SUSTAINABILITY IN MUNICIPAL PLANNING demands, possibilities and dialogue

Transkript

1 SUSTAINABILITY IN MUNICIPAL PLANNING demands, possibilities and dialogue Thomas Birket-Smith, Plan & Development, City of Aalborg Seminar Aarhus october 26.th 2016

2 Working as an authority - balancing the considerations Individual Collective The Dream Aesthetics Project economy Purpose Building rights Socio-economics Neighbourhood consideration Urban space

3 Coordination and balancing of interests EU-Direktiver Statslig planlægning Fx De statslige udmeldinger til kommuneplanlægningen Regional planlægning REVUS og Råstofplanlægning Planstrategi Hovedstruktur Retningslinjer Bydels- og Byudviklingsplaner Kommuneplanrammer Redegørelse MiljøVurdering Lokalplaner Byggesager/projekter VVM

4 Planning process : Appliance for local plan Dialogue Pre-plan (startredegørelse) More dialogue Local Plan proposal More dialogue Appliance for building permission More dialogue Building permission

5 Flower of sustainability - The broad concept of sustainabillity (Brundtland) - Prioritisation starting from the project and the site - Dialogue based

6 PRIORITISATION OF SUSTAINABILITY Balancing the potentials and problems in cooperation with the stakeholders Example of prioritisation

7 WHO IS PRIORITISING WHAT, HOW AND WHEN? Start-up debate analysis hearing plan - realization OPSTART DEBAT ANALYSER PRIORITERING FORSLAG HØRING PLAN REALISERING

8 DGNB Criteria: Environment Economy Social Technincal Proces

9 Ny AAK-blomst THE FLOWER 2.0: Environment Economy Social Technincal Proces

10 Still the same startingpoint: - The broad concept of sustainabillity (Brundtland) - Prioritisation starting from the project and the site - Dialogue based THE PROCESS Dialogue pre-plan Plan proposal Final Plan

11 (SUSTAINABILITY Dialogue tool)

12 Background Part of a proce Purpose

13 The Process Dialogue Pre-plan Proposal Final plan

14 Dialogue Tool TECHNIQUE: Infrastructure Transport Day-to-day running SOCIAL: Diversity Urban qualities Function and adaption Aesthetics PROCESS: Involvement Planning quality Steering and insta ECONOMY: Lifespan expenses Shared values ENVIRONMENT: Ressources and w Global and local im

15 Prioritised measures

16 TEMA: MILJØ DGNB kriterier THEME: Environment Aalborg Kommunes checkliste * Knockout-kriterier skal ved DGNB-certificering opfyldes med en minimumscore Kriteriegruppe Nr. Kriterier Hvad er målet? Støttespørgsmål Prioriterede indsatser GLOBAL OG LOKAL MILJØPÅ- VIRKNING 01 Livscyklus-vurdering Emissioner til det lokale og globale miljø og ressourceforbruget mindskes. Hvordan påvirker projektet miljø og klima, i anlægsfasen, drift og ved bortskaffelse? Hvorledes minimeres emissioner til det lokale og globale miljø? Er det fokus på genanvendte byggematerialer bygninger og udearealers levetid? Anvendes der cradle to cradle principper eller tiltag i forhold til recirkulation af affald? 02 Vand- og jordbeskyttelse Vand- og jordressourcer beskyttes og om muligt forbedres i forbindelse med byudviklingen. Forholdsregler ifht. drikkevandsinteresser og sikring af naturligt overfladevand? Genanvendes allerede bebyggede arealer, og renses forurenet jord? Sikres grundvand mod forurening og minimeres arealet af befæstede overflader? Er der mulighed for nedsivning og lokal afledning af regnvand? 03 Bymæssigt mikroklima I byrummet opnås høj komfort, og attraktive og sunde rammer for byliv. Tages der forholdsregler i fht. luftforurening fx fra mikropartikler (PM10)? Er områdets vindforhold indarbejdet i projektet? Og er byrum og bygninger indrettet og orienteret for optimale sol/skygge forhold? 04 Artsmang-foldighed * Byområdet skal fungere som spredningsvej og levested for danske plante- og dyrearter. Undgås det at landskabet forsegles og varierede biotoper indsnævres og isoleres? Sikrer byområdets vilde biotoper genetisk udveksling mellem populationerne? Indeholder projekter fx vådområder og næringsfattige jorde? 05 Ydre miljøpåvirkninger * Lokalisering og beskyttelse ifht. voldsomme ydre miljøpåvirkninger Er projektet lokaliseret og opbygget så risiko for storm, oversvømmelse reduceres? Indeholder projektet kompenserende tiltag, fx læbeplantning og regnbassiner? RESSOURCE- FORBRUG OG AFFALD 06 Areal-ressourcer Byspredning, befæstelse og brug af jomfruelige arealer begrænses. Bidrager byområdet til fortætning af eksisterende områder? Er området placeret langs offentlige transportlinjer? Er der udlagt områder til fødevareproduktion og rekreative formål? 07 Energiforbrug og vedvarende energi * Energiforbrug og emissioner til luft, vand og jord reduceres. Mere vedvarende energi. Hvordan reduceres ressource- og energiforbruget? Hvilke tiltag er der gjort for at reducere emissioner både i anlægsfasen og under drift. Er der en høj andel af vedvarende energi i projektet? 08 Energieffektiv arealdisponering Energibesparelser, udnyttelse af vedvarende energi og energieffektiv arealdisponering Er arealdisponering optimeret og balanceret ifht. behov for opvarmning og nedkøling? Er potentialet for lokal energiproduktion fra bl.a. solceller optimeret? 09 Materiale-forbrug og jordbalance Materialeforbruget til anlæg mindskes. Jordbalancen optimeres. Hvorledes reduceres materialeforbruget i anlægs- og driftsfasen? Fokus på genanvendte, certificerede og lokale materialer og hjemmehørende planter? Bæredygtig håndtering og bortskaffelse af forurenet jord? Bliver sund jord i området? 10 Lokal fødevareproduktion Bæredygtig livsstil og socio-kulturel kvalitet øges. Lokal fødevareproduktion Hvorledes fremmes en bæredygtig livsstil? Er der indtænkt lokal fødevareproduktion i projektet? 11 Vandbalance Mindske brug af drikkevand. Genanve-nde regnvand og rense gråt spildevand. Sikres byområdets vandbalance ved vandbesparelser og udnyttelse af regnvand? Adskilles vandforsyning og spildevand i et integreret og synligt vandkredsløb?

17 TEMA: ØKONOMI THEME: Economy DGNB kriterier Aalborg Kommunes checkliste Kriteriegruppe Nr. Kriterier Hvad er målet? Støttespørgsmål Levetidsomkostning er 12 Levetidsomkostninger At sikre en afbalanceret økonomisk belastning gennem hele byområdets levetid, specielt i forhold til etableringsog driftsudgifter Hvad er byområdets produktionsomkostninger? Hvad er byområdets anvendelsesomkostninger? Prioriterede indsatser 13 Finansielle virkninger i kommunen At sikre en bæredygtig balance mellem kommunens omkostninger og indtægter i forhold til byudviklingen Hvad betyder byområdet for kommunens skattegrundlag? Etableres der nye arbejdspladser? Kræver projektet offentlige investeringer i infrastruktur, institutioner, mv.? Hvilken type borgere tiltrækkes? Medfører området en øget købekraft i kommunen? Værdigrundlag 14 Lokaløkonomisk stabilitet At skabe et robust lokalområde forankret i en bæredygtig økonomi Hvad er grundværdiens udvikling? Hvad er kvoten for ledige lejemål/ledige kvadratmeter i området? Hvordan er områdets beboersammensætning? Er det et mangfoldigt område? Hvad er ledighedsprocenten? Hvad er den gennemsnitlige disponible indtægt? Er der god købekraft i området? 15 Arealudnyttelse At sikre en optimal udnyttelse af de arealressourcer, der anvendes til byudvikling, således at arealet udnyttes bedst muligt inden for det givne økonomiske potentiale Hvad er bruttoetagearealet for de bygninger der opføres i byområdet? Hvad er graden af fortætning i området? Hvad er prisniveauet for byggeri i området i forhold til landsgennemsnittet? (lokaliseringsfaktor)

18 TEMA: SOCIAL THEME: Social DGNB kriterier Aalborg Kommunes checkliste Kriteriegruppe Nr. Kriterier Hvad er målet? Støttespørgsmål Prioriterede indsatser Mangfoldighed og struktur 16 Social og funktionel mangfoldighed At fremme social sammenhængskraft Hvordan kan et varieret udbud af boligtyper, erhverv og service sikres? Hvordan kan der skabes mødesteder i form af byrum og fællesfunktioner 17 Social og kommerciel infrastruktur At fremme velfungerende hverdagsliv Er der adgang til skole, butikker, fritidstilbud mv. lokalt? Hvordan kan der sikres god mobilitet til fods, på cykel eller med kollektiv transport, så hverdagslivet hænger sammen? Bylivskvaliteter 18 Tryghed At fremme trivsel og tryghed i det socialt byliv Hvordan kan tryghed fremmes med fx belysning og design? Kan der skabes basis for liv døgnet rundt (24-7)? 19 Byliv At fremme attraktive byrum, der bidrager til brugernes trivsel Hvordan kan der skabes byrum af høj kvalitet med hensyn til æstetik, fleksiblitet, mulighed for social interaktion mv.? Hvordan kan der sikres god opholdskomfort mht. sol, skygge, mikroklima og vind? 20 Støjdæmpning At mindske støjbelastning Hvordan kan støjbelastning fra vej, bane og fly minimeres? Funktion og tilpasning 21 Udbud af friarealer At fremme tilgængelighed til det sociale og rekreative liv for alle Hvordan kan der sikres et passende udbud af offentlige og private friarealer set i forhold til bebyggelsens omfang? Er der adgang til rekreative områder i nabobydele? 22 Tilgængelighed At fremme handicapvenlighed Hvordan kan disponering af funktioner optimeres, så god tilgængelighed fremmes? Hvordan kan adgangsforhold mv. designes handicapvenligt? 23 Fleksibilitet At fremme forandringsrobuste udviklingsmuligheder Hvordan kan planens rumlige og indholdsmæssige kvaliteter gøres robuste ifht. evt. ændrede rammebetingelser? Kan midlertidighed bruges som kickstart og test af idéer? Æstetik 24 Bymæssig integration At udvikling sker med afsæt konteksten/den omgivende by Hvordan kan byområdets strukturer tænkes sammen med byens overordnede infrastruktur? Hvordan kan planens udformning, struktur og funktioner tænkes sammen med omgivende byområder? 25 Bymæssig formgivning At fremme æstetisk kvalitet og identitetsudvikling. Hvordan kan design af byrum, infrastruktur og bygninger skabe nye bykvaliteter og oplevelsesværdi for mennesker? 26 Brug af eksisterende strukturer At udvikling sker med afsæt i stedets potentialer Hvordan kan stedets identitet styrkes gennem genbrug af eksisterende veje, bygninger, landskabstræk eller natur? 27 Kunst i det offentlige rum At øge områdets kulturelle kvaliteter og mangfoldighed Hvordan kan der skabes mulighed for og finansiering til kunst i det offentlige rum?

19 TEMA: TEKNIK THEME: Technique GNB kriterier Aalborg Kommunes checkliste riteriegruppe Nr. Kriterier Hvad er målet? Støttespørgsmål Prioriterede indsatser eknisk infrastruktur 28 Energiforsyning At internationale og nationale ambitioner arbejder sammen med DGNB s principper og mål Er der en samlet energiplan for område Er der varmeforsyningsprojekt, samlet struktur med mulighed for fjernkøling, fleksibilitet i fht. senere ændringer 29 Affaldshåndtering At sikre en dækkende, integreret og handlekraftig strategi Hvordan er logistikken for indsamling af affald Er der mulighed for genanvendelse også lokalt 30 Regnvands-håndtering At sikre en optimal teknisk håndtering af regnvand herunder LAR Er den samlede regnvandshåndtering vurderet fra det falder til det bortledes LAR-løsninger? Er der taget stilling til behov for klimasikring? 31 Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) At sikre en effektiv og fleksibel IKT-infrastruktur Er der overvejelser om tilslutningsmuligheder og hastighed Er der mulighed for overvågning af forbrug Hvordan synliggøres det for borgerne (regulere adfærd)? rift 32 Drift og vedligehold At drift og vedligehold tages med i planlægningen tidligt Hvordan er de forskellige arealers karakter i forhold til efterfølgende drift Fokus på de offentligt tilgængelige arealer ransport 33 Trafik og mobilitet At forskellige trafikformer integreres og sikre en god og ukompliceret mobilitet Er der en overordnet plan for trafikstruktur og mobilitet? Hvordan er sammenhængen i transportformerne? Er der en prioritering mellem transportformer i (forskellige dele af) området? 34 Motoriseret transport At der skabes let læseligt vejhieraki, god fremkommelighed og parkeringsmuligheder Er tilkoblingen til det overordnede vejsystem til og fra området ok? Hvordan er sammenhængen i parkeringen i området? Hvordan sikres parkering i tilknytning til boliger og erhverv? 35 Offentlig transport At sikre mulighed for god betjening med offentlig transport for at give bedre arealudnyttelse Er der offentlig transport til og fra området? Er der offentlig transport internt i området? Er der arbejdet med stationsnærhed, fortætning omkring stoppesteder? Understøtter stoppestedernes udformning tryghed mv.? 36 Cyklisme At skabe sikre, funktionelle og attraktive muligheder for at cyklen kan være det daglige befordringsmiddel Hvordan sikres cyklisternes sikkerhed? Hvordan håndteres cyklisterne i forhold til andre transportformer? Er der cykelparkering ved centrale omstigningssteder? 37 Fodgængere At skabe gode, sikre og holdbare løsninger for fodgængere i byområdet Sikrer stier tilgængelighed og brugbarhed for alle grupper? Udnyttes stiernes rekreative funktion og kvalitet? Er der sociale mødesteder?

20 TEMA: PROCES THEME: Process DGNB kriterier Aalborg Kommunes checkliste Kriteriegruppe Nr. Kriterier Hvad er målet? Støttespørgsmål Prioriterede indsatser Inddragelse 38 Inddragelse Knock out kriterie Fremme demokratisk proces gennem interessentinddragelse også de fremtidige borgere og brugere Hvem skal inddrages i processen og hvordan? Hvilke faser skal de inddrages i og hvordan: partnerskab - samskabelse inddragelse information? (procesplan) Hvilken grad af indflydelse skal sikres og hvordan håndteres forslag og tilbagemeldinger til involverede? Hvordan sikres generel transparens omkring udviklingen? Plankvalitet 39 Udvikling af det bymæssige hovedgreb Fremme omdannelsesprojektet struk-turelt understøtter værdiskabelse på byniveau (socio-økonomisk perspektiv) Tilrettelægges designprocessen så ny information og viden løbende kan indoptages mhp udvikling af et værdiskabende og kvalitetsrigt hovedgreb? (iterativ proces) 40 Integreret planlægning Fremme integration af tværfaglige kompetencer sker tidligt projektudviklingen Er relevante faglige kompetencer identificeret - hvordan indgår de i projektteamet? Hvordan tilrettelægges og koordineres det tværfaglige projekt-samarbejde? 41 Kommunal deltagelse Fremme optimalt samspil med relevante kommunale strategier, planer og projekter Er der kendskab til kommunens og byledelsens udviklingsplaner for projektområdet? Er der etableret tidlig dialog med relevante kommunale kompetencer og myndigheder, mhp at opnå synergi omkring offentlige / private udviklingsambitioner? Styring og anlæg 42 Ledelse Sikre projektledelsen håndterer udfordringer løbende og understøtter innovative processer. Hvordan sikres udfordringer giver færrest mulige negative konsekvenser for byområdet? 43 Byggeplads og byggeproces Sikre effektiv og ressourceøkonomisk anlægsfase med minimal påvirkning af omkringliggende by Er der en gennemarbejdet logistikplan? Hvordan sikres optimal koordinering mellem entreprisegrænserne? Hvordan sikres mindst mulig gene/miljøpåvirkning på byggepladsen og ift. det omkringliggende område? 44 Markedsføring Skabe positiv opmærksomhed og derved tiltrække kommende beboere og brugere Er der planlagt markedsføring, tidligt i udviklingsprocessen? Er der formuleret en klar vision, som er velegnet til at formilde den gode historie? Hvilke tiltag er taget i anvendelse for at skabe opmærksomhed om områdets udvikling? (fx PM, midlertidige anvendelser, byvandringer etc. etc.) 45 Monitorering og fastholdelse Fastholde et fokus på bæredygtighedsmål gennem hele processen Hvordan sikres at de primære mål mht bæredygtighed kan fastholdes gennem projektudviklingen?

21 The further process. Political confirmation Adjusting with other colleagues and departments Public presentation Testing the system in reality

22 Thank you

23 Questions: How do we avoid hot air agreements? How to balance the interests of the citicens and the developers? Are we shure that DGNB are the leading certifing method in 10 years from now? How do we secure the prioritisations in the total lifespan of the project?