Copenhagen HealthTech Cluster

Transkript

1 Bilag 1 Copenhagen HealthTech Cluster Lokale løsninger til et globalt marked Copenhagen HealthTech Cluster (CHC) er en klyngeindsats, som skal forløse vækstmuligheder for erhvervslivet på det sundheds- og velfærdsteknologiske område Page 1/4 Baggrund Danmark har gennem 50 år opbygget en sundheds- og velfærdssektor, der er blandt verdens mest effektive og mest velansete. På det globale marked er der en stigende efterspørgsel efter velfærdsteknologier og løsninger, som kan bidrage til at løse en stor del af de udfordringer en række lande med Japan, USA og Kina i spidsen står overfor. Forsætter udviklingen som hidtil vil udgifterne til sundhedsområdet komme til at udgøre 20 pct. af BNP i langt de fleste OECD lande i Region Hovedstaden har et rigtig godt udgangspunkt for at koble løsningen af udfordringer for regionens borgere med erhvervs- og vækstdagsordenen. Regionens størrelse, ambition og renomé indenfor sundhedsområdet gør det attraktivt for virksomheder at placere udviklings- og testfaciliteter. Men potentialet forløses i dag ikke. Copenhagen Capacity har gennem en række interviews og analyser kortlagt en række udfordringer som erhvervslivet oplever. Analysens konklusioner kan kort sammenfattes således 1 : Virksomhederne finder sundhedsområdet uigennemsigtigt - og fragmenteret. Kommuner og region tænker i at løse nære opgaver for borgere ikke opgaver med markedspotentiale. Der mangler en forretningsmodel og aktivt salg, der gør investorer og virksomheder interesseret i at udvikle og udbrede løsninger. Velfærdsteknologiske løsningerne bliver udviklet i small scale og gode løsninger udbredes sjældent. Virksomhederne efterlyser mere strategisk brug af OPI blandt kommunerne. Der efterlyses overblik, koordinering, og synergi mellem myndigheder, forskningsinstitutioner og virksomheder. Der efterspørges en øget international profil af den danske velfærdsteknologiklynge, herunder en styrket markedsføring af danske løsninger på internationale markeder. Hvis Region Hovedstaden skal indfri det sundheds- og velfærdsteknologiske vækstpotentiale er der behov for at etablere en klynge, der samler virksomheder, 1 Copenhagen Capacitys analyser dækker over: 70 møder med virksomheder og andre centrale aktører inden for sundhedsteknologi Identifikation af 238 virksomheder i Region Hovedstaden Spørgeskemaundersøgelse blandt de 238 (med en svarprocent på 34 %) Datatræk fra DST på nøgletal for samme gruppe virksomheder 1 af 17

2 forskningsinstitutioner og kommuner om udvikling, test og eksport af sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger til et globalt marked! Page 2/4 Formål og hovedindsatser CHC skal på baggrund af ovennævnte, identificerede udfordringer arbejde på at gøre hovedstadsregionen til det førende globale hot spot inden for sundhedsteknologi med et dobbelt formål: Vi vil udvikle og implementere de globalt førende sundhedsteknologiske løsninger til gavn for regionens borgere og sundhedspersonale. Vi vil sikre vækst og arbejdspladser hos de virksomheder, som deltager i klyngen. Arbejdet med at indfri formålet organiseres omkring 5 hovedindsatsområder. 1. Udvikling, test og demonstration af nye løsninger CHC skal skabe samarbejdsplatforme for udvikling, test og demonstration af nye løsninger, der er attraktive for virksomheder, offentlige institutioner og videninstitutioner. Der skal skabes bedre rammer for erhvervslivet i forbindelse med offentlige udbud og offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI). Eksempler på aktiviteter omfatter: OPI forløb og fælles ramme for offentlige efterspørgselsudbud hvor virksomheder, kommuner og region sammen finder nye løsninger til borgerne. Udviklingsforløb for produkter og prototyper hvor virksomheder tester prototyper og produkter i samarbejde med brugere og borgere. Fagligt kommunenetværk hvor kommuner sammen identificerer fokusområder og ensarter processer og krav til produkter og løsninger. Healthy Living and Active Ageing KIC som med DTU og KU som leadpartnere vil blive et centralt omdrejningspunkt for CHCs aktiviteter. 2. Tiltrækning af virksomheder, kapital og talenter Det er altafgørende for CHC, at den nødvendige kapital, de bedste virksomheder og de mest velkvalificerede talenter, der kan se værdi i at deltage i udviklingen af verdens førende sundhedsteknologiske klynge, er til stede. CHC vil arbejde på at tiltrække kapitalinvestorer, der søger konkrete investeringsprojekter, højtkvalificerede talenter, der søger nye karrieremuligheder, og internationale virksomheder, der søger ny viden, partnere eller markeder. Eksempler på aktiviteter omfatter: Udvikling af value propositions til udenlandske virksomheder, investorer og talenter. Adgang til førende test- & demofaciliteter i samarbejde med region, kommuner, videninstitutioner og virksomheder. 2 af 17

3 Branding af CHC og den sundhedsteknologiske region baseret på regionens styrkepositioner og de udfordringer, vi ønsker at løse lokalt og globalt. Internationale samarbejdsalliancer der fokuserer på udveksling af virksomheder og talenter mellem byer og regioner. Tiltrækning af kapital til danske vækstvirksomheder i klyngen samt til danske forsknings- og udviklingsprojekter inden for sundhedsteknologi. Tiltrækning og fastholdelse af internationale talenter så klyngens universiteter og virksomheder har adgang til den talentmasse, som de efterspørger. Page 3/4 3. Transparente og koordinerede offentlige indkøb CHC vil etablere transparente og bedre koordinerede offentlige indkøb som giver virksomhederne bedre mulighed for at styrke deres forretning samt skaber bedre overblik for det offentlige omkring eksisterende løsninger. Indsatsen skal gøre offentlige indkøb mere favorable for de virksomheder, der allerede har udviklet løsninger og skabe et større og mere attraktivt lokalt marked. Eksempler på aktiviteter omfatter: Løsningskatalog der indeholder alle de lokale sundhedsteknologiske løsninger, som er på markedet, og kan bruges af region og kommuner, når de skal købe ind. Efterspørgselsbørs hvor region og kommuner kan spille ind med deres udfordringer og virksomhederne kan pitche deres løsninger. 4. Eksport og international markedsføring Region og kommuner i Danmark besidder viden, systemer og konkrete løsninger, som udenlandske byer, regioner og virksomheder efterspørger. CHC skal styrke virksomhedernes eksport gennem en koordineret og sammenhængende international markedsføring af dansk forskning, systermer og løsninger. Eksempler på aktiviteter omfatter: Complex HealthTech Solutions er en ny model for systemeksport, der skal understøtte eksport af danske løsninger. Modtageapparat for internationale delegationer så de introduceres til de bedste løsninger, kompetencer og organisationer inden for deres interessefelt. Tiltrækning af konferencer inden for sundhedsteknologi hvor vi kan promovere danske løsninger og forskning. 5. CHC sekretariat CHC sekretariatet skal sikre at klyngens indsatser koordineres og kommunikeres, så alle relevante virksomheder, forskningsinstitutioner og samarbejdspartnere har adgang til information om klyngens resultatskabelse og aktiviteter. Kommunikationsindsatsen vil blive baseret på en fælles kommunikationsplatform og identitet for klyngen samt en PR indsats rettet mod danske stakholders. 3 af 17

4 4 af 17 Page 4/4

5 Bilag 2. EU strukturfonde Det overordnede formål med de danske strukturfondsprogrammer er at medvirke til at styrke den økonomiske vækst i alle danske regioner og bidrage til at indfri EU 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det skal primært ske ved at øge jobskabelsen (antal arbejdstimer) og produktivitetsudviklingen (værdiskabelsen pr. arbejdstime). De to strukturfondsprogrammer gennemføres under overskrifterne Vækst via uddannelse og iværksætteri (EU Socialfond) og Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder (EU Regionalfond). Erhvervsstyrelsen, der i Danmark fordeler strukturfondsmidlerne på vækstforaområder, stiller i perioden i alt 342 mio. kr. til rådighed for regional vækst i Region Hovedstaden. Det svarer til gennemsnitligt ca. 49 mio. kr. årligt. Midlerne er fordelt med ca. 50 procent på hver fond. Rammen vil stige med yderligere seks procent i 2019, under forudsætning af at Danmark (de seks vækstfora tilsammen) når de opstillede resultatmål for hver prioritet. Som udgangspunkt kan vi ifølge Erhvervsstyrelsen være ret sikre på at pengene går til Danmark og det pågældende program. Vækstforum har allerede i 2014 mulighed for at disponere over de kommende års økonomiske rammer. EU Regionalfond (24,5 mio. kr. pr. år) Regionalfonden omfatter fire prioritetsakser. Vækstforum kan disponere over midler inden for tre af de fire prioritetsakser, som primært er rettet mod smv: - Styrket innovation i smv. Indsatsen skal bidrage til at øge antallet af innovative virksomheder. Det kan f.eks. ske i projekter, hvor en gruppe af smv arbejder sammen med en eller flere videninstitutioner om at udvikle nye koncepter og produkter med et kommercielt sigte. Der er under dette område også mulighed for at støtte to klyngeorganisationer i regionen. 46 procent af midlerne er afsat til denne prioritet. - Forbedre smv s konkurrenceevne. Indsatsen skal bidrage til at udvikle flere vækstvirksomheder. Det kan f.eks. ske i projekter, hvor en aktør samler en gruppe af virksomheder, som via rådgivning og sparring udvikler forretningsmodeller for den enkelte virksomhed om f.eks. mulige gevinster ved øget internationalisering, automatisering eller digitalisering. 36 procent af midlerne er afsat til denne prioritet. - Energi- og ressourceeffektive smv. Indsatsen skal bidrage til at forbedre energi- eller ressourceeffektiviteten i smv og hermed også medvirke til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Det kan f.eks. ske i projekter, hvor en aktør samler en gruppe af virksomheder, som via rådgivning og sparring udvikler grønne forretningsplaner for den enkelte virksomhed eller en fælles løsning for en gruppe af virksomheder. 18 procent af midlerne er afsat her. EU Socialfond (24,5 mio. kr. pr. år) Socialfonden omfatter fire prioritetsakser. Vækstforum kan disponere over midler inden for tre af de fire prioritetsakser: - Iværksætteri og jobskabelse. Indsatsen skal bidrage til at flere bliver selvstændige og til at øge beskæftigelsen hos de deltagende virksomheder. Antallet af selvstændige øges via projekter, som 5 af 17

6 f.eks. forbedrer vejledningen til potentielle og nye iværksættere. Også undervisning i iværksætteri for unge på gymnasier eller afsluttende uddannelser (erhvervsuddannelser eller videregående uddannelser) kan bidrage til målet om flere selvstændige. Beskæftigelsen i virksomheder tænkes øget via kompetenceudviklingsforløb for medarbejdergrupper i især smv. 39 procent af midlerne er afsat til denne prioritet. - Inklusion via uddannelse og beskæftigelse. Indsatsen sigter mod at øge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Der er fokus på: Ungdomsuddannelser for unge med særlige udfordringer. Indsatsen skal bidrage til at målgruppen påbegynder og gennemfører en uddannelse. Der kan f.eks. være tale om styrket vejledning for målgruppen, mentorordninger eller særligt tilrettelagte forløb. Indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder. Indsatsen skal bidrage til at målgruppen - personer med ingen eller svag tilknytning til arbejdsmarkedet forbedrer deres mulighed for ordinær beskæftigelse. Det kan f.eks. ske gennem helhedsorienterede indslusningsforløb via en virksomhedsrettet indsats og via socialøkonomiske virksomheder. 21 procent af midlerne er afsat til denne prioritet. - Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. Indsatsen har fokus på at: Flere skal begynde på og gennemføre en erhvervsuddannelse. Det faglige niveau skal løftes for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Understøtte kompetenceløft blandt beskæftigede (og ledige) som medfører, at voksne gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau eller højere. Der skal ske et formelt kompetenceløft fra f.eks. ufaglært til faglært. 40 procent af midlerne er afsat til denne prioritet. Kvantitative mål i EU-programmerne Der er på landsplan fastlagt nogle kvantitative mål som skal nås med de to programmer; virksomheder introducerer nye produkter eller løsninger nye klyngemedlemmer nye vækstvirksomheder nye jobs - Fald i energiforbruget på GJ - Fald i materialeforbrug på tons deltagere i iværksætteruddannelsesprojekter deltagere i rådgivningsprojekter deltagere i på kanten af arbejdsmarkedet projekter deltagere i erhvervsuddannelsesprojekter deltagere i voksen og videregående uddannelsesprojekter 6 af 17

7 Bilag 3. Ansøgningsrunder i samt forventet udmøntning af EU strukturfondsmidler Bilaget indeholder: 1) Beskrivelse af tematiserede ansøgningsrunder som supplement til de hidtidige ansøgningsrunder 2) Forventede disponerings- og forbrugsprofiler for strukturfondene. Tematiserede ansøgningsrunder Evalueringen af Vækstforum anbefaler, at Vækstforum i højere grad definerer konkrete vækstudfordringer og inviterer relevante aktører til at byde ind med konkrete projektforlag. I forlængelse heraf foreslår sekretariatet, at Vækstforum Hovedstaden i den kommende periode afprøver et nyt koncept med tematiserede ansøgningsrunder. De tematiserede ansøgningsrunder vil supplere de almindelige ikke-tematiserede ansøgningsrunder. Der holdes i alt 3-4 ansøgningsrunder årligt, og én eller flere kan fremover være temabestemt. Ved de ikke-tematiserede ansøgningsrunder søger aktører om medfinansiering af projekter, som: - Bidrager til at nå målene i den regionale erhvervsudviklingsstrategi og senere ReVUS fra medio 2015, - Er inden for de indsatsområder, som er udpeget i strukturfondsprogrammerne (EU Regionalfond og EU Socialfond) Ved de tematiserede ansøgningsrunder får Vækstforum gennem valg af temaer mulighed for at specificere problemstillinger, som Vækstforum ønsker løst. Det kan f.eks. være de regionale udfordringer identificeret i den nuværende Erhvervsudviklingsstrategi eller i den kommende ReVUS. Eksempler på kommende temaer kunne derfor være; Grøn omstilling Internationalisering smv Sund Vækst Innovation Kompetencer til de unge Vækstforum får mulighed for at udpege og opfordre relevante ansøgere i forhold til temaet. Det skal skabe et styrket grundlag for, at mere professionelle og større operatører byder ind og kører projekterne. Efter ansøgningerne er modtaget vil Vækstforum have mulighed for at vælge mellem de projektforslag, som det vurderer, har størst effekt. For strategisk vigtige projekter kan Vækstforum vælge at gøre finansieringen ekstra attraktiv ved at supplere EU-tilskuddet (almindeligvis 50 procent) med en indstilling til Regionsrådet om et regionalt tilskud på op til 25 procent. Det forudsætter også regionens tiltrædelse. Eksempel på en tematisk runde 7 af 17

8 Processen for en tematisk runde kunne se således ud: Vækstforum fastlægger tema: Vækstforum vælger tema og specifikke udfordringer med afsæt i Vækstforums drøftelser af regionens vækstudfordringer Sekretariatet udarbejder bidrag til Vækstforums drøftelse af tema i samarbejde med Arbejdsgruppen for Vækstforum Vækstforum drøfter det valgte tema og fastlægger de nærmere forhold ifm. ansøgningsrunden Annoncering af ansøgninger: Temaet og udfordringen annonceres og ansøgninger indkaldes. Ansøgningsfase: Aktører, evt. på opfordring fra Vækstforum, udvikler projektidéer specifikt møntet på at løse udfordringen. Sekretariatet vurderer, at der skal afsættes 4-6 måneder til idé og ansøgningsfasen mhp. dannelse af projektkonsortier, møder med sekretariatet, udarbejdelse af ansøgninger, mm. Behandling af ansøgninger: Vækstforumsekretariatet behandler ansøgninger og indhenter evt. supplerende oplysninger til justering af ansøgninger Vækstforum holder rådgivningsmøde med Sagkyndigt Panel Sekretariatet udarbejder en mødesag til hver ansøgning med begrundet forslag om tilsagn eller afslag. Begrundelsen skal redegøre for, om projektet lever op til Vækstforums kriterier som fastlagt i udbuddet samt en vurdering af projektets effektkæde. Det vil sige, hvorvidt projektet har logisk årsagssammenhæng mellem input af ressourcer, aktiviteter, output og effekter. Vækstforum beslutning om tilskud: Vækstforum tager stilling til de indkomne ansøgninger Ansøgning sendes til Erhvervsstyrelsen mhp. legalitetskontrol og udarbejdelse af tilsagn vedr. strukturfondsmidler. På grund af den langstrakte procedure for tematiserede ansøgningsrunder er det vigtigt, at de almindelige ansøgningsrunder igangsættes i efteråret Med en 1. ansøgningsfrist i begyndelsen af september 2014, vil Vækstforum i november 2014 kunne tage stilling til de første ikke-tematiserede ansøgninger. Forventet disponering og forbrug af strukturfondsmidler Region Hovedstaden råder over en samlet ramme på 342 mio. kr. fra EU-strukturfonde i perioden Det er vigtigt, at alle midlerne bliver fuldt udnyttet til projekter i regionen. Der er fastlagt nogle mekanismer, som skal sikre dette. Der er tale om både pisk og gulerod ; Pisk: Rammen kan blive reduceret, hvis forbruget (= udbetalingerne) i Danmark ikke lever op til det såkaldte N+3 princip. Princippet betyder, at bevillingsrammen for et givent år, skal være brugt (=udbetalt) 3 år senere. Gulerod: Regionen får råderet over yderligere 20 mio. kr. i 2019, såfremt nogle specifikke mål (milepæle) er nået i For at undgå en reduktion af rammen og for at sikre hurtige resultater har sekretariatet udarbejdet et forslag til en disponerings- og forbrugsprofil for anvendelsen af strukturfondsmidlerne i Region 8 af 17

9 Hovedstaden. Profilerne skal bidrage til, at alle strukturfondsmidler er disponeret inden 2020 og at alle midler (inkl. resultatreserve) er udbetalt i Strukturfondsmidlerne (disponering og forbrug) er udpeget som driftsmål i regionens nye styringssystem. Nedenstående foreløbige profiler er indmeldt. Disponeringsprofil Disponeringsprofilen skal sikre, at rammen på 342 mio. kr. (+ evt. 20 mio. kr.) er disponeret ved udgangen af Såfremt en række specifikke mål på hver af de 6 prioriteter er nået 2018, får regionen råderet over yderligere 20 mio. kr. Målet øges herefter til 106 procent, som skal være nået ved udgangen af Årest disp Akkl. Disp Disp grad i % 7% 25% 45% 65% 85% 100% 106% Forbrugsprofil Forbrugsprofilen skal sikre, at alle de midler, som er til rådighed, er forbrugt ved udgangen af Inklusive resultatreserve på 20 mio. kr. skal der i 2023 været udbetalt 362 mio. kr. til projekterne Årets forbrug Akkl. forbrug Forbrugsgrad % af 17

10 34 Debat Torsdag den 15. maj 2014 Erhvervslivet drukner i bilag Kære udvalgsmedlem, du modtager hermed rapporter på i alt 400 sider til mødet i morgen. Det forventes, at du læser materialet grundigt, da resultatet af mødet ellers vil bære præg af dit manglende grundlag for at kunne træffe de bedste beslutninger for dansk erhvervsliv. PER THYE RASMUSSEN chefkonsulent Dansk Erhverv Når de danske regioner og kommuner skal skabe bedre vilkår for vækst, er det altafgørende, at repræsentanter fra erhvervslivet sidder med ved beslutningsbordene. Det er nemlig folk fra erhvervslivet, der har fingeren på pulsen og ved, hvad det er for konkrete udfordringer, de danske virksomheder bokser med. Vi har da også allerede i dag erhvervsfolk siddende i både Vækstforum, de kommunale erhvervsråd, bestyrelser, beskæftigelsesråd m.fl. Her tages store beslutninger med vidtrækkende økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. Alene i Vækstforum drejer det sig f.eks. om EU-midler for 2,4 mia. kr. over de næste seks år. I disse udvalg sidder repræsentanter, som Dansk Erhverv har været med til at udpege. De går helhjertet ind i arbejdet, og de har et reelt ønske om, at det politiske arbejde rent faktisk fører til bedre vilkår for virksomhederne og den danske økonomi. Omstændelig og tidskrævende Vi oplever dog et stigende problem i at finde disse repræsentanter ikke fordi de ikke er motiverede for at deltage, men simpelthen fordi processerne er blevet for omstændelige og tidskrævende. Forud for hvert møde modtager udvalgsmedlemmerne bilagsrapporter på helt op til 400 sider. Rapporter, som det forventes, at repræsentanterne har både læst og taget stilling til, så mødernes indhold er konstruktivt. Jeg har både hørt om episoder, hvor materialet bliver leveret kun et døgn forud for møderne og rapporter på en kampvægt på 2,5 kg. Det er konsekvensen af det herskende embedsmandsvælde og det omfattende krav, der er kommet til dokumentation ude i regionerne. De politiske beslutningsprocesser drukner simpelthen i bilag og bureaukrati. Udvalgsmedlemmerne har ikke en jordisk chance for at forberede sig i detaljen, når de skal tæske sig igennem alenlange rapporter med lovtekster, akademisk fagsprog og et svimlende lixtal dagen inden et møde. Vi taler jo om erhvervsfolk, der driver virksomhed på fuld tid ved siden af. Resultatet bliver, at forvaltningen får mere magt, og at det i høj grad bliver administrationen og embedsmændene, der bestemmer det politiske udfald. Og det er ikke optimalt. Behov for en forårsrengøring Hele processen trænger til en forårsrengøring. Arbejdet kan gøres mere effektivt, så den tid, som repræsentanterne investerer i projekterne rent faktisk fører til bedre vilkår for erhvervslivet. Det er et spørgsmål om ressourcer, og at repræsentanterne skal være ordentligt klædt på til det politiske arbejde. Det kræver bl.a., at mødematerialet er realistisk i omfang, og at der vedlægges en overskuelig sagsfremstilling. Bedre processer Jeg opfordrer vores udpegede medlemmer, embedsmændene samt politikerne og deres stab til at gå i dialog om, hvordan vi skaber bedre processer omkring udvalgsarbejdet. Vel vidende, at det er svært at gøre det komplicerede enkelt, men der er brug for klare retningslinjer for tidsfrister, sagsfremstillinger m.v. Det er en nødvendig oprydning i en alt for bureaukratisk proces. Alternativet bliver, at erhvervslivet skræmmes væk fra at deltage i politik, og det vil være et alvorligt problem for både vores demokrati og muligheden for at skabe vækst i Danmark. Medicin skal ikke behandle aktiekurser Niels Kristensen formand Danmarks Apotekerforening Informationschefen i Matas, Henrik Engberg Johannsen, fastholder i et indlæg 9/5, at Matas og alle andre bør have mulighed for at drive apotek. Måske kan en parfumesælger eller en købmand drive apotek. Spørgsmålet er bare, hvad det bliver for et apotek. HEJ s påstand er, at det bliver (mindst) lige så godt, som de apoteker vi har i dag, men det er en påstand, som er afprøvet i virkeligheden til dumpekarakter. I Sverige er apotekerne liberaliseret efter en model, som ligger tæt op ad den, som Matas ønsker. Erfaringerne viser, at det er ønsketænkning, at et kommercielt foretagende som Matas kan drive apotek, uden at den kommercielle tænkning smitter af på faglighed, uvildighed og patientsikkerhed. De svenske myndigheder har undersøgt apotekssektoren efter liberaliseringen. Konklusionen er, at patientsikkerheden er i fare. På samme måde lyder der advarsler fra andre myndigheder, forskere, personaleorganisationer osv.: De kommercielle hensyn sætter apotekets kerneopgave at sørge for sikker og effektiv medicinudlevering under pres. Krav om mersalg skygger for den faglige rådgivning. Det kan være svært at få den medicin, som man har brug for, fordi apoteket ikke har den på lager. Og personalet kan ikke få den kompetenceudvikling, som er nødvendig for patientsikkerheden. Truslen mod Danmark Axel Fiedler pens. kommandør Napstjertvej 41, Jerup I lyset af den seneste måneds begivenheder i og ved Ukraine fremsætter Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, forslag om, at den militære trussel mod Danmark og vores nærområde, de baltiske lande Estland, Letland og Litauen, skal analyseres i en akademisk redegørelse, idet han sætter spørgsmålstegn ved, om Nato har kapaciteten til at håndtere en situation, hvor grønne mænd skulle dukke op i et land. Heldigvis afviser regeringen ved dater fra hæren har erfaring fra krigshandlinger i marken, flyvevåbnet har fløjet kampmissioner i fjendtligt luftrum og anvendt sine højteknologiske våben, søværnet har deltaget i internationale operationer til beskyttelse af skibsfarten m.m., og forsvarets specialstyrker har fået erfaring og ilddåb som de hemmelige styrker, de skal være. Manglende forståelse At tale om, at der på denne baggrund er nogen trussel fra grønne mænd mod Danmark 10 af 17 eller nogen Nato-lande, vidner om dårlig sikkerhedspolitisk dømmekraft og manglende forståelse for sikker- udenrigsministeren, at der på denne baggrund er behov for en ny analyse af den militære trussel mod Danmark. Sagens kerne er nemlig, at Rusland militært set ikke når Nato og for den sags skyld Kina til sokkeholderne, bortset fra at de besidder et arsenal af atomvåben, der i dag er uanvendelige i en offensiv operation mod andre lande eller som en trussel til at gennemtvinge sin politiske vilje. Rusland er ikke Sovjetunionen. Danmark har i dag et militær, der operativt og kampmæssigt er langt, langt mere effektivt og potent end på noget tidspunkt under Den Kolde Krig. Danske solhedssituationen i verden i dag. Der findes ingen ydre militær trussel mod Danmarks eller Nato-landenes sikkerhed og suverænitet. At der kan være en indre civil trussel mod Nato-landenes sikkerhed og stabilitet, er en helt anden sag, men den trussel har ingen forbindelse til Rusland og Ukraine eller forholdene i andre af stødpudestaterne. Men den trussel er langt mere alvorlig end en trussel fra en militær fjende, og som danskere må vi have fuld tillid til, at politiet og efterretningstjenesterne har helt styr på ekstremister og terrorister med fjendtlige hensigter over for vores samfund. Indtjening og bundlinje Det er den afgørende forskel på en kommercialiseret apotekssektor og en sundhedsfagligt funderet apotekssektor. Et apotek drevet af kommercielle foretagender som Matas og andre ejere uden personlig indsigt i lægemidler og patientsikkerhed vil have et fokus på indtjening og bundlinje, som ikke harmonerer med den uvildighed og faglighed, som medicinområdet kræver. HEJ siger, at apotekerne er præcis lige så kommercielle som Matas. Han har tilsyneladende overset, hvordan apotekernes økonomi er skruet sammen. Hver gang apoteket sælger et produkt, som ikke er medicin, bidrager det til at holde de danske priser på medicin blandt Europas laveste. Er Matas interesseret i at lade overskuddet for salget af deres egne varer bidrage til at sænke priserne på lægemidler? Næppe. Reguleringen af apotekerne kombinerer på den måde faglighed og uvildighed med en økonomisk model, som sikrer lave medicinpriser og høj produktivitetsvækst. Ejeren af et dansk apotek er en sundhedsfagligt uddannet farmaceut, ikke et foretagende, som skal tage hensyn til aktiekurser, investorer og krav til stadig større overskud. Det er en model, der fungerer i praksis, både i forhold til høj tilfredshed, lave priser og lave samfundsomkostninger. Der er ingen grund til at skifte til en anden model, som er afprøvet i praksis, og som har fejlet.

11 Dagsorden for 27. møde i Danmarks Vækstråd d. 23. maj kl Velkomst og orientering (O) Bilag 1: Dagsorden Beslutning om næstformand samt forretningsorden for Danmarks Vækstråd (B) 2.1. Beslutning om næstformand for Danmarks Vækstråd (B) 2.2. Beslutning om Danmarks Vækstråds forretningsorden (B) Bilag 2a: Cover Bilag 2b: Udkast til Danmarks Vækstråds forretningsorden Danmarks Vækstråds opgaver (B) Bilag 3a: Cover Bilag 3b: Beskrivelse af Danmarks Vækstråds opgaver Bilag 3c: Danmarks Vækstråd opgaver i forbindelse med høring af vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 3d: Danmarks Vækstråds roller i forbindelse med effektmåling og eksekvering Bilag 3e: Årshjul SEKRETARIATET FOR DANMARKS VÆKSTRÅD Slotsholmsgade København K Tlf Fax kontakt@danmarksvaekstraad.dk (B) = Til beslutning (O) = Til orientering Drøftelse af mulige temaer (B) Bilag 4a: Cover Bilag 4b: Oplæg til mulige fremtidige temaer for Danmarks Vækstråd Orientering om vækstpartnerskaberne (O) Bilag 5a: Cover Bilag 5b: Status på aftaler om vækstpartnerskaber Høring vedr. tema for national pulje (B) Bilag 6a: Cover Bilag 6b: Høring af temaer for national pulje Bilag 6c: Midler til Danmark under Regional- og Socialfonden Mødedatoer og eventuelt (B) Bilag 7a: Cover 11 af 17

12 Maj 2014 Bilag 3b Danmarks Vækstråds opgaver Danmarks Vækstråd er nedsat af erhvervs- og vækstministeren for at rådgive ministeren om tilrettelæggelsen og udviklingen af den erhvervspolitiske indsats i Danmark, herunder især den regionale erhvervs- og vækstindsats. Således spiller rådet særligt en rolle på to felter: Udvikling af den generelle erhvervs- og vækstpolitik Danmarks Vækstråd bidrager til at udvikle erhvervs- og vækstpolitikken ved at afdække og analysere temaer af strategisk betydning med henblik på at sætte nye tværgående emner på den politiske dagsorden. SEKRETARIATET FOR DANMARKS VÆKSTRÅD Slotsholmsgade København K Tlf Fax kontakt@danmarksvaekstraad.dk En sammenhængende og effektiv regional erhvervs- og vækstindsats Danmarks Vækstråd bidrager til at sætte retning på den regionale vækstindsats, bl.a. ved at være bindeled mellem den nationale vækstpolitik, EU-indsatsen og den regionale og lokale erhvervsudviklingsindsats, og kan dermed bidrage til en effektiv og sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark. Samtidig er rådet tillagt en række opgaver med evaluering og eksekvering af regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling med henblik på at opnå større effekt og resultatskabelse i den samlede indsats. Danmarks Vækstråds er endvidere tillagt en række opgaver i henhold til lov om erhvervsfremme og regional udvikling, hvor det fremgår at Danmarks Vækstråd har til opgave at: 1) rådgive erhvervs- og vækstministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik, 2) styrke koordinationen mellem den lokale, regionale og nationale erhvervs- og vækstpolitik samt bidrage til en effektiv og sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark, 3) udtale sig som høringspart om vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af de regionale vækst- og udviklingsstrategier, herunder indsatsen for yderområderne, samt løbende følge effekten af de erhvervs- og vækstrettede dele af disse strategier, 4) udtale sig som høringspart om statslige initiativer, der vedrører den regionale erhvervsudvikling og 5) rådgive erhvervs- og vækstministeren om udvikling af og opfølgning på nationale regionalfonds- og socialfonds finansierede programmer. 12 af 17

13 2/4 Endvidere følger en række opgaver af lovbemærkningerne hertil. Således har Danmarks Vækstråd samlet set følgende opgaver: 1) rådgive erhvervs- og vækstministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik Som led i rådgivningen af erhvervs- og vækstministeren kan Danmarks Vækstråd selv komme med udspil af strategisk betydning for den nationale erhvervs- og vækstpolitik. 2) styrke koordinationen mellem den lokale, regionale og nationale erhvervs- og vækstpolitik samt bidrage til en effektiv og sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark, Danmarks Vækstråd har til opgave at styrke koordinationen mellem den lokale, regionale og nationale erhvervs- og vækstpolitik samt bidrage til en effektiv og sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark. Danmarks Vækstråd får således til opgave at følge op på vækstpartnerskaberne, der indgås mellem regeringen og de regionale vækstfora, herunder at følge fremdriften i de indgåede aftaler, samt foreslå nye emner, der kan sættes fokus på i vækstpartnerskaberne. Faktaboks: Vækstpartnerskaber mellem regeringen og vækstfora Regeringen indgår årligt aftaler om regionale vækstpartnerskaber med hvert enkelt vækstforum med det formål at styrke sammenhængen mellem den nationale og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. I vækstpartnerskaberne fastlægger regeringen og de regionale vækstfora en række fælles indsatsområder, hvor parterne er enige om at gøre en særlig indsats. Vækstpartnerskaberne indgås inden for eksisterende økonomiske og administrative rammer. Se i øvrigt mere om vækstpartnerskaberne i bilag 5a og 5b. For at sikre en effektiv og resultatorienteret indsats skal Danmarks Vækstråd udarbejde en fælles ramme for evaluering, herunder en model for benchmarking af erhvervsindsatsen på tværs af vækstfora, f.eks. i form af iværksatte indsatser og projekter. Det skal sikre grundlaget for en stærk evalueringspraksis og gøre det nemmere at sammenligne resultaterne af vækstforas indsatser. Se endvidere bilag 3d for yderligere om Danmarks Vækstråd evalueringsopgave. 3) udtale sig som høringspart om vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af de regionale vækst- og udviklingsstrategier, herunder indsatsen for yderområderne, samt løbende følge effekten af de erhvervs- og vækstrettede dele af disse strategier, 13 af 17

14 3/4 Faktaboks: Den regionale vækst- og udviklingsstrategi Den regionale vækst- og udviklingsstrategi er en sammenlægning af den tidligere regionale udviklingsplan udarbejdet af regionsrådet og den regionale erhvervsudviklingsstrategi udarbejdet af vækstforum. Målet med sammenlægningen er i endnu højere grad at skabe fundamentet for en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i regionerne. Regionsrådet har ansvaret for at udarbejde og vedtage den samlede regionale vækst- og udviklingsstrategi, mens det regionale vækstforum skal levere bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af strategien, herunder indsatsen i regionens yderområder. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal indeholde en redegørelse for de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusiv turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udvikling i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, kultur samt sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. Behandling af disse emner er obligatorisk, men det er dog op til regionsrådene og de regionale vækstfora, for så vidt angår de erhvervs- og vækstrettede dele af strategien, at afgøre, hvor grundigt og i hvilket omfang de enkelte emner behandles. Desuden kan tages andre emner op f.eks. grøn omstilling, større byers betydning for væksten, klimatilpasning, kollektiv trafik m.v. Endvidere skal den regionale vækst- og udviklingsstrategi indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet - og de regionale vækstfora, for så vidt angår de erhvervs- og vækstrettede dele af strategien - vil foretage som opfølgning på strategien. Der er i loven ikke lavet en afgrænsning af hvilke emner vækstfora i de erhvervs- og vækstrettede dele af strategien skal behandle, men bidraget skal bl.a. indeholde en beskrivelse af regionens erhvervsstruktur og vækstvilkår med en vurdering af styrker og svagheder i forhold til de udfordringer, regionen og erhvervslivet står overfor; de indsatsområder, som vækstforum vil fokusere på; de langsigtede mål og delmål med kortere sigte, for regionens erhvervs- og vækstudvikling inden for disse indsatsområder og de indikatorer, som regionens performance kan måles på i forhold til de opstillede mål. De opstillede mål skal konkretiseres i forslag til initiativer i ét- eller flerårige handlingsplaner, der sikrer fremdrift i overensstemmelse med strategien. Vækstforums bidrag til de erhvervs- og vækstrettede dele til strategien er endeligt i den forstand, at det umiddelbart kan anvendes som grundlag for vækstforums indsats og indstilling om anvendelse af henholdsvis EU-strukturfondsmidler og regionale midler til erhvervsformål. Hvis regionsrådet ønsker at ændre i vækstforums bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, skal regionsrådet gå i dialog med vækstforum med 14 af 17

15 4/4 Danmarks Vækstråd skal høres om de regionale vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi med særlig vægt på at sikre den tværgående koordination mellem de regionale vækstfora. Danmarks Vækstråd skal derfor modtage de regionale vækstforas bidrag i høring forud for vedtagelsen i vækstfora og oversendelse til regionsrådet. De regionale vækstfora er forpligtede til enten at gennemføre Danmarks Vækstråds anbefalinger eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor en anbefaling i givet fald ikke gennemføres ( følg-eller-forklar -princippet). Danmarks Vækstråd skal endvidere høres om den samlede regionale vækst- og udviklingsstrategi, når denne sendes i offentlig høring af regionsrådet. Herudover skal Danmarks Vækstråd følge fremdriften i vækstforas bidrag, f.eks. ved løbende at lade vækstfora redegøre for status på de erhvervs- og vækstrettede dele af strategierne samt udtale sig om behovet for eventuelle justeringer. For så vidt angår yderområdeindsatsen, beskrevet i vækstforas bidrag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, skal denne evalueres af eksterne evaluatorer som led i Danmarks Vækstråds opfølgning på yderområdeindsatsen. Danmarks Vækstråd kan i dialog med de regionale vækstfora f.eks. forestå koordinationen af opgaven vedrørende evaluering af samtlige yderområdeindsatser, således at evalueringen kan bruges som afsæt for benchmarking og videndeling om yderområdeindsatsen på tværs af vækstforaene. Se bilag 3c for yderligere om den konkrete håndtering af Danmarks Vækstråds rolle i relation til den regionale vækst- og udviklingsstrategi. 4) udtale sig som høringspart om statslige initiativer, der vedrører den regionale erhvervsudvikling og For at kunne yde erhvervs- og vækstministeren den bedste rådgivning vedrørende den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling og medvirke til, at der foretages en koordineret indsats for vækst og udvikling i de enkelte regioner, er Danmarks Vækstråd høringspart på statslige initiativer, der vedrører den regionale erhvervsudvikling. Det vil sige lovforslag, initiativer m.v., der i øvrigt sendes i høring eller drøftes med de regionale parter. 5) rådgive erhvervs- og vækstministeren om udvikling af og opfølgning på nationale regionalfonds- og socialfonds finansierede programmer. Danmarks Vækstråd skal, når vækstforas bidrag til de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi sendes i høring hos rådet for sikre, at de enkelte bidrag ligger inden for rammerne af partnerskabsaftalen, de operationelle programmer for Regional- og Socialfonden i Danmark. Se bilag 6c samt medsendte pjece for yderligere information om Regional- og Socialfonden. 15 af 17

16 Maj 2014 Bilag 3c Danmarks Vækstråds rolle i forbindelse med høring af vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Ny regional vækst- og udviklingsstrategi De regionale vækstfora har tidligere haft til opgave at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi, som grundlag for deres indsats for vækst og erhvervsudvikling. De nye vækstfora, der er konstitueret efter kommunalvalget skal dog fremadrettet håndtere denne opgave på en ny måde i forhold til tidligere. Dette skyldes, at vækstforas regionale erhvervsudviklingsstrategi som opfølgning på kommunalreformen er lagt sammen regionsrådets regionale udviklingsplan til en ny regional vækst- og udviklingsstrategi. Målet med sammenlægningen er i endnu højere grad at skabe fundamentet for en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i regionerne. SEKRETARIATET FOR DANMARKS VÆKSTRÅD Slotsholmsgade København K Tlf Fax kontakt@danmarksvaekstraad.dk Således har vækstfora nu til opgave at levere bidrag vedrørende de erhvervs- og vækstrettede dele af den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi (jf. bilag 3b for yderligere fakta om strategien). Vækstforas proces Vækstfora og regionsråd har taget hul på forberedelsen af de nye erhvervs- og udviklingsstrategier, men processen kommer til at strække sig over en længere periode i Både vækstfora og regionsråd har netop konstitueret sig, og har endnu ikke haft lejlighed til at fastlægge temaer i de nye strategier. Derfor er det endnu ikke muligt at lægge en præcis tidsplan for, hvornår henholdsvis vækstfora og regionsråd kan forventes at sende henholdsvis udkast til de erhvervs- og vækstrettede dele og udkast til samlet strategi i høring i Danmarks Vækstråd. Alle vækstfora er i dog færd med at planlægge processen for udarbejdelse af deres bidrag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Fælles for alle vækstfora er, at strategiudarbejdelsen involverer hele partnerskabet (erhvervsorganisationer og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, kommuner, viden- og uddannelsesinstitutioner og regionen). Der afholdes forskellige former for møder, hvor også aktører, der ikke er direkte repræsenteret i vækstforum, har lejlighed til at bidrage til den kommende strategi, fx ved temamøder og døgnseminarer. Danmarks Vækstråd høringsrolle I henhold til lov om erhvervsfremme og regional udvikling skal Danmarks Vækstråd høres om de regionale vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Danmarks Vækstråd er tillagt denne opgave med henblik på at 16 af 17

17 2/2 sikre den tværgående koordination mellem de regionale vækstfora og understøtte en hensigtsmæssig sammenhæng mellem den lokale, regionale og nationale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Danmarks Vækstråd skal i henhold til lov om erhvervsfremme og regional udvikling modtage de regionale vækstforas bidrag i høring forud for vedtagelsen i vækstfora. De regionale vækstfora er forpligtede til enten at gennemføre Danmarks Vækstråds anbefalinger eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor en anbefaling i givet fald ikke gennemføres ( følg-eller-forklar -princippet). Danmarks Vækstråd skal endvidere høres om den samlede regionale vækst- og udviklingsstrategi, når denne sendes i offentlig høring. Udmøntning af Danmarks Vækstråds høringsrolle Det foreslås, at den konkrete proces i forbindelse med høringen af vækstforas bidrag til de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst og udviklingsstrategi håndteres ved, at hver enkelt vækstforumformand præsenterer vækstforas bidrag på et møde i Danmarks Vækstråd. Efterfølgende kan rådet drøfte det præsenterede oplæg. Denne drøftelse kan tage udgangspunkt en række principper eller opmærksomhedspunkter fastlagt af rådet. Sådanne punkter kan fx omhandle, hvorvidt strategien har fokus på strategiske indsatsområder udvalgt på baggrund af regionens styrker; om strategien har overbevisende og realistiske effektkæder for sammenhængen mellem indsatsen og de opstillede succeskriterier; om der er sammenhæng til øvrige lokale, regionale og nationale indsatser og strategier; om strategien tager højde for strukturerne og udviklingen på det regionale arbejdsmarked, herunder arbejdsstyrkens mobilitet samt om der er fokus på at sikre en god sammenhæng mellem den regionale indsats for erhverv, uddannelse og beskæftigelse. På baggrund af rådets drøftelse udarbejder sekretariatet et høringssvar fra Danmarks Vækstråd til det pågældende vækstforum. Høringssvaret kan også indeholde evt. opfordringer til følg-eller-forklar, som vækstforum efterfølgende skriftligt besvarer over for rådet. Når det samlede udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi sendes i offentlig høring af regionsrådene, har Danmarks Vækstråd mulighed for på ny at afgive et høringssvar, hvis fx tilbagesvaret fra vækstforum på følg-eller-forklar giver anledning til det. Efterfølgende skal Danmarks Vækstråd følge fremdriften i vækstforaenes bidrag. Vækstforaene skal derfor give rådet en overordnet status på den erhvervs- og vækstrettede indsats, som forventeligt kan svare til den status, der alligevel udarbejdes til eget arbejde i vækstfora. Emner til drøftelse På baggrund af ovenstående indstilles det, at Danmarks Vækstråd drøfter hvornår rådet skal inddrages i processen, samt den konkrete håndtering af høringsrollen, herunder om/hvilke principper eller opmærksomhedspunkter mv. rådet skal fokusere på i høringen. 17 af 17