Udfordringer og løsninger på innovation i AMU og EUD:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udfordringer og løsninger på innovation i AMU og EUD:"

Transkript

1 BILAG 1 Udfordringer og løsninger på innovation i AMU og EUD: Input fra Gruppe 2, bestående af UG 2 - Smede og svejseteknik, UU Svejse-, skibsbygning-og støberiindustri, UU Plastindustri, UU Produktør & UU Overfladebehandlingsindustri Udfordring: Elevmotivation vil de uddannelsen. Optagelsesprøve /rekruttering? Løsninger: Tilbyde lærerhjælp som konsulent+ stille værkstedsfaciliteter uden for skoletid til elever med innovative ideer Problem- og projektorientere undervisning (som bygger videre på folkeskolen ditto) Indstifte Industriens Innovations-uddannelsespris Det skal gøres attraktivt at arbejde med innovation-> synlig anerkendelse og nytte Adopter en folkeskoleklasse Lærere som optræder begejstrede, gode rollemodeller, der inspirerer Opgaver skal være spændende og udfordre deres fantasi Brobygning mellem branche og folkeskolen styrkes Young Entreprise og andre innovationskonkurrencer Naturvidenskabsfestival -> innovationsbørs 1

2 BILAG 1 Udfordring: At skolerne er i stand til at følge med udviklingen i virksomhederne (kundekontakt) Løsninger: Partnerskaber om innovation mellem skoler og virksomheder lokalt EU s social og udviklingsfond skal støtte oprettelse af partnerskaber mellem virksomheder og skoler Udvalget skal beskrive klare praktikmål vedr. innovation: metode, proces, problemløsning Virksomheder leverer gæstelærer til undervisning LUU skal følge op på praktikmål (stille spørgsmål) Udvalget skal stille eksempler til rådighed: eksempel-katalog Skolens undervisere skal i praktik på virksomheden Eksempel: virksomheder stiller gæsteunderviser gratis til rådighed, mod at ansatte fra virksomheden kan deltage i dele af undervisningen uden beregning Udfordringer fra virksomhedernes hverdag-> spændende opgaver for eleverne på skolerne Udfordring: Skolernes (systemets) parathed til at bruge undervisere udefra i undervisning omkring innovation Løsninger: Lærerne skal lære det først. Skabe kontakt mellem skoler og undervisere på virksomheder (RiPu?) Skabe oversigt over, hvem der har erfaring med at arbejde bevidst med innovation Partnerskaber omkring at udvikle fælles træning og metode om innovation Etablering af lærerkurser om innovation 2

3 idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD 3

4 BILAG 2 Invitation til samarbejde om innovation De store forandringer, som foregår i industrien lige nu, kræver at vi går nye veje for at forny og udvikle industriens erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Organisationerne tog derfor i efteråret 2011 initiativ til at søsætte en grundig gennemgang af samtlige uddannelsesområder. Målet var at afdække, om vores uddannelser er tidssvarende og relevante i forhold til det arbejde, der sker i virksomhederne. Med særlig fokus på innovation, forbedringer af produkter og services og udvikling i øvrigt. Som en naturlig fortsættelse af dette arbejde, afholdt Metalindustriens Uddannelsesudvalg og Industriens Fællesudvalg i oktober 2011 en konference, som stillede skarpt på innovation i industriens erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. En lang række ideer og forslag til nogle af de udfordringer, vi har på uddannelsesområdet udsprang direkte af konferencen. De er alle samlet i dette idekatalog. Vi håber, at idekataloget vil bidrage til en løbende debat i alle udviklingsudvalg og udviklingsgrupper i Industriens Uddannelser, som vil være med til at sikre, at vi er på omdrejningshøjde med udviklingen på arbejdspladserne. Hvis du har en ide eller en kommentar til dette arbejde, er du velkommen til at kontakte Christina Stougaard Hansen eller Lars Espersen i Industriens Uddannelser. God fornøjelse - vi glæder os til samarbejdet! Pia Maul Andersen Christine Bernt Henriksen Industriens Fællesudvalg Per Påskesen Lone Folmer Bertelsen Metalindustriens Uddannelsesudvalg Om den fælles konference På konferencen blev der givet nogle gode bud på, hvad innovation er for en størrelse. Innovation kan være skabelse af helt nye produkter og processer. Innovation kan også være det, at medarbejderne tænker i løbende forbedringer i den daglige produktion. Den sidstnævnte type innovation er muligvis ikke så synlig, men en væsentlig bidragsyder til virksomhedens bundlinje. Dette perspektiv blev understøttet af lektor Søren Voxteds oplæg om medarbejderdrevet, upåagtede innovation. Konferencens oplæg om hvad innovation er, og hvordan det bør tænkes ind i EUD og AMU kan ses her: 4

5 BILAG 2 Idekatalogets temaer Udvalgsmedlemmerne fik på konferencen lejlighed til at brainstorme på, hvilke udfordringer de ser i forhold til innovation i AMU og EUD. Der blev identificeret i alt ni områder, som kan give udfordringer i forhold til at fremme innovation i AMU og EUD. Disse er gengivet i figur 1. Figur 1: Områder som kan give udfordringer for innovation i AMU og EUD Lærerkompetencer De Lokale Uddannelses Udvalg Undervisningens indhold Skolernes strategiske ledelse En definition af innovation Målgruppen for uddannelserne Skolernes samarbejde med virksomhederne Uddannelsernes indhold Virksomhedskultur Udfordringer og løsninger inden for de ni områder På konferencen fremkom der mange eksempler på, hvilke konkrete udfordringer, der knytter sig til de ni områder. På konferencen blev der også udviklet ideer til, hvordan disse udfordringer kunne løses. Nogle af ideerne løser flere udfordringer, derfor kan ideen fremkomme under flere emner. Udfordringer og løsninger inden for de ni områder er oplistet i idekataloget på de næste sider. 5

6 BILAG 2 Lærer kompetencer Udfordringer At innovation ikke er en naturlig del af den faglige undervisning At lærerne ikke har kompetencer til at undervise i innovation Forslag til løsninger Læreruddannelsesmateriale i innovation Efteruddannelse/faglæreruddannelse i innovation for undervisere Casesamling af gode eksempler på best practice inden for innovation, gerne videoklip og brug af youtube Centres of Exellence for faglærere, der underviser i innovation Erfa-grupper mellem lærerne for at udvikle kompetencer inden for undervisning i innovationer Mere teamorganisering af lærernes arbejde i forhold til gennemførelse af undervisning i innovation Få skolens bestyrelse til at committe sig på at arbejde med undervisernes kompetencer inden for innovation En pris, hvor Årets innovative skole udnævnes en gang årligt LUU sætte faglærernes kompetencer inden for innovation på dagsorden Industriens Uddannelser etablerer forum til videndeling blandt faglærerne Få foreningen Danske Erhvervsskoler til at sætte emnet på deres dagsorden Flere gæstelærere fra videregående uddannelser og fra virksomheder i forbindelse med skoleundervisningen 6

7 BILAG 2 Undervisningens indhold Udfordringer Nye læringsprocesser, som skal lære eleven at arbejde kreativt Skolernes evne til at undervise så elevens innovative evner udvikles er afgørende Behov for dynamiske undervisningsmaterialer, som kan tilpasses dagligt Skolerne skal i langt højere grad stimulere kommunikative evner, skriftlighed og formuleringsevne hos elever/kursister Forslag til løsninger Innovation integreres i de eksisterende kompetencemål inden for AMU og EUD Innovation indarbejdes i lokale undervisningsplaner/kursusplaner gennem LUU IF og MI udarbejder guidelines for god undervisningspraksis i forhold til innovation på industriens område Udvalg afholder møde med skoler for at udfolde forventninger til innovation i undervisningen Tværfagligt samarbejde mellem skolerne, emneuger og opgaver på tværs af uddannelserne Brug af Ipad i undervisningen Brug af virksomhedsopgaver, som lægges på website og udskiftes løbende Brug af simuleringsopgaver i undervisningen Mere brug af gæstelærer Bruge rollemodeller i undervisningen Finde veje til at teste elevernes evner i innovation (f.eks. som i DM i Skills) Finde og synligøre gode og praktiske eksempler på innovationsfremmende undervisning i AMU og EUD Igangsætte forsøg med prøver, hvor innovative kompetencer kan testes, inklusiv involvering af skuemestre. Klæde skuemestre på til at spotte innovative kompetencer ved svendeprøven 7

8 BILAG 2 Målgruppen for uddannelserne Udfordringer For lavt indgangsniveau for elever som starter på EUD Manglende motivation hos eleverne i forhold til innovation Manglende modenhed hos eleverne kan være en barriere for at udvikle innovative kompetencer, da innovation handler om at være nysgerrig og stille spørgsmål Forslag til løsninger Innovation skal ind som fag allerede i folkeskolen for at vække kreativiteten Kompetenceafklaring før start på grundforløb Mentorordning i forhold til innovation Lærer som konsulenter i forhold til elevens udvikling af innovative ideer Silence brainstorm som en del af undervisningen Flere metoder til at få ideer i fællesskab i undervisningen Træne eleverne i at stille spørgsmål Elevdifferentiering på EUD uddannelser, således at der bliver tre spor: 1. Ordinær EUD 2. EUX 3. Talentspor Flere EUD udbydere for at imødekomme de forskellige niveauer hos dem der begynder uddannelserne Stille værkstedsfaciliteter til rådighed uden for skoletid til elever med innovative ideer Problem- og projektorienteret undervisning (som bygger videre på folkeskolens koncepter) Indstifte en pris til innovative elever, kaldet Industriens Innovationsuddannelsespris Adopter en folkeskoleklasse på et EUD forløb og lave innovation sammen med dem Styrke brobygning mellem erhvervsuddannelsernes brancher og folkeskolen Vigtigt med lærer, som optræder begejstrede, er gode rollemodeller i forhold til innovation og er inspirerende Stille eleverne opgaver, som er spændende og udfordrer deres fantasi Motivere elever til deltagelse i Young Entreprise og andre innovationskonkurrencer Lave en naturvidenskabsfestival, hvor der indgår en innovationsbørs 8

9 BILAG 2 Uddannelsernes indhold Udfordringer At det i dag ikke er muligt at tage flere erhvervsuddannelser i et forløb Uddannelsernes faglige indhold vedr. innovation ikke er synligt over for virksomheder og elever At uddannelsernes effekt i forhold til at skabe innovation ikke er dokumenteret/syretestet At der er forskel på, hvordan innovation er tænkt ind på de forskellige uddannelsesområder Der mangler åbenhed om værdien af innovation som fag Mangler uddannelsesforløb, hvor flere fag er sammen og faggrænser brydes Forslag til løsninger Bruge flere valgfag på tværs af uddannelser og kurser Nye uddannelsesstrukturer, hvor forskellige IF/MI uddannelser tænkes i helhed Orientere oplæringssansvarlige, LUU og skuemestre om innovationsindholdet i uddannelser Faktapjecer som synliggør uddannelsernes indhold omkring innovation Temaside om innovation i uddannelserne på IU s hjemmeside Blog på IU s hjemmeside omkring innovation i uddannelserne Dokumentere uddannelsernes værdi ved at få kursister/elever og virksomheder til at vurdere kursernes effekt på innovation i virksomheden Spørgeskemaundersøgelse blandt LUU og skuemestre omkring innovation Slutmålenes fokus på elevens innovative kompetencer skal afspejles i undervisningen Inden for AMU skal målene være mere fleksible for at kunne fremme innovative kompetencer Sikre at uddannelsens teoretiske og praktiske kompetencemål understøtter udvikling af innovative kompetencer 360 graders eftersyn af EUD og AMU i forhold til om målene fremmer innovative kompetencer i det omfang udvalgene ønsker Skabe større forståelse for, hvad innovation har af betydning for virksomhedens resultater og medarbejdernes job Få en fælles forståelse af begrebet innovation, som kan anvendes i forbindelse med udvikling fag og slutmål i de forskellige IF/MI uddannelser Give mulighed for tværfaglige forløb i EUD bekendtgørelsen Fremme samlæsning på skolerne 9

10 BILAG 2 Virksomhedskultur Udfordringer Manglende ledelsesmæssig prioritering af innovation på arbejdspladsen Frygt for fiasko kan være en barriere for innovation på virksomheden Manglende opfølgning på innovationstiltag kan stoppe processen efter endt uddannelse Virksomhederne vil se det som en indblanding i ledelsesretten, hvis udbydere af uddannelser stiller krav i forhold til innovation Virksomhederne afstår fra at bruge offentlige uddannelser, hvis der er for mange krav til hvordan de skal oplære i innovation Der skal være en befordrende kultur på virksomheden for at innovation kan lykkes Forslag til løsninger Forståelse for virksomhedens situation i den måde som uddannelserne tilrettelægges på Hav dialog med virksomhederne for at finde de gode historier Sætte det på dagsorden hos LUU, hvordan man kan understøtte innovation i virksomhederne gennem uddannelserne Sikre at innovation indgår som element i skolepraktikken Sikre, at der arbejdes med innovative projekter på EUD og AMU forløb Klæde kurister/elever på til, hvordan de kan sælge deres innovationsviden til deres arbejdsplads, f.eks. gennem en session ved kursusafslutningen Klæde de oplæringsansvarlige på i forhold til innovation Indskrive innovative praktikmål i uddannelsen Logbog med fastlæggelse af innovationsmål Vejledning til virksomhederne om, hvordan de kan sikre træning af innovative kompetencer i forbindelse med elevens praktikuddannelse 10

11 BILAG 2 Skolernes samarbejde med virksomhederne Udfordringer At skolerne kan have svært ved at følge med udviklingen i virksomhederne Manglende samarbejde mellem skole og virksomhed Dårlig kommunikation mellem skole og virksomhed hindrer optimal læring Forslag til løsninger Partnerskaber om innovation mellem skoler og virksomheder på lokale niveau Udvalgene skal beskrive praktikmål vedr. innovation, herunder beskrive metode, proces og problemløsning. LUU skal følge op på, hvordan praktikmålene opfyldes (stille spørgsmål) Udvalgene skal synliggøre gode cases omkring skolevirksomheds samarbejde Skolens undervisere skal i praktik på virksomhederne Brug af gæsteundervisere fra virksomhederne i undervisningen Skolerne skal tilstræbe at bruge udfordringer fra virksomhedernes hverdag i undervisningen, da dette gør opgaverne spændende for eleverne Skolerne kan invitere praktikvirksomhederne på besøg under skoleophold, så virksomhederne kan følge med i elevens arbejde Bruge projektopgaver stillet af virksomhederne i undervisningen LUU besøge virksomhederne og høre deres behov/synspunkter De centrale udvalg skal støtte LUU s arbejde med at synliggøre virksomhedernes behov over for skolerne. 11

12 BILAG 2 Skolernes strategiske ledelse Udfordringer Manglende parathed hos skolernes ledelse til at bruge undervisere udefra i forhold til innovation Manglende fokus på innovation i den strategiske ledelse hos skolerne Manglende fokus hos skolernes ledelse på, at undervisning i innovation kræver et kulturskifte Forslag til løsninger Skoleledelsen skal sikre, at lærerne opkvalificeres i forhold til at undervise i innovation i forhold til virksomhedernes virkelighed Skoleledelsen skal sikre, at der skabes kontakt mellem skoler og undervisere på virksomhederne Udvalgene skal skabe overblik over, hvilke skoler, der har erfaring med bevidst at arbejde med innovation Skolen skal indgå i partnerskaber omkring at udvikle fælles træning og metode om innovation Skolernes ledelse skal i højere grad sikre, at output af uddannelserne synliggøres over for eleverne Skolens ledelse skal fremme nytænkning blandt underviserne og klæde dem på til denne opgave LUU skabe dialog med skolens ledelse omkring arbejdet med innovation Drøftelser mellem centrale udvalg og skolernes ledelse omkring forventninger til innovation i uddannelserne Medlemmer af skolernes bestyrelse skal spørge ind til indsatsen omkring innovation i uddannelserne 12

13 BILAG 2 De Lokale Uddannelses Udvalg Udfordringer LUU og organisations-udpegede medlemmer af skolernes bestyrelse ikke i høj nok grad får skolens arbejde med innovation sat på dagsorden LUU får ikke i tilstrækkeligt omfang drøftet innovation i forhold til Den Lokale Undervisningsplan (LUP) og det løbende arbejde med at kvalitetssikre uddannelserne Forslag til løsninger LUU skal spørge ind til brug af gæstelærer og virksomhedsforlagt undervisning Bestyrelserne og LUU stille spørgsmål til hvordan skolerne planlægger at samarbejde med virksomhederne Finde gode eksempler på aktiv skolebestyrelse/luu En definition af innovation Udfordringer Mangler klarhed over, hvad der ligger i begrebet innovation. Skal have en definition af innovation ellers kan vi ikke skelne mellem hvad der er optimering/forbedringer og hvad der er innovative aktiviteter Forslag til løsninger Udvikle redskaber afdækning af virksomhedernes innovationsniveau og innovationsbehov Ordet innovation skal indskrives i alle undervisningsplaner inden for AMU og EUD og skal herefter udfoldes på en lavpraktisk måde Den bundne projektopgave på EUD skal indeholde opgave i innovation 13

14 BILAG 3 Innovation i uddannelser i overfladebehandling IF afholdt i fællesskab med MI en fælles konference den 6.oktober Temaet for konferencen var Innovation i AMU og EUD. På konferencen gav både forskere og praktikere forskellige bud på, hvad innovation er. På baggrund af disse bud fik deltagerne på konferencen mulighed for at drøfte, hvilke udfordringer de hver især ser i forhold til innovation i AMU og EUD. Der blev også lejlighed til at brainstorme på, hvilke løsninger, der kan findes på de identificerede udfordringer. Formålet med den fælles konference har været at give de inviterede udvalgsmedlemmer mere viden om innovation i AMU og EUD og en lejlighed til at drøfte, hvad det betyder for arbejdet med de eksisterende AMU og EUD uddannelser. Det er IF og MI formandskabernes forhåbning, at drøftelserne på den fælles konference vil give inspiration til flere drøftelser om innovation i AMU og EUD i de enkelte udviklingsudvalg i den kommende tid. En hver drøftelse af, hvordan udvalget kan fremme innovation i AMU og EUD må nødvendigvis starte med en form for afklaring, af hvad man forstår med begrebet innovation. Denne forståelse er nemlig afgørende for, hvad man ser der skal gøres for at fremme innovation. I det følgende vil gennemgås en definition på innovation i industrien, som har relativ bred tilslutning. 1. Definition af innovation i industrien Sekretariatet anbefaler derfor, at vi i udvalget anvender den version af innovationsbegrebet, som betegnes Upåagtet innovation. Upåagtet innovation er produktionsmedarbejdernes løsninger på de problemer, som man møder i arbejdssituationen. Der er tale om små og afgrænsede innovationer, som forbliver nede i organisationen som en del af arbejdet det man fra tid til anden gør for at få produktionen til at køre. Dermed også sagt, at disse innovationer ikke er genstand for ledelsens opmærksomhed og planlægning. Derfor er den upåagtet.. En uddybning af begrebet upåagtet innovation kan ses i følgende video: 2. En lille opgave til udvalgets medlemmer Tænk nu over en arbejdssituation, hvor du eller en kollega - har lavet en mindre forbedring i produktionen ( bedrevet upåagtet innovation ): Hvilket problem skulle løses? Hvordan blev du opmærksom på problemet? Hvad gjorde du? Hvad gjorde andre? Hvad gjorde, at du/i kunne løse problemet? Brugte du nogen redskaber eller metoder til problemløsningen? Hvad blev resultatet? Forbered dig på at fortælle de andre udvalgsmedlemmer om dit eksempel 3. Udvalgets fremadrettede arbejde med innovation i AMU IF ønsker, at vi som udvalg gennemgår vores kurser, faglæreruddannelser og undervisningsmaterialer for at vurdere, om IF har varen innovationsunderstøttende uddannelse på hylden til alle de områder, hvor den efterspørges. Det vil sige, at udvalget i første omgang skal arbejde med at identificere de AMUkurser, som har til hensigt at understøtte medarbejderne i at forbedre eller ændre måden at arbejde på. Eksempel på et af udvalgets AMU-kurser: Anvendelse af proceskemiske enhedsoperationer Deltageren kan, på baggrund af viden om ISO korrosionsklasser samt tekniske datablade og kundekrav, selvstændigt udarbejde en behandlingsspecifikation for vådlakering med 2-komponente malingstyper. Deltageren kan, på baggrund af viden om blandingsforhold, potlife og tørre-hærdeprincipper for 2-komponente malematerialer, tilrettelægge en hensigtsmæssig maleproces. Deltageren kan vælge relevant sprøjteudstyr og under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser påføre 2-komponente malingstyper på komplicerede emner til en specificeret lagtykkelse.deltageren kan udføre proces- og slutkontrol af den udførte overfladebehandling med 2-komponente malingstyper. Deltageren kan udføre daglig vedligehold og rengøring af sprøjteudstyr til 2-komponente malingstyper. SPØRGSMÅL: 1. Understøtter ovenstående kursus den upåagtede innovation? (hvorfor/hvorfor ikke) 2. Inden for hvilke (fag)områder bør vores AMU-kurser kunne understøtte innovation? 14

15 Drøftelse af konklusioner og anbefalinger fra industriens CAP projekter 2011 BILAG 4 Baggrund Undervisningsministeriet (nu Ministeriet for Børn og Undervisning) har over perioden gennem flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i fået bevilliget ca. 3 mio. årligt til at gennemføre central analyse- og prognosevirksomhed (CAP) på EUD området. Baggrunden for indsatsen er at forbedre grundlaget for den fortsatte udvikling af erhvervsuddannelsessystemet, for systematisk at identificere behovet for nye eller tværgående uddannelser, udvikling af eksisterende uddannelsers struktur og indhold samt for tilrettelæggelsen af undervisningen i uddannelsernes skole- og praktikdele (se ) Ministeriet sender gennemførelse af CAP projekter i udbud en gang årligt. Ved hver ansøgningsrunde fastsætter ministeriet udbudstemaer. I ansøgningsrunden for 2010 var hovedtemaet Udfordringer for erhvervsuddannelsessystemet. Hovedtemaet blev af Ministeriet konkretiseret i 4 undertemaer. Industriens Uddannelser valgte t ansøge om projekter under hhv. undertemaet Innovative kompetencer hvad er det i en erhvervsuddannelsessammenhæng og undertemaet Nye teknologier, nye produkter og services og ændringer i arbejdsmetoder herunder i arbejdsorganisatoriske forhold, der vil ændre erhvervsuddannelserne. Konkret har IU s to projekter fokuseret på følgende: 1. Udvikling af elevernes innovative kompetencer i de industrielle erhvervsuddannelser 2. Samspillet mellem elevernes faglige kompetencer og virksomhedernes anvendelse af produktionsog performance management koncepter, inden for industriens område Resultaterne af IU s to ansøgte CAP projekter på 2010 bevillingen, blev offentliggjort i Det er herefter en opgave for de faglige udvalg, at drøfte, hvorvidt der er konklusioner og anbefalinger fra disse rapporter, der kan kalde på udvikling af udvalget eksisterende uddannelser. I det følgende er udarbejdet et oplæg, som gerne skulle inspirere til drøftelse af IU s to CAP projekter. Drøftelse hvordan? De to CAP projekter indeholder hver især en række konklusioner omkring hvilke udviklingstendenser i der viser sig på industriens område i forhold til det tema, som rapporten fokuserer på. emne Endvidere indeholder begge CAP projekter en række anbefalinger til, hvilke kompetencer, der bør være til stede i erhvervsuddannelserne, for at dække de identificerede udviklingstendenser. Drøftelserne af de to CAP projekter kan foretages på flere niveauer. Fra de faglige udvalgs vinkel er det særligt relevant at drøfte rapportens konklusioner og anbefalinger ud fra to niveauer: 1. Målniveau: Har de faglige udvalg de teoretiske og praktiske kompetencemål som anbefales? 2. Undervisningsniveau: Understøtter de faglige udvalg den undervisningspraksis som anbefales? I det følgende er der valgt en struktur, hvor rapportens konklusioner og anbefalinger drøftes i to dele. Indledningsvist skitseres de to rapporters indhold og hovedkonklusioner. Herefter gennemgås rapporternes anbefalinger i forhold til overfladebehandleruddannelsens målniveau. Herefter opridses rapporternes konklusioner og anbefalinger i forhold til undervisningsniveauet med forslag til, hvad det faglige udvalg kan vælge at tage af handlinger. 15

16 BILAG 4 CAP rapporternes indhold og hovedkonklusioner CAP projekt 1: Udvikling af elevernes innovative kompetencer i erhvervsuddannelserne Denne undersøgelse afdækker og vurderer: Hvordan faglærte medvirker til innovation i virksomheder, og hvilke kompetencer dette kræver. Hvordan faglærtes innovative kompetencer spiller sammen med faglige kompetencer. Hvordan faglærte gennemfører innovation i samspil med andre faggrupper i virksomheden. Hvordan faglærte bidrager til innovative processer i samspil med brugere og kunder. Innovation er resultatet af en kreativ proces, hvor man ser muligheder, får en idé, afprøver den, gennemfører den, og ideen skaber værdi i et fagligt, kommunikativt og læringsmæssigt samspil med kolleger og ledelse i virksomheden samt eventuelt med kunder og brugere. Samlet konkluderer rapporten at: o o o o o En mindre del af de faglærte inddrages og kun når virksomheden arbejder fokuseret med udvikling af produkter, arbejds- og produktionsproces eller kundeservice. De fleste virksomheder involverer ikke systematisk elever i udviklingsopgaver. Sjældent samarbejde mellem virksomheder og erhvervsskolen om udvikling af elevernes innovative kompetencer. Virksomhederne efterspørger en større sammenhæng mellem læring på skolen og de udviklingsopgaver i virksomhederne som eleverne tager del i. Virksomhederne har ikke overblik over hvilke kompetencer faglærte skal have for at medvirke ved udvikling og innovation CAP-projekt: Faglærtes kompetencer i en verden af produktions- og ledelseskoncepter Denne undersøgelse afdækker og vurderer: Grundlaget for, at de industrielle erhvervsuddannelser kan forberede de kommende faglærte på at deltage kompetent i mødet med Lean, Performance Management og andre produktions- og ledelseskoncepter De udfordringer koncepterne stiller medarbejderne overfor herunder beskriver, hvordan medarbejderne kan bidrage til, at koncepterne bliver meningsfulde i den arbejdspladsnære sammenhæng Lean handler grundlæggende om at optimere værdistrømme i produktions- og forretningsprocesser. Hertil anvendes en række redskaber, der blandt andet sætter fokus på at reducere spild og nedbringe gennemløbstider. Performance Management er et ledelsessystem til at forbinde virksomhedens overordnede strategi med medarbejdernes præstationer. Grundtanken er at strukturere og planlægge arbejdet ud fra resultatmål for enkeltpersoner, team og afdelinger Samlet konkluderer rapporten at: o o o o Hvordan produktions- og ledelseskoncepter som Lean og Performance Management praktiseres i danske industrivirksomheder, afhænger af hvordan de faglærte medarbejdere forstår og involveres i processerne Lean ikke bare er Lean, og at Performance Management (PM) ofte gennemføres forskelligt og skønt begge koncepter har en fast kerne, bliver de altid omformet og oversat til noget særligt på den enkelte arbejdsplads Virksomhedskultur, traditionen for teamarbejde og tilgangen hos de konsulenter, der hjælper virksomheden, er nogle af de faktorer, der afgør, hvordan den slags projekter udfolder sig i praksis I nogle virksomheder bliver de faglærte passive ofre for koncepterne. I andre får de chancen for at bruge deres kompetencer til at udforske, udfordre og forme, hvordan koncepterne bliver oversat og tilpasset det daglige arbejde 16

17 BILAG 4 CAP rapporternes anbefalinger vedr. kompetencemål, som bør være til stede i erhvervsuddannelserne, set i forhold til overfladebehandleruddannelsens kompetencemål I tabellen nedenfor er oplistet de kompetencer, som CAP rapporterne anbefaler, at der bør være til stede i erhvervsuddannelser inden for industriens område. Bekn. Kompetencer fælles for de 2 rapporter Teknisk-faglige kompetencer Almen-faglige kompetencer Personlige kompetencer 1. Faglige kernekompetencer, den erhvervsfaglige uddannelse Metodiske kompetencer: 2. Kunne abstrahere 3. Indsamle og analysere data 4. Anvende værktøjer i koncepterne (lean, innovation) 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 6. Arbejde med dilemmaer Kommunikative kompetencer: 7. Kunne kommunikere fagligt 8. Kunne fagligt engelsk 9. Kunne tale om faglige temaer 10. Anerkende forskellighed 11. Arbejde konstruktivt med fejl 12. Forstå og håndtere konflikter 13. Arbejde på tværs af faggrupper 14. Samarbejde i teams 15. Turde udfordre egne vaner Kompetencer specielt for produktions- og ledelseskoncepter Almen-faglige kompetencer Teknisk-faglige kompetencer Organisatoriske kompetencer: 16. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed 17. Forstå værdistrømme 18. Forretnings- /helhedsforståelse 19. Kende konceptprincipper (Lean og Performance Management) 20. Kende mulighedsrum 21. Læse og lave statistikker/diagrammer 22. IT kompetencer 23. Kunne forstå oppe-tider, effektivitetsmål og udnyttelsesgrad Kompetencer specielt for innovation Almen faglige Kompetencer Brancherettede kompetencer 24. Kunne dokumenter løsningsvalg, udviklingsproces og afprøvning 25. Kendskab til tilgrænsende fagområder f.eks. værktøjskendskab og programmering samt kendskab til hvordan salgs- og udviklingsafdelingen arbejder Personlige kompetencer 26. Initiativrig, løsningsorienteret, samarbejdsevne, åben over for andres forslag, mod på at kaste sig ud i nyt, nysgerrighed, stædighed, tålmodighed og turde rådgive andre I det følgende sammenlignes overfladebehandleruddannelsens overgangsmål fra grundforløb til hovedforløbs samt uddannelsens slutmål med de anbefalede kompetencer i CAP rapporten. Dette for at vurdere, om der en eller flere af de anbefalede kompetencemål i CAP rapporten, som helt eller delvist mangler i overfladebehandleruddannelsen. 17

18 BILAG 4 Sammenligning af overfladebehandleruddannelsens gærdehøjderne med de i CAP rapporten anbefalede kompetencer Overfladebehandlerens særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet ( gærdehøjder ) Eleverne kan: 1. udføre enkle praktiske arbejdsopgaver indenfor kemisk og mekanisk forbehandling 2. udføre enkle praktiske metalliseringsopgaver, 3. udføre enkle arbejdsopgaver indenfor vådlakering og 4. udføre enkle arbejdsopgaver indenfor pulverlakering. For at påbegynde uddannelsens hovedforløb skal eleven, udover de i afsnit 3.1. nævnte kompetencer, tillige have opfyldt myndighedskrav om uddannelsesmæssige krav vedrørende personlig sikkerhed for lovligt at arbejde med epoxyharpikser og isocyanater. Svarende til følgende anbefalede kompetencemål i CAP rapporterne 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 16. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed Sammenligning af overfladebehandleruddannelsens slutmål med de i CAP rapporten anbefalede kompetencer Overfladebehandleruddannelsens slutmål Svarende til følgende anbefalede kompetencemål i Eleverne kan: CAP rapporterne 1. arbejde miljø- og arbejdsmiljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, herunder håndtere og bortskaffe affalds- og restprodukter sikkerheds- og miljømæssigt korrekt, 2. anvende sproglige færdigheder i både faglige og personlige kommunikative situationer inden for jobområdet samt anvende skriftlige instruktioner, specifikationer, datablade, standarder og manualer, samt informationsteknologi til faglig viden søgning, 3. indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer, og kan opnå kendskab til instruktions- og præsentationsteknik og instruere kollegaer inden for fagområdet, 4. arbejde kvalitetsbevidst og udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystem og produktionskutymer, samt være i stand til at udføre proceskontrol, kvalitetskontrol og udføre dokumentation på baggrund af kendskab til kvalitetssystemer, 5. udvise innovative og kreative kompetencer i forbindelse med udførelse af produktivitetsfremmende aktiviteter og endvidere opnå kendskab til etablering af og drift af egen virksomhed, 6. udvise forståelse for interne og eksterne kundekrav og kundebetjening, kan opnå kendskab til design og produktudvikling samt udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser, 7. udføre kemisk og mekanisk forbehandling samt udføre metalliserings-, vådlakerings-, og pulverlakeringsopgaver under vejledning, 8. vælge malematerialer og vedligeholde udstyr, 9. udføre mekanisk forbehandling til en given kvalitet og ruhedsgrad selvstændigt og udføre metallisering til en given lagtykkelse, vådlakering samt anvende specialudstyr til forbehandling og vådlakering, 10. udføre opmåling, vælge og beregne malematerialeforbrug samt vælge procesudstyr til en given opgave, 11. etablere udearbejdsplads sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssigt korrekt, 12. foretage fejlfinding og systematisk vedligehold af procesudstyr, 16. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed 7. Kunne kommunikere fagligt 8. Kunne fagligt engelsk 9. Kunne tale om faglige temaer 7. Kunne kommunikere fagligt 9. Kunne tale om faglige temaer 13. Arbejde på tværs af faggrupper 14. Samarbejde i teams 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 26.Initiativrig, løsningsorienteret, samarbejdsevne, åben over for andres forslag, mod på at kaste sig ud i nyt, nysgerrighed, stædighed, tålmodighed og turde rådgive andre 18.Forretnings- /helhedsforståelse 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 1. Faglig kernekompetence 3. Indsamle og analysere data 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 1. Faglig kernekompetence 16. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed 1. Faglig kernekompetence 18

19 BILAG udføre kemisk forbehandling selvstændigt, herunder udføre proceskontrol og kontrol og justering af badtilstand, pulver- og vådlakering såvel manuelt som automatisk til en specificeret lagtykkelse med avanceret procesudstyr 14. vælge procesudstyr og malemateriale til en given opgave, 1. Faglig kernekompetence 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 1. Faglig kernekompetence 15. beregne malematerialeforbrug til en given opgave, samt medvirke ved optimering af produktionsprocesser og 1. Faglig kernekompetence 17. Forstå værdistrømme 18. Forretnings- /helhedsforståelse 16. foretage fejlfinding og systematisk vedligehold af procesudstyr. 1. Faglig kernekompetence 4.2. Kompetencemålene i afsnit 4.1. nr. 1 8, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen Kompetencemålene i afsnit 4.1. nr. 9 12, gælder for specialet overfladebehandler, konstruktioner Kompetencemålene i afsnit 4.1. nr , gælder for specialet overfladebehandler, komponenter. Konklusion på sammenligningen af overfladebehandleruddannelsens kompetencemål og CAP rapporternes anbefalinger vedr. kompetencemål Ovenstående sammenligning af overfladebehandleruddannelsens gærdehøjder og slutmål med de kompetencemål, som CAP rapporten anbefaler, er foretaget på et rent sprogligt grundlag. Muligvis dækker overfladebehandleruddannelsen flere af de anbefalede kompetencer, end der her er redegjort for. Tabellen nedenfor giver en oversigt over, hvilke af de i CAP rapporten anbefalede kompetencer, der allerede er i overfladebehandleruddannelsen og hvilke der ikke er: Anbefalede kompetencer som er indeholdt i overfladebehandleruddannelsens kompetencemål Teknisk-faglige kompetencer 1. Faglige kernekompetencer, den erhvervsfaglige uddannelse Anbefalede kompetencer som ikke er indeholdt i overfladebehandleruddannelsens kompetencemål Teknisk-faglige kompetencer 23. Kunne forstå oppe-tider, effektivitetsmål og udnyttelsesgrad Almen-faglige kompetencer 3. Indsamle og analysere data 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 7. Kunne kommunikere fagligt 8. Kunne fagligt engelsk 16. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed 17. Forstå værdistrømme 18. Forretnings- /helhedsforståelse Personlige kompetencer 9. Kunne tale om faglige temaer 13. Arbejde på tværs af faggrupper 14. Samarbejde i teams 26. Initiativrig, løsningsorienteret, samarbejdsevne, åben over for andres forslag, mod på at kaste sig ud i nyt, nysgerrighed, stædighed, tålmodighed og turde rådgive andre Almen-faglige kompetencer 2. Kunne abstrahere 4. Anvende værktøjer i koncepterne (lean, innovation) 6. Arbejde med dilemmaer 19. Kende konceptprincipper (Lean, Performance Management) 21. Læse og lave statistikker/diagrammer 20. Kende mulighedsrum 22. IT kompetencer 24. Kunne dokumenter løsningsvalg, udviklingsproces og afprøvning Personlige kompetencer 10. Anerkende forskellighed 11. Arbejde konstruktivt med fejl 12. Forstå og håndtere konflikter 15. Turde udfordre egne vaner Brancherettede kompetencer 25.Kendskab til tilgrænsende fagområder f.eks. værktøjskendskab og programmering samt kendskab til hvordan salgs- og udviklingsafdelingen 19

20 BILAG 4 Af ovenstående gennemgang fremgår det klart, at mange af de anbefalede kompetencemål, som overfladebehandleruddannelsen ikke indeholder i dag er almen-faglige kompetencer i relation til ledelses- og produktionskoncepter i form af Lean og Performance Management. Overfladebehandleruddannelsens slutmål mangler også en række af de anbefalede personlige kompetencer. Udvalget bør drøfte, om der er nogle af de i uddannelsen udeladte kompetencer, som bør integreres i overfladebehandleruddannelsens slutmål/gærdehøjder. I den forbindelse bør udvalget særligt overveje følgende: Bør innovationskompetencer gøres mere eksplicit på grundforløbet og som slutmål for hovedforløbet? Er Lean og Performance Management en del af overfladebehandlerens arbejdsfelt og som sådan nødvendig at afspejle i uddannelsens gærdehøjder/slutmål? Er det muligt at dække de personlige kompetencer gennem undervisningen, uden at dette skrives ind som et slutmål i undervisningen, men er kompetencer som opstår gennem opfyldelse af andre slutmål? Såfremt at udvalget vurderer, at der behov for indførelse af nye kompetencer, bør følgende forhold overvejes: Hvornår i forløbet er det mest relevant, at eleverne klædes på til at beherske en given kompetence? Sker det bedst i et specifikt fag? o Hvis ja, som grundfag, områdefag, valgfrit eller bunden specialefag? o Eller sker det bedst ved en hensigtsmæssig pædagogisk metode, som anvendes i forbindelse med den teknisk-fagligt rettede undervisning? Eller begge dele? Anbefalinger vedr. praktikmål CAP rapporten vedr. udvikling af elevernes innovative kompetencer i erhvervsuddannelserne peger på, at innovation i uddannelserne også skal fremmes gennem tiltag i forhold til indholdet af praktikmålene. For alle erhvervsuddannelser på industriens område anbefales, at: der udvikles praktikmål, der specifikt har fokus på at fremme elevernes innovative kompetencer der i uddannelsesordningernes beskrivelse af svendeprøven tilføjes bedømmelses kriterier, der omhandler innovation Særligt til praktikvirksomhederne anbefales det at: praktikperioderne tilrettelægges sådan, at eleverne især i de sidste praktikperioder får mulighed for at udvikle deres innovative kompetencer i samspil med faglærte inden for samme jobområde samt med medarbejdere fra andre jobområder i virksomheden 20

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD idekatalog til arbejdet med i AMU og EUD Invitation til samarbejde om De store forandringer, som foregår i industrien lige nu, kræver at vi går nye veje for at forny og udvikle industriens erhvervsuddannelser

Læs mere

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 CSH Side 1 23-04-2010 Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 Aktiviteter Tilfredshed med faglærerkompetencer Andre internationale muligheder Oplæg om nano på Minimesse 8.april 2010 Virksomhedspraktik

Læs mere

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN København den 29.september 2014 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Allan Thomsen (3F Industri) Allan Max Frinsch (DI) Allan Borgwardt Schmidt (3F Industri) Bernard Pedersen (Dansk Byggeri)

Læs mere

København den 22.september 2011

København den 22.september 2011 København den 22.september 2011 LUU AMU Vest Hanne Jungquist Hansen (3F Industri) Henry Mikkelsen (3F Byg) LUU Tradium Erhverv Vagn Smidt (3F Byg) ** Niels Ove Pedersen (Tradium) Benny Madsen (Tradium)

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

UDVIKLING AF ELEVERNES INNOVATIVE KOMPETENCER I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UDVIKLING AF ELEVERNES INNOVATIVE KOMPETENCER I ERHVERVSUDDANNELSERNE Mærsk Nielsen HR UDVIKLING AF ELEVERNES INNOVATIVE KOMPETENCER I ERHVERVSUDDANNELSERNE Analyseprojekt gennemført med midler fra Undervisningsministeriets udbud af central analyse- og prognosevirksomhed

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Jesper Juul Sørensen, Dansk Byggeri Jan Nørskov Jørgensen, Tradium Erhverv REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI

Jesper Juul Sørensen, Dansk Byggeri Jan Nørskov Jørgensen, Tradium Erhverv REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI DI-repræsentanter: Niels Henning Jørgensen Brigitte Pudor Gullev Dansk Byggeri repræsentanter: Jan Lærke København den 23. september 2011 3F-repræsentanter: Claus Eskesen Vagn Schmidt John Krøier Jensen

Læs mere

overflade behandler uddannelsen

overflade behandler uddannelsen overflade behandler uddannelsen Hvad er en overfladebehandler? s om overfladebehandler laver du overflader til stegepander, skibe, møbler, brillestel, smykker og mange andre ting, som bruges af alle mennesker

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til overfladebehandler 1. Ikrafttrædelsesdato: [1.maj 2015] Uddannelsesordning for uddannelsen til overfladebehandler Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til overfladebehandler.

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Drøftelse af konklusioner og anbefalinger fra industriens CAP projekter 2011

Drøftelse af konklusioner og anbefalinger fra industriens CAP projekter 2011 Drøftelse af konklusioner og anbefalinger fra industriens CAP projekter 2011 Bilag 1 Baggrund Undervisningsministeriet (nu Ministeriet for Børn og Undervisning) har over perioden 2010-2013 gennem flerårsaftalen

Læs mere

MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER

MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER København d. 24.april 2012 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen Kurt Mikkelsen Morten V.B. Revsbeck Helle Ankersen Niels Henning Jørgensen Claus Henriksen Gitte Holm (sekretær) Helle Aalborg(sekretær)

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb

Mandag d. 1. december kl. 10.00-13.00 Med efterfølgende julefrokost hos Nimb AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 3. december 2014 TAB/CSH DI-repræsentanter 3F-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Pia Maul Andersen (frem til kl. 12.00)

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 Juli 2013 UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 - Aktiviteter siden UG 3 møde 4. april 2013 Jsn, les Cykel- og motorcykelområdet Cykel-, knallert- og MC nye svendeprøveopgaver Som en MI-udviklingsopgave har CELF udarbejdet

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere

Referat af MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR DET POSTALE OMRÅDE Mandag 16. december fra 10:00-14:00 hos 1. Indledning

Referat af MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR DET POSTALE OMRÅDE Mandag 16. december fra 10:00-14:00 hos 1. Indledning København den 10. april 2014 Arbejdstagersiden Kaj Andersen, formand Lone Gade Nielsen Morten Søndergård Arbejdsgiversiden Gitte Frid, næstformand Bodil Agnete Christensen Louise Milo Referat af MØDE I

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Uddannelsesordning for lager- og terminaluddannelsen

Uddannelsesordning for lager- og terminaluddannelsen 1 Uddannelsesordning for lager- og terminaluddannelsen Udstedelsesdato: 1. juli 2011. Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser og det faglige udvalg for Lager- og terminaluddannelserne i henhold til

Læs mere

Notat BILAG 1. Uddannelsestilbud til industrioperatører med overfladebehandlingsopgaver. 29.april 2014

Notat BILAG 1. Uddannelsestilbud til industrioperatører med overfladebehandlingsopgaver. 29.april 2014 BILAG 1 29.april 2014 Notat csh Uddannelsestilbud til industrioperatører med overfladebehandlingsopgaver Udviklingsudvalg for overfladebehandling har på udvalgsmødet den 20. februar 2014 drøftet mulighederne

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

København den 25. oktober 2011. Sekretariatet: Dorte Würtz, Niels-Erik Stahl. Afbud. Finn Buch Jannie Ottesen Bunk

København den 25. oktober 2011. Sekretariatet: Dorte Würtz, Niels-Erik Stahl. Afbud. Finn Buch Jannie Ottesen Bunk UdviklingsUdvalg for ArbejdsOrganisering København den 25. oktober 2011 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen, Næstformand Helle Ankersen Kurt Mikkelsen (Vakant plads) Afbud Finn Buch Jannie Ottesen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for cykel- og motorcykeluddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Jobprofiler og uddannelsesstrukturer i overfladebehandlingsbranchen

Jobprofiler og uddannelsesstrukturer i overfladebehandlingsbranchen Jobprofiler og uddannelsesstrukturer i overfladebehandlingsbranchen Analyserapport Maj 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for receptionist i henhold til bekendtgørelse nr. 432 af 13. april 2015 om uddannelsen til receptionist.

Læs mere

REFERAT AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER. TEMA: Mod Strategi 2013

REFERAT AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER. TEMA: Mod Strategi 2013 København d. 26. september 2012 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen Kurt Mikkelsen Helle Ankersen Niels Henning Jørgensen Morten V.B. Revsbeck Betina Guldfrid Funk Hansen Industriens Uddannelser:

Læs mere

Forslag til indhold af praktikopgaver inspiration fra procesområdet

Forslag til indhold af praktikopgaver inspiration fra procesområdet BILAG 1 14.februar 2013 CSH Forslag til indhold af praktikopgaver inspiration fra procesområdet Længde: 10-17 sider Indhold: Indledning Formål Problemformulering Metode Beskrivelse af materiale/anlæg som

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Tech College Aalborg vil i ét fællesskab udvikle én stærk uddannelseskultur

Tech College Aalborg vil i ét fællesskab udvikle én stærk uddannelseskultur STRATEGI 2015 VISION: Tech College Aalborg vil i ét fællesskab udvikle én stærk uddannelseskultur STRATEGISK MÅL 1: Vores uddannelser er et aktivt tilvalg Målsætning 1A: Vi vil sikre kvalificeret valg

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for gastronom i henhold til bekendtgørelse nr. 441 af 13. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Sundhedsservicesekretær Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x]

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:28.03.2008 Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser for skibsmekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Udstedt af Glarmesterfagets faglige udvalg den 22. august 2011 i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af 11. juli 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser som det faglige udvalg for redderuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Hos. AMU-SYD F. Tietgens Vej 6 6000 Kolding

Hos. AMU-SYD F. Tietgens Vej 6 6000 Kolding København den 4. maj 2010 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen Kurt Mikkelsen Helle Ankersen Marianne Viskum Olesen Claus Henriksen Niels Henning Jørgensen (DI-tilforordnet) Morten V.B. Revsbeck

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Uddannelsen til receptionist er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

Referat fra udvalgsmøde i UU for Energi og forsyning Tirsdag den 31. maj på Lindø Industriepark

Referat fra udvalgsmøde i UU for Energi og forsyning Tirsdag den 31. maj på Lindø Industriepark Referat fra udvalgsmøde i UU for Energi og forsyning Tirsdag den 31. maj på Lindø Industriepark Som bilag til referatet er vedlagt deltagerliste med kontaktoplysninger fra det fælles udvalgsmøde mellem

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 15/07/2012 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 384 af 26/04/2012 om uddannelserne

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

BILAG 1. Notat. Den 18. september 2013. Overfladebehandleruddannelsens vækstpotentiale

BILAG 1. Notat. Den 18. september 2013. Overfladebehandleruddannelsens vækstpotentiale BILAG 1 Den 18. september 2013 CSH Notat Overfladebehandleruddannelsens vækstpotentiale Sekretariatet gennemførte i 2013 en analyse af IF s erhvervsuddannelser for at afklare, om nogle af uddannelserne

Læs mere

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Hos Danfoss Silicon Power GMBH Husumer strasse 251, 24941 Flensburg, Tyskland Til udvalgsmødet foreslå følgende dagsorden:

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Poul Dreyer, 3F Carsten Dahl Petersen, DE Johan Hakman, DE Solvej Knoth, IU (referent) Dagsorden

Poul Dreyer, 3F Carsten Dahl Petersen, DE Johan Hakman, DE Solvej Knoth, IU (referent) Dagsorden Referat fra udvalgsmøde i Udviklingsudvalg for Energi og Forsyning Onsdag den 14. december kl. 10.00 12.30 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, 1780 København V Deltagere: Christine Bernt

Læs mere

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program - Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, status v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl.

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 23. maj 2008 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om uddannelserne

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

Fredag d. 27. juni kl. 10.00-14.00. Ingeniørforeningen IDA s lokaler Kalvebod Brygge 31-33 - 1780 København V. 2. juli 2014

Fredag d. 27. juni kl. 10.00-14.00. Ingeniørforeningen IDA s lokaler Kalvebod Brygge 31-33 - 1780 København V. 2. juli 2014 MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 2. juli 2014 TAB/CSH DI-repræsentanter Christine Bernt Henriksen Finn Brøndum Niels Henning H. Jørgensen (deltog under pkt. 4-8)

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it (Ændring af uddannelserne til elektronikoperatør og teater-, udstillings-

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Formål Formålet med udvikling af erhvervsuddannelse med EUX er at sammensætte et uddannelsesmæssigtindhold, der giver elever en solid faglig erhvervsuddannelse kombineret

Læs mere

Flemming Lassen. Morten V.B. Revsbeck, DI REFERAT AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER

Flemming Lassen. Morten V.B. Revsbeck, DI REFERAT AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Dagsorden DI-repræsentanter Christine Bernt Henriksen (næstformand) Niels Henning H. Jørgensen Rasmus Grusgaard Industriens Uddannelser Tanja Bundesen Christina Stougaard Hansen Rikke Vium Madsen pkt.

Læs mere

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING Onsdag den 21. april 2010 hos TEKO Center Danmark, Kystvejen 37, 8000 Århus C.

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING Onsdag den 21. april 2010 hos TEKO Center Danmark, Kystvejen 37, 8000 Århus C. København den 28. april 2010 DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Skrædderlaugs-repræsentant: Johnny Wichmann Afbud Dorte Junker (Dansk Mode og Textil) 3F-repræsentanter: Connie Sørensen

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere