Antal høringssager i alt

Transkript

1 Antal S e k r e t a r i a t e t Notat Til: Strukturudvalget KRONPRINSESSEGADE KØBENHAVN K TLF FAX Fra: Sekretariatet Emne: Advokatrådets behandling af høringssager DATO: 3. oktober 213 SAGSNR.: ID NR.: Baggrund Det er en del af Advokatsamfundets vedtægtsbestemte opgaver at virke til gavn for det danske retssamfund. Som led heri deltager Advokatrådet i lovgivningsprocessen som fast høringspart hos alle ministerier og styrelser. Advokatrådet modtager således høringsmateriale i forbindelse med alle ændringer eller nyudstedelser af love og bekendtgørelser. Herudover bliver Advokatrådet hørt i en række sager vedrørende EU-retsakter, rapporter, vejledninger, mv. Antal høringssager i alt År Antal høringssager Advokatrådet gennemgår ved modtagelsen af regeringens lovprogram de forventede lovinitiativer med henblik på at fastslå hvilke lovændringer, der må forventes at have særlig interesse for rådet. 1

2 Screening Fra 1. februar 212 besluttede Advokatrådet i forlængelse af ændringen af retsplejeloven i 28, hvor Advokatsamfundets opgaver blev præciseret, at fokusere Advokatrådets indsats i høringsprocessen om retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Dette har medført, at Advokatsamfundets sekretariat foretager en screening af de modtagne høringer for at afgøre, om materialet skal gennemgås nærmere med henblik på udarbejdelse af høringssvar, eller om Advokatrådet skal undlade at kommentere forslaget. Som bilag 1 vedlægges notatet om Advokatrådets fremtidige praksis for behandling af høringssvar. Det betyder, at Advokatrådet nu i ca. 25 % af de modtagne høringssager meddeler, at Advokatrådet ikke har fundet anledning til at behandle forslaget med henblik på at fremkomme med bemærkninger. Der er typisk tale om rent tekniske ændringer, ændringer af f.eks. grænseværdier, eller konsekvensændringer af bekendtgørelser som følge af tidligere lovændringer. Når der modsat er tale om forslag, som er af særlig interesse for Advokatrådet, vil sekretariatet inddrage mindst et rådsmedlem i arbejdet med høringssagen, evt. således at rådsmedlemmet udarbejder høringssvar. Udarbejdelse af udkast til høringssvar Advokatrådet bistås i arbejdet med høringssvarene af rådets Strafferetsudvalg, Procesretsudvalg og Skatteretsudvalg samt en række advokater med ekspertise inden for forskellige retsområder. Efter sekretariatets screening sendes høringsmaterialet pr. mail til en af de tilknyttede eksperter med anmodning om, at denne udarbejder udkast til høringssvar. På skatteområdet sendes høringsmaterialet til hele Skatteudvalget, og to medlemmer udpeges til at have ansvaret for udarbejdelsen af udkastet. Høringssager inden for Strafferets- og Procesretsudvalgets område sendes til formanden for udvalget, der beslutter om hele udvalget skal involveres, eller et enkelt medlem udarbejder udkast til høringssvar. Fristen for ekspertens fremsendelse af udkast til høringssvar til sekretariatet fastsættes som hovedregel to hverdage før høringsfristen, for at give eksperten bedst mulig tid til arbejdet. Afhængigt af forslagets indhold vil den ansvarlige jurist i sekretariatet se nærmere på forslaget samtidigt med eksperten. Særligt forslag, som kan påvirke advokatreguleringen eller som har åbenlyse retssikkerhedsmæssige implikationer, vil blive behandlet i sekretariatet sideløbende. I nogle tilfælde vil Advokatrådet have udpeget en advokat til et lovforberedende udvalg, som har udarbejdet den bekendtgørelse, der ligger til grund for lovforslaget. Det indgår ikke i Advokatrådets sædvanlige procedure for besvarelse af høringssager at inddrage denne advokat. Endeligt høringssvar Efter sekretariatets modtagelse af udkast til høringssvar gennemgås dette af den ansvarlige jurist. Eventuelle tvivlsspørgsmål drøftes med eksperten, og høringssvaret 2

3 færdiggøres. Alle høringssvar gennemlæses af generalsekretæren eller chefen for Juridisk Afdeling inden afsendelse. Ikke alle høringssager giver anledning til kommentarer. Advokatrådet svarer i ca. 53 % af sagerne, at Advokatrådet efter en gennemgang ikke har bemærkninger til forslaget. Det betyder, at Advokatrådet afgiver høringssvar med bemærkninger i ca. 22 % af sagerne Ikke læst Ingen bemærkninger Med bemærkninger Advokatrådets svar i høringssager fra 1. februar 212 til 3. september 213. Behandling af høringssvar i Advokatrådet Lovændringer af særlig indgribende karakter eller anden særlig interesse for Advokatrådet behandles på et Advokatrådsmøde eller skriftligt mellem to møder. Muligheden for at drøfte høringssvaret på et møde er dog meget begrænset, hvis høringsfristen skal overholdes. Opfølgning på høringssvar I de tilfælde, hvor Advokatrådet har afgivet høringssvar med bemærkninger til et lovforslag, søger sekretariatet via oplysning om, hvordan Advokatrådets høringssvar har påvirket det fremsatte forslag. Hvis høringsforslaget medførte substantielle bemærkninger fra Advokatrådet, og disse bemærkninger ikke ses at have haft nogen effekt, overvejer Advokatrådet fra sag til sag, om der skal tages yderligere initiativer for at påvirke lovgivningsprocessen. 3

4 Ressourceforbrug Advokatsamfundet har foretaget en opgørelse over det skønnede ressourceforbrug i sekretariatet i forbindelse med høringssagerne. I hovedsagen en sekretær er beskæftiget med ekspeditionen af høringssager, hvilket optager ca. et halvt årsværk. Samtlige jurister i Juridisk Afdeling er involveret i arbejdet med høringssagerne, således at juristerne er ansvarlige for forskellige retsområder. Samlet anvendes der ca. halvandet juristårsværk på arbejde under overskriften Virke til gavn for retssamfundet, hvilket bl.a. dækker arbejdet med høringssager. Arbejdstidens anvendelse i Juridisk Afdeling Bilag: 1. Fremtidig praksis for behandling af høringssvar 4

5 FREMTIDIG PRAKSIS FOR BEHANDLING AF HØRINGSSVAR Advokatrådet behandler årligt ca. 5 høringssager. I ca. 115 af disse afgiver rådet indholdsmæssige bemærkninger, mens der i de resterende ca. 385 sager afgives et svar om, at rådet ikke har bemærkninger. Fordeling høringssvar med bemærkninger

6 Ser man særskilt på de sager, hvor rådet afgiver et ingen bemærkninger -svar, var fordelingen således i 21, idet forreste kolonne angiver svar i høringssager vedrørende lovforslag eller forslag til EU-retsakter, mens bageste kolonne angiver høringssvar vedrørende administrative forskrifter. Fordeling høringssvar uden bemærkninger love/forordninger etc andre 6

7 Uddrag af GOD REGERINGSFØRELSE S-SF-R-regeringsgrundlaget fra november 211 Det danske folkestyre trænger til fornyelse. Regeringen vil derfor forpligte sig til et program for god regeringsførelse, som med konkrete tiltag skal sikre en bedre lovkvalitet og forbedre de generelle muligheder for at kontrollere regeringens embedsførelse. Programmet for god regeringsførelse indeholder følgende konkrete initiativer: Regeringen vil i tæt samarbejde med Folketinget sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer og andre høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde kommentarer. Samt at høringssvar og et høringsnotat med ministeriets bemærkninger foreligger i god tid forud for førstebehandlingen. Der skal være mulighed for dispensation, så man i særlige tilfælde kan have en meget kort høringsfrist, ligesom Folketinget i dag har regler for at man i særlige tilfælde kan hastebehandle et lovforslag. Regeringen vil i samarbejde med Folketinget arrangere offentlige høringer i forbindelse med igangsættelsen af kompliceret lovgivning, hvor eksperter og interesseorganisationer kan fremlægge synspunkter og styrke det vidensgrundlag, hvorpå Folketinget skal lovgive. Regeringen vil indlede en dialog med alle Folketingets partier om, hvordan samspillet mellem Folketinget og regeringen kan fremme lovkvalitet, åbenhed og parlamentarisk kontrol med regeringen. Regeringen vil respektere henstillinger fra Statsrevisorerne og Ombudsmanden. Regeringen vil sikre, at Ombudsmanden og Rigsrevisor har adgang til relevante dokumenter. Regeringen vil bestræbe sig på at besvare spørgsmål fra Folketingets fyldestgørende og indenfor tidsfristen. For regeringen er det et princip, at danske soldater kun kan udsendes i internationale militære operationer med opbakning fra mindst to tredjedele af Folketinget. Regeringen vil fremlægge forslag til en revideret offentlighedslov. Regeringen vil sikre, at offentligt ansatte oplever, at de har mulighed for at ytre sig, hvis forholdene ikke er i orden uden konsekvens for den enkeltes fremadrettede karrieremuligheder. 7

8 8

9 Fremtidig praksis Høringssagerne koncentreres gennem en hårdere prioritering i Sekretariatet af, hvad der udsendes til de deltagende ekspertpaneler/fagudvalg. Rettesnoren for prioriteringen er følgende kriterier: - Sager, der skønnes at berøre advokatreguleringen eller advokatens stilling gives topprioritet og udsendes som udgangspunkt altid. - Sager, hvor der foreslås helt ny regulering i form af nye hovedlove gives prioritet og udsendes som udgangspunkt altid. - Sager, der hviler på udvalgsarbejde i betænkningsudvalg, arbejdsgrupper etc. gives prioritet, og udsendes som udgangspunkt altid. - Sager, der skønnes at rejse væsentlige, retssikkerhedsmæssige problemstillinger for borgere eller virksomheder gives prioriteret og udsendes som udgangspunkt altid. Blandt de punkter, der indgår i denne vurdering, er følgende: - Lovgivning i strid med grundloven. Det er relativt få af grundlovens bestemmelser, der har praktisk betydning i det daglige arbejde med høringssagerne. Det drejer sig navnlig om 43 (beskatning), 72 (boligens ukrænkelighed) og 73 (ejendomsrettens ukrænkelighed). Undertiden kan også andre grundlovsbestemmelser være af betydning, herunder f.eks. 3 (magtens tredeling), 63 (domstolsprøvelse af forvaltningsakter mv.) og (ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed). - Lovgivning i strid med Internationale forpligtelser. Det gælder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder principperne om fair trial og equality of arms samt forbudene mod selvinkriminering, straffelovgivning med tilbagevirkende kraft og diskrimination. Men også EU-retten og andre folkeretlige regler, herunder traktater og konventioner, som Danmark har tiltrådt, har betydning. - Brug af bemyndigelsesbestemmelser bør begrænses, og hvis de er nødvendige, bør det af enten lovteksten eller bemærkningerne fremgå præcist, hvor langt bemyndigelsen rækker. - Lovgivning med tilbagevirkende kraft bør undgås. - Lovgivning i bemærkningerne bør undgås, navnlig i tilfælde, hvor bemærkningerne har til hensigt at normere domstolenes afgørelser. - Lovgivningsinitiativer, der medfører indgreb i privatlivets fred, herunder forslag om samkøring/videregivelse af oplysninger, overvågning mv. bør være nøje afgrænset og baseret på en proportionalitetsvurdering. - Væsentlige og vidtrækkende lovforslag bør så vidt muligt gennemføres på baggrund af grundige forarbejder, lovforberedende udvalg etc., og hvor der eksisterer stående rådgivende udvalg, f.eks. Konkursrådet, Straffelovrådet, Retsplejerådet etc. bør disse konsulteres forud for ændringen. 9

10 - Afskæring af grundlæggende forvaltningsretlige principper som aktindsigt, begrundelse, kontradiktion og krav om samtykke til indgribende foranstaltninger bør alene undtagelsesvist anvendes. Afskæring af anvendelsen af forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven og persondataloven bør have undtagelsens karakter. - Mulighed for adgang til private husrum, herunder virksomheder mv., uden forudgående retskendelse bør kun anvendes, hvor det er særligt påkrævet. - Udpantningsret bør kun tillægges offentlige myndigheder, og kun for så vidt angår krav, som kun undtagelsesvis må forventes at give anledning til bevismæssige eller retlige tvister. - Brug af administrative tvangsbøder, er ikke omgærdet af samme retssikkerhedsgarantier som tvangsbøder pålagt af domstolene. Der bør derfor kun gives hjemmel til administrative tvangsbøder, såfremt der foreligger et helt særligt behov for effektiv kontrol og håndhævelse, og såfremt de forhold, som danner grundlag for tvangsbøderne, kun undtagelsesvist må forventes at give anledning til bevismæssige eller retlige tvister. Retssikkerhedsprogrammet fra 29 indeholder en anbefaling herom. - Hvis lovgivningen indeholder straffebestemmelser skal det påses om disse er i overensstemmelse med almindelige strafferetlige principper, herunder om gerningsindholdet er præcist beskrevet, om strafansvaret er proportionalt med lovovertrædelsen mv. De anførte kriterier gælder også for høringssager vedrørende nye EU-retsakter, hvor Advokatrådet allerede har fastlagt et snit for, hvornår man involverer sig internationalt i den enkelte sag. Kriterierne er ikke udtømmende, og der vil fortsat blive foretaget en konkret vurdering af, hvilke sager, der skal gives prioritet. De sager, der udvælges, skal fremover følges tættere, også efter afgivelse af høringssvar. Det skal således løbende vurderes, om høringssvaret skal følges op, ligesom der fremover skal føres bedre statistik på, hvilket udbytte, der har været af høringssvarene. 1