Ideer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ideer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling"

Transkript

1 Ideer til forsøg Udgangspunkt: Liv og udvikling Morten Medici August 2018

2 Hvad tænker I? Benyt notatark. Snak sammen med naboen Tid: 3 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget? Hvad har I noteret? Hvilke forsøg ville I lave?

3 Mere om livets udvikling Med udgangspunkt i de to fortællinger kan man snakke om: Første liv, kemiske processer, fotosyntese, kemosyntese etc. Energi, stof, livs byggeklodser, molekyler, atomer Definitioner på liv, bakterier, virus, dyr Livets udvikling, evolution, variation, mutation, DNA Primater og mennesket, andre relationssammenligninger Menneskets udvikling, immigrationer, kulturgeografi og udryddelser

4 Big Bang to Modern Man Oversigt over emner og deres indbyrdes sammenhæng i BB2MM historien. Emnernes horisontale placering skitserer tre mulige tværfaglige emner. Universet 13.8 milliarder år Jorden 4.5 milliarder år Livet 4 milliarder år Mennesket år Galakser, stjerner & planeter Geo Atmosfæren & vand Geo Første liv Geo Moderne menneskers succes Solsystemet Geo Grundstofferne Fotosyntese Evolution & arter Big Bang Geo Jordens struktur Celler DNA Forfædre Historie

5 Big Bang to Modern Man Oversigt over emner og deres indbyrdes sammenhæng i BB2MM historien. Emnernes horisontale placering skitserer mulige tværfaglige emner. Universet 13.8 milliarder år Jorden 4.5 milliarder år Livet 4 milliarder år Mennesket år Energiformer Energi Energiproduktion Solsystemet Arter Energiomsætning Fotosyntese Første liv Geo Kredsløb Geo Moderne menneskers succes Geo Energi i samfundet Big Bang Grundstofferne Fællesfagligt forløb på Trekløverskolen Celler Evolution & arter Afsluttes med oplæg fra Big Bang til Naturfag Forfædre Historie

6 Betingelser for liv Liv på Jorden er fuldstændig afhængig af vand Jorden ligger i den beboelige zone, som giver adgang til vand i alle dets tilstandsformer Der skal energi til liv. Energi findes i mange former, kan produceres i mange former og er altid bevaret Undersøgende arbejde om energi

7 Udfældninger Starten på livet på jorden er dannelsen af byggesten der ikke længere blot er opløst i vand Udfældning kan demonstreres ved opvarmet vand med sukker der afkøler Man kan snakke om drypstenshuler Omvendt kan man også snakke om opløselighed Hvis der er meget tid, kan man jo forsøge at sætte Miller-Urey forsøgt op!

8 Fotosyntese Afgørende skridt for livet på Jorden Effektiv adgang til energi: Studér algeopblomstring og planter der lever udsatte steder Forsøg til påvisning af fotosyntese, studier af planter, design af biosfærer som klarer sig selv (med adgang til sollys) Simple forsøg giver fantastiske muligheder for at diskutere kontrolforsøg, fejlkilder, ændring af variable etc.

9 Planters egenskaber Planter sørger for at holde på jorden, så erosion mindskes og fx ørkener ikke breder sig. Studie af klimabælter, ændringer i skove, temperatur og klima Planter opsuger også næring, som ellers ville skylles ud i åer og søer I den proces filtreres vandet, hvilket dyr lever godt af, fx mennesker

10 DNA Udtræk DNA fra bananer. Kan ses med det blotte øje og illustrerer at det er lange tråde Alt liv på jorden deler en stor del af DNA, da vi stammer fra samme oprindelig stamform Øvelse med sammenligning af DNA fra menneske og banan, til at forstå hvordan dette kunne se ud Interaktiv sammenligning af DNA fra flere arter: Livet træ (SNM)

11 Evolution, variation Vi observerer mange forskellige arter i naturen. Disse kan kan beskrives og studeres. Herved lærer vi om den variation der eksisterer i livet på Jorden. App til elevernes, gør mobilfotos til notatplads for observationer: Beskriv verden (SNM) Denne forståelse, er første skridt i opdagelsen af at variationen i arter har ændret sig/udviklet sig, i forhold til i fortiden/gamle jordlag. Evolution må have fundet sted

12 Artsdannelse En af de mest tydelige konsekvenser af naturlig selektion er artsdannelse Liv er altså beslægtet, men findes som forskellige arter, slægter, familier, etc Øvelser om fylogenitræer, altså stamtræer for forskellige arter Citizen Science projekt om biodiversitet blandt myrer i Danmark: Myrejagten (SNM)

13 Konkurrence Mange arter kæmper om begrænsede ressourcer I skoven er alle planterne tydeligt i konkurrence om sollyset Liv kan benytte sig af mange teknikker til at forbedre chancerne for at give generne videre. Effekten af fx skygge til planter, camouflage, forsvar, angreb Find farvede bolde i græsset, chokoladeknapper i tæpper eller se hvilke stykker slik der er tilbage i skålen

14 Fortidens mennesker Vi kan blive klogere på os selv og vores forfædre ved at følge deres spor, undersøge vores slægtskab, eller deres egenskaber og spisevaner. Interaktiv undersøgelse af kranier fra fortidsmennesker: Menneskedyret (SNM) Vi arbejder på en øvelse der tager udgangspunkt i DNA fra oldgamle tænder indsamlet af forskere på Københavns Universitet

15 Katastrofer? Naturkatastrofers effekt på livet på jorden. Før, nu og i fremtiden! Fremtidstanker: Skal vi flytte fra jorden? Betingelser for liv At leve i rummet Bebo en anden planet

16 Liv andre steder I Mange galakser i rummet. Tæl dem selv i Hubbles extreme Deep Field Galakser består af milliarder af stjerner, som kan give energi til liv Vi har opdaget tusindvis af exoplaneter, hjælp selv til i Citizen Science projekterne her eller her Der må altså findes mindst et par planeter om hver stjerne, og nogle af dem ligger i en tilsvarende beboelig zone

17 Liv andre steder II Liv har ændret Jorden. Liv på andre planeter vil også ændre det sted de bor Så leder vi efter liv i rummet, leder vi efter spor efter forandringer til planeter eller stjerner Prøver af jordlag på andre planeter -> kan illustreres med prøver fra jorden, og se efter om bakterierkulturer vokser Spor i atmosfæren på fjerne planeter kan studeres med spektroskopi Studie af uregelmæssigheder i himmelobjekters vandring, naturkonstanter mange muligheder. Vi har brug for at kende universet. Studér nattehimlen!

18 Pause: 30 min Vi mødes herinde efter pausen

Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde

Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde Hvad tænker I? Snak sammen med naboen Tid: 2 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget? Hvad har I noteret? Hvordan passer det til

Læs mere

Gruppearbejde. Udvikling af tværfagligt forløb

Gruppearbejde. Udvikling af tværfagligt forløb Gruppearbejde Udvikling af tværfagligt forløb Plan Gruppearbejde: Der er afsat tid til at sidde i lærerteams og arbejde på de tværfaglige muligheder i fortælling fra Big Bang til moderne menneske (BB2MM).

Læs mere

IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER

IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER FÆLLÆSFAGLIGE FOKUSOMRÅDER IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER Fokusområde Jorden Månen årstider - klima vejr Månens dannelse Eleverne undersøger på nettet, hvilke indicer der er for sammenstødsmodellen.

Læs mere

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Morten Medici August, 2019 Skabelsesberetninger!2 Tidlig forestilling om vores verden!3 13.8 milliarder år siden Big Bang!4 Hubbles opdagelse (1929) Edwin Hubble Albert Einstein!5 Hubbles opdagelse (1929)

Læs mere

BIG BANG TIL NATURFAG

BIG BANG TIL NATURFAG BIG BANG TIL NATURFAG - en ny kontekst til undervisningen Morten Medici, Niels Bohr Institutet 1 INDHOLD Rammefortællinger og styrken ved en god fortælling Fra Big Bang til Moderne Menneske (BB2MM) En

Læs mere

Velkommen Morten Medici

Velkommen Morten Medici Velkommen Morten Medici Vi har glædet os enormt til at se jer alle her på H. C. Ørsted Instituttet til denne første workshop (ud af to) i projektet Big Bang til Naturfag. Baggrundsbillede: Flere timers

Læs mere

ÅRSPLANER. Med forløb der tager udgangspunkt i fortællingen fra Big Bang til Moderne Menneske

ÅRSPLANER. Med forløb der tager udgangspunkt i fortællingen fra Big Bang til Moderne Menneske ÅRSPLANER Med forløb der tager udgangspunkt i fortællingen fra Big Bang til Moderne Menneske ÅRSPLAN 1 Årsplan for 8. klasse på Karensmindeskolen Detaljer om de enkelte forløb: Fysik/kemi, Biologi, Geografi

Læs mere

Baggrundsbillede: Flere timers eksponering af himlen viser vores rotation i himmelrummet.

Baggrundsbillede: Flere timers eksponering af himlen viser vores rotation i himmelrummet. Vi har glædet os enormt til at se jer alle her på H. C. Ørsted Instituttet til denne første workshop (ud af to) i projektet Big Bang til Naturvidenskab. Baggrundsbillede: Flere timers eksponering af himlen

Læs mere

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder Evaluering

Færdigheds- og vidensområder Evaluering Klasse: Mars F/K Skoleår: 16/17 Årsplanen er udformet med udgangspunkt i ClioOnlines årsplan for 7.klasse. Vi starter ud med en introduktion til faget, så eleverne kan få en fornemmelse for, hvordan vi

Læs mere

BIG BANG TIL NATURFAG

BIG BANG TIL NATURFAG BG BANG TL NATURFAG - en ny kontekst til undervisningen Morten Medici, Niels Bohr nstitutet 1 TANKEEKSPERMENT: HSTORE UDEN RAMMEFORTÆLLNGEN Marco Polo bringer rigdomme hjem fra Asien Christopher Columbus

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere

Fra forskning til undervisning

Fra forskning til undervisning Fra forskning til undervisning Esben Eriksen og Nana Quistgaard Didaktisk analyse Indholdsstruktur for videnskabeligt stof Didaktisk analyse: 1. Analyse af naturvidenskabeligt stof 2. Analyse af relevans

Læs mere

Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019

Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle

Læs mere

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Retten til ændringer forbeholdes Eleverne skal i faget naturteknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til

Læs mere

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 At måle 6 Undersøgelse 33 34 Læringsmål Jeg kan bruge forskellige måleapparater og skalaer til at måle masse

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Velkommen Ulrik Uggerhøj

Velkommen Ulrik Uggerhøj Velkommen Ulrik Uggerhøj Vi har glædet os enormt til at se jer alle her på Aarhus Universitet til denne første workshop (ud af to) i projektet Big Bang til Naturfag. Baggrundsbillede: Flere timers eksponering

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur

Læs mere

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015 Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur og teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle

Læs mere

ALLERØD GYMNASIUM. Velkommen til AG Faglige Workshops 2017/18 for klasse. Kære kollega i grundskolen

ALLERØD GYMNASIUM. Velkommen til AG Faglige Workshops 2017/18 for klasse. Kære kollega i grundskolen Kære kollega i grundskolen Velkommen til AG Faglige Workshops 2017/18 for 8.-10. klasse Samfundsfag Idræt Science: Fysik, Biologi, Biotek, Kemi og Astrofysik Kære kollega i grundskolen Kom på besøg på

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at udvikle undervisningen

Læs mere

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet: Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er

Læs mere

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov

Læs mere

Baggrundsbillede: Flere timers eksponering af himlen viser vores rotation i himmelrummet.

Baggrundsbillede: Flere timers eksponering af himlen viser vores rotation i himmelrummet. Velkommen Vi har glædet os enormt til at se jer alle her på H. C. Ørsted Instituttet til denne første workshop (ud af to) i projektet Big Bang til Naturvidenskab. Baggrundsbillede: Flere timers eksponering

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. 1/2 Planter og vandmiljø Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. Beskriv plantecellens vigtige processer som fotosyntese og respiration. Forklar også

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019 Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Årsplan for Fysik-Kemi i 8. klasse Årsplanen er opbygget ud fra forskellige forløb om centrale emner. Tre af forløbene er tværfaglige med biologi og geografi, så de leder frem mod den mundtlige fællesfaglige

Læs mere

Natur/Teknologi Kompetencemål

Natur/Teknologi Kompetencemål Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen. Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og

Læs mere

Årsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi

Årsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi Søg i emner Årsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi 6. - 7. klasse 2017/2018 Geografi Biologi Fysik/kemi August 32 33 Den livgivende Jord mineraler, humus og kulstof i kredsløb med

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014 Årsplan /Fysik /fysik 7. klasse 2013-2014 Oversigt / Fysik faget på Al Salam skolen foregår med 7. Klasse. Vi vil arbejde med grundbogen som udgangspunkt, men tit hoppe til andre læremidler og faglokaler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Din årsplan er gemt

Din årsplan er gemt 2018-2019 Din årsplan er gemt Geografi Biologi Fysik/kemi August 33 34 Lost at bruge, læse og lave kort Dyrenes verden tilpasninger og forskellighed En verden af atomer grundstoffer, atomer og molekyler

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur og teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle

Læs mere

Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Klassen arbejder med 7 hovedemner: 1) Vi arbejder med fysik og kemi 2) Stofs egenskaber 3) Grundstoffer og kemiske forbindelser 4) luft 5) Lyd og Lys

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Natur/teknologi Fælles Mål

Natur/teknologi Fælles Mål Natur/teknologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 4. 6 Efter 6. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Undersøgelse 8 Modellering 9 Perspektivering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Erhvervsgymnasiet Grindsted HTX Biologi C Anne Smet Andersen (AA) Hold 1.KP18 1.MI18 og 1.BS18 soversigt (8) 1 2 3 4

Læs mere

Cellemembrantransportprocesser

Cellemembrantransportprocesser 1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår

Læs mere

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Bilag B Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Arbejdsgruppen Naturfag i Tiden forestiller sig et nyt fælles naturfag beskrevet med et målhieraki, som kort kan beskrives

Læs mere

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2020 Hotel

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Undervisningsplan fysik kemi 7.klasse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer HF IN Biologi

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag klasse

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag 5. 6. klasse 1 FAG: Udfordringen/Drama KLASSE: 5. og 6. Klasse ÅR: 14/15 Lærer: MK 6. klasse har drama før jul og 5. klasse har drama efter jul. Begge klasser

Læs mere

2. Nervesystemet og rusmidler

2. Nervesystemet og rusmidler 1. Antibiotikaresistens oplæg om bakterier og deres udvikling af resistens mod antibiotika. Kom herunder ind på hvordan bakterier kan opnå genetisk variation, hvordan antibiotika virker samt hvordan det

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Fysik/kemi. Måloversigt

Fysik/kemi. Måloversigt Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017/2018 Det

Læs mere

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål Årsplan for 4.-5. Klasse i Natur/Teknik 2016/2017 Uge Aktivitet Mål Uge 33-36 Energi Fuld af energi Uge 37-40 Arbejde med elektricitet, varme i huset, solen som energikilde, kul, olie, gas, vindenergi,

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Fysik/kemi Fælles Mål

Fysik/kemi Fælles Mål Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi

Læs mere

Andreas Mogensen Skoleforløb

Andreas Mogensen Skoleforløb Andreas Mogensen Skoleforløb Lærervejledning Intro Bemærkninger til enkelte moduler Forløbet er i sin helhed ret omfattende og kan tage mindst et par måneder at gennemføre med 2 timer ugentlig undervisning.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF & VUC Nordsjælland Hillerød afdeling HF e

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Kvalifikationsbeskrivelse

Kvalifikationsbeskrivelse Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber

Læs mere

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj og Juni 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 2-årigt hf Naturvidenskabelig Faggruppe Rikke Jørgensen (RJ), Karsten Bay Jensen (KJ)

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Fysik/Kemi Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Fysik/Kemi Skoleåret 2016/17 Lærer: Anders. Undervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens fælles mål. Tema: Energi Uge 32-34 5 Eleven kan anvende og vurdere forskellige energimodeller Eleven har viden om energiformer og forsyning.

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16 Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16 Eleverne i 5. klasse skal derfor arbejde med følgende årsplan: Uge Faglige mål/tema 34-39 her med temaet: Det danske landskab 40-42 her med temaet:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere