Ideer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling
|
|
|
- Simon Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ideer til forsøg Udgangspunkt: Liv og udvikling Morten Medici August 2018
2 Hvad tænker I? Benyt notatark. Snak sammen med naboen Tid: 3 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget? Hvad har I noteret? Hvilke forsøg ville I lave?
3 Mere om livets udvikling Med udgangspunkt i de to fortællinger kan man snakke om: Første liv, kemiske processer, fotosyntese, kemosyntese etc. Energi, stof, livs byggeklodser, molekyler, atomer Definitioner på liv, bakterier, virus, dyr Livets udvikling, evolution, variation, mutation, DNA Primater og mennesket, andre relationssammenligninger Menneskets udvikling, immigrationer, kulturgeografi og udryddelser
4 Big Bang to Modern Man Oversigt over emner og deres indbyrdes sammenhæng i BB2MM historien. Emnernes horisontale placering skitserer tre mulige tværfaglige emner. Universet 13.8 milliarder år Jorden 4.5 milliarder år Livet 4 milliarder år Mennesket år Galakser, stjerner & planeter Geo Atmosfæren & vand Geo Første liv Geo Moderne menneskers succes Solsystemet Geo Grundstofferne Fotosyntese Evolution & arter Big Bang Geo Jordens struktur Celler DNA Forfædre Historie
5 Big Bang to Modern Man Oversigt over emner og deres indbyrdes sammenhæng i BB2MM historien. Emnernes horisontale placering skitserer mulige tværfaglige emner. Universet 13.8 milliarder år Jorden 4.5 milliarder år Livet 4 milliarder år Mennesket år Energiformer Energi Energiproduktion Solsystemet Arter Energiomsætning Fotosyntese Første liv Geo Kredsløb Geo Moderne menneskers succes Geo Energi i samfundet Big Bang Grundstofferne Fællesfagligt forløb på Trekløverskolen Celler Evolution & arter Afsluttes med oplæg fra Big Bang til Naturfag Forfædre Historie
6 Betingelser for liv Liv på Jorden er fuldstændig afhængig af vand Jorden ligger i den beboelige zone, som giver adgang til vand i alle dets tilstandsformer Der skal energi til liv. Energi findes i mange former, kan produceres i mange former og er altid bevaret Undersøgende arbejde om energi
7 Udfældninger Starten på livet på jorden er dannelsen af byggesten der ikke længere blot er opløst i vand Udfældning kan demonstreres ved opvarmet vand med sukker der afkøler Man kan snakke om drypstenshuler Omvendt kan man også snakke om opløselighed Hvis der er meget tid, kan man jo forsøge at sætte Miller-Urey forsøgt op!
8 Fotosyntese Afgørende skridt for livet på Jorden Effektiv adgang til energi: Studér algeopblomstring og planter der lever udsatte steder Forsøg til påvisning af fotosyntese, studier af planter, design af biosfærer som klarer sig selv (med adgang til sollys) Simple forsøg giver fantastiske muligheder for at diskutere kontrolforsøg, fejlkilder, ændring af variable etc.
9 Planters egenskaber Planter sørger for at holde på jorden, så erosion mindskes og fx ørkener ikke breder sig. Studie af klimabælter, ændringer i skove, temperatur og klima Planter opsuger også næring, som ellers ville skylles ud i åer og søer I den proces filtreres vandet, hvilket dyr lever godt af, fx mennesker
10 DNA Udtræk DNA fra bananer. Kan ses med det blotte øje og illustrerer at det er lange tråde Alt liv på jorden deler en stor del af DNA, da vi stammer fra samme oprindelig stamform Øvelse med sammenligning af DNA fra menneske og banan, til at forstå hvordan dette kunne se ud Interaktiv sammenligning af DNA fra flere arter: Livet træ (SNM)
11 Evolution, variation Vi observerer mange forskellige arter i naturen. Disse kan kan beskrives og studeres. Herved lærer vi om den variation der eksisterer i livet på Jorden. App til elevernes, gør mobilfotos til notatplads for observationer: Beskriv verden (SNM) Denne forståelse, er første skridt i opdagelsen af at variationen i arter har ændret sig/udviklet sig, i forhold til i fortiden/gamle jordlag. Evolution må have fundet sted
12 Artsdannelse En af de mest tydelige konsekvenser af naturlig selektion er artsdannelse Liv er altså beslægtet, men findes som forskellige arter, slægter, familier, etc Øvelser om fylogenitræer, altså stamtræer for forskellige arter Citizen Science projekt om biodiversitet blandt myrer i Danmark: Myrejagten (SNM)
13 Konkurrence Mange arter kæmper om begrænsede ressourcer I skoven er alle planterne tydeligt i konkurrence om sollyset Liv kan benytte sig af mange teknikker til at forbedre chancerne for at give generne videre. Effekten af fx skygge til planter, camouflage, forsvar, angreb Find farvede bolde i græsset, chokoladeknapper i tæpper eller se hvilke stykker slik der er tilbage i skålen
14 Fortidens mennesker Vi kan blive klogere på os selv og vores forfædre ved at følge deres spor, undersøge vores slægtskab, eller deres egenskaber og spisevaner. Interaktiv undersøgelse af kranier fra fortidsmennesker: Menneskedyret (SNM) Vi arbejder på en øvelse der tager udgangspunkt i DNA fra oldgamle tænder indsamlet af forskere på Københavns Universitet
15 Katastrofer? Naturkatastrofers effekt på livet på jorden. Før, nu og i fremtiden! Fremtidstanker: Skal vi flytte fra jorden? Betingelser for liv At leve i rummet Bebo en anden planet
16 Liv andre steder I Mange galakser i rummet. Tæl dem selv i Hubbles extreme Deep Field Galakser består af milliarder af stjerner, som kan give energi til liv Vi har opdaget tusindvis af exoplaneter, hjælp selv til i Citizen Science projekterne her eller her Der må altså findes mindst et par planeter om hver stjerne, og nogle af dem ligger i en tilsvarende beboelig zone
17 Liv andre steder II Liv har ændret Jorden. Liv på andre planeter vil også ændre det sted de bor Så leder vi efter liv i rummet, leder vi efter spor efter forandringer til planeter eller stjerner Prøver af jordlag på andre planeter -> kan illustreres med prøver fra jorden, og se efter om bakterierkulturer vokser Spor i atmosfæren på fjerne planeter kan studeres med spektroskopi Studie af uregelmæssigheder i himmelobjekters vandring, naturkonstanter mange muligheder. Vi har brug for at kende universet. Studér nattehimlen!
18 Pause: 30 min Vi mødes herinde efter pausen
Gruppearbejde. Udvikling af tværfagligt forløb
Gruppearbejde Udvikling af tværfagligt forløb Plan Gruppearbejde: Der er afsat tid til at sidde i lærerteams og arbejde på de tværfaglige muligheder i fortælling fra Big Bang til moderne menneske (BB2MM).
IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER
FÆLLÆSFAGLIGE FOKUSOMRÅDER IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER Fokusområde Jorden Månen årstider - klima vejr Månens dannelse Eleverne undersøger på nettet, hvilke indicer der er for sammenstødsmodellen.
FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
Skabelsesberetninger
Morten Medici August, 2019 Skabelsesberetninger!2 Tidlig forestilling om vores verden!3 13.8 milliarder år siden Big Bang!4 Hubbles opdagelse (1929) Edwin Hubble Albert Einstein!5 Hubbles opdagelse (1929)
Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet
Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles
BIG BANG TIL NATURFAG
BG BANG TL NATURFAG - en ny kontekst til undervisningen Morten Medici, Niels Bohr nstitutet 1 TANKEEKSPERMENT: HSTORE UDEN RAMMEFORTÆLLNGEN Marco Polo bringer rigdomme hjem fra Asien Christopher Columbus
Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål
Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro
Spektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019
Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big
Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse
Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Retten til ændringer forbeholdes Eleverne skal i faget naturteknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til
Skabelsesberetninger
Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie
Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at udvikle undervisningen
Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.
Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov
Naturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.
1/2 Planter og vandmiljø Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. Beskriv plantecellens vigtige processer som fotosyntese og respiration. Forklar også
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Årsplan for Fysik-Kemi i 8. klasse Årsplanen er opbygget ud fra forskellige forløb om centrale emner. Tre af forløbene er tværfaglige med biologi og geografi, så de leder frem mod den mundtlige fællesfaglige
Natur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum
Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for
Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:
Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Naturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.
Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og
The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014
Årsplan /Fysik /fysik 7. klasse 2013-2014 Oversigt / Fysik faget på Al Salam skolen foregår med 7. Klasse. Vi vil arbejde med grundbogen som udgangspunkt, men tit hoppe til andre læremidler og faglokaler
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur og teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Klassen arbejder med 7 hovedemner: 1) Vi arbejder med fysik og kemi 2) Stofs egenskaber 3) Grundstoffer og kemiske forbindelser 4) luft 5) Lyd og Lys
Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4
Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka
Hvordan er det gået til?
Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner
Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Natur/teknologi Fælles Mål
Natur/teknologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 4. 6 Efter 6. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Undersøgelse 8 Modellering 9 Perspektivering
Cellemembrantransportprocesser
1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven
Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi
Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Undervisningsplan fysik kemi 7.klasse
Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Læringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Fysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Andreas Mogensen Skoleforløb
Andreas Mogensen Skoleforløb Lærervejledning Intro Bemærkninger til enkelte moduler Forløbet er i sin helhed ret omfattende og kan tage mindst et par måneder at gennemføre med 2 timer ugentlig undervisning.
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen,
Kvalifikationsbeskrivelse
Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber
Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner
Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj og Juni 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 2-årigt hf Naturvidenskabelig Faggruppe Rikke Jørgensen (RJ), Karsten Bay Jensen (KJ)
Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:
