Miljørapport og miljøkonsekvensrapport for udvidelse af Sinding-Ørre Biogasanlæg

Transkript

1 Miljørapport og miljøkonsekvensrapport for udvidelse af Sinding-Ørre Biogasanlæg 1. februar Miljøkonsekvensrapport for udvidelse af Sinding_0129_rev2.docx Udarbejdet til: Herning Kommune Udarbejdet af: EnviDan A/S Side 1 af 76

2 Forord Indholdsfortegnelse 1 Forord Indhold og formål Miljøkonsekvensrapportens lovgrundlag Planer og lovgrundlag Godkendelse af listevirksomheder Procesforløb Behandling af borgerkommentarer fra foroffentlighedsperiode Lugtgener Biomassegrundlag og -typer Anlægsrelateret trafik Ikke-teknisk resumé Projektbeskrivelse Planforhold Procesforløb og anlægslayout på Sinding-Ørre Biogasanlæg Miljøpåvirkninger Projektbeskrivelse Sinding-Ørre Biogasanlæg Nye anlægsdele Økologisk linje Projektets baggrund og planforhold Projektets bidrag til Herning Kommunes målsætninger Lokalisering Planforhold Status, 0-alternativ Sinding-Ørre Biogasanlæg i dag Biogasanlæggets påvirkning på trafikale forhold Status i områder, der kan blive berørt efter udvidelsen Beboelsesområder der kan blive berørt Skov- og naturområder der kan blive berørt Opmærksomhedspunkter vedrørende miljøforhold Støj Luft- og lugtemissioner Natur og landskab Støj og lugt Støj Side 2 af 76

3 Forord 10.2 Lugt Trafik Anlæggets trafik Vurdering af trafikale forhold Vurdering af anlægstrafik i forhold til samlet trafikbelastning Klima og klimasikring Metode Klima Klimasikring Samlet vurdering af klima og klimasikring Natur, flora og fauna Metode Beskrivelse af naturværdier og den biologiske mangfoldighed Samlet vurdering af natur, flora og fauna Jord, grundvand, overfladevand og spildevand Landskab, kulturarv og arkæologi Metode Landskab Visualisering Kulturhistorie og arkæologi Geologi Vurdering Kumulative effekter Støj Lugt- og luftemissioner Klima Natur, flora og fauna Jord, grundvand eller overfladevand Landskab, kulturarv og arkæologi Afværgende foranstaltninger Støj Lugt- og luftemissioner Klima samt jord, grundvand, overfladevand og spildevand Landskab, kulturarv og arkæologi Miljømonitering og overvågning Side 3 af 76

4 Forord Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Situationsplan Afgrænsning af miljøkonsekvensrapport Procesdiagram Beskrivelse af procesforløb til procesdiagram OML - Baggrundsdata OML Lugtemissioner uden tankomrøring OML Lugtemissioner med tankomrøring (worst case) OML N-deposition OML Støv, SO2, CO OML NH3 Trafikberegning Borgermøde og indkomne kommentarer fra foroffentlighedsfase Side 4 af 76

5 Forord 1 Forord Sinding-Ørre Biogasanlæg har ansøgt Herning Kommune om en udvidelse af det eksisterende anlæg beliggende på Rosmosevej 4, 7400 Herning der muliggør, at kapaciteten af behandlet biomasse gradvist stiger fra ton år til ton/år. Biogasanlægget ejes og drives af Bigadan A/S og forarbejder på nuværende tidspunkt primært husdyrgødning og en mindre mængde organiske restprodukter. Herning Kommune har vurderet, at projektet er VVM-pligtigt, hvorfor Sinding-Ørre Biogasanlæg som bygherre for projektet fremlægger en miljøkonsekvensrapport. I miljøkonsekvensrapporten belyses de væsentlige indvirkninger på miljøet, som udvidelsen af Sinding-Ørre Biogasanlæg kan medføre. Miljøet er defineret bredt i VVM-bekendtgørelsen 1, som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. Herning Kommune har med baggrund i den forudgående foroffentlighedsfase foretaget en afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten. Afgrænsningen definerer, hvilke miljømæssige indvirkninger, det er fundet væsentlige at belyse i miljøkonsekvensrapporten. Miljøkonsekvensrapporten udgør også Miljørapport for lokalplan. Formålet med miljørapporten er, at sikre, at miljøhensyn integreres i lokalplanen, og at planen hermed bedre fremmer en bæredygtig udvikling og sikrer et højt miljøbeskyttelsesniveau. Kravene til miljøkonsekvensrapport og miljørapport til lokalplan har store sammenfald, hvorfor miljørapporten integreres i miljøkonsekvensrapporten for biogasanlægget. Miljøkonsekvensrapport og miljørapport for lokalplanen er udarbejdet med formål om, at give planmyndigheden det bedst mulige grundlag for at vurdere, den ansøgte udvidelses virkninger på miljøet, og danne baggrund for kommunalbestyrelsens beslutning vedr. ansøgningen. Herudover er processen omkring miljøkonsekvensrapporten medvirkende til at sikre en højere grad af borgerinddragelse i beslutningsprocessen 1 Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10/05/2017 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Side 5 af 76

6 Indhold og formål 2 Indhold og formål Sinding-Ørre Biogasanlæg blev grundlagt i 1987/88 og har siden gennemgået flere renoveringer og ombygninger. Sinding-Ørre Biogasanlæg ønsker at gennemføre renovering og etablering nye anlægsdele for at øge anlæggets mulige kapacitet fra til tons. Ombygningen sker på biogasanlæggets nuværende matrikel nr. 16 som er beliggende på Rosmosevej 4, 7400 Herning. Udvidelsen omfatter ikke opkøb af areal, men udelukkende om- og tilbygning af det eksisterende anlægsområde på 7 ha. Anlægget er omfattet af kommuneplanramme 49.T3, der er udlagt til drift af biogasanlæg. Produktionen er på nuværende tidspunkt baseret på udrådning af en blanding af husdyrgødning og organiske restprodukter. I den fremtidige drift vil dette også være tilfældet samtidig med, at og storkøkkenaffald og KOD (kildesorteret organisk dagrenovation) også ønskes behandlet på anlægget. Biogasanlæggets primære formål er, at producere biogas og biogødning. Biogas er en attraktiv grøn energikilde der kan lagres og anvendes til kraftvarme, proces- eller transportformål. Sinding-Ørre Biogasanlæg leverer biogas via gasrør til Nr. Vium, hvor biogassen udnyttes på Arlas energicentral. Derudover har det tilbageværende organiske materiale en høj gødningsværdi idet dele af næringsstofferne i det organiske materiale gøres mere plantetilgængelige ved biogasproduktion. Ud fra den forudgående screening og bemærkninger fra foroffentlighedsfasen, er det fundet væsentligt at vurdere projektets indvirken på miljøet ud fra: Trafikale forhold Landskab og visualiseringer Støj-, lugt- og luftpåvirkning Natur, fauna og flora Kulturmiljø Sikkerhed og risikovurdering 2.1 Miljøkonsekvensrapportens lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 448 af 11/05/2017 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) fastlægger de kriterier der skal anvendes ved vurdering af, om der skal udarbejdes miljøkonsekvensrapport. Idet anlægget på daglig basis vil behandle en biomassemængde på >100 ton er anlægget VVM-pligtigt jf. punkt 10 i bilag 1 i LBK 448, der har følgende ordlyd: Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag I til direktiv 2008/98/EF afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag. Forud for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten er der afholdt en foroffentlighedsfase fra d. 2/11 30/ Efter udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten godkendes denne af kommunalbestyrelsen og en 8 ugers offentlig høringsfase begynder. Efter offentlig høring træffer Herning Kommune endelig beslutning om projektets gennemførelse. Side 6 af 76

7 Indhold og formål 2.2 Planer og lovgrundlag I miljøkonsekvensrapporten er der inddraget en række bekendtgørelser, direktiver og love. De væsentligste er beskrevet nedenfor. Efter miljøkonsekvensrapportens godkendelse ansøges der om byggetilladelse og miljøgodkendelse mv. i forbindelse med anlægsfasen. Planloven I planloven stilles der krav til, at enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende miljøkonsekvensrapport. Herudover udarbejdes en lokalplan for projektområdet. Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg udarbejdes i samtidighed med miljøkonsekvensrapporten. Miljørapport Realiseringen af projektet beror på, at der udarbejdes og vedtages en ny lokalplan og kommuneplantillæg for området. Som følge heraf skal der også udarbejdes en miljøvurdering og -rapport for den nye lokalplan og kommuneplantillæg, jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter LBK nr. 448 af 11. maj Miljørapporten indgår som en integreret del af denne miljøkonsekvensrapport. Naturbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 934 af 27/06/2017) i daglig tale naturbeskyttelsesloven. Lovens formål er, at værne om naturen og miljøet således at samfundsudviklingen sker på et grundlag, der er bæredygtigt i forhold menneskers livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv. Ligeledes er der i naturbeskyttelsesloven bestemmelser for sø- og åbeskyttelseslinjer. Sø- og åbeskyttelseslinjer er zoner der findes omkring åer og søer med et areal på mindst tre ha. For både søer og åer er denne beskyttelseslinje på 150 m fra vandløbet/søen. Projektets forhold til naturbeskyttelsesloven er nærmere beskrevet i afsnit 13. Miljømålsloven Miljømålsloven (LBK nr. 119 af 26/01/2017) har til formål at fastlægge rammerne for planlægning indenfor internationale naturbeskyttelsesområder bestemt i bl.a. vandrammedirektivet og habitatbekendtgørelsen. Herved medvirker miljømålsloven til at sikre fælles natur- og vandplanlægning. Vandrammedirektiv Som en del af baggrunden for at implementere Vandrammedirektivet (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000) er der udarbejdet vandplaner. Disse vandplaner har som sigte at forbedre vandkredsløbet. Sinding-Ørre Biogasanlæg er beliggende i hovedopland 1.4 Nissum Fjord, som er en del af vandområdeplan for Jylland og Fyn. Anlægsudvidelsens påvirkning af den lokale vandplan er nærmere belyst i afsnit 13. Habitatbekendtgørelse Bekendtgørelsen har til formål at udpege og administrere internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter i henhold til Habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 926 af 27/06/2016). Der stilles krav til udførelse af en konsekvensvurdering, hvis et Natura 2000-område eller bilag IV arter vurderes at kunne påvirkes af et projekt. Dette indgår i Miljøkonsekvensrapporten. Nitratdirektivet Sigtet med nitratdirektivet (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 91/676/EF) har til formål at sikre vandkredsløbet mod forurening af nitrater, der stammer fra landbruget. Nærværende Miljøkonsekvensrapport vurderer restprodukterne fra anlægget (afgasset biomasse) i forhold til direktivets retningslinjer. Nitratdirektivet har sin oprindelse i EU-systemet og er inkorporeret i dansk lovgivning gennem en række andre bekendtgørelsen, hvilket indbefatter bl.a. husdyrbekendtgørelsen, gødskningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Side 7 af 76

8 Indhold og formål Slambekendtgørelsen Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (BEK nr. 843 af 23/06/2017). Denne bekendtgørelse fastsætter reglerne for, hvilke typer affald og i hvilket omfang dette affald må anvendes til jordbrugsformål. Affaldsbekendtgørelsen Affaldsbekendtgørelsen (BEK nr af 18/12/2012) har til formål at håndtere affald, som ikke er omfattet af den øvrige lovgivning på området. Museumsloven Museumsloven (LBK nr. 358 af 08/04/2014) har bl.a. til formål at sikre den danske natur- og kulturarv. Ved etableringen af anlægsarbejde kontaktes lokalt museum for at få udarbejdet en forundersøgelse af området. I forundersøgelsen afklares, om der er fortidsminder på eller i nærheden af projektområdet, som kan påvirkes af projektet. 2.3 Godkendelse af listevirksomheder Miljøgodkendelse Før anlægsudvidelsen idriftsættes, skal der udstedes en miljøgodkendelse til det udvidede biogasanlæg. Miljøgodkendelsen udarbejdes jf. BEK nr af 12/12/2017 (Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed), bilag 1 (punkt 5.3 b i), idet der er tale om nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 100 tons/dag, og metoden er anaerob nedbrydning. Udkast til miljøgodkendelse omfatter udover biogasanlægget også det tilhørende kedelanlæg, som er omfattet af listepunkt G202, jf. BEK nr af 12/12/2017 (Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed), bilag 2. Punktets betegnelse er: G 202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW. Standardvilkår for biogasanlæg og kedel er angivet i: BEK nr af 12/12/2017 (Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed). For biogasanlægget er standardvilkår angivet i afsnit 25, punkt 25.4 og for kedelanlæg i afsnit Risikobekendtgørelsen Biogasanlæg er omfattet af risikobekendtgørelsens bilag 1 (BEK nr. 372 af 25/04/2016). Bekendtgørelsen omhandler kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Virksomheder opdeles efter det maksimalt mulige oplag af farlige stoffer i grupper (kolonner) med forskellige krav. Anlæggets oplag af metan, som er en brandfarlig gas, samt oplag af glycerin, som er en brandfarlig væske, indgår i klassificeringen af virksomheden. Klassificeringen bestemmes på baggrund af den såkaldte risikokvotient, som beregnes som summen af forholdstallene mellem den aktuelle mængde af et potentielt farligt stof på anlægget og den tilhørende tærskelværdi fra risikobekendtgørelsen. Hvis risikokvotienten er >1 klassificeres virksomheden som en risikovirksomhed. I Sinding-Ørre Biogasanlægs tilfælde, er risikokvotienten beregnet således: Kolonne 2: 5,9 tons metan /10 tons metan +100 tons glycerin /5000 tons glycerin = 0,61 Da risikokvotienten er mindre end 1, er Sinding-Ørre Biogasanlæg ikke defineret som kolonne-2 virksomhed og skal dermed ikke klassificeres som risikovirksomhed. Side 8 af 76

9 Indhold og formål Beredskab Da biogasanlægget ikke er en risikovirksomhed, skal der ikke udarbejdes sikkerhedsdokument eller sikkerhedsrapport jf. Risikobekendtgørelsen. Der vil blive udarbejdet en almindelig beredskabsplan for personalet om, hvordan man skal forholde sig i givne tilfælde, og hvilke myndigheder og beredskaber, der skal kontaktes ved uheld. VVM-tilladelse Efter høringsperiodens udløb vil de indkomne svar blive gennemgået, hvorefter de indgår i Herning Kommunes endelige beslutning om at udstede en VVM-tilladelse. 2.4 Procesforløb Når der ansøges om VVM-tillades til projektet starter følgende proces: Foroffentlighedsfase for Miljøkonsekvensrapport Foroffentlighedsfasen har til formål at give offentligheden mulighed for at bidrage med kommentarer, forslag og ideer til det videre arbejde med vurderingen af projektet. De indkomne høringssvar efter endt høringsperiode den 30/ fremgår af Bilag 12. Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold høring hos myndigheder og øvrige interessenter På baggrund af den forudgående offentlighedsfase vurderer Herning Kommune hvor omfattende og detaljerede oplysninger miljøkonsekvensrapporten skal fremlægge. Hensigten er, at miljørapporten afgrænses til at fokusere på de miljøforhold der er mest væsentlige at få belyst. Udarbejdelse af Miljøkonsekvensrapport og den videre proces Miljøkonsekvensrapporten samt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg samt ansøgning om miljøgodkendelse udarbejdes efterfølgende og indsendes til Herning Kommune til videre behandling. Herefter vurderer Herning Kommune projektet og igangsætter en høringsperiode på 8 uger med efterfølgende behandling af høringssvarene. Det forventes, at der kan udstedes miljøgodkendelse og VVM tilladelse samt vedtages ny lokalplan og kommuneplantillæg i foråret. Herefter påbegyndes arbejdet med de øvrige tilladelser (byggetilladelser mv.). Godkendelses- og planprocessen frem til udstedelse af miljøgodkendelse og VVM-tilladelse samt vedtagelse af ny lokalplan og kommuneplan er vist i Figur 1: Figur 1 - Godkendelses- og planlægningsprocessen frem til udstedelse af miljøgodkendelse og miljøkonsekvensrapport samt vedtagelse af ny lokalplan og kommuneplantillæg. Side 9 af 76

10 Behandling af borgerkommentarer fra foroffentlighedsperiode 3 Behandling af borgerkommentarer fra foroffentlighedsperiode I løbet af foroffentlighedsfasen er der indsendt en række borgerkommentarer til Herning Kommune med problemstillinger som afsenderne ønsker belyst i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten. Kommentarerne præsenteres i dette afsnit efterfulgt af en kort beskrivelse samt en henvisning til de afsnit i miljøkonsekvensrapporten, hvor de behandles. Kommentarerne kan ses i bilag 12. Sinding-Ørre Biogasanlæg inviterede til et borgermøde afholdt i Sinding Forsamlingshus mandag d. 11. december På mødet fremlagde anlægget sine udvidelsesplaner, og forholdene i de fremsendte borgerkommentarer blev drøftet. Bilag 12 indeholder også et kort notat med hovedpunkter fra mødet. 3.1 Lugtgener Lugtemissionen fra Sinding-Ørre Biogasanlæg til de omkringliggende områder opleves på nuværende tidspunkt som periodevist ganske betragtelige af anlæggets nærmeste naboer. Sinding-Ørre Biogasanlæg har ikke modtaget nogen henvendelser eller klager vedr. lugt i de seneste ca år. På borgermødet blev det nævnt, at anlægget kan lugtes på vejen når dette passeres, samt lejlighedsvist ved egen bolig. Det var ikke muligt at identificere tidspunkter eller konkrete lugthændelser, men ifølge de fremmødte var der en stigning over det seneste år. Specielt stigningen i lugtgener fremhævedes i mødet som den væsentligste bekymring, og årsag til borgerkommentarerne. Årsagen til, at der ikke har været rettet henvendelse til anlæg eller tilsynsmyndigheden forklares bl.a. med at man jo gerne vil være gode naboer, og at generne går væk igen. Anlæggets driftsleder opfordrede til direkte henvendelser til anlæggets driftsvagt, hvis der opleves lugtgener, idet disse er udtryk for unormal drift på anlægget. Driftspersonalet har mulighed for, at identificere årsager og korrigere disse, men dette kræver, at man er opmærksom på problemet. Jævnfør de indsendte kommentarer findes det bekymrende, at håndteringen af husdyrgødning i fremtiden vil finde sted på samme måde som hidtil. Luft- og lugtemissioner fra anlægget er behandlet i afsnit Heri præsenteres resultatet af OML-beregning for den fremtidige lugtemission fra anlægget, holdt op i mod de grænseværdier, der gælder på området. Konklusionen er, at anlægget med de planlagte tiltag kan overholde grænseværdierne med en god margen. 3.2 Biomassegrundlag og -typer Endvidere spørges der i kommentarerne ind til hvor biomassen, specielt husdyrgødning, skal leveres fra. Dette gøres med henvisning til data fra Danmarks Statistik, der viser en nedgang i antallet af landbrug på landsplan. Anlægget oplyste i borgermødet, at man har kontakt til flere leverandører. Derudover spørges der ind til hvad storkøkkenaffald og industriel biomasse præcist består af, og om det indebærer en sundhedsrisiko, hvis disse biomassefraktioner i afgasset form udbringes på marker, hvor der dyrkes fortærbare afgrøder. Tilladelser til at modtage, behandle og videreformidle disse biomassetyper er reguleret i lovgivning som belyst i afsnit 5. I relation til den hidtidige drift er der modtaget biomasse af forskellige karakter, hvorfor der spørges ind til om der kan gives garantier i forhold til hvilke biomassetyper, der i fremtiden vil blive anvendt på anlægget. Dette emne behandles i afsnit 5. Anlæggets biomasseaftaler varierer afhængig af markedsvilkår mv. Slutteligt spørges der om, hvilke konsekvenser det vil have såfremt lugtgenerne fra anlægget forværres i fremtiden. Dette belyses i afsnit Anlægsrelateret trafik Som det sidste punkt er der også stillet spørgsmål til de trafikale forhold omkring anlægget. Dette omhandler mest trafikken på Schæferivej, herunder om de lastbiler, der transporterer biomasse til Side 10 af 76

11 Behandling af borgerkommentarer fra foroffentlighedsperiode anlægget må benytte Schæferivej. I borgermødet blev det fremhævet, at den væsentligste årsag til dette spørgsmål, er hensynet til vejenes bæreevne og slid, specielt for områdets små veje. Dette behandles i afsnit 11. Side 11 af 76

12 Ikke-teknisk resumé 4 Ikke-teknisk resumé Formålet med det ikke-tekniske resumé er at give læseren et overblik over miljøkonsekvensrapportens indhold og konklusioner. I afsnit 4.4 beskrives anlægsudvidelsens ændringer på de trafikale forhold samt påvirkning på lugt- og luftemissioner. Der henvises til afsnit 10-15, for at få den fulde redegørelse for anlægsudvidelsens miljøpåvirkning. 4.1 Projektbeskrivelse Sinding-Ørre Biogasanlæg beliggende nordvest for Herning ønskes udvidet til en årlig kapacitet op til ton. Udvidelsen forventes at ske i etaper, med en kapacitet på ton i. Sinding- Ørre Biogasanlæg producerede oprindeligt el og fjernvarme, men leverer nu biogas til Arla Foods i Nr. Vium via en eksisterende transmissionsledning. En udvidelse af biogasanlæggets kapacitet vil bidrage til Herning kommunes målsætning om, at udnytte potentialet i energieffektive løsninger til at skabe lokal vækst og erhvervsudvikling. På nuværende tidspunkt behandler biogasanlægget følgende mængder af husdyrgødning og organiske restprodukter: Biomasse Tabel 1 - Årligt behandlede biomassefraktion (nuværende). Mængde (m 3 /år) Flydende husdyrgødning Fast husdyrgødning Industrielle restprodukter Sum I fremtiden ønskes op til tons biomassefraktioner behandlet på anlægget: Tabel 2 - Fremtidige biomassefraktioner. Biomassefraktion Mængde (ton/år) Flydende husdyrgødning Fast husdyrgødning Fast industriel biomasse Flydende industriel biomasse Storkøkkenaffald Sum Ved fuld udbygning forventes anlægget i stand til at producere ca. 8,7 mio. Nm 3 biometan. Heraf kommer de 6,9 mio. Nm 3 fra udvidelsen. Side 12 af 76

13 Ikke-teknisk resumé Anlægsudvidelsen omfatter herudover klargøring til at modtage kildesorteret organisk dagrenovation. Anlægget forventes at kunne modtage op til tons KOD på årsbasis, indeholdt i den samlede biomassefraktion på tons. 4.2 Planforhold Sinding-Ørre Biogasanlægs eksisterende anlæg er beliggende på matr.nr. 16c, Sinding, på adressen Rosmosevej 4, 7400 Herning. Anlægget er placeret i landzone og er som vist på Figur 2 omgivet af landbrug. Figur 2 - Det orange område markerer Sinding-Ørre Biogasanlægs placering. Sinding-Ørre Biogasanlæg er omfattet af kommuneplanramme 49.T3 i Herning Kommuneplan Kommuneplanrammen sætter blandt andet begrænsninger for områdets bebyggelsesprocent og -højde. Detailhandelscenteret i Sinding ligger ca. 1,5 km fra anlægget og er det nærmeste område omfattet af kommuneplanramme og lokalplan. 4.3 Procesforløb og anlægslayout på Sinding-Ørre Biogasanlæg Produktion af biogas foregår ved mikrobiologisk nedbrydning af organisk materiale under iltfrie forhold (kaldet anaerob udrådning i fagsprog), hvilket finder sted i lukkede reaktorer. I Figur 3 er procesforløbet ved biogasproduktion vist: Side 13 af 76

14 Ikke-teknisk resumé Figur 3 - Principskitse over biogasproduktion. Efter modtagelse af biomasse med tankbil/container opbevares biomasse midlertidigt i en modtagetank inden det, forud for indpumpning til reaktoren, opvarmes ved varmeveksling, hvorefter den pumpes ind i selve reaktoren, hvor biogassen dannes. I toppen af reaktoren oplagres biogassen, inden den pumpes til et gaslager. I overdækkede lagertanke dannes den sidste biogas fra biomassen, der opbevares i toppen af lagertanken, og sendes til gaslager. Herefter sendes gassen til Arla Foods energicentral i Nr. Vium. Den afgassede biomasse køres tilbage til landmænd, hvor den anvendes som gødning på de lokale marker. Økologi på Sinding-Ørre Biogasanlæg Den stigende efterspørgsel på økologiske produkter bevirker en øget efterspørgsel efter økologisk gødning, der også mærkes på Sinding-Ørre Biogasanlæg. Derfor omfatter udvidelsen af biogasanlægget en særskilt produktionslinje, hvor der behandles biomasse med henblik på, at producere økologisk afgasset biomasse. Biomasse der anvendes i denne linje er hovedsageligt storkøkkenaffald og evt. kildesorteret organisk dagrenovation samt husdyrgødning mv. fra landbruget. Den økologiske afgassede biomasse udspredes på landbrugsmarker og er medvirker til at højne det økologiske niveau i Herning og omegn. Den særskilte økologiske linje består af en pasteuriseringstank, fortank, reaktor og efterlagertank med overdækning til økologisk afgasset biomasse. Anlægslayout på Sinding-Ørre Biogasanlæg Udvidelsen indpasses i biogasanlæggets layout. På Figur 4 fremgår anlægslayoutet for Sinding-Ørre Biogasanlæg efter udvidelsen. Det ses bl.a., at en af efterlagertankene har fået en overdækning til den økologiske afgassede biomasse. Det ses også at udvidelsen sker indenfor anlæggets matrikel der er vist på Figur 2. Side 14 af 76

15 Ikke-teknisk resumé Figur 4 - Anlægslayout efter udvidelse af Sinding-Ørre Biogasanlæg. Det ses at der etableres en ny stor reaktor og flere mindre anlægsdele. 4.4 Miljøpåvirkninger Det er på baggrund af miljøkonsekvensrapporten vurderet, at den væsentligste miljøpåvirkning fra udvidelsen af Sinding-Ørre Biogasanlæg er trafikbelastning. Herudover er der særligt fokus på anlæggets lugt- og luftemissioner på baggrund af høringssvar fra debatfasen. Trafikbelastning Den større modtagekapacitet medfører et behov for flere biomassetransporter. Transporterne påvirker støjmæssigt og kan medvirke til lugtgener, hvis chaufføren ikke har rengjort køretøjet tilstrækkeligt. Herudover påvirker transporterne menneskers sundhed, fordi de kan medvirke til gener og utryghed på vejene. For at reducere generne fra biomassetransporterne er det ambitionen at køre flest mulige transporter i dagtimer. Herudover er det indskærpet, at biomassetransporterne kun benytter de veje, der er aftalt de må køre på. Det betyder f.eks. at Schæferivej kun benyttes til at transportere afgasset biomasse til de to adresser biogasanlægget har indgået aftale med. Det drejer sig om ca. 63 transporter pr. år. Efter udvidelsen af Sinding-Ørre Biogasanlæg forventes der et gennemsnitligt behov på ca. 26 biomassetransporter pr. dag. På nedenstående Figur 5 ses hvordan de 26 biomassetransporter forventes at fordeles på de omkringliggende veje. Side 15 af 76

16 Ikke-teknisk resumé Figur 5 - Trafikfordeling på markerede vejstrækninger som indgår i trafikanalysen ved udvidelse af Sinding-Ørre Biogasanlæg (anlæggets placering er vist med en orange). Hver bil kører både ind og ud på anlægget. Der findes ingen trafiktællinger på de i Figur 5 markerede vejstrækninger, hvorfor det ikke er muligt at foretage en direkte sammenligning mellem anlæggets trafik og øvrig trafikbelastning på de pågældende strækninger. Trafikbelastningen på vejene i dag er dog langt fra deres makskapacitet, deraf vurderes det, at den øgede trafikbelastning pga. udvidelsen af Sinding-Ørre Biogasanlæg ikke har en væsentlig betydning for vejbelastningen. Luft- og lugtemissioner Biogasanlæg har tidligere haft et ry for at lugte, men de sidste 10 års store fokus på at minimere lugt fra biogasanlæggene har bevirket, at der er sket store forbedringer på dette område. Det skyldes blandt andet at lugtudslip fra lukkede tanke ledes via lugtfilter til skorsten. Den biologiske lugtbehandling på Sinding-Ørre Biogasanlæg bliver designet ud fra bedste tilgængelige teknologi. Der er i forbindelse med debatfasen kommet høringssvar fra naboer om lejlighedsvise lugtgener fra biogasanlægget. Der skal fra Sinding-Ørre Biogasanlæg ikke forekomme lugtgener, hverken før eller efter udvidelsen, når anlægget er i normal drift. I forbindelse med tankrengøring eller tankinspektion, samt i unormale driftssituationer kan der forekomme lugt- og luftemissioner til gene for naboer. Ligeledes kan der i opstartsfasen for nye tanke forekomme lugt- og luftemissioner udover det normale. Ved opstart af de nye anlægskomponenter skal alle nye tanke fyldes og podes. Dette forventes at tage ca. 14 dage, hvorefter tanksystemer vil kunne lukkes. I forbindelse med tankrensning eller vedligehold af filtre, vil der kunne forekomme kortere perioder, hvor urenset luft ledes ud og dermed Side 16 af 76

17 Ikke-teknisk resumé forårsager lugtgener. Anlæggets indretning og drift vil blive tilrettelagt med henblik på at minimere dette. Normalt kan disse perioder planlægges og varsles. Uregelmæssigheder i driften spores af anlæggets alarmsystem, der tilkalder driftspersonale. Dermed kan der hurtigt gribes ind over for driftsforstyrrelser, der for eksempel resulterer i mindre effektiv lugtbehandling eller udslip af urenset luft. Dette beredskab vil kunne begrænse generne fra de fleste driftsforstyrrelser til få timers varighed. Der vil desuden være et lugtbidrag fra anlæggets ikke-overdækkede lagertanke. Dette mindskes dog ved at drive lagertankene serielt, idet biomassen efter udrådning i anlæggets reaktorer pumpes til en overdækket efterlagertank, hvor biomasse kan afgasse, inden den ledes videre til de øvrige lagertanke. Den serielle drift af lagertankene forårsager ikke en fuldstændig nedbringelse af lugtemissionen, men mindsker den markant. Derudover vil afhentning af biomasse (til transport) fremover ske fra overdækket lagertank for at mindske lugtemission. Derudover vil vask af biomassetransporter også kunne forårsage en vis lugtemission fra anlægget, idet dette foretages med åben port. Grunden til at porten i hallen ikke lukkes under vask er, at størrelsen af lastbilerne, der transporterer biomasse er steget siden hallens opførsel, hvorved der ikke længere er plads i hallen. Hovedparten af anlæggets lugt opfanges i ventilationsanlægget og behandles i et filter, der fjerner ca. 90 % af lugten. Der er for Sinding-Ørre Biogasanlæg udarbejdet OML-beregninger, der viser, at lugt- og luftemissioner for anlægget efter udvidelsen i normal drift overholder grænseværdierne i luftvejledningen med god margen. På lugtudbredelseskortet på Figur 15 ses, at der umiddelbart ud for anlægget på Rosmosevej kan opleves lugtgener, men at nærmeste boliger ikke generes (se bilag 5). Klima og klimasikring Samlet set vil en udvidelse af Sinding-Ørre Biogasanlæg bidrage til en væsentlig fortrængning af CO 2 fra fossile brændsler, hvorfor det vurderes, at anlægget har en positiv påvirkning på ressourcer og klima. Den samlede energibalance for anlægget kan ses i tabel 13. Som det fremgår, er der en væsentlig reduktion i udledningen af CO 2, ton CO 2 -eq /år, ved at gennemføre projektet. Energibalance +Fortrængning af naturgas ton CO 2-eq /år +Reduktion af emissioner af klimagasser fra marker ton CO 2-eq /år -Metan-emission fra anlægget -644 ton CO 2-eq /år -Energiforbrug på anlægget -297 ton CO 2-eq /år -Energiforbrug til transport -119 ton CO 2-eq /år Samlet reduktion ton CO 2-eq /år Tabel 3: Samlet energibalance Sinding-Ørre Biogasanlæg er beliggende i kote og ikke i nærheden af åbent vand, hvorfor deciderede oversvømmelser pga. stormfloder el. stigning i havniveau ikke vurderes som værende en fremtidig risiko på anlægget. Fremtidige klimaændringer kan dog godt give problemer med håndtering af overfladevand fra kraftige regnhændelser, hvilket er simuleret. Denne simulering viser, at der ikke er risiko for oversvømmelse af anlægget ved kraftige regnhændelser. Side 17 af 76

18 Ikke-teknisk resumé Natur, flora og fauna Anlægsudvidelse vil forårsage en mindre stigning i den atmosfæriske deposition af kvælstof til de omkringliggende området. Denne kvælstofbelastning til de omkringliggende 3-beskyttede naturtyper, potentielle ammoniakfølsomme skove, fredede områder, økologiske forbindelser og Natura området vurderes dog ikke at få negative konsekvenser. Merbelastningen er så lav, at der ikke biologisk vil ske ændringer over tid. Eventuelle bilag IV-arter i området vurderes heller ikke at blive påvirket i væsentlig grad, idet relevante yngle- eller rasteområder ikke vil ændre karakter på baggrund af udvidelsen af anlægget. Jord, grundvand, overfladevand og spildevand Sinding-Ørre Biogasanlæg er beliggende på en matrikel (og i et område), hvor der ikke er registreret jordforurening. For at forebygge fremtidig forurening, vil anlægget blive udstyret med udstyr til overvågning og detektion af evt. lækager. Projektområdet er desuden ikke beliggende i indvindingsopland til almen vandforsyning. De nærmeste boringer til almen vandforsyning er beliggende hhv. ved Løvbjerg Plantage ved Gullestrup (5,8 km fra anlægget), Vildbjerg (8,4 km fra anlægget), Sunds (8,8 km fra anlægget) og Aulum (8,2 km fra anlægget). Overfladevand på arealet håndteres som hidtil, dvs. nedsives på den østlige del af anlægget. Der er foretaget en vurdering af nedsivningsområdet størrelse, det ekstra areal, fra hvilket det skal modtage spildevand og grundvandsspejlets placering. Heraf vurderes det, at der er kapacitet til at håndtere nedsivning af overfladevand fra Sinding-Ørre Biogasanlæg. I forhold til håndtering af spildevand vil situationen være uændret, idet der er tale om en udvidelse af et eksisterende anlæg, hvorfor faciliteterne til håndtering af spildevand allerede forefindes på anlægget. Sanitært spildevand ledes til en trixtank (en form for septiktank), der tømmes et par gange årligt, hvorpå indholdet transporteres til offentligt renseanlæg. Der afledes ikke processpildevand til offentlig kloak. Urent vaskevand fra rengøring af tankbiler ledes til anlæggets biomassetank, og behandles derefter sammen med biomassen fra reaktorerne. Landskab, kulturarv og arkæologi For at vurdere den visuelle påvirkning, som udvidelsen af Sinding-Ørre Biogasanlæg vil medføre, er der udarbejdet visualiseringer, der viser, hvordan anlægget i fremtiden vil se ud. Dette er foretaget fra seks forskellige steder. Overordnet er anlægget godt beskyttet af et højt beplantningsbælte, dog vil den øverste del af de nye reaktorer ikke skjules af vegetationen. Grundet terrænkonturer og vegetation er de to reaktorer primært synlige fra syd og sydvest, mens de fra de øvre retninger er svære at se, og i sommerhalvåret, hvor der er løv på træerne, vurderes de at være helt skjulte. Der findes flere kulturhistoriske lokaliteter i nærheden af projektområdet, herunder bl.a. rundhøje fra oldtiden, Sinding Kirke og Sindinggård. Ingen af disse lokaliteter vil blive berørt som følge af anlægsudvidelsen. Desuden er Museum Midtjylland blevet kontaktet for at klarlægge om der på selve projektlokaliteten kan forventes ting af arkæologisk interesse. Dette vurderes ikke været tilfældet. I relation til geologi er Sinding-Ørre Biogasanlæg beliggende på den østlige del af Skovbjerg Bakkeø. Indenfor Skovbjerg Bakkeø er der udpeget geologiske interesseområder. Biogasanlægget ligger dog flere kilometer fra disse områder og vurderes dermed ikke at udgøre et visuelt problem. Side 18 af 76

19 Projektbeskrivelse 5 Projektbeskrivelse Nærværende miljøkonsekvensrapport undersøger konsekvenserne ved at gennemføre Sinding-Ørre Biogasanlægs udvidelsesprojekt. Det konkrete projekt indebærer dels en udvidelse af Sinding-Ørre Biogasanlæg for at øge kapaciteten, dels giver det mulighed for en separat økologisk linje, hvorfra der kan leveres økologisk afgasset biomasse til gødning hos økologiske landbrug. Projektet handler i høj grad om at fremtidssikre Sinding-Ørre Biogasanlæg. 5.1 Sinding-Ørre Biogasanlæg Sinding-Ørre Biogasanlæg er beliggende på et ca. 7 ha stort område tæt på Holstebromotorvejen (tidligere Sindingvej) nordvest for Herning. Sinding-Ørre Biogasanlægs placering er vist på Figur 6. Figur 6 - Sinding-Ørre Biogasanlægs placering. Den røde vej er Holstebromotorvejen. Sinding-Ørre Biogasanlæg ønsker at få tilladelse til, at den årlige mængde af omsat biomasse kan stige fra ton til ton. De tons vil være baseret på husdyrgødning fra lokale landmænd, organiske restprodukter fra fødevarevirksomheder og storkøkkenaffald. Sinding-Ørre Biogasanlæg har tidligere modtaget pasteuriseret husholdningsaffald. Efter udvidelsen vil anlægget være i stand til at modtage og pasteurisere såkaldt kildesorteret organisk dagrenovation (KOD). Side 19 af 76

20 Projektbeskrivelse I fremtiden ønskes følgende biomassefraktioner omsat på anlægget: Tabel 4 - Fremtidige biomassefraktioner. Biomassefraktion Mængde (ton/år) Flydende husdyrgødning Fast husdyrgødning Fast industriel biomasse Flydende industriel biomasse Storkøkkenaffald Sum For Tabel 4 bemærkes, at fordelingen mellem de enkelte biomassefraktioner kan variere. For eksempel ønsker anlægget at modtage op til ca tons KOD, men der er endnu ikke indgået faste aftaler med leverandører. Det skal ligeledes bemærkes, at udvidelsen vil ske løbende, hvorfor der kan gå flere år før anlægget modtager tons biomasse per år. I første fase forventes at biomassemodtaget øges til ton/år. Fast industriel biomasse udgøres blandt andet af blegejord. Sideløbende med denne miljøkonsekvensrapport pågår en udredning om blegejords mulige indhold af uønskede stoffer, afhængig af blegejordens oprindelse. Herning Kommune har igangsat udredningen og vil efterfølgende tage stilling til, om det er nødvendigt at regulere modtagelsen af blegejord. Blegejords mulige indhold af uønskede stoffer og disses indvirken på miljøet, er ikke nærmere beskrevet i nærværende miljøkonsekvensrapport. Fuldt udbygget forventes anlægget i stand til at producere ca. 8,7 mio. Nm 3 biometan. Sinding-Ørre Biogasanlæg leverer via en gasledning, til biogasanlægget i Studsgård. Herfra leveres biogassen i gasledning til Arla Foods energicentral i Nr. Vium, der leverer energi til de nærliggende mejerivirksomheder. Dette betyder, at der på anlægget ikke er gasmotorer eller andre anlægskomponenter der forbrænder gassen på anlægget. Biogassen fra Sinding-Ørre Biogasanlæg vil erstatte naturgas på Arla Foods energicentral, og bidrage til dette anlægs grønne profil og -regnskab. Miljøpåvirkningerne ved energicentralen i Nr. Vium vil være stort set uforandret. 5.2 Nye anlægsdele Udvidelsen af Sinding-Ørre Biogasanlæg omfatter nye anlægsdele og renovering af ældre anlægsdele. Der er i 2016/2017 gennemført en del renoveringstiltag på Sinding-Ørre Biogasanlæg, hvor der også blev etableret en ny biogasreaktor i stedet for de tre daværende. Herning Kommune vurderede, at renoveringstiltagene ikke var godkendelsespligtige, da det kunne rummes inden for eksisterende miljøgodkendelse af 16. januar I dette projekt genbruges nogle af de anlægsdele der blev overflødiggjort i forbindelse med renoveringen. Samtidig inddrages nogle af de allerede eksisterende anlægskomponenter som en del af dette projekt. Anlægsdele fremgår af nedenstående punkter og er vist i Figur 7. Nedenfor beskrives anlægsdelene enkeltvis m3 biogasreaktor (allerede etableret) Oliekedel (allerede etableret) Eksisterende 3x700 m3 i alt m3 reaktortanke anvendes som trin-2 reaktorer Ny reaktor på m3 Ny fakkel placering og ny fakkel ifm. etablering af reaktor 5 2 stk. nye 30 m3 pasteuriseringstanke 2 stk. nye rørvarmevekslere isolerede udendørsopstillet til opvarmning af biomasse Side 20 af 76

21 Projektbeskrivelse 8 stk. nye rørvarmevekslere isolerede udendørsopstillet til varmegenvinding 2 stk. nye biobrændselsfyrede kedler i maskinhus Ny cyklon for plastfjernelse Ny vandtank 30 m3 Ny tank for skumdæmpermiddel 30 m3 Ny akkumuleringstank 16 m3 Nyt gaslager på betonplade 500 m3 Fortank til økologisk linje 240 m3 (gammel eksisterende tank renoveres) Biogasreaktorer Den eksisterende m3 biogasreaktor blev bygget ved den seneste renovering i stedet for de tre ældre reaktorer. Herudover bygges en ny m3 biogasreaktor til den særskilte økologiske linje, hvis der viser sig tilstrækkelig interesse fra områdets økologer. Sker dette ikke kan biogasreaktoren etableres for at forlænge opholdstiden i biogasprocessen, og dermed opnå en bedre udnyttelse af biomassens gaspotentiale. Oliekedel og biobrændselsfyret kedel De biobrændselsfyrede kedler vil være de primære varmeproducerende enheder til normal drift. Oliekedlen forventes kun anvendt som nødkedel ved reparation eller vedligehold af de primære kedler. Eksisterende 3x700 m3 reaktortanke anvendes som trin-2 reaktorer Efter aftale med Herning Kommune blev de tre gamle reaktorer taget ud af drift i forbindelse med den seneste ombygning. Reaktorerne fik lov at blive stående på anlægget til senere anvendelse. De tre reaktorer ønskes nu anvendt som trin-2 reaktorer, således at biomassens opholdstid forlænges og afgasningen optimeres. De tre reaktorer står indenfor et par år overfor en større renovering, men forventes indtil da genanvendt. Hvorvidt reaktorerne renoveres eller nedrives til den tid er endnu ikke besluttet. Gasfakkel Den eksisterende gasfakkel flyttes for at gøre plads til nye anlægsdele. Når gasproduktionen øges udover dennes kapacitet på Nm 3 /t, vil der blive etableret en ny gasfakkel. Den nye gasfakkel skal sikre, at anlægget kan afbrænde alt den biogas som anlægget kan producere pr. time. Den nye gasfakkels kapacitet forventes at være på Nm 3 /t. 2 stk. 30 m3 pasteuriseringstanke I dag modtager Sinding-Ørre Biogasanlæg storkøkkenaffald der allerede er pasteuriseret. Fremadrettet vil biogasanlægget selv pasteurisere storkøkkenaffald og kildesorteret organisk dagrenovation. I pasteuriseringstankene opvarmes biomassen, hvorved eventuelle bakterier elimineres. Cyklon for plastfjernelse Cyklonen separerer eventuel plast fra biomassen, hvilket forbedrer kvaliteten af den afgassede biomasse, således at der ikke udspredes plast på markerne. Vandtank 30 m3 Tank til opbevaring af vand til rengøring Tank for skumdæmpermiddel 30 m3 Skumdæmpermiddel anvendes i biogasreaktorerne til at modvirke skumdannelse. Dannes der skum på biomassen reduceres gasproduktionen. Ved at etablere en tank til skumdæmpermiddel kan hjælpemidlet opbevares sikkert på anlægget. Skumdannelse er i øvrigt en kendt udfordring ved produktion af biogas. Akkumuleringstank 16 m3 Akkumuleringstanken medvirker til at optimere udnyttelsen af procesvarmen. Side 21 af 76

22 Projektbeskrivelse Gaslager på betonplade 500 m3 Gaslageret anvendes til at oplagre biogas inden det sendes til Arla Foods energicentral via gasrør. Gaslageret etableres i stedet for den nuværende gasklokke. Fortank til økologisk linje 240 m3 (gammel eksisterende tank renoveres) Fortanken til den økologiske linje er den gamle husholdningstank. Tanken har ikke været i brug i flere år og renoveres inden den ibrugtages til biomasse. Figur 7 Anlægsdesign af Sinding-Ørre Biogasanlæg. Det ses, hvor de nye anlægskomponenter er placeret. Tegningerne er ikke målfaste. Udvidelsen af Sinding-Ørre Biogasanlæg vil ske gradvist. I første omgang etableres tanke til vand og skumdæmpermiddel, akkumuleringstank, pasteuriseringstanke og varmevekslere. Herudover påbegyndes renovering af maskinhuset med etablering af kedelrum, tavlerum og rum til cyklonen. Samtidig påbegyndes renovering af den gamle tank, der skal indgå som fortank til den økologiske linje. Inden fortanken tages i brug bliver den tilkoblet luftrenseanlægget. Det er ikke endeligt besluttet, hvilke anlægsdele der skal indgå i den næste fase. Den nye reaktor 2 forventes dog at blive etableret som en del af den sidste udvidelse. Den nye gasfakkel etableres når anlæggets gasproduktion overstiger den gamle gasfakkels kapacitet på Nm3/time. I Bilag 3 ses anlægsdelene i et procesdiagram og I Bilag 4 findes tilhørende beskrivelse af procesdiagrammet. 5.3 Økologisk linje Sinding-Ørre Biogasanlæg har en forventning om, at der inden længe er tilstrækkelige mængder økologiske biomasse tilgængelig for afgasning. Derfor etableres der på anlægget en særskilt linje til Side 22 af 76

23 Projektbeskrivelse håndtering af økologisk biomasse. Herved sikres, at den økologiske biomasse forbliver økologisk og kan returneres til landmænd som økologisk afgasset biomasse. De økologiske landbrug er reguleret efter økologireglernes grænser for gødskning med kvælstof. Der må maksimalt udspredes 170 kg N/ha og heraf må op til 50 kg N/ha stamme fra ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler. I Landbrugs- og Fiskeristyrelsens Vejledning til økologisk jordbrugsproduktion 2 sættes rammerne for økologisk biogasproduktion. Der er mulighed for rent økologisk biogasproduktion og delvist økologisk biogasproduktion. På et rent økologisk biogasanlæg kan der udelukkende anvendes økologisk biomasse bestående af husdyrgødning og organisk materiale fra økologisk produktion. Herudover kan der anvendes glycerin eller lignende vegetabilsk rest uden kvælstof. I den delvist økologiske biogasproduktion må der anvendes ikke-økologisk biomasse, såfremt det fremgår af vejledningens Bilag 1. Det gælder blandt andet kildesorteret husholdningsaffald og almindelig husdyrgødning. Driftspersonalet på biogasanlægget noterer andelen af økologiske kvælstof og andelen af ikke-økologisk kvælstof der anvendes i produktionen. Andelen af ikke-økologisk biomasse skal passe med gødningsreglernes grænser for gødskning med kvælstof. Den delvist økologiske biogasproduktion kræver en særlig tilladelse fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen før den accepteres. Det er Sinding-Ørre Biogasanlægs forventning, at der er potentiale for at oprette en særskilt økologisk linje. Hvorvidt linjen bliver rent økologisk eller delvist økologisk afhænger af omfanget af økologisk biomasse tilgængelige og efterspørgslen på den afgassede biomasse. 2 Side 23 af 76

24 Projektets baggrund og planforhold 6 Projektets baggrund og planforhold I dette afsnit beskrives baggrunden for projektet og de planmæssige forhold. Afsnittet er bl.a. skrevet med udgangspunkt i Herning Kommunes kommuneplan 3 (kommuneplan ), herunder hvilke målsætninger, der er formuleret i forbindelse med biogas og fremtidig affaldshåndtering. Endvidere indgår fremsendte projektdata for Sinding-Ørre Biogasanlæg og geografiske data fra Danmarks Miljøportal (Arealinformation) i afsnittet. 6.1 Projektets bidrag til Herning Kommunes målsætninger Herning Kommune har i kommuneplanen formuleret en målsætning om, at biogasanlæg skal medvirke til en mere miljørigtig udnyttelse af gylle og restprodukter, som f.eks. organisk industriaffald. Projektet medvirker til, at Sinding-Ørre Biogasanlæg i højere grad kan understøtte både landbrug og erhverv i Herning Kommune. 6.2 Lokalisering Sinding-Ørre Biogasanlægs nuværende anlæg er beliggende på adressen Rosmosevej 4, 7400 Herning (matr.nr. 16c, Nyby by, Sinding). Anlægget er placeret nordvest for Herning og sydøst for landsbyen Sinding, som det er navngivet efter. Matriklen er ikke fuldt bebygget og det er derfor ikke aktuelt at opkøbe areal for at kunne foretage udvidelsen. De beboelsesområder, der ligger tættest på anlægget er to gårde beliggende hhv. nordvest og sydøst for anlægget, begge i en afstand af ca. 350 m. Figur 8 - Matrikulært kort over området omkring Sinding-Ørre Biogasanlæg, som er beliggende på matr.nr. 16c. Rosmosevej, som ligger nord for anlægget er hidtil blevet anvendt som til- og frakørselsvej, hvilket vil fortsætte i fremtiden. 3 Side 24 af 76

25 Projektets baggrund og planforhold 6.3 Planforhold I dette afsnit beskrives både de nuværende og de påtænkte fremtidige forhold. Udgangspunktet for dette er den gældende kommuneplan (Kommuneplan ) Kommuneplan Sinding-Ørre Biogasanlægs matrikel er jf. kommuneplanramme 49.T3 som vist på Figur 9 udlagt til biogasanlæg med tilhørende funktioner. Der er omkring rammeområdet udlagt en konsekvenszone, hvor der ikke må etableres boliger og anden miljøfølsom anvendelse, bortset fra byggeri og anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. Aktiviteter forbundet til landbruget dog undtaget. Derudover er der i kommuneplanrammen oplistet en række krav, der bl.a. omfatter, at der ikke må bygges højere end to etager på matriklen el. maks. 8,5 meter. Enkelte dele nødvendig for biogasanlæggets drift må være højere end de 8,5 meter. Derudover må bebyggelsesprocenten højst være 30. Det er besluttet at, der ikke skal udarbejdes et kommuneplantillæg for Sinding-Ørre Biogasanlægs matrikel, idet den tilhørende kommuneplanramme ikke ændres. Figur 9 Kommuneplanramme 49.T3 for Sinding-Ørre Biogasanlæg Lokalplan Der er i dag ingen lokalplan for Sinding-Ørre Biogasanlægs område. I udvidelsen af biogasanlægget er der dog lokalplanpligt, og derfor udarbejdes et forslag til lokalplan. Herning Kommune vil udarbejde et forslag til lokalplan samtidig med forslag til miljøkonsekvensrapporten som vist i Figur Sikkerhedsforhold til naboer Anlægget er placeret på et område, der i kommuneplanen er udlagt til biogasanlæg. Risikoforhold og beredskab behandles i afsnit 2.3. Side 25 af 76

26 Status, 0-alternativ 7 Status, 0-alternativ I dette afsnit beskrives 0-alternativet i forhold til at udvide Sinding-Ørre Biogasanlæg. I 0-alternativet forudsættes det, at biogasanlæggets fortsætter den nuværende produktion baseret på de samme biomassefraktioner. Ligeledes forudsættes det, at den planlagte fremtidige merproduktion af biogas skal dækkes af de samme energikilder, som det er tilfældet på nuværende tidspunkt. I beskrivelsen er der særligt fokus på anlæggets nuværende trafiksituation, herunder hvor meget trafik anlægget har i dag i forhold til den øvrige trafik på de omkringliggende veje. 7.1 Sinding-Ørre Biogasanlæg i dag Sinding-Ørre Biogasanlæg blev grundlagt i 1987/88. Siden 1988 har anlægget gennemgået flere renoveringer og ændringer. I 2016 påbegyndtes den seneste fase af en større renovering af biogasanlægget. Der blev bl.a. opført en ny stor reaktor som erstatning for tre mindre reaktorer. De tre reaktorer er taget ud af drift, men står stadig på anlægget. Anlægget modtager husdyrgødning fra lokale landmænd og organiske restprodukter fra fødevarevirksomheder. Anlæggets placering på Rosmosevej 4 ved Sinding vurderes som ideel for et biogasanlæg, da anlægget fra alle sider er visuelt skærmet af naturlig beplantning. Herudover ligger området i forholdsvis lang afstand til naboer og landsbyer. Anlæggets biogasproduktion har tidligere været anvendt til produktion af el og fjernvarme. I dag leveres gassen direkte til Arla Foods energicentral i Nr. Vium, hvilket også er planen fremadrettet. Biogasanlæggets biogaskapacitet er ca. 2,75 millioner m3/år. Biogaskapaciteten kan dog variere afhængig af kvaliteten af den biomasse som behandles på anlægget. Udover biogasproduktion er biogasanlæggets formål, at udrådne husdyrgødning og andre organiske restprodukter. Husdyrgødnings gødningsværdi er højere efter udrådning på et biogasanlæg, idet næringsstofferne bliver mere plantetilgængelige, når det organiske stof nedbrydes under dannelse af biogas. Sinding-Ørre biogasanlæg har i dag tilladelse til at behandle m3 biomasse pr. år. Biomassefordelingen fremgår af nedenstående Tabel 5. Tabel 5 Biomassefordeling på det nuværende anlæg Biomasse Mængde Flydende husdyrgødning t Fast husdyrgødning t Industrielle restprodukter t Sum Husdyrgødning fra lokale landmænd er den væsentligste biomassefraktion som Sinding-Ørre Biogasanlæg modtager. Industrielle restprodukter udgøres blandt andet af blegejord, slam fra minkfoder og husholdningsaffald der pasteuriseres før modtagelse. Som beskrevet i afsnit 5.1 pågår der sideløbende med denne miljøkonsekvensrapport en udredning om blegejords mulige indhold af uønskede stoffer afhængig af blegejordens oprindelse. Side 26 af 76

27 Status, 0-alternativ 7.2 Biogasanlæggets påvirkning på trafikale forhold Anlæggets placering er trafikalt fordelagtigt, med Holstebromotorvejen indenfor 6 minutters kørsel. Anlægget er, jf. miljøgodkendelse af 16. januar 2014, godkendt med gennemsnitligt 8-9 daglige biomassetransporter. Sinding-Ørre Biogasanlæg vurderer, at der nærmere kører ca. 5-7 biler dagligt i gennemsnit. Antallet af biomassetransporter kan variere afhængig af vejrlig og helligdage med %. Sinding-Ørre Biogasanlæg har estimeret, hvordan anlæggets daglige biomassetransporter fordeles på de omkringliggende veje, se Figur 10 og Tabel 6. Trafikfordelingen vil variere fra dag til dag afhængig af, hvilken type biomasse der leveres til anlægget. Herudover sker der løbende ændringer i biogasanlæggets biomasseaftaler med leverandører og aftagere, hvilket også kan påvirke trafikfordelingen. Sinding-Ørre Biogasanlæg har aftalt med beboerne på Schæferivej, at transporterne køres ad andre veje. Aftalen er dog undtaget for transport af afgasset biomasse til de to aftagere der er bor på Schæferivej. Til disse to aftagere er der 63 transporter om året, hvilket er uændret med udvidelsen af biogasanlægget. På grund af vejarbejde og etablering af Holstebromotorvejen kan der have været enkelte tilfælde, hvor der alligevel er kørt på Schæferivej. Fremover vil Sinding-Ørre Biogasanlæg holde egne biler væk fra Schæferivej. Kørsel til anlægget via Schæferivej kan dog ikke helt udelukkes, specielt for nye transporter, hvor chaufførerne kommer første gang til anlægget og udelukkende kører efter GPS. Figur 10 Den daglige fordeling af trafik på nærliggende veje fra Sinding-Ørre Biogasanlæg. Anlæggets placering er vist med orange, centralt i billedet. Trafikfordelingen er estimeret ud fra en gennemsnitsbetragtning. Side 27 af 76

28 Status, 0-alternativ Tabel 6 - Trafikfordeling på vejstrækninger omkring Sinding-Ørre biogasanlæg. Tabellen er udtryk for den trafikfordeling der oftest er gældende. Vejstrækning Antal biler/dag Total fra Sinding-Ørre Biogasanlæg 7 (2 mod øst, 5 mod vest) Kragsnapvej 1 Sindinggårdvej syd mod Sindingvej 1 Sindinggårdvej nord fra Rosmosevej 3 Nøvlingvej 1 Sinding Hovedgade, nord for Nøvlingvej 2 Kroghøjvej 1 Foldagervej 1 Schæferivej 0 Biogasanlæggets trafik i forhold til øvrig trafik i området Der findes ingen trafiktællinger på de i Figur 10 markerede vejstrækninger, hvorfor det ikke er muligt at foretage en direkte sammenligning mellem anlæggets trafik og øvrig trafikbelastning på de pågældende strækninger. Trafikbelastningen på vejene i dag er dog langt fra deres makskapacitet, deraf vurderes det, at den øgede trafikbelastning pga. udvidelsen af Sinding-Ørre Biogasanlæg ikke har en væsentlig betydning for vejbelastningen. Side 28 af 76

29 Status i områder, der kan blive berørt efter udvidelsen 8 Status i områder, der kan blive berørt efter udvidelsen I dette afsnit beskrives status i områder, der kan blive berørt af Sinding-Ørre Biogasanlægs aktiviteter efter udvidelsen. Der er særligt fokus på, hvordan biogasanlægget kan berøre nærliggende beboelse. 8.1 Beboelsesområder der kan blive berørt Nærliggende beboelser kan blive påvirket i forbindelse med uheld eller unormal drift på anlægget. Nærmeste beboelse ligger i en afstand af ca. 270 m, og en direkte fysisk påvirkning fra anlægget kan ikke forventes. Ved uheld på biogasanlægget såsom læk på en tank eller uheld ved transport af biomasse kan der forekomme lugtgener der påvirker nærliggende beboelse. Lugtgener kan også opstå i forbindelse med rengøring af tanke eller vedligehold af biofiltre. Dette er nærmere beskrevet i afsnit På Figur 11 fremgår Sinding-Ørre Biogasanlægs placering. Efter udvidelsen vil anlægget fortsat være placeret indenfor det orange område markeret på kortet. På Figur 11 fremgår også de veje som anvendes i den daglige trafik af biomassetransport til og fra anlægget. Sinding-Ørre Biogasanlæg vil i fremtiden behandle en større mængde biomasse, hvorfor der vil køre flere lastbiler på de viste veje. I afsnit 11 er de trafikale forhold i dag og i fremtiden nærmere beskrevet. Som det ses på Figur 11 er anlægget placeret i et landbrugsområde. De nærmeste beboelse ligger i landzone og er vist på Figur 11. I Tabel 7 fremgår afstanden fra beboelse til biogasanlægget. I forbindelse med biogasanlæggets miljøgodkendelse foretages en vurdering om, hvorvidt virksomhedens drift overskrider grænseværdier for støj. Vurderingen foretages på baggrund af en støjberegning der udarbejdes for det fremtidige anlæg i fuld drift. Tabel 7 Afstand til nærmeste beboelse Adresse Kragsnapvej 2 (markeret på Figur 11) Schæferivej 3 Schæferivej 5 Schæferivej 7 (markeret på Figur 11) Schæferivej 13 (markeret på Figur 11) Afstand til biogasanlæg Ca. 360 m Ca. 400 m Ca. 370 m Ca. 340 m Ca. 270 m Som beskrevet i afsnit 10 overholder biogasanlægget de vejledende grænseværdier for støj og lugt. Så vidt det er muligt begrænses biogasanlæggets biomassetransporter ved disse naboer. I dag kører ca. en lastbil ud og ind på anlægget via Kragsnapvej pr dag. Schæferivej syd for anlægget benyttes udelukkende til at aflevere afgasset biomasse til Schæferivej nr. 11 og nr. 13. Denne transport udgør ca. 63 transporter om året. Schæferivej syd for anlægget er ikke markeret som transportvej på Figur 11, fordi den ikke benyttes i den daglige trafik, bortset fra de 63 transporter om året. Der har været længere perioder med omkørsler i forbindelse med det igangværende motorvejsbyggeri mellem Herning og Holstebro. Disse omkørsler kan have medvirket til en øget trafik på Schæferivej, men disse forhold er nu ophørt. Anlægget indskærper overfor vognmænd, at Schæferivej ikke må benyttes. Side 29 af 76

30 Status i områder, der kan blive berørt efter udvidelsen Figur 11 Sinding-Ørre Biogasanlæg og veje der oftest anvendes til biomassetransport samt de tre nærmeste beboelsesejendomme. Schæferivej er ikke markeret, idet transporten er begrænset til 63 transporter pr år. Som beskrevet i afsnit 11, køres nogle biomassetransporter via Sindinggårdvej igennem Sinding beliggende nordvest for anlægget. Beboere i Sinding kan blive berørt af projektet fordi flere biomassetransporter vil køre gennem byen. Der kan være mulighed for at begrænse stigningen af transporter gennem byen ved at benytte tilkørselsvejen syd for anlægget til Sindingvej i stedet for den nordlige tilkørselsvej til Sindingvej. 8.2 Skov- og naturområder der kan blive berørt Herning Kommune har forud for udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten orienteret bygherre om de nærtliggende skov- og naturområdet. På nedenstående Figur 12 og Figur 13 ses kortmateriale udarbejdet af Herning Kommune. På kortene ses skov og naturområder samt hvorvidt områderne er følsomme overfor ammoniak. Der er for Sinding-Ørre Biogasanlæg beregnet i hvilket omfang der kan forventes ammoniakforurening i området omkring anlægget efter udvidelsen. i afsnit 13 vurderes den potentielle ammoniakpåvirkning i områderne vist på Figur 12 og Figur 13. Side 30 af 76

31 Status i områder, der kan blive berørt efter udvidelsen Figur 12 Gennemgang af skovområder i nærheden af Sinding-Ørre Biogasanlæg. (kort udarbejdet af Herning Kommune) Figur 13 - Gennemgang af 3 natur i nærheden af Sinding-Ørre Biogasanlæg. (kort udarbejdet af Herning Kommune) Gravhøj Der er en gravhøj placeret ca. 300 meter øst for Sinding-Ørre Biogasanlægs matrikel. Gravhøjen ligger omkranset af landbrugsjord og berøres ikke af udvidelsen. Side 31 af 76

32 Opmærksomhedspunkter vedrørende miljøforhold 9 Opmærksomhedspunkter vedrørende miljøforhold Dette afsnit omhandlende eksisterende relevante miljøforhold og er en redegørelse for en række opmærksomhedspunkter i relation til Sinding-Ørre Biogasanlægs påvirkning af de omkringliggende områder. 9.1 Støj For biogasanlæg generelt er de betydeligste støjkilder som regel trafik, gasmotorer og gasfakler. På Sinding-Ørre Biogasanlæg anvendes gassen ikke på selve anlægget, men ledes til Arla Foods energicentral. Støj fra gasmotorer findes dermed ikke på anlægget. På anlægget er der en oliekedel og der etableres to træpillefyr, der giver et lydbidrag, men ikke i nær samme omfang som gasmotorer. Den væsentligste støjpåvirkning er fra biomassetransporter, der henter og tilbageleverer biomasse til leverandørerne. Med den nuværende biomasseplan er der i gennemsnit tale om ca. 7 transporter pr. dag. Der er ikke registreret henvendelser fra naboerne i forbindelse med støjbidraget fra trafikken. De fremmødte på borgermødet var ikke besværet af støj fra trafikken, men ønskede generelt at gøre opmærksom på det øgede vejslid specielt på områdets små veje. I situationer hvor der er unormal drift vil der lejlighedsvis kunne forekomme overtryk på tanke med biogas, der ventileres til det fri via overtryksventiler. Udslip af urenset biogas kan forekomme, men disse udslip vil være ganske kortvarige. Normalt vil anlæggets fakkel starte op, og afbrænde overskudsgassen. Anvendelsen af gasfaklen er noget, der sker i situationer med unormal drift, hvorfor den ikke yder et konstant bidrag til den anlægsrelaterede støj. 9.2 Luft- og lugtemissioner Fra et biogasanlæg forekommer der atmosfæriske emissioner i form af fortrængningsluft fra stationære tanke og tankbiler i forbindelse med af- og pålæsning af biomasse. Endvidere vil håndtering af biomasse i lukkede haller give anledning til lugtafgivelse til ventilationsanlægget. Herudover vil lugt frigives fra anlæggets kedler (røggas). Hovedkilden til lugtemission fra anlægget, vil være luften fra ventilationsanlægget. Al lugtbelastet luft fra anlægget behandles i et biologisk lugtfilter. Ventilationsluft med høje lugtkoncentrationer som for eksempel fortrængningsluft fra modtagetanke behandles i anlæggets biofilter og frigives herefter til omgivelserne via anlæggets lugtskorsten. Driften af alle biofiltre kontrolleres og overvåges, således at de effektivt kan fjerne ca. 90 % af lugten. Der er i 2014 blevet udarbejdet en OML-beregning for anlægget, som viser, at anlægget med god margen overholder lugtkravene på 10 LE/m 3 i landområder og 5 LE/m 3 i boligområder. I forbindelse med udvidelsen fornyes anlæggets samlede miljøgodkendelse. Til miljøgodkendelsen er udført fornyet OML-beregning dækkende det samlede udvidede anlæg. Denne beregning viser også, at anlægget med god margen overholder alle grænseværdier. Ved borgermødet blev det foreslået, at anlægget kigger på at nedbringe lejlighedsvise lugtudslip i forbindelse med gyllehåndtering. Sinding-Ørre Biogasanlæg har derfor besluttet at omlægge afhentningsprocedurerne. Ved udlevering af gylle skal lagertanken omrøres, og dette kan give kortvarige lugtgener. Anlægget vil ombygge den gastætte lagertank således, at udlevering af afgasset biomasse fremover vil ske fra denne, og evt. lugtgener fra omrøring her kan undgås. 9.3 Natur og landskab I forhold til påvirkning af naturområder er den nærmest beskyttede naturtype beliggende i en afstand af ca. 550 meter fra anlægget. I forhold til kvælstofdeposition er der 720 meter fra anlægget i østlig Side 32 af 76

33 Opmærksomhedspunkter vedrørende miljøforhold retning og 870 m fra anlægget i vestlig retning skovområder, der er følsomme overfor en merdeposition af kvælstof, der overstiger 1 kg N/ha/år. Det er ikke belyst i hvor høj grad den nuværende drift påvirker disse beskyttede/følsomme områder i nærheden af anlægget, men det vil blive belyst i afsnit 13. I forhold til udslip af biomasse er anlægget beliggende i en afstand ca. 550 meter fra nærmeste beskyttede naturområde. Grundet tilstedeværelsen af en vold langs anlægsmatriklens sydvestlige og terrænets konturer vurderes risikoen for forurening af naturområdet ved et udslip at være lille. Derudover ligger der et naturområde (skovområde) ca. 700 meter nordøst for anlægget. Der er et svagt fald i terrænet i retning af dette skovområde. Såfremt der forekom et læk fra en tank ville biomassen dog i første omgang flyde mod den lavning, der ligger umiddelbart øst for anlægget og først hvis denne blev helt fyldt vil biomassen bevæge sig videre, herunder passage af læhegn og Rosmosevej. På baggrund heraf vurderes risikoen for at et reaktorlæk vil kunne påvirke naturområdet som værende lille. Der er ikke registreret jordforurening på anlæggets matrikel eller de omkringliggende matrikler, hvorfor der ikke vurderes at være risici afledt heraf forbundet med anlægsarbejdet. Slutteligt er anlægget ikke beliggende inden for nogle fredningslinjer, dette være sig skov-, sø-, åfredningslinjer eller fredningslinjer forbundet med fortidsminder eller jorddiger. I afsnit 13 redegøres der for natur, flora og fauna i området omkring Sinding-Ørre Biogasanlæg. Side 33 af 76

34 Støj og lugt 10 Støj og lugt I dette afsnit redegøres der for påvirkning fra anlægget i form af støj og lugt Støj Støj fra anlægget relaterer sig primært til trafik, pumper og blæsere. Sinding-Ørre Biogasanlæg har ikke modtaget klager fra naboer angående støjgener. Heller ikke i debatfasen er der kommet bemærkninger om støj fra anlægget. I anlægsfasen forekommer almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Det vurderes, at der i anlægsfasen ikke vil være problemer forbundet med at overholde støjgrænser, svarende til normale anlægsarbejder: 70 db(a) mandag-fredag kl og 40 db(a) uden for dette tidsrum. Særligt støjende aktiviteter begrænses til dagperioden, som er mindst støjfølsom. Arbejdstilsynets støjgrænse er til sammenligning 85 db(a). I driftsfasen udgøres biogasanlæggets støjbidrag af omrørere på tanke, kedel til procesvarme, ventilation og blæsere til opretholdelse af tryk på gaslagertanke. Endvidere vil tankbiler under til- og frakørsel bidrage med støj. Støjende komponenter som kedel vil være placeret indendørs. Lavfrekvent støj er yderst vanskelig at beregne, før anlægget er etableret. Væsentligste kilder på anlægget, der muligvis kan bidrage til lavfrekvent støj, er langsomtgående røreværker samt ventilations- og skorstensåbninger. Fra andre biogasanlæg kendes der ikke problemer med lavfrekvent støj. På det foreliggende grundlag forventes det ikke, at der vil opstå væsentlige støjgener for omgivelserne hverken i anlægs- eller driftsfasen. I biogasanlæggets miljøgodkendelse stilles der vilkår om, at anlægget overholder Miljøstyrelsens vejledende støjværdier Lugt Biogasanlæg har tidligere haft et ry for at lugte, men det sidste årtis store fokus på at minimere lugt fra anlæggene har bevirket, at nye anlæg uden problemer overholder alle lugtkrav ved normal drift. Det medfører, at lugten fra anlægget vil have en anden karakter. Biogasanlæggets biologiske lugtbehandling er designet ud fra bedste tilgængelige teknologi (BAT). Dette er dog ikke ensbetydende med, at hele systemet er BAT. Der pålæsses afgasset biomasse udendørs, hvilket ikke kan betegnes som BAT. Lugtbidraget herfra indgår dog i OML-beregningen, hvori anlæggets samlede lugtbidrag beregnes. Denne beregning præsenteres senere i dette kapitel og viser, at lugtbidraget ved naboejendommene overholdes med god margin. Der er indkommet bemærkninger vedr. lugt fra anlægget, og i borgermødet kom det frem, at nærmeste naboer har følt sig lejlighedsvist generet af lugt. Der aftaltes en opfølgning på dette, hvor naboer melder direkte ind til anlægget når der opleves gener, således at anlægget har mulighed for at identificere mulige kilder. Fra anlæggets side blev foreslået, at ændre påfyldning af tankbiler således, at dette sker fra overdækket lagertank, hvilket vil minimere lugtudslip fra tankomrøring. Anlæggets luftemissioner beskrives med særlig vægt på anlægsdele, hvorfra de væsentligste bidrag til emissionerne stammer fra. For disse anlægsdele kvantificeres påvirkningen og denne holdes op mod de gældende krav for emissioner. Biogasanlæggets lugtpåvirkning på omgivelserne beregnes i såkaldte lugtenheder (LE) pr. kubikmeter luft. Definitionen på en lugtenhed er den koncentration af et stof, der gør at halvdelen af personenerne i et lugtpanel vil kunne lugte stoffet, mens den anden halvdel ikke kan. Ud fra denne koncentration fastsættes skalaen således, at den dobbelte koncentration angives som 2 LE/m 3 osv. I anlægsfasen, hvor udvidelsen endnu ikke er taget i brug ændres emissioner ikke bortset fra udstødningen fra maskiner og transportkøretøjer, der anvendes på lokaliteten. Disse vurderes ikke at udgøre en væsentlig påvirkning. Side 34 af 76

35 Støj og lugt Der vil fra biogasanlægget forekomme atmosfæriske emissioner i form af fortrængningsluft fra stationære tanke og tankbiler i forbindelse med af- og pålæsning af biomasse. Endvidere vil håndtering af biomasse i lukkede systemer give anledning til lugtafgivelse til ventilationsanlægget. Herudover vil lugt frigives fra anlæggets kedler (røggas). Figur 14 viser flow og emissioner, der indgår i emissionsberegningen. De diffuse udledninger forekommer ved eksempelvis vedligeholdelsesopgaver, hvor der kortvarigt er åbnet for tanke med biomasse. Figur 14 Oversigt over emissioner fra anlægget. Overdækning på EL1 ifm. økologilinje vil reducere anlæggets emissioner. Der vurderes på worst-case anlægsemissioner, hvor EL1 er uden overdækning. Der vil fra biogasanlægget være punktudledning fra to typer afkast: Ventilation via biofilter og kedelskorsten. Ventilationsafkastet samler luft fra ventilation af eks. Modtagetanke og bygninger. Kedlerne leverer procesvarme til anlægget ved afbrænding af træpiller, og røggassen herfra udledes via separat skorsten. I bilag 5 ses placeringen af anlæggets emissionsafkast. Side 35 af 76

36 Støj og lugt Lugt- og luftemissioner i opstartsfasen I opstartsfasen skal den nye reaktor fyldes og idriftsættes. Dette kan give anledning til mere lugt end under normale driftssituationer. Lugtgener i forbindelse med den biologiske indkøring må forventes i 1-2 uger, hvorefter det kan forventes at gaskvaliteten muliggør brug af anlæggets fakkel og lugtemissioner reduceres. Da anlægsændringerne på Sinding-Ørre Biogasanlæg vedrører et eksisterende anlæg skal der ikke opstartes et nyt biofilter, idet det eksisterende har kapacitet til at behandle ventilationsluften fra anlægsudvidelsen. Derfor vurderes lugtemissionen fra anlægget i opstartsfasen at være mindre end for et nyt biogasanlæg, hvor de biologiske processer i biofilteret endnu ikke er indkørt Lugt- og luftemissioner i driftsfasen Hovedkilden til lugtemission fra anlægget, vil være luften fra ventilationsanlægget. Al lugtbelastet luft fra anlægget behandles i et biologisk lugtfilter. Ventilationsluft med høje lugtkoncentrationer som for eksempel fortrængningsluft fra modtagetanke behandles således i anlæggets biofilter og frigives herefter til omgivelserne via anlæggets lugtskorsten. Driften af alle biofilteret kontrolleres og overvåges, således at det effektivt kan fjerne mere end 90 % af lugten. I udbringningssæsonen for biomasse vil der i en kampagneperiode på 4 uger om foråret og 4 uger om efteråret kunne forekomme øget lugtbelastning i nærområdet. At der forekommer perioder med kampagnekørsel skyldes, at pga. dyrkningssæsonen skal markerne gødskes på bestemte tidspunkter, hvorved der køres mere i disse perioder. I kampagneperioden tømmes alle lagertanke for afgasset biomasse. Perioden vil være sammenfaldende med udbringning af gylle på mark, og lugtbilledet kan være sammenligneligt altså med en kort periode med højere intensitet, der hurtigt aftager. Ventilationsanlægget tilføres lugt fra alle de forskellige biomassefraktioner, der behandles på anlægget. Der findes ikke lugtdata for alle biomassetyper, hvorfor beregninger af lugtkoncentrationerne er behæftet med vis usikkerhed. I nærværende redegørelse er lugtkoncentrationsbidraget fastsat på baggrund af målinger på biogasanlægget Horsens Bioenergi, Horsens, hvor dette er relevant Lugt- og luftemission i unormale driftssituationer I forbindelse med vedligehold på selve lugtfilterenheden kan denne have nedsat effektivitet. Filtermaterialet udskiftes helt eller delvist med 2 til 5 års mellemrum, hvor filteret lukkes ned og startes op igen. Derfor vil vedligehold af filterenheder kunne medføre reduceret lugtrensning ca. hvert 2. år af 1-2 ugers varighed. Lugtgener på anlægget vil også kunne forekomme ved rensning af tanke, eller ved brud på rør eller lignende. Rensning af anlæggets reaktortanke påregnes efter 10 års drift i forbindelse med tankinspektion. Herudover må rensning af modtagetanke påregnes 1-2 års mellemrum og lagertanke 3-5 års mellemrum. Ved tankrens kan der forekomme mindre lugtgener med en varighed på 3-5 dage pr. tank. Arbejdet vil blive samlet i to perioder i vinterhalvåret på 3-5 dages varighed. I situationer hvor der er unormal drift vil der lejlighedsvis kunne forekomme overtryk på tanke med biogas, der ventileres til det fri via tankenes overtryksventiler. Udslip af urenset biogas kan forårsage lugtgener, men disse udslip vil være ganske kortvarige. Normalt vil anlæggets fakkel starte op, og afbrænde overskudsgassen og dermed eliminere lugten. Der vil på anlægget endvidere kunne forekomme lugt i tilfælde af større uheld. Dette kunne eksempelvis være brud på en lagertank med afgasset biomasse, nedbrud af biofilter eller tab af fast biomasse under transport. De to første hændelsesforløb vil anlægget gøre alt for at undgå gennem forebyggende vedligeholdelse, hvorfor dette kun meget sjældent eller aldrig vil ske i praksis. Tab af fast biomasse fra transport vil kunne ske, men det indskærpes overfor transportørerne, at biomasse skal Side 36 af 76

37 Støj og lugt håndteres på en måde, der sikrer at risikoen for tab minimeres. Det vurderes, at dette scenarie vil forekomme mindre end fem gange om året. Alle tankbiler rengøres før de forlader biogasanlægget, så de fremstår rene og ikke giver anledning til lugtgener under kørslen fra anlægget. Tankbilerne rengøres altid indendørs, hvormed eventuelle lugtgener i forbindelse med rengøring reduceres OML-beregning for anlæggets lugt- og luftemission Beregningerne er udført med baggrund i Miljøstyrelsens lugtvejledning 4 og luftvejledningen 5 og kildestyrker målt eller estimeret fra andre biogasanlæg, primært Horsens Bioenergi og Limfjordens Bioenergi. Endvidere er anbefalingerne fra Miljøstyrelsen 6 fulgt. Øvrige luftbårne emissioner som eksempelvis NO X fra røggas er beregnet ud fra kildestyrker, oplyst af anlægsleverandør og vurderet i forhold til gældende grænseværdier. Spredning af stoffer fra anlægget er beregnet ved hjælp af spredningsmodellen OML-Multi 6.2. OML-beregninger udarbejdes for anlægget i normal driftssituation. Det betyder, at nødforanstaltninger som gasfakler og nødkedelanlæg ikke er inkluderet i beregningerne. Af bilag 5 fremgår baggrundsdata for OML-beregningerne. Herudover er diffuse kilder ikke medtaget i beregningen. På anlægget findes der følgende afkast for lugt- og luftemissioner, der indgår i OML-beregningen: 2 biomassekedler (træpiller) Biofilter Pålæsning af biomasse For træpillefyret er grænseværdierne (indfyret effekt 120 kw 1 MW) 300 mg støv/nm 3 og 500 mg CO/Nm 3. Samtidigt skal følgende grænseværdier for bidrag (B-værdier) i de nærmeste omgivelser overholdes: 1 mg CO/m 3 (kulilte) 0,125 mg NO X /m 3 (nitrogenoxider) 0,25 mg/m 3 (svovldioxid) 0,08 mg/m 3 (støv, inert, under 10 µm) 0,001 mg/m 3 (svovlbrinte) 0,3 mg/m 3 (ammoniak) De spredningsmeteorologiske beregninger (OML) er udført med emissionstal for træpillefyrene. Luftkvalitetskravene (Bidragsværdier) overholdes med god margin med de nuværende afkasthøjder (uddybet i bilag 5). Spredningsberegningen for alle beregnede kvælstoffraktioner indgår samtidigt i depositionsberegningen for kvælstof, således at det er totaldepositionen, der beregnes. 4 Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4, [tilgået d. 13/ ]. 5 Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2, [tilgået d. 13/ ]. Side 37 af 76

38 Støj og lugt Beregningsværdier, sammenholdt med B-værdierne, kan ses i Tabel 8. Stof B-værdi [mg/m 3 ] Beregnet værdi [mg/m 3 ] Kulilte 1 0,0532 Svovldioxid 0,250 0,0352 Støv, inert (under 10 µm) 0,08 0,009 Svovlbrinte 0,001 - Ammoniak 0,3 0,191 Tabel 8 - Sammenligning mellem B-værdier og beregnede koncentrationer. Der er ikke udført beregning for overholdelse af B-værdi for H 2 S (svovlbrinte), da luft fra anlægget renses i lugtfilter, hvorved H 2 S opfanges og opløses i filterets væskefasen. Svovlbrinte er ikke kun uønsket i forhold til lugt, men også som biprodukt i biogassen, idet oxidation af svovlbrinte kan forårsage korrosion på både beton og metal (pga. syredannelse), hvorfor forekomsten i videst muligt omfang skal undgås. Dette sker på Sinding-Ørre Biogasanlæg ved at dosere jernklorid til biomassen, hvorved den tilstedeværende svovl bindes til jernet og dermed udfældes og er inaktivt. På baggrund heraf forventes det, at dannelse af svovlbrinte er stærkt begrænset, hvorfor emission fra lagertanke vurderes at være negligerbar. Ammoniak, der kan medvirke til forsuring, vil også ledes til filteret, men rensegraden er typisk %, hvorfor kun en meget lille mængde vil passere filteret. Samtidigt er der krav til, hvor meget kvælstof de omkringliggende arealer må blive belastet med. Der er lavet en samlet vurdering af kvælstofdeposition i afsnit 13. NO x -emissionen er ikke beregnet, da der jf. Miljøstyrelsens luftvejledning ikke er en emissionsgrænse herfor, når effekten af anlægget er mindre end 1 MW og der fyres med træ. En totalberegning af lugtemissioner ved normal drift med afkast fra de to biomassekedler, biofilter og pålæsning af biomasse viser, at lugtbidraget hos de nærmeste naboer ikke vil overstige 10 LE/m 3. Reglerne på området er således at lugtbidraget i det åbne land ikke må overstige 10 LE/m 3, mens det i boligområder ikke må overstige 5 LE/m 3. Sinding-Ørre Biogasanlæg og de nærmeste naboer er beliggende i landzone, hvorfor det er kravværdien på 10 LE/m 3, der er gældende her. Nærmeste boligområde er Sinding, hvor lugtbidraget vil være under 5 LE/m 3. I figur 15 ses et lugtudbredelseskort, hvoraf det fremgår at lugtbidraget hos de nærmeste naboer vil være under det halve af grænseværdien. Side 38 af 76

39 Støj og lugt Figur 15 Lugtudbredelseskort omkring Sinding-Ørre Biogasanlæg fra OML-beregning Vurdering af luft- og lugtemission Luftforureningen er delt op i et afsnit om lugt og øvrige luftemissioner. Anlæggets miljøgodkendelse vil indeholde standardvilkår for indretning og drift, der sikrer, at anlægget kan overholde emissionsgrænseværdierne. Standardvilkårene omhandler blandt andet at reaktortanke og rørføringer skal være gastætte samt krav om, at anlægget er udstyret med luftrenseanlæg og gasfakkel. OML-beregninger viser, at luftemissionerne ved normal drift overholdes både for lugtemissioner og øvrige luftemissioner. Lugtgener ved unormal drift vil opleves som en pludselig ændring af lugten i område, og vil normalt kunne afhjælpes relativt hurtigt. Ved unormal drift vil grænseværdierne for de øvrige luftemissioner end lugt oftest kunne overholdes. Side 39 af 76

40 Trafik 11 Trafik I anlægsfasen vil der være en vis begrænset transport til anlægget i form af lastbiler med byggematerialer og anlægsmaskiner. Derudover er der kørsel af personbiler med håndværkere/personale. Det estimeres, at der maksimalt dagligt vil være tale om ca. 10 lastbiler og tilsvarende antal personbiler, og som gennemsnit under det halve. Derudover vil der kunne forekomme et større antal personbiler ved tilsyn, byggemøder og lignende. Udvidelsen af biogasanlægget vil give anledning til øget lastbiltrafik i forbindelse med den større mængde biomasse. Alle biomassefraktioner som skal til og fra anlægget fragtes med lastbiler. Herudover vil der på anlægget være kørsel med teleskoplæsser eller traktor til håndtering af faste biommasser og lignende. Personbiltrafik ændres ikke, og vurderes som ubetydeligt i det samlede billede og belyses derfor ikke nærmere i denne redegørelse. Baggrundsdata for trafikberegning findes i Bilag Anlæggets trafik De beregnede trafikmængder er betinget af, at de ton biomasse rent faktisk udnyttes. Udvidelsen vil ud fra en gennemsnitsbetragtning, give mulighed for at øge antallet af lastbiler til ca. 26 på hverdage. Til sammenligning udgør den nuværende trafik kun 6-7 daglige biler. I tabel 9 er trafikbelastningen for den fremtidige situation vist. Det bemærkes, at der kan være variationer i døgnmængder nødvendiggjort af vejrlig. Derfor vil det maksimale antal daglige transporter på enkelte dage være højere end det forventede gennemsnit. Antallet vurderes at kunne variere ca. 25 %. Endvidere vil kørsel på lørdag og/eller søn- og helligdage kunne forekomme. I Tabel 9 er det angivet, at der kan forekomme op til 5 kørsler pr. lør-, søn- el. helligdag, hvilket forsøges minimeret og i det omfang det vil forekomme, vil hverdagstrafikken blive reduceret tilsvarende. Tabel 9 Gennemsnitlig daglig antal biomassetransporter samt maksimalt antal årlige transporter. * Kørsel lørdage, søndage og helligdage planlægges minimeret og i det omfang det forekommer vil hverdagskørslen reduceres tilsvarende. Kørselsbehov Antal biler/dag Biler/år Hverdage Lørdage 5* 260 Søn/helligdage 5* 315 Biogasanlægget vil både modtage biomasse i flydende form på tankbil og fast biomasse på lastbilcontainere/ladbiler. Al afgasset biomasse er flydende og da lastbiler med fast biomasse efter aflæsning ikke kan tage flydende og afgasset biomasse med retur, kører alle ladbiler tomme fra anlægget. Da al biomasse køres flydende fra anlægget igen, er det indregnet, at yderligere ca. 7 tankbiler kommer tomme til anlægget. Der er regnet med en gennemsnitlig udnyttet kapacitet på 38 ton pr. gylletransport og 20 ton pr. ladtransport. I ekstraordinære situationer kan det også ske, at der i weekender eller helligdage vil forekomme hverdagskørsel. Dette kunne eksempelvis forårsages af vejrliget eller midlertidig mangel på transportkapacitet eks. pga. maskinelle problemer med biler, der ikke kan løses hurtigt. I tillæg til ovenstående skal der også tages højde for at der i perioder af fire uger i foråret og fire uger i efteråret foretages kampagnekørsel i forbindelse med udbringning af gødning på marker, hvorved vil der forekomme mere kørsel end i den øvrige del af året (tabel 9). I disse perioder kan det forventes, at trafikmængden er ca. 50 % højere end i øvrige perioder, dvs. op til 39 biler/d, samt at lørdage/søndage kan inddrages. Side 40 af 76

41 Trafik 11.2 Vurdering af trafikale forhold Bygherrens estimat for trafikfordelingen i oplandet omkring Sinding-Ørre Biogasanlæg er vist med rødt i figur 16. Trafikfordelingen er usikker, da der ikke er indgået kontrakter på leverance af samtlige biomassefraktioner, og leverandørkredsen i øvrigt vil kunne variere. Figur 16 Trafikfordeling på markerede vejstrækninger som indgår i trafikanalysen ved udvidelse af Sinding-Ørre Biogasanlæg (anlæggets placering er vist med en orange). Hver bil kører både ind og ud på anlægget. Side 41 af 76

42 Trafik I tabel 10 er trafikken omkring Sinding-Ørre Biogasanlæg vist både for den nuværende situation og for den fremtidige trafik ved anlægsudvidelse. Derudover er det også vist hvor stor en del af den fremtidige trafik, der kan relateres til anlægsudvidelsen, beregnet i samme model. Tabel 10 Gennemsnitlig trafikfordeling på hverdage på udvalgte vejstrækninger omkring Sinding-Ørre Biogasanlæg. Højre kolonne med Total fremtidig trafik fremgår på figur 16. Vejstrækning Nuværende trafik Trafik fra udvidelse Total fremtidig trafik [biler/dag] [biler/dag] [biler/dag] Total fra Sinding-Ørre Biogasanlæg (8 mod øst, 18 mod vest) Kragsnapvej Sindinggårdvej syd for Rosmosevej Sindinggårdvej nord for Rosmosevej Nøvlingvej Kroghøjvej Foldagervej I nabobemærkningerne har der specielt været fokus på kørsel på Schæferivej, sydvest og syd for anlægget. Der leveres afgasset biomasse til to adresser på denne vej, men modtages ikke biomasse herfra. Eksterne transporter skal ikke benytte Schæferivej. Det nuværende årlige antal er ca. 63 leverancer til Schæferivej. Antallet forventes uændret i fremtiden Vurdering af anlægstrafik i forhold til samlet trafikbelastning Der findes ingen trafiktællinger på de i Figur 10 markerede vejstrækninger, hvorfor det ikke er muligt at foretage en direkte sammenligning mellem anlæggets trafik og øvrig trafikbelastning på de pågældende strækninger. Trafikbelastningen på vejene i dag er dog langt fra deres makskapacitet, deraf vurderes det, at den øgede trafikbelastning pga. udvidelsen af Sinding-Ørre Biogasanlæg ikke har en væsentlig betydning for vejbelastningen. I det afholdte dialogmøde med naboer til anlægget udtryktes bekymring for vejslid, og nedkørte rabatter på de mindre veje, mens ikke for trafikbelastningen generelt. Det vurderes, at den øgede trafik til anlægget udover Rosmosevej især vil påvirke de lidt større veje som Sindinggårdsvej, Sindingvej og Holstebromotorvejen. Side 42 af 76

43 Klima og klimasikring 12 Klima og klimasikring Dette afsnit vurderer klimaeffekten af en udvidelse af Sinding-Ørre Biogasanlæg. Dette sker primært ved udarbejdelse af en CO 2 -balance. Derudover belyses det også, hvordan anlægget er stillet i forhold til klimasikring Metode Til beregning af energibalancen er der anvendt data fra eksisterende anlæg. I afsnittet om fortrængning af drivhusgasser, er der anvendt data fra publikationen Biogas Grøn energi udgivet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Klimagasserne omregnes til CO 2 ækvivalenter i henhold til PaS Klima Udvidelsen af Sinding-Ørre Biogasanlæg vil være i tråd med Herning Kommunes kommuneplan , der formulerer en ambition om at være blandt de kommuner i Danmark, der har den lavest klimamæssige belastning, som følge af et lavt forbrug af fossile brændsler. For at realisere denne ambition er det meningen, at kommunens fremtidige energisystem skal være i stand til at integrere forskellige vedvarende energikilder. Jævnfør kommuneplanen er det målsætningen, at Herning Kommune skal være helt uafhængig af fossile brændsler i år Ydermere vedtog byrådet i 2015 en række konkrete målsætninger, som bl.a. indebærer, at CO 2 -udledningen skal reduceres med 35 % i perioden , el- og varmeforsyningen skal være CO 2 -neutral i 2025 og senest i 2030 være baseret på 100 % vedvarende energi 8. Helt specifikt i forhold til biogas indeholder kommuneplanen en målsætning om, at biogasanlæg skal medvirke til en mere miljørigtig udnyttelse af husdyrgødning og restprodukter, som f.eks. organisk industriaffald. Derudover ønskes det, at CO 2 -udledning fra Herning Kommunes egne aktiviteter (Herning Kommune betragtet som virksomhed) nedbringes med 55 % i perioden Biogas Biogas består af metan (CH 4 ) og kuldioxid (CO 2 ), som dannes, når organisk materiale nedbrydes under anaerobe (iltfrie) forhold. Anvendelse af biogas er CO 2 -neutral forstået på den måde, at den mængde CO 2, der frigives ved opgradering og forbrænding af biogassen, stammer fra den CO 2, som den anvendte biomasse direkte eller indirekte har optaget under vækst. Direkte ved at biomasse fra planter tilsættes direkte til anlægget eller indirekte, ved at planter indgår som foder eller som råstof i en industriproduktion, hvorefter restprodukter tilføres anlægget. På den måde recirkuleres kuldioxid i biosfæren. Kredsløbet er præsenteret i figur [tilgået 20/10-17]. 8 [tilgået 20/ ]. Side 43 af 76

44 Klima og klimasikring Foder til husdyr Animalske biprodukter Organisk materiale Gylle fra husdyr Afgasset gylle CO2 fra afbrændnin g Industrielt affald Gas til opvarmning og elproduktion Figur 17: CO2 kredsløb ved anvendelse af biomasse til biogas. Hvor stor indflydelse anvendelse af biogas har på CO 2 -regnskabet afhænger af, hvilke energikilder biogassen fortrænger. I dette projekt anvendes biogassen på Arla Foods energicentral, hvor biogassen fortrænger naturgas. Den anaerobe proces forløber optimalt ved temperaturer mellem 38 og 55 C og kræver dermed opvarmning af biomassen i rådnetankene. Denne varme produceres ved anvendelse af et træpillefyr Udvaskning af kvælstof Når biomasse behandles i et biogasanlæg, omsættes ca. halvdelen af det organisk bundne kvælstof til ammoniumkvælstof, som er plantetilgængeligt. Samtidigt omsættes en stor del af det organiske materiale til biogas, hvorved biomassen bliver mindre viskos, og dermed lettere infiltrerer ned i jordmatricen. Begge dele bevirker, at biomassens indhold af næringsstoffer i større grad optaget af planterne. I Virkemiddelkatalog for dyrkningsrelaterede virkemidler (SEGES, Landbrug og Fødevarer F.m.b.a.) angives en årlig reduktion i kvælstofudvaskningen på 3 kg N pr. ha ved at udbringe afgasset gylle i stedet for rågylle, hvis man samtidigt reducerer tilførslen fra handelsgødning tilsvarende. Sinding-Ørre Biogasanlæg vil, ud over husdyrgødning, også modtage organiske restprodukter, som i modsætning til husdyrgødning ikke nødvendigvis var blevet anvendt til gødningsformål, hvis ikke det var blevet udrådnet på et biogasanlæg. Ved behandling af disse biomassefraktioner på Sinding-Ørre Biogasanlæg opnås det, at næringsstofferne i biomassen i højere grad genanvendes, og herved erstatter kunstgødning. Blegejord er et af de organiske restprodukter, som Sinding-Ørre Biogasanlæg modtager, og som formentlig ikke ville blive anvende som gødningsformål. Som beskrevet i afsnit 5.1 pågår en udredning om blegejords mulige indhold af uønskede stoffer afhængig af blegejordens oprindelse. Eftersom førnævnte udredning afventes er, blegejords mulige indhold af uønskede stoffer og disses indvirken på miljøet er ikke nærmere beskrevet i denne miljøkonsekvensrapport. Side 44 af 76

45 Klima og klimasikring CO 2 -balance for anlægget Der er foretaget en overordnet vurdering af den reduktion i udledning af klimagasser, som etableringen af anlægget giver anledning til. Samlet set er følgende poster inddraget for at beregne den samlede CO 2 -balance: +biogas (fortrængning af anden energi) +reduktion af emissioner af klimagasser fra marker -metan-emission fra anlægget -energiforbrug på anlægget -energiforbrug til transport Samlet CO 2 -balance Fortrængning af anden energi Som nævnt i afsnit 5 forventes det fuldt udbyggede anlæg, at kunne producere ca. 8,7 mio. Nm 3 biometan/år, mens den hidtidige metanproduktion har været ca. 1,9 mio. Nm 3 CH 4 /år. Anlægsudvidelsen vil dermed afstedkomme en merproduktion på ca. 6,9 mio. Nm 3 CH 4 /år. Den producerede biogas vil via en gasledning blive anvendt i Arla Foods varmecentral. I tabel 11 er mængden af CO 2 -ækvivalenter, som det producerede metan fortrænger angivet. Tabel 11 CO 2-fortrængning (brutto) forårsaget af merproduktionen af metan på Sinding-Ørre Biogasanlæg. Metanproduktion Nm 3 /år CO 2-emission fra naturgas 2,28 9 kg/nm 3 Samlet fortrængning ton CO 2-eq/år Reduktion af emissioner af klimagasser fra marker Ved anvendelse af gylle til produktion af biogas opnås en væsentlig reduktion af klimagasser. Der regnes med en reduktion på 1,2 kg CO 2 -ækvivalenter per produceret Nm 3 biogas for beregningen af mindsket udledning af lattergas og metan ved omdannelse af husdyrgødning i biogasanlæg 10. Tabel 12 - Fortrængning af CO 2 ved udrådning af gylle. Andel af gasproduktion fra gylle Nm 3 /år Fortrængning af CO 2 per produceret Nm 3 biogas 1,2 kg/nm 3 CO 2-fortrængning ved anvendelse af gylle til biogas Ton CO 2-eq /år Metanemission fra anlægget Der er gennemført målinger på et antal danske biogasanlæg, der har påvist et vist metan-udslip fra anlæggene. Der er dels tale om udslip fra dårligt vedligeholdte anlægskomponenter eller uhensigtsmæssige driftsrutiner, dels er der tale om udslip fra biomassehåndteringen. På Ribe Biogas blev der målt et udslip på mellem 3,3 og 6,8 kg metan i timen 11, hvilket svarer til under én procent af den samlede metanproduktion. På et nyt anlæg vil der ikke være dårligt vedlige- 9 [tilgået 13/10-17] 10 Biogas Grøn Energi, Peter J. Jørgensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 11 Kilde: Rapportmålinger udført på Ribe Biogas Side 45 af 76

46 Klima og klimasikring holdte anlægskomponenter fra start, og gennemføres systematisk vedligehold efter fastlagte procedurer, vil udslip fra disse ikke opstå. Metanemissionen fra et nyt og godt vedligeholdt biogasanlæg vil således ligge under en procent af den samlede produktion. Da emissionen ikke kendes er det valgt at antage en emission på 0,5 % af metanproduktionen, hvilket svarer til m 3 CH 4 /år. Med en vægtfylde på 0,75 svarer dette til 26 ton methan/år. Med et GWP (global warming potential) på 25 (dvs. metan er 25 gange kraftigere som drivhusgas end CO 2 ) svarer dette udslip til 644 ton CO 2. Energiforbrug på anlægget Der er estimeret følgende energiforbrug på anlægget: El: 10 kwh el pr. ton biomasse behandlet. Varme: 20 kwh varme pr. ton biomasse behandlet. Hvad angår varmen skal denne post ikke medregnes i anlæggets CO2-balance, da der installeres biomassekedel. Denne anvender træpiller, der er CO2-neutrale, hvorfor det kun er elforbruget, der medregnes. Antages det, at elektriciteten alene kommer fra kraftvarme, vil der være et forbrug svarende til ca Nm 3 metan/år, hvilket er 297 ton CO 2 -eq /år 12. Energiforbrug til transport Der anvendes fossile brændsler til transport af råvarer fra leverandørerne til biogasanlægget og fra biogasanlægget til gødningsanvendelsen. Samlet er det estimeret, at der vil blive kørt ca km ekstra pr. år som følge af anlægsudvidelsen. I forhold til opgørelse af kørselsbehov, er der primært fokus på transport af husdyrgødning til anlægget, hvilket til dels skyldes, at denne biomassefraktion udgør størstedelen af anlæggets biomasse, dels at aftaler om de øvrige biomassefraktioner (<25 % af biomassen) er mere omskiftelige, da adgangen til disse er styret af markedsvilkårene. Dette estimerede kørselsbehov er opgjort på følgende måde: På nuværende tidspunkt køres der ca km/år med anlæggets biomassetransporter. Der tages ton biomasse ind på anlægget i tankvogne, der transporterer ca. 38 ton biomasse ton/38 ton/tankbil giver tankbiler/år. Førnævnte km/1.315 biler giver ca. 14 km pr. transport. Denne afstand dækker både afhentning frisk biomasse og tilbagelevering af afgasset biomasse. Dvs. som gennemsnit betragtet afhentes anlæggets biomasse inden for en afstand af 7 km. Hvis denne afstand udvides til det dobbelte, 14 km, dækkes et areal, der er 4 gange større end førnævnte afstand af 7 km. I forbindelse med den nye biomasseplan skal der anvendes ca. 3 gange så meget husdyrgødning som i den hidtidige biomasseplan. Da langt hovedparten af oplandet inden for en afstand af 14 km fra Sinding-Ørre Biogasanlæg er landzone forventes det, at der kan indgås aftaler om levering af biomasse herfra. Samtidig har Miljøstyrelsen i 2016 udarbejdet en opgørelse over udviklingen i antallet af dyreenheder i perioden for forskellige landsdele 13, hvoraf det fremgår, at der i perioden er registreret en stigning i antallet af dyreenheder i Herning/Holstebro-området. Ydermere viser tal fra Danmarks Statistik, at antallet af køer og svin (det er primært husdyrgødning fra disse anlægget modtager) i landsdel Vestjylland har været stabilt over de sidste 10 år, hvilket indikerer, at biomassegrundlaget er til stede. Hvis samme regnemetode som præsenteret ovenfor 12 Baseret på en virkningsgrad på 40 %, at 1 Nm 3 metan har et energiindhold på 9,97 kwh og 2,28 kg CO2/Nm 3 metan Side 46 af 76

47 Klima og klimasikring anvendes på det fremtidige scenarie (dvs ton husdyrgødning, inkl. dybstrøelse) kan det samlede fremtidige kørselsbehov bestemmes til at være ca km (dvs km vedrørende udvidelsen). Dieselforbruget for transport af biomasse er sat til 2 km/l diesel. Afbrændingen af én liter diesel medfører et CO 2 udslip på 2,7 14 kg CO 2 /liter, svarende til i alt ( km/årlig/ 2 km/l diesel)*2,7 kg CO 2 /liter /1000 = 119 ton CO 2 -eq/årlig. Samlet energibalance Den samlede energibalance for anlægget kan ses i tabel 13. Som det fremgår, er der en væsentlig reduktion i udledningen af CO 2, ton CO 2 -eq /år, ved at gennemføre projektet. Energibalance +Fortrængning af naturgas ton CO 2-eq /år +Reduktion af emissioner af klimagasser fra marker ton CO 2-eq /år -Metan-emission fra anlægget -644 ton CO 2-eq /år -Energiforbrug på anlægget -297 ton CO 2-eq /år -Energiforbrug til transport -119 ton CO 2-eq /år Samlet reduktion ton CO 2-eq /år Tabel 13: Samlet energibalance Samlet vurdering af påvirkning af ressourcer og klima Anlæggets forbrug af ressourcer og afledningen af spildevand og bortskaffelse af affald er begrænset. Det vurderes derfor, at etableringen af anlægget ikke vil påvirke de lokale ressourcer negativt. Samlet set vil anlægget bidrage med en væsentlig fortrængning af CO 2 fra fossile brændsler, hvorved det vurderes, at anlægget har en positiv påvirkning på ressourcer og klima. Ændringerne på Sinding-Ørre Biogasanlæg vil dermed være et skridt på vejen mod at sikre Herning Kommune uafhængighed af fossile brændsler senest i år Klimasikring Sinding-Ørre Biogasanlæg er beliggende i kote og ikke i nærheden af åbent vand, hvorfor deciderede oversvømmelser pga. stormfloder el. stigning i havniveau ikke vurderes som værende en fremtidig risiko på anlægget. Fremtidige klimaændringer kan dog godt give problemer med håndtering af overfladevand fra kraftige regnhændelser. Dette har Herning Kommune undersøgt 15 og kortlagt for hhv. 5-, 10-, 20-, 50- og 100-års hændelser, dvs. regnhændelser, der statistisk set forekommer med førnævnte intervaller. En simulering af disse beregninger er vist i figur [tilgået 12/10-17] 15 [tilgået d. 28/ ]. Side 47 af 76

48 Klima og klimasikring Figur 18 - Kortlægning af oversvømmelsesrisiko på og omkring Sinding-Ørre Biogasanlæg. Som det ses er der ikke umiddelbart risiko for oversvømmelser på anlægget bortset fra den østlige ende af matriklen, hvor overfladevand afledes til nedsivning i en lavning i terrænet, se Bilag 2. Derudover er der risiko for oversvømmelse langs Schæferivej, som ligger sydvest for anlægget. En oversvømmelse her er dog ikke noget, der forventes at påvirke driften af biogasanlægget, idet der langs med Schæferivej er opført en vold inde på anlægsmatriklen Samlet vurdering af klima og klimasikring Samlet set vil anlægget bidrage med en væsentlig fortrængning af CO 2 fra fossile brændsler. Dermed vurderes det, at anlægget har en positiv påvirkning på ressourcer og klima. I forhold til forskellige fremtidige klimascenarier vurderes anlægget ikke at være specielt udsat, idet regnvand primært samles på anlægsmatriklens østlige del, mens biogasanlægget er beliggende på den vestlige del af matriklen. Side 48 af 76

49 Natur, flora og fauna 13 Natur, flora og fauna Dette afsnit belyser, hvilke naturforhold der findes i anlægsprojektets nærområde og hvilke konsekvenser udvidelse af Sinding-Ørre Biogasanlæg eventuelt vil kunne have på disse og den biologiske mangfoldighed i øvrigt Metode Ved vurdering af anlæggets påvirkning på den omgivende natur, flora og fauna anvendes resultater fra afsnittet om miljøpåvirkninger, suppleret med depositionsberegninger for kvælstof. Der er ikke foretaget feltundersøgelser i området. I stedet er vurderingen foretaget på baggrund af data, der er tilgængelige via følgende kilder: Danmarks Miljøportal herunder Naturdatabasen 16 Miljø- og Fødevareministeriets Digitale Naturkort, Biodiversitetskortet 17 Data fra Global Biodiversity Information Facility, GBIF 18 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV 19 Natura 2000-basisanalyse 20 og Natura 2000-plan for Ovstrup Hede med Røjen Bæk 13.2 Beskrivelse af naturværdier og den biologiske mangfoldighed Af beskyttede naturtyper findes der både moser, enge og heder samt en række små vandhuller spredt rundt i landskabet omgivet af marker. Mod vest passerer Herningsholms Å, som i kommuneplanen er udpeget som en økologisk forbindelse. Mod nordøst findes Storå, og mod øst Sikær Bæk i en afstand af 1,5 til 2 km. Godt 4 km mod nordøst ligger Ovstrup hede, som både er omfattet af en fredning og udpeget til Natura 2000-område. De værdifulde naturområder ligger ikke i umiddelbar tilknytning til projektområdet, men indenfor en radius af 3 km fra anlægget findes potentielt flere egnede levesteder for beskyttede arter og skovområder der potentielt kan være kvælstoffølsomme. Ved biologisk mangfoldighed (biodiversitet) forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne, som mangfoldigheden af økosystemer Natura 2000-områder Natura 2000 er en samlet betegnelse for EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Nærmeste Natura 2000-område er Natura 2000-område nr. 225, Ovstrup Hede og Røjen Bæk. Af Figur 19 fremgår øvrige Natura 2000-områder indenfor en radius af op til 25 km. Disse udgøres af Natura 2000-område nr. 64: Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede, nr. 63: Sønder Feldborg Plantage, nr. 40: Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder samt nr. 75: Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage Side 49 af 76

50 Natur, flora og fauna Figur 19 - De nærmeste Natura 2000-områder, nr. 225, 63, 40, 75 og 64 i forhold til placeringen af Sinding-Ørre Biogasanlæg. Det nærmeste Natura 2000-område, nr. 225, har et samlet areal på 484 ha og udpegningsgrundlaget fremgår af Tabel 13. Natura 2000-området er udpeget på baggrund af habitatområde nr I Natura 2000-planen for område nr. 225 står nævnt: Området domineres af et stort hedelandskab med spredte plantageområder. Store områder domineret af klokkelyng og/eller smalbladet kæruld vidner om et ubrudt allag. Heden afgrænses mod nord af et engområde, der gennemskæres af det uregulerede vandløb Røjen Bæk. Ovstrup Hede består af betydelige arealer med veludviklet hedevegetation. Der findes store partier domineret af hedelyng, klokkelyng eller revling. På de lavere liggende arealer findes blåtopdominerede plantesamfund samt en del små vandhuller og småsøer. Langs Røjen Bæk findes områder med tørvemose-hængesæk. Side 50 af 76

51 Natur, flora og fauna Tabel 13 Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 249, Ovstrup Hede og Røjen Bæk På Figur 20 fremgår de nærmeste kortlagte habitatnaturtyper indenfor Natura 2000-område nr Kortlægningen viser, at særligt våd hede findes i en mosaik med tør hede. Figur 20 - Kortlagte habitatnaturtyper indenfor nærmeste Natura 2000-område nr Naturtilstanden for kortlagte habitatnaturtyper, som angives på en skala fra I-V, hvor I er bedst, er for de nærmeste områder: - Tør hede: God tilstand og Moderat tilstand I og II - Våd hede: God tilstand og Moderat tilstand I og II - Surt overdrev: Moderat tilstand - III - Hængesæk: God tilstand II Statens kortlægningsdata er tilgængelige via Danmarks Miljøportal. Side 51 af 76

52 Natur, flora og fauna beskyttede naturtyper Naturbeskyttelseslovens 3 har til formål at sikre tilstanden af beskyttede naturtyper, de såkaldte 3-områder. 3-beskyttede naturtyper dækker over følgende områder: - Søer større end 100 m 2 - Moser, ferske enge, strandenge, heder og overdrev, hvis de enkeltvis eller i mosaik med hinanden er større end 2500 m 2. Moser under 2500 m 2 er også beskyttede, hvis de ligger i tilknytning til beskyttede søer eller vandløb - Vandløb, der er udpegede som 3-beskyttede Figur 21 viser de nærmeste 3-områder, jf. den vejledende 3-registrering på Danmarks Arealinformation med en markering af afstanden på 1000 meter fra det ønskede anlæg. Figur 21 3-beskyttede naturtyper jf. den vejledende 3-registrering Fredede områder Figur 22 viser, at der er et fredet område indenfor umiddelbar nærhed af projektområdet. Fredningen drejer sig om Sinding Kirke og har til formål at sikre området mod bebyggelse og terrænregulering og lignende. Side 52 af 76

53 Natur, flora og fauna Figur 22 Fredede områder og potentiel ammoniakfølsom skov Ammoniakfølsomme skove Flere af de tidligere omtalte 3-naturtyper nær anlægget kan kategoriseres som værende ammoniakfølsomme. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 22 er der opstillet en række kriterier for ammoniakfølsomme naturtyper, som er relevante at skele til. Bekendtgørelsen opererer med: Kategori 1-natur - ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper, i det konkrete tilfælde: o Kalkoverdrev (6210) o Surt overdrev (6230) o Kildevæld (7220) o Rigkær (7230) o Ege- og blandskov (9160) o Elle- og askeskov (91E0) - tillades en maksimal totaldeposition på op til 0,7 kg N/ha/år 22 Bekendtgørelse nr. 211 af 28/02/2017 Side 53 af 76

54 Natur, flora og fauna Kategori 2-natur - ammoniakfølsomme naturtyper, uden for Natura 2000-områder, omfattet af 3 o højmoser, lobeliesøer, heder > 10 ha, overdrev < 2,5 ha - tillades en maksimal totaldeposition på 1,0 kg N/ha/år Kategori 3-natur - ammoniakfølsomme naturtyper, ikke omfattet af kategori 1 og 2 o heder, moser og overdrev omfattet af 3 o ammoniakfølsomme skove større end 0,5 ha og en lang kontinuitet - tillades en merdeposition på min. 1,0 kg N/ha/år Ud over 3-beskyttede naturtyper kan der således også være skovområder, som kan vise sig ammoniakfølsomme. Danmarks Miljøportal udstiller kortet: Potentiel ammoniakfølsom skov, som fremgår af Figur 22. En andel af disse udpegede områder er ammoniakfølsomme. Hvorvidt det er tilfældet i det konkrete område vil kræve en besigtigelse, hvilket vurderes i et senere afsnit Beskyttede arter Bilag IV-arter I henhold til habitatbekendtgørelsens skal det vurderes, hvorvidt biogasanlægget kan ødelægge områder, der er vigtige for arter optaget på habitatdirektivets bilag IV. På bilag IV er der oplistet arter indenfor pattedyr, krybdyr, padder, fisk, insekter, bløddyr og planter. For bilag IV-arterne gælder et forbud mod at ødelægge arternes yngle- og rasteområder og generelt forstyrre dem i en grad, der kan have skadelig effekt på deres bestand. Der er ligeledes forbud mod at ødelægge plantearter, der er optaget på bilag IV. Der forekommer Bilag-IV arter i området. Der findes ikke nøjagtige fundoplysninger for alle arter, men følgende bilag IV-arter er fundet indenfor en afstand af op mod 12 km fra Sinding-Ørre Biogasanlæg: - Odder o Almindeligt forekommende i store dele af Jylland ved vandløb og søer. o Lever i tilknytning til vådområder og findes i såvel stillestående som rindende vand. Vigtigt med god sammenhæng mellem naturområderne, så odderen kan sprede sig. - Sydflagermus o Almindeligt forekommende i DK o Yngleområder: kolonier kun i huse o Fourageringsområder: kulturlandskabet, herunder levende hegn, enlige træer, parker og haver o Rasteområder: udelukkende i huse med frostfrie forhold - Vandflagermus o Almindeligt forekommende i DK o Yngleområder: Træer med hulheder og sprækker. Benytter typisk de samme ledelinjer fra koloni til nærmeste vandflade o Fourageringsområder: Over søer, samme og større vandløb o Rasteområder: Kalkgruber, miner, bunkere, slotskældre, brønde etc. 23 Bekendtgørelse nr. 926 af 27/06/2016 Side 54 af 76

55 Natur, flora og fauna - Spidssnudet frø o Almindeligt forekommende i DK o Yngleområder: Fra små vandhuller til bredden af store søer, fra overskyggede ellesumpe til lysåbne vandhuller. Afhængig af gode levesteder på land udstrakte enge og moser omkring ynglevandhullerne. o Rasteområder: Fugtige områder tæt på ynglestederne. - Markfirben o Forekommer spredt i store dele af landet o Kræver åbne, varme, solrige lokaliteter og ses oftest på steder med løs sandet jord, det vil sige heder, klitter og vej- og jernbaneskråninger. - Grøn mosaikguldsmed o Findes meget spredt i landet og yngler næsten altid i tilknytning til planten krebseklo Fredede arter Alle vilde pattedyr og fugle er fredede, med mindre der i jagtloven er givet tilladelse til at jage dem. Desuden er alle krybdyr og padder samt arter af fisk og hvirvelløse dyr beskyttet af en særlig fredning. Det gælder også nogle truede plantearter, blandt andet orkideerne. Planterne og dyrene er beskyttet overalt i det danske landskab uden tilknytning til særlige beskyttelsesområder. Fredede dyr og planter må ikke samles ind eller slås ihjel, og planter må ikke fjernes fra det sted, de vokser op jf. artsfredningsbekendtgørelsen 24. Der findes fredede arter i området, blandt andet butsnudet frø, lille vandsalamander og plettet gøgeurt Den biologiske mangfoldighed Set i et historisk perspektiv har det først været biotoptab og fragmentering og siden forurening og hårdhændet drift og vedligeholdelse, der har reduceret den biologiske mangfoldighed i Danmark. I fremtiden vil bioinvasion og klimaforandring tage over, som de væsentligste trusler. Der findes ikke et mål for den biologiske mangfoldighed for området og kendskabet til mangfoldigheden er kun sparsomt beskrevet ved få artsforekomster og -grupper Samlet vurdering af natur, flora og fauna Vurderingen er baseret på følgende: - Kravene til konsekvensvurdering jf. habitatbekendtgørelsen 25 - Hensynet til beskyttelse af Natura 2000-områder og 3-naturtyper - Kvælstofbelastningen, der er en del af den samlede vurdering for miljøpåvirkningerne fra anlægget Jf. 6, stk. 1 i habitatbekendtgørelsen, skal det som led i konsekvensvurderingen vurderes, om anlægget vil påvirke arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne væsentligt. Der forekommer ikke beskyttede arter på biogasanlæggets område, men der findes som nævnt beskyttede naturtyper og arter i nærområdet. 24 Bekendtgørelse nr. 867 af 27/06/ Bekendtgørelse nr. 926 af 27/07/2016 Side 55 af 76

56 Natur, flora og fauna Påvirkninger i anlægsfasen Ved anlæg af udvidelsen skal der graves, og der vil forekomme støj og vibrationer fra brug af og kørsel med maskiner. Projektområdet ligger højt i landskabet og udgravninger til fundament og lignende forventes ikke at få nogle konsekvenser for hydrologien i området og de naturtyper, som er afhængige af vand, som for eksempel vandhuller, kildevæld og rigkær. Ligeledes håndteres eventuelle udledninger lokalt og indenfor projektområdet, hvorfor vandløb ikke vil blive påvirket. Projektområdets skel udgøres af læhegn. Det må forventes, at flagermus kan benytte disse strukturer som ledelinjer i landskabet, selv om ingen af de konstaterede arter i området forventes at benytte dem som en del af deres yngle- eller rasteområde. Alle læhegn bevares og der sker således ingen påvirkning af den samlede økologiske funktionalitet i området. De beskyttede og fredede arter i nærområdet vurderes ikke at ikke blive påvirket. Der er ikke fredede arter indenfor projektområdet og de potentielle bilag IV-arter i området er ikke tilknyttet projektområdets nære omgivelser, da der ikke eksisterer egnede habitater Påvirkninger i driftsfasen Støj og vibrationer Driften vil ikke give anledning til støj og vibrationer, der kan forventes at påvirke plante- og dyrelivet. Der vil kun være meget minimale vibrationer på projektområdet fra lastbilkørsel, pumper og andet udstyr, mens der ikke vil være vibrationer udenfor projektområdet Kvælstofbelastning Kvælstof udledt fra biogasanlægget vil bidrage til den generelle baggrundsbelastning, med kvælstofforbindelser skabt af industri, landbrug, trafik og i mindre grad naturlige kilder. Kvælstofdeposition er i Danmark problematisk i forhold til bevarelsen af de næringsfattige naturtyper, for eksempel hede, sure moser og næringsfattige søer som lobeliesøer. En udvidelse af Sinding-Ørre Biogasanlæg vil bevirke, at den atmosfæriske deposition af kvælstof på de omkringliggende arealer øges. Eftersom der for følsomme naturområder er opstillet grænseværdier for hvor stor en merbelastning, der anses for værende acceptabel og at denne regnes som det summerede bidrag, dvs. fra alle kilder i området (herunder også landbrug) vil en merbelastning fra biogasanlægget medvirke til, at den mulige fremtidige merbelastning fra landbrug mindskes. Derved kan anlægsudvidelsen i fremtiden føre til, at muligheden for udvidelse af nærliggende landbrug er begrænset i forhold til den nuværende situation. I den forbindelse skal det vurderes, om det ansøgte vil føre til en merbelastning af ammoniak af de omkringliggende naturområder og derigennem også indirekte påvirke eventuelle beskyttede arter. Det skal herunder vurderes, om merbelastningen udgør et væsentligt merbidrag af ammoniak, og om dette merbidrag vil kunne medføre en tilstandsændring. Denne vurdering skal tage udgangspunkt i områdets nuværende faktiske tilstand, og den baggrundsbelastning, som området udsættes for, samt hvilken belastning området kan udsættes for, førend områdets tilstand ændres. Ved denne vurdering kan det lægges til grund, at en merbelastning på mindre end 1 kg ammoniak pr. hektar pr. år i udgangspunktet ikke udgør et væsentligt merbidrag 26, og derfor ikke kan medføre en tilstandsændring af et konkret 3-område. Dette fordi merbelastningen i denne situation er så lav, at det ikke er muligt biologisk at påvise, at det ansøgte dermed har nogen effekt på området. I forhold 26 Danmarks Miljøundersøgelsers notat om modeller for ammoniakbelastning fra enkelte kilder Side 56 af 76

57 Natur, flora og fauna til habitatnaturtyper indenfor Natura 2000-områder anvendes en mere forsigtig tilgang, og kvælstofdepositionsgrænsen er som oftest sænket til en tilladt totaldeposition på 0,7 kg N/ha/år, afhængig af hvor mange forurenere der er i området. 1 kg-grænsen fører i de fleste tilfælde til, at det kun er naturarealer inden for 1000 m fra anlægget, der er relevant ved vurderingen. Længere væk end 1000 meter vil det typisk ikke være muligt at spore kilden tilbage til anlægget pga. diffus forurening fra andre kilder, og en deposition, der er er lavere end 1 kg. Ifølge de seneste kvælstofdepositionsberegninger ligger baggrundsbelastningen 27 i Herning Kommune i 2015 omkring projektområdet i intervallet 12,8 kg N/ha/år til 14,0 kg N/ha/år. I forhold til projektets belastning af nærtliggende 3-områder samt Natura 2000-området mod nordøst, er der udvalgt en række naturområder hele vejen rundt om det fremtidige anlæg, hvortil kvælstofdepositionsværdierne fra anlægget er udregnet. Se figur 23 og Tabel 14 Figur 23 - Udvalgte punkter, hvortil anlæggets fremtidige kvælstofdepositionsværdier er beregnet. 27 Ellermann, T., Bossi, R., Nygaard, J., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels, C. 2016: Atmosfærisk deposition NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. 70 s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Side 57 af 76

58 Natur, flora og fauna Tabel 14 Kvælstofdeposition fra Sinding-Ørre Biogasanlæg i udvalgte naturpunkter Naturpunkt Vinkel Afstand N-dep , , , , , , , , , , , , , , ,52 Afsætningen af kvælstof til naturområderne afhænger af deres ruhed. Skov har en væsentlig større ruhed end en vandflade. Dette har beregningsmodellen i store træk taget højde for, men eksempelvis er de beregnede værdier for vandhullerne overestimerede, da modellen ikke opererer på dette detaljeringsniveau og således betragter vandhuller som græs eller skov. De beregnede værdier for merdepositionen af kvælstof til vandhullerne ligger alle under 1 kg N/ha/år og det er således ikke nødvendigt at foretage yderligere beregninger for at kvalificere den egentlige påvirkning. Ligeledes vurderes det, at udvidelsen heller ikke vil have en skadelig påvirkning på bilag IV-arter, som potentielt kunne være knyttet til vandmiljøet. Alle øvrige 3-beskyttede naturtyper modtager en merdeposition mindre end 1 kg N/ha/år og vil således ikke blive påvirket af udvidelsen. I forhold til potentielle ammoniakfølsomme skove viser kvælstofdepositionsberegningerne værdier, der ligger under 1 kg N/ha/år, hvorfor disse ikke vil blive påvirket. Det er således ikke relevant at gennemgå skovområderne nærmere for en eventuel vurdering af om der reelt findes ammoniakfølsomme skovpartier. Indenfor det nærliggende Natura 2000-område er målet med de kortlagte habitatnaturtyper (se Figur 20), som er på udpegningsgrundlaget, at de på sigt bevares i eller skal opnå en gunstig bevaringsstatus. For naturtyperne gælder det, at eutrofiering generelt er en af de største trusler. Med den nuværende baggrundsbelastning er naturtypernes nederste tålegrænse overskredet. Med den rette pleje og en generel reduktion af kvælstofdepositionen vil det være realistisk, at nå målet om gunstig bevaringsstatus på sigt. Indenfor Natura 2000-områder gælder et særligt forsigtighedsprincip og i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, er der fastsat beskyttelsesniveauer for kvælstoffølsomme naturtyper. Beskyttelsesniveauet afhænger af hvor mange forurenere i form af husdyrbrug der er i området. Hvis der ingen husdyrbrug er, ligger beskyttelsesniveauet på 0,7 kg N/ha/år (totaldeposition), hvis ét Side 58 af 76

59 Natur, flora og fauna husdyrbrug i nærheden på 0,4 kg N/ha/år og endeligt 0,2 kg N/ha/år, hvis der er mere end ét husdyrbrug. Kvælstofdepositionsberegningerne til de nærmeste habitatområder viser en merdeposition på 0,06 kg N/ha/år til den sydligste Natura 2000-afgrænsning. De kortlagte habitatnaturtyper ligger længere mod nord og vil således modtage mindre kvælstof fra anlægget. Den totale belastning til Natura området er også beregnet. Den viser, at den sydligste grænse modtager samlet set 0,14 kg N/ha/år fra anlægget efter udvidelsen. Den beregnede værdi ligger under ovennævnte kriterier uanset hvor mange øvrige forurenere der er i området og det vurderes på denne baggrund at en påvirkning af det nærmeste Natura 2000-område ikke vil kunne henføres til biogasanlægget og at værdierne er så lave, at de ikke i sig selv vil kunne hindre målet i at opnå gunstig bevaringsstatus for de kortlagte habitatnaturtyper. Anlæggets øgning af kvælstofbelastningen til de omkringliggende 3-beskyttede naturtyper, potentielle ammoniakfølsomme skove, fredede områder, økologiske forbindelser og Natura 2000-området vurderes således ikke at få negative konsekvenser. Merbelastningen er så lav, at der ikke biologisk vil ske ændringer over tid. Eventuelle bilag IV-arter i området vurderes heller ikke at blive påvirket i væsentlig grad, idet relevante yngle- eller rasteområder ikke vil ændre karakter på baggrund af udvidelsen af anlægget. I forhold til driften af anlægget vil en del af kvælstofdepositionen stamme fra anlæggets lagertanke, der ikke er overdækkede, men selv med den nuværende drift vil merbelastningen ikke have et omfang, der overskrider grænseværdier o. lign. og de aktuelle naturområder vurderes ikke at ville ændre karakter. Det er ikke beregnet i hvor høj grad en overdækning af lagertankene vil kunne nedbringe N-emissionen og deraf N-depositionen, der kan relateres til anlægget Den biologiske mangfoldighed Forurening fra anlægget vurderes at være den faktor der potentielt kan påvirke den biologiske mangfoldighed i området mest. Anlægget ligger dog ret isoleret i forhold til naturområder, hvor den biologiske mangfoldighed forventes højere og relativ nem at påvirke. Beregninger viser at anlæggets kvælstofpåvirkning til de nærmeste naturområder er så lav, at det ikke vil være muligt biologisk at påvise, at det ansøgte vil have nogen effekt. I sig selv vurderes udvidelsen således ikke at få betydning for den biologiske mangfoldighed i området. Side 59 af 76

60 Jord, grundvand, overfladevand og spildevand 14 Jord, grundvand, overfladevand og spildevand Dette afsnit indeholder en beskrivelse af påvirkning på jord, grundvand, overfladevand og spildevand for projektområdet. Jord Anlægsfasen Planering og udgravning til fundamenter og tanke, vil i mindre grad medføre behov for at flytte rundt på jord indenfor projektområdet. Der er ikke udarbejdet jordbalance for anlægsfasen, men det forventes, at evt. overskudsjord kan placeres på arealet. Der er ikke registreret jordforurening på matriklen. Driftsfasen I driftsfasen forventes jorden ikke at blive påvirket. Evt. biomassespild opsamles og tilføres anlæggets modtagetanke. Omkring anlæggets efterlagertanke, hvor afgasset biomasse afhentes af tankbiler, er der ikke asfalteret. Afhentning vil ske fra den overdækkede tank, der forsynes med udvendig sugestuds. Grundvand Anlægsfasen Projektområdet er ikke beliggende i et OSD-område (Område med Særlig Drikkevandsinteresse), men i et OD-område (område med drikkevandsinteresse). Hele Herning Kommune er udlagt som enten OSDeller OD-område, hvorfor anlæggets placering ikke vurderes, som værende problematisk i relation til grundvandsforekomster. Sinding-Ørre Biogasanlæg er ikke placeret i umiddelbar nærhed af almene vandværksboringer og er heller ikke beliggende i indvindingsopland til almen vandforsyning, hvorfor en eventuel forurening ikke vurderes at kunne true vandkvaliteten af disse. Nærmeste almene vandværksboringer findes ved Løvbjerg Plantage i nærheden af Gullestrup (5,8 km fra anlægget), Vildbjerg (8,4 km fra anlægget), Sunds (8,8 km fra anlægget) og Aulum (8,2 km fra anlægget). Driftsfasen Der forventes ikke påvirkning af grundvand i driftsfasen. Alle nye overflader med kørende trafik og håndtering af biomasse bliver asfalteret og forsynet med afløb til pumpebrønde. Derudover forsynes nye tanke med omfangsdræn og inspektionsbrønde for månedlig kontrol af tæthed, hvorved evt. lækager kan detekteres. Evt. biomassespild opsamles og tilføres anlæggets modtagetanke. Anlægget vil desuden have både stationær og mobil pumpekapacitet i tilfælde af lækage el. spild. Anlæggets beredskabsplan for håndtering af uheld opdateres med nye anlægskomponenter og rutiner. Spildevand Anlægsfasen Håndtering af spildevand fra området er uændret, da det en udvidelse af et eksisterende anlæg, hvor eksisterende bade- og toiletfaciliteter anvendes. Driftsfasen Sinding-Ørre Biogasanlæg er ikke tilsluttet offentlig kloak, idet sanitært spildevand ledes til en trixtank. Dette er en bundfældningstank med tre kamre, som fungerer efter samme princip som en septiktank. Tanken tømmes to gange om året med slamsuger, hvorpå slammet køres til behandling på renseanlægget i Herning. Vaskevand fra rengøring af køretøjer vil ligesom hidtil blive ledt til modtagetank og forlade anlægget som en del af den afgassede biomasse. Der vil derfor ikke blive afledt spildevand i form af procesvand. Side 60 af 76

61 Jord, grundvand, overfladevand og spildevand Overfladevand Anlægsfasen Der er en række dræn på anlægget som alle fører til nedsivningsbassinet, hvorfra det infiltreres. Dette vil fortsætte i anlægsfasen. Driftsfasen Der har tidligere været problemer med nedsivning af overfladevand pga. jordbundsforholdene. Dette førte til, at der blev etableret et nedsivningsbassin, hvis bundkote ligger ca. 1 meter under terræn. Nedsivningsbassinet er beliggende øst for selve anlægget. Der er etableret 4 inspektions- og rensebrønde før regnvandsledningens udløb i nedsivningsbassinet. Der sker ikke ændringer i forhold til det areal, hvorfra der afledes regnvand til bassinet, hvorfor anlægsændringerne ikke vil forårsage problemer pga. øgede vandmængder. For infiltrationsbassiner anbefales det, at afstanden til grundvandsspejlet er mindst 1-2 meter 28. Der er på og omkring Sinding-Ørre Biogasanlæg en række moniteringsboringer og for den boring, der er placeret tæt ved anlæggets østlige skel (DGU nr ) er grundvandsspejlet bestemt til at være ca. 5,7 meter under terræn, hvorfor der vurderes at være grundlag for en tilfredsstillende infiltration fra bassinet. Vand fra befæstede arealer omkring fortanke og rektortanke ledes til opsamlingsbrønd og videre herfra til fortank 6. Øvrig overfladevand fra befæstede arealer nedsives via nedsivningsbassin, beskrevet ovenfor. Området omkring efterlagertankene er ikke befæstet, hvorfor vandet herfra nedsives ved infiltration på de omkringliggende arealer. Forbrugsvand og teknisk vand Anlægsfasen Vandforsyning i anlægsfasen vil finde sted fra det eksisterende anlæg, hvorfor der eks. ikke er brug for mobiltank. Driftsfasen Der vil være et forbrug af rent vand til administrationsbygning og teknisk vand til vask af tankbiler og renholdelse af halgulve. Der forventes et årligt vandforbrug i driftsfase på ca. 600 m 3. Vask foretages med højtryksspuler og varmt vand, men uden brug af sæbe. Anlægget er og vil fortsat være tilsluttet eksisterende vandforsyning i området. El-tilslutning Anlægsfase/driftsfase Anlægget tilsluttes det offentlige elnet, hvilket ikke vurderes at give anledning til væsentlig virkning på miljøet Vurdering af jord, grundvand, overfladevand og spildevand Anlæggets forbrug af vand og afledningen spildevand er begrænset. Det vurderes derudover, at etableringen af anlægget ikke vil påvirke de lokale grundvandsressourcer (tilgået 18/ ). Side 61 af 76

62 Jord, grundvand, overfladevand og spildevand Afværgeforanstaltninger Der eksisterer allerede dræn/opsamling af overfladevand. Der vil blive installeret olieudskiller i drænbrønd eller tilsvarende. Anlægget vil overholde vilkår i Standardbekendtgørelsen (BEK nr af 7/12/2016), hvorved følgende tiltag vil forhindre forurening af jord og grundvand i området: Alle nye overflader med kørende trafik og håndtering af biomasse bliver asfalteret og forsynet med afløb til pumpebrønde. Nye tanke forsynes med omfangsdræn og inspektionsbrønde for kontrol af tæthed, hvorved evt. lækager kan detekteres. Anlægget vil desuden have både stationær og mobil pumpekapacitet i tilfælde af lækage el. spild. Slutteligt udarbejdes der en beredskabsplan for håndtering af uheld. Vandopsamling udrustes med stophane således, at anlæggets område kan aflukkes, mens spild fra uheld opsamles. På baggrund heraf vurderes det, at der er taget de nødvendige forbehold i forhold til at beskytte jord og grundvandsressourcen i området. I relation til den omkringliggende natur vurderes risikoen for forurening i tilfælde af lækage at være lille, idet nærmest beskyttede naturområde ligger omkring 550 meter fra anlægget i vestlig retning (ellesump). Der er placeret en vold langs anlægsmatriklens sydvestlige side (se figur 24), hvorved lækket biomasse sandsynligvis primært vil samle sig i lavningen i anlægsmatriklens østlige ende og ikke søge mod førnævnte naturområde. De nærmeste beskyttede vandløb er beliggende i en afstand af hhv. ca og meter fra anlægget (i hhv. vestlig og østlig retning). Figur 24 - Topografisk kort over Sinding-Ørre Biogasanlægs matrikel. Som tidligere nævnt i afsnittet er findes der ingen almene vandboringer i umiddelbar nærhed af anlægget, mens mark- og husstandsboringer er jævnt fordelt i oplandet omkring biogasanlægget. I afsnit 18 findes en beskrivelse af de moniteringsmekanismer, anlægget er udstyret med, som kan detektere og forhindre læk og udslip af biomasse. Side 62 af 76

63 Landskab, kulturarv og arkæologi 15 Landskab, kulturarv og arkæologi Dette afsnit redegør for projektområdets og nærområdets landskab, kulturarv og arkæologi. Motorvejen mellem Herning og Holstebro er endnu ikke færdigbygget. Det sidste stræk fra Sinding til Holstebro forventes indviet i fjerde kvartal. Motorvejen vil omkring Sinding have samme forløb, som Sindingvej har på nuværende tidspunkt Metode Landskab, kulturarv og arkæologi er undersøgt og beskrevet på baggrund af eksisterende viden fra bl.a. Den Store Danske, Danmarks Miljøportal, Slots- og Kulturstyrelsen samt andre offentligt tilgængelige kilder. Det vurderes, at der herved foreligger tilstrækkelig viden til at vurdere påvirkningen. Visualiseringer tager udgangspunkt i områder, hvor man må forvente, at anlægget vil være synligt Landskab Projektområdet er beliggende nordvest for Herning og er placeret sydøst for byen Sinding. Det omgivende område består af dyrket landbrugsjord. Landskabet i området er dannet under næstsidste istid (Saale) og biogasanlægget er beliggende i et område, der består af bakkeø, som er et morænelandskab fra Saaleistiden og smeltevandsslette Visualisering Udvidelsen af Sinding-Ørre Biogasanlæg er sammen med det eksisterende anlæg visualiseret fra de standpunkter, hvor det vurderes som værende mest synligt eller relevant i forhold til beboelse. På figur 25 er de syv udvalgte standpunkter for visualisering præsenteret. De fotos, der er anvendt til visualisering er taget i en højde af ca. to meter over terræn svarende til, at en voksen person står og kigger i retning af anlægget. Figur 25 - Oversigt over placeringen af fotostandpunkter. Placeringen af Sinding-Ørre Biogasanlæg er indrammet med grønt. Side 63 af 76

64 Landskab, kulturarv og arkæologi Standpunkterne er: Standpunkt 1: Kragsnapvej 2 (nordvest for anlægget) Standpunkt 2: Schæferivej 7 (syd for anlægget) Standpunkt 3: Schæferivej 13 (sydøst for anlægget) Standpunkt 4: Kryds ved Holstebromotorvejen og Schæferivej (syd for anlægget) Standpunkt 5: Sinding Kirke (vest for anlægget) Standpunkt 6: Sinding bygrænse (nordvest for anlægget) Fotostandpunkt 1 Fotostandpunkt 1 (figur 26) viser anlægget set fra nordvest, fra adressen Kragsnapvej 2. Standpunktet har en terrænhøjde på ca. 50 m.o.h. og afstanden til den nærmeste del af anlægget er ca. 300 m. Anlægsudvidelsen er lige akkurat synlig fra denne retning, idet den øverste del af en af de to store reaktorer kan ses. Visualiseringen baserer sig dog på et billede, der er taget i vinterhalvåret, hvorfor der ikke er noget løv på træerne. I sommerhalvåret vil anlægget sandsynligvis ikke kunne ses fra denne retning. Figur 26 - Fotostandpunkt 1 viser anlægget fra Kragsnapvej 2. Kun den øverste top af reaktoren er synligt herfra. Side 64 af 76

65 Landskab, kulturarv og arkæologi Fotostandpunkt 2 Fotostandpunkt 2 (figur 27 og figur 28) stammer fra Schæferivej 7. Herfra ses anlægget fra sydsydvest. Terrænhøjden på dette sted er m.o.h. og afstanden til den nærmest del af anlægget af ca. 270 m. Den nye reaktor er væsentlig mere synlig fra denne side end nordfra. I sommerhalvåret vil løv på vegetationen rundt om anlægget dække den nederste del af tankene, men de vil altid være synlige grundet den store højde i forhold til træerne. Figur 27 Fotostandpunkt 2 før udvidelse Figur 28 - Fotostandpunkt 2 efter udvidelse fra sydsydvest. Side 65 af 76

66 Landskab, kulturarv og arkæologi Fotostandpunkt 3 Fotostandpunkt 3 (figur 29 og figur 30) er taget ved Schæferivej 13 og viser anlægget fra sydøst. Standpunktet ligger ca. 50 m.o.h. og afstanden til den nærmeste del af anlægget er 240 m. Størstedelen af anlægsudvidelsen er skjult af vegetationsbæltet, en mindre del af den nærmeste reaktor undtaget. Anlægsudvidelsen vil ikke være ret synlig set fra denne retning. Figur 29 - Fotostandpunkt 3 viser anlægget før udvidelse fra sydøst. Figur 30 Fotostandpunkt 3 viser anlægget fra sydøst efter udvidelsen. Som det ses er forskellen mellem visualiseringen før og efter udvidelse negligerbar fra denne retning. Side 66 af 76

67 Landskab, kulturarv og arkæologi Fotostandpunkt 4 Fotostandpunkt 4 (figur 31 og figur 32) viser anlægget fra syd og er taget fra en terrænhøjde på m.o.h., hvor Schæferivej krydser Holstebromotorvejen. Afstanden til den nærmeste del af anlægget er ca m. En stor del af anlægget er skjult af et mellemliggende vegetationsbælte. Som ved flere af de andre visualiseringer er det den øverste del af de to reaktorer, der forårsager den største påvirkning. I forhold til udvidelse er det udelukkende den ekstra reaktor, som vil kunne ses fra denne retning. Figur 31 - Fotostandpunkt 4 viser anlægget fra sydøst før udvidelse. Figur 32 - Fotostandpunkt 4 viser anlægget fra sydøst efter udvidelse. Side 67 af 76

68 Landskab, kulturarv og arkæologi Fotostandpunkt 5 Fotostandpunkt 5 (figur 33) er kirkegården ved Sinding Kirke, som er beliggende vest for anlægget. Terrænhøjden på dette sted er m.o.h., mens afstanden til den nærmeste del af anlægget er ca. 820 m. Som det ses er anlægget ikke synligt fra dette fotostandpunkt grundet den megen vegetation i området. Figur 33 - Fotostandpunkt 5 viser anlægget fra vest. Anlægget kan ikke ses fra dette fotostandpunkt. Side 68 af 76

69 Landskab, kulturarv og arkæologi Fotostandpunkt 6 Det sidste fotostandpunkt (figur 34 og figur 35) er placeret ved Sindings sydlige bygrænse på Sinding Hovedgade og viser anlægget fra nordvest. Terrænhøjden er på dette sted ca. 33 m.o.h. og hovedparten af anlægget er skjult fra denne retning, forårsaget af den lave placering i landskabet, hvilket bevirker, at vegetationsbæltet skjuler mest muligt. En lille del af den nye reaktor vil kunne ses herfra, men den vil primært være skjult bag den eksisterende reaktor. Figur 34 Fotostandpunkt 6 viser anlægget fra Sindings bygrænse før udvidelse. Side 69 af 76

70 Landskab, kulturarv og arkæologi Figur 35 - Fotostandpunkt 6 viser anlægget fra Sindings bygrænse efter udvidelse Kulturhistorie og arkæologi Der findes i Herning Kommune en lang række fredede fortidsminder. Hovedparten er beliggende i stor afstand fra Sinding-Ørre Biogasanlæg. I en afstand af ca. 300 i østlig retning ligger en rundhøj fra oldtiden, der er fredet. Gravhøjen er omgivet af en 100 meter beskyttelseslinje. Højen påvirkes ikke af ændringerne på anlægget. Foruden rundhøjen findes der i området en række andre kulturhistoriske steder og fredede bygninger, herunder Sindinggård (ca. 700 m vest for projektområdet), Sinding Kirke (ca. 850 m sydvest for projektområdet) og resterne af en gammel teglovn ved Aavad (ca. 2 km vest for projektområdet). Sindinggård er en tidligere hovedgård (herregård), hvis historie strækker sig tilbage til 1400-tallet 29 og hovedbygningen har været fredet siden Sinding Kirke er en kirke fra omkring år 1200 og bl.a. stenalter og døbefont kan dateres tilbage til kirkens opførelse. Derudover findes der omkring Aavad resterne af et gammelt teglværk, som har været gravet ind i en skrænt. Bl.a. er der rester af æltekule, lergrav og grøfter til vandforsyning 30. Anlægsændringerne på Sinding-Ørre Biogasanlæg vurderes ikke at få nogen indvirkning på de tre ovennævnte kulturhistoriske lokaliteter. Når det samtidig tages i betragtning, at der anlægges en motorvej mellem projektlokaliteten og de tre beskrevne steder vurderes ændringerne at være uden betydning. Alle anlægsændringer foregår på anlæggets matrikel i tilknytning til eksisterende byggeri. Museum Midtjylland er kontaktet, og har vurderet, at der ikke kan forventes bevarede fortidsminder på projektlokaliteten, og ikke er grund til at gennemføre en forundersøgelse. Museum Midtjylland vil blive kontaktet i henhold til museumsloven, hvis noget dukker op Se foregående note. Side 70 af 76

71 Landskab, kulturarv og arkæologi 15.5 Geologi Sinding-Ørre Biogasanlæg er beliggende på den østlige del af Skovbjerg Bakkeø. Indenfor Skovbjerg Bakkeø er der udpeget geologiske interesseområder. Biogasanlægget ligger dog flere kilometer fra disse områder og vurderes dermed ikke at udgøre et visuelt problem Vurdering På baggrund af de udførte visualiseringer vurderes det, at udvidelsen af Sinding-Ørre Biogasanlægs anlæg ikke vil have en tydelig visuel påvirkning på det omgivende landskab. Anlægget er omkranset af et beplantningsbælte, som skjuler størstedelen af anlægget. Den mest synlige del af det nye anlæg er den nye reaktor, som er magen til den eksisterende, hvilket er med til at mindske indtrykket af de nye anlægsdele. Derudover vurderes projektet ikke at have negativ indvirkning på lokalområdets kulturhistoriske, arkæologiske og geologiske interesser. Side 71 af 76

72 Kumulative effekter 16 Kumulative effekter I dette afsnit opsummeres de kumulative effekter der kan have virkninger på miljøet Støj Biogasanlæggets støj er ift. andre anlæg mindre, da gassen ikke udnyttes i motoranlæg placeret på anlægsområdet. Anlæggets primære støjkilde stammer fra anlæggets transport af biomasse. Der er kumulative støjpåvirkninger fra de omkringliggende vejes trafik. Holstebromotorvejen ligger ca. 500 meter fra anlægget. Der kan forventes kumulation af støj fra anlæggets trafik og støj fra motorvejen. Ca. 5 km mod vest og øst er der etableret vindmøller. Ca. 2,3 km syd for anlægget er der udpeget et område med potentiale for etablering af vindmøller. På baggrund af afstanden til disse områder, er der ingen forventning om, at støj fra anlæg og vindmølleområder vil kumulere Lugt- og luftemissioner Anlæggets lugtemissioner vil være i kumulation med lugt fra gylleudspredning på de omkringliggende marker. Kumulationen i lugtpåvirkning vil formentlig blive bemærket i udspredningssæsonerne i forår og efterår. I denne periode vil antallet af transporter til og fra anlægget også være flere end normalt. Kampagneperioden er nærmere beskrevet i afsnit om lugt og 11.1 om trafik. Der er ikke kendskab til andre lugtkilder der kan kumulere med anlæggets lugtpåvirkning Klima Biogasanlæggets udvidelse vil, i kumulation med anden vedvarende energiproduktion, påvirke klimaforandringerne positivt. Ved afgasning af biomasse på et biogasanlæg opnås en væsentlig reduktion i landbrugets udledning af drivhusgasemissioner. Herudover er afgasset biomasse er lettere optageligt for planter, og dermed bedre at anvende som gødning. Afgasning af industrielle restprodukter medvirker til, at en større andel af restprodukter recirkuleres i samfundet Natur, flora og fauna Biogasanlægget udleder kvælstof-forbindelser der kumulerer med områdets baggrundsbelastning af kvælstof, også kaldet kvælstofdeposition. Den samlede baggrundsbelastning stammer fra industri, landbrug, trafik og i mindre grad naturlige kilder. Der er ikke kendskab til anden industri i nærheden der kumulerer yderligere til baggrundsbelastningen af kvælstof Jord, grundvand eller overfladevand Der vurderes ikke at være kumulative effekter vedr. jord, grundvand, eller overfladevand. Der vil på anlægget være dræn/opsamling af overfladevand indenfor matriklen, hvorfor det ikke vil påvirke nabomatriklerne Landskab, kulturarv og arkæologi Udvidelsen af Sinding-Ørre Biogasanlæg medfører ikke væsentlige ændringer i forhold til landskab, kulturarv og arkæologi. På den baggrund forventes ingen kumulative effekter for landskab, kulturarv og arkæologi. Side 72 af 76

73 Afværgende foranstaltninger 17 Afværgende foranstaltninger Biogasanlæg etableres med en række forskellige afværgende foranstaltninger. Foranstaltningerne minimerer anlæggets miljøpåvirkninger under daglig drift fra blandt andet støj, lugt- og luftemissioner. Andre foranstaltninger etableres for at afværge miljøpåvirkninger ved uforudsete uheld på anlægget. I dette afsnit beskrives de væsentligste afværgende foranstaltninger. Foranstaltningerne har ofte mere end én afværgende effekt. For eksempel er beplantningen omkring anlægget både afværgende overfor støjpåvirkning og den visuelle påvirkning af de landskabelige omgivelser Støj Størstedelen af anlæggets støjbidrag stammer fra lastbilerne der transporterer biomasse. I forbindelse med anlæggets miljøgodkendelse udarbejdes en støjberegning for anlægget, hvor det synliggøres, at anlægget overholder gældende grænseværdier for støj. Anlægget er i dag blandt andet designet med nedenstående tiltag der virker støjafværgende: Anlægget er omkranset af naturlig beplantning Kedler placeres indendørs Biler holder ikke i tomgang medmindre det er nødvendigt for aflæsning/pålæsning Anlæggets samlede støjpåvirkning forventes at være væsentlig mindre end gældende grænseværdier, hvorfor der ikke etableres nye støjafværgende foranstaltninger Lugt- og luftemissioner Luft- og luftemissioner fremkommer fra faste afkast og diffuse. De diffuse kilder stammer hovedsageligt fra efterlagertanke under påfyldning af biler med afgasset biomasse. Afværgende foranstaltninger for lugt- og luftemissioner er en selvfølge på et biogasanlæg. Nedenfor er de væsentligste afværgende foranstaltninger listet. Biofilter til rensning for lugt- og luftemissioner Fakkel til afbrænding af gas i unormale driftssituationer Flydelag af halm på åbne lagertanke I forbindelse med nærværende miljøkonsekvensrapport og miljøgodkendelse, er der udarbejdet en OML-beregning for anlægget. Herved sikres, at gældende grænseværdier for blandt anden NOx og Lugt-emissioner overholdes. OML-beregningen er nærmere beskrevet i afsnit Enkelte faunaområder er følsomme overfor kvælstofdeposition. I afsnit vurderes anlæggets bidrag til kvælstofdeposition i følsomme områder, på baggrund af førnævnte OML-beregning Klima samt jord, grundvand, overfladevand og spildevand Anlæggets påvirkning på klimaforandringer er beskrevet i afsnit I afsnit 12.3 vurderes anlæggets risiko for oversvømmelse ved kraftige regn hændelser. Forurening af jord og grundvand afværges ved at lade overfladevand nedsive naturligt hvor det er muligt. Nedsivning af overfladevand sker enten, hvor vandet falder eller ledes til nedsivningsbassin på den østlige del af området. Beskidtprocesvand og overfladevand med risiko for forurening afledes til fortank. På anlægget er der følgende foranstaltninger der afværger mod negative miljøvirkninger ifm. klima: Nedsivningsbassin der sikrer mod oversvømmelse Overfladeareal på dele af befæstede arealer opsamles Opsamlingsrande omkring reaktortanke Side 73 af 76

74 Afværgende foranstaltninger Naturlig nedsivning af regnvand de steder på anlægget, hvor der ikke er risiko for forurening eller udvaskning af biomasse Landskab, kulturarv og arkæologi Området er omkranset af tæt og høj beplantning der afskærmer anlægget. Beplantningen dækker ikke alle anlægsdele som f.eks. den høje reaktor på 26 meter. Beplantningens alder taget i betragtning kan det ikke forventes, at det bliver mærkbart højere, hvorfor det i fremtiden ikke kommer til at skjule mere fremover. Side 74 af 76

75 Miljømonitering og overvågning 18 Miljømonitering og overvågning Planmyndigheden skal i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 448 af 10/05/2017) 13 overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af lokalplanens gennemførelse, for at kunne identificere og afhjælpe negative virkninger. Eksisterende overvågningsordninger kan anvendes i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Det fremgår videre af vejledningen til loven 31, at der, for at begrænse overvågningsopgaven, bør udpeges så få og enkle indikatorer som muligt. Driften på anlægget overvåges internt af anlæggets SRO-system 32 og eksternt af miljømyndighederne. Overvågningsprogrammet for anlægget bygger på monitering på anlægget, og det vil være muligt at trække alle relevante driftsdata vedr. miljømonitering fra anlæggets SRO-anlæg. Data herfra opbevares i 5 år. Monitering på anlægget Alle rørstrækninger og tanke på anlægget moniteres af anlæggets SRO-anlæg. Flow af biomasse, biogas og ventilation overvåges, og flow der enten er lavere eller højere end normal drift vil bevirke alarm til driftspersonalet. Alle tankniveauer styres af SRO mellem normalniveauer for høj og lav. SRO-anlægget har endvidere høj-høj og lav-lav -grænser, der udløser alarm til driftspersonalet. Der vil 24 timer i døgnet være personale, der har vagttelefon, der er koblet op til anlæggets SROsystem. Anlæggets SRO er udført fail-safe, således at det stopper pumpning, lukker ventiler og går i sikker tilstand ved f.eks. strømsvigt. Ved større uregelmæssigheder kontaktes de lokale myndigheder. I forhold til grundvand vil nye nedgravede tanke blive forsynet med krydsdræn, hvilket muliggør at evt. læk lettere kan opdages. Anlægget udleder ikke processpildevand. Sanitært afløbsvand fra mandskabsfaciliteter behandles også fremover i anlæggets trixtank. Overfladevand ledes til nedsivningsbassin, hvis tilstand moniteres visuelt som en del af anlæggets ronderingsrutiner. Virksomheden udnytter organiske reststrømme fra landbrug og industri og afsætter hele egen reststrøm til gødningsformål. Virksomheden er dermed en vigtig medspiller i den cirkulære affaldsøkonomi. 31 Vejledning nr af 18/06/ Styring, Regulering og Overvågning. Side 75 af 76

76 Miljømonitering og overvågning Forslag til egenkontrol: Tabel 15 - Forslag til og frekvens af egenkontrol på anlægget. Betegnelse Aktivitet Frekvens Alle rør og beholdere Trykprøvning i forhold til gældende normer Inden opstart Ståltanke til biomasse Indvendig inspektion Styrke og tæthedsprøvning hvert 20. år Indvendig inspektion for utætheder hvert 10. år Udvendig inspektion ved afmontering af nederste isolationsafdækning 10 år Betontanke over jord Udvendig inspektion 10 år Betontanke under jord Frigravning vilkårligt sted for inspektion af stålbrønd 10 år Procesrør i jord Trykprøvning 5 år Kontrolbrønde ved Inspektion Månedligt tanke Luftrensning Måling af H 2S-koncentration Krav om årlig kontrol (foretages dog ugentligt af driftspersonalet) Kontrol af ph, fugtighed og temperatur Krav om ugentligt kontrol (der er dog kontinuerlig overvågning af dette på anlægget) Reaktorer Kontrol af niveaumålerudstyr Årligt Kontrol af overfyldningssikring Årligt Visuel kontrol af niveau i reaktor Dagligt Eftersyn af tryk-vacuumventiler Årligt Eftersyn af vandlåse Månedligt Pasteuriseringstanke Kontrol af niveaumålerudstyr Årligt Kontrol af overfyldningssikring Årligt Gaslager Kontrol af sikkerhedsventil/vandlås Årligt Oliekedel og træpillefyr Lovpligtigt brændereftersyn Kontrakt indeholder 2 årlige eftersyn Olieudskiller Kontrol af funktion Årligt I relation til øvrige forhold på anlægget følges vilkårene i Standardvilkårsbekendtgørelsen (BEK nr af 07/12/2016) afsnit 25. Ved større ændringer på anlægget er ejeren altid forpligtiget til at ansøge om tillæg til gældende miljøgodkendelse. Dette gør sig eksempelvis gældende ved installation af yderligere tankkapacitet. Miljøgodkendelsen skal første gang tages op til revurdering efter 10 år, det vil sige i Herefter skal godkendelsen revurderes hvert 10. år, således at man sikrer, at den er dækkende for det pågældende anlæg med ændringer, der løbende sker lovgivningsmæssigt. I miljøgodkendelsen indføres de vilkår, der skal gælde for anlægget, og de parametre, som skal moniteres. Lugtemission vil være omfattet af Miljøstyrelsens standardvilkår om præstationskontrol af de dimensionsgivende emissioner. Kontrollen foreslås gennemført 6 måneder efter ibrugtagning, hvor fuld normal drift forventes opnået. Tilsynsmyndigheden kan kræve yderligere kontrol, dog normalt højest hvert 2. år. For støj og vibrationer kan tilsynsmyndigheden kræve måling af støjniveauet. Herning Kommune skal føre tilsyn med udbringningen af afgasset biomasse fra Sinding-Ørre Biogasanlæg sker til godkendt areal. Selve tilsynet med de godkendte arealer sker ved de landbrug, der modtager biomassen og indgår ikke her. Der henvises til anlæggets miljøgodkendelse for en fuldstændig oversigt over overvågede parametre. Side 76 af 76

77 Eksisterende master Platzbedarf Kabelkanal Gasrør ud Gas outlet, DN200 1 Gasrør ind 180 S Gasrør ind Spadeventil Stenfælde/passtykke PEKOS m. brønd 1.5 m gasbrønd 0 Flugtvej Vindue PEKOS PEKOS 180 PEKOS PEKOS Port Cyklon og separation 2 stk. BD30 Dobbeltdøre Åbning minimum 1400 mm. Trappeopgang til dæk Flugtvej Fyringsolie Bilag 1 - Situationsplan Asfaltareal : 3500 m² Modtagehal højde 10m. 20' Container for luftrensesystem Luftrensefilter: Ø2,4 x 6,8m MT Tank 3 Modtagetank Areal : 52 m² Areal : 192 m² Modtagehal FT4 Tank 4 Fortank Areal : 182 m² Tank 6 Fortank Areal : 182 m² FT6 Pumpekælder Tank til jernchlorid Tank 5 Blegejordstank Areal : 85 m² Køresilo 1 til Blegejord Efterudrådning 3 Areal : 52 m² R3 Efterudrådning 2 Efterudrådning 1 Areal : 52 m² R2 Areal : 52 m² R1 Værksted Kontor / kedel-bygning Areal : 210 m² Varmevekslerhal Kontor Vandtank 30 m³ D=2.5m. H=8 m. Skumdæmpermiddel 30 m³ Tank D=2.5m. H=8 m. Lager Varmevekslere Gas ud Gaskøleranlæg Gaskompressorstation 20 Container Industritank 100 m³ D=3.4m. H=14 m. Kondensatbrønd FT1 FORTANK Gasklokke højde ca. 12m. GL Pumperum Varmeveksler og Past.-tank Gasklokke fjernes, hvis gaslager etableres. Pilletank 70 m³ PT1 PT2 Kedelrum Pillefyr Røgafgang Maskinhus Tavlerum Areal : 200 m² GL Røgafgang Pillefyr Akkumuleringstank 16 m³ Olie tank Oliekedel 20 container Areal : 165 m² Køresilo 2 Ikke i brug. Gaslager på betonplade D=16 m. H=12 m. Fakkel Bruges som fremtidig efterlager til "økologisk" linje H=4m. (væghøjde) Volumen = 2650 m³ Overdækkes - Teltdug, ca. 6 m. over vægkant EL1 Lagertank Areal : 710 m² EL2 Lagertank Areal : 710 m² EL5 Lagertank Areal : 710 m² EL6 Lagertank Areal : 710 m² R4 Areal : 620 m² R5 REAKTOR 4 D= 23,90m H= 21.77m (væghøjde) Totalhøjde-27.8 m. (inklusiv omrører) Fundament: D=24,40m Volumen= 9500m3 Areal : 620 m² EL3 Overdækket lagertank med gaslager Areal : 710 m² EL7 Lagertank Areal : 710 m² REAKTOR 5 D= 23,90m H= 21.77m (væghøjde) Totalhøjde-27.8 m. (inklusiv omrører) Fundament: D=24,40m Volumen= 9500m3 Pumpehus EL4 Lagertank Areal : 710 m² EL8 Lagertank Areal : 710 m² Ombygninger - byggetilladelse december 2017 / januar : Nyt kedelrum i eksisterende maskinhus. (Ombygges december 2017) Ny eltavlerum i eksisterende maskinhus. (Ombygges december 2017) Nyt pumperum / cyklon- og separationsrum i eksisterende maskinhus. (Ombygges december 2017) Ny vandtank (Opstilles primo ) Ny tank for skumdæmpermiddel (Opstilles primo ) To nye pasteuriseringstanke (Opstilles primo ) Ny akkumuleringstank (Opstilles primo ) To nye vekslerstationer (Opstilles primo ) Ny træpillesilo (Opstilles primo ) Ny askecontainer (Opstilles primo ) Eksisterende fortank tages i brug igen - synes og godkendes. - (Tages i drift igen primo ) Gammel gastank fjernes. (Fjernes primo ) Eksisterende olikedel og olietank flyttes. (Flyttes december 2017) Nybygninger : Nybygninger Grusvejareal : 4800 m² EL9 Lagertank Areal : 710 m² Reaktor 5 - RT5 Gaslager - GL Lagertank overdækkes - EL1 Ændring af eksisterende bygninger Arealer, hvor overfladevand opsamles, og pumpes til procestanke Arealer, hvor overfladevand nedsives ved overfladisk infiltration Arealer, hvor overfladevand afledes til nedsivningsbassin B Ændring af eksisterende bygninger tilføjet ng A Alle nye / ændrede dele markeret ng Rev. Revision Denne tegning må ikke overlades til, kopieres eller udnyttes af uvedkommende uden vor tilladelse. This drawing remains our property. Its use without due authority is forbidden, and will lead to legal action. Diese Zeichnung ist unser Eigentum. Unbefugte Benutzung ist verboten und wird gerichtlich verfolgt. Rev. Date Rev. Sign Approved Ce dessin est notre propriété. Toute utilisation indue est interdité sous peine de poursuites légales. Sinding Biogas Arrangement B I G A D A N Bigadan A/S Vroldvej 168 DK Skanderborg Tel. : Tag no. Engineer / Assistant Udvidelse Date : Scale Size Dwg No 1:600 A BRO / Approved : ng Rev B

78 Afgrænsning af Miljøkonsekvensrapport biogasanlæg ved Schæferivej og Rosmosevej ved Sinding jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Afgrænsningen af miljøkonsekvensrapport gælder for kommuneplantillæg nr. 33, lokalplan 49.T3.1 samt det konkrete projekt. Illustration og beskrivelse af område kan ses på VVM anmeldelse af Tilføjet bagerst i dette dokument. Konfliktsøgning i forhold til kendte kort temaer er ligeledes vedlagt. A Indhold og formål B Status, 0-alternativ C Status i områder, der kan blive berørt D Eksisterende relevante miljøproblemer E Evt. overordnede miljø-mål F Indvirken på: Beskrives Beskrives. Der skal være særligt fokus på nuværende trafiksituation, herunder hvor meget trafik anlægget i dag generer i forhold til den trafik der i øvrigt benytter det nærliggende vejnet. Beskrives, herunder beskrivelse af nærliggende beboelse. Beskrives Beskrives 1 Befolkning Vurderes, herunder trafik og anlæggets påvirkning af det nærliggende transportnet. 2 Menneskers sundhed Vurderes, herunder eventuelle lugtgener. 3 Flora Vurderes. Anlægget mulige påvirkning af omgivelserne skal vurderes, herunder risiko for udslips påvirkning af beskyttet natur. (Herunder også ammoniak og andre organiske stoffers mulige påvirkning af naturen ved næringsberigelse) 4 Fauna Vurderes Anlægget mulige påvirkning af omgivelserne skal vurderes, herunder risiko for udslips påvirkning af de omkringværende arter. 5 Biologisk Mangfoldighed Beskrives. 6 Jordbund Beskrives. 7 Vand Vurderes, herunder risiko for udslip til nærliggende vandløb mm. 8 Luft Vurderes, herunder risiko for udslip af ammoniak og andre stoffer samt luft gener. 9 Klima Beskrives, herunder den positive effekt ved udvidelse af produktion af vedvarende energi. 10 Materielle goder Ikke relevant 11 Landskab Vurderes, herunder udarbejdes visualiseringer fra udvalgte punkter. Der bør som minimum findes et punkt fra Sinding, Sinding Kirke, motorvej og relevante fra nærliggende boliger. 12 Kulturarv Vurderes, herunder i forhold til kulturmiljøet Sindinggaard, mølledam, teglovn og kirke 13 Det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer Vurderes. G Afværgeforanstaltninger Beskrives H Behandling af undersøgte alternativer Beskrives I Overvågning Beskrives J Ikke teknisk resumé Udarbejdes Scoping udført Dato: udkast Af: Kaare Hjorth Forslag til gruppering af emner i miljøkonsekvensrapport: Trafik - herunder ændringer i transport behov fra nuværende situation. Landskab/Visualiseringer

79 Støj/Lugt Natur, fauna og flora - herunder næringsberigelse Kulturmiljø Sikkerhed -herunder risiko for læk til nærliggende natur/åer og nedsivning til grundvand Ovenstående emner både for anlægs- og driftsfase.

80 Bilag 3 - Sinding-Ørre Biogasanlæg Skematisk procesdiagram Aflæsning hos landmand Storkøkkenaffald Andre organiske biomasser Gylle pålæsning hos landmanden Blegejord Gas til Arlas energicentral i Nr. Vium Biomassehal Aflæsning af biomasser i modtagetank Plansilo til blegejord Pasteuri seringstanke PT1,PT2 Pasteuri seringstanke PT1,PT2 Modtagetank MT Afgasset biomasse læsses på tankbiler Fortanke FT4, FT6 Blandetank til blegejord Gaslager GL Cyklon for plastfjernelse Varmeveksler Lagertank EL1, EL2, EL4, EL5, EL6, EL7, EL8, EL9 Efterlagertank EL3 Trin-2 reaktor R1, R2, R3 Reaktor R4 + R5 Sinding Ørre Biogasanlæg - Særskilt økologisk linje Den særskilte økologiske linje behandler biomasse parallelt med den øvrige produktion. Biogas tilføres gaslager (GL) ligesom den øvrige produktion Økologisk husdyrgødning Økologiske restprodukter fra industri Fortank FT1 Reaktor R5 Gaslager GL Lagertank EL1 Gas til Arlas energicentral i Nr. Vium Afgasset økologisk biomasse læsses på tankbiler KOD og evt. andet der optræder på Bilag 1 Aflæsning hos landmand Bemærk: I den økologiske linje anvendes økologisk biomasse og biomasse der optræder på bilag 1 i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Signaturer Biomasse Biogas

81 Bilag 4 - Beskrivelse af procesløb på Sinding-Ørre Biogasanlæg Procesforløbet beskrives i to scenarier. Først beskrives procesforløbet for hele anlægget før den særskilte økologiske linje oprettes. Dernæst beskrives procesforløbet i den særskilte økologiske linje. Anlægsdele der indgår i den økologiske linje vil i fremtiden ikke indgå i procesforløbet for den konventionelle produktion. Procesforløb ved den konventionelle biogasproduktion På biogasanlægget modtages biomasse i Modtagetank (MT) og Fortank 6 (FT6). Blegejord modtages til Køresilo 1. Kvæg- og svinegylle pålæsses tankvogne hos landmænd og aflæsses direkte til modtagetank eller fortank 6 (MT, FT6). Evt. tilsætning af jernchlorid sker også direkte til fortank 6. Fortank 6 er tilsluttet lugtrenseanlæg. Andre organiske biomasser (bl.a. hønsegødning, pasteuriseret husholdningsaffald, fedtslam, slam fra renseanlæg på minkfoderfabrik) aflæsses via modtagehallen gennem en åbning i toppen af modtagetank 3 (MT). Tanken holdes lukket, når der ikke sker aflæsning. Modtagetank og modtagehal er tilsluttet luftrenseanlæg. I modtagetank (MT) omrøres biomassen og pumpes herfra videre til fortanke (FT4, FT6) via en pumpebrønd, hvori der er placeret en kværn til findeling af halm og andre fiberfraktioner. Storkøkkenaffald pasteuriseres på anlægget i to nye pasteuriseringstanke (PT1, PT2) inden biomassen udrådnes i reaktorerne (R4 og ny R5). Ikke-pumpbar blegejord opbevares i plansilo og tilføres blegejordstank med rendegraver. I blegejordstanken opblandes biomassen med afgasset, varm biomasse for at opnå en pumpbar konsistens. Tilsætningen af afgasset, varm biomasse overvåges af SRO-anlægget. Fra blegejordstanken pumpes biomassen videre til reaktorerne (R4 og ny R5). Biomasse fra fortanke (FT4, FT6) pumpes til varmeveksler hvor biomassen opvarmes til ca. 50 C og pumpes videre til reaktorerne (R4 og ny R5), hvor udrådningen sker. Fra reaktorerne pumpes biomassen videre til de 3 Trin-2 reaktorer (R1, R2 og R3). Herfra pumpes biomassen videre til den overdækkede efterlagertank 3 (EL3), hvor biomassen opbevares i ca. 16 døgn til den er endeligt afgasset. I efterlagertank 3 (EL3), hvor der foretages opsamling af efterafgasning, afkøles den afgassede biomasse til udendørstemperatur, og gasudviklingen standser i forbindelse hermed. Trin-2 reaktorerne (R1, R2 og R3) har tidligere været anvendt som anlæggets primære reaktortanke, men har de seneste år været ude af drift. Den afgassede biomasse pumpes automatisk fra efterlagertank (E3) til efterlagertank 4 (EL4) og fordeles i de resterende 7 efterlagertanke (E1, E2, E5, E6, E7, E8 og E9). Bilag 4 - Procesforløb til procesdiagram rev3.docx Efterlagertank 3 og 4 er forsynet med niveaumålere, der er tilsluttet SRO-anlæg. De 8 åbne efterlagertanke (E1, E2, E4, E5, E6, E7, E8 og E9) opbevarer kun afgasset biomasse. Den afgassede biomasse dækkes med et flydelag af halm i de åbne efterlagertanke.

82 Side 2 af 2 Den afgassede biomasse afhentes med køretøjer for udspredning på landbrugsjord. Køretøjer, der afhenter afgasset biomasse, holder på grusbelagt areal ved efterlagertankene. Køretøjerne er forsynet med et fast monteret sugeaggregat, der føres ned i den åbne efterlagertank (E1, E2, E4, E5, E6, E7, E8 og E9). Ved påfyldningen sker der udledning af diffus luft fra køretøjerne. Biogas fra reaktortanke (R4 og ny R5) samt efterafgasning fra efterlagertank 3 (EL3) føres til anlæggets gaslager (GL). Gaslageret (GL) anvendes til udligning af variationen i biogasproduktionen. Herefter sendes den producerede biogas via biogasrør til Arlas energicentral i Nr. Vium Procesforløb ved den særskilte økologisk linje Der etableres en særskilt økologisk linje, når det lykkes at få leveret de nødvendige mængder økologisk biomasse til anlægget. Indtil det lykkes at få leveret de nødvendige mængder vil biomasse og tanke indgå i procesforløbet som beskrevet ovenfor. I den økologiske linje behandles biomassen parallelt med den øvrige produktion på anlægget. Når det er muligt både at behandle konventionel biomasse og økologisk biomasse, vil nogle af tankene fra den konventionelle produktion overgå til den økologiske produktion, idet mængden af den indkomne biomasse forbliver uændret. Dette gælder for tankene: Pasteuriseringstanke (PT1 og PT2), reaktor (R5) lagertank (EL1), men som i den økologiske linje bliver overdækket. Den økologiske linje fremgår nederst på det vedhæftede procesdiagram. Biomassen leveres til nyrenoveret Fortank (FT1) der tilkobles anlæggets eksisterende luftrenseanlæg (fortanken er ikke i brug på anlægget i dag). Herefter pumpes biomassen til de to pasteuriseringstanke (PT1, PT2) og videre til reaktor 5 (R5), hvor biomassen afgasses. Den afgassede økologiske biomasse pumpes til lagertank (EL1), hvor biomassen afhentes og anvendes som gødning ved økologiske landbrug. Lagertank 1 (EL1) er overdækket og tilkoblet gassystemet. Den producerede biogas sendes til gaslageret (GL), hvor den blandes med biogas fra den øvrige produktion. Biogassen leveres til Arlas energicentral i Nr. Vium. Bilag 4 - Procesforløb til procesdiagram rev3.docx

83 BILAG 5 NOTAT, ENVIDAN Dato: 26. Januar Revision: 05 Projektnavn: Sinding Biogasanlæg Projekt nr.: Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Kvalitetssikring: Kim Paamand Side: 1 af 17 Vedr.: Baggrundsdata OML Sinding Biogasanlæg Indhold 1. Indledning Biomassekedeler (2x 229kW) Afkast Kedeldata Brændstof Bygningskorrektioner Emissioner Oliefyr Luftbehandling Afkast Areal kilder Tilslutninger til biofilter Lugt Oliefyr Depositionsberegninger for kvælstof Generelt Emissioner og beregningsparametre Resultater OML Resultater og grænseværdier Materiale Bilag 5 - OML Baggrundsdata.docx

84 Side 2 af Indledning Sinding biogasanlæg planlægger en fremtidig udvidelse af anlægget, som ændrer anlæggets nuværende påvirkning af immissioner og lugtpåvirkning. Ved hjælp af en metrologisk spredningsmodel (programmet OML Multi 6.20) redegøres der for disse ændringer ved beregning af henholdsvis b- værdier og et lugtudbredelseskort. OML-beregninger viser at anlægget i fuld drift kan overholde alle b-værdier. Afkast 1 Afkast 2 Lagertank 1 Lagertank 5 Lagertank 2 Lagertank 6 OML-Origo (0,0) Afkast 3 Afkast 4 Lagertank 3 Lagertank 7 Lagertank 4 Lagertank 8 Lagertank 9 Figur 1: Placering af afkast. OML beregningerne er udført med et relativt x-y koordinatsystem med origo (0;0) umiddelbart vest fra maskine hallen. For beregninger af lugtemissionen er koordinatsystemet dog forskudt, således at det tager udgangspunkt i lugt emissionens tyngdepunkt, som for den almindelige drift, ligger ved afkastet for anlæggets biofilter, afkast 3.

85 Side 3 af 17 Placeringer af afkast fremgår af koordinaterne i resultatfilerne fra OML-Multi samt skitseringen på figur 2. Afkast Tabel 1. Biogasanlæggets afkast Afkast nummer Biomassekedel 1 (træpiller) (229kW) 1 Biomassekedel 2 (træpiller) (229kW) 2 Biofilter 3 Oliefyr (Nødkedel) 4 Anlægget har tidligere brugt en biogaskedel til procesvarme, som i dag er erstattet af et oliefyr. Oliefyret skal i forbindelsen med udvidelsen erstattes med to mindre biomassekedeler på hver 229kW installeret effekt. 2. Biomassekedeler (2x 229kW) OML beregningerne er udført med udgangspunkt i fuld drift af to mindre biomasse kedler, vis emissions er beskrevet i dette afsnit. Emissionstal for kedlen er baserede på luftvejlednings standardtal for træfyrede anlæg, samt data fra leverandørens egne prøvetagninger på lignende anlæg. 2.1 Afkast Afkastet er dimensioneret til at overholde Miljøstyrelsens Vejledning om B-værdier. Skorstens dimensioner fremgår af tabel 2. Skorstene for begge kedler afsluttes over maskinhallens tag. Skorstenshøjden er baseret på den mindst mulige afkasthøjde iht. gasregelmentens bestemmelser for skorstene og aftrækssystemer 1. Dvs. OML beregningen baseres på en worst-case for at sikre at b-værdier kan overholdes. Den endelige afkasthøjde kan dog være op til 1 meter over kip, afhængigt af den endelige placering. Kildenummer i OML 1 & 2 Afkast Skorsten til kedel Højde over terræn 5,7 m Indre diameter 0,13 m Ydre 0,23 m diameter Tabel 2. Afkastgeometri biomassekedel 229kW 1 Gasreglementet afsnit B-4 kapitel 5, Kilde: 4+kap+5+revideret+august+2010.pdf (Set den )

86 Side 4 af Kedeldata Nøgletal for biomassekedlen fremgår af tabel 3. Tabel 3. Biomassekedel 229kW. Virkningsgrad 90,2 % *Oplyst af producent Røggastemperatur 120 C *Estimat Ilt overskud% 10 % *Reference værdi Røggas, tør 6,55 Nm³/kg *Iht. luftvejledning Røggas, fugtig 7,46 Nm³/kg *Iht. luftvejledning 2.3 Brændstof Biomassekedlen skal udelukkende fyres med træpiller. Til formålet installeres en træpillesilo ved sidens af maskinhuset. Tabel 4.Træpiller Type Træpiller Diameter 8 mm *Oplyst af leverandør Vandindhold 6,5 % *Prøverapport, leverandør Askeindhold 34 % *Prøverapport, leverandør Svovlindhold 0,03 % *Estimat baseret på leverandørens, hjemmeside Nedre brændværdi 17,8 MJ/kg *Prøverapport, leverandør 2.4 Bygningskorrektioner Til modellering af afkastenes røgfane, angives der i OML-modellen nogle generelle og retningsafhængige korrektionsfaktorer på omkringliggende bygværker, som kan påvirke røgfanen. De anvendte korrektionsfaktorer fremgår af resultatrapporten fra OML-Multi. I de følgende tabeller ses hvilke bygningskorrektioner der er taget højde for i modellen for både afkast 1 og afkast 2.

87 Side 5 af 17 Generel bygningshøjde 7,2 m *Se Maskinhus Retningsafhængige korrektioner Maskinhus: Beregningsmæssighøjde 7,2 m *Generel korrektion Reaktor 4: Beregningsmæssighøjde 21,75 m Retning 210 Afstand 40 m Retning 220 Afstand 40 m Reaktor 5: Beregningsmæssighøjde 21,8 m Retning 180 Afstand 45,5 m Retning 190 Afstand 45,5 m Tabel 5. Bygningskorrektion for afkast 1. Del 1/2. Generel bygningshøjde 7,2 m *Se Maskinhus Retningsafhængige korrektioner Maskinhus: Beregningsmæssighøjde 7,2 m *Generel korrektion Reaktor 4: Beregningsmæssighøjde 21,75 m Retning 210 Afstand 38 m Retning 220 Afstand 38 m Gaslager Beregningsmæssighøjde 12 m Retning 180 Afstand 21 m Retning 190 Afstand 21 m Retning 200 Afstand 21 m Tabel 6. Bygningskorrektion for afkast 2. Del 1/2.

88 Side 6 af 17 Pilletank: Beregningsmæssighøjde 4,55 m *Generel korrektion Gasklokke: Beregningsmæssighøjde 12 m Retning 180 Afstand 21 m Retning 190 Afstand 21 m Pasteuriseringstank 1: Beregningsmæssighøjde 4,3 m Retning 220 Afstand 6,2 m Tabel 7. Bygningskorrektion for afkast 1. Del 2/2. Pilletank: Beregningsmæssighøjde 4,55 m *Generel korrektion Gaslager: Beregningsmæssighøjde 8,55 m Retning 240 Afstand 16,5 m Retning 250 Afstand 16,5 m Pasteuriseringstank 1: Beregningsmæssighøjde 4,3 m Retning 220 Afstand 20 m Tabel 8. Bygningskorrektion for afkast 2. Del 2/ Emissioner Data for emissioner af inerte partikler under 10 micometer (støv) og CO er angivet i tabel 9. Kildenummer i OML 1 & 2 Flow 336 Nm³/h (tør) *Iht luftvejledning Flow 383 Nm³/h (våd) *Iht luftvejledning CO ved 10% ilt tør røggas 146 mg/nm³ *Oplyst af producent Støv ved 10% ilt tør røggas 25 mg/nm³ *Oplyst af producent OGC ved 10% ilt tør røggas < 6 mg/nm³ *Oplyst af producent Nitrogenoxider (NO x ) 0 g/s *Ingen NOx på mindre anlæg, iht. luftvejledningen Carbonmonoxid (CO) 0,0136 g/s *Målt værdi Svovldioxid (SO2) 0,009 g/s *Målt værdi Støv 0,00233 g/s *Målt værdi Tabel 9. Emissioner biomassekedel 229kW.

89 Side 7 af Oliefyr Anlæggets oliefyr bruges udelukkende som nødkedel og er dermed ikke en del af almindelige driftsforhold. Oliefyret vil aldrig være i drift sammentidlig med andre kedler og vurderes derfor ikke i den samlede OML-beregning. Skal oliefyret tages i permanent drift vil dette kræve en ny OMLberegning. 4. Luftbehandling Anlæggets eksisterende biofilter har tilstrækkelig kapacitet til at omfatte en udvidelse af anlægget. Udvidelsen omfatter en mekanisk separation af plast i gyllen via en cyklon. Cyklonen placeres i et lukket lokale i maskinhuset og lokalet tilsluttes til det eksisterende luftbehandlingssystem. 4.1 Afkast Geometrien for biofilterets afkast fremgår i tabel 10. Kildenummer i OML 3 Afkast Afkast til biofilter Tabel 10. Afkast biofilter. Højde over terræn Indre diameter Ydre diameter 11 m 0,2 m 0,25 m 4.2 Areal kilder Ved afhentning af afgasset biomasse vil der opstå en kortvarig spidsbelastning på anlæggets lugtbidrag, på grund af omrøring i lagertank 4.Belastning vurderes til op til LE/m³ under omrøring i tanken. Det tages udgangspunkt at der bliver fortrængt omkring 100m³ luft pr time. 4.3 Tilslutninger til biofilter Udover de eksisterende anlægskomponenter der på nuværende tidspunkt er tilsluttet biofilteret, udvides flitterets belastning med udsugningsluft for anlæggets cyklon. Luftmængder og lugtbelastning frem til biofilteret fremgår af tabel 11. Maskinhus Flow frem 200 Nm³/h *Udsugning ved cyklon til plast Lugt frem LE/Nm³ *Lugt for gylle under omrøring, Miljøprojekt Nr Eksisterende system (inkl. Modtagehal, tank 3-6, blegejordslager) Flow frem Nm³/h *Målt på udgang af biofilter, Eurofins 2014 Lugt frem LE/Nm³ *Beregnet på baggrund af målt værdi efter rensning, Eurofins 2014 Tabel 11. Luftstrømme til biofilter.

90 Side 8 af Lugt Lugtbelastning fra biofilter og til afkast fremgår af tabel 12. Tabel 12 Output biofilter. Gennemsnitlig rensegrad 90 % Flow ud Nm³/h *Eksisterende Lugt ud LE/s *bidrag fra eksisterende anlæg plus bidrag fra separering. Lugtstyrke tilsvarende omrørtgylle. Lugt input OML 0,0274 g/s *omregning iht. Beregningsresultaterne for lugt, samt lugtudbredelseskortet (figur 2) viser, at krav til lugtbidrag på maksimalt 10 LE/m³ ved boliger i det åbne land og 5 LE/m³ ved sammenhængende bebyggelse overholdes. Under omrøring i lagertank 4 vil lugtkoncentrationen umiddelbart omkring anlægget øges, mens det kun har en mindre effekt på anlæggets naboer. Figur 2. Lugtudbredelseskort uden omrøring