Innovation i AMU og EUD opfølgning på udvalgets drøftelser 21. januar 2012

Transkript

1

2

3 BILAG 2 Innovation i AMU og EUD opfølgning på udvalgets drøftelser 2. januar 202 På udvalgsmødet den 26. januar 202 drøftede medlemmerne af UU overfladebehandling, hvordan innovation skal forstås i forhold til en overfladebehandler kontekst. Endvidere fremkom medlemmerne på mødet med en række forslag til, hvordan udvalgett kan fremme innovation i områdets AMU og EUD. Hvad gør man allerede i dag? På mødet fremkom der en række eksempler på, hvordan man allerede i dag arbejder med at fremme innovation i uddannelser. Det drejer sig om følgende tiltag: EUD Skoleundervisningen Processen Tradium har gode erfaringer med at fremme innovative kompetencer ved at stille eleven en opgave, som de skal løse i praktiktiden og afrapportere til skolen i det næstkommende skoleophold Skoleundervisningen Indholdet Den brede faglighed som ligger i overflade-behandleruddannelsen, hvor eleverne skal have indsigt i mange forskellige materialer og processer, fremmer implicit innovation. Endvidere kan innovative kompetencer fremmes gennem tilvalg af valgfrie specialefag inden for lean. AMU Skoleundervisningen Processen Skolen har på andre fagområder også gode erfaringer med at fremme innovation i AMU ved at tilrettelægge kurserne som splitkurser, hvor der er opgaver mellem hver undervisningsgang. Barriere for innovation PÅ mødet fremkom der også synspunkter på, hvad der er barriere for innovation. Det drejer sig om følgende forhold: Kulturen på virksomheden Strenge tekniske specifikationer, som gør at man ikke føler sig inviteret til at prøve nyt af i produktionen Innovation kontra faglighed Flere deltagere på mødet gav udtryk for følgende holdninger: Det er en væsentlig forudsætning for udvikling af innovative kompetencer, at eleverne mestrer fagets basale faglig-tekniske kompetencer.. Fremme af innovative kompetencer må ikke være på bekostning af denne faglighed Innovation skal være et tilvalg, ikke et fravalg af kernefagligheden Uddannelsens slutmål indeholder ikke særlig klare mål for elevernes innovative kompetencer. Til gengæld er der klare teknisk-faglige slutmål, hvilket også er passende, da der er tale om en grunduddannelse, som skal dække bredt fagligt. Vigtigt at forankre budskabet om at innovation er en vigtig del af uddannelsen blandt de virksomheder, som bruger AMU og EUD inden for overfladebehandling Formanden konkluderede på mødet at: Det er væsentligt at fremme innovation på en måde, som ikke sætter uddannelsens kernefaglighed over styr Ved valg af metode til fremme af innovation er det også væsentligt at tage en vurdering af, hvilken form for metoder, praktikvirksomhederne er interesserede i at prøve af Side af 3

4 Udvalgets ideer til fremme af innovation På udvalgsmødet den 26. januar fremkom mange ideer til, hvordan udvalget kan fremme innovation i områdets AMU og EUD. Disse ideer er oplistet i tabellen nedenfor, hvor der til hver ide også er knyttet en vurdering af hver ides realiserbarhed: Indsatsområde Fokus Hvad Realiserbarhed Skoleundervisningen Processen Få praktikvirksomheder mere involverede i skoleundervisningen, f.eks. ved at virksomheden deltager med indspark undervejs i skoleforløbet Medium Afhænger om virksomhederne kan afsætte tid til opgaven Skoleundervisningen Indholdet Vigtigt, at skolerne bruger undervisningen til at afprøve grænserne for hvordan udstyr og materialer kan anvendes. På den måde udvikles elevernes innovative kompetencer Skoleundervisningen Indholdet Skal i valg af initiativer være opmærksom på, at innovation i ovefladebehandlingsindustrien meget handler om at skabe innovative processer. Vigtigt at elever lærer at være innovative ud fra denne innovationsforståelse Skoleundervisningen Indholdet Det er væsentligt, at man i undervisningen gør det klart for eleverne, at det at være innovativ er en vigtig faglig kompetence. Let Skolerne kan relativt let få det ind i undervisningen Let Skolerne kan relativt let få det ind i undervisningen Let Skolerne kan relativt let få det ind i undervisningen Skoleundervisning Indholdet Lære elever, hvordan de kan sælge deres nye ideer/viden internt i virksomheden. Dette kan f.eks. ske gennem erfaringsudveksling mellem elever om hvad der virker, som en del af deres undervisning Praktikopgaver Processen Få involveret praktikvirksomhederne mere i elevernes praktikopgaver, f.eks. ved at lade praktikvirksomhederne være med, når eleven fremlægger opgaveløsningen i skoleperioden. Denne metode kendes fra malerfaget Praktikopgaver Processen Brug af lærer som coaches/rådgivere ved opgaveløsning i praktiktiden. Kommunikation via mails mm. i praktiktiden. Praktikopgaver Indholdet Lade virksomhederne vælge hvilke opgaver eleverne skal løse og gør opgaverne synlige for de andre praktikvirksomheder. På den måde kan Medium Svagheden ved dette initiativ er, at det er meget svært at måle om erfaringsudvekslingen faktisk øger elevernes evner til at sælge deres nye ideer/viden internt Medium Afhænger af om praktikvirksomhederne kan afsætte tid til at deltage i præsentationer i skoleperioden. Medium Afhænger af, hvor mange lærertimer der er til rådighed til at bistå i praktiktiden Medium Afhænger af om virksomhederne kan stille opgaven. Undervisere skal også Side 2 af 3

5 Indsatsområde Fokus Hvad Realiserbarhed praktikvirksomhederne også lærer af hinanden i forhold til, hvad man kan stille af opgaver til eleverne. afsætte tid til at kvalitetssikre opgaver mht. niveau og indhold. Praktiktiden Indholdet Anvendelse af turnusordninger i praktikken, for at eleverne kan få et bredt erfaringsgrundlag, som omfatter arbejde med både konstruktioner og komponenter. Svær Meget få erfaringer med kombinationsaftaler i industrien samlet. Vil kræve en kulturforandring hos virksomhederne. Praktiktiden Indholdet I Tyskland skal elever som en del af deres uddannelse lave en præsentation af deres uddannelsesforløb for de andre ansatte i praktikvirksomheden. Dette Let/medium Kræver at virksomheden ønsker at bruge tid på præsentationen. fremmer innovation, da de andre ansatte bliver mere bevidste om, hvad lærlingen laver og kan bidrage med. Praktik Indholdet Gør undervisningsmaterialer mere tilgængelige for eleverne, mens de er i praktik, f.eks. ved at lade det være tilgængeligt på hjemmeside. Let/medium Afhænger af at skolen kan arbejde med at uploade materiale på hjemmesiden Praktik Indholdet Få praktikvirksomhederne til at have en fast elevmentor. Dette kan fremme en mere ærlig snak om elevens faglige niveau. Flere uddannelser inden for byggeriet har mentorordninger Praktik Processen Brug facebook profil til at skabe netværk mellem eleverne når de er ude i praktikken. Netværket kan blandt andet bruges til at sparre med hinanden, når man løser opgaver ude i praktikken. Ved at bruge facebook fremmes også elevernes it-kompetencer. Medium Kræver at virksomheden ønsker at have en sådan funktion udover den oplæringsansvarlige. Let Kræver at skolen kender reglerne for brug af Facebook Svendeprøven Indholdet Anvendelse af den tyske model, hvor det er virksomheden som stiller svendeprøveopgaven. I modellen indgår, at eleverne skal dele deres svendeprøveresultater med de andre lærlinge og praktikvirksomheder. Svær Kræver at tænke svendeprøven på en ny måde. Hvordan sikre at eleven har det samme prøvegrundlag? Hvordan hænger det sammen med ministeriets regler for svendeprøver? Side 3 af 3

6 BILAG 3 Implementering af konklusioner fra IU s CAP projekter 20 - oplæg til beslutning Baggrund Undervisningsministeriet (nu Ministeriet for Børn og Undervisning) har over perioden gennem flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i fået bevilliget ca. 3 mio. årligt til at gennemføre central analyse- og prognosevirksomhed (CAP) på EUD området. Baggrunden for indsatsen er at forbedre grundlaget for den fortsatte udvikling af erhvervsuddannelsessystemet, for systematisk at identificere behovet for nye eller tværgående uddannelser, udvikling af eksisterende uddannelsers struktur og indhold samt for tilrettelæggelsen af undervisningen i uddannelsernes skole- og praktikdele (se ) Ministeriet sender gennemførelse af CAP projekter i udbud en gang årligt. Ved hver ansøgningsrunde fastsætter ministeriet udbudstemaer. I ansøgningsrunden for 200 var hovedtemaet Udfordringer for erhvervsuddannelsessystemet. Hovedtemaet blev af Ministeriet konkretiseret i 4 undertemaer. Industriens Uddannelser valgte t ansøge om projekter under hhv. undertemaet Innovative kompetencer hvad er det i en erhvervsuddannelsessammenhæng og undertemaet Nye teknologier, nye produkter og services og ændringer i arbejdsmetoder herunder i arbejdsorganisatoriske forhold, der vil ændre erhvervsuddannelserne. Konkret har IU s to projekter fokuseret på følgende:. Udvikling af elevernes innovative kompetencer i de industrielle erhvervsuddannelser 2. Samspillet mellem elevernes faglige kompetencer og virksomhedernes anvendelse af produktionsog performance management koncepter, inden for industriens område Resultaterne af IU s to ansøgte CAP projekter på 200 bevillingen, blev offentliggjort i 20. Det er herefter en opgave for de faglige udvalg, at drøfte, hvorvidt der er konklusioner og anbefalinger fra disse rapporter, der kan kalde på udvikling af udvalget eksisterende uddannelser. I det følgende er udarbejdet et oplæg, som gerne skulle inspirere til drøftelse af IU s to CAP projekter. Drøftelse hvordan? De to CAP projekter indeholder hver især en række konklusioner omkring hvilke udviklingstendenser i der viser sig på industriens område i forhold til det tema, som rapporten fokuserer på. emne Endvidere indeholder begge CAP projekter en række anbefalinger til, hvilke kompetencer, der bør være til stede i erhvervsuddannelserne, for at dække de identificerede udviklingstendenser. Drøftelserne af de to CAP projekter kan foretages på flere niveauer. Fra de faglige udvalgs vinkel er det særligt relevant at drøfte rapportens konklusioner og anbefalinger ud fra to niveauer:. Målniveau: Har de faglige udvalg de teoretiske og praktiske kompetencemål som anbefales? 2. Undervisningsniveau: Understøtter de faglige udvalg den undervisningspraksis som anbefales? I det følgende er der valgt en struktur, hvor rapportens konklusioner og anbefalinger drøftes i to dele. Indledningsvist skitseres de to rapporters indhold og hovedkonklusioner. Herefter gennemgås rapporternes anbefalinger i forhold til overfladebehandleruddannelsens målniveau. Herefter opridses rapporternes konklusioner og anbefalinger i forhold til undervisningsniveauet med forslag til, hvad det faglige udvalg kan vælge at tage af handlinger. Side af 7

7 BILAG 3 CAP rapporternes indhold og hovedkonklusioner CAP projekt : Udvikling af elevernes innovative kompetencer i erhvervsuddannelserne Denne undersøgelse afdækker og vurderer: Hvordan faglærte medvirker til innovation i virksomheder, og hvilke kompetencer dette kræver. Hvordan faglærtes innovative kompetencer spiller sammen med faglige kompetencer. Hvordan faglærte gennemfører innovation i samspil med andre faggrupper i virksomheden. Hvordan faglærte bidrager til innovative processer i samspil med brugere og kunder. Innovation er resultatet af en kreativ proces, hvor man ser muligheder, får en idé, afprøver den, gennemfører den, og ideen skaber værdi i et fagligt, kommunikativt og læringsmæssigt samspil med kolleger og ledelse i virksomheden samt eventuelt med kunder og brugere. Samlet konkluderer rapporten at: o o o o o En mindre del af de faglærte inddrages og kun når virksomheden arbejder fokuseret med udvikling af produkter, arbejds- og produktionsproces eller kundeservice. De fleste virksomheder involverer ikke systematisk elever i udviklingsopgaver. Sjældent samarbejde mellem virksomheder og erhvervsskolen om udvikling af elevernes innovative kompetencer. Virksomhederne efterspørger en større sammenhæng mellem læring på skolen og de udviklingsopgaver i virksomhederne som eleverne tager del i. Virksomhederne har ikke overblik over hvilke kompetencer faglærte skal have for at medvirke ved udvikling og innovation CAP-projekt: Faglærtes kompetencer i en verden af produktions- og ledelseskoncepter Denne undersøgelse afdækker og vurderer: Grundlaget for, at de industrielle erhvervsuddannelser kan forberede de kommende faglærte på at deltage kompetent i mødet med Lean, Performance Management og andre produktions- og ledelseskoncepter De udfordringer koncepterne stiller medarbejderne overfor herunder beskriver, hvordan medarbejderne kan bidrage til, at koncepterne bliver meningsfulde i den arbejdspladsnære sammenhæng Lean handler grundlæggende om at optimere værdistrømme i produktions- og forretningsprocesser. Hertil anvendes en række redskaber, der blandt andet sætter fokus på at reducere spild og nedbringe gennemløbstider. Performance Management er et ledelsessystem til at forbinde virksomhedens overordnede strategi med medarbejdernes præstationer. Grundtanken er at strukturere og planlægge arbejdet ud fra resultatmål for enkeltpersoner, team og afdelinger Samlet konkluderer rapporten at: o o o o Hvordan produktions- og ledelseskoncepter som Lean og Performance Management praktiseres i danske industrivirksomheder, afhænger af hvordan de faglærte medarbejdere forstår og involveres i processerne Lean ikke bare er Lean, og at Performance Management (PM) ofte gennemføres forskelligt og skønt begge koncepter har en fast kerne, bliver de altid omformet og oversat til noget særligt på den enkelte arbejdsplads Virksomhedskultur, traditionen for teamarbejde og tilgangen hos de konsulenter, der hjælper virksomheden, er nogle af de faktorer, der afgør, hvordan den slags projekter udfolder sig i praksis I nogle virksomheder bliver de faglærte passive ofre for koncepterne. I andre får de chancen for at bruge deres kompetencer til at udforske, udfordre og forme, hvordan koncepterne bliver oversat og tilpasset det daglige arbejde Side 2 af 7

8 BILAG 3 CAP rapporternes anbefalinger vedr. kompetencemål, som bør være til stede i erhvervsuddannelserne, set i forhold til overfladebehandleruddannelsens kompetencemål I tabellen nedenfor er oplistet de kompetencer, som CAP rapporterne anbefaler, at der bør være til stede i erhvervsuddannelser inden for industriens område. Bekn. Kompetencer fælles for de 2 rapporter Teknisk-faglige kompetencer Almen-faglige kompetencer Personlige kompetencer. Faglige kernekompetencer, den erhvervsfaglige uddannelse Metodiske kompetencer: 2. Kunne abstrahere 3. Indsamle og analysere data 4. Anvende værktøjer i koncepterne (lean, innovation) 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 6. Arbejde med dilemmaer Kommunikative kompetencer: 7. Kunne kommunikere fagligt 8. Kunne fagligt engelsk 9. Kunne tale om faglige temaer 0. Anerkende forskellighed. Arbejde konstruktivt med fejl 2. Forstå og håndtere konflikter 3. Arbejde på tværs af faggrupper 4. Samarbejde i teams 5. Turde udfordre egne vaner Kompetencer specielt for produktions- og ledelseskoncepter Almen-faglige kompetencer Teknisk-faglige kompetencer Organisatoriske kompetencer: 6. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed 7. Forstå værdistrømme 8. Forretnings- /helhedsforståelse 9. Kende konceptprincipper (Lean og Performance Management) 20. Kende mulighedsrum 2. Læse og lave statistikker/diagrammer 22. IT kompetencer 23. Kunne forstå oppe-tider, effektivitetsmål og udnyttelsesgrad Kompetencer specielt for innovation Almen faglige Kompetencer Brancherettede kompetencer 24. Kunne dokumenter løsningsvalg, udviklingsproces og afprøvning 25. Kendskab til tilgrænsende fagområder f.eks. værktøjskendskab og programmering samt kendskab til hvordan salgs- og udviklingsafdelingen arbejder Personlige kompetencer 26. Initiativrig, løsningsorienteret, samarbejdsevne, åben over for andres forslag, mod på at kaste sig ud i nyt, nysgerrighed, stædighed, tålmodighed og turde rådgive andre I det følgende sammenlignes overfladebehandleruddannelsens overgangsmål fra grundforløb til hovedforløbs samt uddannelsens slutmål med de anbefalede kompetencer i CAP rapporten. Dette for at vurdere, om der en eller flere af de anbefalede kompetencemål i CAP rapporten, som helt eller delvist mangler i overfladebehandleruddannelsen. Side 3 af 7

9 BILAG 3 Sammenligning af overfladebehandleruddannelsens gærdehøjderne med de i CAP rapporten anbefalede kompetencer Overfladebehandlerens særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet ( gærdehøjder ) Eleverne kan:. udføre enkle praktiske arbejdsopgaver indenfor kemisk og mekanisk forbehandling 2. udføre enkle praktiske metalliseringsopgaver, 3. udføre enkle arbejdsopgaver indenfor vådlakering og 4. udføre enkle arbejdsopgaver indenfor pulverlakering. For at påbegynde uddannelsens hovedforløb skal eleven, udover de i afsnit 3.. nævnte kompetencer, tillige have opfyldt myndighedskrav om uddannelsesmæssige krav vedrørende personlig sikkerhed for lovligt at arbejde med epoxyharpikser og isocyanater. Svarende til følgende anbefalede kompetencemål i CAP rapporterne. Faglig kernekompetence. Faglig kernekompetence. Faglig kernekompetence. Faglig kernekompetence. Faglig kernekompetence 6. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed Sammenligning af overfladebehandleruddannelsens slutmål med de i CAP rapporten anbefalede kompetencer Overfladebehandleruddannelsens slutmål Svarende til følgende anbefalede kompetencemål i Eleverne kan: CAP rapporterne. arbejde miljø- og arbejdsmiljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, herunder håndtere og bortskaffe affalds- og restprodukter sikkerheds- og miljømæssigt korrekt, 2. anvende sproglige færdigheder i både faglige og personlige kommunikative situationer inden for jobområdet samt anvende skriftlige instruktioner, specifikationer, datablade, standarder og manualer, samt informationsteknologi til faglig viden søgning, 3. indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer, og kan opnå kendskab til instruktions- og præsentationsteknik og instruere kollegaer inden for fagområdet, 4. arbejde kvalitetsbevidst og udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystem og produktionskutymer, samt være i stand til at udføre proceskontrol, kvalitetskontrol og udføre dokumentation på baggrund af kendskab til kvalitetssystemer, 5. udvise innovative og kreative kompetencer i forbindelse med udførelse af produktivitetsfremmende aktiviteter og endvidere opnå kendskab til etablering af og drift af egen virksomhed, 6. udvise forståelse for interne og eksterne kundekrav og kundebetjening, kan opnå kendskab til design og produktudvikling samt udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser, 7. udføre kemisk og mekanisk forbehandling samt udføre metalliserings-, vådlakerings-, og pulverlakeringsopgaver under vejledning, 8. vælge malematerialer og vedligeholde udstyr, 9. udføre mekanisk forbehandling til en given kvalitet og ruhedsgrad selvstændigt og udføre metallisering til en given lagtykkelse, vådlakering samt anvende specialudstyr til forbehandling og vådlakering, 0. udføre opmåling, vælge og beregne malematerialeforbrug samt vælge procesudstyr til en given opgave,. etablere udearbejdsplads sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssigt korrekt, 2. foretage fejlfinding og systematisk vedligehold af procesudstyr, 6. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed 7. Kunne kommunikere fagligt 8. Kunne fagligt engelsk 9. Kunne tale om faglige temaer 7. Kunne kommunikere fagligt 9. Kunne tale om faglige temaer 3. Arbejde på tværs af faggrupper 4. Samarbejde i teams 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 26.Initiativrig, løsningsorienteret, samarbejdsevne, åben over for andres forslag, mod på at kaste sig ud i nyt, nysgerrighed, stædighed, tålmodighed og turde rådgive andre 8.Forretnings- /helhedsforståelse. Faglig kernekompetence. Faglig kernekompetence. Faglig kernekompetence 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer. Faglig kernekompetence 3. Indsamle og analysere data 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer. Faglig kernekompetence 6. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed. Faglig kernekompetence Side 4 af 7

10 BILAG 3 3. udføre kemisk forbehandling selvstændigt, herunder udføre proceskontrol og kontrol og justering af badtilstand, pulver- og vådlakering såvel manuelt som automatisk til en specificeret lagtykkelse med avanceret procesudstyr 4. vælge procesudstyr og malemateriale til en given opgave,. Faglig kernekompetence 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer. Faglig kernekompetence 5. beregne malematerialeforbrug til en given opgave, samt medvirke ved optimering af produktionsprocesser og. Faglig kernekompetence 7. Forstå værdistrømme 8. Forretnings- /helhedsforståelse 6. foretage fejlfinding og systematisk vedligehold af procesudstyr.. Faglig kernekompetence 4.2. Kompetencemålene i afsnit 4.. nr. 8, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen Kompetencemålene i afsnit 4.. nr. 9 2, gælder for specialet overfladebehandler, konstruktioner Kompetencemålene i afsnit 4.. nr. 3 6, gælder for specialet overfladebehandler, komponenter. Konklusion på sammenligningen af overfladebehandleruddannelsens kompetencemål og CAP rapporternes anbefalinger vedr. kompetencemål Ovenstående sammenligning af overfladebehandleruddannelsens gærdehøjder og slutmål med de kompetencemål, som CAP rapporten anbefaler, er foretaget på et rent sprogligt grundlag. Muligvis dækker overfladebehandleruddannelsen flere af de anbefalede kompetencer, end der her er redegjort for. Tabellen nedenfor giver en oversigt over, hvilke af de i CAP rapporten anbefalede kompetencer, der allerede er i overfladebehandleruddannelsen og hvilke der ikke er: Anbefalede kompetencer som er indeholdt i overfladebehandleruddannelsens kompetencemål Teknisk-faglige kompetencer. Faglige kernekompetencer, den erhvervsfaglige uddannelse Anbefalede kompetencer som ikke er indeholdt i overfladebehandleruddannelsens kompetencemål Teknisk-faglige kompetencer 23. Kunne forstå oppe-tider, effektivitetsmål og udnyttelsesgrad Almen-faglige kompetencer 3. Indsamle og analysere data 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 7. Kunne kommunikere fagligt 8. Kunne fagligt engelsk 6. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed 7. Forstå værdistrømme 8. Forretnings- /helhedsforståelse Personlige kompetencer 9. Kunne tale om faglige temaer 3. Arbejde på tværs af faggrupper 4. Samarbejde i teams 26. Initiativrig, løsningsorienteret, samarbejdsevne, åben over for andres forslag, mod på at kaste sig ud i nyt, nysgerrighed, stædighed, tålmodighed og turde rådgive andre Almen-faglige kompetencer 2. Kunne abstrahere 4. Anvende værktøjer i koncepterne (lean, innovation) 6. Arbejde med dilemmaer 9. Kende konceptprincipper (Lean, Performance Management) 2. Læse og lave statistikker/diagrammer 20. Kende mulighedsrum 22. IT kompetencer 24. Kunne dokumenter løsningsvalg, udviklingsproces og afprøvning Personlige kompetencer 0. Anerkende forskellighed. Arbejde konstruktivt med fejl 2. Forstå og håndtere konflikter 5. Turde udfordre egne vaner Brancherettede kompetencer 25.Kendskab til tilgrænsende fagområder f.eks. værktøjskendskab og programmering samt kendskab til hvordan salgs- og udviklingsafdelingen Side 5 af 7

11 BILAG 3 Af ovenstående gennemgang fremgår det klart, at mange af de anbefalede kompetencemål, som overfladebehandleruddannelsen ikke indeholder i dag er almen-faglige kompetencer i relation til ledelses- og produktionskoncepter i form af Lean og Performance Management. Overfladebehandleruddannelsens slutmål mangler også en række af de anbefalede personlige kompetencer. Udvalget bør drøfte, om der er nogle af de i uddannelsen udeladte kompetencer, som bør integreres i overfladebehandleruddannelsens slutmål/gærdehøjder. I den forbindelse bør udvalget særligt overveje følgende: Bør innovationskompetencer gøres mere eksplicit på grundforløbet og som slutmål for hovedforløbet? Er Lean og Performance Management en del af overfladebehandlerens arbejdsfelt og som sådan nødvendig at afspejle i uddannelsens gærdehøjder/slutmål? Er det muligt at dække de personlige kompetencer gennem undervisningen, uden at dette skrives ind som et slutmål i undervisningen, men er kompetencer som opstår gennem opfyldelse af andre slutmål? Såfremt at udvalget vurderer, at der behov for indførelse af nye kompetencer, bør følgende forhold overvejes: Hvornår i forløbet er det mest relevant, at eleverne klædes på til at beherske en given kompetence? Sker det bedst i et specifikt fag? o Hvis ja, som grundfag, områdefag, valgfrit eller bunden specialefag? o Eller sker det bedst ved en hensigtsmæssig pædagogisk metode, som anvendes i forbindelse med den teknisk-fagligt rettede undervisning? Eller begge dele? Anbefalinger vedr. praktikmål CAP rapporten vedr. udvikling af elevernes innovative kompetencer i erhvervsuddannelserne peger på, at innovation i uddannelserne også skal fremmes gennem tiltag i forhold til indholdet af praktikmålene. For alle erhvervsuddannelser på industriens område anbefales, at: der udvikles praktikmål, der specifikt har fokus på at fremme elevernes innovative kompetencer der i uddannelsesordningernes beskrivelse af svendeprøven tilføjes bedømmelses kriterier, der omhandler innovation Særligt til praktikvirksomhederne anbefales det at: praktikperioderne tilrettelægges sådan, at eleverne især i de sidste praktikperioder får mulighed for at udvikle deres innovative kompetencer i samspil med faglærte inden for samme jobområde samt med medarbejdere fra andre jobområder i virksomheden Side 6 af 7

12 BILAG 3 Anbefalinger på undervisningsniveau CAP rapporten vedr. udvikling af elevernes innovative kompetencer i erhvervsuddannelserne peger på, at innovation i uddannelserne også skal fremmes gennem tiltag på undervisningsniveau. Der er anbefalinger både til undervisningen på grundforløbet og hovedforløbet. Det Faglige Udvalg bør her vurdere, om der skal gøres særlige initiativer fra udvalgets side i forhold til at få fremmet de anbefalede initiativer på undervisningsniveau. CAP rapportens anbefalinger til skoler og Faglige Udvalg vedr. undervisningsniveau er gengivet i tabellerne nedenfor. Anbefalinger vedr. innovation Anbefaling skole Grundforløb: Det anbefales, at erhvervsskolerne gennemfører tværfaglig projekt- og problemorganiseret undervisning på grundforløbene, som bidrager til udvikling af elevernes kreativitet og innovative kompetencer. Anbefaling IU/UU/UG At De Faglige Udvalg eventuelt bidrager med inspirationsmateriale til, hvordan innovationsforløb kan tilrettelægges ved at udarbejde en eksempelsamling fra erhvervsskoler, der har erfaring med at arbejde med innovation i grudforløbene. Hovedforløb Det anbefales at skolerne: gennemfører tværfaglig projekt- og problemorganiseret undervisning på hovedforløbene, som støtter op omkring de grundfag, områdefag og/eller specialefag, der sætter fokus på innovation gennemfører undervisningsforløb, hvor eleverne har mulighed for at indgå i innovationssamarbejde med elever inden for andre uddannelsesområder I forbindelse med svendeprøverne understøtter elevernes mulighed for at dokumentere og præsentere deres innovative kompetencer Bidrager til, at elevernes innovative kompetencer løbende udvikles i et samspil mellem skole og virksomhed, f.eks. ved at eleverne arbejder med innovationsprojekter, der udspringer af ideer til innovation fra elevernes praktikvirksomheder. Anbefalinger vedr. Lean og Performance Management Anbefaling skole Sikre at skolerne er opmærksom på om de faglærtes viden om de faktiske arbejdsgange og -processer bliver en del af forandringer på praktikvirksomheder som arbejder med lean og performance management. Skolerne skærper opmærksomheden på, hvordan udvikling af kompetencer inden for Lean og Performanc e Management indtænkes i undervisningen Anbefaling IU/UU/UG Orientere skolerne Orientere skolerne Side 7 af 7

13 Side Handlingsplan UU Overfladeindustri BILAG 4 Aktiviteter Styrket internationalisering TEMA : Netværksdannelse mhp. viden om teknologisk udvikling/styrkelse af faglærer-kompetencer Nyhedsbrev til praktikvirksomheder Uddannelsesrotationspulje Følge skoleerfaringer vedr. internationaliseringsprojekt TEMA 2: Styrket synergi i samarbejdet mellem UU og LUU Deltagelse på branchedag 3.maj 202 på Tradium Fælles LUU-UU møde.september 202 TEMA 3: Udvikling af metoder til behovsopsamling AMU analysekompetencebehov og jobprofiler Indsamle viden fra AMU deltagere Drøfte muligheder for at koble sig på eksisterende EUD trin 3 TEMA 4: Udvikling af karriere veje for overfladebehandleruddannelsen TEMA 5: Faglig udvikling inden for AMU og EUD Oversigt over efteruddannelsestilbud i udlandet Udmøntning af AMU ad hoc puljemidler Innovation i AMU og EUD Tid

14 Side 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL HANDLINGSPLANENS AKTIVITETER TEMA : Netværksdannelse mhp. mere viden om teknologisk udvikling/styrkelse af faglærerkompetencer Besluttede aktiviteter Forår Deltagelse på branchedag den 3. maj på Tradium Følge skoleerfaringer med EU støttede internationaliseringsprojekter Forår Deltagelse med oplæg på Scandinavian Coating messen den 3.april 20 Aktiviteter til nærmere drøftelse Efterår Følge skoleerfaringer med EU støttede internationaliseringsprojekter Forår Udsendelse af nyhedsbrev til praktikvirksomheder (UU kobler sig på Tradiums planlagt nyhedsbrev) Efterår Undersøge muligheder for etablering af uddannelsesrotationspulje Forår Implementering af uddannelsesrotationspulje Implementering af internationaliseringsfremmende aktiviteter Undersøge hvordan udvalget kan fremme PIU og andre internationaliseringsfremmende aktiviteter TEMA 2: Styrket synenergi i samarbejdet mellem UU og LUU Besluttede aktiviteter Efterår Fælles møde mellem UU og LUU den.september 202 Opfølgning på LUU UU møde afholdt d..september 202 Aktiviteter til nærmere drøftelse TEMA 3: Udvikling af metoder til behovsopsamling Besluttede aktiviteter Aktiviteter til nærmere drøftelse Forår Gennemførelse af AMU analyse vedr. kompetencebehov og jobprofiler Indarbejdelse af analysens anbefalinger i eksisterende AMU portefølje Forår Mulighed for at opsamle kompetencebehov fra AMU kursister via de evalueringer, som kursisterne laver ved kursusafslutning TEMA 4: Udvikling af karriereveje for overfladebehandleruddannelsen Besluttede aktiviteter Aktiviteter til nærmere drøftelse Efterår Oversigt over relevante efteruddannelsestilbud i udlandet Efterår Forår Drøfte muligheder for at koble sig på eksisterende EUD trin 3 Tema 5: Faglig udvikling inden for AMU og EUD Besluttede aktiviteter Aktiviteter til nærmere drøftelse Forår Drøfte anbefalinger fra AMU analyse og implementere disse Drøfte forslag til, hvordan udvalget kan understøtte innovation i AMU og EUD Forår Arbejde med udvikling af nye kurser inden for konstruktioner (dokumentation og kvalitet), grundlæggende materialelære og efteruddannelse til færdigudlærte overfladebehandlere (faglig opdatering samt salg og økonomi)

15 Side 3 UDVALGETS PLANLAGTE UDVIKLINGSAKTIVITETER År TEMA Aktivitet Tidspunkt 202 NETVÆRKSSKABELSE Deltagelse branchedag på Tradium den 3.maj 202 Start: Maj 202 Slut: Maj 202 NETVÆRSSKABELSE Følge skoleerfaringer vedr. internationaliseringsprojekt Start: Januar 202 Slut: September 202 LUU-UU SAMARBEJDE LUU-UU møde. september 202 Start: Maj 202 Slut: September 202 BEHOVSOPSAMLING Udarbejdelse af AMU analyse vedr. kompetencebehov og jobprofiler samt Start: Januar 202 Slut: Juni 202 indarbejdelse af analysens anbefalinger i AMU porteføljen KARRIEVEJE Oversigt over efteruddannelsestilbud i udlandet Start: Januar 202 Slut: Maj 202 FAGLIG UDVIKLING Drøftelse af anbefalinger fra AMU analyse og implementering af disse Start: Maj 202 Slut: December 202 FAGLIG UDVIKLING Drøftelse af forslag til, hvordan udvalget kan fremme innovation i AMU og EUD 203 FAGLIG UDVIKLING Arbejde med udvikling af nye kurser inden for konstruktioner, grundlæggende materialelære inden for komponenter samt efteruddannelse til faglærte overfladebehandlere Start: Februar 202 Slut: Maj 202 Start: April 203 Slut: December 203 TEMA : Netværksdannelse mhp. mere viden om teknologisk udvikling/styrkelse af faglærerkompetencer Aktiviteter 202 I forhold til dette tema har udvalget fastlagt to aktiviteter i 202:. Deltagelse på branchedag på Tradium den 3. maj Følge skoleerfaringer med EU støttede internationaliseringsprojekter Derudover er følgende aktiviteter til nærmere drøftelse: 3. Udsendelse af nyhedsbrev til praktikvirksomheder. Det er forslået at UU får udsendt sammen med Tradiums planlagte elektroniske nyhedsbrev 4. Undersøge muligheder for etablering af uddannelsesrotationspulje 5. Undersøge hvordan udvalget kan fremme PIU og andre internationaliseringsfremmende aktiviteter Status på aktiviteterne for 202 Aktiviteter 203 Følgende aktiviteter er til nærmere drøftelse: 6. Implementering af uddannelsesrotationspulje

16 Side 4 7. Implementering af internationaliseringsfremmende aktiviteter Status på aktiviteterne for 203 TEMA 2: Styrket synenergi i samarbejdet mellem UU og LUU Aktiviteter 202 I forhold til dette tema har udvalget fastlagt følgende aktivitet i 202:. Fælles møde mellem UU og LUU den.september Opfølgning på fælles UU-LUU møde afholdt den.september 202 Status på aktiviteterne for 202 Aktiviteter 203 Planlægning af aktiviteter i 203 vil afhænge af resultaterne af det fælles UU-LUU møde den. september 202 TEMA 3: Udvikling af metoder til behovsopsamling Aktiviteter 202 I forhold til dette tema har udvalget fastlagt følgende aktiviteter i 202:. Gennemførelse af AMU analyse vedr. kompetencebehov og jobprofiler 2. Indarbejdelse af analysens resultater i udvalgets AMU portefølje Derudover er følgende aktiviteter til nærmere drøftelse: 3. Mulighed for at opsamle kompetencebehov fra AMU kursister via de evalueringer som kursisterne laver ved kursusafslutning Status på aktiviteterne for 202 TEMA 4: Udvikling af karriereveje for overfladebehandleruddannelsen Aktiviteter 202 I forhold til dette tema har udvalget fastlagt følgende aktiviteter i 202:. Oversigt over relevante efteruddannelsestilbud i udlandet Derudover er følgende aktiviteter til nærmere drøftelse:

17 Side 5 2. Muligheder for at koble overfladebehandlerelever på eksisterende trin 3 erhvervsuddannelser inden for industriens område Status på aktiviteterne for 202 TEMA 5: Faglig udvikling inden for AMU og EUD Aktiviteter 202 I forhold til dette tema har udvalget fastlagt to aktiviteter i 202:. Drøftelse af anbefalinger fra AMU analyse og implementering af disse 2. Drøftelse af forslag til, hvordan udvalget kan fremme innovation i AMU og EUD Status på aktiviteterne for 202 Aktiviteter 203 Følgende aktiviteter er fastlagt: 3. Arbejde med udvikling af nye kurser inden for konstruktioner, grundlæggende materialelære inden for komponenter samt efteruddannelse til faglærte overfladebehandlere Status på aktiviteterne for 203

18 Side 6 STATUS HANDLINGSPLAN Status på aktuelle igangsatte aktiviteter samt afsluttede aktiviteter TEMA Handling Aktiviteter Start og sluttidspunkt TEMA : Deltagelse på branchedagen på Afholdelse af UU møde på Start: Maj 202 Netværksdannelse Tradium den 3.maj 202 Tradium i forbindelse med Slut: Maj 202 mhp. mere viden om branchedagen den 3.maj teknologisk udvikling/styrkelse af faglærer-kompetencer TEMA 2: Styrket synenergi i samarbejdet mellem UU og LUU TEMA 3: Udvikling af metoder til behovsopsamling Fælles LUU-UU møde.september 202 Gennemførelse af AMU analyse vedr. kompetencebehov og jobprofiler samt følge op på rapportens anbefalinger ifht. eksisterende AMU portefølje Udsende invitation til møde Lave oplæg til dagsorden Opfølgning på mødets beslutninger Evaluering af mødets outcome Igangsætte analyse Følge op på afrapporteringens anbefalinger Start: Maj 202 Slut: September 202 Start: Januar 202 Slut: Juni 202 EVALUERING TEMA 4: Udvikling af karriereveje for overfladebehandleruddannelsen Oversigt over relevante efteruddannelsestilbud i udlandet Desk research om muligheder Lave oversigt over efteruddannelsestilbud i udlandet Publicer oversigt på og relevante netværk Start: Maj 202 Slut: December 202

19 Igangværende aftaler ultimo perioden BILAG 5 EUD-statistik for overfladebehandleruddannelsen, ultimo februar 202 Nedenstående tabeller er de seneste offentliggjorte tal for udviklingen i februar måned indenfor overfladebehandleruddannelsen. Tallene er hentet i undervisningsministeriets seneste udgave af praktikpladsstatistikken. På hvert uddannelsesområde kan se man udviklingen i antal indgåede aftaler, igangværende aftaler, elever i skolepraktik og antal praktikpladssøgende elever. Overfladebehandler, pr. ultimo februar Indgåede aftaler, SKP-elever og praktikpladssøgende elever Side af 2

20 Igangværende aftaler ultimo perioden Igangværende aftaler ultimo perioden BILAG 5 Overfladebehandler/komponenter, pr. ultimo februar Indgåede aftaler, SKP-elever og praktikpladssøgende elever Overfladebehandler/konstruktion, pr. ultimo februar Indgåede aftaler, SKP-elever og praktikpladssøgende elever Side 2 af 2

21 Godkendte praktikvirksomheder med elevstatus pr. 25. april 202 BILAG 6 CVR-nr. Navn Adresse Postnr.+Distrikt Godk.dato Regionsnavn Igangværende elever 504 OMØ A/S Islevdalvej Rødovre 09-sep-09 Region Hovedstaden Laduco Industrilakereri A/S Baldersbækvej Ishøj 9-dec-05 Region Hovedstaden Pdc-Coating A/S Bakkegårdsvej 306A 3050 Humlebæk 08-aug-06 Region Hovedstaden Bagsværd-Farum Industrilakering V/ Alex Hindborg J Bygmarken 2A 3520 Farum 23-jun-05 Region Hovedstaden Protectors A/S Dalager Brøndby 3-okt-07 Region Hovedstaden B8- A/S Breeltevej Hørsholm 3-okt-07 Region Hovedstaden Castella S Industrilakering Eftf. ApS Islevdalvej Rødovre 05-jul-07 Region Hovedstaden Humlebæk Møbellakering v/ Adiqüzel Pehlivan Bakkegårdsvej Humlebæk 2-aug-08 Region Hovedstaden Jensen Denmark A/S Ejnar Jensens Vej 3700 Rønne 2-sep-07 Region Hovedstaden Sur-Tech A/S Bygmarken 3520 Farum 23-jun-05 Region Hovedstaden Spjald Sandblæsning Og Industri- Lakering V/ Jørge Bækvej Spjald 23-mar-09 Region Midtjylland Bosal-Sekura Industries A/S Clausholmvej Randers SØ -dec-08 Region Midtjylland Djuma Industri A/S Attrupvej Ryomgård 9-dec-05 Region Midtjylland Bombardier Transportation Denmark A/S Toldbodgade Randers NØ 7-aug-05 Region Midtjylland Dan-color A/S Salten Skovvej Them 08-jun-05 Region Midtjylland Capricorn Mads Ken Vognstrup Nielsen Industrivej Hadsten 3-maj-07 Region Midtjylland VSB Coating A/S Vandværksvej Randers SØ 02-jan-07 Region Midtjylland Malerfirmaet Anwo Jørna Tommerup Værftsvej Thyborøn 7-jun-08 Region Midtjylland E Ellgard Equipment A/S Stadionvej Rødkærsbro 29-maj-06 Region Midtjylland Horsens Industrilakering A/S Saturnvej Horsens 05-apr-05 Region Midtjylland F.H. Lakering V/ Frank Hermann Blytækkervej Viborg 23-apr-0 Region Midtjylland Værksted Barrit Langgade Barrit 4-okt- Region Midtjylland Steel Coating Stilling A/S Industrivej Skanderborg 7-mar- Region Midtjylland Sm Pulverlakering v/ Paul Bregenov Islandsvej Horsens 08-maj-07 Region Midtjylland Holmris A/S Odinsvej Bjerringbro 22-dec-09 Region Midtjylland JAI Overfladebehandling A/S Sverigesvej Vildbjerg 04-sep-08 Region Midtjylland Vald. Birn A/S Frøjkvej Holstebro 3-okt-07 Region Midtjylland Gardit A/S Erik Glippings Vej Viborg 30-maj- Region Midtjylland Gardit A/S Grønlundvænget 7330 Brande 30-maj- Region Midtjylland CM Industrilakering ApS Industribakken 8870 Langå 5-nov-07 Region Midtjylland Marsh Wind Technology (Herning) ApS Mørupvej Herning 9-jun-09 Region Midtjylland Midtjysk Pulverlakering ApS Hedemølle Erhvervsvej Bjerringbro 25-mar- Region Midtjylland Hmf Group A/S Oddervej Højbjerg 25-okt- Region Midtjylland Expedit A/S Toftegårdsvej Hadsten 7-aug-05 Region Midtjylland Expedit A/S Østergade Ulstrup 4-dec-07 Region Midtjylland Terma A/S Hovmarken Lystrup 7-feb-05 Region Midtjylland Terma A/S Fabrikvej 8500 Grenaa 7-feb-05 Region Midtjylland Højbjerg Maskinfabrik A/S Oddervej Højbjerg 23-nov-0 Region Midtjylland 0

22 Godkendte praktikvirksomheder med elevstatus pr. 25. april 202 BILAG 6 CVR-nr. Navn Adresse Postnr.+Distrikt Godk.dato Regionsnavn Igangværende elever AVK International A/S Smedeskovvej Galten 7-aug-05 Region Midtjylland GPV International A/S Håndværkervej Tarm 9-dec-05 Region Midtjylland Cl Administration ApS Hadsundvej Randers NØ 9-maj-06 Region Midtjylland Malerfirma Andreassen V/ Franz Boris Andreassen Århusvej Grenaa 7-jun-08 Region Midtjylland Scanlak Balling A/S Ørnevej Spøttrup 27-maj-0 Region Midtjylland Mekoprint A/S Fåborgvej Aalborg Øst 30-nov-06 Region Nordjylland Dof Frederikshavn ApS Lindekrogen Frederikshavn 27-sep-07 Region Nordjylland Duusgaards Malerfirma ApS Skibsbyggerkaj Hirtshals 25-feb- Region Nordjylland Bladt Industries A/S Nørredybet 9220 Aalborg Øst 7-aug-05 Region Nordjylland OHT A/S Tåsingevej Hobro -maj- Region Nordjylland Interlak A/S Bjergegaardsvej Aalestrup 0-okt-09 Region Nordjylland Skanlak ApS Daniavej Mariager 3-maj-09 Region Nordjylland P Bagger Sandblæsning v/ Peder Marinus Bagger Nibevej Støvring 03-dec-0 Region Nordjylland Brønderslev Industrilakering A/S Skjoldborgsgade Brønderslev 09-maj- Region Nordjylland Cubic-Modulsystem A/S Mølhavevej Aabybro 3-mar- Region Nordjylland HMK Bilcon A/S Hadsundvej Gistrup 23-jun-05 Region Nordjylland N Lakering A/S Industrivej Thisted 02-okt-09 Region Nordjylland Malerflex Industrilakering ApS Notgangen Karlslunde 30-maj-07 Region Sjælland Storstrømmens Sandblæseri v/ Morten Frandsen Skovbyvej Nørre Alslev 4-mar- Region Sjælland Hardi International A/S Herthadalvej Nørre Alslev 7-jun- Region Sjælland Næstved Pulverlakering A/S Kornbuen Næstved 24-nov-05 Region Sjælland P. Schmidt Ringsted A/S Huginsvej 400 Ringsted 09-maj- Region Sjælland Mlp Ejendomme ApS Jakob Knudsens Vej Odense NV 30-nov-06 Region Syddanmark VSM Contractors A/S Smedevej Tommerup 3-okt-07 Region Syddanmark Jyllak Pulver- Og IndustrilakeringV/ Bjarne Kriste Nørremarken Agerbæk 7-feb-06 Region Syddanmark Brandts Industrilakering A/S Formervej 6800 Varde 4-jun- Region Syddanmark City Lak A/S Mandal Alle Middelfart 9-okt- Region Syddanmark GKN Wheels Nagbøl A/S Nagbølvej Lunderskov 7-mar- Region Syddanmark Brandt A/S Formervej Varde 9-dec-05 Region Syddanmark Dansk Overflade Teknik A/S Nyborgvej Ferritslev Fyn 08-jun-05 Region Syddanmark DS Semaco A/S Industrivej Rødekro 25-jun-0 Region Syddanmark Veksø-Taulov Holding ApS Toldbodvej Fredericia 5-jul-09 Region Syddanmark Billums Industrilakering A/S Værkmestervej Faaborg 08-maj-07 Region Syddanmark Tom Schmidt Industrilakering A/S Bodøvej 9B 5700 Svendborg 3-okt-07 Region Syddanmark B Kildemoes Cykelfabrik A/S Albanivej Årslev 9-dec-05 Region Syddanmark B Kildemoes Cykelfabrik A/S Nymarksgyden Årslev 27-maj-0 Region Syddanmark SI-Lak Svendborg A/S Finlandsvej Svendborg 3-okt-07 Region Syddanmark Dancoat ApS Teglværksvej Gram -jan-2 Region Syddanmark

23 Godkendte praktikvirksomheder med elevstatus pr. 25. april 202 BILAG 6 CVR-nr. Navn Adresse Postnr.+Distrikt Godk.dato Regionsnavn Igangværende elever Ib Andresen Industri A/S Industrivej Langeskov 3-okt-07 Region Syddanmark Odense Staalskibsværft A/S Lindøaleen Munkebo 20-dec-05 Region Syddanmark Louis Poulsen Lighting A/S Industrivej Vest Vejen 30-nov-06 Region Syddanmark Pluscoat A/S Fabriksvej Ejby 25-jun-0 Region Syddanmark Lammhults Biblioteksdesign A/S Dalbækvej 6670 Holsted 05-mar-09 Region Syddanmark DS SM A/S Industrivej Rødekro 30-jun- Region Syddanmark P.E. Andreassen A/S Krogagervej Ringe 27-okt-06 Region Syddanmark Andresen Towers A/S Lindholm Havnevej Nyborg 9-apr-2 Region Syddanmark 0

24 BILAG 7 Oversigt behandlede meritansøgninger fra. januar 20 til dags dato Dato Virksomhed Reduktion i Kontraktlængde kontrakt Praktik-merit % Skole-merit udgør Skoleuger (uger) Skole-merit i procent ?? % % ?? 35 3% % ?? % 34 24% Omø A/S % % Danton A/S % % Cubic A/S % % GNK Wheels Nagbøl A/S % 3 4 3% Brønderslev Industrilakering % % Storstrømmens Sandblæseri % % VSB Coating A/S 3 5 4% % OHT A/S % % Barrit Industrilakering % % Omø A/S % % Omø A/S % % Omø A/S % % DanCoat A/S % % GKN Wheels A/S % % Brandt A/S % %

25 BILAG 8 AMU aktivitet (kursister og årselever) i perioden inden for overfladebehandling (AMU) Antal kursister (AMU) Antal årselever Airless og pneumatisk malingspåføring ,6 3,7 3,3 2,7 Automatisk pulverpåføring for operatører ,3 0,6 0,5 0,2 Fristråleblæsning af stålkonstruktioner ,9 3,9 3,9 2,3 Kemisk forbehandling på industrianlæg ,3 0,4 0,4 Kommunikation i teams 24 34,5,7 Kunde/leverandørforhold for operatører 22 0, Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion 58 0,4 Malingspåføring med luftforstøvningsudstyr 6 0,2 Malingspåføring med spraymixudstyr 2 0,3 Manuel pulverpåføring for operatører ,5 0,3 0,3 Mekanisk forbehandling af stålkonstruktioner ,9 4,8 4,5 2,6 Metallisering af stålkonstruktioner , 2,3 2,3,4 Opbygning af malingssystemer efter specifikation ,3 3,5 3,4 2,6 Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater , 6, 5, 3,4 Personlig udvikling til arbejde og uddannelse 6 0,2 Pulverpåføring efter behandlingsspecifikation ,4 0,8 0,5 0,2 Teambuilding for selvstyrende grupper ,4 0,3 Videndeling og læring for medarbejdere 5 0, Vådlakering efter behandlingsspecifikationer ,2 0,6 0,2 Vådlakering for operatører ,4 0,6 0,3 0,3 Total ,4 30,4 24,7 6,4