Ans0gning om stotte til kulturelie formal og fra Lokalpuljen

Transkript

1 Bomholms Regionskommuna Modtagst O Bomholms Regionskommune, 9, Ullasvej 17,2. sal bhp, 3700 Ronne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 R0nne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Journalnummer Ans0gning om stotte til kulturelie formal og fra Lokalpuljen Ansoger Ansogers navn 0jvind Kynz) Adresse Mariendalsvej 44 Postnummer Postdistrikt 2000 Frederiksberg ol<vroe@gmail.conn o Cvr-nummer * Telefonnummer Mobilnummer * Cvr-nummer med tilknyttet NemKonto (et krav for at kunne modtage tilskud). Hvis ikke der er et cvr-nummer, vil der senere i forbindelse med evt. udbetaling skulle oplyses et cpr. nr. (anfor derfor IKKE cpr.nr. pa denne blanket). CV skal vedlasgges, hvor det er aktuelt. Aktivitet Kort beskrivelse - vedlaeg evt. bilag Ans0gning om 0konomisk st0tte til skrivearbejde i perioden forbindelse med bogprojektet "Det hemmelige Bornholm", planlagt til udgivelse i September 2015 (Se vedlagt projektbeskrivelse) Det ans0gte bel0b Budget med bade udaifter oa indtasater ska! vedtegges. Starrelse pa evt. entre/brugerbetaling skal anferes samt evt. forventet publlkumsantal (Budget vedlagt) Ans0gt andre steder St0tte fra andre steder er vassentllgt for radenes indstilling til ansagningen Ernst B. Sund Fonden, Konsul Jorck's Fond, I.M. Dsehnfeldt Foundation, Statens Kunstfond Bevilget st0tte fra andre Nej Evt. yderligere opiysninger af betydning for ans0gningen Dato og underskrift

2 Lokalpuljen til kulturelle formal Bornholms Regionskommune Ullasvej 17; 2. sal 3700 R0nne Ans0gning om 0konomisk st0tte til skrivearbejde i perioden i forbindelse med bogprojektet "Det hemmelige Bornholm", planlagttil udgivelse i September Vedlagt: Projektbeskrlvelse Redeg0relse for metode og kilder Forfotters cv Ans0gningens form d I Kontrakt med forlaget Forlagets budget for udgivelsen Ans0ger: 0jvind Kyr0 Mariendalsvej Frederiksberg Telefon: okvroe@gmail.com Bank: CPR:

3 Projektbeskrivelse Bornholm blev bombet og holdt besat af Sovjetunionen i 11 maneder, mens det 0vrige Danmark fej'rede befrielsen fra 5. maj Og rigtigt frit blev Bornholm ikke engang, da den danske regering underskrev en aftale med russerne om Danmarks overtagelse af 0en i foraret For aftalen, som blev holdt hemmelig i naesten fire artier, fortolkede skiftende danske regeringer sa restriktivt, at end ikke et amerikansk militaerorkester matte komme til 0en og spille til abningen af et dyrskue. Det var f0rst, da Uffe Ellemann blev udenrigsminister i 1980'erne, at Bornholm igen fik samme status som resten af kongeriget i henseende til grundlaeggende forhold sasom forsvar. Indtil da gjaldt den aftale, at Bornholm efter aftalen med Sovjet fra 1946 skulle vaere "uden nogen som heist deltagelse af fremmede tropper og fremmede administratorer". Det tolkede det officielle Danmark sadan, at NATO-styrker ikke matte komme til 0en. Af den grund er Bornholms historie under Den Kolde Krig et helt saerligt kapitel i Danmarkshistorien. Klippe0ens negative saerstatus skabte en afgrundsdyb bornholmsk skepsis over for "danskerne", der havde glemt og siden overladt klippe0en i 0sters0en til Den R0de Haer. Det f0rte siden til en ekstraordinasr mobilisering i den bornholmske befolkning under Den Kolde Krig med eget lottekorps og en fordoblet tilslutning til organisationer sasom Hjemmevasrnet. Belaert af historien rustede den enkelte bornholmer sig til den dag, 0en igen matte sejle sin egen s0 i det storpolitiske magtspil. Under Den Kolde Krig opstod det, som i denne bog er samlet under overskriften "Det hemmelige Bornholm". Bornholm blev under hele Den Kolde Krig et centrum for intens spionage- og efterretningsvirksomhed, som bade amerikanere, russere, DDRborgere, danskere og bornholmere deltog aktivt i. Pa grund af sin geografiske position 0stfor Jerntaeppet blev Bornholm en yderst vigtig post for NATO. Radaren pa Almindingen kunne se 475 kilometer ind i fjendeland, og lyttestationen pa Dueodde kunne h0re, nar chauff0ren pa en kampvogn i Rumaenien skiftede gear. Det var saledes efterretninger herfra, der for eksempel gjorde det muligt for NATO at vide f0r alle andre, at Prag i 1968 var omringet af sovjetiske styrker. Bornholm blev ogsa brugt som helle for en britisk-amerikansk spionoperation: Man havde leaset en tysk torpedobad med en forhenvaerende naziofficer ved roret. Pa overfladen varfart0jet pa "fiskeriinspektion", men i virkeligheden gemte man femtekolonnefolk i bunden af skibet - afhoppede russere, 2

4 som blev landsat pa russisk kyst ved nattetide som spioner i deres hjemland. Bornholm var ligeledes genstand for 0stblokkens spionvirksomhed. Ved den arlige kransenedlaeggelse til minde om faldne sovjetiske soldater pa Bornholm, m0dte mange fra Sovjetunionens ambassade i K0benhavn, og ofte blev de efter ceremonien vask - og siden observeret pa Dueodde, hvor de opmalte stranden, havdybder osv., sa en russisk landgangsstyrke ville vide, hvordan forholdene var. Pa samme made var det et almindeligt syn ved de bornholmske kyster, nar inspektionsskibe fra DDR kredsede omkring 0en pa jagt efter undvegne borgere fra bonde- og arbejderstaten. Bornholm selv var beskaeftiget med 0velser dag og nat. Det handlede om at forberede sig pa at holde stand sa laenge, at forstaerkninger kunne na frem til den demilitariserede 0 fra Sjaelland. Man havde efter alt at d0mme holdt 0boerne i uvidenhed om, at Danmark ikke satsede pa at komme dem til udssetning. 0en la for langt vaek. Forsvarskommandoen vedtog i 1960, at i tilfaelde af et angreb fra Warszawapagten, ville kun installationerne pa Almindingen og Dueodde v^re interessante, og de ville straks blive bombet. Derpa ville 0en vaere uinteressant for fjenden. 3

5 Redeg0relse for metode og kilder Min bog om "Det hemmelige Bornholm" vil skildre den storpolitiske baggrund for Bornholms saerlige koldkrigshistorie. Men det er f0rst og fremmest en bog baseret pa lokalhistorisk research og vidneudsagn fra bornholmere, der busker de "50 forbandede ar" op til Murens Fald. Jeg er i faerd med at interviewe alle bornholmske n0glepersoner, det vaere sig: - delingsf0rere for Hjemmevaernet - kommand0rkaptajner for krigsskibe, der havde grimme oplevelser med fart0jer fra Warszawapagten - officerer, der fortaeller, hvordan 0en var perforeret med depoter med n0dhospitaler, rationeringskort, vaben, ammunition, mundering osv. til brug ved en ny besaettelse; og at Handelsbanken pa Torvet i R0nne havde 100 millioner kroner fra Nationalbanken deponeret i kaelderen til brug for en krigssituation, hvor 0en var afskaret fra resten af kongeriget og matte klare sig selv. - 0jenvidner til flugter, for eksempel: kapringen af et polsk rutefly, som blev landet pa Bornholm; landingen af tre russiske MiG-kampfly; 0stblok-flygtninges ankomst i gummibade og kajakker. Over 100 personer er dokumenteret flygtet til 0en, og 0jvind Kyr0 unders0ger for tiden Rigsarkivet for politikredsens eventuelle rapporter om strandvaskere, som man kunne have tilbageholdt information om. -en n0gleperson/ chefen for efterretningstjenesten pa Bornholm, som d0de i sommeren 2014, men efterlod VA times interview om for bogen vaesentlige emner - hjemmevaernsfolk, der noterede sig, hvor de lokale DKP'ere boede med henblik pa at internere dem som femtekolonnefolk i tilfaelde af en krise. "Det var udemokratisk, men for at beskytte demokratiet matte vi g0re det," som en kilde udtrykker det. - avisfolk, som fortaeller om, hvordan chefredakt0rerne skulle indga i et hemmeligt "civilt beredskab" og have trykpresser staende klar pa hemmelige steder; samt andre journalisters fortaellinger om, hvordan alle luftfotos skulle godkendes af politimesteren, f0r de matte bringes i avisen. -fredsaktivister om det politiske klima, hvor man fik byradene i Nex0 og R0nne til at erklaere byerne for a-vabenfri zoner. - politikere med stasted pa 0en; fhv. justitsminister Ole Espersen, fhv. landbrugsminister Niels Anker Kofoed, fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann. - militaerhistorikere og almindelige historikere, som interviewes om den storpolitiske rolle, 0en havde 4

6 Forfatterens cv 0jvind Kyr0, f. 1952, er journalist og varfra 1982 rejsende reporter pa Weekendavisen. Siden boede han tre ar i Chile som Latinamerikakorrespondent for Berlingske Tidende og Weekendavisen, men vendte hjem til Danmark i 1991 og blev udenrigsredakt0r pa TV2 Nyhederne. Siden 1993 har han rapporteret fra isaer Latinamerika og Afrika og produceret en raekke tv- og radioudsendelser samt forfattet flere b0ger, senest Godmorgen, Rwanda. Er I begyndt at arbejde? Handbag ifolkemord (2004), Congo: Farezone 5. En rejse gennem verdens st0rste krigsskueplads (2007) og Manden der reddede verden. En beretning fra Den Kolde Krig (2013). 5

7 Ans0gningens formal Jeg haber at opna 0konomisk st0tte til mit arbejde med at forfatte bogen "Det hemmelige Bornholm". Forlaget, People'sPress, harydet et forskudsbidrag til daekning af mine rejseudgifter i forbindelse med research pa Bornholm, men betaler mig ikke for selve skrivearbejdet, som jeg anslar, det vil tage mig tre maneder at afslutte. For indtaegterne ved salget af bogen afl0nnes jeg med en andel af det eventuelle overskud, nar udgiftertil researchrejser, layout, k0b af billedrettigheder, tryk, distribution og markedsf0ring m.v. er fradraget. Jeg vedlaegger forlagets budget, hvoraf det fremgar, at det sakaldte break even - antallet af solgte eksemplarer, hvorefter der vil vaere et overskud at fordele - anslas til at vaere eksemplarer. Et udsolgt f0rste oplag vil udl0se en royaltyafregning pa kroner i foraret 2016, for sa vidt at budgettets forudsastninger holder. Forlaget har tilkendegivet, at man ikke umiddelbart forventer, at bogen vil blive nogen "bestseller", og at jeg ikke skal forvente mig noget stort udbytte i mine fremtidige royaltyafregninger. Nar 1. oplag fastsasttes til eksemplarer, skal det lasses som et udtryk for et optimistisk estimat over, hvad bogen kan forventes at sselge inden for en overskuelig fremtid, det vil sige i udgivelsesaret. Forlaget 0nsker derfor ikke at udbetale mig et forskud, mens jeg skriver bogen - risikoen vurderes som for h0j. Derfor ans0ger jeg jer om et bidrag til mit arbejde med at skrive bogen frem mod manuskriptaflevering i marts Det vil g0re det muligt for mig i en periode at sige nej til de andre journalistiske opgaver, jeg normalt ernaerer mig ved - med henblik pa arbejdsro til at skrive den bedst mulige bog om Bornholm under Den Kolde Krig. Jeg ans0ger om kroner. Bel0bet er udregnet som tre maneders arbejde til en gennemsnitlig journalist-manedsl0n baseret pa oplysninger fra Dansk Journalistforbund. Jeg sender min ans0gning bredt til forskellige relevante fonde i hab om at finde flere donorer, da jeg ikke forventer, at en fond vil bidrage med det samlede ans0gningsbel0b. 6