Regionerne varetager størstedelen af arbejdsopgaverne i sundhedsvæsnet, men ansvaret er delt på nationalt, regionalt og kommunalt niveau:

Transkript

1

2 Region Hovedstaden har ansvaret for at levere en række sundhedsydelser til de 1,8 mio. borgere, der er bosiddende i regionen samt tilbyde en række specialistydelser til borgere fra andre regioner og er dermed landets største sundhedsvæsen. Regionerne varetager størstedelen af arbejdsopgaverne i sundhedsvæsnet, men ansvaret er delt på nationalt, regionalt og kommunalt niveau: Sundheds- og Ældreministeriet Ministeriet fastsætter rammerne for sundhedsvæsnet ved at udarbejde love og retningslinjer. Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed m. fl. rådgiver, informerer og fører tilsyn med regionerne og kommunernes arbejde på sundhedsområdet. Regioner Regionerne er ansvarlige for hospitaler, psykiatrien, praktiserende læger og speciallæger samt øvrige praktiserende sundhedsprofessionelle (tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter mv.) samt det specialiserede socialområde. Kommuner Kommunerne er ansvarlige for børnetandlæge, ældrepleje, hjemmesygepleje, behandling af alkohol- og stofmisbrug, socialpsykiatri, forebyggelse og sundhedsfremme samt genoptræning, der ikke foregår under hospitalsindlæggelse.

3 Region Hovedstaden har seks hospitaler og et psykiatrisk hospital, som varetager behandlingen af patienter i hele regionen. Hospitalerne og de psykiatriske centre er fordelt så regionens borgere kan få behandlet de almindeligt forekommende sygdomme i nærheden af deres bopæl, med fokus på sammenhængende patientforløb uden unødvendige overflytninger. Den specialiserede behandling af regionens borgere foregår kun på et eller få hospitaler i regionen. Region Hovedstadens seks hospitaler havde i 2016: ansatte unikke patienter om året indlæggelser om året 1,5 mio. sengedage om året 3,5 mio. ambulante besøg om året Rigshospitalet Rigshospitalet er Danmarks internationale hospital, som tilbyder højtspecialiseret behandling af borgere i Danmark, Færøerne og Grønland. Rigshospitalet har desuden et traumecenter og akutmodtagelse, som modtager svært tilskadekomne og alvorligt akut syge patienter, der ankommer med ambulance og helikopter samt patienter, der visiteres af egen læge, vagtlæge eller andre hospitaler. Endvidere modtages alvorligt forbrændte patienter fra hele Danmark. Rigshospitalet blev 1. januar 2015 fusioneret med Glostrup Hospital og er dermed landets største hospital. Hospitalet har matrikler på Blegdamsvej og i Glostrup. Amager og Hvidovre Hospital Amager og Hvidovre Hospital er et akuthospital, som primært behandler almindeligt forekommende sygdomme hos borgere i Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk kommuner samt Amager Vest, Amager Øst, Valby og Vesterbro i Københavns Kommune og tager imod og behandler borgere som bliver akut syge. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et akuthospital, som primært behandler almindeligt forekommende sygdomme hos borgere i de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre by, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt Frederiksberg Kommune og tager imod og behandler borgere som bliver akut syge.

4 Herlev og Gentofte Hospital Herlev og Gentofte Hospital er et akuthospital, som primært behandler almindeligt forekommende sygdomme hos borgere i Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre kommuner og tager imod og behandler borgere som bliver akut syge. Nordsjælland Nordsjællands Hospital er et akuthospital, som primært behandler almindeligt forekommende sygdomme hos borgere i Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød samt Hørsholm kommuner og tager imod og behandler borgere som bliver akut syge. Bornholms Hospital Bornholms Hospital behandler almindeligt forekommende sygdomme hos borgere i nærområdet og tager imod og behandler borgere, som bliver akut syge. Region Hovedstaden har igangsat projektet Udviklingshospital Bornholm pr. 1. februar Bornholms Hospital er i Region Hovedstaden udvalgt til at gøre erfaringer med styring efter, hvad der giver værdi for patienten, samtidig med, at hospitalet er undtaget fra regionens takststyringsmodel. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Region Hovedstadens Psykiatri er geografisk fordelt over hele regionen og består af 8 psykiatriske centre og ét børne- og ungdomspsykiatrisk center. Region Hovedstadens Psykiatri havde i 2016: ansatte unikke patienter om året indlæggelser om året sengedage om året ambulante besøg om året Frem mod 2025 bygger Region Hovedstaden nyt og om på hospitalerne og i psykiatrien for knap 20 mia. Fokus er på at bygge nyskabende, effektive og sikre rammer om fremtidens behandling til gavn for patienter, pårørende og personale.

5 Praksissektoren er en del af regionens nære sundhedstilbud. I Region Hovedstaden er der knap alment praktiserende læger og ca praktiserende speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter og psykologer. Praksissektoren havde i ,5 mio. kontakter. Heraf var 11,3 mio. kontakter i almen praksis. Almen praksis er for langt de fleste indgangen til sundhedsvæsnet. De alment praktiserende læger udreder og behandler patienter og viderehenviser patienter til den rette udredning og behandling i det øvrige sundhedsvæsen. Speciallægepraksis er den specialiserede del af praksissektoren. På speciallægepraksisområdet er der 15 som fx hudlæger, gynækologer, øre-, næse-, halslæger m.fl. Behandlerne i praksissektoren er selvstændigt erhvervsdrivende. I overenskomsterne mellem regionen og de enkelte faglige organisationer, aftales hvilke sundhedsydelser, de skal kunne levere til patienterne, hvilke servicekrav der stilles, samt hvilket honorar, de får for det. Regionen tilbyder dialog ved faglige klager, inden sagen behandles af det øvrige klagesystem. For praktiserende tandlæger sagsbehandler regionen faglige klager inden behandling i regionalt nedsatte nævn.

6 Når borgere i Region Hovedstadens bliver akut syge, varetages den akutte hjælp af Den Præhospitale Virksomhed (Akutberedskabet), som blandt andet har ansvaret for: Modtagelse af sundhedsfaglige 112-opkald Akuttelefonen visitation og rådgivning Ambulancer Sociolancen og Babylancen Akutlægebiler Akutlægehelikopter i samarbejde med Region Sjælland Psykiatrisk Akutberedskab Regionens beredskab er målrettet akut sygdom og tilskadekomst hos den enkelte patient. Samtidig skal beredskabet håndtere og koordinere regionens indsats ved større ulykker og såkaldte beredskabsmæssige hændelser. Akuttelefonen 1813 åbnede i januar Akuttelefonen 1813 er borgerens indgang ved skader, hvor det er nødvendigt med hjælp på en akutmodtagelse eller klinik og ved akut sygdom der ikke kan vente til egen læge åbner. I 2015 havde Akutberedskabet: sundhedsfaglige 112 opkald opkald til Akuttelefonen akutte ambulancekørsler akutlægebilsudrykninger (ekskl. interhospitale kørsler) interhospitale transporter planlagte ambulancekørsler liggende sygetransporter akutte psykiatriske udrykninger kørende hjemmebesøg v læge

7 Regeringen, Danske Regioner og KL blev i 2015 enige om et nationalt kvalitetsprogram for sundhedsvæsnet gældende i Der er opstillet otte nationale mål, som skal sætte en tydelig retning for kvaliteten af det danske sundhedsvæsen. De nationale mål er en ny tilgang til at arbejde med kvalitet: Bedre sammenhængende patientforløb Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Behandling af høj kvalitet Hurtig udredning og behandling Øget patientinddragelse Flere sunde leveår Mere effektivt sundhedsvæsen Region Hovedstaden har ansvar at forankre de nationale mål til definerede mål og indsatser i regionen. Der er udvalgt en række indikatorer, som konkretiserer de overordnede mål. Indikatorerne gør det muligt for regioner og kommuner at følge målene og tage de initiativer, der skaber den ønskede udvikling. Udviklingen i de nationale mål i regionerne følges løbende og der udgives en statusrapport hvert forår som viser, hvordan regionerne klarer sig på de forskellige indikatorer. Lærings- og kvalitetsteams Som en del af Det Nationale Kvalitetsprogram skal der etableres Lærings- og kvalitetsteams på tværs af regionerne. Et lærings- og kvalitetsteam består af et netværk af relevante afdelinger indenfor et specifikt klinisk område og en ekspertgruppe med førende klinikere, forbedringseksperter, dataeksperter mv. Lærings- og kvalitetsteams skal understøtte, at der sker kvalitetsforbedringer på hospitalerne. Der er eksempelvis et Lærings- og kvalitetsteam for Rationel brug af antibiotika, som blandt andet arbejder med at reducere brugen af antibiotika på hospitalerne. Du kan læse mere om det nationale kvalitetsprogram og følge regionernes opfyldelse af de otte mål på Danske Regioners hjemmeside, hvor der løbende bliver offentliggjort en oversigt over udviklingen for hver af regionerne: Regioner.dk Sundhed Kvalitet og styring Det Nationale Kvalitetsprogram

8 Et af formålene med Region Hovedstadens strategi Fokus og Forenkling er, at der ikke er flere planer, end man har tid til at holde styr på i en travl hverdag. På den måde skal strategien sikre, at hele regionen trækker i samme retning. Derfor har Region Hovedstaden kun få, overordnede planer for de forskellige områder i sundhedsvæsnet. Planerne sætter rammerne for de enkelte dele af sundhedsvæsnet, men skal samtidig sikre at de indgår som brikker i et samlet puslespil. På de næste sider finder du en introduktion til de gældende planer: Hospitalsplan 2020 Sundhedsaftale Psykiatriudvalgets treårsplan Praksisplaner Fødeplan

9 Regionens Hospitalsplan 2020 udstikker rammerne for regionens hospitalsstruktur frem mod Regionens Hospitalsplan 2020 bygger på grundprincippet om, at behandlingen skal foregå på et højt fagligt niveau, den skal organiseres under hensyntagen til de økonomiske rammer og så tæt på patientens bopæl som fagligt muligt under hensyn til sammenhængen i patientforløb. Hospitalsplanen udstikker en langsigtet ramme for udviklingen af vores hospitalsvæsen. Et vigtigt afsæt for hospitalsplanen er, at den skal afspejle borgernes forventning til et topmoderne sundhedsvæsen, som er kendetegnet ved behandling af høj kvalitet på internationalt niveau uanset om man har en fysisk eller psykisk sygdom. Samtidig står regionen også overfor nogle store økonomiske udfordringer de kommende år, og hospitalsplanen skal derfor også sikre en struktur, som understøtter et effektivt hospitalsvæsen. Budgetaftalen for 2015 traf en beslutning om at ændre regionens overordnede hospitalsstruktur. Den ændrede hospitalsstruktur betyder, at Region Hovedstaden i dag har: Fire store akuthospitaler, et højt specialiseret hospital (Rigshospitalet), Bornholms Hospital og et hospital for psykiatri. Samtidig er regionen ved at bygge nye hospitaler eller store tilbygninger til de eksisterende hospitaler. For at hospitalsplanen lever op til de krav, der stilles af vores patienter, deres pårørende og vores fagfolk, beslutter regionsrådet hvert år, om det er nødvendigt at ændre i planen. Den politiske forankring af ændringer i hospitalsplanen er med til at sikre løbende fokus på forbedringer - samtidig med at patienter og medarbejdere oplever en stabil retning for udviklingen af sundhedsvæsnet. Aftalen om Hospitalsplan 2020 blev vedtaget af et flertal i regionsrådet den 25. maj Regionsrådet har senest vedtaget ændringerne af hospitalsplanen den 22. juni Det er med budgetaftalen for 2018 besluttet, at der skal udarbejdes en ny hospitalsplan i Du kan finde hele planen på Region Hovedstadens hjemmeside her: Regionh.dk Sundhed Hospitalsplan 2020

10 Sundhedsaftalen er en aftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen om samarbejdet om de mange borgere, der har brug for en indsats fra både kommuner, hospitaler og almen praksis. Aftalen skal understøtte, at borgerne oplever kvalitet, effektivitet og sammenhæng i deres forløb. Alle regioner skal indgå sundhedsaftaler med kommunerne på fire obligatoriske områder: Forebyggelse, behandling og pleje, genoptræning og rehabilitering samt sundheds-it og digitale arbejdsgange. Der skal udarbejdes én sundhedsaftale i hver region, og aftalen skal tage afsæt i konkrete målsætninger, som parterne skal følge op på løbende. Sundhedsaftale bygger på fire politiske visioner for samarbejdet mellem region og kommuner: At borgerne er og oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer. At sundhedsvæsnet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen Til hver af de fire visioner er der beskrevet målsætninger for sundhedsaftalen. Målsætningerne udmøntes i mere konkrete indsatser i den administrative del af sundhedsaftalen, hvor det også fremgår, hvordan der følges op målene. Du kan finde Sundhedsaftale samt en status på implementeringen af målsætningerne her: Regionh.dk/sundhedsaftale. Den næste sundhedsaftale skal være indgået senest den 1. juli 2019.

11 Psykiatriudvalgets politiske treårsplan, Den fortsatte udvikling af psykiatrien i Region Hovedstaden, indeholder principper og konkrete anbefalinger til den videre udvikling af psykiatrien, og planen sætter retning for udviklingen af psykiatrien i Region Hovedstaden indtil Psykiatriudvalget har udpeget fem overordnede principper, som skal være styrende for udviklingen af psykiatrien: Recovery-orienteret tilgang: En personlig og unik forandringsproces med hensyn til ens holdninger, værdier og mål, færdigheder og/eller roller, som fundament for patientbehandlingen. Et samlet sundhedsvæsen med mennesket som omdrejningspunkt, Patientoplevet sammenhæng internt og på tværs af sektorer, Tilgængelighed og fleksibilitet, Forskning og høj faglig kvalitet. Psykiatriudvalget har udfoldet principperne i konkrete anbefalinger, som skal gøre treårsplanens intentioner til virkelighed. Anbefalingerne i planen skal sættes i værk over en treårig periode, så der findes den rette balance mellem at sætte nye forbedringsinitiativer i gang og skabe rum til at arbejde med de indsatser, der allerede er sat i gang. De foreslåede initiativer skal forene effektiv ressourcetilførsel, høj patienttilfredshed og kvalitet i patientbehandlingen, og implementering af de enkelte anbefalinger forudsætter, at rammerne er til stede, samt at der skabes økonomisk mulighed herfor. Psykiatriudvalgets treårsplan er udarbejdet af Psykiatriudvalget som led i budgetaftalen for 2016 og godkendt i Regionsrådet i august Du kan finde hele planen på Region Hovedstadens hjemmeside her: Regionh.dk Sundhed Politikker, Planer og Strategier Psykiatriudvalgets treårsplan

12 Der udarbejdes praksisplaner for almen praksis, speciallægehjælp, psykologhjælp, fysioterapi, kiropraktik og fodterapi. Praksisplanerne skal understøtte god og lige adgang til sundhedstilbuddene i praksissektoren, integrering af sundhedstilbuddene i det samlede sundhedsvæsen, for at sikre sammenhængende patientforløb, samt systematisk kvalitetsudvikling. Praksisplanerne udarbejdes som hovedregel én gang pr. valgperiode og sætter rammer og mål for tilrettelæggelsen af kapacitet, kvalitetsudvikling og samarbejde på det pågældende praksisområde. Behandling i praksissektoren hører under regionens myndighedsområde og praksisplanerne vedtages derfor i regionsrådet. På fysioterapiområdet er myndighedsansvaret delt mellem regionen og kommunerne, idet den vederlagsfri fysioterapi hører under kommunerne. Regionen udarbejder praksisplanerne i samarbejde med de enkelte behandlergrupper, i samarbejdsudvalgene og i Praksisplanudvalget, hvor der sidder repræsentanter fra de relevante faggrupper samt kommunalpolitikere og regionspolitikere. Praksisplanudvalget og samarbejdsudvalgene følger løbende op på at planernes målsætninger bliver implementeret. Implementeringsgrupper for hvert område arbejder målrettet med at konkretisere og realisere de ambitioner, der kommer til udtryk i planerne. Du kan finde praksisplanerne på Region Hovedstadens hjemmeside her: Regionh.dk Sundhed Politikker, Planer og Strategier

13 I Fødeplanen beskrives tilbuddene til de fødende i Region Hovedstaden, samlet kaldet svangreomsorg. Svangreomsorgen omfatter rådgivning før befrugtning, graviditet, fødsel, barsel og støtte til familiedannelse og indeholder både forebyggende og sundhedsfremmende elementer. I Region Hovedstaden er der fem fødesteder på Bornholms Hospital, Nordsjællands Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Amager og Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Fødestederne har desuden lokale jordemoderkonsultationer placeret i nærområdet, således at kvinden ikke altid behøver tage til hospitalet til graviditetskonsultationerne. Målet er at tilbyde et lige, men behovsdifferentieret serviceniveau på tværs af fødestederne for at sikre lige adgang til svangreomsorg, fødsel og barsel for regionens kvinder. Du kan finde hele planen på Region Hovedstadens hjemmeside her: Regionh.dk Sundhed Sygdom og behandling Graviditet og fødsel Fødeplan