Iltmåling i rensedammen iltsensor
|
|
- Elisabeth Skaarup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Iltmåling i rensedammen iltsensor Kort om forløbet I forløbet skal eleverne måle iltindholdet i vandet i en rensedam. Ved at sammenligne iltindholdet ved indog udløb får eleverne mulighed for at vurdere hvor effektivt rensedammen renser regnvandet, før det lukkes ud i sø, vandløb eller hav. Eleverne indføres først i sammenhængen mellem forureningsgrad og iltindhold i vandet. Forløbet er et af flere forløb udviklet til brug på klimatilpasningsanlæg rundt omkring i landet, og del af et større tema omkring klimatilpasning til fremtidens regnvandsmængder. Se temasiden Klimatilpasning. Øvelsen kan suppleres med andre øvelser på rensedammen, hvor den rensende effekt bliver undersøgt via forskellige metoder. I finder en lokal rensedam ved at søge på Klimatilpasningsanlæg på kort funktionen på Skoven-i-skolen, hvor I også kan læse mere og få oplysninger om det konkrete klimatilpasningsanlæg. Under Kopiark finder I forløbet opdelt i mindre dele, som kan printes til eleverne efter behov. Formål At eleverne opnår indsigt i, hvorledes man kan vurdere en rensedams økologiske tilstand og regnvandsrensende effekt på baggrund af observationer, databehandling og fortolkning. Herunder at eleverne opnår kendskab til Klimatilpasning til øgede regnmængder Funktion af og opbygning af rensedamme Kobling mellem næringsstoffer og iltindhold i et vandmiljø Metoder til måling af ilt i vandige miljøer.
2 Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af veje, fortove, bygninger og andet, som regnvandet ikke bare kan sive ned i, gør at presset øges på kloakledningerne, som ikke længere kan håndtere den mængde vand, der ledes i dem. Vores kloaknet skal håndtere to typer af vand. Spildevandet som er et produkt fra vores husholdning og industri (toiletter, køkken- og håndvaske, maskiner, produktion) og overfaldevand (nedbør i form af regn og sne). Når det regner meget, bliver en fælles kloakledning meget hurtigt fyldt op, og vi risikerer at spildevandet skyller tilbage op gennem afløb inde i husene. Mange steder har man derfor separat kloakeret, således at spildevand og overfladevand adskilles. Regnvandskloakken er slet ikke forbundet med spildevandet, og ved store Foto: Lisa Risager (dingeo.dk) regnskyl vil tilbageløb eller overløb ske ud i naturen eller på vejene. Det separerede regnvand er renere end spildevand, men dog ikke rent nok til at kunne ledes direkte ud i naturen, da regnvandet på dets vej samler forurening op fra veje, tage og fortove. Det er dyrt (og ikke altid praktisk muligt) at grave nye større regnvands kloakledninger ned, så vi undgår overløb. Derfor må de øgede regnvandsmængder fra byerne håndteres på en anden måde. Det der er behov for, er et sted hvor de store mængder regnvand fra regnvandskloakkerne oplagres, og hvor regnvandet renses, før det lukkes ud i søer og vandløb. Løsningen er f.eks. en rensedam.
3 Rensedammens opbygning og funktion Rensedammens funktion er oplagring af overfaldevand fra veje, fortorve og andre overfalder. Spildevand fra vores husholdning er så forurenet at det er nødt til at blive ledt til en rigtigt rensningsanlæg med komplicerede og dyre processer. Overfaldevand er ikke helt så belastet med forurenende stoffer og kan derfor i stedet ledes til en rensedam, som både fungerer som oplagring og som et mindre dyrt og kompliceret rensningsanlæg. Herved sparer vi energi og penge på rensning af de vandmængder, som øget nedbør skaber i kloakkerne. Vi undgår også at vejene oversvømmes, når regnvandskloakkerne overfyldes ved meget store regnskyl. Rensedammen indeholder altid vand og er således en sø. Men dammen er udformet så der er plads til store mængder ekstra regnvand. For ikke at skade naturen ved at lukke store mængder belastet overfaldevand direkte ud i vandløb, sø eller hav, skal rensedammen opfylde to krav; - Den skal mindske indholdet af næringsstoffer, tungmetaller og organisk materiale fra regnvandet, før det lukkes ud - Den skal kunne rumme store mængder overfaldevand, så den kan forsinke vandstrømmen og kun langsomt lukke vandet ud i sø, vandløb eller hav. Herved undgår man at forstyrre den naturlige balance, der hvor vandet lukkes ud.
4 Rensedamme har et mere eller mindre synligt forbassin ved indløbet. Her bliver det meste faste stof i vandet - f.eks. sand - bundfældet. Rensedammens bund, eller i hvert fald forbassinets bund, er dækket af en membran (nævn evt. eksempler på materiale så de forstår hvad det er) som sikrer at forurenende stoffer ikke siver ned gennem jordlagene til grundvandet fra rensedammen. Ved rensedammens udløb løber eller pumpes vandet i rør eller kanaler - videre ud til f.eks. et vandløb. Modtageren af vandet (sø, å, vandløb eller hav) kaldes for recipienten. Sådan renser rensedammen Belastet vand nærringssalte og forurening Det vi kalder belastet vand kan være belastet af flere faktorer. Det kan have et højt indhold af nærringssalte (nitrat og phosphat). Næringssalte er livsvigtige grundstene for planter, og indgår i den naturlige cyklus, hvorfor det er vigtigt at vi tilbagefører næringssalte efter vi fx har høstet en afgrøde. Men et for højt niveau af nærringssalte kan påvirke naturen negativt, og fx føre til lavt iltindhold i søer, og derfor vil vi gerne sikre at der ikke kommer for mange nærringssalte ud i naturen.
5 Det kan også være belastet af giftstoffer. Et eksempel på dette er pesticider og tungmetaller som vi gerne vil undgå kommer ud i naturen. Forbassin Den første rensning sker allerede i forbassinet, hvor partikler, som regnvand har samlet op, bundfældes. Dette sker idet forbassinet afgrænses af en kant, som forhindrer vandet i at strømme hurtigt ud af forbassinet. Vandet flyder i stedet over kanten stille og roligt. Idet vandet opbremses vil større partikler, som ellers hvirvles op i vandet, falde til bunds. Bundmaterialet i forbassinet graves op med jævne mellemrum da det indeholder det meste af forureningen i regnvandet. F.eks. vil tungmetaller generelt være bundet til de bundfældede partikler. Rensedammen I selve rensedammen bindes næringssaltene fra regnvandet ved at planterne anvender dem. Når planterne dør, falder de til bunden og nedbrydes. Phosphor som ikke er bundfældet i forbassinet, frigives i vandet eller bindes direkte til vandets små partikler og falder også til bunds. På den måde ender de næringsfyldte stoffer på bunden, som jævnligt renses op. Nogle giftstoffer fra regnvandet, f.eks. pesticider, nedbrydes oppe i vandsøjlen, enten via omdannelse i mikroorganismer eller via energi fra solens stråling. Flowet gennem rensedammen er meget langsomt, da der skal være ro og tid til at næringsstoffer kan forbruges, giftstoffer kan omdannes og resterende partikler med tungmetaller og phosphor kan bundfælde. Slammet fra bunden bliver med jævne mellemrum gravet op af rensedammen således at de forurenende stoffer fjernes. Slammet bliver destrueret forsvarligt af det lokale rensningsanlæg.
6 Derfor kan næringsstoffer belaste Næringsstofferne nitrat (NO3 - ), nitrit (NO2 - ), ammonium (NH4 + ) og phosphat (PO4 3- ) er alle næringssalte, som planter skal bruge for at vokse. Kommer der næringssalte til et næringsfattigt miljø, vil det give mere plantevækst og mere liv i miljøet. Kommer der for mange næringssalte i vandet, vil det dog resultere i, at de hurtigt voksende organismer (planter som vandpest og andemad samt alger) overgror vandet. Disse organismer skygger for sollyset til planterne på bunden. Bundplanterne kan derfor ikke danne ilt og som konsekvens bliver der iltfattigt på bunden. Efterhånden som de overskyggende organismer skiftes ud af nye, vil gamle plantedele falde til bunds, og sammen med de døde bundplanter, være grobund for bakterier i vandet. Nedbrydning af gamle planterester af bakterier er iltkrævende, og processerne vil dræne vandet for den resterende ilt. I de resulterende iltfattige områder overlever kun få dyr og planter, og livet i vandet vil langsomt kvæles. Iltindhold i rensedammen Iltindholdet i et vandhul er afhængig af bl.a. - Temperatur - Omrøring - Algemængde - Forureningsgrad - Lysforhold - Vanddybde Da forurening medfører algeopblomstringer som fører til et voldsomt iltforbrug, vil der generelt være iltfattigt i forurenede vandhuller. Derfor er livet i forurenede vandhuller meget sparsomt og domineret af arter, som har tilpasset sig lave iltforhold. Der er flere måder dyr har tilpasset sig til sådanne forhold. For eksempel har nogle vanddyr et meget højt indhold af det røde iltbindende stof, hæmoglobin. Herved kan de lettere binde den sparsomme ilt, der er i vandet. Eksempler på denne tilpasning ses hos de røde dansemyggelarver og børsteorme, som kan findes i større antal i iltfattige søer. En anden metode er at skaffe ilt fra luften ovenfor via ånderør. Dette gør for eksempel dyndfluelarverne, som på grund af deres sælsomme udseende med de lange ånderør, har fået tilnavnet rottehaler. Til venstre: Rød myggelarve med højt indhold af hæmoglobin. Foto: Bjørli Martha Lehrmann Til højre: Rottehaler, dyndfluelarver, med langt ånderør. Foto: Kirsten Nielsen
7 Målemetode I denne opgave bruger vi en iltelektrode til at måle iltindholdet i rensedammen. Der er flere slags iltelektroder (for eksempel PASCO iltsensor eller Vernier iltmåler med tilknyttet datalogger - LabQuest eller Logger lite). En iltelektrode består af en katode og en anode i en elektrolyt adskilt fra vandet af en ilt-permeabel membran. Elektroden udnytter reduktionen af ilt ved katoden, og den resulterende strøm registreres. Det er vigtigt, at iltelektroden konstant er i forbindelse med vand i bevægelse, for ellers er det kun ilten lige omkring iltelektroden der forbruges. Dette giver forkerte, lave målinger. Sikkerhed og hygiejne En rensedam tager som udgangspunkt kun imod regnvand, som ikke er mere beskidt end vand fra en vandpyt. Dog kan der være fejlkoblinger i rørsystemet i oplandet til rensedammen, hvor enkelte huse fejlagtigt har koblet deres spildevand til regnvandsledningen. Det er derfor vigtigt med god hygiejne, når man arbejder med vand og andre materialer fra rensedammen. Tager man f.eks. madpakke med ud til arbejdet med rensedammen, bør man vaske fingre før man spiser. Selvsagt er det heller ikke tilladt at svømme eller soppe i rensedammen. Både pga. sundhedsfaren ved det potentielt beskidte vand, og fordi man hvirvler bundmateriale op, hvorved de bundne næringsstoffer frigives til vandet. Derudover er der risiko for, at skade dammens bund-membran som skal forhindre nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet.
8 Forberedelse Oplæg i klassen Under afsnittet Teori samt under Kopiark til højre kan I finde det faglige oplæg til dette undervisningsforløb. Start forløbet i klassen med gennemgang af dette indhold. Oplægget består af følgende elementer Klimatilpasning til fremtidens regnmængder Rensedammens opbygning og funktion Sådan renser rensedammen Derfor forurener næringsstoffer Iltindhold i rensedammen Målemetoder Sikkerhed og hygiejne Hypotese og læringsmål Opstil hypoteser om hvordan man kan vurdere rensedammens effekt via målinger af vandets iltindhold. Opstil sammen med læreren læringsmål for forløbet Lad jer inspirere af følgende arbejdsspørgsmål 1. Hvorfor skal vi bruge rensedamme? 2. Hvornår på året virker rensedamme bedst? 3. Hvorfor kan man forvente, at der er forskel på iltindholdet ved ind- og udløb i en rensedam? 4. Hvad er sammenhængen mellem næringsstof og iltindhold i vandmiljøer? 5. Hvad kan man ellers måle? 6. Hvilke usikkerheder kan opstå når man laver iltmålinger? Test af udstyr 1. Før I tager afsted, skal I først lære at bruge iltelektroden. 2. Undersøg sammen med læreren hvordan I bruger det apparatur/materiale, som I har på netop jeres skole. Læs eksempelvis vejledninger og lav testforsøg, for eksempel på iltet vand versus u-iltet vand, som har stået uden omrøring i nogle dage. 3. Snak om hvilke usikkerheder der kan være på jeres målinger.
9 Planlægning 1. For at løse opgaven, skal I ud til en rensedam. På kortfunktionen på hjemmesiden skoven-iskolen kan I finde mulige rensedamme under temaet Klimatilpasningsanlæg. 2. Find den nærmeste rensedam på kortet. Når I klikker jer ind på rensedammen I gerne vil besøge, kan I finde informationer om den konkrete rensedam, herunder bl.a. adressen. I vil også kunne se et oversigtskort over rensedammen hvor de vigtigste elementer er tegnet ind, så I vil kunne finde dem ude i felten. 3. Sørg for at printe et kort, så I kan orientere jer derude. 4. Der skal laves en iltprofil langs rensedammen fra indløb til udløb. Udpeg minimum 3 punkter langs rensedammen, hvor I vil tage iltprøver. To af punkterne skal være tæt på henholdsvis indløb og udløb. Giv punkterne numre på jeres kort. 5. Planlæg turen så alle ved, hvad de skal, når I kommer ud til rensedammen. Snak om; - Hvornår skal vi afsted? - Hvordan kommer vi derhen? - Hvad skal vi have med og hvem tager hvad med? - Skal klassen arbejde sammen eller skal den opdeles i grupper? - Hvordan kan vi finde rundt på rensedammen (hint: kort og kompas)? - Hvilke områder ved rensedammen skal undersøges og hvordan? - Hvad skal skrives ned eller tages billeder af, hvordan og af hvem? - Sikkerhed og hygiejne
10 Sådan gør I Formål I skal undersøge rensedammens rensende effekt via målinger af vandets iltindhold langs rensedammen. Vejledning til analyse af iltindhold 1. Ved hver målestation skal I bruge iltmålingsudstyr og prøvetagningsudstyr. 2. Find jeres måle-lokalitet ved at se på kortet over rensedammen. 3. Lav først en visuel vurdering af vandet ved måle-lokaliteten ser det rent eller beskidt ud? Tag evt. billede. 4. Beskriv vandets udseende (klart/grumset, farve, bundmateriale, flydende genstande, bobler fra bunden) og lugt (ingen, mudder, råddent æg, kloakagtigt ). 5. Tag en vandprøve fra lokaliteterne 6. For at teste iltindholdet bruges brugsvejledningerne for iltelektroden 7. Notér resultater i resultatskemaet 8. Udvælg det testområde der har det laveste indhold af ilt, og lav en iltprofil ned gennem vandsøjlen med ca. 10 cm intervaller. Indskriv i resultatskemaet.
11 Resultatskema Måling Indløb Udløb Visuel vurdering ud over vandet Vandets udseende Vandets lugt Iltmåling Stort set uforurenet: 0-3 mg/l Let forurenet: 4-5 mg/l Forurenet: 5-8 mg/l Meget forurenet: Mere end 8 mg/l Iltprofil (Testområde med det laveste indhold af ilt) Lokalitet Afstand fra overfladen Iltmåling i mg/l Noter og skitser
12 Efterbehandling Databehandling 1. Lav en illustration (graf, søjlediagram eller andet) af de målte værdier af ilt langs rensedammen fra indløb til udløb. 2. Hvis der er målinger der afviger betydeligt, diskuteres om resultatet skyldes fejlkilder. 3. Lav et gennemsnit af iltindholdet i rensedammen og giv en overordnet vurdering af vandkvaliteten i rensedammen, ud fra mængden af ilt i vandprøverne. 4. Beskriv eventuelle forskelle i fordelingen af ilt langs rensedammen fra indløb til udløb. 5. Lav en graf over iltfordelingen ned langs vandsøjlen, med data fra iltprofilen. Opsamling og konklusioner 1. Hvordan stemmer vurderingen af rensedammens vandkvalitet overens med jeres forventninger til en rensedam, i forhold til: a. Forventninger hjemmefra? b. Forventninger efter kun at have set på og lugtet til vandet? 2. Er der forskel på målingerne af ilt langs rensedammen? Hvorfor/hvorfor ikke? 3. Beskriv (gerne med en animation) hvorfor er der en sammenhæng mellem forureningsgrad og iltkoncentration i vandhuller. 4. Kom med forklaringer på udseende af grafen over iltfordelingen ned langs vandsøjlen, og diskutér hvordan denne fordeling kan rykkes, hvis der kommer mere næringsstof i rensedammen. Perspektivering 1. Hvordan hjælper rensedamme med at løse klimaudfordringer? 2. Hvorfor anlægger man ikke bare en masse rensedamme? 3. Hvad er konsekvenserne for naturen, hvis vi ikke anvender rensedamme i Danmark? 4. Vurder for hver årstid, hvordan de faktorer der påvirker iltforholdet i dammen, ændrer sig: - Temperatur - Omrøring - Algemængde - Forureningsgrad - Lysforhold - Vanddybde 5. Hvordan påvirker de forskellige faktorer iltindhold i dammen på de forskellige årstider?
13 Kommunikation Der er mange måder at synliggøre hvad du har fået ud af forløbet på. Brug evt. animationer til at vise hvordan en rensedam virker. For vejledning hertil, læs kopiarket Animér et klimatilpasningsanlæg. Hold jeres udbytte af forløbet op mod jeres formulerede læringsmål og svar på; - Hvad har jeg lært? - Hvordan har jeg lært det? Specifikke fagord og termer der kan bruges til kommunikation af emnet: - Global opvarmning - Klimatilpasning - Rensedam - Iltindhold - Recipient - Næringsstoffer - Vandkvalitet - Forureningsgrad Forslag til videre arbejde På temasiden om klimatilpasning kan du læse mere, samt finde flere opgaver rettet mod rensedammen og andre typer klimatilpasningsanlæg. Det er oplagt at inddrage flere øvelser omkring rensedammen i ét samlet forløb. Der vil her være overlap mellem indholdet af de forberedende øvelser, men også dele som er unikke for de specifikke opgaver. Følgende opgaver om rensedammen kan kombineres: - Måling af P og N i rensedammen - Tilpasning til periodevise oversvømmelser - Indikatordyr og vandkvalitet - Dimensionering af bassin
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereMåling af P og N i rensedammen
Måling af P og N i rensedammen Kort om forløbet I forløbet skal eleverne tage vandprøver fra rensedammen samt bundprøver ved ind- og udløb på en rensedam. Via målinger af indholdet af næringsstoffer samt
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereSigtdybde i rensedammen
Sigtdybde i rensedammen Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud og undersøge en rensedam for at se, hvor belastet denne er af at fungere som rensende buffer, før regnvandet fra byen ledes ud i
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereIndikatordyr og vandkvalitet
Indikatordyr og vandkvalitet Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne undersøge vandkvalitet ved at tage udgangspunkt i dyrelivet i en rensedam. Eleverne identificerer indikatorarter, vurderer syn
Læs merePlan B. når klimatilpasningen ikke rækker
Plan B når klimatilpasningen ikke rækker Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne undersøge et klimatilpasningsanlæg, som er bygget til at håndtere regnvand. Ved at måle på anlægget samt bruge kortmateriale,
Læs mereDyrelivet i rensedammen
Dyrelivet i rensedammen Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne undersøge vandkvalitet ved at tage udgangspunkt i dyrelivet i en rensedam. Eleverne identificerer indikatorarter, vurderer syn og lugt.
Læs mereRumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.
Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereNedsivning af regnvand nedsivningsanlæg
Nedsivning af regnvand nedsivningsanlæg Kort om forløbet Eleverne måler nedsivningsevnen på et rigtigt nedsivningsanlæg, som er bygget for at håndtere store mængder regnvand. Kapaciteten af nedsivningsanlægget
Læs mereBefæstede arealer og afløbsmængder
Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.
Læs mereSalinitet i rensedammen
Salinitet i rensedammen Kort om forløbet Om vinteren salter vi vejene for at holde dem frostfrie og sikre. Saltet skylles væk, når vandet smelter og ender i regnvandskloakkerne. I dette forløb arbejder
Læs mereTeori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum, at der bygges veje,
Læs mereÆstetik og funktionalitet
Æstetik og funktionalitet Resumé Undersøg kombinationen af æstetik og funktionalitet på klimatilpasningsanlæg. Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud og besøge et klimatilpasningsanlæg og undersøge,
Læs mereDimensionering af bassin
Dimensionering af bassin Formål At arbejde med regnvandsbassiner som løsningsforslag til menneskeskabte klimaudfordringer i form af øgede regnmængder. Samtidig arbejdes med opmåling, rumfangs udregning,
Læs mereAlger i rensedammen. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.
Alger i rensedammen Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud og fange alger i en rensedam samt tage en vandprøve med hjem herfra. På skolen undersøges vandets indhold af alger og et vækstforsøg
Læs mereNedsivning af regnvand partikel størrelser
Nedsivning af regnvand partikel størrelser Kort om forløbet I forløbet skal eleverne først undersøge sammenhængen mellem jordtypers partikelstørrelse og nedsivningsevne. Derefter skal de ud og lave nedsivning
Læs mereKanal reservoirstørrelse og vandføring
Kanal reservoirstørrelse og vandføring Kort om forløbet I forløbet skal eleverne ud og måle på en nærliggende kanal. En række opmålinger foretages, som kan bruges til at beregne kanalens vandførende evne.
Læs mereTilpasning til periodevise oversvømmelser
til periodevise oversvømmelser Kort om forløbet I forløbet skal eleverne undersøge plantelivet på bredderne ved en rensedam. Her skal de se på planternes tilpasning til hhv. oversvømmelse og til at stå
Læs merePlanters tilpasning til land og vand
Planters tilpasning til land og vand Kort om forløbet I forløbet skal eleverne undersøge plantelivet på bredderne ved en rensedam. Her skal de se på planternes tilpasning til hhv. oversvømmelse og til
Læs mereRørdimensioner i bassin
Rørdimensioner i bassin Kort om forløbet I forløbet skal eleverne ud og måle på et nærliggende regnvandsbassin. Areal og dybde af bassinet måles op, så eleverne senere kan beregne volumenet af bassinet.
Læs mereModellering af den permeable belægning
Modellering af den permeable belægning Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne arbejde undersøgende med materialer, der kan skabe små hulrum, som kan give et vandreservoir, som det der opbygges under
Læs mereUndersøg en sluse. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.
Undersøg en sluse Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud til en sluse, der virker som klimatilpasningsanlæg. Eleverne skal på forhånd have undersøgt tidsvandets perioder. Er slusen åben skal
Læs mereGennemtrængelige belægninger
Gennemtrængelige belægninger Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud på et område med permeabel belægning. Her testes belægning og underlag for dens evne til at nedsive regnvand. Hjemme på klassen
Læs mereFormål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Læs mereKloaksystemets opbygning og funktion
Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereSEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?
SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev
Læs mereORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.
ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres
Læs merea a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1
Vand i kælderen 2/3 a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Aarhus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste
Læs mereVandløbet et tværfagligt samarbejde
Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:
Læs mere2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010
Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereFigur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereSpildevand i det åbne land. Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune
Spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune Indhold Spildevandet skal renses bedre... 3 Sådan skal spildevandet renses... 4 Oversigtskort... 5 Hvem, hvor og hvornår?...
Læs merePermeable belægninger til naturlig dræning
Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR
Læs mereNu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand
Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand Derfor skal din kloak laves om Lolland Forsyning er i samarbejde med Lolland Kommune i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og
Læs mereHelsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå
Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme
Læs mereVAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD
VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD ORDFORKLARING Højvandsslukke: Lukkemekanisme, der bruges i afløbssystemer, hvor der er risiko for tilbageløb af spildevand. Skelbrønd: Brønd, der adskiller
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del
Læs mereKontakt os gerne... Regnvandet skal ud af kloakken i Hovborg! Derfor inviteres du til borgermøde
Kontakt os gerne... Hvis du har spørgsmål før eller efter borgermødet, er du velkommen til at kontakte os: pk@tekstoggrafik.dk januar 2017 Vejen Forsyning Carsten Sundbæk, 76 32 66 19 casu@vejenforsyning.dk
Læs mereAt sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.
Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,
Læs mereSpildevandet skal renses bedre
- 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme
Læs mereUponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand
Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand Uponor Smart Trap Effektiv rensning af regnvand 01 1 Forurenet regnvand et voksende problem I takt med at antallet af områder med
Læs mere1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer
- 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere
Læs mereFor meget regnvand i dit sommerhusområde?
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereSeparering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE
Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereSeparering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE
Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereNOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen
NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereNu skal du snart separatkloakere på din grund
Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør
Læs mereNy kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018
Ny kloak i Husum Ballum Borgermøde onsdag den 7. november 2018 Velkomst og præsentation Jan Kirchner, Tønder Forsyning A/S (projektleder) Flemming Oltmann, Tønder Forsyning A/S (skriver referat fra mødet)
Læs mereFERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET
FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET SCAN KODEN OG INDTAST DINE MÅLINGER FRA FELTEN GODT AT HUSKE: Praktisk varmt tøj, der må blive snavset Regntøj og gummistøvler, hvis vejrudsigten tyder på regn
Læs mereVandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:
Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre
Læs mereNedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
Læs mereBedre vandmiljø i Knolden's sø
Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt
Læs mereDet bedste vand kommer fra hanen
Det bedste vand kommer fra hanen Hvor kommer vandet fra? Vand er i konstant bevægelse. Den måde, det bevæger sig på, hedder vandets kredsløb. Når det regner eller sner, kommer der vand på jorden. Vandet
Læs mereSeparatkloakering Hvad betyder det for dig?
Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre
Læs mereBesøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Læs mereVejvand- når regn giver oversvømmelse
Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereSpildevandet skal renses bedre
- 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereopgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:
Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets
Læs mereLØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND
LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse
Læs mereEkskursion til Susåen/Ringsted å
Naturvidenskabelig faggruppe Side 1 af 14 Ekskursion til Susåen/Ringsted å På ekskursionen til Susåen/Ringsted å skal vi ved hjælp af de tre naturvidenskabelige fag: biologi, geografi og kemi lave en grundig
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereRegnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!
Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu
Læs mereInformationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1
Informationsmøde Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Program 1. Velkommen, v. Lone Henriksen, Hillerød Kommune 2. Baggrund for projektet v. Peter Underlin,
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereOfte stillede spørgsmål om alger i Thorsø
17. juni 2016 Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø 1. Hvorfor er der så mange alger i Thorsø? Thorsø har siden 2010 været plaget af massive algeropblomstringer hvert forår/sommer. Algerne har ført
Læs mereVAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side
VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde
Læs merePilefordampningsanlæg med hævertpumpe
DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe Installationsadresse: Dato: Pilefordampningsanlægget er dimensioneret for personer Pilefordampningsanlæg: Husets spildevand/afløb
Læs mereSELV EN KLOAK KAN FÅ NOK
SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereKloakering. Afløbssystemer, formål og indretning.
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts 2006. Materialet
Læs mereUsserød Å projektet 1995-2002
Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet
Læs mereDer er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand
Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet
Læs mereSpildevandsrensning. landet
Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på
Læs mereSkal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:
Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?
Læs mereMere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER
Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >
Læs mereVANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning.
Læs mereOpgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling
Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er
Læs mere