Gennemtrængelige belægninger
|
|
- Emma Brandt
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gennemtrængelige belægninger Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud på et område med permeabel belægning. Her testes belægning og underlag for dens evne til at nedsive regnvand. Hjemme på klassen kan eleverne regne på hele anlæggets kapacitet samt diskutere permeable belægninger som løsningsforslag til klimatilpasning. Forløbet er et af flere forløb udviklet til brug ude på klimatilpasningsanlæg rundt i landet og del af et større tema omkring klimatilpasning til fremtidens regnvandsmængder. Se tema siden klimatilpasning. Øvelsen kan suppleres med endnu en øvelse knyttet til den permeable belægning, som kan findes på temasiden. I finder en lokal permeabel belægning ved at søge på Klimatilpasningsanlæg på kortet, hvor I også kan læse oplysninger om det konkrete klimatilpasningsanlæg. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne. Formål Formålet er at arbejde med den permeable belægning som løsningsforslag til menneskeskabte klimaudfordringer i form af øgede regnmængder. Eleverne kommer til at opnå teoretisk viden om: - klimatilpasning til øgede regnmængder - funktion og opbygning af en permeabel belægning Eleverne kommer til at lave praktisk arbejde med: - test af nedsivningsanlæg på permeabel belægning via standardiseret metode - opmåling af areal - udregning af kapacitet - vurdering af den permeable belægning som klimatilpasningsløsning
2 Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af veje, fortove, bygninger og andet, som regnvandet ikke bare kan sive ned i gør, at presset øges på kloakledningerne, som ikke længere kan håndtere den mængde vand, der ledes i dem. Mange steder har man separat kloakeret, således at spildevand og regnvand fra byens overflader adskilles. Dermed forhindres spildevandet i at skylle tilbage op gennem afløb inde i husene, når det regner meget, og kloakledningerne bliver fyldt op. Regnvandskloakken er slet ikke forbundet med spildevandet, og ved store regnskyl vil tilbageløb eller overløb ske ud i naturen eller på vejene. Det separerede regnvand er renere end spildevand, men dog ikke rent nok til at kunne ledes direkte ud i naturen, da regnvandet på dets vej samler forurening op fra veje, tage og fortove. Det er dyrt (og ikke altid praktisk muligt) at grave nye større Foto: Lisa Risager regnvandskloakledninger ned, så man undgår overløb. Derfor må de øgede regnvandsmængder fra byerne håndteres på en anden måde. En mulighed er at lade overfladevandet nedsive lokalt i stedet for at ledes i regnvandskloaker. Det er derfor oplagt at udpege eller opbygge områder, hvor regnvandet hurtigt kan sive ned i de dybere jordlag. Permeable belægninger Opbygning og funktion af permeable belægninger Vi dækker kæmpe områder med tagflader, fortove, parkeringspladser og asfalt. Et samlet udtryk for disse overdækkede arealer er befæstede arealer. Her kan regnvandet ikke sive ned og genererer en masse vand, som skal håndteres af kloakkerne. Men vi har brug for vores veje og parkeringspladser. Løsningen kan være at lave asfalt eller fliser, som er gennemtrængelige for vand altså permeable. Undergrunden skal i så fald være nedsivningsegnet eller også kan man danne et reservoir under den permeable overflade, hvor vandet kan samle sig og evt. ledes væk til et bassin eller andet.
3 Virksomhederne NCC og IBF har i samarbejde udviklet en række permeable belægningstyper. Deres produkter spænder over permeable flisebelægninger til stier, haver, parker og parkeringspladser over permeable asfaltbelægninger til veje og til permeable vejbrønde, som kan nedsive vandet fra ikke-permeable vejbelægninger. De permeable belægninger har følgende opbygning (se figur): 1. Fliser eller asfalt, der er designet, så porestørrelsen tillader regnvand hurtigt at sive igennem. 2. Mellem fliser og under det øverste lag ligger et lag gennemtrængelig sand. 3. Under sandet ligger et lag på cm specielt stabilgrus, som både er tryksikkert og gennemtrængeligt for vand. Almindeligt stabilgrus er ikke gennemtrængeligt for vand. Dette lag af stabilgrus tjener både som bærelag, men også som reservoir for regnvandet, der nedsives, idet vandet lægger sig i hulrummene mellem stenene i laget. Fra dette reservoir nedsiver vandet videre ned i undergrunden eller ledes ned i regnvandskloak. Er undergrunden leret kan det være nødvendigt med et tykkere lag stabilgrus, som kan rumme mere vand. Ligger grundvandet højt, kan det være nødvendigt at aflede vandet via et dræn under drænlaget.
4 Belægningen skal kunne holde til tryk Der er mange typer materialer, der kan indeholde en masse vand, men for bærelaget på en permeabel belægning, er det også vigtigt, at underlaget kan holde til et stort tryk, når det er vandmættet. Dette er, fordi permeable belægninger skal kunne holde til, at biler parkerer eller kører ovenpå eller i det mindste til, at mennesker tørskoet kan passere. Drænstabil er et produkt, der er udviklet til at kunne rumme en masse vand og samtidig kunne holde til at biler og lastbiler kører henover. Vedligehold af den permeable belægning Det er vigtigt for den permeable belægnings funktion, at vandet let kan sive ned gennem fliserne til de underliggende lag. Derfor er fliserne designet med store porer til vandet, der er fyldt med grovkornet sand, som vandet let kan gennemtrænge. Dog vil der over tid ophobe sig andet sand og jord, som langsomt fylder alle porerne ud. Resultatet er, at det øverste lag ikke længere er gennemtrængelig for vand. Løsningen er da at spule fugematerialet op og lægge nyt materiale i.
5 Forberedelse Oplæg på klassen Start forløbet i klassen med gennemgang af teoriafsnittet. Læringsmål Formålet med den konkretet øvelse er at teste en permeable belægnings evne til at håndtere store mængder regnvand. Dette gør vi ved at teste hvor hurtigt vand kan nedsives på den permeable belægning. - Hele klassen formulerer i fællesskab en overordnet problemstilling. Et eksempel kunne være Hvordan kan etableringen af permeable belægninger løse udfordringer skab af klimaforandringer. - Formuler sammen med læreren læringsmål for forløbet Kom eventuelt omkring følgende arbejdsspørgsmål 1. Hvorfor skal vi lave permeable belægninger? 2. Hvilke lag er en permeabel belægning opbygget af? 3. Hvor ender vandet som lander på en permeabel belægning? Planlæg turen For at løse opgaven, skal I ud til en permeabel belægning. 1. Find den nærmeste permeable belægning på kortfunktionen under Klimatilpasningsanlæg. 2. Print et oversigts kort af det aktuelle anlæg og find ud af, hvordan I vil finde rundt ude på anlægget. 3. Planlæg turen, så alle ved, hvad de skal, når I når ud til den permeable belægning. - Hvornår skal vi afsted? - Hvordan kommer vi derhen? - Hvad skal vi have med, og hvem tager hvad med? - Skal klassen arbejde sammen, eller skal den opdeles i grupper? - Hvilke områder ved den permeable belægning skal undersøges, og hvordan gennemgås vejledningen? - Hvad skal dokumenteres, hvordan og af hvem?
6 Materialer - Oversigtskort over anlægget (findes under siden for det aktuelle anlæg på kortfunktionen) - Skrivematerialer, resultatskema og skriveunderlag - En cylinder med diameter Ø300mm +/- 10mm og med en højde på ikke mindre end 50mm, cylinderen kan være af jern, hård plastik eller andet, der kan holde formen under tryk fra vand. Cylinderen skal være påtegnet med to streger hhv. 10mm og 15mm over bundkantring. Det er en fordel, hvis den er gennemsigtig. - Dekorationsler eller sanitetskit (som VVS folk bruger) - Gummihandsker eller vådservietter - Dunke eller store vandkander med vand - Dunk/kande med 9 l afmærket samt en beholder med 3,6 l afmærket - Et stopur - Målebånd til at måle inderste diameter af cylinderen samt et større måle bånd til at måle arealet op med - Evt. kamera til dokumentation Evt. video udstyr til dokumentation.
7 Sådan gør du Formål Formåler er at, teste den permeable belægnings evne til at håndtere store mængder regnvand. Dette gør vi ved at teste, hvor hurtigt vand kan nedsives på den permeable belægning. Vejledning Lav evt. en videopræsentation af, hvordan man laver en nedsivningstest på anlægget. Start optagelserne ved punkt Undersøg, om der er en infoplanchen ved anlægget og læs om anlægget. Notér oplandsareal og andre vigtige detaljer. Ikke alle anlæg har en infoplanche, men så kan data findes på kortfunktionen inde på Skoven i Skolen under det aktuelle anlæg. 2. Opmål hele det permeable areal med målebånd. Bemærk, at det måske ikke er hele belægningen, som er permeabel. Indtegn jeres resultater i resultatskemaet. 3. Find det rigtige teststed: a. Der gennemføres tre nedsivningstest på, hvad der vurderes til at være repræsentative steder. b. Afstanden mellem de enkelte teststeder må ikke være mindre end 1 m. c. Dokumentér teststederne ved at tage et foto af belægningen, et foto af belægningen med teststederne indtegnet med kridt og et foto af det enkelte teststed (oppefra) efter montering af cylinderen. 4. Fastgør cylinderen mod belægningen ved brug af ler eller sanitetskit. Brug handsker. a. Kittet må ikke fylde mere end 10mm på ringens inderside. b. Kittet presses så langt ned i fugen som muligt, dog ikke dybere end 10mm fra belægningens overkant. 5. Belægningen gøres våd (opfugtes) a. ved at hældes 3,6 l i cylinderen med en hastighed, der danner et stabilt vandspejl mellem de to linjer på ringen. b. Vær omhyggelig med ikke at hælde vandet direkte ned i fugerne, da det derved kan ske, at fugematerialet bliver skyllet op. c. Der tages tid fra vandet rammer belægningen, til det sidste vand er væk. d. Hvis vandet er væk på mindre end 30 sek. gennemføres testen i punkt 6 ved brug af 18 l vand. Hvis vandet er væk på 30 sek. eller mere, gennemføres testen ved brug af 3,6 l vand.
8 6. Test: Senest 2 min. efter opfugtningen gennemføres selve nedsivningstesten. Der bruges 3,6 l eller 18 l afhængig af resultatet fra punkt 5. a. Hæld vandet i ringen (hæld ikke direkte på fugen). b. Der tages tid fra vandet rammer belægningen til det sidste vand er væk. c. Tiden måles i sek. med 0.1 decimal. d. Notér resultaterne på resultatskemaet. Denne engelske instruktions film kan give jer et billede af hvordan undersøgelsen skal udføres.
9 Resultat skema Længde af permeable område..m Bredde af permeable område m Areal af permeable område:. m 2 Opland m 2 Inderste diameter af test cylinder:.. mm Testområde Opfugtningstid (s) Mængde vand brugt under test (kg) Testtid (s) Nedsivningshastigheden I (mm/time) I = K * M / (D 2 * t) Udregnes i efterbehandling Gennemsnit Tegn en skitse af permeable belægning her og markér, hvor I har lavet de 3 målinger. Indsæt alternativt printet oversigtskort og afmærk teststederne.
10 Efterbehandling Udregninger 1. Udregn nedsivningshastigheden via denne formel: I = K * M / (D 2 * t) Hvor I = nedsivningshastigheden (infiltrationsraten) (mm/h) - altså hvor mange millimeter vand, der kan sive ned pr time K er en konstant (mm 3 s)/(kg*h) M er massen af vandet hældt i under testen. 1 l vand = 1kg. D er den inderste diameter af testcylinderen (mm) t er tiden, det tager at nedsive testvolumenet af vand (s) Indfør resultater i resultatskemaet 1. Kan den permeable belægning holde til et skybrud, således at den når at nedsive vandet,der falder på belægningen lige så hurtigt, som det kommer ned? Hint - Et skybrud defineres som regn, hvor der falder mere end 15mm på 30min (altså 30mm/h). 2. Hvor meget skal det regne mm/h, før at vandet ikke alt sammen kan nå at nedsive, men begynder at løbe af overfladen? 3. Ca. hvor ofte kommer vi til at opleve, at regnen kommer så kraftigt ned, at denne permeable belægning ikke kan nedsive det hele. Man kan regne på ca. hvor ofte, vi får meget kraftigt regn. Ca hvert. 5 år 10 år 20 år 50 år 100 år Antal mm regn ved en varighed på 30 min. 17,7 21,8 26,1 33,0 39,0 Antal mm regn ved en varighed på 2 timer 27,2 33,2 39,6 49,7 58,5 Antal mm regn ved en varighed på 4 timer 32,9 39,9 47,3 59,0 59,0 4. Mange permeable belægninger modtager også vand fra andre arealer, hvor vandet ikke kan sive ned fx en ikke-permeabel parkeringsplads eller et tag. Disse arealer kaldes anlæggets opland. Et billede af anlæggets opland og arealet af dette findes under kortfunktionen under det aktuelle permeable anlæg. 5. Udregn, den samlede mængde vand pr. time, som falder på både den permeable belægning og oplandets til sammen, under et skybrud. 6. Udregn, hvor meget vand pr. time hele den permeable overflade kan nå at nedsive 7. Kan den permeable belægning håndtere et skybrud, uden at vandet begynder at løbe af i stedet for at nedsive?
11 Perspektivering 1. Hvordan hjælper permeable belægninger med at håndtere klimaproblemer? 2. Hvor bliver vandet af, når det siver ned i belægningen? 3. Kan man bare blive ved med at hælde mere vand på? 4. Hvad sker der, hvis ikke den permeable belægning kan nedsive alt vandet fra et skybrud? 5. Der bliver løbende holdt øje med de permeable belægningers evne til at nedsive. Send evt. jeres data og videopræsentation til denne kontaktperson fra Københavns universitet, som arbejder med holdbarhed af permeable belægninger rundt i landet: Seniorkonsulent Jan Støvring University of Copenhagen Faculty of Science Landskabsarkitektur og Planlægning jls@ign.ku.dk 6. Hvilke type befæstede arealer kan skiftes ud med permeable belægninger? 7. Hvad ville være fordele og ulemper ved at anlægge permeable belægninger, i stedet for de belægninger vi bruger i dag på veje, parkeringspladser, fortove med mere? Kommunikation 1. Inkludér en evt. videopræsentation af forsøget på anlægget i jeres kommunikation omkring opgaven. 2. Derudover kan I evt. lave en model af den permeable belægning i selvvalgt målestoksforhold, hvor I viser, hvordan en permeabel belægning er opbygget, og hvordan den virker. Se opgaveintroen for at finde ud af, hvilke lag belægningen er opbygget af. Materialer kunne være: - En vandtæt kasse - Underlagsmateriale, hvor vand kan sive ned gennem - Fliser, rist, cellemursten eller andet til gennemtrængelig overflade Specifikke fagord og termer til brug under præsentation af emnet: - Global opvarmning - Klimatilpasning - Permeabel belægning - Befæstede arealer - Nedsivningsevne - Skybrud - Opland
12 Forslag til videre arbejde På temasiden om klimatilpasning kan du læse mere, samt finde flere opgaver rettet mod forskellige typer klimatilpasningsanlæg. Det er oplagt at inddrage flere øvelser omkring klimatilpasning i ét samlet forløb. Der vil her være overlap mellem indholdet af de forberedende øvelser, men også dele som er unikke for de specifikke opgaver. Følgende opgaver om klimatilpasning kunne være gode at kombinere med opgaven: - Nedsivning af regnvand partikkelstørrelser - Modellering af permeabel belægning - Plan B - Æstetik og funktionalitet - Befæstede arealer og afløbsmængder
Modellering af den permeable belægning
Modellering af den permeable belægning Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne arbejde undersøgende med materialer, der kan skabe små hulrum, som kan give et vandreservoir, som det der opbygges under
Læs mereRumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.
Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud
Læs mereBefæstede arealer og afløbsmængder
Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.
Læs mereNedsivning af regnvand nedsivningsanlæg
Nedsivning af regnvand nedsivningsanlæg Kort om forløbet Eleverne måler nedsivningsevnen på et rigtigt nedsivningsanlæg, som er bygget for at håndtere store mængder regnvand. Kapaciteten af nedsivningsanlægget
Læs merePlan B. når klimatilpasningen ikke rækker
Plan B når klimatilpasningen ikke rækker Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne undersøge et klimatilpasningsanlæg, som er bygget til at håndtere regnvand. Ved at måle på anlægget samt bruge kortmateriale,
Læs mereNedsivning af regnvand partikel størrelser
Nedsivning af regnvand partikel størrelser Kort om forløbet I forløbet skal eleverne først undersøge sammenhængen mellem jordtypers partikelstørrelse og nedsivningsevne. Derefter skal de ud og lave nedsivning
Læs mereÆstetik og funktionalitet
Æstetik og funktionalitet Resumé Undersøg kombinationen af æstetik og funktionalitet på klimatilpasningsanlæg. Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud og besøge et klimatilpasningsanlæg og undersøge,
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereRørdimensioner i bassin
Rørdimensioner i bassin Kort om forløbet I forløbet skal eleverne ud og måle på et nærliggende regnvandsbassin. Areal og dybde af bassinet måles op, så eleverne senere kan beregne volumenet af bassinet.
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereDimensionering af bassin
Dimensionering af bassin Formål At arbejde med regnvandsbassiner som løsningsforslag til menneskeskabte klimaudfordringer i form af øgede regnmængder. Samtidig arbejdes med opmåling, rumfangs udregning,
Læs mereKanal reservoirstørrelse og vandføring
Kanal reservoirstørrelse og vandføring Kort om forløbet I forløbet skal eleverne ud og måle på en nærliggende kanal. En række opmålinger foretages, som kan bruges til at beregne kanalens vandførende evne.
Læs mereTeori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum, at der bygges veje,
Læs mereUndersøg en sluse. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.
Undersøg en sluse Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud til en sluse, der virker som klimatilpasningsanlæg. Eleverne skal på forhånd have undersøgt tidsvandets perioder. Er slusen åben skal
Læs mereVejledning i test af nedsivningsevne
Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereRegnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer
Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at
Læs mereRegnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand
Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og
Læs merePermeable befæstelser hvor går grænsen?
Permeable befæstelser hvor går grænsen? Indlæg ved Kim Falkenberg, IBF og Michael Brask, NCC Godt spørgsmål Men vi tør godt sikre 1000 l/sek/ha Vi har løsningen fra bund til top Fordi: - vi har udviklet
Læs mereSigtdybde i rensedammen
Sigtdybde i rensedammen Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud og undersøge en rensedam for at se, hvor belastet denne er af at fungere som rensende buffer, før regnvandet fra byen ledes ud i
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereREGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord
REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereVil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.
Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Vandafstrømning på vejen Formål: Hvordan forsinker man vandet der hvor det rammer? Her skal I styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereBelægninger, der dræner regnvandet væk
DRÆNPRODUKTER DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS Belægninger, der dræner regnvandet væk 2 Øget regn belaster kloaknettet Klimaforandringerne begynder at vise sig i Danmark. Vi oplever hyppigere
Læs meregladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015
gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke
Læs mereRegnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5
Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereVandgennemtrængelige belægninger
Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større
Læs mereRegnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ
Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder
Læs mereNu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand
Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand Derfor skal din kloak laves om Lolland Forsyning er i samarbejde med Lolland Kommune i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og
Læs mereSikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED
Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,
Læs mereLARinspirationskatalog
LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...
Læs mereLAR Løsninger. - permeable afløb og belægninger samt regnbede, bassiner og vandrender. En stærk dansk betonløsning
En stærk dansk betonløsning LAR Løsninger - permeable afløb og belægninger samt regnbede, bassiner og vandrender - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Permeabel boligvej, Helenevej, Frederiksberg.
Læs mereTest af permeable befæstelser på parkeringsplads ved Svanemøllehallen Støvring, Jan
university of copenhagen Københavns Universitet Test af permeable befæstelser på parkeringsplads ved Svanemøllehallen Støvring, Jan Published in: Trafik & Veje Publication date: 2015 Document Version Også
Læs mereVejledning i at lave en faskine.
Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereDI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS. Altid tør vej. NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet
DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS Altid tør vej NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet 2 Barometret peger på meget mere regn Klimaændringerne har givet os mere ekstremt vejr, og vi oplever
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereMåling af P og N i rensedammen
Måling af P og N i rensedammen Kort om forløbet I forløbet skal eleverne tage vandprøver fra rensedammen samt bundprøver ved ind- og udløb på en rensedam. Via målinger af indholdet af næringsstoffer samt
Læs mereSEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?
SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev
Læs mereRegnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!
Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu
Læs mereIltmåling i rensedammen iltsensor
Iltmåling i rensedammen iltsensor Kort om forløbet I forløbet skal eleverne måle iltindholdet i vandet i en rensedam. Ved at sammenligne iltindholdet ved indog udløb får eleverne mulighed for at vurdere
Læs mereNedsivning af tagvand fra parcelhuse
Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor
Læs mereKlimatilpasning af Domus Vista Park III
Frederiksberg Forsyning Klimatilpasning af Domus Vista Park III Oplæg til Dialogmøde December 2016 Projektmål: 1. Reducere effekterne af skybrud både lokalt for DVPIII og for det relevante opland på Frederiksberg.
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs merePermeable belægninger til naturlig dræning
Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR
Læs mereVejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner
Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten
Læs mereSådan undgår du vand i kælderen
Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY
ELEVVEJLEDNING REGNEN KOMMER! ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse af forløbet Regnen
Læs mereGEOMETRI I DET FRI. Regnvandopsamling på Natursamarbejdet
GEOMETRI I DET FRI Regnvandopsamling på Natursamarbejdet 4 opgaver, 7.- 9. kl. Eleverne arbejder i grupper på 2-5 elever. Hver gruppe arbejder med det antal opgaver, som de kan nå. Eleverne arbejder med
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereLAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund
LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal
Læs mereAnsøgning om nedsivning af vejvand
Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og
Læs mereDen sidste slide er en teaser til næste del af workshop-kittet, som handler om løsninger
Del 1 Workshop-kit, Grundejerforeningers egen klimatilpasning Formålet med denne præsentation er at guide grundejerforeningen igennem det første step i forhold til at blive klogere på klimatilpasning.
Læs mereVAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD
VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD ORDFORKLARING Højvandsslukke: Lukkemekanisme, der bruges i afløbssystemer, hvor der er risiko for tilbageløb af spildevand. Skelbrønd: Brønd, der adskiller
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereNedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
Læs mereGrundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove
Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Christian X Alle 168 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45880633 Fax 45880684 Grundejerforeningen Danas Park Husum Tilstandsrapport for veje og fortove Dato: 27.04.2012
Læs mereVejledning 3 Vejledning 8
Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner
Læs mereAarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og
Læs mereByggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner
Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte
Læs mereLAR Permeabel Belægning. Sneglehuset Rønnebærvej Holte
LAR Permeabel Belægning Sneglehuset Rønnebærvej Holte Permeabel belægning udført som LAR Der er foretaget afkobling fra kloak og etableret overløbsforanstaltning til fælleskloakken. Anlægget er konstrueret
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs mereNu skal du snart separatkloakere på din grund
Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør
Læs mereRETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.
RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2
Læs mereRetningslinjer for udførelse af faskiner
Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut
Læs mereVejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør
Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN
Læs mereFigur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereNu skal du snart separatkloakere på din grund
Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a.
Læs mereAfledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereFaskine brug dit regnvand!
Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereVAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Gode råd
VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Gode råd Hold kælderen tør Denne pjece henvender sig til de mange grundejere i Thisted Kommune, der har kælder i deres ejendom. Kælderen er husets lavest placerede del,
Læs mereLAR og klimasikring af bygninger
LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje
Læs mereRegnvand i haven. Inspiration til løsninger
Regnvand i haven Inspiration til løsninger Håndter regnvandet i din egen have Denne folder giver eksempler på, hvilke anlæg du kan etablere på din grund, hvis du vil håndtere dit eget regnvand i stedet
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereByggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner
Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte
Læs mereGEOMETRI I DET FRI på Natursamarbejdet
GEOMETRI I DET FRI på Natursamarbejdet 4 opgaver, 7.- 9. kl. Eleverne arbejder i grupper. Hver gruppe arbejder med det antal opgaver, de kan nå. Det vigtigste er ikke at lave præcise udregninger, men at
Læs mereBRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE
GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god
Læs mereTilbuddet sendes til Rebild Kommune, Fællescenter Sekretariat, Hobrovej 110, 9530 Støvring eller på mail til
Rebild Kommune Fællescenter Sekretariat Hobrovej 110 9530 Støvring CVR-nr. 29189463 Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk 09.03.17 Tilbudsskema og individuelle betingelser - Odderen - Støvring
Læs mereAnsøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11
HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale
Læs mereVejledning Sådan laver du en faskine
Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand
Læs mereRegnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt
Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereKlimavej og ny belægning på vejene i Den Hvide By
Klimavej og ny belægning på vejene i Den Hvide By Forslag til beslutning Vejudvalget foreslår med tilslutning fra bestyrelse følgende til beslutning: Grundejerforeningen Trekantens Vejlag tilslutter sig
Læs mereDet handler om (for meget) vand
Det handler om (for meget) vand Klimatilpasning og skybrudsplan Store skybrud i 2011, 2014 og 2015 og der kommer flere Kloakkerne kan ikke klare et skybrud Der kommer også mere almindeligt regnvand Løsningen
Læs mereNy kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018
Ny kloak i Husum Ballum Borgermøde onsdag den 7. november 2018 Velkomst og præsentation Jan Kirchner, Tønder Forsyning A/S (projektleder) Flemming Oltmann, Tønder Forsyning A/S (skriver referat fra mødet)
Læs mereIndikatordyr og vandkvalitet
Indikatordyr og vandkvalitet Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne undersøge vandkvalitet ved at tage udgangspunkt i dyrelivet i en rensedam. Eleverne identificerer indikatorarter, vurderer syn
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner
Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand
Læs mereHvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut
Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad bør man vide. Til alle LAR-anlæg bør der foreligge et sæt hovedoplysninger til eksempel jordens infiltrationsevne
Læs mere