Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtige byområder i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtige byområder i Danmark"

Transkript

1 Mini-guide til DGNB Certificering af bæredygtige byområder i Danmark

2 Nordhavn - DGNB præcertifikat, Guld DK-GBC juli Introduktion Green Building Council Denmark (GBC) er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed fra masterplaner for byområder til det færdige byggeri. GBC blev stiftet i 2010 af et bredt udsnit af den samlede byggebranche omfattende investorer, byg-herrer, rådgivere, entreprenører, leverandører, finansielle virksomheder og organisationer for byggeriets parter alle med et ønske om at gøre bæredygtighed synligt i byggeriet. Foreningens mål er at forbedre bæredygtigheden i såvel byggeriet som i vore byer og det omgivende miljø ved at støtte udviklingen og udbredelsen af et fælles målbart certificeringssystem. Et system, der radikalt forandrer de måder, vi udvikler og varetager byggeprojekter på hvad enten det gælder design, projektering, gennemførelse, renovering eller vedligeholdelse. DGNB systemet i Danmark Det var en fælles dansk byggebranche, der efter en grundig evaluering af 4 forskellige bæredygtighedscertificeringer valgte DGNB, som det certificeringssystem, Danmark skulle gå videre med. DGNB systemet i Danmark tager afsæt i kriterier udviklet af organisationen DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) i Tyskland. DGNB er et internationalt brand og findes bl.a. i lande som Østrig, Schweitz, Bulgarien og Thailand. GBC er partnerorganisation til DGNB og står for tilpasning, drift og udvikling af DGNB systemet i Danmark. Vi er i dag i stand til at DGNB certificere kontorbygninger, hospitaler, etageejendomme & rækkehuse samt byområder. Danmark er første land med en national version af DGNB for byområder tilpasset danske forhold og en dansk planlægningspraksis. Tilpasningen af DGNB for byområder er sket gennem et samarbejde med Miljøministeriet, Realdania, SBI, DTU og mere end 60 nationale eksperter på specifikke områder. Derudover videreudvikler GBC værktøjer til vurdering af bygninger og byområders totaløkonomi (LCC) og samlede miljøpåvirkning over en levetidscyklus (LCA). GBC tilbyder undervisning i ovenstående værktøjer samt uddannelse af konsulenter og auditorer i DGNB certificeringssystemet for såvel bygninger som byområder i Danmark. Denne publikation Denne publikation er en miniguide til DGNB-certificeringssystemet i Danmark for byområder og har til formål at give læseren et indblik i, hvilke kriterier der har betydning for et byområdes samlede bæredygtighed. For mere information om GBC, uddannelsesmuligheder, DGNB certificeringensordningen og kommende bygningstyper, det vil være muligt at bæredygtighedscertificere, henviser vi til GBC s hjemmeside på hvor du også kan abonnere på vores nyhedsbrev. Du er altid velkommen til at kontakte foreningens sekretariat på for mere information om DGNB certificering i Danmark. Illustration: Cobe Architects

3 4 5 Nordhavn - DGNB præcertifikat, Guld

4 6 7 INDHOLD HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB 7 DGNB = bæredygtighed på formel 8 De fem bæredygtige hovedområder 9 for byområder i DGNB Evalueringsmatricen Hvorfor skal et byområde DGNB certificeres? 12 Hvordan bliver et byområde DGNB certificeret? 13 MILJØ 14 Kriterie 01: Livscyklusvurdering 14 Kriterie 02: Vand- og jordbeskyttelse 14 Kriterie 03: Bymæssigt mikroklima 14 Kriterie 04: Artsmangfoldighed 15 Kriterie 05: Ydre miljøpåvirkninger 15 Kriterie 06: Arealressourcer 15 Kriterie 07: Energiforbrug og vedvarende energi 15 Kriterie 08: Energieffektiv arealdisponering 15 Kriterie 09: Materialeforbrug og jordbalance 16 Kriterie 10: Lokal fødevareproduktion 16 Kriterie 11: Vandbalance 16 ØKONOMI 18 Kriterie 12: Levetidsomkostninger 18 Kriterie 13: Finansielle virkninger i kommunen 18 Kriterie 14: Lokaløkonomisk stabilitet 18 Kriterie 15: Arealudnyttelse 19 SOCIAL 20 Kriterie 16: Social og funktionel mangfoldighed 20 Kriterie 17: Social og kommerciel infrastruktur 20 Kriterie 18: Tryghed 20 Kriterie 19: Byliv 21 Kriterie 20: Støjdæmpning 21 Kriterie 21: Udbud af friarealer 21 Kriterie 22: Tilgængelighed 21 Kriterie 23: Fleksibilitet 22 Kriterie 24: Bymæssig integration 22 Kriterie 25: Bymæssig formgivning 22 Kriterie 26: Brug af eksisterende strukturer 22 Kriterie 27: Kunst i det offentlige rum 23 TEKNIK 24 Kriterie 28: Energiforsyning 24 Kriterie 29: Affaldshåndtering 24 Kriterie 30: Regnvandshåndtering 24 Kriterie 31: Informations- og kommunikationsteknologi 26 Kriterie 32: Drift og vedligehold 26 Kriterie 33: Trafik og mobilitet 26 Kriterie 34: Motoriseret transport 26 Kriterie 35: Offentlig transport 26 Kriterie 36: Cyklisme 27 Kriterie 37: Fodgængere 27 PROCES 28 Kriterie 38: Inddragelse 28 Kriterie 39: Udvikling af det bymæssige hovedgreb 28 Kriterie 40: Integreret planlægning 28 Kriterie 41: Kommunal deltagelse 30 Kriterie 42: Ledelse 30 Kriterie 43: Byggeplads og byggeproces 30 Kriterie 44: Markedsføring 31 Kriterie 45: Monitorering og fastholdelse 31 "Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig - til at sikre, at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. Således lød ordene i Brundtland-rapporten fra De første spæde skridt mod et mere bæredygtigt samfund var taget. Fem år senere blev ordene konkretiseret i Rioerklæringen, som opdelte bæredygtighed i tre ligeværdige dele: Miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Samtidig blev kravet om bæredygtig planlægning mv. indarbejdet i den danske miljøbeskyttelseslovs samt planlovs formålsparagraf, og offentlige instanser fik dermed pligt til at understøtte samfundets bæredygtige udvikling i anlæg og drift. På den måde har vi i Danmark en unik platform for helhedstænkning omkring en bæredygtig samfundsudvikling, som en standard for vurdering af bæredygtig byudvikling kan bygge videre på. Rio-erklæringens definition på bæredygtighed fra Miljømæssige bæredygtighed Sociale Økonomiske bæredygtighed bæredygtighed

5 8 9 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB DGNB = bæredygtighed på formel Man kan sige, at DGNB er en metode, der sætter bæredygtigheden på formel og gør den målbar. Gennem en vurdering af de 45 kriterier, der er omfattet af DGNB certificeringen, bliver det muligt at sammenligne individuelle byområder ud fra et fælles sæt af bæredygtighedskriterier og samtidig sikre en entydig, målbar standard for alle byområder, der certificeres efter ordningen. DGNB certificeringen er udviklet i Tyskland og har som sin væsentligste egenskab, at den omfatter alle aspekter af et byområdes livscyklus. Det betyder, at der arbejdes ud fra en holistisk og fleksibel tilgang, der tilgodeser byområdets samlede bæredygtige formåen dens performance. De kvaliteter, som vurderes gennem DGNB har som nævnt afsæt i de oprindelige tre bæredygtighedsaspekter fra Rio-erklæringen (miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed), som i ordningen suppleres med vurdering af tekniske- og proceskvaliteter i byområder. I DGNB betegnes alle 5 hovedområder som kvaliteter. DGNB-certificeringen vægter de 5 forskellige kvaliteter, inden den endelige vurdering af byområdet kan beregnes. Miljømæssig, økonomisk, social samt teknisk kvalitet udgør hver 22,5 % af den samlede vurdering, mens proces udgør 10 %. Kvaliteter samt vægtning af disse i DGNB-ordningen. De fem bæredygtige hovedområder for byområder i dgnb De 5 hovedområder i DGNB er opdelt i 45 hovedkriterier, som igen er underopdelt i tilsammen 188 underkriterier, der indeholder relevante parametre til vurdering af de enkelte kvaliteter. Vurderingen af byområdets miljømæssige bæredygtighed fokuserer både på miljøpåvirkningen inden for byområdet og for relationen til omgivelserne. Dette indbefatter bl.a. livscyklusvurdering for CO 2 og andre emissioner, beskyttelse af vand og jord, et attraktivt bymæssigt mikroklima samt mulighed for en høj artsmangfoldighed og sammenkædning af biotoper. Hertil kommer også vurdering af vedvarende energi, jordbalance samt lokal fødevareproduktion eller urban farming. Vurderingen af byområdets økonomiske bæredygtighed har fokus på at opnå en realistisk balance mellem efterspørgslen i markedet og de omkostninger, der er forbundet med etablering og drift af byområdet. Dette bliver konkret vurderet i forhold til levetidsomkostninger, stabilitet og forudsigelighed i den værdi, der skabes samt, hvor effektivt arealet udnyttes. Hertil kommer en vurdering af byområdets finansielle virkning på kommunen og den omkringliggende by og region. Vurdering af byområdets sociale bæredygtighed fokuserer på byområdets mellemmenneskelige værdier, et godt byliv og en beboermæssig mangfoldighed. De emner, der inddrages er blandt andet nærheden til institutioner og servicetilbud, muligheden for ophold i det offentlige rum, tryghed, tilgængelighed og støjdæmpning. Hertil kommer fleksibilitet over for tilpasning til byområdets fremtidige liv, integration i den omkringliggende by samt anvendelsen af eksisterende strukturer i området både i form af byg-ninger, landskab og identitet. Vurdering af byområdets tekniske bæredygtighed fokuserer på de fysiske strukturer, der udgør rammen for byområdets daglige liv. Det er f.eks. byområdets energiforsyning, effektiv håndtering af affald, sikker og oplevelsesrig håndtering af regnvand samt konkret fokus på fremtidig drift og vedligehold. Hertil kommer en vurdering af byområdets samlede trafik- og mobilitetsplan, der også indbefatter offentlig transport, cyklisme og fodgængere. Vurderingen af byområdets bæredygtige proces kvaliteter har til formål at fremme en god og demokratisk proces omkring udvikling af det nye byområde, samtidig med at der er fokus på en metodisk åben tilgang til udvikling af det byplanmæssige hovedgreb. Der lægges op til en integreret planlægningsproces, hvor en tidlig etablering af tværfaglige samarbejder gøres til omdrejningspunkt for en kvalificering af planlægningsprocessen. Hovedemner for vurderingen er bl.a. inddragelse, sikring af arkitektonisk kvalitet, kommunal deltagelse, projektledelse, markedsføring og procedure til sikring af de bæredygtige kvaliteter efter byområderne er realiseret. De fem hovedområder viser tilsammen vejen mod et bæredygtigt byområde. De forskellige tematiseringer i DGNB ordningen kan betragtes som sund fornuft, men udfordringen kommer i det øjeblik, vi ønsker at måle på bæredygtigheden for hvordan gør vi bæredygtigheden målbar? Dette er DGNB certificeringsordnignen en løsning på, hvilket vi vil præsentere nærmere i det følgende.

6 10 11 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB DGNB evalueringsmatricen DGNB evalueringsmatricen Den endelige vurdering af byområdets bæredygtighed foretages via en evalueringsmatrice, som indeholder samtlige kriterier og underkriterier samt de opnåede point fra 0 til 100 %. Disse omregnes automatisk til evalueringspoints og udgør dermed den samlede score for det pågældende kriterium. Hvert kriterium vægtes med en faktor 1, 2 eller 3 inden kvalitetens samlede antal points beregnes. Det bliver herpå muligt at foretage en samlet vurdering af byområdet. Resultatet angives som antal % i forhold til det maksimalt opnåelige antal point. Der er krav om en minimums pointscore for hvert af de fem hovedområder, så byområdet som helhed har et højt kvalitetsniveau, hvor ingen af områderne negligeres til fordel for andre. Derfor omtales DGNB certificeringen også ofte som den holistiske bæredygtighedscertificering. Til slut tildeles byområdet guld, sølv eller bronze, såfremt det nødvendige antal points er opnået. Samlet pointsum Minimum point i hver kvalitet Certifikat Fra 50% 35% bronze Fra 65% 50% sølv Fra 80% 65% guld Proces Teknik Sociokulturel og funktionel kvalitet Økonomi Miljø Temaområde Kriteriegruppe Global og lokal miljøpåvirkning Ressourceforbrug og affald Levetidsomkostninger Værdiudvikling Mangfoldighed og struktur Bylivskvaliteter Funktion og tilpasning Æstetik Teknisk infrastruktur DRIFT TRANSPORT 01 Livscyklusvurdering 3 2,7 02 Vand- og jordbeskyttelse 3 1,8 03 Bymæssigt mikroklima 3 2,7 04 Artsmangfoldighed 3 1,8 05 Ydre miljøpåvirkninger 3 1,8 06 Arealressourcer 3 2,7 07 Energiforbrug og vedvarende energi 3 2,7 08 Energieffektiv arealdisponering 2 1,8 09 Materialeforbrug og jordbalance 2 1,8 10 Lokal fødevareproduktion 1 0,9 11 Vandbalance 2 1,8 12 Levetidsomkostninger 3 6,8 13 Finansielle virkninger i kommunen 2 4,5 14 Lokaløkonomisk stabilitet 2 4,5 15 Arealudnyttelse 3 6,8 16 Social og funktionel mangfoldighed 2 1,8 17 Social og kommerciel infrastruktur 2 1,8 18 Tryghed 2 1,8 19 Byliv 2 1,8 20 Støjdæmpning 2 1,8 21 Udbud af friarealer 3 2,7 22 Tilgængelighed 2 1,8 23 Fleksibilitet 2 1,8 24 Bymæssig integration 3 2,7 25 Bymæssig formgivning 2 1,8 26 Brug af eksisterende strukturer 2 1,8 27 Kunst i det offentlige rum 1 0,9 28 Energiforsyning 2 2,5 29 Affaldshåndtering 2 2,5 30 Regnvandshåndtering 3 3,8 31 Informations- og kommunikationsteknologi 1 1,3 32 Drift og vedligehold 2 1,3 33 Trafik og mobilitet 3 2,5 34 Motoriseret transport 1 1,3 35 Offentlig transport 1 1,7 36 Cyklisme 2 1,1 37 Fodgængere 1 1,7 Inddragelse 38 Inddragelse 3 1,1 Plankvalitet Styring og anlæg Kriterier 39 Udvikling af det bymæssige hovedgreb 2 1,1 40 Integreret planlægning 3 1,1 41 Kommunal deltagelse 2 1,1 42 Ledelse 2 1,1 43 Byggeplads og byggeproces 2 1,1 44 Markedsføring 2 1,1 45 Monitorering og fastholdelse 2 1,1 Vægtning Andel i den samlede bedømmelse

7 12 13 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB Hvorfor skal et byområde DGNB certificeres? En DGNB certificering er garanti for et bæredygtigt byområde, hvor bæredygtigheden er tænkt ind i alle aspekter af byen. En af fordelene ved DGNB er, at certificeringen omfatter alle stadier af planlægningen og dermed også processen omkring de første indledende beslutninger, som er så vigtige for et godt resultat. Derudover er systemet unikt i forhold til andre systemer idet, det er tilpasset dansk lovgivning, planlægningspraksis og materialevalg m.m. af tekniske eksperter fra alle dele af feltet både offentlige og private aktører samt landets førende vidensinstitutioner. Hvad opnår man ved en certificering? Fremtidssikring af byområdet Et DGNB certificeret byområde har certifikat på, at byområdet er bæredygtigt og bevarer sin værdi også mange år efter planlægningsfasen, hvor byområdet f.eks. skal realiseres i forskelige etaper og tilpasses ændrede markedsvilkår. Certifikatet kan ligefrem sikre en større salgsværdi og lette den fremtidige udbygning af byområdet. Aktivt bidrag til bæredygtighed Certifikatet viser, på en sammenlignelig og anerkendt måde, de positive virkninger et byområde har på miljø, økonomi og samfund. Certifikatet garanterer, at byområdet samlet set performer bedre og mere bæredygtigt end de lovmæssige krav og den generelle praksis for byudvikling. Tværfaglig proces En stor del af kriterierne fokuserer på at skabe en tværfaglig proces bl.a. internt i kommuner og mellem kommuner og private udviklere/ rådgivere. Det tværfaglige samarbejde skaber rammen om nyskabende og helhedsorienterede løsninger, der sammenkæder muligheder på flere forskellige områder. Sikkerhed for succes Certificeringsprocessen giver sikkerhed for, at de oprindelige ønsker og mål for et byområde også kan nås for det færdige byområde. Succesen sikres gennem den detaljerede planlægning af alle parametre i byområderne. Minimeret risiko Certificeringsprocessen fremmer en integreret planlægning under opførelsen. Dette fører til en klar og veldefineret proces, større gennemsigtighed og mulighed for optimeret anlæg, mens det samtidig minimerer risici i forbindelse med opførelse, drift, renovering og nedbrydning. DGNB og de tilhørende værktøjer er udviklet af praktikere for praktikere. Dette understøtter projektets ejere og designere i en målrettet proces mod at udvikle bæredygtige byområder. Fokus på livscyklus Certificeringen er baseret på en vurdering af byområdets samlede livscyklus, hvilket sikrer, at byområdet er bæredygtigt også på den lange bane og blandt andet fokuserer på ressource-, materiale- og energiforbrug. Fokus på levetidsomkostninger DGNB omfatter en vurdering af levetidsomkostninger (LCC), hvilket indebærer en samlet vurdering af udgifterne ved et byområdes realisering og drift. Ordningen gør dermed op med den kortsigtede økonomiske tankegang, hvor fokus på f.eks. lave anlægsudgifter, medfører de dyreste løsninger på sigt, på grund af store udgifter til drift og vedligehold. Effektiv markedsføring Certifikatet kan anvendes som et brandingog kommunikationsværktøj for investorer, ejere og brugere det dokumenterer et engagement i bæredygtighed og et byområde med fokus på kvalitet. Et fleksibelt system Systemet er fleksibelt i det daglige arbejde, fremmer innovation og har den fordel, at det vurderer hele byområdets ydeevne og ikke blot enkelte foranstaltninger. Bygherre og designere får dermed et stort spillerum for at nå målene. Bæredygtige bygninger Sub text: En bæredygtighedscertificering af et byområde skaber mere ideelle forudsætninger for bæredygtige bygninger. Hvordan bliver en byområde DGNB certificeret? En DGNB certificering kan udføres i tre stadier: Præcertificering af masterplanen, midtvejscertificering når 25 % af området er byggemodnet og infrastrukturen er fastlagt samt endelig certificering, når 75 % af brutto-etagearelet er etableret. Hvis en bygherre ønsker at få DGNB certificeret et planlagt eller opført byområde, skal bygherren tilkoble en uddannet DGNB-konsulent eller DGNB-auditor, der er uddannet i DGNB certificeringssystemet og dermed har en dybere forståelse for kravene og processen. DGNB-auditoren kan rådgive bygherren om alle spørgsmål vedrørende bæredygtige byområder, formulere målene for byområdets bæredygtighed og indgå i arbejdet med at finde de bedste løsninger, der netop er tilpasset den enkelte bydels bæredygtige råderum. En nærmere beskrivelse findes desuden på Green Building Council s hjemmeside Certificeringsprocessen for byområder DGNB Præcertifikat DGNB Midtvejscertificering FASE 1 FASE 2 FASE 3 DGNB endelig certificering

8 14 15 MILJØ Den miljømæssige kvalitet sikrer, at byområdets belastning af både globale og lokale omgivelser bliver mindst muligt. Der indgår 11 kriterier i vurderingen af denne kvalitet, der bl.a. indbefatter livscyklus-vurdering for CO 2 og andre emissioner, beskyttelse af vand og jord, et attraktivt bymæssigt mikroklima samt mulighed for en høj artsmangfoldighed og sammenkædning af biotoper. Hertil kommer også vurdering af vedvarende energi, jordbalance samt lokal fødevareproduktion eller urban farming. Kriterier i miljømæssig kvalitet: 01 Livscyklusvurdering 02 Vand- og jordbeskyttelse 03 Bymæssigt mikroklima 04 Artsmangfoldighed 05 Ydre miljøpåvirkninger 06 Arealressourcer 07 Energiforbrug og vedvarende energi 08 Energieffektiv arealdisponering 09 Materialeforbrug og jordbalance 10 Lokal fødevareproduktion 11 Vandbalance 01 Livscyklusvurdering (LCA) Mål Livscyklusvurdering (LCA) har til formål at nedsætte emissioner til både det lokale og globale miljø samt reducere ressourceforbruget gennem byområdets levetid. Evalueringen vedrører alle de processer, der finder sted i et byområde, og levetiden for de elementer, der indgår i etableringen af byom-rådet, heriblandt nye adgangsforhold og infrastruktur i byområdet. Metode Livcyklusvurderingen vurderes kvalitativt på grundlag af de arealer, der anlægges i byområdets rum og bygningernes bruttoetageareal. Disse sammenholdes med standardværdier for den enkelte types anvendelse og konstruktion, med mulighed for yderligere specificering. Der regnes med forskellige levetider på materialer dog samlet i en 50 års betragtningsperiode. 02 Vand- og jordbeskyttelse Mål Vand- og jordressourcer beskyttes og om muligt forbedres, i forbindelse med byudviklingen. Respekt for drikkevandsinteresser og bevarelsen af naturligt overfladevand prioriteres højt. Mål for beskyttelsen af jordbunden er især en begrænsning af arealbehovet til færdsel og beboelse, såvel som genanvendelse af allerede bebyggede arealer. Metode Byområdets påvirkning af grundvand-et vurderes ud fra muligt bidrag til dannelse af nyt grundvand bestemt af bl.a. befæstede overflader, mulighed for nedsivning og lokal afledning af regnvand. Der tages også hensyn til håndtering af overfladevand og til nedsættelse af forureningsrisici af grundvandet. For at bestemme overfladevandets kvalitet vurderes den biologiske og kemiske kvalitet af vandet, hvor den aktuelle tilstand sammenlignes med den endelige tilstand med en ændret vandstruktur. Kvaliteten af jorden i byområdet vurderes bl.a. på baggrund af omfanget af befæstede overflader og koncepter for håndtering af forurenet jord. 03 Bymæssigt mikroklima Mål Vurdering af påvirkningen af det bymæssige mikroklima med fokus på lokal opvarmning og nedkøling, ventilation med tilføring af frisk luft samt miljøbelastningen fra forurening med mikropartikler (PM10). Målet er at skabe så høj kvalitet og komfort i byens rum som muligt og dermed skabe de mest attraktive og sunde rammer for byens liv. Metode Det urbane mikroklima vurderes kvantitativt, men inddrager kvalitative aspekter ved byområdets mikroklima i vurderingen. Der foretages en vurdering af tiltag, som giver en højere komfort i byområdet sammenholdt med foranstaltninger, der afbalancerer den lokale termiske komfort og sikrer luftkvaliteten samt minimerer ulemperne ved anlæg af byområdet. 04 Artsmangfoldighed Mål På grund af udvidelse af byerne og forsegling af landskabet bliver biotoper med varierede plante- og dyrearter ofte indsnævrede og opdelte. De tilbageværende biotoper for vildtvoksende flora og fauna er tit utilstrækkelige i forhold til at sikre den genetiske udveksling mellem populationerne. For at forhindre dette er det nødvendigt at etablere forbundne biotoper med den rigtige form, størrelse, artsmang-foldighed og drift bl.a. ved at etablere vådområder og næringsfattige jorde. Metode Vurdering af byområdets artsmangfoldighed er både kvalitativ og kvantitativ. Den består af tre elementer: 1) individuelle tiltag til beskyttelse af arter og biotoper, der etableres i forhold til anbefalinger fra en miljørapport for området, 2) biotopfaktor, der udregnes på baggrund af areal, en biotopty-pe og værdi samt 3) sammenkædning og form på områderne med stor artsmangfoldighed og hvordan de forbindes til områder udenfor byområdet. 05 Ydre miljøpåvirkninger Mål Tidligt i processen med udvikling af nye byer skal man vælge en lokalitet med en så lille risiko for ydre miljøpåvirkninger som muligt. Det kan være forbundet med meget store tab at etablere byudvikling i områder, hvor der er stor sandsynlighed for bl.a. oversvømmelse og stærk storm. Metode Et byområdes ydre miljøpåvirkninger vurderes på flere faktorer bl.a. risiko for storm, oversvømmelse og terrænændringer som jordskred og terrænsænkning. Der benyttes historiske data for området, og det vurderes, hvilke kompenserende tiltag, der er taget for at mindske effekten af ydre påvirkninger. 06 Arealressourcer Mål Det har stor betydning for en bæredygtig udvikling, at de arealressourcer, der anvendes til byudvikling, lokaliseres og prioriteres ansvarligt. Ved at indlemme store 'jomfruelige' arealer i byudviklingen fjernes muligheden for at benytte disse arealer til f.eks. fødevareproduktion og rekreative formål. Yderligere har by-spredningen store følgevirkninger i forhold til ressourceforbrug ved etablering af infrastruktur og energiforsyning. Metode Kriteriet vurderer den måde arealerne bruges på, hvad de har været brugt til tidligere, hvordan de er integreret i eksisterende by, og om der sker en oprydning af forurening i forbindelse med byudviklingen. 07 Energiforbrug og vedvarende energi Mål Et højt forbrug af energi og ressourcer kan skabe miljøproblemer bl.a. gennem emissioner i luft, vand og jord, og dermed få stor betydning for en bæredygtig udvikling. En reduktion af de levetidsrelaterede emissioner og af energiforbruget skal indtænkes helt fra starten i planlægning af byudvikling, ligesom andelen af vedvarende energi bør være så høj som mulig. Metode Vurderingen af dette kriterium hænger sammen med livscyklusvurderingen (LCA), hvor konsekvenser af energiforbruget udregnes for konstruktioner, anvendelser og bortskaffelse. Hertil kommer en vægtning af, hvor stor en del af det samlede energiforbrug, der dækkes af vedvarende energi. 08 Energieffektiv arealdisponering Mål En bæredygtig udvikling bør sigte mod, at nedbringe energibehovet og forhøje brugen af vedvarende energi for at beskytte klimaet og nedsætte emissioner. Der er et stort potentiale for energibesparelse og udnyttelse af vedvarende energi ved at disponere arealer til byudvikling på den bedst mulige måde.

9 16 Carlsbergbyen - DGNB præcertifikat, Sølv MILJØ Gennem en optimal arealdisponering kan bygninger og byggefelter formgives, placeres og orienteres, så der opnås den bedst mulige balance mellem behov for opvarmning og nedkøling, ligesom potentialet for lokal energiproduktion fra bl.a. solceller kan optimeres. Metode Bedømmes både kvantitativt, som andelen af arealer til lokal fødevareproduktion i forhold til de samlede friarealer, samt kvalitativt, som en vurdering af initiativer til bæredygtige dyrkningsmetoder samt markedsføring og inddragelse. Metode Vurderingen af kriteriet baseres på flere faktorer bl.a. bygningernes kompakthed (overflade vs. volumen), bygningernes orientering i forhold til mulighed for solindfald fra syd samt muligheden for at etablere lokal energiproduktion på tagarealer og facader. 09 Materialeforbrug og jordbalance Mål At nedbringe ressourceforbruget til etablering af byområdet gennem et bevidst materialevalg. Dette kan bl.a. ske gennem en optimal jordbalance, så jord ikke fjernes fra området, gennem anvendelse af genbrugsmaterialer til vejkonstruktion og anlæg af arealer, anvendelse af lokale materialer med et lille transportbehov, hjemmehørende arter, anvendelse af certificerede materialer samt struktureret håndtering/bortskaffelse af forurenet jord. Metode Vurdering dels på hvor stor en del af materialerne, der er genbrugsmaterialer, hjemmehørende, lokale, certificerede osv., samt hvor stor en del af jordvolumenet, der genanvendes, og hvordan den eventuelt forurenede del af jordvolumet håndteres. 11 Vandbalance Mål At opnå en bæredygtig adfærd for anvendelse og bortskaffelse af vand i byområdet med en optimal balance mellem det vand, der tilføres og bortledes fra byområdet. Målet er at bruge så lidt drikkevand som muligt, og hvor det er muligt at anvende regnvand og gråspildevand til formål, som ikke kræver anvendelse af rent drikkevand. Dette kan være gennem koncepter til vandkredsløbssystemer, der bygger på en administration af vandforsyning og spildevand, der adskiller materialestrømmen. Metode Både kvalitativ og kvantitativ vurdering i forhold til områdets vandforbrug, genanvendelse af regnvand, designmæssig integration af overfladevand, håndtering og bortledning af overflade- og spildevand m.m. Carlsbergbyen - DGNB præcertifikat, Sølv 10 Lokal fødevareproduktion Mål Lokal fødevareproduktion indgår i byområdet som et tværgående element, der både samler sociale, energimæssige, miljømæssige og markedsføringsmæssige aspekter. På denne måde kan det gøres muligt for beboerne at have en integreret lokal forsyning af fødevarer gennem urbant landbrug. Muligheden for lokal fødevareproduktion er et vigtigt bidrag til at fremme en bæredygtig livsstil i byen og til at forbedre den sociokulturelle kvalitet af byområdet.

10 18 19 ØKONOMI Den økonomiske kvalitet sigter mod, at byområdet skaber mest mulig værdi, og at denne værdi sikres gennem byområdets levetid. Dette sker bl.a. ved at opnå en realistisk ba-lance mellem efterspørgslen i markedet og de omkostninger, der er forbundet med etab-lering og drift af byområdet. Konkret vurderes kvaliteten ud fra 4 kriterier, omfattende levetidsomkostninger, stabilitet og forudsigelighed i den værdi, der skabes samt, hvor effektivt arealet udnyttes. Metode Bedømmelse bl.a. på baggrund af stedbundne kvaliteter, optimal lokalisering og mangfoldighed med mulighed for fremtidig tilpasning til forandringer i markedet. Konkret vurderes udvikling af grundværdien, kvote for ledige lejemål/ledige kvadratmeter, mangfoldighed, ledighedsprocent samt købekraft som disponibel indtægt. 15 Arealudnyttelse Metode Vurdering på baggrund af en arealudnyttelsesfaktor, hvori der indgår bruttoetagearealerne for de bygninger, der opføres i byområdet i forhold til arealressourcen i byudviklingsområdets bruttoareal. Hertil kommer en lokaliseringsfaktor, der tager højde for prisniveauet for byggeri i området, i forhold til landsgennemsnittet. Yderligere vurderes byområdets finansielle virkning på kommunen og den omkringliggende by og region, samt hvor godt arealerne udnyttes. Kriterier i økonomisk kvalitet: 12 Levetidsomkostninger 13 Finansielle virkninger i kommunen 14 Lokaløkonomisk stabilitet 15 Arealudnyttelse 12 Levetidsomkostninger Mål Her ønskes, at der sker en afbalanceret økonomisk belasting gennem hele byområdets levetid specielt med hensyn til etablerings- og driftsudgifter. Det indebærer bl.a. reduktion af levetidsomkostningerne for offentligt tilgængelige områder, infrastrukturen og bygninger i byområdet. Metode Vurderingen sker kvantitativt, idet levetidsomkostninger for byområdet bestemmes med alle de omkostninger, der opstår gennem den planlagte eller formodede levetid for byområdet. På denne måde defineres omkostningerne fra projektudviklingen, frem til produktion og overdragelse som produktionsomkostninger. De øvrige omkostninger for overdragelse, ibrugtagning og nedtagning betegnes som anvendelsesomkostninger. Perioden, der betragtes, er på 50 år. 13 Finansielle virkninger i kommunen Mål Kommuner påvirkes i høj grad, når der udvikles nye byområder. Dette sker gennem øget indbyggertal, øget skattegrundlag, flere arbejds-pladser og øget tiltrækningskraft, men også gennem en øget udgift til infrastruktur, energiforsyning, institutioner, skoler og rekreative arealer. Dette kriterium vurderer, om der er en bæredygtig balance mellem kommunens omkostninger og indtægter i forhold til byudvikling. Metode Kriteriet vurderer både den kvantitative effekt på kommunen gennem bl.a. skattegrundlag, flere skatteborgere, flere arbejdspladser, investeringer i infrastruktur og etablering af institutioner, samt den kvalitative effekt på kommunen gennem bl.a. typen af borgere, der tiltrækkes, øget købekraft i kommunen og yderligere arbejdspladser. 14 Lokaløkonomisk stabilitet Mål Et byområdes lokaløkonomiske stabilitet bygger på den robusthed en bæredygtig økonomi medfører. Det sker bl.a. ved overordnet at skabe en byudvikling, der er lokaliseret i et område med stabil positiv udvikling, der gør, at byområdet kan realiseres i fuldt omfang som planlagt, og at det løbende kan tilpasses udviklingen i markedet. Mål En af de største globale udfordringer er at optimere arealudnyttelsen, så jordens arealressourcer benyttes bedst muligt. Flere og flere friarealer, som kun er til rådighed i begrænset omfang på jordens overflade, bliver brugt til trafik og bebyggelse i forbindelse med den generelt stigende urbanisering. Denne begrænsede rådighed resulterer i kolossale priser på byggegrunde, især i tætbebyggede områder. Derfor er det en målsætning at de arealressourcer, der anvendes til byudvikling, optimeres bl.a. i forhold til deres geografiske placering, så arealerne udnyttes bedst muligt inden for det givne økonomiske potentiale. Carlsbergbyen - DGNB præcertifikat, Sølv

11 20 21 SOCIAL Byområdets sociale kvalitet sikrer bl.a. et mangfoldigt og inkluderende byliv. Der indgår 12 kriterier i vurderingen af den sociale kvalitet blandt andet nærheden til institutioner og servicetilbud, muligheden for ophold i det offentlige rum, tryghed, tilgængelighed og støjdæmpning. Hertil kommer fleksibilitet over for tilpasning til byområdets fremtidige liv, integration i den omkringliggende by samt anvendelsen af eksisterende strukturer i området både i form af bygninger, landskab og identitet. Kriterier social kvalitet: 16 Social og funktionel mangfoldighed 17 Social og kommerciel infrastruktur 18 Tryghed 19 Byliv 20 Støjdæmpning 21 Udbud af friarealer 22 Tilgængelighed 23 Fleksibilitet 24 Bymæssig integration 25 Bymæssig formgivning 26 Brug af eksisterende strukturer 27 Kunst i det offentlige rum 16 Social og funktionel mangfoldighed Mål Social og funktionel blanding er væsentlige nøgleord i udviklingen af bæredygtige byområder. Dette kriterium har en målsætning om at opnå en balanceret blanding af beboelsestyper, erhverv samt serviceinstitutioner. Dette vil skabe grundlag for et lokalsamfund med social sammenhængskraft og en høj grad af stabilitet, modstandsdygtighed og bæredygtighed. Metode Vurdering af mangfoldigheden af den sociale og funktionelle struktur i byområdet, samt relationen til den omkringliggende by kvalitativt. Desuden vurderes kvaliteten af koncepter for social integration, for social blanding, blanding af generationer, udendørs mødesteder for social aktivitet, om deltagelse sikres, blandede ejerformer, blandede anvendelser, mulighed for virksomheder med tilknyttet bolig samt styrkelse af den lokale økonomi. 17 Social og kommerciel infrastruktur Mål Et byområdes sociale sammenhængskraft og identitet kan styrkes ved, at sociale, uddannelsesmæssige og kommercielle tilbud er inden for en forholdsvis kort afstand til de primære beboelses- og erhvervsområder i byen. Dette vil gøre byområdet mangfoldigt, attraktivt og effektivt samt styrke en både social og økonomisk bæredygtig udvikling i byområdet. Metode Her vurderes afstanden til byområdet fra en række tilbud indenfor børnepasning, indkøb, uddannelse, sundhed, service, kultur og sport. Evalueringen er baseret på afstanden til de enkelte tilbud og hvor stort et bruttoetageareal, der har adgang til de enkelte tilbud i forhold til givne afstande. Afstanden til de forskellige tilbud vurderes i forhold til, hvor lang tid det tager at komme dertil til fods, på cykel eller med offentlig transport. 18 Tryghed Mål Tryghed er en grundlæggende forventning i et byområde, for at sikre en social bæredygtighed, attraktion og mangfoldig beboersammensætning. Tryghed i et byområde kan etableres både som en objektiv og subjektiv tryghed, der er med til at sikre høj livskvalitet hos beboerne og besøgende i byområdet. Det vil også bidrage til at sikre byområdets image, så efterspørgslen efter de udbudte beboelsesog erhvervstilbud hele tiden holder et ønsket niveau, fordi det er trygt at være i byområdet. I modsat fald vil der komme til at stå mange lokaler tomme, og der vil ske en successiv devaluering af byområdet, hvilket en række udsatte byområder allerede er eksempel på. Metode Vurdering af tryghedsskabende foranstaltninger i området kvalitativt, både tekniske installationer, valg af materialer, planlægning af uderum og dialog med politi i planlægnings -fasen. 19 Byliv Mål At skabe byrum med et attraktivt byliv, som bidrager positivt til livskvaliteten for beboerne og de besøgende i byområdet. Dette kan bl.a. ske gennem social interaktion i de offentlige rum, oplevelse af tryghed og sammenhold, stimulerende og udviklende miljøer samt en høj klimamæssig komfort i byrummene, der gør det attraktivt at opholde sig i området. Byliv er dynamisk og foranderligt gennem døgnet og året, hvor folk kan passere hurtigt gennem byrummene eller tilbringe længere tid der. Byrummene er udtryk for en kulturel og historisk mangfoldighed, hvori bylivet bliver mere end summen af byrummenes fysiske arealer, men i stedet et bymæssigt potentiale, fuld af samtidig pluralitet og heterogenitet. Alt dette bidrager til et socialt holdbart, bæredygtigt og attraktivt byområde. Metode Til at vurdere bylivet i byområdet benyttes tre hovedkategorier af effekter, der tilsammen kan bidrage til et bæredygtigt byliv. Den sociale interaktion vurderes gennem kvalitet af attraktion, mangfoldighed, antal brugere og fleksibilitet i anvendelse. Den identitetsskabende virkning vurderes gennem udvikling af stedet, tydelig læsbarhed og bymæssig integration. Komforten i byens rum vurderes i forhold til basiskomfort som mikroklima, temperatur, vindforhold m.m. 20 Støjdæmpning Mål Mange mennesker bor i områder med uacceptabelt højt støjniveau, hvor f.eks. trafikstøjen overskrider grænsen for, hvad der anses for sundhedsmæssigt forsvarligt. I Danmark er ca boliger belastet med en støj, der ligger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Hovedparten af de støjbelastede boliger er i de større byer. Derfor er det målet med dette kriterium at sikre en så lav støjbelastning som mulig i byområdet og hvis nødvendigt, at der gennemføres støjdæmpende foran -staltninger. Metode Vurdering af støj fra vej, bane og fly. Der udregnes, hvor store dele af bruttoetagearealet der er støjbelastet i forhold til de danske støjgrænser. Hertil kommer udregning af niveau for støj i de offentlige rum. Der gives kvalitative point for foranstaltninger, der kan begrænse effekten af støj i byområdet. 21 Udbud af friarealer Mål I byer er de offentlige friarealer som parker, grønne kiler og pladser generelt under pres, på grund af en øget fortætning og generel urbanisering. Friarealer bliver ofte begrænset til et minimum i anlægsfasen og indlemmet til byudvikling efterhånden som efterspørgslen efter a- realer til bebyggelse stiger. Globalt ønsker flere at bo i byerne, og samtidig er der et ønske om, at byerne skal være mere liveable, hvorfor friarealer bør bevares for at opretholde byområdernes kvalitet og tiltrækning. Dette kriterium fokuserer på forholdet mellem bebygget areal og friarealer, både offentlige og private. Metode Bedømmelse på basis af en kvantitativ evaluering af andelen af offentlige og private friarealer i forhold til et bebygget bruttogrundareal, samt adgang til nærliggende offentlige friarealer uden for området. 22 Tilgængelighed Mål Tilgængelighed i et byområde skal sikre uhindret adgang, bevægelsesfrihed og en passende anvendelighed for alle personer uanset alder samt eventuel mobilitets-, sansemæssige eller kognitive funktionsnedsættelser. Det er målet at sørge for en overordnet uhindret adgang til de primære transportveje men også, hvis muligt for tilgængeligheden til alle bygninger og rekreative områder. Hermed kan der opnås en større social bæredygtighed med en mangfoldig by for alle. Metode Vurdering af kvalitativ tilgængelighed på tre områder 1) processen vurderes i forhold til, om der har været brugerinddragelse og del-tagelse i planlægningen af friarealerne, 2) byplanen vurderes i forhold til, hvordan de

12 22 23 SOCIAL forskellige funktioner er placeret indbyrdes, mens 3) projektering vurderes i forhold til hvilke konkrete løsninger, der er valgt. 23 Fleksibilitet Mål Sociale-, demografiske- og økonomiske ændringer er dynamiske vilkår i udviklingen af ethvert byområde. Dette betyder, at rammebetingelserne for et projekt til stadighed kan ændre sig. Fleksibilitet i anvendelse af byområdet, er derfor et vigtigt element i udvikling af det bæredygtige byområde i planlægningsfasen såvel som i anlægsfasen og under anvendelsen. Metode Til den kvalitative vurdering af dette kriterium indgår syv aspekter 1) om konceptet for byområdet har en indbygget fleksibilitet og faseinddeling, 2) hvordan ændret anvendelse af arealerne administreres, 3) hvordan den direkte videreudvikling af byområdet vil kunne ske, 4) fleksibilitet i anvendelse af byens rum, 5) strukturel fleksibilitet i bygningsmassen, 6) tilpasningsevne over for infrastruktur samt, 7) om der er sikret innovative tiltag som midlertidige konstruktioner, 'kick start' og 'trigger' projekter m.m. Metode Kvalitativ vurdering i forhold til fem aspekter 1) integration i den overordnede planlægning i kommunen, 2) integration i transportsystemet, 3) fysisk integration i byens udformning og struktur, 4) landskabelig integration samt 5) integration af funktioner i området. 25 Bymæssig formgivning Mål Et byområdets identitet og mulighed for at skabe byliv afhænger i høj grad af den bymæssige formgivning, som kan få en positiv indflydelse på efterspørgslen efter boliger og erhverv, og dermed også en positiv indflydelse på afsætningen. Et byområde defineres fysisk gennem formgivning af de offentlige rum, infrastrukturen samt selve bygningerne, såvel offentlige som private. Dermed får formgivning en vigtig indflydelse på områdets byrum og dermed sociale bæredygtighed. Metode Bedømmelse af kvaliteten og tilstedeværelsen af planer for bymæssig formgivning inden for offentligt tilgængelige uderum, infrastruktur og arkitektur. 26 Brug af eksisterende strukturer 27 Kunst i det offentlige rum Mål Kunst i det offentlige rum er en vigtig del af det kulturelle liv og bidrager til kulturel mangfoldighed. Derfor kan kunstprojekter på forskellig vis bidrage til udviklingen af en egen identitet i en ny bydel. Kunstens evne til at sætte spørgsmålstegn ved emner, fremmer en diskussion mellem beboerne i byområdet og kan virke socialt udviklende. Dette sker især med kunst, der har en stedsspecifik tilgang. Netop i nybyggede områder uden etablerede sociale strukturer kan kunstprojekter (især med deltagerorienteret karakter) stimulere dannelsen af sociale netværk og få en stor betydning for at skabe en social bæredygtighed, stedsfølelse og ejerskab. Metode Kriteriet vurderer kvalitativt planlægning og implementering af kunst i det offentlige rum, mens tilvejebringelse af finansielle midler vurderes kvantitativt med reference til bruttoarealet. 24 Bymæssig integration Mål Fokus på, hvorvidt byområdet har sammenhæng med det omkringliggende område. Der e-valueres i forhold til den funktionelle, landskabs-mæssige såvel som æstetiske sammenhæng med omgivelserne og eventuelle tilstødende byområder. Målet er således, at der tages hensyn til de forskellige planlægningsniveauer med betydning for byområdets udformning og bæredygtighed. Dette inkluderer blandt andet regional landskabsplanlægning, byplanmæssig rammeplanlægning, sektorplaner m.m. Mål Integrationen og anvendelsen af en eksisterende bygningsmasse og struktur i byområdet kan spille en vigtig rolle i udviklingen af byliv og byrum. Det kan bl.a. være gennem bevarelse og styrkelse af stedets identitet og historie. Integrationen af en eksisterende bygningsmasse kan spare ressourcer og omkostninger til byggematerialer og energi. Metode Vurdering af, i hvor høj grad byområdet bygger videre på eksisterende strukturer i området. Det kan f.eks. være gennem transportelementer, bygninger eller naturelementer. Disse elementer kan både bruges permanent eller midlertidigt. Nordhavn - DGNB præcertifikat, Guld

13 24 25 Nørrestrand, KPMG Domicil Horsens - DGNB - DGNB Certifikat, præcertifikat, Sølv Sølv TEKNIK Den tekniske kvalitet sikrer, at byområdets fysiske rammer er robuste og kan løse de udfordringer, hverdagens drift byder på. Vurderingen baseres på 10 kriterier herunder byområdets energiforsyning, effektiv håndtering af affald, sikker og oplevelsesrig håndtering af regnvand samt konkret fokus på fremtidig drift og vedligehold. Yderligere vurderes byområdets samlede trafik- og mobilitetsplan, der også indbefatter offentlig transport, cyklisme og fodgængere. Kriterier i teknisk kvalitet: 28 Energiforsyning 29 Affaldshåndtering 30 Regnvandshåndtering 31 Informations- og kommunikationsteknologi 32 Drift og vedligehold 33 Trafik og mobilitet 34 Motoriseret transport 35 Offentlig transport 36 Cyklisme 37 Fodgængere 28 Energiforsyning Mål I videst muligt omfang skal EU s klimaambitioner sammenflettes med de danske, ved at anvende forskrifterne for samfundsøkonomisk vurdering udarbejdet af Energistyrelsen og Finansministeriet. På denne måde sikres det, at internationale og nationale ambitioner arbejder sammen med DGNB's principper og mod samme mål. Metode Byområdets energiforsyning vurderes kvalitativt ud fra 5 indikatorer 1) om tilstedeværelse af en integreret energistrategi eller strategisk energiplan, 2) om energiforsyningen er et varmeforsyningsprojekt iht. varmeforsyningsloven, 3) om byområdet har en sammenhængende energiforsyningsstruktur herunder fjernkøling, 4) om der er indbygget fleksibilitet i forsyningsstrukturen med hensyn til senere ændring samt, 5) om der er skabt mulighed for at udnytte synergien på forsyningssiden. 29 Affaldshåndtering Mål En dækkende strategi for affaldshåndtering er en vigtig bestanddel i et bæredygtigt byområde. Målet med kriteriet er, at der skabes en dækkende, integreret og handlekraftig strategi på området. Det gælder både den fysiske indsamling af affald, beboernes adfærd med affald, og hvordan affald bortskaffes og/eller indgår i energiforsyningen. Metode Affaldshåndteringen vurderes kvalitativt ved at bedømme forebyggelse og reduktion af affald, om affaldet genbruges systematisk, om der sker organiseret genanvendelse i området, om affaldet anvendes som energikilde, hvordan logistikken er omkring indsamling samt, om der sker en sikker håndte-ring af farligt affald. 30 Regnvandshåndtering Mål At opnå en optimal teknisk håndtering af regnvand bl.a. med lokal afledning af regnvand (LAR) for at forhindre oversvømmelser (klimasikring) og samtidig forbedre det lokale klima og artsmang-foldigheden. De tekniske løsninger skal bidrage positivt til det stedsspecifikke vandkredsløb bl.a. gennem en planlagt håndtering af regnvands-mængder, fordampning, overfladenedsivning og dannelse af nyt grundvand. Metode Vvurdering af, hvordan regnvand håndteres i byområdet, hele vejen fra det falder til det bortledes. Det indbefatter bl.a. graden af befæstede overflader, hvordan regnvand anvendes, tilbageholdes og bortledes gennem åbne render og søer. Bryggervej, Aarhus - DGNB præcertifikat, Sølv

14 26 27 TEKNIK 31 Informations- og kommunikationsteknologi Mål En infrastruktur med effektiv og fleksibel informations- og kommunikationsteknologi (IKTinfrastruktur) er en bestanddel af en moderne bæredygtig bydel, når bl.a. energi- og ressourceforbrug skal monitoreres. Det er en forudsætning for adskillige kommercielle og private anvendelser, hvorfor IKT-infrastrukturens kvalitet er en vigtig faktor for byområdets daglige drift og beboernes livskvalitet. Metode Byområdets informations- og kommunikationsteknologier vurderes både kvalitativt og kvantitativt ud fra IKT-infrastrukturens beskaffenhed. Bl.a. vurderes kvaliteten og udbredelsen af 'smart metering' hvor ressourceforbrug overvåges og gøres synligt for beboerne, samt transmissionshastigheden og muligheden for at vælge mellem flere udbydere. 32 Drift og vedligehold Mål At drift og vedligehold tages med i planlægningen af nye byområder på et tidligt tidspunkt, da det har stor indflydelse på byområdets samlede totaløkonomi og bylivskvalitet, og dermed på dens bæredygtighed. Metode Byområdets drift og vedligehold vurderes ud fra hvor intensiv og omkostningstung driften og vedligeholdelsen er af de offentligt tilgængelige arealer. Vurderingen fremkommer som en udregning af arealstørrelse og driftsintensitet. Driftsintensiteten inddeles i 4 niveauer efter hvor omkostningstung driften og vedligeholdelsen er i byområdet. 33 Trafik og mobilitet Mål At sigte på en samlet og integreret plan for trafik og mobilitet i byområdet, hvor forskellige trafikformer integreres, og der sikres en god og ukompliceret mobilitet. Målet er, at transport i byområdet ikke blot ses som et teknisk spørgsmål, men i lige så høj grad skaber mulighed for en bæredygtig transportadfærd gennem effektiv, flerstrenget og attraktiv mobilitet. Metode Kvaliteten af det samlede transport system i byområdet vurderes. Det indbefatter først og fremmest tilstedeværelsen af et samlet koncept for trafik og mobilitet med bl.a. en trafikmodel, men også en vurdering af integrationen af motortrafik, offentligt transport, cyklisme og fodgængere, samt frekvens og udbredelse af offentlig transport. 34 Motoriseret transport Mål Kriteriets målsætning er at skabe gode og bæredygtige løsninger for motoriseret transport, primært gennem et let aflæseligt vejhierarki, god fremkommelighed og attraktive parkeringsmuligheder. Metode Kriteriet vurderer den motoriserede transport i byområdet på en række kvalitative forhold bl.a. hvor god tilknytning, der er til det overordnede vejsystem til og fra byområdet, om det er til at parkere tæt på boliger og erhverv, hvordan parkeringsarealerne er organiseret, samt om der anvendes innovative løsninger i forhold til biler og fremkommelighed. 35 Offentlig transport Mål At skabe robuste muligheder for at anvende offentlig transport indenfor samt til og fra byområdet. Med en god betjening af offentlig transport bliver byområdet mere bæredygtigt, fordi det giver en bedre arealudnyttelse, mindre CO2 udslip, mindre energiforbrug samt kortere rejsetid og bedre generel fremkommelighed. Metode Kvaliteten af de forhold, der isoleret skabes for offentlig transport i byområdet, bedømmes. Dette indbefatter bl.a., hvordan de offentlige transportformer er forbundet, hvordan stoppesteder er udformet, og om der er specielle initiativer til fremme af offentlig transport. 36 Cyklisme Mål Cyklisme forbindes ofte med bæredygtige byområder og har en helt særlig status i Danmark som transportmiddel. Dette kriterium sigter mod at skabe sikre, funktionelle og attraktive muligheder for, at cyklisme kan anvendes som et seriøst dagligt befordringsmiddel. På den måde kan bæredygtigheden i byområdet styrkes ved, at cyklisme enten helt erstatter biler eller indgår i en bæredygtig mobilitet sammen med offentlige transportmidler. Metode Kvaliteten af de forhold, der isoleret set skabes for cyklister i byområdet, vurderes. Det indbefatter blandt andet en vurdering af, hvordan cykletransport håndteres i forhold til de andre transportformer, cykelstiers sikkerhed og komfort, parkering i forbindelse med andre transportformer, skiltning og innovative løsninger bl.a. for helt unge og ældre cyklister. Carlsbergbyen - DGNB præcertifikat, Sølv 37 Fodgængere Mål At skabe gode, sikre og holdbare løsninger for fodgængere i byområdet. Sammenlignet med cyklisme har forholdene for fodgængere en mere rekreativ karakter og henvender sig til en bredere befolkningsgruppe bl.a. de ældre. Ved at skabe gode forhold for fodgængere i området kan det skabe mere bæredygtighed ved at indgå i beboernes mobilitet og skabe sociale mødesteder langs med ruten. Metode Kvaliteten af de forhold, der isoleret skabes for fodgængere i byområdet, vurderes. Dette indbefatter bl.a. bredden af stier, udformning af krydsningspunkter, hvilesteder, fælles arealer og skiltning

15 28 29 Nordhavn - DGNB præcertifikat, Guld PROCES Byområdets proceskvalitet vægter, at der sker en inddragelse af interessenter, der skaber ejerskab til planlægningen af byområdet, og at de bedste løsninger findes gennem et organiseret tværfagligt miljø. Vurderingen sker gennem 8 kriterier, der har til formål at fremme en god og demokratisk proces omkring udvikling af det nye byområde samtidig med, at der er fokus på en metodisk åben tilgang til udvikling af det byplanmæssige hovedgreb. Der lægges op til en integreret planlægningsproces, hvor en tidlig etablering af tværfag-lige samarbejder gøres til omdrejningspunkt for en kvalificering af planlægningsprocessen. Hovedemner for vurderingen er bl.a. inddragelse, sikring af arkitektonisk kvalitet, kommunal deltagelse, projektledelse, markedsføring og procedure til sikring af de bæredygtige kvaliteter efter byområderne er realiseret. Kriterier i proceskvalitet: 38 Inddragelse 39 Udvikling af det bymæssige hovedgreb 40 Integreret planlægning 41 Kommunal deltagelse 42 Ledelse 43 Byggeplads og byggeproces 44 Markedsføring 45 Monitorering og fastholdelse 38 Inddragelse Mål Inddragelse af interessenter i processer med byudvikling, er et basalt element for et projekts bæredygtighed. Byer formgives og ska-bes til mennesker, og beslutninger omkring bydeles indretning, bør derfor ske gennem en demokratisk proces med deltagelse af fremtidige borgere og brugere. Samtidig skal borgerog brugerhensyn vægtes i forhold til investorers interesser samt socioøkonomiske interesser på en større skala. På den måde kan der skabes de bedst mulige betingelser for udvikling af et socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt byområde. Metode Inddragelse af interessenter i byudvikling foregår på forskellige måder i de enkelte faser af projektet. Derfor vurderes inddragelsen kvalitativt for de faser, hvor det bymæssige hovedgreb udvikles, hvor offentlige rum planlægges og etableres, hvor byggeri og private friarealer etableres samt i anvendelsesfasen. Graden af inddragelse vurderes i hver fase i forhold til information, medvirken og medansvar. 39 Udvikling af det bymæssige hovedgreb Mål Det bymæssige hovedgreb disponerer are-alet for byområdet, angiver den strukturelle udformning og beskriver byrummenes kvalitet og er dermed afgørende for den fremtidige anvendelse og udvikling af området. Det har afgørende betydning, at de rette fagligheder og interessenter inddrages i udarbejdelsen af det bymæssige hovedgreb, da værdiskabelsen er størst i denne tidlige fase, og kvaliteten af byens rum og byens liv fastlægges her. Metode Kvalitativ vurdering efter, hvordan designprocessen afvikles, hvilke metoder der anvendes til inddragelse af interessenter, og i hvilken grad forslag fra processen påvirker det endelige hovedgreb. Dette sker i forhold til forskellige faser i processen og i forhold til hvilke metodiske redskaber, der anvendes med vægt på samskabede processer, med mulighed for at skabe ejerskab 40 Integreret planlægning Mål At inddrage de rette kompetencer i planlægningsprocessen. Dette bør sikres da udviklingen af et byområde, er en mangesidet opgave, hvor udfordringer skal løses i et tværfagligt sam-arbejde. Den største værdiskabelse sker i den første fase af projektudviklingen, hvorfor det er afgørende for byområdets

16 30 31 PROCES langsigtede kvalitet, at de mest afgørende beslutninger inddrager alle primære fagfelter. Metode Vurdering af sammensætningen af det tværfaglige og integrerede planlægningsteam, planlægningstemaets mødefrekvens, antal varierede løsninger, der afprøves samt hvor tidligt aspekter vedrørende bæredygtighed bliver inddraget i projektudviklingen. 41 Kommunal deltagelse Mål Kommunerne har som lokal offentlig myndighed en særlig rolle i arbejdet med en bæredygtig samfundsudvikling bl.a. ved at sikre et ensartet højt niveau af bæredygtig byudvikling, der hviler på en demokratisk inddragende proces. Kommunen er en central aktør i hele planlægningen og forvaltningen af byens rum og liv bl.a. ved at sikre inddragelse af alle dele af den kommunale organisation samt håndtering af plansystemet med kommuneplaner, lokalplaner, sektorplaner, mobilitetsplaner, skoledistrikter, naturstrategier m.m. Den kommunale deltagelse kan derfor bidrage til at sikre integration på tværs af fagligheder og forskellige byudviklings-projekter. Samtidig kan kommunen bidrage med konkrete tiltag, som etablering af grønne områder eller vejanlæg, der f.eks. gennem partnerskab med private udviklere kan indgå som et fælles gode for byområdet og hele byen. Metode Vurdering efter, i hvor høj grad kommunen deltager i udarbejdelsen af projektet, hvad grænsefladen er til kommunens overordnede politikker og planer, om kommunen er parat til at etablere et 'start-projekt' i området for at sætte udviklingen af byområdet i gang samt, hvordan tid og ressourcer planlægges i forbindelse med den kommunale deltagelse. 42 Ledelse Mål Udvikling af byområder er på grund af antallet af interessenter og den lange udviklings-periode en meget kompleks opgave. Der stilles store krav til proces og lederskab af projekterne, så det sikres, at de overordnede mål for bæredygtighed kan indfries, og at holdet bag projekterne kan agere med rettidig omhu, hvis der opstår problemer undervejs i planlægnings- og anlægsprocessen. Metode Ledelsens omfang, dybde og effektivitet vurderes samt, om der praktiseres kvalitetssikring, tidsplanlægning og omkostningskontrol. Desuden vurderes det, om der er en organiseret bæredygtighedsledelse, der er i stand til overordnet at lede alle aspekter af bæredygtighed i projektet. 43 Byggeplads og byggeproces Mål Realisering af byområders fysiske rum kræver en meget høj grad af koordinering i forhold til anlægsfasens logistik og indretning. Der foregår mange samtidige aktiviteter, der ofte kræver anvendelse af store maskiner, transport af store mængder materialer samt bortskaffelse af affald fra området undervejs. Når byområdet udvikles i faser, skal de enkelte entrepriser koordineres så godt som muligt for at mindske miljøpåvirkninger på den omkringliggende by, samt for at opnå en så effektiv og ressourceøkonomisk anlægsfase som mulig. Metode I vurderingen indgår seks indikatorer, hvoraf det første bedømmer den logistik, der anvendes i anlægsfasen mens de øvrige bedømmer den miljøpåvirkning, der sker på selve byggepladsen og i omgivelserne i forhold til affald, støj, vibrationer og støv. Hertil kommer hvilke foranstaltninger, der tages for at sikre generel miljø- og naturbeskyttelse. 44 Markedsføring Mål Det er afgørende for realisering af alle byudviklingens faser, at der er mennesker, som ønsker at bo og arbejde i byområdet. En god og sammenhængende markedsføring af et byområde under udvikling, kan bidrage væsentligt til at skabe positiv opmærksomhed på kvaliteter og dermed forbedre muligheden for at tiltrække beboere til byområdet. For at alle de andre bæredygtighedstiltag får den ønskede effekt, skal det sikres, at byområdet kan realiseres i fuldt omfang som planlagt, hvilket bl.a. kan sikres gennem en effektiv markedsføring. Metode Bedømmelse af den markedsføring, der finder sted i forbindelse med udviklingen af byområdet. Det gælder blandt andet hvilken profil projektet får, hvordan projektet orienterer sig i forhold til markedet, om der er aktiv markedsføring og hvilke priser og udmærkelser byområdet opnår. 45 Monitorering og fastholdelse Mål At sikre at de mange initiativer for bæredygtige kvaliteter bliver gennemført, sikret og overvåget. Dette kræver, at bæredygtighed defineres i fremadrettede handlingsplaner og manualer, så man kan sikre, at de bæredygtige tilretninger og tiltag også i praksis bliver brugt efter, at byområdet er taget i brug. På samme måde er viden om byområdets forbrug og drift af stor betydning for udviklingen af selve byområdet, så-vel som for andre tilsvarende byområder samt helt generelt i forhold til samfundsudviklingen i en bæredygtig retning. Metode Vurdering af, hvorvidt der kan ske en løbende kvalitetssikring af design, miljø og energi i byområdet. Det indbefatter blandt andet, om der er advisory boards for udvikling og tilpasning af den overordnede formgivning, om der er opsat effektmål på centrale områder inden for miljøpåvirkning og energiforbrug, om der er udviklet designmanualer på alle markante emner i projektet, samt om den viden, der produceres i projektet kan deles med andre.

17 MEDLEMMER AF GREEN BUILDING COUNCIL DENMARK PR. JULI 2014 Premium medlemmer BASIC medlemmer Friis & Moltke Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Region Sjælland Tagpapbranchens Oplysningsråd Via University Wissenberg Support medlemmer 1:1 Arkitekter 3XN Aarhus Arkitekterne Aart Architects Aalborg Portland Aggebo Klima & Bygningskonstruktion AI-Gruppen AL2bolig Aluflam Armstrong Danmark Arkitema Architects Arkitektfirmaet Brøndsted & Nielsen Arkitektfirmaet Aaboe Arkitektfirmaet Hovaldt Arkitektfirmaet Kjær & Richter Arkitektfirmaet NORD Balslev Rådgivende Ingrinører Bascon Bech-Bruun Bertelsen & Schewing Arkitekter BIG - Bjarke Ingels Group Bjerg arkitektur Botjek Center Sønderjylland B. Nygaard Sørensen BBP ARKITEKTER BRIX & Kamp Brødrene Dahl Business Center Bornholm Byggesocietetet v/dan Ejendomme Erhvervsakademiet Lillebælt Bygningskonstruktøruddannelsen Casa Arkitekter Carlsen & Frølund CEBRA Cetonia C.F. Møller C.W. Obel Ejendomme CB Richard Ellis CENERGIA Cirkelbo Christensen & Co Arkitekter Coop Invest CORE arkitekter Creo Arkitekter Dall & Lindhardtsen Danica Pension Dansk Boligbyg Dansk Byggeri Dansk Indeklima Mærkning DATEA De forenede Ejendomsselskaber DEKO DI byggematerialer Dissing + Weitling architecture d line as Dominia Dorte Mandrup Arkitekter DOMUS arkitekter Drees & Sommer DTU, Institut for Bygge og Anlæg Egetæpper Ejendomscenteret, Gladsaxe Kommune Emcon Enemærke & Petersen Erik Møller Arkitekter Esbensen Rådgivende Ingeniører Faaborg-Midtfyn kommune Finansgruppen Nordic Frederikssund Kommune Freja Ejendomme Gottlieb Paludan Arkitekter Forbo Flooring Ginnerup Arkitekter GPP Arkitekter Hansen Hansen, Carlsen & Frølund Harde Larsen Henning Larsen Architects H+H danmark Hoffmann Holscher Arkitekter Ingeniør ne Interface Denmark ISS Facility Services Jeudan JJW Arkitekter Juul & Hansen arkitekter KAJ OVE MADSEN Kant Arkitekter Kærsgaard & Andersen - arkitekter og ingeniører KEA KEIM Scandinavia Kingspan Insulation Kjær & Richter Kolding Kommune Kommandit Aktie Selskabet KLP Ejendomme KPC Holding KPF Arkitekter Krydsrum Arkitekter Kuben Management Københavns Kommune LB Consult Lip Bygningsartikler Lejerbo LIVINGlab by DOVISTA Lendager Arkitekter Lyngkilde Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) Mangor & Nagel Middelfart commune MidtConsult Mosa Tiles NNE Pharmaplan Nordea Ejendomme Nøhr & Sigsgaard Næstved Kommune, Videnscenter for Bæredygtigt Byggeri Nøhr & Sigsgaard OBH Rådgivende Ingeniører Odense Kommune, By og Kulturforvaltningen Ole Hagen Arkitekter Oluf Jørgensen Orbicon PE North West Europe Pluskontoret PLH Arkitekter P+P Arkitekter Polyform arkitekter Realkredit Danmark Region Hovedstaden Region Midtjylland Rubow Arkitekter RUM Rørbæk & Møller Arkitekter Rønslev Andersen Rønne & Lundgren I/S Rosengårdcentret Sadolin & Albæk SAHL Arkitekter skala arkitekter Scandi Byg Schmidt, Hammer & Lassen Schüco International KG Schlüter-Systems SIGNAL Arkitekter Sika Danmark SITE Arkitekter Sloth Møller Sjælsø Danmark Sophienberg Ejendomsudvikling Soundport Stockvad & Kerstens Strunge Jensen Rådgivende Ingeniører F.R.I Sweco Architects Søren Jensen Rådg. Ing. TATA Steel Tegnestuen Mejeriet Teknologisk Institut Tetris Troldtekt University College Nordjylland Velux Viegand Maagøe Vilhelm Lauritzen Arkitekter Østergaard Arkitekter Østre Havn & Coop Invest Årstidernes Arkitekter PERSONAL medlemmer BM Arkitekter KS Miljø & arkitektur Meld dig ind i Green Building Council og vær med til at støtte bæredygtigt byggeri i Danmark - For at blive blive medlem besøg vores website eller scan koden. Falkoner Allé 7, Frederiksberg, Telephone: ,

Introduktion til DGNB for byområder

Introduktion til DGNB for byområder Introduktion til DGNB for byområder Certificering af bæredygtige byområder i Danmark Nordhavn - DGNB præcertifikat, Guld Illustration: Cobe Architects 3 Introduktion Green Building Council Denmark (GBC)

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til DGNB s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status

Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status Statens Byggeforskningsinstitut Energi og Miljø Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status Dansk Byggeri 16. juni 2010 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Bæredygtigt byggeri i Nordjylland Valget af bæredygtigt byggeri i fire nordjyske sundhedshuse har resulteret i færre fejl og mangler, bedre

Bæredygtigt byggeri i Nordjylland Valget af bæredygtigt byggeri i fire nordjyske sundhedshuse har resulteret i færre fejl og mangler, bedre Bæredygtigt byggeri i Nordjylland Valget af bæredygtigt byggeri i fire nordjyske sundhedshuse har resulteret i færre fejl og mangler, bedre indeklima, lavt energiforbrug, lav miljøpåvirkning og optimeret

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

SOLCELLER OG GRØNNE CERTIFICERINGER I DANSK BYGGERI

SOLCELLER OG GRØNNE CERTIFICERINGER I DANSK BYGGERI SOLCELLER OG GRØNNE CERTIFICERINGER I DANSK BYGGERI Et byggeris værdi og omdømme kan øges via en grøn certificering Denne pjece gennemgår hvordan solceller kan bidrage til at opnå relevante certificeringer

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT 2013. Fremskridtsrapport

UN GLOBAL COMPACT 2013. Fremskridtsrapport UN GLOBAL COMPACT 2013 Fremskridtsrapport Inholdsfortegnelse 1 Om By og Havn... 2 2 Redegørelse for fortsat støtte til UN Global Compact... 3 3 Aktiviteter og resultater... 4 3.1 Fokus på Menneskerettigheder,

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

NærHeden Fremtidens forstad

NærHeden Fremtidens forstad Mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By A/S (CVR-nr. 30 81 32 51) er der indgået følgende Partnerskabskabsaftale om byudvikling af NærHeden Fremtidens forstad Aftalens formål Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Redskaber til den bæredygtige by. Inspiration

Redskaber til den bæredygtige by. Inspiration Redskaber til den bæredygtige by Inspiration Indhold Forord 3 Introduktion til 4 bæredygtighed Lovramme for 6 bæredygtighed Bæredygtighed i 8 lokalplaner Bæredygtigheds- 10 værktøjer til lokal planer Ni

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

DGNB sikrer bæredygtigt byggeri i Nordjylland

DGNB sikrer bæredygtigt byggeri i Nordjylland DGNB sikrer bæredygtigt byggeri i Nordjylland Valget af bæredygtigt byggeri i fire nordjyske sundhedshuse har resulteret i færre fejl og mangler, bedre indeklima, lavt energiforbrug, lav miljøpåvirkning

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere