæld til regionen på 3,1 mio. kr. - gælden indregnes i de kommende års takster for benyttelse af regionens institutionstilbud på området. Side 30

31 Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelse kr. Regnskab 2015 Sundhed Regnskab 2014 Social og specialundervisning Regional udvikling Regnskab 2015 Regnskab 2014 Regnskab 2015 Regionen i alt Regnskab 2014 Regnskab 2014 Driftsresultat Likviditetsreguleringer til driftsresultat: + afskrivninger /- regulering af varebeholdninger /- regulering af feriepenge /- regulering af pensionshensættelse /- øvrige periodiseringer Likviditetsvikrning af drift Likviditetsreguleringer fra investeringer: - køb af anlægsaktiver igangværende arbejder salg af anlægsaktiver salg af anlægsaktiver i forbindelse med kvalitetsfondsinvesteringer Likviditetsvirkning af investeringer Likviditetsvirkning fra drift og investeringer Øvrige likviditetsforskydninger: +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender /- forskydninger i kortfristede gældsforpl optagelse af eksterne lån afdrag på eksisterende lån hensættelser til finansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte forbrug af hensættelser til finansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte /- øvrige finansielle poster /- investeringer Fælles formål og administration /- periodiserede omk. Fælles formål og adm /- værdiregulering af likvide aktiver 0 0 Øvrige likviditetsforskydninger Årets samlede likviditetsforskydninger likvid beholdning primo regnskabsåret Likvid beholdning ultimo regnskabsåret Side 31

32 Omregningstabel kr. Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Årets resultat fra omkostningsregnskab Aktiverede anskaffelser Af- og nedskrivninger /- Lagerregulering Pensionshensættelse vedr. tjenestemænd /- Øvrige periodiserede omkostninger Årets nettoudgifter - drift og anlæg = indtægter / - = udgifter Side 32

33 Balance Aktiver (1.000 kr.) Note Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Ikke fordelte aktiver Regionen i alt Regionen i alt Immaterielle aktiver 1/ Materielle aktiver: 2 Grunde Bygninger Tekniske anlæg og maskiner Inventar - herunder IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse Aktiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre: Kommuner og regioner m.v. 0 0 Staten 0 0 Aktiver tilhørende fonds og legater Langfristede tilgodehavender Akkumuleret resultat vedr. Social og Specialundervisning Varebeholdninger Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender hos staten Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Likvide aktiver Aktiver i alt Passiver (1.000 kr.) Note Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Regionen i alt Regionen i alt Egenkapital Driftsresultater overført til næste år Hensatte forpligtelser Passiver tilhørende fonds og legater Passiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre: Kommuner og regioner m.v. 0 0 Staten 0 0 Langfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld i øvrigt Passiver i alt Side 33

34 BALANCE Status pr. 31. december 2015 (mio. kr.) AKTIVER Ultimo 2014 Ultimo 2015 Ændring Noter Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Aktiver tilhørende fonds og legater Langfristet tilgodehavende (*) Akkumuleret resultat vedr. hovedkonto Varebeholdninger Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender hos staten Kortfristet tilgodehavende i øvrigt Likvide aktiver Aktiver i alt (*) Indskud i Landsbyggefonden på 4,1 mio. kr. er 0-stillet i balancen ultimo 2015 PASSIVER Ultimo 2014 Ultimo 2015 Ændring Noter Hensatte forpligtelser Passiver tilhørende fonds og legater Langfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld i øvrigt Passiver i alt EGENKAPITAL Ultimo 2014 Ultimo 2015 Ændring Noter Modpost for donationer Driftsresultater overført til næste år Balancekonto Egenkapital i alt Side 34

35 Noter til balancen Generelt Som det ses af egenkapitalen er regionens nettoformue positiv. I egenkapitalen indgår også værdien af regionens bygninger og grunde, tekniske anlæg, maskiner og inventar samt varebeholdninger/lager. Samtidig hermed er regionens finansielle leasingforpligtelser, pensionsforpligtelser, arbejdsskadeforpligtelser, patientskadeforpligtelser, feriepengeforpligtelser samt forpligtelser på sundhedsområdet til overarbejde og kompensationsdage for overlæger optaget som en gæld. Regionens øvrige forpligtelser som garantier, operationel leasing, indgåede lejemål og andre forpligtelser fremgår ikke af balancen. Regionens årlige lejeforpligtelser samt de årlige operationelle leasingydelser opgjort ultimo året fremgår af særskilt oversigt. Regionens garantiforpligtelser opgjort pr. 31. december 2014 fremgår ligeledes af særskilt oversigt. Regionen er selvforsikret på følgende områder: Kaskoskader Erhvervs- og produktansvar Arbejdsskader, dog er der tegnet en katastrofedækning, som dækker såfremt mere end en kommer til skade ved den samme ulykke. Selvrisikoen er på 10 mio. kr. Bygnings-/løsøreskader. Der er en selvrisiko på kr. pr. skadesbegivenhed. Regionen har tegnet en katastrofeforsikring som dækker når den samlede årlige udgift på skaderne overstiger 20 mio. kr. Herudover har regionen tegnet følgende forsikringer: Entrepriseforsikring Kommunal ledelsesansvarsforsikring Kollektiv ulykkesforsikring (Regionsrådet) Kollektiv ulykkesforsikring (akut personale) Rejseforsikring Motorkøretøjsforsikring (ansvar). Regionen har indgået aftale med forsikringsmægler Willis I/S om administration af ovennævnte forsikringsområder. Note 1 Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver, som er identificerbare ikke finansielle aktiver uden fysisk substans (typisk itsoftware programmer) over kr., udgør 69,5 mio. kr. mod 67,1 mio. kr. i 2014 og vedrører elektronisk patientjournaliseringssystem (EPJ) på sygehusene samt software og licenser på it-området. Stigningen i 2015 på 2,4 mio. kr. skyldes nettoværdien af nye aktiver og afgåede aktiver samt afskrivning af eksisterende aktiver. Note 2 - Materielle anlægsaktiver: Materielle anlægsaktiver udgør ultimo ,0 mio. kr. (inkl. selvejende institutioner) mod ,2 mio. kr. i Anlægsaktiverne medtages såfremt de har en værdi over kr. Ud over regionens egne anlægsaktiver skal anlægsaktiver for de selvejende institutioner, som regionen har indgået driftsoverenskomst med, også medtages i regionens status som en selvstændig post. Regionens materielle anlægsaktiver er steget med 417,8 mio. kr. i 2015 og skyldes nettovirkningen af nye aktiver, afgåede aktiver samt afskrivning på de registrerede aktiver. Side 35

36 Materielle anlægsaktiver: Materielle anlægsaktiver Beløb pr Bemærkninger i kr. Grunde Regionens grunde er optaget til den bogførte værdi pr fra de tidligere amter samt til kostpris, for de grunde, der er anskaffet efter De selvejende institutioners andel udgør 1,8 mio. kr. Grunde afskrives ikke Bygninger Regionens bygninger er optaget til den bogførte værdi pr fra de tidligere amter samt til kostpris, for de bygninger, der er anskaffet efter De selvejende institutioners andel udgør 29,7 mio. kr. Bygninger afskrives lineært over levetiden. Tekniske anlæg, maskine, større specialudstyr og transportmidler Tekniske anlæg er ligeledes optaget til den bogførte værdi pr fra de tidligere amter samt til kostpris for de anlæg, der er anskaffet efter De selvejende institutioners andel udgør 0,0 mio. kr. Tekniske anlæg afskrives lineært Inventar herunder computere og andet it-udstyr over levetiden Inventar er også optaget til den bogførte værdi pr fra de tidligere amter samt til kostpris for det inventar der er anskaffet efter De selvejende institutioners andel udgør 1,7 mio. kr. Inventar afskrives lineært over levetiden Anlægsaktiver under udførelse Igangværende anlægsarbejde er optaget til den bogførte værdi pr (kostpris) fra de tidligere amter samt til kostpris for anskaffelser efter I beløbet indgår også anlægsarbejder finansieret af kvalitetsfondsmidler. Pr er der frigivet kvalitetsfondsmidler for 570,9 mio. kr., som indgår som en indtægt i anlægsregnskabet. Der er ingen igangværende arbejde vedr. de selvejende institutioner. Der afskrives ikke på igangværende anlægsaktiver før anlægsarbejdet er afsluttet og taget i brug. Noten er yderligere specificeret i note 18, 19, 20, 21 og 22. Side 36

37 Note 3 Aktiver tilhørende fonds og legater Regionens aktiver tilhørende fonds og legater udgør 15,8 mio. kr. mod 40,0 i 2014 og fordeler sig således: Legater Deposita 10,7 mio. kr. 5,1 mio. kr. Nedgangen i deposita på 24,6 mio. kr. skyldes primært frigivelse af indskud af købesum i pengeinstitut for salg af flere af regionens ejendomme. Deposita udgøres primært af garantier for anlæg, modtagne fondsmidler samt fonds- og forskningsmidler på sygehusene, der er indsat på særskilte bankkonti. Note 4 Langfristede tilgodehavender Regionens langfristede tilgodehavender ultimo 2015 udgjorde 597,3 mio. kr. (601,4 mio. kr. inkl. Landsbyggefonden) mod 1.057,6 mio. kr. i Nedgangen på 460,3 mio. kr. kan specificeres således: Mio. kr. Aktier og andelsbeviser registreret til indre værdi -1,0 Deponerede beløb for lån m.v. (se specifikation nedenfor) -457,1 Diverse forskydninger andre langfristede udlån og tilgodehavender primært regulering af boligindskud -2,2 I alt 460,3 Regionens langfristede tilgodehavende kan herefter specificeres således: Aktier og andelsbeviser 44,5 Ældreboliger 1,0 Boligindskud m.v. 2,3 Intern låneordning 23,4 Deponerede beløb for lån m.v. (se specifikation nedenfor) 526,1 I alt 597,3 Indskud af grundkapital i Landsbyggefonden m.v. 4,1 I alt inkl. indskud i Landsbyggefonden 601,4 Indskud af grundkapital i Landsbyggefonden m.v. på 4,1 mio. kr. er, p.g.a. gunstige lånevilkår Side 37

38 med, bl.a. rentefrihed og betydelig afdragsfrihed, 0-stillet i balancen ultimo Reguleringen er sket via balancekontoen og værdireguleringen tilbageføres primo 2016, så kontoen igen udviser det nominelle tilgodehavende på 4,0 mio. kr. Deponerede beløb for lån m.v. kan specificeres således: Deponeringer overtaget fra de tidligere amter: Mio. kr. - Salg af lægeboliger i Sønderborg *** 8,1 - Salg af lægeboliger i Haderslev *** 2,3 Diverse lejemål - Tidligere Vejle Amt * 28,3 38,7 Deponeringer i 2007 Lejemål til Psykiatricenter Øst ** 16,0 Lejemål til praksisenheden i Kolding 4,3 20,3 Deponeringer i 2009 Garantistillelse Hospice Fyn 1,7 Lejemål til Psykiatrien 5,3 7,0 Deponeringer i 2010 Vilhelmskildevej Svendborg, Psykiatri 20,8 Forskerparken 7,5 Manglende overførsel vedr. Vilhelmkildevej og Forskerparken foretaget i ,5 Støttecenter Senhjerneskadede overgået til Kolding Kommune * -0,4 Vestergade 19, Psykiatrien fraflyttet ** -2,5 23,9 Deponeringer i 2011 Vilhelmskildevej og Forskerparken 1,5 Nedskrivning CKHM, Vestre Engvej * -2,6 Nedskrivning CETT, Banegårdpladsen * -0,2 Nedskrivning Psyk Info. Staldgårdsgade * -0,1 Teglgårdsparken, udvidelse 5,6 Teglgårdsparken 101 6,6 Lokalpsyk. Esbjerg 11,0 21,8 Deponeringer 2012 Lejemål psykiatrien DGI-Huset Vejle 7,7 Lejemål lokalpsykiatrisk center, Danmarksgade 8, Esbjerg 23,0 Nedskrivning CKHM, Vestre Engvej * -2,6 Side 38

39 Nedskrivning CETT, Banegårdpladsen * -0,2 Nedskrivning Psyk Info. Staldgårdsgade * -0,1 27,8 Deponeringer 2013 Nedskrivning CETT, Banegårdpladsen * -0,2 Nedskrivning Psyk Info. Staldgårdsgade 10 * -0,1 Nedskrivning Psyk Info. Staldgårdsgade 10 C * -0,1 Nedskrivning CKHM, Vestre Engvej * -2,6 Garantistillelse Hospice Fyn -1,6 Lejemål Lokalpsykiatrisk Center I Esbjerg 25,0 Lejemål Psykiatrien DGI Huset 13,0 Tilbygning Hospice 2,6 Låneomlægning Hospice Fyn og 38,8 Garantistillelse Sct. Maria Hospice 30,0 Garantistillelse Hospice Sydfyn 31,0 135,8 Deponeringer 2014 Nedskrivning CETT, Banegårdpladsen * -0,2 Nedskrivning Psyk Info. Staldgårdsgade 10 * -0,1 Nedskrivning Psyk Info. Staldgårdsgade 10 C * -0,1 Afsluttet lejemål CKHM, Vestre Engvej * -11,9 Nedskrivning lægeboliger, Sønderborg *** -0,5 Nedskrivning jordemoderkonsultation, Vestbygården Vejle* -0,2 Lejemål Psykiatrien DGI Huse 7,0-6,0 Deponeringer 2015 Nedskrivning CETT, Banegårdpladsen * -0,2 Nedskrivning Psyk Info. Staldgårdsgade 10 * -0,1 Nedskrivning Psyk Info. Staldgårdsgade 10 C * -0,1 Regulering lægeboliger *** 46,9 Nedskrivning jordemoderkonsultation, Vestbygården Vejle * -0,2 Ministeriel fritagelse fir deponering vedr. garantistillelse vedr. Hospice Fyn og Hospice -38,9 7,6 I alt 276,9 Kvalitetsfondsmidler 249,2 I alt 526,1 Note 5 Akkumuleret resultat vedr. hovedkonto 2 Det akkumulerede resultat vedrørende hovedkonto 2 udviser regionens mellemværende med de kommuner, der via takstbetaling finansierer området, og udviser ultimo 2015 at regionen har et tilgodehavende hos kommunerne på 3,1 mio. kr. mod et tilgodehavende hos kommunerne på 2,6 mio. kr. i Ændringen på 0,5 mio. kr. er det omkostningsbaserede underskud i 2015 på hovedkonto 2. Side 39

40 Note 6 Omsætningsaktiver - Varebeholdning Varebeholdninger over 1 mio. kr. registreres i regionens regnskab. Mindre varelagre over kr. registreres kun, såfremt der er væsentlige årlige forskydninger. Varebeholdningerne udgør ultimo ,6 mio. kr. mod 130,5 mio. kr. i Varebeholdningerne kan specificeres således: Lillebælt OUH Sydvestjysk vaskeriet I alt Kr. Note 7 Fysiske anlæg til salg Grunde og bygninger til videresalg udgør ultimo ,5 mio. kr. mod 529,3 mio. kr. i Beløbet udgør de bygninger og grunde, der er sat til salg og ikke længere benyttes af regionen. Nedgangen i grunde og bygninger til salg på 417,8 mio. kr. skyldes primært afsluttet salg af Haderslev og Augustenborg sygehus, hvor salgsværdien blev væsentlig mindre end den bogførte værdi. Note 8 Tilgodehavender hos staten Regionens tilgodehavender hos staten udgjorde ultimo ,0 mio. kr. mod 502,6 mio. kr. i Stigningen på 3,4 mio. kr. skyldes forskydninger på tilgodehavendet vedr. købsmoms på kr. 14,0 mio. kr., regulering af tjenestemandspension 2015 for tjenestemænd gået på pension før på -1,7 samt tilbageførsel af tilgodehavender vedr. projekter i Psykiatrien på -8,9 mio. kr. Tilgodehavendet kan specificeres således: Mio. kr. Tilgodehavende vedr. købsmoms 500,0 Tilgodehavende vedr. tjenestemænd 6,0 I alt 506,0 Note 9 Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Kortfristede tilgodehavender i øvrigt udgjorde ultimo ,0 mio. kr. mod 1.819,2 mio. kr. i Nedgangen i tilgodehavendet på 527,2 mio. kr. skyldes forskydninger i omkostninger/indtægter i supplementsperioden med -575,0 mio. kr. samt en stigning i regningsdebitortilgodehavender, andre tilgodehavender og tilgodehavende hos andre kommuner og regioner med 47,8 mio. kr. Amtets kortfristede tilgodehavender kan specificeres således: Side 40

41 Mio. kr. Indtægtsrestance vedr. regningsdebitortilgodehavender sygehuse, institutioner og central administration 588,8 Tilgodehavender hos kommuner og regioner herunder AS ,5 Tilgodehavender hos kommuner som følge af delingsaftalen 1,2 Finansielle aktiver tilhørende Hospice Sydfyn 0,5 Andre tilgodehavender 9,3 Mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår (supplementsperioden) 166,7 I alt 1.292,0 Note 10 Likvide aktiver Regionens likvide aktiver udgjorde ultimo ,8 mio. kr. mod ,5 mio. kr. i Stigningen på 854,7 mio. kr. skyldes likviditetsvirkningen på drift, anlæg og statusforskydninger. Regionens gennemsnitlige indestående/kassekreditregel pr. 31. december 2015 udgjorde 584,6 mio. kr. Regionens likvide beholdninger er primært placeret på bankkonti og realkreditobligationer som fordeler sig således: Mio. kr. Kontante beholdninger 0,2 Indskud i pengeinstitut ,0 Realkreditobligationer 2.121,0 I alt -160,8 Note 11 Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser udgør regionens pensionsforpligtelser, arbejdsskadeforpligtelser, patientskadeforpligtelser samt øvrige forpligtelser og udgør ultimo ,4 mio. kr. mod 4.078,8 mio. kr. i Stigningen i de hensatte forpligtelser på 191,6 mio. kr. kan specificeres således: Side 41 Mio. kr. Forskydninger i tjenestemandspensioner -64,9 Genforsikring af tjenestemænd -100,0 Regulering af tj.mandspension i h.t. aktuarmæssig beregning 394,8 Forskydninger i arbejdsskadeerstatninger 2,4 Forskydninger i patientskadeerstatninger -3,2 Øvrige hensættelset i 2015 samt tilbageførsel af hensættelser ,6 Hensættelse bundne tilskud Regional Udvikling 10,1 I alt 191,6 Pensionsforpligtelsen pr. 31. december 2015 for tjenestemænd, omhandlende aktive tjenestemænd, opsatte pensioner samt tjenestemænd som er pensioneret efter 1. januar 2007, udgør 3.613,3 mio. kr. Der er foretaget aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen pr. 31. december 2015.

42 Pensionsforpligtelsen er faldet med 230,0 mio. kr. i 2015, som skyldes følgende forhold: Forøgelse ved at erhvervsaktive tjenestemænd optjener pensionsret (der hensættes 20,3% af den pensionsberettigede løn) Nedbringelse via løbende udbetalinger til tjenestemænd, der er pensioneret eller fraflyttet efter 1. januar Forøgelse via udtrædelsesgodtgørelser fra pensionskasser m.v. Genforsikring af tjenestemænd for sundhedsområdet Forskydning i pensionsforpligtelsen p.g.a. ændringer i dødelighed, afgangsalder og afskedigelser for pensionerede, fraflyttede og erhvervsaktive tjenestemænd Arbejdsskadeforpligtelsen pr. 31. december 2015 udgør 122,0 mio. kr. mod 119,6 mio. kr. ultimo 2014 og er beregnet af regionens forsikringsmægler Willis I/S. Den samlede forpligtelse kan opsplittes i følgende reserve typer: Rentereserver hensættelser på de skadessager, hvor der er tilkendt erhvervsevnetabserstatning med løbende ydelse og hvor ikke alt er kapitaliseret. Sagsreserver/RBNS hensættelser på skader, der er kendte på opgørelsesdatoen, men som endnu ikke er afsluttet af skadebehandleren. IBNR hensættelser til skader, der er indtrådte men endnu ikke anmeldte. IBNER hensættelse på skader der er kendte (og afsluttede), men hvor der er risiko for, at der ikke er hensat nok. Patientskadeforpligtelsen pr. 31. december 2015 udgør 144,8 mio. kr. mod 148,0 mio. kr. ultimo Beregningen bygger på følgende antagelser: Anmeldte sager som ikke er afgjort Gennemsnitlig anerkendelsespct.af de anmeldte sager Gennemsnitlig pris pr. anerkendelsessag. Anerkendte men ikke afsluttede sager 15% af de anerkendte sager er afsluttet i 2015 Bundne tilskud Regional Udvikling pr. 31. december 2015 udgør 357,7 mio. kr. mod 347,6 mio. kr. i Der skal foreligge en juridisk bindende aftale, for at der kan ske hensættelse af tilskuddet jf. Budget- og Regnskabssystem for regioner. Saldoen pr. 31. december 2015 kan specificeres således: Mio. kr. Kulturel virksomhed 15,7 Erhvervsudvikling o Turisme 49,9 o Innovation og teknologi 168,7 o Erhvervsservice og iværksætteri 44,9 o Udvikling af menneskelige ressourcer 26,8 o Erhvervsudvikling 1,7 290,0 Uddannelse 50,0 I alt 357,7 Øvrige hensatte forpligtelser pr. 31. december 2015 udgør 32,6 mio. kr. mod 80,3 mio. kr. i Posten udgør: Side 42

43 Usikkerhed omkring beløb til KEU: kr. Retssag Thava: kr. Usikkerhed omkring regning til Kammeradvokat vedr. KA-Active: kr. Usikkerhed omkring udgift til patientombuddet: kr. Usikkerhed om fejl i sag vedr. patientforsikring: kr. Usikkerhed/revurdering faktureringsgrundlag/ sengedage Region Hovedstaden: kr. Ovennævnte poster optages som en hensættelse af følgende grunde: Regionen har på balancetidspunktet en retlig eller faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på regionens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen Note 12 Passiver tilhørende fonds og legater Regionens passiver tilhørende fonds og legater udgør ultimo ,3 mio. kr. mod 338,2 mio. kr. i 2014 og fordeler sig således: Legater 10,7 mio. kr. Deposita 299,6 mio. kr. Deposita udgøres primært at modtagne fonds- og forskningsmidler på sygehusene. Passiver tilhørende fonds, legater m.v. er modpost til den enslydende post under aktiverne. Forskellen på 294,5 mio. kr. vedrører modtagne kontante deposita primært vedr. fonds- og forskningsprojekter på sygehusene. Note 13 Langfristet gæld Regionens langfristede gældsforpligtelser udgjorde ultimo ,1 mio. kr. mod 2.819,5 mio. kr. i Gælden kan specificeres således: Mio. kr. a) Selvejende institutioner med driftsoverenskomst 28,3 b) Kommunekredit 2.413,3 c) Pengeinstitutter 85,3 d) Ældreboliger 11,4 e) Kvalitetsfondsmidler 128,6 f) Finansiel leasing 43,2 I alt 2.710,1 Side 43

44 Ad a Vedrører gælden for selvejende institutioner og kan specificeres således: Hospice Sydfyn Byggelån 28,3 mio. kr. Ad b-e Regionens egen gæld ekskl. finansiel leasing pr. 31. december 2015 udgjorde i alt 2.638,6 mio. kr. Der er optaget lån til refinansiering af regionale afdrag på 89,5 mio. kr. kr. i Ad f Vedrører regionens finansielle leasingforpligtelser med en værdi over kr ,- og svarer på indgåelsestidspunktet til værdien af de indregnede aktiver under materielle anlægsaktiver. Ved finansiel leasing overføres alle væsentlige risici og rettigheder ved besiddelsen af et aktiv til leasingtager og betragtes, modsat operationel leasing, i realiteten til lånefinansieret køb. Gælden vedr. de finansielle leasingforpligtelser pr. 31. december 2015 er 43,2 mio. kr. mod 55,8 mio. kr. i Nedgangen i leasinggælden på 12,6 mio. kr. skyldes afsluttede leasingaftaler/leasingaftaler under oparbejdelse. Swap-aftaler: En Swap-aftale er en aftale mellem to parter om at bytte betalingsstrømme (rentebetalinger) på aftalte vilkår over en aftalt periode. har ultimo 2015 følgende Swap-aftaler: Swapmodpart Swaptype Hovedstol Markedsværdi Udløbsdato Valuta Modtag / betal rente i pct. Nordea Cancellerbar DKK N/A swap Nordea Renteswap DKK 0,0925 % / 4,4950 % Nordea Renteswap DKK 4,4950 % / 1,2675% Nordea Currency swap SEK/DKK 0,1860 % / 0,025% Danske Bank Renteswap DKK 4,6 % /0,0875 % Danske Bank Renteswap DKK 4,604 % /0,0875 % Danske Bank Renteswap DKK 4,56 % / 0,075 % Danske Bank Renteswap DKK 4,498 % / 0,075 % Danske Bank Renteswap DKK 4,489 % / 0,075 % Spar Nord Renteswap DKK C 3 M % / 3,925 % Side 44

45 Af ovenstående ses det, at markedsværdien af regionens indgåede swap-aftaler er negativ med 411 mio. kr. Dette betyder, at regionen pr. årsskiftet skulle have betalt 411 mio. kr. for at komme ud af swap-aftalerne. I tilfælde af, at swap-aftalerne beholdes til udløb, vil der ikke ske en realisation af markedsværdierne. Årsagen til den negative værdi skyldes, at renteniveauet er faldet siden indgåelsen af aftalerne. Et stigende renteniveau vil forbedre markedsværdien, mens et faldende renteniveau vil forværre markedsværdien. Note 14 Kortfristet gæld til pengeinstitutter Regionens kortfristede gæld til pengeinstitutter udgør ultimo ,0 kr. mod 0,0 kr. mio. kr. i Note 15 Kortfristet gæld til staten Regionens kortfristede gæld til staten udgjorde ultimo ,3 mio. kr. mod 159,8 mio. kr. i Den kortfristede gæld til staten udgøres af Ikke frigivede midler fra staten til Kvalitetsfondsprojekterne og Lillebælt. Side 45

46 Note 16 Kortfristet gæld i øvrigt Regionens kortfristede gæld i øvrigt udgjorde ultimo ,4 mio. kr. mod 3.981,7 mio. kr. ultimo Stigningen i kortfristet gæld på 90,7 mio. kr. kan specificeres således: Mio. kr. Kommuner og andre regioner 0,3 Kompensationsdage overlæger/afspadsering -3,0 Forskydninger i skyldige feriepenge 9,0 Forskydninger i ventende betalinger og andre udgifterestancer 88,0 Ældreboliger 0,4 Forskydninger på mellemregningskonti -4,0 I alt 90,7 Gælden kan specificeres således: Anden kortfristet gæld: Mio. kr. Kommuner og andre regioner 0,4 Skyldig feriepenge: Skyldig feriepenge - Ferie med løn 1.576,4 Skyldig feriepenge - Feriekort 181, ,4 Udgiftsrestancer/ventende betalinger 1.877,2 Forpligtelser til afspadsering/kompensationsdage overlæger 66, ,0 Diverse mellemregninger: Skyldig A-skat/AM-bidrag/AUB 341,4 Skyldig moms/lønsumsafgift 1,4 Øvrige mellemregninger 28,3 Selvejende institutioner med driftsoverenskomst - Hospice Sydfyn 0,3 371,4 I alt 4.072,4 Side 46

47 Note 17 - Egenkapital Egenkapitalen pr. 31. december 2015 udgør differencen mellem regionens aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for regionens formue. Mio. kr. Balancekonto ultimo ,8 Direkte posteringer på balancekontoen i 2015: Afskrivning af tilgodehavender/gældsposter 0,0 Regulering i f.m. aktuarberegning af tjenestemændsforpligtelsen -394,8 Regulering til indre værdi aktier og andelsbeviser 3,7 Donation vedr. den selvejende institution Hospice Sydfyn -0,1 Reguleringer vedr. anlægsaktiver/salg af Dansk Røde Kors til regionen m.v. -25,1 Ældreboliger -0,1 Puljer: Forsikringspuljer 23,4 Patientforsikringspulje 67,6 Barselspulje 9,5 Udviklingspulje 1,0 Kompetenceudviklingspulje -1,7-316,6 Balancekonto ultimo ,2 Modpost for donationer ultimo ,7 Modtagne donationer 246,3 Afskrivning donationer -21,6 224,7 Modpost for donationer ultimo ,4 Driftsresultater overført til næste år ultimo ,1 Sundhedsområdet Årsresultat -51,4 Regulering mellemværende med kommuner - Friklinikken -0,3 Indtægtsdækket virksomhed 48,7-3,0 Regional Udvikling Årsresultat 8,1 Regulering af afdrag intern lån til Sydtrafik vedr ,9 7,2 4,2 Resultat af aktivitetsområderne ultimo ,3 Egenkapital ultimo ,9 Side 47

48 Note 18: Grunde og bygninger Sundhed Social og Regional- Fælles I alt T. kr. Special- udvikling formål og undervisning administration Kostpris pr. 1/ Tilgang Afgang Overført Regulering Kostpris pr. 31/ Af- og nedskrivninger 1/ Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af hændede aktiver Regulering Af- og nedskrivninger 31/ Regnskabsmæssig værdi 31/ Den offentlige ejendomsværdi af grunde og bygninger tilhørende regionen pr. 1. januar Side 48

49 Note 19: Tekniske anlæg og maskiner Sundhed Social og Regional- Fælles I alt T. kr. Special- udvikling formål og I alt undervisning administration I alt Kostpris pr. 1/ Tilgang Afgang Overført Regulering Kostpris pr. 31/ Af- og nedskrivninger 1/ Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af hændede aktiver Regulering Af- og nedskrivninger 31/ Regnskabsmæssig værdi 31/ Side 49

50 Note 20: Inventar, herunder IT-udstyr Sundhed Social og Regional- Fælles I alt T. kr. Special- udvikling formål og undervisning administration Kostpris pr. 1/ Tilgang Afgang Overført Regulering Kostpris pr. 31/ Af- og nedskrivninger 1/ Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af hændede aktiver Regulering Af- og nedskrivninger 31/ Regnskabsmæssig værdi 31/ Side 50

51 Note 21: Immaterielle aktiver Sundhed Social og Regional- Fælles I alt T. kr. Special- udvikling formål og undervisning administration Kostpris pr. 1/ Tilgang Afgang Overført Regulering Kostpris pr. 31/ Af- og nedskrivninger 1/ Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af hændede aktiver Regulering Af- og nedskrivninger 31/ Regnskabsmæssig værdi 31/ Side 51

52 Note 22: Anlæg under udførsel Sundhed Social og Regional- Fælles I alt T. kr. Special- udvikling formål og undervisning administration Kostpris pr. 1/ Tilgang Afgang Overført Regulering Kostpris pr. 31/ Af- og nedskrivninger 1/ Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af hændede aktiver Regulering Af- og nedskrivninger 31/ Regnskabsmæssig værdi 31/ Incl. Leasing under oparbejdelse Side 52

53 Sundhedsområdet SUNDHEDSOMRÅDET Side 53

54 Sundhedsområdet Sundhed Oversigt over regnskab på bevillingsniveau (Omkostningsbaseret) Resultatopgørelse Brutto i kr. Vedtaget budget Tillægsbevillinger Korriger budget Regnskab Restbudget Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Netto Somatik Behandlingspsykiatri Sygesikring Administration, renter mv Resultat før finansiering Finansiering Årets resultat brutto Arets resultat netto Side 54

55 Sundhedsområdet Sundhed Oversigt over regnskab på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr. Vedtaget budget Tillægsbevillinger Korriger budget Regnskab Restbudget Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Netto Somatik Fællesudgifter og -indtægter Odense Universitetshospital/ Fyn Lillebælt Sydvestjysk Friklinik i Give Somatik i alt Behandlingspsykiatri Fællesudgifter og -indtægter Psykiatrien i RCT Haderslev Behandlingspsykiatri i alt Sygesikring (drift) Almen lægehjælp Speciallægehjælp Medicin Tandlægebehandling Fysiurgisk behandling Kiropraktor Briller Rejsesygeforsikring Fodterapeuter Psykologbeandling Øvrige sygesikringsudgifter Ernæringspræparater Profylaktiske svangreundersøgelser Lægeundersøgelser af børn Vaccinationer Specialiseret tandplejetilbud Høreapparater Sygesikring i alt Administration, renter mv. Central administration af sundhedsområdet Øvrige udgifter og indtægter Andel af fælles formål og administration Andel af renter mv Administration renter mv. i alt Finansiering Statslige bloktilskud Tilskud fra bløderudligningsordningen Kommunale grundbidrag Aktivitetsbidrag, stat Aktivitetsbidrag, kommuner Finansiering i alt Årets resultat Årets resultat brutto Arets resultat netto Side 55

56 Sundhedsområdet Samlet driftsregnskab for Sundhedsområdet De samlede driftsudgifter for sundhedsområdet, inkl. beregnede omkostninger til tjenestemandspensioner, afskrivninger på bygninger mv., er i 2015 på mio. kr. I forhold til det korrigerede budget på mio. kr. udgør dette et mindreforbrug på i alt 111,947 mio. kr. Sundhed 2015 Vedtaget budget Korrigeret budget Afvigelse fra Driftsregnskab (1.000 kr.) korrigeret budget Somatiske sygehuse Fællesområde Hospice og efterbehandling Øvrige udgifter og indtægter Servicefunktioner Somatik i alt Praksisområdet Administration vedr. sundhed Administration vedr. psykiatri Fælles formål og administration Renter vedr. sundhedsområdet Administration, renter mv Psykiatri, fælles Psykiatri, sygehuset Psykiatri i alt Sundhed, drift i alt Angiver et mindreforbrug i forhold til budgettet - Angiver et merforbrug i forhold til budgettet I økonomiaftalen for 2015 er der aftalt et loft for udgifterne på mio. kr. ekskl. renteudgifter og beregnede omkostninger. Eksklusiv dette er regionens udgiftsbaserede regnskab på mio. kr., hvilket svarer til 31 mio. kr. under regionens andel af med regeringen aftalte loft over de samlede driftsudgifter. Regnskabsbemærkninger vedrørende de somatiske sygehuse De samlede driftsudgifter for sygehusene, incl. friklinikken i Give er i 2015 på mio. kr. Set i forhold til det korrigerede budget på ,7 mio. kr. udgør dette et mindreforbrug på 51,7 mio. kr., svarende til en afvigelse på 0,37 pct. set i forhold til budgettet. Som det fremgår af nedenstående tabel er der merforbug på Odense Universitetshospital og mindreforbrug på de øvrige sygehuse. Side 56

57 Sundhedsområdet for de enkelte sygehuse Vedtaget Korrigeret Afvigelse fra budget 2015 budget 2015 korrigeret budget Beløb i kr. Nettoudgifter Nettoudgifter Nettoudgifter Nettoudgifter Lillebælt Odense Universitetshospital Sydvestjysk Friklinikken i Give I alt Angiver et mindreforbrug i forhold til budgettet Angiver et merforbrug i forhold til budgettet Regnskabet er excl. endelig afregning for meraktivitet mv., som indarbejdes i saldosagen, mer- og mindreforbrug genbevilges i Præsteret aktivitet på de enkelte sygehuse sat i forhold til korrigeret baseline Beløb i kr. Baseline 2015 Årets aktivitet Meraktivitet Afregning Lillebælt OUH Sydvestjysk I alt SydLis data pr. 29/ Alle tal er i 2015 priser og takststruktur Den samlede aktivitet i 2015 på regionens egne sygehuse er pr. 29. marts ,9 mio. kr. under den korrigerede baseline med en samlet forventet afregning på -129,6 mio. kr. Afregningen er højere end meraktiviteten, hvilket skyldes, at sygehusene har haft meraktivitet på det ambulante område (hvor der er takstafregning) og mindreaktivitet på det akutte område (som er rammestyret). Aktivitet Ændring Procent Antal ambulante besøg ,22% Antal unikke cpr-numre, amb ,37% Antal udskrivninger ,87% Antal unikke cpr-numre, stat ,07% Antal sengedage ,47% Gennemsnitlig liggetid 3,68 3,58-0,10-2,72% Antal røntgen ,51% Antal operationer ,21% Antal endoskopier Kilde: Data for 2013 og 2014 trukket i SydLis den 10. marts ,88% Tabellen viser, at der er sket fald i de ambulante besøg samt i antal udskrivninger. Der ses en ganske stor stigning i antallet af operationer og endoskopiundersøgelser Side 57

58 Sundhedsområdet Regnskabsbemærkninger vedrørende de enkelte sygehuse Lillebælt Nedenfor ses en oversigt over forbrug og regnskabsresultatet for 2015 for Lillebælt. Lillebælt, kr. Omkostnings baseret Vedtaget budget Korrigeret budget Forbrug Årets resultat styringsmæssigt har været et problematisk år. Udgiftssiden var i første halvår særligt presset af et stort personaleforbrug i forbindelse med implementeringen af Cosmic EPJ, dels til uddannelse og oplæring, dels som følge af ændrede arbejdsgange. Der er konstateret en stigning i udgifterne til servicekontrakter og support af IT-systemer og medicoteknisk udstyr. Lillebælt vil derfor rette en særlig bevågenhed mod dette område i Driftsresultatet korrigeres i forbindelse med saldooverførselssagen, når aktiviteten mv. samt afregning herfor er opgjort endeligt for På aktivitetssiden har SLB haft en mindreaktivitet på 81,4 mio. kr. hvilket har resulteret i en afregning på 33,6 mio. kr. Mindreaktiviteten skyldes nedgang såvel i de indlagte akutte patienter og den elektive medicinske aktivitet. Beløb i kr. Baseline 2015 Årets aktivitet Meraktivitet Afregning Lillebælt *) SydLis data pr. 29/ Alle tal er i 2015 priser og takststruktur. Nedenstående tabel viser et fald i både antal udskrivninger og antal ambulante besøg. Antallet af operationer er steget svagt, mens der er en stigning på 1,24 pct. i antal endoskopiundersøgelser. Aktivitet Lillebælt Ændring Procent Antal ambulante besøg ,32% Antal unikke cpr-numre, amb ,24% Antal udskrivninger ,35% Antal unikke cpr-numre, stat ,36% Antal sengedage ,92% Gennemsnitlig liggetid 3,65 3,59-0,06-1,64% Antal røntgen ,05% Antal operationer ,03% Antal endoskopier Kilde: Data for 2014 og 2015 trukket i SydLis den 29. marts ,24% Side 58

59 Sundhedsområdet Odense Universitetshospital Nedenfor ses en oversigt over forbrug og regnskabsresultatet for 2015 for Odense Universitetshospital. Odense Universitetshospital, kr. Omkostnings baseret Vedtaget budget Korrigeret budget Forbrug Årets resultat I 2015 har været et merforbrug på 28,9 mio. kr. i det udgiftsbaseret regnskab. Dette skyldes især en negativ overførelse på 18,9 mio. kr. fra 2014 til I 2016 skal der igen sikres budgetoverholdelse på OUH. Dette sker ved at der i andet halvår af 2015 er sket en tilpasning af forbruget i forhold til den strategisk langsigtede råderumsplan. Driftsresultatet korrigeres i forbindelse med saldooverførselssagen, når aktiviteten mv. samt afregning herfor er opgjort endeligt for På aktivitetssiden har OUH haft en samlet mindreaktivitet på -99,9 mio. DRG/DAGS kr. inkl. det rammestyrede område. Beløb i kr. Baseline 2015 Årets aktivitet Meraktivitet Afregning OUH SydLis data pr. 29/ Alle tal er i 2015 priser og takststruktur. Der er sket et fald i ambulante besøg på OUH i 2015 svarende til et fald på 0,63 pct. samtidigt har de oplevet en fald i antal udskrivninger på 1,04 pct. Antal operationer og endoskopier er steget med henholdsvis 1,44 pct. og 2,53 pct. Aktivitet OUH Ændring Procent Antal ambulante besøg ,63% Antal unikke cpr-numre, amb ,46% Antal udskrivninger ,04% Antal unikke cpr-numre, stat ,43% Antal sengedage ,11% Gennemsnitlig liggetid 4,1 4,01-0,09-2,20% Antal røntgen ,94% Antal operationer ,44% Antal endoskopier Kilde: Data for 2014 og 2015 trukket i SydLis den 29. marts ,53% Side 59

60 Sundhedsområdet Sydvestjysk Nedenfor ses en oversigt over forbrug og regnskabsresultatet for 2015 for Sydvestjysk. Sydvestjysk, kr. Omkostnings baseret Vedtaget budget Korrigeret budget Forbrug Årets resultat I 2015 har været et mindre forbrug på 22,0 mio. kr. i forhold til budgettet. Omfanget af mindreforbruget kan hovedsagligt henvises til, at sygehuset har været tilbageholdene med udmøntning af sygehusets puljer. En væsentlig del af mindreforbruget i 2015 er øremærket til anskaffelser og rokadeprojekter i forbindelse med generalplansbyggeriet i Driftsresultatet korrigeres i forbindelse med saldooverførselssagen, når aktiviteten mv. samt afregning herfor er opgjort endeligt for På aktivitetssiden har SVS haft en meraktivitet på -32,2 mio. kr. hvilket har resulteret i en afregning på -18,2 mio. kr. Beløb i kr. Baseline 2015 Årets aktivitet Meraktivitet Afregning Sydvestjysk Kilde: SydLis data pr. 29/ Alle tal er i 2015 priser og takststruktur. Aktivitet på Sydvestjysk kan ses i nedenstående tabel, som viser en stigning i antallet af ambulante besøg, samt et lille fald i antal udskrivninger. Aktivitet Sydvestjysk Ændring Procent Antal ambulante besøg ,89% Antal unikke cpr-numre, amb ,18% Antal udskrivninger ,87% Antal unikke cpr-numre, stat ,72% Antal sengedage ,35% Gennemsnitlig liggetid 3,24 3,19-0,05-1,54% Antal røntgen ,06% Antal operationer ,97% Antal endoskopier Kilde: Data for 2014 og 2015 trukket i SydLis den 29. marts ,75% Side 60

61 Sundhedsområdet Nedenfor ses en oversigt over forbrug og regnskabsresultatet for 2015 for., kr. Omkostnings baseret Vedtaget budget Korrigeret budget Forbrug Årets resultat I 2015 har været et mindreforbrug på10,9 mio. kr. i forhold til budgettet. For 2015 er der igangsæt en række handleplaner samt rammeplaner i de enkelte centre som forventes at bringe i balance i Driftsresultatet korrigeres i forbindelse med saldooverførselssagen, når aktiviteten mv. samt afregning herfor er opgjort endeligt for På aktivitetssiden har SHS haft en mindreaktivitet på 36,4 mio. kr. hvilket har resulteret i en afregning på 16 mio. kr. Mindreaktiviteten skyldes nedgang i de indlagte patienter. Beløb i kr. Baseline 2015 Årets aktivitet Meraktivitet Afregning SydLis data pr. 29/ Alle tal er i 2015 priser og takststruktur. har haft et fald i antal ambulante besøg og en lille stigning i antal udskrivninger. Aktivitet Ændring Procent Antal ambulante besøg ,30% Antal unikke cpr-numre, amb ,05% Antal udskrivninger ,58% Antal unikke cpr-numre, stat ,08% Antal sengedage ,45% Gennemsnitlig liggetid 3,19 2,97-0,22-6,90% Antal røntgen ,51% Antal operationer ,63% Antal endoskopier Kilde: Data for 2014 og 2015 trukket i SydLis den 29. marts ,57% Side 61

62 Sundhedsområdet Friklinikken i Give Friklinikken i Give, kr. Omkostnings baseret Vedtaget budget Korrigeret budget Forbrug Årets resultat Friklinikken er 100 procent aktivitetsafregnet og er underlagt en forventning om at hold udgiftsniveauet svarende til 57 procent af DRG-værdien. Resultatet ligger på 58 procent Friklinikken har med henblik på større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen in sourcede Friklinikken rengøringsarbejdet fra ISS med virkning fra 1. december 2014, hvilket har givet en besparelse på 0,6 mio. kr. i Side 62

63 Sundhedsområdet Fælles udgifter og indtægter Resultatet for fællesudgifter og indtægter er anført nedenfor: kr. netto Vedtaget budget Korrigeret Regnskab Afvigelse fra 2015 budget korrigeret budget 2015 Patientbehandling andre regioner, private/foreningsejede sygehuse m.v Prioriteringspulje Meraktivitetsmidler SOSU-elever Respiratorpatienter og hjemmeilt Kræftmidler - hurtig udredning Patientforsikring Patientbefordring Afregning for færdigbehandlede Ambulant genoptræning Yngre lægers videreuddannelse IT-projekter Uddannelsespuljer og kompetencemidler Forskning Udvendig bygningsvedligeholdelse Finansiel leasing Diverse øvrige rammer I alt Samlet er der et mindreforbrug under fællesområdet på 172,6 mio. kr. Det samlede resultat skal ses i sammenhæng med merforbruget på praksisområdet. Til de enkelte områder bemærkes: Fremmede sygehuse herunder betalinger til og fra andre regioner: kr. Vedtaget Korrigeret Afvigelse fra budget 2015 budget 2015 korrigeret budget 2015 Udvidet frit sygehusvalg Udgift Højt specialiseret behandling Udgift Indtægt Højt specialiseret behandling, netto i alt Basisbehandling Udgift Indtægt Basisbehandling, netto i alt Private foreningsejede sygehuse Udgift Udenlandske betalinger Udgift Indtægt Udenlandske betalinger, netto i alt Fremmede sygehuse i alt Udgift Fremmede sygehuse, netto i alt Indtægt På området for fremmede sygehuse er der i 2015 et samlet mindreforbrug på 235,9 mio. kr. i forhold til budgettet. Side 63

64 Sundhedsområdet Regnskabsresultat dækker blandt andet over et fald i udgifterne til højt specialiseret behandling på 25 mio. kr. i forhold til Heraf kan 11 mio. kr. forklares ved et fald i udgifterne til Region Midtjylland, hvor udgifterne til Aarhus Universitetshospital er faldet med 25 mio. kr., og udgifterne til Hammel Neurocenter er steget med 14 mio. kr. Yderligere kan 13 mio. kr. forklares ved et fald i udgifterne til Region Hovedstaden. Endvidere ses et fald i udgifterne til Region Nordjylland på 1 mio. kr. Regnskabsresultatet dækker endvidere over et fald i udgifterne til basis behandling på 8 mio. kr. i forhold til 2014.Heraf kan omkring 4 mio. kr. forklares ved et fald i udgifterne til Region Midtjylland, hvor det største fald i udgifterne ses for Horsens Hospital. Videre ses et fald i udgifterne til Region Sjælland og Region Hovedstaden på henholdsvis omkring 2 mio. kr. og knap 1 mio. kr. Endelig ses der samlet set et fald i udgifterne på knap 1 mio. kr. til Montebello og til Klimabehandling. Yderligere ses et fald i udgifterne på 5 mio. kr. til private foreningsejede sygehuse i 2015 i forhold til For udland ligger udgiftsniveauet tæt på sidste års niveau. Der ses dog en stigning i indtægterne på knap 4 mio. kr. i forhold til Samtidig dækker regnskabsresultatet over et fald i indtægterne til basis behandling på knap 31 mio. kr. i forhold til Her ses de største afvigelser for OUH, med øgede indtægter på omkring 23 mio. kr., og Lillebælt, med lavere indtægter på godt 44 mio. kr. Endvidere ses en stigning i indtægterne for OUH vedrørende højt specialiseret behandling på knap 13 mio. kr. Tidligere års afregning har ligeledes en effekt på regnskab 2015, idet der for den højt specialiserede behandling samlet set er et mindreforbrug på 140 mio. kr. og for basis behandling er der et merforbrug på 55 mio. kr. Det skal bemærkes, at budgettet for 2016 nedskrives med 62 mio. kr. Endvidere er der i budget 2016 afsat 67 mio. kr. i aktivitetsbuffer til håndtering af en eventuel aktivitetsvækst. Prioriteringspuljen Prioriteringspuljen disponeres af regionsdirektøren inden for beløbsgrænsen på 2,0 mio. kr. til uforudsete udgifter og nye prioriteringer. I 2015 er resultatet, at der netto er udmøntet 7,4 mio. kr. ud af det oprindelige budget på 51,8 mio. kr., hvilket betyder, at der er et restbudget på 44,4 mio. kr. SOSU-elever SOSU-kontoen fik med budget 2015 tilført 20 mio. kr. i forventning om større nettoudgifter grundet bortfald af præmier og bonusser. Baggrunden herfor er, at regionerne i perioden indgik aftaler om indgåelse af et ekstraordinært stort antal elevpladser med medfølgende finansiering igennem forhøjede præmier og bonusser. Da disse ekstraordinære præmier og bonusser ikke har været gældende i 2014 og 2015 er det samlede refusionsbeløb faldet. Det ses således at refusionsniveauet faldt fra 78,5 mio. kr. i 2012 til 60,2 mio. kr. i Et fald på 18,3 mio. kr. Da lønudgifterne i samme periode udvikler sig stabilt (nogenlunde i takt med den generelle lønudvikling) betyder det, at nettoudgifterne vokser markant fra 2012 til Det var forventet, at stigningen i nettoudgifterne ville fortsætte i Dette er ikke sket i så stort omfang som forventet. Dels er faldet i refusioner blevet mindre end forventet. Dels er der en svag tendens til et fald i lønudgifterne, da antallet af elever på højeste løntrin over de senste 3 år er faldende, i 2013 var der 61,4% på højeste Side 64

65 Sundhedsområdet elevløn, mens der i 2014 og 2015 var 59,7% på højeste sats. Målt i faste priser er faldet i lønudgifter fra 2014 til 2015 på ca. 5 mio. kr. Det bemærkes, at rammen for 2016 nedskrevet med 15 mio. kr. for at tilpasse budgettet til det forventede forbrug. Respiratorpatienter Respiratorkontoen dækker regionens udgifter til respiratorpatienter. Udgifterne går hovedsagligt til aflønning af hjælperhold i i patientens eget hjem i form af 12- eller 24 timers overvågning. I 2015 udgør udgifterne til Respiratorområdet i alt 270,230 mio. kr., svarende til et merforbrug i forhold til budget 2015 på 1,640 mio. Det bogførte forbrug er inkl. restancebogføringer på i alt 3,0mio. kr. samt efterreguleringen til kommunerne på 21,6 mio. kr. vedr. tidligere års respiratorpatienter. Meraktivitet, incl. særlig dyr medicin Rammen til meraktivitet har i 2015 dækket permanentliggørelsen af aktivitetsniveauet fra 2014 og aconto bevillinger vedrørende meraktivitet i Hertil kommer afregning for særlig dyr medicin og hurtig forundersøgelse. I forbindelse med regnskabsafslutning for 2015 kompenseres sygehusene for endelige afregning for I lyset af de snævre økonomiske rammer de kommende år har det været nødvendigt at gentænke takststyringsmodellen i. Der er således i 2015 indført en ny afregningsmodel. Udfordringen for 2015 har været at sikre patienterne relevant og tilstrækkelig patientbehandling samtidig med, at der skabes incitamenter til en reduktion i efterspørgslen efter sygehusydelser. Driftsenhedernes strategiske fokus har skullet ændres, så ydelserne målrettes populationen, så det giver størst sundhedsfaglig nytte. I 2015 er der ikke længere generel afregning for meraktivitet i. I stedet er defineret en række garantiafdelinger, der skal sikre borgere fra hele regionen mulighed for undersøgelse og behandling indenfor tidsfristerne i udrednings- og behandlingsgarantien. For disse garantiafdelingerne er der afregning for meraktivitet uden loft. På øvrige afdelinger, der ikke er garantiafdelinger, vil der ikke være meraktivitetsafregning, men kun afregning for mindreaktivitet i forhold til baseline på alt aktivitet. ene har i 2015 arbejdet aktivt med den aktivitetsdæmpende dagsorden og det må konkluderes at potentialet i den nye takststyringsmodel har vist sig større end forventet. Der ses således i 2015 en mindreaktivitet i forhold til det fastsatte aktivitetsmål (baseline) med tilhørende mindreafregning af sygehusene til følge. Meraktivitetsafregningen til sygehusene for 2015 viser ved regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 136 mio. kr. Hertil kommer en merudgift til særlig dyr medicin på 68 mio. kr. Udgiften til særlig dyr medicin er lavere end forventet, idet der var afsat 153 mio. kr. hertil. Patientforsikring I 2012 er der etableret intern forsikringspulje vedrørende patientskadeerstatninger, der sikrer budgetsikkerhed med en fast årlig præmieopkrævning. Præmieopkrævningen fastsættes svarende til de historiske udbetalinger korrigeret for den forventede aktivitetsudvikling, ændringer i retspraksis mv. Regnskabet for 2015 viser samlede omkostninger på mio. kr. Patientbefordring Det samlede område for patientbefordring udviser et resultat med et merforbrug på ca. 40,0 mio. kr. Det dækker over en sammensætning, hvor der er et merforbrug til liggende og akut patientbefordring på 59,5 mio. kr. og mindreforbrug til siddende patientbefordring på 19,6 mio. kr. Side 65

66 Sundhedsområdet Der ses i 2015 et mindre forbrug på 19 mio. kr. ift. budgettet på den siddende befordring og befordringsgodtgørelse, hvoraf godt 10 mio. kr. er et mindreforbrug hos trafikselskaberne. Faldet i udgifterne til den siddende befordring skyldes et ikke uvæsentligt mindreforbrug hos trafikselskaberne. Årsagerne hertil er flere. Dels er der ikke den forventede vækst i den ambulante aktivitet, hvilket har givet en mindre vækst i antallet af kørsler end forventet. Herudover har regionen betalt mindre end forventet for kørslerne, som følge af at trafikselskaberne kontinuerligt udbyder kørslerne med henblik på at prøve markedet. Herudover er der sket et fald i udgifter til befordringsgodtgørelse. Årsagen hertil er et skift i beregningsmetode, hvor kørselskontorerne beregner godtgørelsen efter rejsekortets priser. Det forventes dog at denne ændrings effekt er aftagende fremadrettet. Der var i 2015 et korrigeret budget på mio. kr., og et forbrug på mio. kr., hvilket giver et merforbrug på mio. kr. Merforbruget skyldes øget aktivitet, og heraf følgende aktivitetsregulering. Budgettet er i forbindelse med spareforslag blevet nedskrevet med 17 mio.kr. for 2015, med baggrund i en forventet besparelse i forbindelse med indgåelse af nye kontrakter på ambulancetjenesten pr. 1. september I 2014 skete der dog en uventet stigning af ambulancekørsler, således var der i gennemsnit for juli og august kørt 1000 kørsler flere pr. måned end i de forgående måneder. Det høje antal ambulancekørsler er fortsat i Aktivitetsregulering for 2015 er blevet beregnet og viser en stigning på 7,5 % i aktivitet siden sidste aktivitetsregulering (17,6 % siden kontrakternes start i 2009). Stigningen ville uden budgetreduktion føre til et merforbrug i 2015, hvor de gamle ambulancekontrakter løb indtil 1. september. Budgettet for 2016 er tilpasset i forhold til indgåelse af nye ambulancekontrakter 1. september 2015 og i forbindelse hermed hjemtagningen af den tekniske disponering på AMK-vagtcentral. Ambulant genoptræning Kontoen er dækket af indtægter fra kommuner for ambulant genoptræning foretaget på sygehusene. Igennem hele året har de bogførte indtægter været højere end den registrerede aktivitet. Afregning for færdigbehandlede Kontoen indeholder betalinger fra kommuner, der ikke er klar til at modtage borgere, som sygehuset ønsker at udskrive. Budgettet er fra 2016 tilpasset så det burde stemme overens med indtægterne. Yngre lægers videreuddannelse er overfor Sundhedsstyrelsen forpligtiget til at uddanne speciallæger. I 2015 har det ikke været muligt for at rekruttere det antal uddannelseslæger som dimensioneringsplanen tilsiger. Dette kan give problemer for den fremtidige speciallæge dækning på regionens sygehuse. Derfor har der været et mindreforbrug for området på 7,2 mio. kr. i Diverse øvrige rammer Under diverse øvrige rammer indgår bl.a. budget til kronikermidlerne, forskellige forsknings og kvalitetsrammer herunder ramme vedrørende PhD-midler, ramme til udgifter vedrørende fælles projekter for Danske Regioner og budget til patientombuddet. Derudover er der rammer til, Integrated Care, DÆMP projektet (Den Ældre Medicinske Patient), Tidlig opsporing og forebyggelse, forløbsprogram til rehabilitering og palliation samt høreapparatområdet. Side 66

67 Sundhedsområdet Praksisområdet (sygesikring mv.) for fremgår af nedenstående tabel. Beløb i kr. Vedtaget budget Korrigeret Afvigelse fra 2015 budget 2015 korrigeret budget Almen lægehjælp Speciallægehjælp Medicin Tandlægebehandling Fysiurgisk behandling Kiropraktor Briller Rejsesygeforsikring Fodterapeuter Psykologbehandling Øvrige 0 sygesikringsudgifter Ernæringspræparater Profylaktiske svangreundersøgelser Lægeundersøgelser - børn Vaccinationer Specialiseret tandplejetilbud Amanuensisfonden Introduktionsamanuensis Høreapparater Praksisområdet i alt Det samlede regnskab for praksisområdet viser et merforbrug på 75,0 mio. kr., som skyldes merudgifter på især medicin på 133,4 mio. kr. et mindreforbrug på 67,4 mio. kr. på øvrige sygesikringsudgifter. Nedenfor knyttes yderligere kommentarer til udvalgte områder. Almen lægehjælp Set i relation til det korrigerede budget for 2015 konstateres et mindreforbrug på 18,9 mio. kr. Der har været et stabilt forbrug i form at antallet af patienter med kontakt i almen praksis og til vagtlæger, ydelsesfordelingen smat afregnede honorar. Medicin Der konstateres et merforbrug på 133,4 mio. kr. Budgettet er fastsat svarende til det aftalte niveau i økonomiaftalen med regeringen, hvor der var forudsat et i udgifterne på ca. 110 mio. kr. Baggrunden for de stigende udgifter til medicintilskud fra 2014 og ind i 2015 kan i store træk primært henføres til et større forbrug af omkostningstunge lægemidler først og fremmest en række blodfortyndende lægemidler og midler til behandling af diabetes. I forhold til regnskabet for 2014 så er udgifterne til medicintilskud steget med 11 mio. kr. svarende til en stigning på 0,9%. Side 67

68 Sundhedsområdet Tandlæge Resultatet for 2015 blev et markant merforbrug på ca. 43 mio. kr. Overskridelsen kan entydigt henføres til implementeringen af den nye overenskomst, der trådt i kraft d. 01/ En af nyskabelserne i overenskomsten var en opdeling af patienter i 3 risikogrupper, hvor indplaceringen afgør indkaldelsesintervallet og behandlingsomfanget. Psykologbehandling Set i relation til det korrigerede budget for 2015 konstateres et mindreforbrug på 4,8 mio. kr. Den væsentligste forklaring på, en forholdsvis afdæmpet udvikling inden for området, er de initiativer overenskomstparterne har gennemført med henblik på overholdelse af økonomiprotokollatet. Der er således sat loft for afregningsniveauet på en række ydelser, ligesom der er iværksat konkrete opfølgningsinitiativer over fir hver enkelt psykolog. Øvrige sygesikringsydelser Set i relation til det korrigerede budget for 2015 konstateres et mindreforbrug på 67,4 mio. kr. Den væsentligste forklaring på mindreforbruget er, at der under kontoen henhører en aktivitetsbuffer på 60,3 mio. kr. Herudover kan mindreforbruget først og fremmest henføres til lavere udgifter til tolkebistand, men også blanketter. Vaccinationer Set i relation til det korrigerede budget for 2014 konstateres et mindre forbrug på 13,2 mio. kr. Indtil udgangen af 2015 gennemførtes et catch-up program for gratis HPV vaccination af voksne kvinder. Der foretages en ændring af HPV-vaccinationsprogrammet fra 3 vaccinationer til 2 vaccinationer. Det har reduceret udgifterne med ca. 0,7 mio. kr. Endvidere konstateres en generel faldende HPV-vaccinationsgrad, hvilket henføres til den offentlige skepsis om bivirkninger ved vaccinationen. Specialiseret tandplejetilbud Set i relation til det korrigerede budget for 2015 konstateres et mindreforbrug på 8,4 mio. kr. Mindreforbruget stammer fra Driften med 0,276 mio. kr. fra specialtandplejen med 0,7 mio. kr. samt Regionstandplejen med 7,4 mio. kr. Regionstandplejen har i 2015 gennemgået nogle organisatoriske ændringer samt haft nogle ombygninger i Vejle og Sønderborg afdelingerne. I forhold til 2014 er udgifterne steget med 0,6 mio. kr. i 2015 svarende til en udvikling i løbende priser på 2,3%. Side 68

69 Sundhedsområdet Fælles formål og administration Under fælles formål og administration afholdes sundhedsområdets andel af fællesudgifter, og ved regnskabsafslutning bliver udgifterne til Fælles formål og administration fordelt til Sundhed, Social og Specialundervisning og Regional Udvikling. Sundhedsområdets andel, der både dækker somatik og psykiatri udgør i ,4 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 30,4 mio. kr. i forhold til det budgetterede beløb. Størstedelen af mindreforbruget skyldes direkte henførbare tjenestemænd, der er gået på pension efter den 1. januar Side 69

70 Sundhedsområdet Finansiering Brutto i kr. Vedtaget Tillægs- Korrigeret Regnskab Restbudget bevillinger budget 2015 budget Statsligt bloktilskud Statsligt aktivitetsafhængig bidrag Kommunalt aktivitetsafhængig bidrag Finansiering i alt Regionernes udgifter på sundhedsområdet finansieres af Bloktilskud fra staten Kommunale aktivitetsafhængige bidrag Aktivitetsbestemt tilskud fra staten Tilskud fra bløderudligningsordning Bloktilskud Staten yder et bloktilskud til finansiering af regionernes opgaver på sundhedsområdet. Der er budgetteret i overensstemmelse med økonomiaftalens forudsætninger, inkl. konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT). Der er budgetteret med, at 0,7 mio. kr. af bloktilskuddet overføres til Social og Specialundervisning (hovedkonto 2) til finansiering af særlige administrative opgaver, der ikke direkte knytter sig til driftsansvaret for de sociale tilbud, som regionen driver. Ved midtvejsreguleringen er budgettet forøget med 283,1 mio. kr., jf. regionens møde i september Heraf vedrører 3,4 mio. kr konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet. Den øvrige regulering vedrører for det første, at der med midtvejsreguleringen bringes finansiering på plads til dels initiativer i sundhedsstrategien Jo før, jo bedre og finansloven for 2015, dels aftalen fra juni 2014 vedr. satspuljen til psykiatrien. Desuden forhøjes bloktilskuddet som konsekvens af en fejl i beregningsgrundlaget for den kommunale medfinansiering, jf. nedenfor. Regnskabsresultatet svarer til det budgetterede. Kommunale aktivitetsafhængige bidrag Kommunerne er ved strukturreformen tillagt et medansvar for finansieringen af sundhedsvæsenet. Medfinansieringen er omlagt, så den fra 2012 ikke længere omfatter et grundbidrag pr. borger, men alene er aktivitetsafhængig. Medfinansieringen opgøres som en andel af det forbrug, regionens finansierer, og som er udløst af den enkelte kommunes borgere i form af ydelser i praksissektoren samt behandling m.v. på sygehusområdet. Formålet med omlægningen har alene været at øge kommunernes incitament til forebyggelse og altså ikke ændre i regionernes finansieringsgrundlag. Der er derfor indført en kompensationsordning for at udligne omlægningens fordelingsmæssige konsekvenser mellem regionerne. s bidrag hertil udgør 78,0 mio. kr., der er indregnet i bloktilskuddet. Der er budgetteret i overensstemmelse med økonomiaftalens forudsætninger. Ved midtvejsreguleringen er budgettet reduceret med 176,8 mio. kr., jf. regionsrådets møde i september Baggrunden herfor er, at det efter økonomiaftalens indgåelse blev konstateret, at beregningsgrundlaget for den kommunale medfinansiering ikke var korrekt. Den kommunale medfinansiering er derfor nedskrevet, mens bloktilskuddet modsvarende forhøjes, jf. ovenfor, da det ændrede beregningsgrundlag ikke påvirker den samlede, aftale finansiering for 2015, men alene fordelingen heraf. Regnskabsresultat er 10,4 mio. kr. mindre end det budgetterede beløb. Side 70

71 Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt tilskud fra staten Der er afsat en statslig aktivitetspulje vedr. sygehusområdet. Indtægter herfra er betinget af, at regionen præsterer den aktivitet, der er aftalt i økonomiaftalen. Der gælder samtidig et loft for, hvad der kan udbetales fra aktivitetspuljen. Indtægten er budgetteret i overensstemmelse med økonomiaftalens forudsætninger. Regnskabsresultatet svarer til det budgetterede. Side 71

72 Sundhedsområdet Regnskabsbemærkninger til behandlingspsykiatri Økonomi & aktivitet. (1.000 kr.) Korrigeret budget 2015 Regnskab 2015 Afvigelse fra korrigeret budget Fællesafsnit, psykiatriområdet Psykiatrisygehuset i RCT Jylland Psykiatri- og socialstaben Psykiatri i alt: (Bemærk, der kan forekomme små afrundingsforskelle) De samlede omkostninger i 2015 for psykiatriområdet i var på 1.637mio. kr. Set i forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på i alt 0,931 mio. kr. Dermed har psykiatriområdet balance mellem forbrug og budget. 2. Aktivitet Aktivitet 2014 Baseline 2015 Aktivitet 2015 Afvigelse ift. Aktivitet 2014 Afvigelse i forhold til baseline 2015 Aktivitet 2014 og 2015 Sengedage Børne- og Ungdomspsykiatri ,98% -5,52% Psykiatri ,39% -5,27% I alt ,44% -5,29% Ambulante besøg Børne- og Ungdomspsykiatri ,23% 8,50% Psykiatri ,76% -0,37% I alt ,38% 1,04% (Kilde: E-sundhed, 10. februar 2016-opdatering, til opgørelse af den ambulante aktivitet. Sengedage er fra LIS) Aktivitetsudvikling i 2015 Den samlede aktivitet på sygehusniveau i 2014 og 2015 fremgår af ovenstående skema. Den stationære aktivitet viser et lille fald i aktiviteten i forhold til 2014 indenfor begge specialer. Antallet af faktiske sengedage i 2015 var mindre end baseline, svarende til at ca. 5 pct. af kapaciteten ikke blev benyttet. Dette både på voksen og børne- og ungeområdet. Den samlede ambulante aktivitet er i 2015 på godt 1 pct. over baseline og ca. 4,4 % over 2015-niveauet. Voksenområdet præsterer lidt under baseline, mens børne- og ungdomspsykiatrien præsterer godt 8 pct. over baseline. Aktiviteten er fra 2014 til 2015 steget med godt 13 pct. i børne- og ungdomspsykiatrien, mens den er steget med godt 2 pct. i voksenpsykiatrien. 3. Status på psykiatriens målbilleder Målopfyldelsen på psykiatriens målbilleder fremgår af nedenstående tabel for regnskabsåret 2015: Side 72

73 Sundhedsområdet Målbilleder ( ) Mål 2015 Niveau 1. Kvalitet i tilbuddene: Rekrutterede speciallæger (i alt 20) 3 3 Ansatte specialpsykologer (i alt 40) 7 7 Optagne på specialsygeplejerskeudd. ( i alt 88) Sammenhæng i behandlingen Rettidig fremsendelse af epikrise (3 dage) 90% 89% Somatisk udredning foretaget 3. Tilgængelighed: 90% Kan ikke opgøres pt. Udredning inden 30 dage, B&U 90% 95% Behandling inden 30 dage, B&U 90% 97% Udredning inden 30 dage, voksen 90% 91% Behandling inden 30 dage, voksen 90% 79% Henviste, ikke inden for målgruppen - B&U Henviste, ikke inden for målgruppen - voksen 4. Produktivitet: Ej fastlagt Ej fastlagt Øge antal ambulante besøg pr. behandler pr. dag Ej fastlagt Målbillede 1: Er opgjort for hele Kilde: HR-Udvikling, Psykiatriadministrationen. Målbillede 2: For epikriser er tallet opgjort akkumuleret for 2015 for hele psykiatrisygehuset, data trukket 2. marts Kilde: PAS Målbillede 3: Der indgår ikke data for Børne- og ungdomspsykiatri Aabenraa og Psykiatrisk Afdeling Aabenraa samt Afdelingen for Traume- og torturoverlevere som følge af skifte i registreringssystem i perioden. Målbillede 4: Psykiatrien er i øjeblikket i gang med at fastlægge antal besøg pr. behandler pr. dag. 4. Overførsler Der foretages følgende overførsler fra 2015 til 2016 vedr. psykiatrisygehuset indenfor udgiftsloftet ( i mio. kr.): Regnskabsresultat ,405 Konkrete justeringer Afregning for meraktivitet ,902 Afregning ATT ,960 Afregning for hurtig behandlingsopstart ,566 Restbudget til socialområdets elever ,025 Rekrutteringsindsats: Udmøntning af 5. Spec-psyk.stilling i Od. 0,045 Bygningsafledte effektiviseringsgevinster Aabenraa -0,607 Netto, i alt for psykiatrisygehuset 9,246 På psykiatriens fællesområde overføres midler fra 2015 til 2016, ligeledes indenfor udgiftsloftet (i mio. kr.): Projekt Trivsel og Psykisk Sundhed -0,378 Projekt Ny Psykiatriseng 0,897 Projekt Lys i Psykiatrien 0,759 Living Lab Recovery & Rehab 0,944 Projekt Livsstilsguide i praksis -0,376 I alt for fællesområdet 1,846 Side 73

74 Sundhedsområdet Igangværende anlæg ( i hele kr.) Udgiftsbaseret Anlægsprojekt Anlægsbevilling beløb 2015 alt 2015 %, 2015 Forbrug pr. Forbrug Rådigheds Forbrug i Afvigelse Afvigelse i Kvalitetsfondsprojekter Odense Universitets hospital % Lillebælt % % I alt Kvalitetsfondsprojekter Investeringsrammer Sydvestjysk sygehes % Odense Universistes hospital % % Lillebælt % Friklinikken % vaskeriet % I alt Investeringsrammer Fælles rammer Projektorganisation for sygehusbyggeri % LIMS-projekter % Innovationscenter for brugerinddragelse % Prioriteringspulje % Hjælpemiddelsystem (IT) % Ramme til investeringer i nye sundheds-it systemer % P-VIT projekt: Mobilenhed, vagtcen-tral og elektronisk % ambulancejournal Ramme til medicoteknisk apparatur % Ombygning på Varde % Blodbank % Ramme til medicoteknisk apparatur % Ølgod Sundehdscenter - administration, Renovering, ejerlejlighedsopdeling og salg % Nyt PACS SLB % COSMIC % Arkiveringsprojekt % Integration af Endobase og Cosmic EPJ % Investering i solcelleanlæg i % Solceller i % Solceller på P-huse % Side 74

75 Sundhedsområdet Anlægsprojekt Anlægsbevilling beløb 2015 alt 2015 %, 2015 Forbrug pr. Forbrug Rådigheds Forbrug i Afvigelse Afvigelse i Alternativt byggeteknisk paradigme - kvalificering og afprøvning % Ny værksteds- og innovationsbygning, Forskerparken i Odense % Fælles udkaldesystem til førstehjælperordinger % Salg af Fredericia sygehus, Droniingensgade 97 og Dronningensgade % Salg af Augustenborg sygehus, Palævej % Ramme til medicoteknik % Ernæsrings- og forplejningssystem % Afregningssystem Praksis % Diktering og talegenkendelse % ESA % REBI % Ramme til sundhedshuse % Klinisk Logistrik P % Regionalt øjensystem % Rekvisition og Svar % Ramme til medicoteknisk apparatur % Sundhedshus Ribe % Sundhedshus Højvang, Esbjerg % Opgradering af Cetrea % I alt fælles rammer Sydvestjysk sygehus Medicinrobot % Generalplan % I alt Sydvestjysk sygehus Odense Universitets hospital Dokumentations- og sporbarhedssystem til Sterilfunktionen % RIS/PACS fælles for OUH og SHS % Projektet "økonomistyring" % Øget ventilationskapacitet til klinisk genetisk afdeling % PET/CT ID Nr % Side 75

76 Sundhedsområdet Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug pr Forbrug 2015 Rådigheds beløb 2015 Forbrug alt i Afvigelse 2015 Afvigelse %, 2015 Cylotron ID Nr % i I alt Odense Universitets hospita Fase 2: renovering til specialsygehus % Projekt "økonomistyring" % CTS anlæg på eksisterende sygehus % I alt Lillebælt Projekt "økonomistyring" % Generalplan % Tunnelforbindelse til evt. P-hus % Generalplan % I alt Lillebælt Fyn RIS/PACS indførelse, Svendborg % Generalplan % I alt Fyn Investeringsrammer Psykiatrien i Regionsyddanmark % I alt Investeringsrammer Psykiatrien i Regionsyddanmark Projektorganisation for sygehusbyggeri - psykiatri % Middelfart, Retspsykiatrien % Esbjerg, udbygning af psykiatrisk afdeling % IT - udviklingspulje % Konsolideringsprojekt % Lokalpsykiatrisk Center Sønderborg % Lokalpsykiatrisk Center Kolding % Psykiatriens andel af Åbenrå % IT hardware % Nyt OUH - Psykiatrien % Side 76

77 Sundhedsområdet Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug pr Forbrug 2015 Rådigheds beløb 2015 Forbrug alt i Afvigelse 2015 Afvigelse %, 2015 Psykiatri Aabenraa % Psykiatrisk afd. i Vejle, OPPprojekt % Etablering af lokalpsykiatri i Odense % Aabenraa, etablering af P-pladser % Haderslev Sundhedscenter - Clausensvej % Skærmet afsnit, Odense og Kolding % Skadestue Odense % Etablering af sansestimuli % Interaktive skærme til psykiatrien % Motionsredskaber til udendørsbrug % Boldbaner/multibaner % Indkøb af senge, Esbjerg % Døgnrytmelys % Etablering af gårdhaver, Svendborg % Udendørsmusikredskaber % NYTOUH Psykiratriklyngen - som OPP % I alt Psykiatrien i Region syddanmark Fælles formål Flææes formål og administrationsudgifter vedr. Sundhedsområdet % I alt Fælles formål i I alt hovedkonto Side 77

78 Sundhedsområdet Afsluttede anlæg under 10 mio. ( i hele kr.) Udgiftsbaseret Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug pr Forbrug 2015 Rådighed sbeløb 2015 Forbrug alt Afvigelse i i Afvigelse i forhold til %, bev. bev. Investeringsrammer Friklinikken % vaskeriet % Nordborg Sundhedshus % I alt Investeringsrammer Fælles rammer Pulje: Afledte anlægskonsekvenser af medico % Pulje: Løst inventar og IT % Fælles medicinkort (FMK) % Implementering af FMK i praksissektoren % Cetrea Emergency - Licenser og integrationer % MUSE EKG % SMS notifikationer % Salg af Haderslev sygehus % Salg af Faaborg sygehus, Odensevej % Salg af Hviding sygehus, Ribevej % Køb af areal, Skedebjergvej 14, 6200 Aabenraa % Udvidelse af specialtandplejens klinik på sygehuset i Sønderborg % Udvidelse af specialtandplejens klinik på sygehuset i Vejle % I alt fælles rammer Sydvestjysk sygehus Etablering af sengepladser for retionsfunktionen for hjerneskaderehabiliterng af voksne med erhvervet hjerneskade % I alt Sydsvestjysk sygehus Odense Universitets hospital Ombygning til MR-scanner i onkologisk afd., ID nr % Samling af kliniknære medicoteknikere % Ombygning til tappelokaler % Side 78

79 Sundhedsområdet Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug pr Forbrug 2015 Rådighed sbeløb 2015 Forbrug alt Afvigelse i i Afvigelse i forhold til %, bev. bev. Etablering af operationsstue på OUH % Renovering af kølerum og kapel % 3. idéoplæg om sikring mod stråling fra gammaceller på Klinisk Immunologisk afdeling på OUH % I alt Odense Universitets hospital Integration EPJ og SHS s passystem % Løsning af APV-problemer på intensiv afdeling % Brandtætning og udbedring af ventilation på operationsstuer % Udskiftning af KAG-udstyr % I alt Lillebælt Renovering af læge- og sygeplejeboliger (Dyrhavegård) % Etablering af lægevagt % Midlertidig flytning af ortopædkirurgisk ambulatorium på Vejle sygehus % I alt Lillebælt Investeringsrammer Psykiatrien i RSD % I alt Investeringsrammer Psykiatrien i Regionsyddanmark Etableringsudgifter, lokalpsykiatriske Centre % I alt Psykiatrien i Regionsyddanmark I alt hovedkonto Side 79

80 Sundhedsområdet Afsluttede anlæg over 10 mio. ( i hele kr.) Udgiftsbaseret Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug pr Forbrug 2015 Rådigheds Forbrug beløb 2015 i alt Afvigelse Afvigelse i i forhold %, bev. til bev. Investeringsrammer Sydvestjysk sygehes % Odense Universistes hospital % % Lillebælt % I alt Investeringsrammer Fælles rammer WIFI Trådløst Netværk % Salg af Ringe sygehus, Lindevej % Køb af areal i Odense - Freja % I alt fælles rammer I alt hovedkonto Side 80

81 Social- og specialundervisning SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNING Side 81

82 Social- og specialundervisning Social og Specialundervisning Oversigt over bevillinger på bevillingsniveau (Omkostningsbaseret) Brutto i kr. Vedtaget budget Tillægsbevillinger Korriger budget Regnskab Restbudget Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Netto Sociale tilbud Socialpsykiatriske tilbud Ikke fordelte omkostninger Resultat før finansiering Finansiering Årets resultat brutto Arets resultat netto Side 82

83 Social- og specialundervisning Social og Specialundervisning Oversigt over regnskab på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr. Vedtaget budget Tillægsbevillinger Korriger budget Regnskab Restbudget Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Netto Sociale tilbud Handicapcenter Nordøstfyn, Fælles Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Bognæs Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Engbo Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Skovhuse Nord Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Østerhuse Nord Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Handicapcenter Nordøstfyn, I alt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Handicapcenter Sydøstfyn, Fælles Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Sydbo Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Lilleskov Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Skovhuse Syd Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Østerhuse Syd Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Kontrakten Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Handicapcenter Sydøstfyn, I alt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Side 83

84 Social- og specialundervisning Social og Specialundervisning Oversigt over regnskab på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr. Vedtaget budget Tillægsbevillinger Korriger budget Regnskab Restbudget Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Netto Sociale tilbud Specialcenter for voksne med handicap, Fælles Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Bøge Allé Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Grønnebæk Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Østruplun Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Specialcenter for voksne med handicap, I alt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for børn og unge, Fælles Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Børnehusene Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Møllebakken Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Egely Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Specialskolen Storebælt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Enkeltmandsprojekt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for børn og unge, I alt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Side 84

85 Social- og specialundervisning Social og Specialundervisning Oversigt over regnskab på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr. Vedtaget budget Tillægsbevillinger Korriger budget Regnskab Restbudget Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Netto Sociale tilbud Center for senhjerneskade, Fælles Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Kolding Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Kingstrup Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for senhjerneskade, I alt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for kommunikation og velfærdsteknologi, Fælles Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for kommunikation og hjælpmidler, Vejle Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for rehabilitering og specialrådgivning Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Nyborgskolen Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for høretab Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for kommunikation og velfærdsteknologi, I alt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Side 85

86 Social- og specialundervisning Autismecenter, Fælles Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Holmehøj Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Æblehaven Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Bihuset Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Autismecenter, I alt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Socialpsykiatriske tilbud Center for Misbrug og Socialpsykiatri, Fælles Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt CMSP Flydedokken-Toftlund Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Holtegården Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Syrenparken Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Teglgårdshuset Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for Misbrug og Socialpsykiatri, I alt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Side 86

87 Social- og specialundervisning Social og Specialundervisning Oversigt over regnskab på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr. Vedtaget budget Tillægsbevillinger Korriger budget Regnskab Restbudget Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Netto Sociale tilbud Ikke fordelte fællesomkostninger Særlige adm. opgaver "0"- institutioner Lukkede institutioner Finansiering Bloktilskud fra Staten Social og Specialundervisningen i alt Social og Specialundervisningen i alt Omkostninger Takstbetaling Finansiering Omkostninger i alt Side 87

88 Social- og specialundervisning Samlet driftsresultat for Social og Specialundervisning Aktivitet I 2015 driver Sociale 8 centre med i alt 846 pladser. Centrene leverer tilbud til særligt udsatte børn og unge, handicappede børn og unge, handicappede voksne og autister, senhjerneskadede, og socialpsykiatriske tilbud, undervisningstilbud samt kommunikationsydelser. Årets aktivitetsmæssige resultat - udtrykt ved belægningen, er vist nedenfor: Måltal for normerede pladser 2015 Belægning 2015 Belægning Realiseret Budgetteret 2014 Autismecenter % 98% 98% Center for Børn og Unge 87 88% 97% 98% Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi 68 97% 98% 94% Center for Misbrug og Socialpsykiatri % 97% 91% Center for Senhjerneskade 64 97% 98% 101% Handicapcenter Nordøstfyn % 98% 91% Handicapcenter Sydøstfyn % 98% 94% Specialcenter for Voksne med Handicap % 98% 93% I alt % 98% 94% *Der er ikke direkte sammenlignelighed mellem 2014 og 2015 pga. ændret opgørelsesmetode Økonomi Årets økonomiske resultat er vist nedenfor: Mio. kr. Regnskab 2014 Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Autismecenter Center for Børn og Unge Center for Kommunikation og V.. Center for Misbrug og Socialpsyk. Center for Senhjerneskade Handicapcenter Nordøstfyn Handicapcenter Sydøstfyn Specialcenter for Voksne med H. Forskydninger på centrale konti 102,8 113,1 112,2 83,8 73,4 120,6 99,6 93,9 2,8-101,2-113,6-111,6-83,5-72,0-118,3-100,9-96,3-4,1 100,5 124,2 134,7 91,1 70,0 128,8 105,9 81,7 3,3-97,4-123,5-130,2-84,4-70,4-128,4-105,3-85,2-11,2 I alt 802,2-801,6 840,3-836,0 Driftsresultat (netto) 0,6 4,4 Negativt fortegn = indtægter / driftsoverskud. Side 88

89 Social- og specialundervisning Centrenes nettodriftsomkostninger finansieres via takstbetalinger fra kommunerne. Heri er indregnet objektiv finansiering til Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (Center for Høretab) og Center for Børn og Unge (Egely) i henhold til lovgivningen. Under Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (Center for Rehabilitering og Specialrådgivning) er aftalt abonnementsfinansiering med kommunerne. Personale Det samlede personaleforbrug er på 1429 årsværk. Sygefraværet har i 2015 været 6,0 % pct. og er dermed over måltallet på 5,7% for det sociale område. Der arbejdes fortsat med at nedbringe sygefraværet, hvilket afspejles i at sygefraværet er faldet med 0,3 pct.point fra 2014 til Side 89

90 Social- og specialundervisning Aktivitet Den realiserede belægning på det sociale område er lidt mindre i 2015 end budgetteret. Måltal for normerede pladser 2015 Belægning realiseret Belægning budgetteret Autismecenter % 98% Holmehøj døgn % 98% Holmehøj dag 36 95% 98% Bihuset døgn % 96% Æblehaven døgn % 98% Center for Børn og Unge 87 88% 97% Egely døgn 19 86% 90% Egely dag 8 100% 95% Børnehusene døgn 42 80% 96% Møllebakken døgn % 100% Møllebakken dag 8 97% 115% Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi 68 97% 98% Center for Høretab døgn 20 95% 98% Center for høretab dag 48 98% 98% Center for Misbrug og Socialpsykiatri % 97% Flydedokken og Toftlund døgn 25 79% 95% Holtegården døgn % 98% Syrenparken % 98% Teglgårdshuset 24 96% 98% Center for Senhjerneskade 64 97% 98% Kolding døgn 27 99% 98% Kolding dag 10 90% 92% Kingstrup døgn % 100% Kingstrup dag 12 90% 98% Handicapcenter Nordøstfyn % 98% Bognæs døgn % 98% Bognæs dag 13 90% 98% Engbo døgn 52 98% 98% Skovhuse Nord døgn 30 93% 98% Nordlys dag 34 96% 97% Handicapcenter Sydøstfyn % 98% Låddenhøj dag 40 90% 97% Grejsdalen (Lilleskov og Annekserne) døgn 64 94% 98% Sydbo døgn % 98% Sydbo dag % 98% Specialcenter for Voksne med Handicap % 98% Midgaardhus døgn 16 98% 98% Grønnebæk døgn 21 96% 98% Grønnebæk dag 11 73% 98% Østruplund døgn % 98% Østruplund dag % 98% I alt % 98% *Der er ikke direkte sammenlignelighed mellem 2014 og 2015 pga. ændret opgørelsesmetode Side 90

91 Social- og specialundervisning Den samlede belægning er 96 pct. og dermed 2 procentpoint lavere end budgetteret. Den faktiske belægningsprocent har været markant lav på: Center for Børn og Unge: primært aflastningspladserne på Børnehusene døgn og Særlig sikret afdeling på Egely Center for Misbrug og Socialpsykiatri: Primært Flydedokken og Toftlund døgn 110 og Kollegiet i Teglgårdshuset i Middelfart Der arbejdes på alle centrene kontinuerligt med at få ledige pladser belagt, ligesom omkostningerne løbende tilpasses indtægterne ved den aktuelle belægning. Ved årets udgang er der 9 særforanstaltninger og 5 enkeltmandsprojekter. Det er et fald på næsten 90 % i antallet af særforanstaltninger i forhold til 2014, hvilket primært skyldes overgangen til ny takststruktur, hvor der ikke anvendes særforanstaltninger. Antallet af enkeltmandsprojekter er halveret i forhold til Økonomisk balance over år For at kunne tilrettelægge den løbende drift hensigtsmæssigt har centrene i 2015 haft mulighed for/pligt til at disponere over en del af 2014-resultatet. Tilsvarende må tilbuddene i 2016 anvende en del af resultatet. I taksterne for 2015 indgår herudover en del af 2013-resultat på samme måde, som en del af 2015-resultatet vil indgå i takstberegningen for 2017, så der over tid opnås balance. Driftsresultatet et underskud på 0,6 mio. kr. - skal således ses i tæt sammenhæng med 2013 og 2014, idet en del af resultaterne fra disse år indgår i tilbuddenes samlede økonomiske styringsgrundlag i Efterreguleringerne i 2015 udgør 1,6 mio. kr. og vedrører tilbagebetaling af overskud fra 2013, og indgår således som en planlagt mindre-finansiering. Opkrævninger i forbindelse med lukning på i alt 2,7 mio. kr. vedrører dækning af underskud på det tidligere Nyborgskolen på grund af udbetaling af rådighedsløn til tjenestemænd på 2,2 mio. kr., samt aconto finansiering af lukning af CKHM på 0,5 mio. kr. Samlet set skal udviklingen i 2015 på denne baggrund betragtes som tilfredsstillende. Der blev til 2015 i henhold til styringsprincipperne budgetteret med et samlet akkumuleret underskud på 0,2 mio. kr. I det budgetterede underskud indgik der finansiering af underskud 0,2 mio. kr. i 2016 vedrørende det nu lukkede Toftlund og 0,6 mio. kr. vedrørende finansiering af underskud på Egely i 2016, som jf. nye retningslinjer for afregning af objektiv finansiering skal afregnes i Det betyder at der skal tilbagebetales 0,6 mio. kr. i taksterne i 2016 vedrørende overskud på Autismecenteret. Det faktiske samlede akkumulerede resultat for 2015 er et underskud på 3,1 mio. kr. Heraf vedrører de 3,6 mio. kr. et underskud på forskydninger på centrale konti. Det samlede akkumulerede overskud for centrene er således ved udgangen af 2015 på i alt 0,5 mio. kr. Forskydningerne i de centrale konti vedrører primært udestående fordringer vedrørende det tidligere Kastaniely, underskud vedrørende det tidligere Nyborgskolen på grund af udbetaling af rådighedsløn til tjenestemænd, og over- og underskud på almene boliger. Alle nævnte ubalancer vil over de kommende år blive neutraliseret. Anvendelse af årets resultat fastlægges af Psykiatri- og Socialdirektøren under hensyntagen til hensigtsmæssig løbene drift på centrene og bestemmelserne i Rammeaftalen om, at over-/underskud, som overstiger 5 % af årets omkostningsbaserede budget, skal indregnes i taksterne senest to år efter. Side 91

92 Social- og specialundervisning Fastlæggelsen foretages generelt i forlængelse af regnskabsafslutningen. Derudover kan der i forbindelse med takstberegningen / budgetlægningen for det efterfølgende år vise sig situationer, som gør det hensigtsmæssigt at justere på anvendelsen. Den planlagte anvendelse af det samlede akkumulerede underskud fremgår af nedenstående tabel. på centerniveau Håndtering af akkumuleret resultat Center Samlet akkumuleret resultat Disp.ret/pligt i 2016 inkl. periodisering Takstregulering 2016 Takstregulering 2017 Ekstraopkrævning hos kommuner Autismecenter Center for Børn og Unge Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Center for Misbrug og Socialpsykiatri Center for Senhjerneskade Handicapcenter Nordøstfyn Handicapcenter Sydøstfyn Specialcenter for Voksne med Handicap Centrale konti Hovedtotal Det fremgår af oversigten, at der i 2016 skal foretages en mindre tilbagebetaling via regulering af taksterne på Autismecentret. I 2017 skal der foretages en mindre tilbagebetaling via regulering af taksterne på Handicapcenter Sydøstfyn samt en markant ekstraopkrævning via taksterne på Center for Børn og Unge. Ekstraopkrævninger hos kommuner m.fl. på i alt 5,8 mio. kr. vedrører finansiering af følgende forhold: Tilbagebetaling af objektiv finansiering vedr. Egely på 1,2 mio. kr. Finansiering af underskud ved lukning af $110 pladser på Flydedokken og Toftlund, i alt 3,4 mio. kr. Udestående fordringer vedrørende den tidligere forstander på og diverse sagsomkostninger fra Kastaniely på i alt 1,7 mio. kr. Finansiering af underskud i 2015 vedr. tjenestemænd på rådighedsløn på det tidligere Nyborgskolen: 2,2 mio. kr. Regulering af aconto betaling vedrørende underskud ved lukning af CKHM, tilbagebetaling af 0,1 mio. kr. Investeringer Der er i 2015 gennemført investeringer for 37,1 mio. kr. I de fremtidige takster, som kommunerne betaler for at benytte regionens tilbud, indgår afskrivning og forretning, hvorfor investeringerne ikke påvirker regionens langsigtede økonomi. De forbedrede boligforhold medfører en stigning i den beboerbetalte husleje, ligesom en række driftsudgifter reduceres i de nye byggerier. Det er en grundlæggende forudsætning, at de samlede omkostninger ikke må påvirkes af ændrede omkostninger til afskrivning og forrentning, hvilket reelt betyder at taksterne skal være uændrede. Side 92

93 Social- og specialundervisning Igangværende anlæg ( i hele kr.) Udgiftsbaseret Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug pr. Forbrug 2015 Rådighedsb eløb 2015 Forbrug i alt Afvigelse 2015 Afvigelse %, 2015 i Fælles rammer Lukkede anlæg % Socialpsykiatrisk tilbud (Flydedokken) % Ramme til energirenoveringer % Liggeudgifter i forbindelse med gradvis udflytning fra tidl. Strandvænget % Velfærdsteknologiske % investeringer Ramme til mindre anlæg % Ramme til større anskaffelser % Ramme erstatningsbyggeri til det tidligere Standvænget % 0% I alt Fælles rammer Børnehusene Specialinstitutiion, Odense % I alt Børnehusene Skovhuse Nord Erstatningsbyggeri % I alt Skovhuse Nord Teglgårdshuset Diverse vedligeholdelsearbejder % I alt Teglgårdshuset Egely Energioptimering, forberedelse for evt. fjernvarmetilslutning % I alt Egely Kolding Energioptimering % Diverse udvendige vedligeholdelser % I alt Kolding Østruplund Østruplund, Slottet % I alt Østruplund Side 93

94 Social- og specialundervisning Anlægsprojekt Anlægsbevilling eløb %, 2015 Forbrug pr. Forbrug Rådighedsb Forbrug i alt Afvigelse Afvigelse i Bognæs To-rumsboliger % I alt Bognæs Grønnebæk Fuglemajgård - omdannelse af almene boliger til servicelovboliger % I alt Grønnebæk Lilleskov Erstatningsbyggeri % I alt Lilleskov Kingstrup Helhedsplan % I alt Kingstrup Syrenparken To-rumsboliger % I alt Syrenparken Østerhuse Nord Pavillon - Særforanstaltning % I alt Østerhuse Nord Østerhuse Påfuglen - erstatningsbyggeri % Låddenhøj % I alt Østerhuse CRS Optimering af lokaleanvendelse % I alt CRS I alt hovedkonto Side 94

95 Social- og specialundervisning Anlægsprojekt Afsluttede anlæg over 10 mio. ( i hele kr.) Udgiftsbaseret Anlægsbevilling Forbrug pr Forbrug 2015 Rådigheds Forbrug beløb 2015 i alt Afvigelse 2015 Afvigelse i %, 2015 Bøge Allé Kastanie Allé 16, Ribe, ombygning % I alt Bøge Allé Sydbo Boligplan, etape 1, Sydbo % I alt Sydbo Østruplund Om- og nybygning % I alt Østruplund Engbo Etablering af køkkener, Nyborg % I alt Engbo Kolding Køb af Dansk Røde Kors, Sjællandsgade % I alt Kolding I alt hovedkonto Side 95

96 Social- og specialundervisning Anlægsprojekt Afsluttede anlæg under 10 mio. ( i hele kr.) Udgiftsbaseret Anlægsbevilling Forbrug pr Forbrug 2015 Rådigheds Forbrug beløb 2015 i alt Afvigelse 2015 I alt CMSP Flydedokken-Toftlund Side 96 Afvigelse i %, 2015 Fælles rammer Ramme til mindre anlæg % Ramme til større anskaffelser % I alt fælles rammer Østruplund Isolering af Pavillion/skurvogn % I alt Østruplund Æblehaven Energioptimering % I alt Æblehaven Sydbo Jordvarmeanlæg % I alt Sydbo Børnehusene Diverse vedligeholdelsesarbejder % I alt Børnehusene Bihuset Bjerregårdsvej % I alt Bihuset AutismeCenter Holmehøj Udvidelse af værksted mv % I alt AutismeCenter Holmehøj Grønnebæk Mosevej % I alt Grønnebæk Midgaardhus/Bøge Allé 16 Multibane, Kastanie Allé, Ribe % I alt Kingstrup CMSP Flydedokken-Toftlund Renovering af tag %

97 Social- og specialundervisning Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug pr Forbrug 2015 Rådigheds Forbrug beløb 2015 i alt Afvigelse 2015 Afvigelse i %, 2015 Syrenparken Solceller % I alt Syrenparken Center for høretab, Fredericia Solceller % Råd i facade ved svømmehal % I alt Center for høretab, Fredericia I alt hovedkonto Side 97

98 Social- og specialundervisning Side 98

99 Regionaludvikling REGIONAL UDVIKLING Side 99

100 Regionaludvikling Regional udvikling Oversigt over regnskab på bevillingsniveau (Omkostningsbaseret) Brutto i kr. Vedtaget budget Tillægsbevillinger Korriger budget Regnskab Restbudget Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Netto Kollektiv trafik Kulturel virksomhed Erhvervsudvikling Uddannelsesområdet Miljø og jordforurening Øvrige udgifter og indtægter Resultat før finansiering Finansiering Årets resultat brutto Arets resultat netto Side 100

101 Regionaludvikling Regional udvikling Oversigt over regnskab på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr. Vedtaget budget Tillægsbevillinger Korriger budget Regnskab Restbudget Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Netto Kollektiv trafik Omkostninger Kulturel virksomhed Omkostninger Erhvervsudvikling Omkostninger Uddannelsesområdet Omkostninger Miljø og jordforurening Omkostninger Øvrige udgifter og indtægter Omkostninger Omkostninger i alt Finansiering Statslige bloktilskud Kommunale udviklingsbidrag Finansiering i alt Årets resultat Årets resultat brutto Arets resultat netto Side 101

102 Regional udvikling Regional Udvikling Aktiviteter Området omfatter den regionale udviklingsplan og opgaver inden for bl.a. erhvervsudvikling, uddannelse og kultur, tilskud til den regionale, kollektive trafik samt kortlægning og oprydning af forurenede grunde. Økonomi Årets økonomiske resultat er vist nedenfor: Regnskab Budget 2015 Regnskab Mio. kr., netto 2015 Oprindeligt Korrigeret 2014 Kollektiv trafik Kulturel virksomhed Erhvervsudvikling Uddannelse Miljø/jordforurening Øvrige omkostninger m.v. 209,9 11,3 109,4 16,2 71,9 111,0 212,4 7,8 114,8 22,7 76,5 105,9 213,0 10,9 111,5 17,5 75,1 105,1 207,8 9,4 109,8 22,1 76,5 105,7 Omkostninger i alt 529,7 540,1 533,1 531,3 Bloktilskud -385,1-385,1-385,1-377,2 Kommunale udviklingsbidrag -152,7-152,7-152,7-150,1 Finansiering i alt -537,8-537,8-537,8-527,3 Driftsresultat -8,1 4,0 Fortegn: Driftsresultatet: - = finansiering større end omkostninger. Hvad er pengene brugt til? Hvor kommer pengene fra? Regionens udviklingsopgaver finansieres via bloktilskud fra staten samt udviklingsbidrag fra kommunerne på 127 kr. pr. indbygger. Personale Det samlede personaleforbrug er 116 årsværk. Side 102