Udfordringer og løsninger på innovation i AMU og EUD:

Transkript

1 BILAG 1 Udfordringer og løsninger på innovation i AMU og EUD: Input fra Gruppe 2, bestående af UG 2 - Smede og svejseteknik, UU Svejse-, skibsbygning-og støberiindustri, UU Plastindustri, UU Produktør & UU Overfladebehandlingsindustri Udfordring: Elevmotivation vil de uddannelsen. Optagelsesprøve /rekruttering? Løsninger: Tilbyde lærerhjælp som konsulent+ stille værkstedsfaciliteter uden for skoletid til elever med innovative ideer Problem- og projektorientere undervisning (som bygger videre på folkeskolen ditto) Indstifte Industriens Innovations-uddannelsespris Det skal gøres attraktivt at arbejde med innovation-> synlig anerkendelse og nytte Adopter en folkeskoleklasse Lærere som optræder begejstrede, gode rollemodeller, der inspirerer Opgaver skal være spændende og udfordre deres fantasi Brobygning mellem branche og folkeskolen styrkes Young Entreprise og andre innovationskonkurrencer Naturvidenskabsfestival -> innovationsbørs 1

2 BILAG 1 Udfordring: At skolerne er i stand til at følge med udviklingen i virksomhederne (kundekontakt) Løsninger: Partnerskaber om innovation mellem skoler og virksomheder lokalt EU s social og udviklingsfond skal støtte oprettelse af partnerskaber mellem virksomheder og skoler Udvalget skal beskrive klare praktikmål vedr. innovation: metode, proces, problemløsning Virksomheder leverer gæstelærer til undervisning LUU skal følge op på praktikmål (stille spørgsmål) Udvalget skal stille eksempler til rådighed: eksempel-katalog Skolens undervisere skal i praktik på virksomheden Eksempel: virksomheder stiller gæsteunderviser gratis til rådighed, mod at ansatte fra virksomheden kan deltage i dele af undervisningen uden beregning Udfordringer fra virksomhedernes hverdag-> spændende opgaver for eleverne på skolerne Udfordring: Skolernes (systemets) parathed til at bruge undervisere udefra i undervisning omkring innovation Løsninger: Lærerne skal lære det først. Skabe kontakt mellem skoler og undervisere på virksomheder (RiPu?) Skabe oversigt over, hvem der har erfaring med at arbejde bevidst med innovation Partnerskaber omkring at udvikle fælles træning og metode om innovation Etablering af lærerkurser om innovation 2

3 idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD 3

4 BILAG 2 Invitation til samarbejde om innovation De store forandringer, som foregår i industrien lige nu, kræver at vi går nye veje for at forny og udvikle industriens erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Organisationerne tog derfor i efteråret 2011 initiativ til at søsætte en grundig gennemgang af samtlige uddannelsesområder. Målet var at afdække, om vores uddannelser er tidssvarende og relevante i forhold til det arbejde, der sker i virksomhederne. Med særlig fokus på innovation, forbedringer af produkter og services og udvikling i øvrigt. Som en naturlig fortsættelse af dette arbejde, afholdt Metalindustriens Uddannelsesudvalg og Industriens Fællesudvalg i oktober 2011 en konference, som stillede skarpt på innovation i industriens erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. En lang række ideer og forslag til nogle af de udfordringer, vi har på uddannelsesområdet udsprang direkte af konferencen. De er alle samlet i dette idekatalog. Vi håber, at idekataloget vil bidrage til en løbende debat i alle udviklingsudvalg og udviklingsgrupper i Industriens Uddannelser, som vil være med til at sikre, at vi er på omdrejningshøjde med udviklingen på arbejdspladserne. Hvis du har en ide eller en kommentar til dette arbejde, er du velkommen til at kontakte Christina Stougaard Hansen eller Lars Espersen i Industriens Uddannelser. God fornøjelse - vi glæder os til samarbejdet! Pia Maul Andersen Christine Bernt Henriksen Industriens Fællesudvalg Per Påskesen Lone Folmer Bertelsen Metalindustriens Uddannelsesudvalg Om den fælles konference På konferencen blev der givet nogle gode bud på, hvad innovation er for en størrelse. Innovation kan være skabelse af helt nye produkter og processer. Innovation kan også være det, at medarbejderne tænker i løbende forbedringer i den daglige produktion. Den sidstnævnte type innovation er muligvis ikke så synlig, men en væsentlig bidragsyder til virksomhedens bundlinje. Dette perspektiv blev understøttet af lektor Søren Voxteds oplæg om medarbejderdrevet, upåagtede innovation. Konferencens oplæg om hvad innovation er, og hvordan det bør tænkes ind i EUD og AMU kan ses her: 4

5 BILAG 2 Idekatalogets temaer Udvalgsmedlemmerne fik på konferencen lejlighed til at brainstorme på, hvilke udfordringer de ser i forhold til innovation i AMU og EUD. Der blev identificeret i alt ni områder, som kan give udfordringer i forhold til at fremme innovation i AMU og EUD. Disse er gengivet i figur 1. Figur 1: Områder som kan give udfordringer for innovation i AMU og EUD Lærerkompetencer De Lokale Uddannelses Udvalg Undervisningens indhold Skolernes strategiske ledelse En definition af innovation Målgruppen for uddannelserne Skolernes samarbejde med virksomhederne Uddannelsernes indhold Virksomhedskultur Udfordringer og løsninger inden for de ni områder På konferencen fremkom der mange eksempler på, hvilke konkrete udfordringer, der knytter sig til de ni områder. På konferencen blev der også udviklet ideer til, hvordan disse udfordringer kunne løses. Nogle af ideerne løser flere udfordringer, derfor kan ideen fremkomme under flere emner. Udfordringer og løsninger inden for de ni områder er oplistet i idekataloget på de næste sider. 5

6 BILAG 2 Lærer kompetencer Udfordringer At innovation ikke er en naturlig del af den faglige undervisning At lærerne ikke har kompetencer til at undervise i innovation Forslag til løsninger Læreruddannelsesmateriale i innovation Efteruddannelse/faglæreruddannelse i innovation for undervisere Casesamling af gode eksempler på best practice inden for innovation, gerne videoklip og brug af youtube Centres of Exellence for faglærere, der underviser i innovation Erfa-grupper mellem lærerne for at udvikle kompetencer inden for undervisning i innovationer Mere teamorganisering af lærernes arbejde i forhold til gennemførelse af undervisning i innovation Få skolens bestyrelse til at committe sig på at arbejde med undervisernes kompetencer inden for innovation En pris, hvor Årets innovative skole udnævnes en gang årligt LUU sætte faglærernes kompetencer inden for innovation på dagsorden Industriens Uddannelser etablerer forum til videndeling blandt faglærerne Få foreningen Danske Erhvervsskoler til at sætte emnet på deres dagsorden Flere gæstelærere fra videregående uddannelser og fra virksomheder i forbindelse med skoleundervisningen 6

7 BILAG 2 Undervisningens indhold Udfordringer Nye læringsprocesser, som skal lære eleven at arbejde kreativt Skolernes evne til at undervise så elevens innovative evner udvikles er afgørende Behov for dynamiske undervisningsmaterialer, som kan tilpasses dagligt Skolerne skal i langt højere grad stimulere kommunikative evner, skriftlighed og formuleringsevne hos elever/kursister Forslag til løsninger Innovation integreres i de eksisterende kompetencemål inden for AMU og EUD Innovation indarbejdes i lokale undervisningsplaner/kursusplaner gennem LUU IF og MI udarbejder guidelines for god undervisningspraksis i forhold til innovation på industriens område Udvalg afholder møde med skoler for at udfolde forventninger til innovation i undervisningen Tværfagligt samarbejde mellem skolerne, emneuger og opgaver på tværs af uddannelserne Brug af Ipad i undervisningen Brug af virksomhedsopgaver, som lægges på website og udskiftes løbende Brug af simuleringsopgaver i undervisningen Mere brug af gæstelærer Bruge rollemodeller i undervisningen Finde veje til at teste elevernes evner i innovation (f.eks. som i DM i Skills) Finde og synligøre gode og praktiske eksempler på innovationsfremmende undervisning i AMU og EUD Igangsætte forsøg med prøver, hvor innovative kompetencer kan testes, inklusiv involvering af skuemestre. Klæde skuemestre på til at spotte innovative kompetencer ved svendeprøven 7

8 BILAG 2 Målgruppen for uddannelserne Udfordringer For lavt indgangsniveau for elever som starter på EUD Manglende motivation hos eleverne i forhold til innovation Manglende modenhed hos eleverne kan være en barriere for at udvikle innovative kompetencer, da innovation handler om at være nysgerrig og stille spørgsmål Forslag til løsninger Innovation skal ind som fag allerede i folkeskolen for at vække kreativiteten Kompetenceafklaring før start på grundforløb Mentorordning i forhold til innovation Lærer som konsulenter i forhold til elevens udvikling af innovative ideer Silence brainstorm som en del af undervisningen Flere metoder til at få ideer i fællesskab i undervisningen Træne eleverne i at stille spørgsmål Elevdifferentiering på EUD uddannelser, således at der bliver tre spor: 1. Ordinær EUD 2. EUX 3. Talentspor Flere EUD udbydere for at imødekomme de forskellige niveauer hos dem der begynder uddannelserne Stille værkstedsfaciliteter til rådighed uden for skoletid til elever med innovative ideer Problem- og projektorienteret undervisning (som bygger videre på folkeskolens koncepter) Indstifte en pris til innovative elever, kaldet Industriens Innovationsuddannelsespris Adopter en folkeskoleklasse på et EUD forløb og lave innovation sammen med dem Styrke brobygning mellem erhvervsuddannelsernes brancher og folkeskolen Vigtigt med lærer, som optræder begejstrede, er gode rollemodeller i forhold til innovation og er inspirerende Stille eleverne opgaver, som er spændende og udfordrer deres fantasi Motivere elever til deltagelse i Young Entreprise og andre innovationskonkurrencer Lave en naturvidenskabsfestival, hvor der indgår en innovationsbørs 8

9 BILAG 2 Uddannelsernes indhold Udfordringer At det i dag ikke er muligt at tage flere erhvervsuddannelser i et forløb Uddannelsernes faglige indhold vedr. innovation ikke er synligt over for virksomheder og elever At uddannelsernes effekt i forhold til at skabe innovation ikke er dokumenteret/syretestet At der er forskel på, hvordan innovation er tænkt ind på de forskellige uddannelsesområder Der mangler åbenhed om værdien af innovation som fag Mangler uddannelsesforløb, hvor flere fag er sammen og faggrænser brydes Forslag til løsninger Bruge flere valgfag på tværs af uddannelser og kurser Nye uddannelsesstrukturer, hvor forskellige IF/MI uddannelser tænkes i helhed Orientere oplæringssansvarlige, LUU og skuemestre om innovationsindholdet i uddannelser Faktapjecer som synliggør uddannelsernes indhold omkring innovation Temaside om innovation i uddannelserne på IU s hjemmeside Blog på IU s hjemmeside omkring innovation i uddannelserne Dokumentere uddannelsernes værdi ved at få kursister/elever og virksomheder til at vurdere kursernes effekt på innovation i virksomheden Spørgeskemaundersøgelse blandt LUU og skuemestre omkring innovation Slutmålenes fokus på elevens innovative kompetencer skal afspejles i undervisningen Inden for AMU skal målene være mere fleksible for at kunne fremme innovative kompetencer Sikre at uddannelsens teoretiske og praktiske kompetencemål understøtter udvikling af innovative kompetencer 360 graders eftersyn af EUD og AMU i forhold til om målene fremmer innovative kompetencer i det omfang udvalgene ønsker Skabe større forståelse for, hvad innovation har af betydning for virksomhedens resultater og medarbejdernes job Få en fælles forståelse af begrebet innovation, som kan anvendes i forbindelse med udvikling fag og slutmål i de forskellige IF/MI uddannelser Give mulighed for tværfaglige forløb i EUD bekendtgørelsen Fremme samlæsning på skolerne 9

10 BILAG 2 Virksomhedskultur Udfordringer Manglende ledelsesmæssig prioritering af innovation på arbejdspladsen Frygt for fiasko kan være en barriere for innovation på virksomheden Manglende opfølgning på innovationstiltag kan stoppe processen efter endt uddannelse Virksomhederne vil se det som en indblanding i ledelsesretten, hvis udbydere af uddannelser stiller krav i forhold til innovation Virksomhederne afstår fra at bruge offentlige uddannelser, hvis der er for mange krav til hvordan de skal oplære i innovation Der skal være en befordrende kultur på virksomheden for at innovation kan lykkes Forslag til løsninger Forståelse for virksomhedens situation i den måde som uddannelserne tilrettelægges på Hav dialog med virksomhederne for at finde de gode historier Sætte det på dagsorden hos LUU, hvordan man kan understøtte innovation i virksomhederne gennem uddannelserne Sikre at innovation indgår som element i skolepraktikken Sikre, at der arbejdes med innovative projekter på EUD og AMU forløb Klæde kurister/elever på til, hvordan de kan sælge deres innovationsviden til deres arbejdsplads, f.eks. gennem en session ved kursusafslutningen Klæde de oplæringsansvarlige på i forhold til innovation Indskrive innovative praktikmål i uddannelsen Logbog med fastlæggelse af innovationsmål Vejledning til virksomhederne om, hvordan de kan sikre træning af innovative kompetencer i forbindelse med elevens praktikuddannelse 10

11 BILAG 2 Skolernes samarbejde med virksomhederne Udfordringer At skolerne kan have svært ved at følge med udviklingen i virksomhederne Manglende samarbejde mellem skole og virksomhed Dårlig kommunikation mellem skole og virksomhed hindrer optimal læring Forslag til løsninger Partnerskaber om innovation mellem skoler og virksomheder på lokale niveau Udvalgene skal beskrive praktikmål vedr. innovation, herunder beskrive metode, proces og problemløsning. LUU skal følge op på, hvordan praktikmålene opfyldes (stille spørgsmål) Udvalgene skal synliggøre gode cases omkring skolevirksomheds samarbejde Skolens undervisere skal i praktik på virksomhederne Brug af gæsteundervisere fra virksomhederne i undervisningen Skolerne skal tilstræbe at bruge udfordringer fra virksomhedernes hverdag i undervisningen, da dette gør opgaverne spændende for eleverne Skolerne kan invitere praktikvirksomhederne på besøg under skoleophold, så virksomhederne kan følge med i elevens arbejde Bruge projektopgaver stillet af virksomhederne i undervisningen LUU besøge virksomhederne og høre deres behov/synspunkter De centrale udvalg skal støtte LUU s arbejde med at synliggøre virksomhedernes behov over for skolerne. 11

12 BILAG 2 Skolernes strategiske ledelse Udfordringer Manglende parathed hos skolernes ledelse til at bruge undervisere udefra i forhold til innovation Manglende fokus på innovation i den strategiske ledelse hos skolerne Manglende fokus hos skolernes ledelse på, at undervisning i innovation kræver et kulturskifte Forslag til løsninger Skoleledelsen skal sikre, at lærerne opkvalificeres i forhold til at undervise i innovation i forhold til virksomhedernes virkelighed Skoleledelsen skal sikre, at der skabes kontakt mellem skoler og undervisere på virksomhederne Udvalgene skal skabe overblik over, hvilke skoler, der har erfaring med bevidst at arbejde med innovation Skolen skal indgå i partnerskaber omkring at udvikle fælles træning og metode om innovation Skolernes ledelse skal i højere grad sikre, at output af uddannelserne synliggøres over for eleverne Skolens ledelse skal fremme nytænkning blandt underviserne og klæde dem på til denne opgave LUU skabe dialog med skolens ledelse omkring arbejdet med innovation Drøftelser mellem centrale udvalg og skolernes ledelse omkring forventninger til innovation i uddannelserne Medlemmer af skolernes bestyrelse skal spørge ind til indsatsen omkring innovation i uddannelserne 12

13 BILAG 2 De Lokale Uddannelses Udvalg Udfordringer LUU og organisations-udpegede medlemmer af skolernes bestyrelse ikke i høj nok grad får skolens arbejde med innovation sat på dagsorden LUU får ikke i tilstrækkeligt omfang drøftet innovation i forhold til Den Lokale Undervisningsplan (LUP) og det løbende arbejde med at kvalitetssikre uddannelserne Forslag til løsninger LUU skal spørge ind til brug af gæstelærer og virksomhedsforlagt undervisning Bestyrelserne og LUU stille spørgsmål til hvordan skolerne planlægger at samarbejde med virksomhederne Finde gode eksempler på aktiv skolebestyrelse/luu En definition af innovation Udfordringer Mangler klarhed over, hvad der ligger i begrebet innovation. Skal have en definition af innovation ellers kan vi ikke skelne mellem hvad der er optimering/forbedringer og hvad der er innovative aktiviteter Forslag til løsninger Udvikle redskaber afdækning af virksomhedernes innovationsniveau og innovationsbehov Ordet innovation skal indskrives i alle undervisningsplaner inden for AMU og EUD og skal herefter udfoldes på en lavpraktisk måde Den bundne projektopgave på EUD skal indeholde opgave i innovation 13

14 BILAG 3 Innovation i uddannelser i overfladebehandling IF afholdt i fællesskab med MI en fælles konference den 6.oktober Temaet for konferencen var Innovation i AMU og EUD. På konferencen gav både forskere og praktikere forskellige bud på, hvad innovation er. På baggrund af disse bud fik deltagerne på konferencen mulighed for at drøfte, hvilke udfordringer de hver især ser i forhold til innovation i AMU og EUD. Der blev også lejlighed til at brainstorme på, hvilke løsninger, der kan findes på de identificerede udfordringer. Formålet med den fælles konference har været at give de inviterede udvalgsmedlemmer mere viden om innovation i AMU og EUD og en lejlighed til at drøfte, hvad det betyder for arbejdet med de eksisterende AMU og EUD uddannelser. Det er IF og MI formandskabernes forhåbning, at drøftelserne på den fælles konference vil give inspiration til flere drøftelser om innovation i AMU og EUD i de enkelte udviklingsudvalg i den kommende tid. En hver drøftelse af, hvordan udvalget kan fremme innovation i AMU og EUD må nødvendigvis starte med en form for afklaring, af hvad man forstår med begrebet innovation. Denne forståelse er nemlig afgørende for, hvad man ser der skal gøres for at fremme innovation. I det følgende vil gennemgås en definition på innovation i industrien, som har relativ bred tilslutning. 1. Definition af innovation i industrien Sekretariatet anbefaler derfor, at vi i udvalget anvender den version af innovationsbegrebet, som betegnes Upåagtet innovation. Upåagtet innovation er produktionsmedarbejdernes løsninger på de problemer, som man møder i arbejdssituationen. Der er tale om små og afgrænsede innovationer, som forbliver nede i organisationen som en del af arbejdet det man fra tid til anden gør for at få produktionen til at køre. Dermed også sagt, at disse innovationer ikke er genstand for ledelsens opmærksomhed og planlægning. Derfor er den upåagtet.. En uddybning af begrebet upåagtet innovation kan ses i følgende video: 2. En lille opgave til udvalgets medlemmer Tænk nu over en arbejdssituation, hvor du eller en kollega - har lavet en mindre forbedring i produktionen ( bedrevet upåagtet innovation ): Hvilket problem skulle løses? Hvordan blev du opmærksom på problemet? Hvad gjorde du? Hvad gjorde andre? Hvad gjorde, at du/i kunne løse problemet? Brugte du nogen redskaber eller metoder til problemløsningen? Hvad blev resultatet? Forbered dig på at fortælle de andre udvalgsmedlemmer om dit eksempel 3. Udvalgets fremadrettede arbejde med innovation i AMU IF ønsker, at vi som udvalg gennemgår vores kurser, faglæreruddannelser og undervisningsmaterialer for at vurdere, om IF har varen innovationsunderstøttende uddannelse på hylden til alle de områder, hvor den efterspørges. Det vil sige, at udvalget i første omgang skal arbejde med at identificere de AMUkurser, som har til hensigt at understøtte medarbejderne i at forbedre eller ændre måden at arbejde på. Eksempel på et af udvalgets AMU-kurser: Anvendelse af proceskemiske enhedsoperationer Deltageren kan, på baggrund af viden om ISO korrosionsklasser samt tekniske datablade og kundekrav, selvstændigt udarbejde en behandlingsspecifikation for vådlakering med 2-komponente malingstyper. Deltageren kan, på baggrund af viden om blandingsforhold, potlife og tørre-hærdeprincipper for 2-komponente malematerialer, tilrettelægge en hensigtsmæssig maleproces. Deltageren kan vælge relevant sprøjteudstyr og under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser påføre 2-komponente malingstyper på komplicerede emner til en specificeret lagtykkelse.deltageren kan udføre proces- og slutkontrol af den udførte overfladebehandling med 2-komponente malingstyper. Deltageren kan udføre daglig vedligehold og rengøring af sprøjteudstyr til 2-komponente malingstyper. SPØRGSMÅL: 1. Understøtter ovenstående kursus den upåagtede innovation? (hvorfor/hvorfor ikke) 2. Inden for hvilke (fag)områder bør vores AMU-kurser kunne understøtte innovation? 14

15 Drøftelse af konklusioner og anbefalinger fra industriens CAP projekter 2011 BILAG 4 Baggrund Undervisningsministeriet (nu Ministeriet for Børn og Undervisning) har over perioden gennem flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i fået bevilliget ca. 3 mio. årligt til at gennemføre central analyse- og prognosevirksomhed (CAP) på EUD området. Baggrunden for indsatsen er at forbedre grundlaget for den fortsatte udvikling af erhvervsuddannelsessystemet, for systematisk at identificere behovet for nye eller tværgående uddannelser, udvikling af eksisterende uddannelsers struktur og indhold samt for tilrettelæggelsen af undervisningen i uddannelsernes skole- og praktikdele (se ) Ministeriet sender gennemførelse af CAP projekter i udbud en gang årligt. Ved hver ansøgningsrunde fastsætter ministeriet udbudstemaer. I ansøgningsrunden for 2010 var hovedtemaet Udfordringer for erhvervsuddannelsessystemet. Hovedtemaet blev af Ministeriet konkretiseret i 4 undertemaer. Industriens Uddannelser valgte t ansøge om projekter under hhv. undertemaet Innovative kompetencer hvad er det i en erhvervsuddannelsessammenhæng og undertemaet Nye teknologier, nye produkter og services og ændringer i arbejdsmetoder herunder i arbejdsorganisatoriske forhold, der vil ændre erhvervsuddannelserne. Konkret har IU s to projekter fokuseret på følgende: 1. Udvikling af elevernes innovative kompetencer i de industrielle erhvervsuddannelser 2. Samspillet mellem elevernes faglige kompetencer og virksomhedernes anvendelse af produktionsog performance management koncepter, inden for industriens område Resultaterne af IU s to ansøgte CAP projekter på 2010 bevillingen, blev offentliggjort i Det er herefter en opgave for de faglige udvalg, at drøfte, hvorvidt der er konklusioner og anbefalinger fra disse rapporter, der kan kalde på udvikling af udvalget eksisterende uddannelser. I det følgende er udarbejdet et oplæg, som gerne skulle inspirere til drøftelse af IU s to CAP projekter. Drøftelse hvordan? De to CAP projekter indeholder hver især en række konklusioner omkring hvilke udviklingstendenser i der viser sig på industriens område i forhold til det tema, som rapporten fokuserer på. emne Endvidere indeholder begge CAP projekter en række anbefalinger til, hvilke kompetencer, der bør være til stede i erhvervsuddannelserne, for at dække de identificerede udviklingstendenser. Drøftelserne af de to CAP projekter kan foretages på flere niveauer. Fra de faglige udvalgs vinkel er det særligt relevant at drøfte rapportens konklusioner og anbefalinger ud fra to niveauer: 1. Målniveau: Har de faglige udvalg de teoretiske og praktiske kompetencemål som anbefales? 2. Undervisningsniveau: Understøtter de faglige udvalg den undervisningspraksis som anbefales? I det følgende er der valgt en struktur, hvor rapportens konklusioner og anbefalinger drøftes i to dele. Indledningsvist skitseres de to rapporters indhold og hovedkonklusioner. Herefter gennemgås rapporternes anbefalinger i forhold til overfladebehandleruddannelsens målniveau. Herefter opridses rapporternes konklusioner og anbefalinger i forhold til undervisningsniveauet med forslag til, hvad det faglige udvalg kan vælge at tage af handlinger. 15

16 BILAG 4 CAP rapporternes indhold og hovedkonklusioner CAP projekt 1: Udvikling af elevernes innovative kompetencer i erhvervsuddannelserne Denne undersøgelse afdækker og vurderer: Hvordan faglærte medvirker til innovation i virksomheder, og hvilke kompetencer dette kræver. Hvordan faglærtes innovative kompetencer spiller sammen med faglige kompetencer. Hvordan faglærte gennemfører innovation i samspil med andre faggrupper i virksomheden. Hvordan faglærte bidrager til innovative processer i samspil med brugere og kunder. Innovation er resultatet af en kreativ proces, hvor man ser muligheder, får en idé, afprøver den, gennemfører den, og ideen skaber værdi i et fagligt, kommunikativt og læringsmæssigt samspil med kolleger og ledelse i virksomheden samt eventuelt med kunder og brugere. Samlet konkluderer rapporten at: o o o o o En mindre del af de faglærte inddrages og kun når virksomheden arbejder fokuseret med udvikling af produkter, arbejds- og produktionsproces eller kundeservice. De fleste virksomheder involverer ikke systematisk elever i udviklingsopgaver. Sjældent samarbejde mellem virksomheder og erhvervsskolen om udvikling af elevernes innovative kompetencer. Virksomhederne efterspørger en større sammenhæng mellem læring på skolen og de udviklingsopgaver i virksomhederne som eleverne tager del i. Virksomhederne har ikke overblik over hvilke kompetencer faglærte skal have for at medvirke ved udvikling og innovation CAP-projekt: Faglærtes kompetencer i en verden af produktions- og ledelseskoncepter Denne undersøgelse afdækker og vurderer: Grundlaget for, at de industrielle erhvervsuddannelser kan forberede de kommende faglærte på at deltage kompetent i mødet med Lean, Performance Management og andre produktions- og ledelseskoncepter De udfordringer koncepterne stiller medarbejderne overfor herunder beskriver, hvordan medarbejderne kan bidrage til, at koncepterne bliver meningsfulde i den arbejdspladsnære sammenhæng Lean handler grundlæggende om at optimere værdistrømme i produktions- og forretningsprocesser. Hertil anvendes en række redskaber, der blandt andet sætter fokus på at reducere spild og nedbringe gennemløbstider. Performance Management er et ledelsessystem til at forbinde virksomhedens overordnede strategi med medarbejdernes præstationer. Grundtanken er at strukturere og planlægge arbejdet ud fra resultatmål for enkeltpersoner, team og afdelinger Samlet konkluderer rapporten at: o o o o Hvordan produktions- og ledelseskoncepter som Lean og Performance Management praktiseres i danske industrivirksomheder, afhænger af hvordan de faglærte medarbejdere forstår og involveres i processerne Lean ikke bare er Lean, og at Performance Management (PM) ofte gennemføres forskelligt og skønt begge koncepter har en fast kerne, bliver de altid omformet og oversat til noget særligt på den enkelte arbejdsplads Virksomhedskultur, traditionen for teamarbejde og tilgangen hos de konsulenter, der hjælper virksomheden, er nogle af de faktorer, der afgør, hvordan den slags projekter udfolder sig i praksis I nogle virksomheder bliver de faglærte passive ofre for koncepterne. I andre får de chancen for at bruge deres kompetencer til at udforske, udfordre og forme, hvordan koncepterne bliver oversat og tilpasset det daglige arbejde 16

17 BILAG 4 CAP rapporternes anbefalinger vedr. kompetencemål, som bør være til stede i erhvervsuddannelserne, set i forhold til overfladebehandleruddannelsens kompetencemål I tabellen nedenfor er oplistet de kompetencer, som CAP rapporterne anbefaler, at der bør være til stede i erhvervsuddannelser inden for industriens område. Bekn. Kompetencer fælles for de 2 rapporter Teknisk-faglige kompetencer Almen-faglige kompetencer Personlige kompetencer 1. Faglige kernekompetencer, den erhvervsfaglige uddannelse Metodiske kompetencer: 2. Kunne abstrahere 3. Indsamle og analysere data 4. Anvende værktøjer i koncepterne (lean, innovation) 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 6. Arbejde med dilemmaer Kommunikative kompetencer: 7. Kunne kommunikere fagligt 8. Kunne fagligt engelsk 9. Kunne tale om faglige temaer 10. Anerkende forskellighed 11. Arbejde konstruktivt med fejl 12. Forstå og håndtere konflikter 13. Arbejde på tværs af faggrupper 14. Samarbejde i teams 15. Turde udfordre egne vaner Kompetencer specielt for produktions- og ledelseskoncepter Almen-faglige kompetencer Teknisk-faglige kompetencer Organisatoriske kompetencer: 16. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed 17. Forstå værdistrømme 18. Forretnings- /helhedsforståelse 19. Kende konceptprincipper (Lean og Performance Management) 20. Kende mulighedsrum 21. Læse og lave statistikker/diagrammer 22. IT kompetencer 23. Kunne forstå oppe-tider, effektivitetsmål og udnyttelsesgrad Kompetencer specielt for innovation Almen faglige Kompetencer Brancherettede kompetencer 24. Kunne dokumenter løsningsvalg, udviklingsproces og afprøvning 25. Kendskab til tilgrænsende fagområder f.eks. værktøjskendskab og programmering samt kendskab til hvordan salgs- og udviklingsafdelingen arbejder Personlige kompetencer 26. Initiativrig, løsningsorienteret, samarbejdsevne, åben over for andres forslag, mod på at kaste sig ud i nyt, nysgerrighed, stædighed, tålmodighed og turde rådgive andre I det følgende sammenlignes overfladebehandleruddannelsens overgangsmål fra grundforløb til hovedforløbs samt uddannelsens slutmål med de anbefalede kompetencer i CAP rapporten. Dette for at vurdere, om der en eller flere af de anbefalede kompetencemål i CAP rapporten, som helt eller delvist mangler i overfladebehandleruddannelsen. 17

18 BILAG 4 Sammenligning af overfladebehandleruddannelsens gærdehøjderne med de i CAP rapporten anbefalede kompetencer Overfladebehandlerens særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet ( gærdehøjder ) Eleverne kan: 1. udføre enkle praktiske arbejdsopgaver indenfor kemisk og mekanisk forbehandling 2. udføre enkle praktiske metalliseringsopgaver, 3. udføre enkle arbejdsopgaver indenfor vådlakering og 4. udføre enkle arbejdsopgaver indenfor pulverlakering. For at påbegynde uddannelsens hovedforløb skal eleven, udover de i afsnit 3.1. nævnte kompetencer, tillige have opfyldt myndighedskrav om uddannelsesmæssige krav vedrørende personlig sikkerhed for lovligt at arbejde med epoxyharpikser og isocyanater. Svarende til følgende anbefalede kompetencemål i CAP rapporterne 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 16. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed Sammenligning af overfladebehandleruddannelsens slutmål med de i CAP rapporten anbefalede kompetencer Overfladebehandleruddannelsens slutmål Svarende til følgende anbefalede kompetencemål i Eleverne kan: CAP rapporterne 1. arbejde miljø- og arbejdsmiljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, herunder håndtere og bortskaffe affalds- og restprodukter sikkerheds- og miljømæssigt korrekt, 2. anvende sproglige færdigheder i både faglige og personlige kommunikative situationer inden for jobområdet samt anvende skriftlige instruktioner, specifikationer, datablade, standarder og manualer, samt informationsteknologi til faglig viden søgning, 3. indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer, og kan opnå kendskab til instruktions- og præsentationsteknik og instruere kollegaer inden for fagområdet, 4. arbejde kvalitetsbevidst og udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystem og produktionskutymer, samt være i stand til at udføre proceskontrol, kvalitetskontrol og udføre dokumentation på baggrund af kendskab til kvalitetssystemer, 5. udvise innovative og kreative kompetencer i forbindelse med udførelse af produktivitetsfremmende aktiviteter og endvidere opnå kendskab til etablering af og drift af egen virksomhed, 6. udvise forståelse for interne og eksterne kundekrav og kundebetjening, kan opnå kendskab til design og produktudvikling samt udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser, 7. udføre kemisk og mekanisk forbehandling samt udføre metalliserings-, vådlakerings-, og pulverlakeringsopgaver under vejledning, 8. vælge malematerialer og vedligeholde udstyr, 9. udføre mekanisk forbehandling til en given kvalitet og ruhedsgrad selvstændigt og udføre metallisering til en given lagtykkelse, vådlakering samt anvende specialudstyr til forbehandling og vådlakering, 10. udføre opmåling, vælge og beregne malematerialeforbrug samt vælge procesudstyr til en given opgave, 11. etablere udearbejdsplads sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssigt korrekt, 12. foretage fejlfinding og systematisk vedligehold af procesudstyr, 16. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed 7. Kunne kommunikere fagligt 8. Kunne fagligt engelsk 9. Kunne tale om faglige temaer 7. Kunne kommunikere fagligt 9. Kunne tale om faglige temaer 13. Arbejde på tværs af faggrupper 14. Samarbejde i teams 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 26.Initiativrig, løsningsorienteret, samarbejdsevne, åben over for andres forslag, mod på at kaste sig ud i nyt, nysgerrighed, stædighed, tålmodighed og turde rådgive andre 18.Forretnings- /helhedsforståelse 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 1. Faglig kernekompetence 3. Indsamle og analysere data 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 1. Faglig kernekompetence 16. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed 1. Faglig kernekompetence 18

19 BILAG udføre kemisk forbehandling selvstændigt, herunder udføre proceskontrol og kontrol og justering af badtilstand, pulver- og vådlakering såvel manuelt som automatisk til en specificeret lagtykkelse med avanceret procesudstyr 14. vælge procesudstyr og malemateriale til en given opgave, 1. Faglig kernekompetence 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 1. Faglig kernekompetence 15. beregne malematerialeforbrug til en given opgave, samt medvirke ved optimering af produktionsprocesser og 1. Faglig kernekompetence 17. Forstå værdistrømme 18. Forretnings- /helhedsforståelse 16. foretage fejlfinding og systematisk vedligehold af procesudstyr. 1. Faglig kernekompetence 4.2. Kompetencemålene i afsnit 4.1. nr. 1 8, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen Kompetencemålene i afsnit 4.1. nr. 9 12, gælder for specialet overfladebehandler, konstruktioner Kompetencemålene i afsnit 4.1. nr , gælder for specialet overfladebehandler, komponenter. Konklusion på sammenligningen af overfladebehandleruddannelsens kompetencemål og CAP rapporternes anbefalinger vedr. kompetencemål Ovenstående sammenligning af overfladebehandleruddannelsens gærdehøjder og slutmål med de kompetencemål, som CAP rapporten anbefaler, er foretaget på et rent sprogligt grundlag. Muligvis dækker overfladebehandleruddannelsen flere af de anbefalede kompetencer, end der her er redegjort for. Tabellen nedenfor giver en oversigt over, hvilke af de i CAP rapporten anbefalede kompetencer, der allerede er i overfladebehandleruddannelsen og hvilke der ikke er: Anbefalede kompetencer som er indeholdt i overfladebehandleruddannelsens kompetencemål Teknisk-faglige kompetencer 1. Faglige kernekompetencer, den erhvervsfaglige uddannelse Anbefalede kompetencer som ikke er indeholdt i overfladebehandleruddannelsens kompetencemål Teknisk-faglige kompetencer 23. Kunne forstå oppe-tider, effektivitetsmål og udnyttelsesgrad Almen-faglige kompetencer 3. Indsamle og analysere data 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 7. Kunne kommunikere fagligt 8. Kunne fagligt engelsk 16. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed 17. Forstå værdistrømme 18. Forretnings- /helhedsforståelse Personlige kompetencer 9. Kunne tale om faglige temaer 13. Arbejde på tværs af faggrupper 14. Samarbejde i teams 26. Initiativrig, løsningsorienteret, samarbejdsevne, åben over for andres forslag, mod på at kaste sig ud i nyt, nysgerrighed, stædighed, tålmodighed og turde rådgive andre Almen-faglige kompetencer 2. Kunne abstrahere 4. Anvende værktøjer i koncepterne (lean, innovation) 6. Arbejde med dilemmaer 19. Kende konceptprincipper (Lean, Performance Management) 21. Læse og lave statistikker/diagrammer 20. Kende mulighedsrum 22. IT kompetencer 24. Kunne dokumenter løsningsvalg, udviklingsproces og afprøvning Personlige kompetencer 10. Anerkende forskellighed 11. Arbejde konstruktivt med fejl 12. Forstå og håndtere konflikter 15. Turde udfordre egne vaner Brancherettede kompetencer 25.Kendskab til tilgrænsende fagområder f.eks. værktøjskendskab og programmering samt kendskab til hvordan salgs- og udviklingsafdelingen 19

20 BILAG 4 Af ovenstående gennemgang fremgår det klart, at mange af de anbefalede kompetencemål, som overfladebehandleruddannelsen ikke indeholder i dag er almen-faglige kompetencer i relation til ledelses- og produktionskoncepter i form af Lean og Performance Management. Overfladebehandleruddannelsens slutmål mangler også en række af de anbefalede personlige kompetencer. Udvalget bør drøfte, om der er nogle af de i uddannelsen udeladte kompetencer, som bør integreres i overfladebehandleruddannelsens slutmål/gærdehøjder. I den forbindelse bør udvalget særligt overveje følgende: Bør innovationskompetencer gøres mere eksplicit på grundforløbet og som slutmål for hovedforløbet? Er Lean og Performance Management en del af overfladebehandlerens arbejdsfelt og som sådan nødvendig at afspejle i uddannelsens gærdehøjder/slutmål? Er det muligt at dække de personlige kompetencer gennem undervisningen, uden at dette skrives ind som et slutmål i undervisningen, men er kompetencer som opstår gennem opfyldelse af andre slutmål? Såfremt at udvalget vurderer, at der behov for indførelse af nye kompetencer, bør følgende forhold overvejes: Hvornår i forløbet er det mest relevant, at eleverne klædes på til at beherske en given kompetence? Sker det bedst i et specifikt fag? o Hvis ja, som grundfag, områdefag, valgfrit eller bunden specialefag? o Eller sker det bedst ved en hensigtsmæssig pædagogisk metode, som anvendes i forbindelse med den teknisk-fagligt rettede undervisning? Eller begge dele? Anbefalinger vedr. praktikmål CAP rapporten vedr. udvikling af elevernes innovative kompetencer i erhvervsuddannelserne peger på, at innovation i uddannelserne også skal fremmes gennem tiltag i forhold til indholdet af praktikmålene. For alle erhvervsuddannelser på industriens område anbefales, at: der udvikles praktikmål, der specifikt har fokus på at fremme elevernes innovative kompetencer der i uddannelsesordningernes beskrivelse af svendeprøven tilføjes bedømmelses kriterier, der omhandler innovation Særligt til praktikvirksomhederne anbefales det at: praktikperioderne tilrettelægges sådan, at eleverne især i de sidste praktikperioder får mulighed for at udvikle deres innovative kompetencer i samspil med faglærte inden for samme jobområde samt med medarbejdere fra andre jobområder i virksomheden 20