SSP-Samrådet takker for muligheden for at kommentere og afgive høringssvar på ovennævnte lovforslag.
|
|
- Alfred Lindholm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til Justitsministeriet Slotsholmsgade København K SSP-Samrådet Høring over udkast til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet SSP-Samrådet takker for muligheden for at kommentere og afgive høringssvar på ovennævnte lovforslag. SSP-Samrådet har følgende bemærkninger til det fremsatte lovforslag: Overordnet mener SSP-Samrådet at udfordringer med børn og unge skal løses med udgangspunkt i lovgivning på det sociale område (LSS) og ikke på det strafferetslige område. SSP-Samrådet anerkender, at straffelovsovertrædelser skal have konsekvenser, når vedkommende er moden og bevidst om den kriminelle handling og konsekvensen heraf, hvilket i stor udstrækning er gældende, når unge er år og at konsekvenserne er med udgangspunkt i foranstaltninger i LSS. Benny Husted Formand Tlf.: Benny.husted@skanderborg.dk Martin Bannow Næstformand Tlf.: mban@halsnaes.dk Skanderborg, den SSP-Samrådet finder det unødvendigt at oprette et nyt strafferetsligt system, når det langt hen af vejen vil være muligt at opnå samme eller bedre resultater, hvis ressourcerne i stedet blev brugt på indsatser og procedurer baseret på LSS. SSP-Samrådet genkender, at der i nogle situationer har været en træghed i de nuværende systemer (politi, retssystem og kommuner), hvor der ikke rettidigt og tilstrækkeligt hurtigt og formentlig heller ikke med den mest hensigtsmæssige indsats er grebet ind og at det derfor ønskes at sikre dette. Det er dog SSP-Samrådets holdning, at dette vil kunne imødekommes ved en regulering og præcisering af LSS samt tilsvarende i Straffeloven og bekendtgørelse/vejledning (tidsfrister for sagsbehandling hos politi og retssystem) uden det derved er nødvendigt at oprette Ungdomskriminalitetsnævn og Ungekriminalforsorg for et meget begrænset antal børn og unge i alderen år. Kommunerne i SSP-Samrådet har en lang og god tradition for et tæt og tillidsfuldt samarbejde og fælles faglige tilgange vedr. kriminalitetsforebyggende arbejde med børn og unge. SSP- Samrådet deler derfor også reformens intention om at bekæmpe ungdomskriminalitet. Samtidig glæder vi os over udgangspunktet, hvor stadig flere unge på landsplan holder sig ude af kriminalitet. Afsættet er således, at de nuværende indsatser på området har haft betydelig effekt. En af de stærke og grundlæggende tilgange i forebyggelse af ungdomskriminalitet, er at arbejde med de bagvedliggende faktorer i børn og unges liv. Her handler det BÅDE om at reducere børnenes og de unges udsathed og de risikofaktorer, som er til stede i deres livssituation, men også at styrke de beskyttende faktorer ud fra dels et trivselsfremmende perspektiv og dels som fundament for et positivt alternativ til en bekymrende adfærd. I reformen synes der at ligge et for stort og tungt reaktivt fokus på overfladeproblematikker frem for på de bagvedliggende faktorer såvel som et for ensidigt fokus på risikofaktorer frem for en større balance i forhold til beskyttelsesfaktorer.
2 SSP-Samrådet mener, at et af de afgørende elementer i at forebygge kriminalitet er, at vi hjælper børnene og de unge med at tro på og have tillid til alternative veje at gå med fokus på gode fællesskaber, uddannelse og beskæftigelse som nogle af de mest effektive værktøjer til kriminalitetsforebyggelse vi kan arbejde med. Derudover har SSP-Samrådet en række opmærksomhedspunkter i relation til reformen som vi gerne vil bidrage med i høringsfasen. Betænkelighed ved effekten: Risiko for stigmatisering En strafferetslignende indsats over for årige giver risiko for, at barnet i højere grad udskilles fra almen fællesskabet. Det bliver barnet de andre ikke vil eller må lege med, hvilket kan medføre en stigmatisering, der fører til, at barnet ekskluderes fra de positive fællesskaber og risikerer at søge behovet for fællesskab og anerkendelsen i usunde grupperinger. Dette vil være kontraproduktivt. SSP-Samrådet kan være bekymret for, at der iværksættes unødige og forkerte foranstaltninger, herunder iværksættelse af foranstaltninger i sager, hvor barnet ikke har et behandlingsbehov, samt at der iværksættes for intensive foranstaltninger, som i værste fald kan have modsat effekt og forøge risikoen for recidiv. Unges negative tilgang til Ungekriminalitetsnævnets afgørelser Det er svært at forestille sig at de unge, der modtager afgørelser fra Ungdomskriminalitetsnævnet vil opfatte afgørelserne om straksreaktion og forbedringsforløb som en hjælp. Det er derimod nemt at forestille sig, at de vil opfatte det som en straf. Særligt kan det give udfordringer, hvis en gruppe unge er i retten sammen for en kriminel handling. De 16-årige i gruppen vil få hele pakken med evt. betinget dom, Ungdomskriminalitetsnævn, straksreaktion og 2-årigt forbedringsforløb, mens den 17½ årige vil nøjes med betinget dom og vilkår om at følge kommunens anvisninger. Der er således risiko for en opfattelse af uretfærdighed, som ikke vil være fremmende for resocialiseringen af den unge. Øget brug af anbringelse Hvis lovforslaget skal have den ønskede effekt og mindske antallet af unge i fødekæden til hård kriminalitet, vil det kræve at indsatsen er spredt ud, således at børnene ikke samles på samme institution, og at de yngre derved påvirkes af de ældre kriminelle og inspireres yderligere af dette miljø. Ungekommissionens rapport fra 2009, betænkning nr. 1508, s. 302 henviser bl.a. til en svensk undersøgelse, som dokumenterer at 70% af institutionsanbragte børn oplever, at anbringelsen har fastholdt eller fremmet deres deltagelse i kriminalitet. Med den viden bør det sikres, at tiltagene ikke fremmer negativ gruppesocialisering for børnene/de unge. Begrænsning af det kommunale selvstyre SSP-Samrådet bemærker med bekymring, at der er tale om en begrænsning af det kommunale selvstyre. Det fremgår af lovforslagets indledende bemærkninger, at det skal sikres, at kommunerne iværksætter de nødvendige indsatser. Ved oprettelsen af et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal træffe afgørelse i forhold til den beskrevne målgruppe, løftes kompetencen fra kommunerne. Der er således tale om, at de enkelte kommuner ikke længere har den samme kompetence i forhold til at beslutte, hvilken social indsats, der er relevant i forhold til det kriminalitetsforebyggende arbejde i forhold til det enkelte barn. 2
3 Oprettelse af parallelsystem SSP-Samrådet finder det uhensigtsmæssigt, at der sker oprettelse af et parallelt bureaukratisk system ved etablering af et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal træffe afgørelse i sager, hvor det i dag er enten kommunen eller Børn- og Ungeudvalget, der træffer afgørelse. Manglende præciseringer omkring underretningspligten Det er ikke beskrevet i bemærkningerne i lovforslaget, hvordan Politiet skal forholde sig til underretningspligten efter servicelovens 154 i forbindelse med vurderingen af, om en sag skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. Det er på samme måde ikke beskrevet, hvordan kommunen skal forholde sig til oplysninger, som de modtager i forbindelse med det nye Ungdomskriminalitetsnævns arbejde, herunder særligt i hvilke situationer modtagelse af oplysningerne skal betragtes som en underretning. Tilsidesættelse af socialfagligheden SSP-Samrådet bemærker med skepsis, at der er tale om et paradigmeskifte gående fra en social indsats til et mere udpræget fokus på straf og konsekvens uden faglig evidens for effekten heraf. SSP-Samrådet vurderer, at det i det kriminalitetsforebyggende arbejde med de årige er afgørende, at vi bevarer et socialfagligt helhedsperspektiv, som ikke kun forholder sig til børnenes og de unges handlinger men arbejder med at reducere børnenes og de unges udsathed og de risikofaktorer, der er til stede i deres livssituation. Herunder er det også af afgørende betydning, at der arbejdes med de familieproblematikker og familiedynamikker de indgår i. Det kræver et stort samarbejde på tværs af myndigheder og med de betydningsfulde voksne i de unges liv og i lokalområderne. Det er endvidere helt afgørende, at der er opmærksomhed på de gruppedynamikker, der er til stede i den gruppering barnet/den unge er i. Det er ikke kun personlige problematikker, der fører til at barnet/den unge begår kriminalitet, men i høj grad et resultat af det samspil, der er i den ungegruppe man befinder sig i. Det er væsentligt, at der er opmærksomhed på dette, såvel i screeningen i forhold til Ungdomskriminalitetsnævnet og ved den efterfølgende vurdering af hvilke tiltag, der skal til for at hjælpe barnet/den unge videre. Etableringen af et Ungdomskriminalitetsnævn Sammensætningen af Ungdomskriminalitetsnævnet: SSP-Samrådet er uforstående overfor, at der ikke i alle tilfælde af afgørelse ved Ungdomskriminalitetsnævnet er deltagelse af den fornødne børnesagkyndige ekspertise. Ved behandlingen af alle sager i Børn- og Ungeudvalget i dag, deltager to børnesagkyndige medlemmer med fuld stemmeret. Der er ingen stemmeberettigede børnesagkyndige medlemmer af Ungdomskriminalitetsnævnet og i sager for børn i aldersgruppen år, deltager der ikke børnesagkyndige. SSP-Samrådet bemærker, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal være og fremstå neutralt. Dette synes vanskeligt opnåeligt, hvis ét stemmeberettiget medlem ud af tre, repræsenterer den myndighed, der har henvist sagen til nævnet (Politiet/domstolene). Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det ikke er Ungdomskriminalitetsnævnets opgave eller formål at tage stilling til, om barnet/den unge er skyldig i en bestemt strafbar handling. Det kan derfor undre, at der er lagt så stor vægt på, at det er en dommer, der skal lede Ungdomskriminalitetsnævnets arbejde. Hvis fokus havde været på den bedste løsning for 3
4 barnet/den unge (i stedet for straf), så havde det været mere relevant at inddrage personer med særlig viden om børn og deres udvikling og trivsel fx psykologer med speciale heri. Der har været fremlagt forskelligt talmateriale i forhold til hvor mange børn og unge, der på landsplan tænkes at være i målgruppen for Ungdomskriminalitetsnævnet. SSP-Samrådet mener, at målgruppebeskrivelsen for Ungdomskriminalitetsnævnet fremstår for upræcis og ønsker derfor en tydeligere præcisering heraf. Henvisning af sager: Det fremgår af lovforslaget, at det er politiet, der henviser sager om børn og unge mellem 10 og 14 år til Ungdomskriminalitetsnævnet. Det fremgår endvidere af bemærkninger til lovforslaget, at der vil blive udviklet et særligt screeningsværktøj, som Politiet kan anvende til at udfinde de børn og unge, som opfylder betingelserne for henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet. Eftersom dette udredningsværktøj endnu ikke forefindes, er det uklart, hvordan Politiet vil sikre, at de børn og unge, der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet er omfattet af målgruppen. Det er ligeledes uklart, hvordan det skal afklares, om barnet/den unge er omfattet af målgruppen, såfremt kommunen og Politiet ikke er enige herom. SSP-samrådet finder det væsentligt, at den historiske, kontekstuelle og socialfaglige viden, som kommunerne er i besiddelse af, bringes i spil i forbindelse med visitering af den unge til Ungdomskriminalitetsnævnet. Mødepligt: Det fremgår af bemærkningerne, at både forældre og børn/unge har mødepligt i Ungdomskriminalitetsnævnet dette bør også gælde relevante fagpersoner. Det forhold, at 10-årige børn har mødepligt og kan fremstilles ved Politiets bistand kan i nogle situationer udgøre et overgreb i forhold til det enkelte barn, som ikke nødvendigvis står mål med det forhold, som barnet er mistænkt for at have begået. Det fremgår således ikke af lovforslaget, hvilke momenter der skal lægges vægt på ved Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse af, om barnet skal hentes med Politiets bistand, ligesom det ikke fremgår, om der skal medvirke børnesagkyndig bistand ved vurderingen heraf. Samtidig står SSP-Samrådet undrende overfor, at det på den ene side ikke er Ungdomskriminalitetsnævnets opgave at tage stilling til, om barnet er skyldig i en given forbrydelse, samtidig med at det netop er kriteriet for Politiets henvisning af en sag til Ungdomskriminalitetsnævnet, at et barn eller en ung er mistænkt for at have begået særlige kvalificerede typer af kriminalitet. Den ungefaglige undersøgelse SSP-Samrådet er positive overfor lovforslagets intentioner om fast-track forløb. Men kommunalbestyrelsen har efter gældende regler fire måneder til udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. servicelovens 50, stk. 7. Det kan allerede nu være svært at overholde gældende sagsbehandlingsfrister - særligt, hvis det er nødvendigt at indhente oplysninger fra andre myndigheder som børne- og ungdomspsykiatrisk hospital, egen læge, andre kommuner m.v. Det må derfor formodes, at kommunerne i endnu højere grad vil have vanskeligt ved at færdiggøre den ungefaglige undersøgelse inden for fristen på tre uger. Hjemgivelse Lovforslagets bemærkninger præciserer, at hvis Ungdomskriminalitetsnævnet har anbragt et barn eller en ung uden for hjemmet med samtykke, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om hjemgivelse. Kommunalbestyrelsen skal underrette Ungdomskriminalitetsnæv- 4
5 net om hjemgivelse. Det ønskes præciseret, hvilke konsekvenser det har, hvis Ungdomskriminalitetsnævnet ikke er enig i kommunalbestyrelsens afgørelse om hjemgivelse. Straksreaktioner og ventelisteproblematikker Fast-track tænkningen i lovforslaget kan betyde, at kommunerne bliver nødsaget til at prioritere sager med kriminelle børn og unge over andre sager med eksempelvis udsatte børn og unge. Ungdomskriminalitetsnævnet har alene beslutningskompetencen til valg af foranstaltning og kan betyde behov for at kommunerne kapacitetsudvider og etablerer et større beredskab af indsatser, da kommunerne ikke har myndighedskompetencen i Ungdomskriminalitetsnævnet. I forlængelse heraf vurderes opgaverne i forbindelse med de præsenterede tanker om genoprettende ret utilstrækkeligt beskrevet. Børnene og de unges forståelse og motivation til at indgå i sådanne forløb nødvendiggør en supplerende pædagogisk indsats. Derfor ønsker SSP- Samrådet at de grundlæggende tanker og mindset i Genoprettende Ret og praksis genbesøges, således at tænkningen ikke udvandes. Genoprettende Ret og praksis SSP-Samrådet har gennem en del år har arbejdet intens med at undersøge og kortlægge internationale erfaringer med Genoprettende Ret og praksis (Restorative Justice), og finder tiden moden til at implementere det i arbejdet med straffelovsovertrædelser med unge. I SSP-Samrådets optik er de bærende elementer i Genoprettende Ret og praksis: frivillighed, neutral facilitering af processer og inddragelse af alle relevante parter. Vi finder det væsentligt, at disse elementer tydeligt tænkes ind i forhold til indsatser som omtales som værende af genoprettende karakter, således at man sikrer, at man gør noget med barnet og/eller den unge fremfor mod. Ungekriminalforsorgen Kommunerne har allerede i dag tilsynet med børn og unge, ligesom kommunen har forpligtelsen til at følge op i forhold til foranstaltninger, jf. servicelovens 70. Det fremgår af lovforslaget, at det ikke er Ungdomskriminalitetsnævnets opgave at tage stilling til skyld, ligesom Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser ikke er en straf. Det kan derfor undre, at lovforslaget præciserer nødvendigheden af at henlægge tilsynet med, at barnet/den unge følger Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, til Ungekriminalforsorgen. Samtidig vurderes det, at der vil ske dobbeltarbejde, da Ungekriminalforsorgen i praksis vurderes at blive afhængige af dialogen med de kommunale myndighedsrådgivere, alternativt vil der skulle etableres en bureaukratisk parallelopfølgning på samme foranstaltning. Kriminalforsorgen fører således i dag tilsynet med prøveløsladte, betinget dømte m.v. I forhold til gennemførelse af tilsyn, vil der således være tale om en målgruppe, som kriminalforsorgen ikke er vant til at håndtere nemlig unge under den kriminelle lavalder, som ikke er dømt i en straffesag. Det fremgår af bemærkningerne, at Ungekriminalforsorgens tilsyn fremadrettet skal stå ved siden af kommunens tilsyn. Det må således forudsættes, at kommunerne ikke vil blive frataget midler til gennemførelse af tilsynet. 5
6 SSP-Samrådet ønsker derfor, at der sker en tydeligere præcisering af Ungekriminalforsorgens opgave og rolle, samt koordinering af samarbejdet med kommunerne. Økonomiske forudsætninger SSP-Samrådet vurderer, at det er utilfredsstillende, at der under høringen ikke er klarhed over de - af Justitsministeriet - vurderede økonomiske konsekvenser for kommunerne. SSP- Samrådet vurderer med bekymring, at kommunerne tildeles en række meropgaver samtidig med, at Ungdomskriminalitetsnævnets sammensætning og beslutningskompetence betyder, at Ungdomskriminalitetsnævnets virke gør området økonomisk ikke-styrbart for kommunerne. På vegne af SSP-Samrådet Benny Husted Formand Martin Bannow Næstformand 6
KL, KL's bemærkninger til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Justitsministeriet Holmens Kanal København K
, Justitsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til Lforebyggelseskontoret@jm.dk. 's bemærkninger til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Justitsministeriet har den
Læs mereQ & A Ungdomskriminalitetsreformen/Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Q & A Ungdomskriminalitetsreformen/Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Ungdomskriminalitetsnævnet SPØRGAMÅL Hvad er nævnets rolle? Hvor er nævnet forankret organisatorisk? Hvem sidder i nævnet? SVAR
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Børns Vilkår Trekronergade 126 F DK 2500 Valby M +45 3555 5559 @ bv@bornsvilkar.dk www.bornsvilkar.dk 1. oktober 2018 Høringssvar vedr. forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Børns Vilkår
Læs mereBemærkninger til udkast til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Bemærkninger til udkast til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Ifølge udkastet til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet skal der oprettes et Ungdomskriminalitetsnævn,
Læs mereUngdomskriminalitet regeringens udspil
Indlæg i Kriminalistforeningen den 8. februar 2018 af Helle Lokdam, formand for den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete samt forsvarsadvokat Ungdomskriminalitet regeringens udspil Indledning:
Læs mereUd af kriminalitet og tilbage i trivsel
Ud af kriminalitet og tilbage i trivsel - Håndbog til behandling af sager omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet 0/77 Indhold Forord 3 1. Indledning intentioner, baggrund og indhold 6 2.
Læs mereHØRINGSNOTAT. Høringssvar over udkast til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. København, Dato 25. oktober 2018
HØRINGSNOTAT København, Dato 25. oktober 2018 Høringssvar over udkast til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ved brev af 3. september 2018 har Justitsministeriet fremsendt ovennævnte
Læs mereKL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.
Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs mereHøringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge
Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att: Ellinor Colmorten og Dan Holmgreen Dato: 20/1-10 /hado Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til
Læs mereUDKAST TIL. Bekendtgørelse om forretningsorden for Ungdomskriminalitetsnævnet
Dato: 12. december 2018 Kontor: Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Lisbeth Funck Hansen Sagsnr.: 2018-10-0330 Dok.: 904535 UDKAST TIL Bekendtgørelse om forretningsorden for Ungdomskriminalitetsnævnet I medfør
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereKIL. Børne- og socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til STHIsm.dk med kopi til p-boernsm.dk
KIL Børne- og socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til STHIsm.dk med kopi til p-boernsm.dk KL's bemærkninger til høring om forslag til lov om ændring af lov om social service,
Læs mereForslag. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2018-19 Fremsat den 26. oktober 2018 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde
Læs mereUDKAST. Forslag. til Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde
Dato: 3. september 2018 Kontor: Forebyggelseskontoret Sagsbeh: TEV/MSH Sagsnr.: 2017-186-0017 Dok.: 845774 UDKAST Forslag til Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om socialtilsyn og lov om røgfri miljøer
Til lovforslag nr. L 85 Folketinget 2018-19 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 11. december 2018 Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte
Læs mereForslag. Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2018-19 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 11. december 2018 Forslag til Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde
Læs mereLov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
LOV nr 1705 af 27/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. april 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-186-0017 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om bekæmpelse
Læs mereDet Kriminalpræventive Råds input til reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet
Februar 2018 Det Kriminalpræventive Råds input til reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet Selvom ungdomskriminaliteten er faldende, støtter DKR regeringens ønske om at gøre indsatsen mod ungdomskriminalitet
Læs mereBekendtgørelse om forretningsorden for Ungdomskriminalitetsnævnet
BEK nr 32 af 09/01/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2018-10-0330 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om
Læs mere1. Indledning. 2. Høringsparterne. Socialudvalget L 141 Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Børn J.nr dho 24.
Socialudvalget 2011-12 L 141 Bilag 1 Offentligt Socialministeriet Børn J.nr. 2011-7514 dho 24. januar 2012 1. Indledning Resumé af høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om social
Læs mereK O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar om forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Retsudvalget 2018-19 L 84 Bilag 1 Offentligt Dato: Kontor: Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Marie Jørgensen Sagsnr.: 2017-186-0017 Dok.: 886921 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar om forslag
Læs mereYOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen
YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og
Læs mereAlle handlinger har konsekvenser
OKTOBER 2017 Alle handlinger har konsekvenser Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tlf. +45 72 26 84 00 En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet 3 Indhold Forord 5 Ungdomskriminalitet
Læs mereDepartementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.
Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T
Læs mereSocialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Badar Shah, MB E-mail: Badar_Shah@kk.dk Kære Badar Shah 25. februar 2019 Sagsnr. 2019-0046943 Dokumentnr. 2019-0046943-1
Læs mereStyrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereSocial- og integrationsministeriet Departementet Holmens Kanal København K
Social- og integrationsministeriet Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedrørende forslag til lov om kriminalpræventive sociale indsatser FOA- Fag og Arbejde vil meget gerne benytte
Læs mereKvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.
Læs mereVideregivelse af oplysninger mellem myndigheder
Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder Forvaltningslovens 27 og 32 Retsplejelovens 115 Persondatalovens 6, 7 og 8 Ny databeskyttelsesforordning 25/5-18 Retshåndhævelseslov (i kraft 30/4-17) 1,
Læs mereAnkestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle
Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering
Læs mereMELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER
MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk
Læs meretil udkast til bekendtgørelse om forretningsorden for Ungdomskriminalitetsnævnet.
Justitsministeriet Forebyggelseskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K. Sendt pr. e-mail til jm@jm.dk og lis@jm.dk. KL's bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om forretningsorden for Ungdomskriminalitetsnævnet
Læs mereHøringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.
Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede
Læs mereDanske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser
N O T A T Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22, 1060 Kbh. K Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser Her er Danske Regioners kommentarer til Social- og Integrationsministeriets
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om socialtilsyn og lov om røgfri miljøer
Til lovforslag nr. L 85 Folketinget 2018-19 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december 2018 Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og
Læs merePlan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Læs mereDer er behov for sammenhængende forebyggelse
December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt
Læs mere1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.
Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.
Læs mereOvergrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen
Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen
Læs mereBeredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge
Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er
Læs mereABA foreningens landsmøde,
Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder
Læs mereFORSETE. 1. Indledning. Justitsministeriet : Børne og Socialministeriet:
1 FORSETE Rets- og kriminalpolitisk tænketank helle@lokdam.dk bodil.philip@gmail.com 1. oktober 2018 Justitsministeriet : email Lforebyggelseskontoret@jm.dk Børne og Socialministeriet: e-mail STH@sm.dk
Læs mereLov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om socialtilsyn og lov om røgfri miljøer
LOV nr 1720 af 27/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. maj 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2018-731-0038 Senere ændringer til forskriften LBK nr 178 af 26/02/2019
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereKOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.
KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er
Læs mereHøring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform)
Indenrigs- og Socialministeriet boern@ism.dk Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform) Indledning LOS
Læs mereKIL. Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til riwasm.dk
KIL Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til riwasm.dk KL's bemærkninger til høring over udkast til forslag om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereREFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMS- KRIMINALITET DE RETSSIKKERHEDSMÆSSIGE ASPEKTER - HVAD SIGER MENNESKERETTEN? MONITORERINGSCHEF CHRISTOFFER BADSE
REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMS- KRIMINALITET DE RETSSIKKERHEDSMÆSSIGE ASPEKTER - HVAD SIGER MENNESKERETTEN? MONITORERINGSCHEF CHRISTOFFER BADSE BØRNE- KONVENTIONEN - GENERELLE PRINCIPPER 1) ikke-diskrimination;
Læs mereBØRNERÅDETS SYN PÅ LOVFORSLAGET OM
Indenrigs- og Socialministeriet Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K 22. januar 2010 Vedrørende j.nr. 2009-7683 BØRNERÅDETS SYN PÅ LOVFORSLAGET OM UNGDOMSKRIMINALITET Høringssvar til forslag
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereBilag 1, Oversigt over spørgsmål i ledelsestilsynsmodel 1 og 2
Bilag 1, Oversigt over spørgsmål i ledelsestilsynsmodel 1 og 2 Indholdsfortegnelse Modtagelse af underretning... 2 Børnefaglig undersøgelse... 4 Handleplan ifb med forebyggende foranstaltning... 7 Handleplan
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan
Læs mereHelsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -
SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereAftale mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti
29. juni 2018 Aftale mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti Aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet Alle handlinger
Læs mereHøringssvar fra Danske Handicaporganisationer om hjemmetræning af børn og unge
Til Undervisningsministeriet, svend.e.gertz@uvm.dk & Velfærdsministeriet, mln@vfm.dk Hvidovre, 8. september 2008 Sag 08/838 Dok. 10707/08 SL/kp/sih/kft Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer om
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs mereBALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1
Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereSammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune
Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.
Læs mereMultikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,
Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mere11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102
Dato: 23. april 2014 Kommunernes forpligtelser og handlemuligheder efter serviceloven over for borgere, som rejser til Syrien for at kæmpe, og over for hjemvendte fra konflikten Baggrund PET vurderer,
Læs mereYdelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G
Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar 2016 Indledning Målgruppen for Ungetilbuddet er unge i aldersgruppen 15-17 år (op til 23 år ved efterværn) med behov for en socialfaglig eller pædagogisk
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereVi anerkender fuldt ud ønsket om at finde og hjælpe udsatte børn tidligere end i dag. Det vil vi gerne bidrage til at finde gode løsninger på.
Børne- og Socialministeriet Att. Bjarke Stensgaard Nielsen bjsn@sm.dk cc. p-boern@sm.dk Den 23. marts 2018 Ref.: mtd Sagsnr.: Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service (skærpet
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Folketinget Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen
Læs mereUdslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger
Ankestyrelsens undersøgelse af Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Sammenfatning af hovedresultater December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereYdelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13
Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål
Læs merePlan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende
Læs mereNedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.
LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen
Læs mereRadikal Ungdom mener:
Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -
Læs mereUDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE
Læs mere(Til samtlige kommuner m.fl.)
SKR nr 9710 af 18/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 22. november 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-1085 Senere ændringer til forskriften Ingen Skrivelse
Læs mereForord. Ét overgreb mod et barn er ét for meget derfor ændrer vi nu reglerne, så vi bedre kan gribe ind i tide. Justitsminister Søren Pape Poulsen
Forord Seksuelle overgreb mod børn er en af de mest grusomme og modbydelige forbrydelser. En forbrydelse, som kan påvirke offeret resten af livet. Når det forfærdelige sker, at et barn bliver udsat for
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereBØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463
Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for
Læs mereTeam Holmegaard. Juli Næstved Kommune
Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereStyrelsen for Social Service J.nr LSP/AF. 13. februar 2006
Styrelsen for Social Service J.nr.211-6 LSP/AF 13. februar 2006 Rapport om kommunale myndigheders praksis i forbindelse med fremmøde ved politiets afhøring af børn og unge, jf. lov nr. 443 af 9. juni 2004
Læs mereInformationsmøde om Netværkssamråd. Oktober 2014
Informationsmøde om Netværkssamråd Oktober 2014 Program Kl. 10.00 Velkomst Kl. 10.10 Den nye lovgivning om netværkssamråd baggrund og intentioner. Kl. 10.40 Socialstyrelsens rådgivning i forbindelse med
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereAlle handlinger har konsekvenser
Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del Bilag 41 Offentligt OKTOBER 2017 Alle handlinger har konsekvenser En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET 3 Indhold
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mere