Kommuneplantillæg til Aabenraa Kommuneplan Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland. December 2010

Transkript

1 Kommuneplantillæg til Aabenraa Kommuneplan Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland December 2010

2 Hvad er et kommuneplantillæg Et kommuneplantillæg er et supplement til en eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen. Da dette kommuneplantillæg fastlægger retningslinjer for og arealreservationer til et konkret anlæg, som ifølge LBK nr af 6. december 2006 medfører pligt til en vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM), blev planforslaget ledsaget af en VVM-redegørelse. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager Miljøministeriets lokale miljøcentre imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre, infrastrukturanlæg som strækker sig over mere end to kommuner, eller anlæg som kan medføre en påvirkning af miljøet i nabolande. Forsidefoto: Palle Peder Skov Kommuneplantillæg nr. 13 til Aabenraa Kommuneplan Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland. Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Miljøcenter Odense i samarbejde med Rambøll Danmark A/S Udgivet december 2010 af Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard Odense SØ Telefon post@ode.mim.dk Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen ISBE ISBN

3 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Indkaldelse af ideer og forslag Forslag til Kommuneplantillæg VVM-redegørelse Ikke-teknisk resumé Sammenfattende redegørelse Kommuneplantillæg December 2010

4 Indholdsfortegnelse Redegørelse Baggrund og formål - Planredegørelse - Miljøvurdering - Kommuneplantillæggets opbygning - Idéfase - Høring af forslag til kommuneplantillæg - Tilladelser og godkendelser Retningslinjer...9 Tidsplan...13 Miljøvurdering...14 Overvågningsprogram Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

5 Redegørelse Baggrund og formål Siden 1984 er det danske gasmarked blevet forsynet fra de danske gasfelter i Nordsøen ud for den jyske vestkyst. Disse gasressourcer har endvidere været eneste kilde til forsyning af det svenske gasmarked, ligesom de har bidraget til forsyning af det tyske og det hollandske gasmarked. Ressourcerne i Nordsøen er aftagende, og i de kommende år vil produktionen fra de danske gasfelter anlæg. Miljøcenter Odense og de seks berørte kommuner, herunder Aabenraa Kommune, skal sørge for opgavens planmæssige gennemførelse. VVM-pligt Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland med en ny gasledning og kompressorstation er omfattet af bekendtgørelsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Der Miljøcenter Odense har derfor udarbejdet forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Planredegørelse Kommuneplan Kommuneplan for Aabenraa Kommune er endeligt vedtaget december 2009, hvormed retningslinjerne i kommuneplanen erstatter de hidtil gældende retningslinjer i Regionplan for Sønderjyllands Amt med undtagelse af retningslinjer for vand. I Aabenraa Kommune ligger følgende planrammer indenfor observationszonen: B Boligområde ved Hellevad (st. 33) Boliger med tilhørende fællesanlæg og offentlige institutioner samt erhverv, som uden væsentlige genevirkninger kan indpasses i et boligområde. falde, hvorfor der bliver behov for at importere gas. Alternative kilder til gasforsyning skal være i drift indenfor en relativ kort tidshorisont for, at forsyningen til det danske og det svenske gasmarked kan opretholdes. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland med en 94 km lang gasledning og en kompressorstation skal være med til at sikre gasforsyningen. Energinet.dk skal sørge for etablering af de tekniske skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse for anlægget. Miljøcenter Odense er ansvarlig myndighed i henhold til VVM-bekendtgørelsens 11, stk. 3, pkt. 2, da det er et infrastrukturanlæg, som strækker sig over mere end to kommuner, samtidig er en del af projektområdet placeret tæt ved den dansk tyske grænse og kan dermed påvirke miljøet og berøre naboejendomme på den tyske side af grænsen, jf. VVM-bekendtgørelsens 10. Boligområdet og perspektivområdet vest for erhvervsområderne ligger i længere afstand fra gasledningen og derved kun delvis inden for observationszonen, og vurderes ikke at blive påvirket væsentlig i relation til de planlægningsmæssige rammer B Perspektivområde ved Hellevad (st. 33) Ubebygget perspektivområde for etageboliger, fritliggende parcelhuse og tæt-lav bebyggelse, f.eks. rækkehuse, dobbelthuse og lign. Mindre offentlige og private servicefunktioner, liberale erhverv og lign. erhverv, der ikke er til gene og kan indpasses, så områdets karakter som boligområde. Se under B E Erhvervsområde ved Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 5

6 Redegørelse Hellevad (st. 33) Erhvervsområder til lager-, fremstillings- og håndværksvirksomhed samt andre virksomhedstyper, som kan indpasses i området uden væsentlig genevirkning i forhold til omgivelserne. Ved Hellevad er tre erhvervsområder lokaliseret i den østlige del af byen, hvorved de grænser op til linjeføringen for den nye gasledning. Den nye ledning ligger således imellem erhvervsområderne og den eksisterende ledning. Det nordligste erhvervsområde er det område der ligger tættest på ledningen, i ned til 30 meters afstand. Nærheden til gasledningen medfører generelle planmæssige restriktioner for erhvervsområderne ved Hellevad, jf. den kommende servitut for ledningen samt gældende cirkulære vedr. lokalplanforslag E Erhvervsområde ved Hellevad (st. 33) Se under E E Erhvervsområde ved Hellevad (st. 33) Se under E T Vindmølleanlæg ved Tågholm (st ) Vindmøller skal placeres så gener for andre landzoneerhverv minimeres. Desuden skal vindmøller placeres, så der ikke opstår genevirkning i forhold til telekommunikationslinjer, radiokædeforbindelser, veje, jernbaner, eksisterende og planlagte højspændings- og naturgasanlæg m.v. Gasledningen krydser igennem området, hvilket medfører en række begrænsninger for etablering af kommende vindmøller. Der må således ikke opføres vindmøller ved gasledningen i en afstand af 2 gange vindmøllernes højde eller efter individuel bedømmelse, jf. fastlagte afstandskrav fra de danske naturgasselskaber og Københavns Energi. I rammebestemmelserne er der imidlertid allerede indarbejdet hensyn til en kommende naturgasledning, hvorfor etablering af den nye ledning ikke vurderes at være i strid med gældende planlægning for området L Vollerup landsby inkl. erhvervsområde (st. 24) Landsbybebyggelse med blandet bolig og erhverv. Boliger, lokal serviceforsyning, mindre butikker, mindre erhverv, der kan indpasses uden genevirkning. Den mindste afstand mellem erhvervsområdet og gasledningen er 6 meter. Erhvervsområdet er omfattet af lokalplan, hvor der er afstandskrav på 90 meter til gasledningen. Der er derfor allerede taget højde for gasledningen, og den nye gasledning medfører dermed ikke planmæssige restriktioner udover, at landsbyen ikke kan udvides mod øst. Derudover er landsbyen inden for observationszonen, hvor cirkulæret har betydning for de eksisterende boliger, da kommunen ved landzonesagsbehandling af tilbygninger, nyanlæg, ændret anvendelse mv. inden for de 200 meter fra gasledningen skal sikre en planmæssig og samfundsmæssig økonomisk hensigtsmæssig udvikling. Energistyrelsen (uddelegeret til Energinet. dk) skal høres, hvis de økonomiske konsekvenser skal belyses F Sommerland Syd (st. 20). Rekreativt område for forlystelsesanlæg Sommerland Syd Ledningen placeres på den østlige side af den eksisterende gasledning, og planområdet berøres derfor ikke direkte. Derfor vurderes etablering af ledningen ikke at medføre yderligere restriktioner i forhold til sikkerhedszonen på 20 meter på hver side af gasledningen. Derudover er Sommerland Syd omfattet af en lokalplan, hvor 6.3 fastlægger forskellige afstandskrav til anvendelsen af arealet, herunder bygninger, beplantning mv. Lokalplanen har dermed imødekommet afstandskravene til den eksisterende gasledning L Terkelsbøl landsby (st.19) Landsbybebyggelse med blandet bolig og erhverv. Boliger, lokal serviceforsyning, mindre butikker, mindre erhverv, der kan indpasses uden genevirkning. Der er fortsat mulighed for landbrugsdrift. Den nye gasledning krydser den vestligste del af landsbyen Terkelsbøl, hvor er et ca. 50 meter bred åbning i bebyggelsen ved Terkelsbøl Bygade. I henhold til kommende servitutter må der ikke opføres boliger indenfor en sikkerhedszone af 6 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

7 20 meter på hver side af ledningen. Det giver planmæssige begrænsninger, da der ikke kan etableres nyanlæg eller udlægges nye områder. Gasledningen fremgår ikke af kommuneplanrammerne. Cirkulæret har ligeledes betydning for de eksisterende boliger, da kommunen ved landzonesagsbehandling af tilbygninger, nyanlæg, ændret anvendelse mv. inden for de 200 meter fra gasledningen skal sikre en planmæssig og samfundsmæssig økonomisk hensigtsmæssig udvikling. Energistyrel-sen (uddelegeret til Energinet. dk) skal høres, hvis de økonomiske konsekvenser skal belyses T Teknisk anlæg (st. 0) Kompressorstation og lign. i forbindelse med hovedtransmissionsnettet for naturgas. Der kan opføres bygninger og anlæg, der er nødvendige for områdets drift. Ikke udnyttede arealer skal anvendes til jordbrugsformål. Kompressorstationen, der er omfattet af lokalplan nr. 1/46, er ikke gennemført, men skulle være en del af gasledningsanlægget, og gasledningen udgør dermed ikke en planmæssig begrænsning for rammerne for kompressorstationen. På arealet, der ejes af Energinet.dk, er en M/R station. Kommuneplantillæg Udbygning af naturgassystemet med tilhørende faciliteter i Syd- og Sønderjylland er en ny arealreservation, som derfor ikke er omfattet af den gældende kommuneplan for Aabenraa Kommune. Med kommuneplantillægget gives med retnings-linjer mulighed for udbygning af naturgassystemet med en 94 km lang gasledning, herunder en delstrækning på ca. 37 km i Aabenraa Kommune. Et kommuneplantillæg er et supplement til en eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan eller et større anlæg. I følge planlovens 11a, stk. 1, pkt. 7, skal der være retningslinjer for beliggenhed af enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet, i kommuneplanen. En naturgastransmissionsledning anses for at være et sådan anlæg, hvorfor der i medfør af planlovens 11g, stk. 3, skal udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse. Ved endelig udstedelse af kommuneplantillægget vil udbygning af naturgassystemet med tilhørende faciliteter være i overensstemmelse med kommuneplanen. Miljøvurdering Der er foretaget en miljøvurdering af kommuneplantillægget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24. september 2009). Reglerne er i høj grad sammenfaldende med de krav, som stilles til en VVM-undersøgelse. VVM-redegørelsen og miljøvurderingen var vedlagt som bilag til forslaget til kommuneplantillæg. Inden udstedelsen af kommuneplantillægget har Miljøcenter Odense udar- Redegørelse bejdet en sammenfattende redegørelse, hvor der er samlet op på alle bemærkninger til projektet. Kommuneplantillæggets opbygning Et kommuneplantillæg består af en redegørelse, bindende retningslinjer samt rammer for lokalplanlægningen. VVM-redegørelsen og et ikketekniske resumé af VVM-redegørelsen blev offentliggjort sammen med forslaget til kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget og den tilhørende VVM-redegørelse er en forudsætning for at meddele en VVM-tilladelse til at etablere et nyt kompressoranlæg ved Egtved og en ny 94 km lang gastransmissionsledning fra den dansk tyske grænse ved Ellund/Frøslev til Egtved. Idéfase Som en del af planprocessen har været en indkaldelse af idéer og forslag til udbygning af gastransmissionssystemet fra Ellund til Egtved i perioden 18. november 2009 til 5. januar Ved høringsperioden udløb havde Miljøcenter Odense modtaget 13 henvendelser fra foreninger og borgere. Efter idéfasen blev der på baggrund af en kortlægningsrapport udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, hvor der blev taget stilling anlæggets miljømæssige påvirkning og de indkomne henvendelser i idéfasen. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 7

8 Redegørelse Høring af forslag til kommuneplantillæg Miljøcenter Odense har haft forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse i offentlig høring i 10 uger fra den 16. juni 2010 til den 25. august Tilladelser og godkendelser Inden udbygningen af naturgassystemet med tilhørende faciliteter i Syd- og Sønderjylland skal der indhentes en række tilladelser og godkendelser fra offentlige myndigheder. Derudover skal der meddeles de nødvendige tilladelser og godkendelser til berørte områder efter den gældende lovgivning. De berørte områder fremgår af VVM-redegørelsen. Derudover skal der meddeles byggetilladelse til anlægget. I høringsperioden indkom der 19 bemærkninger til det samlede projekt. Indholdet af bemærkningerne fremgår af den sammenfattende redegørelse. I henhold til VVM-bekendtgørelsen skal Miljøcenter Odense, som den ansvarlige planmyndighed, meddele en VVM-tilladelse med tilknyttede vilkår for gasledningen og de tilhørende faciliteter. 8 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

9 Retningslinjer Retningslinjer for nærområdet omkring naturgassystemet Gasledningen har et samlet forløb på 94 km, heraf ca. 37 km igennem Aabenraa Kommune. 1. Der udlægges en 50 meter bred etableringszone på hver side af den planlagte linjeføring for den nye gastransmissionsledning fra den dansk-tyske grænse ved Frøslev til Egtved indenfor hvilken gasledningen skal etableres. Når anlægget er etableret, erstattes etableringszonen af en 20 meter bred sikkerhedszone på hver side af gastransmissionsledningen. Sikkerhedszonen tinglyses som en servitut. Den 100 m brede etableringszone for linjeføringen er vist på kort Der udlægges en 200 meter bred observationszone på hver side af gastransmissionsledningen fra den dansk-tyske grænse ved Frøslev til Egtved. Inden for denne zone skal Energistyrelsen (uddelegeret til Energinet.dk) underrettes om lokalplanforslag, der åbner mulighed for ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger, og høres, inden der meddeles landzonetilladelse til bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 9

10 Retningslinjer Etableringszone på 50 meter på hver side af linjeføringens nordligste del i Aabenraa Kommune 10 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

11 Retningslinjer Etableringszone på 50 meter på hver side af linjeføringens midterste del i Aabenraa Kommune Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 11

12 Retningslinjer Etableringszone på 50 meter på hver side af linjeføringens sydligste del i Aabenraa Kommune 12 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

13 Tidsplan Kompressorstation I december 2010 indgås kontrakt om projektering og udførelse af kompressorstationen. Projektering af anlægget kan påbegyndes i 2011 hvor anlægsarbejderne på lokaliteten i Egtved også forventes påbegyndt. I 2011 påregnes udført jordarbejder og øvri-ge forberedende arbejder. Produktionen af maskinkomponenter og montagearbejder vil forløbe i 2012 til Kompressorstationen vil stå klar til idriftsættelse efteråret Gasledning Ligesom for kompressorstationen indgås i 2010 aftale om projektering af gasledningen. De arkæologiske forundersøgelser for gasledningen forventes påbegyndt i slutningen af Inden anlæg af gasledningen påbegyndes, skal den endelige linjeføring fastlægges af ekspropriationskommisionen i De nødvendige ekspropriationer (servitutter langs linjeføringen) foretages i samråd med den enkelte lodsejer og i samarbejde med Energinet. dk. Selve anlægget af gasledningen udføres fra foråret 2012 frem til årets udgang. Gasledningen kan sættes i drift i Hovedtidsplan for projektets gennemførelse Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 13

14 Miljøvurdering Lovmæssig baggrund Planlovens VVM-regler er udformet som en konsekvens af EU s VVM-direktiv fra 1985 med senere ændringer. VVM-reglerne gælder for konkrete projekter. EU supplerede i 2001 VVM-reglerne med et direktiv om miljøvurdering af bestemte planer og programmer. De nye regler betyder, at der skal ses på planers og programmers mulige indvirkning på miljøet allerede ved udarbejdelsen af overordnede planer, hvis sådanne planer kan siges at fastlæge rammer for anlægstilladelser til visse nærmere angivne projekter. Disse regler fremgår i Danmark af miljøvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009: Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Loven gælder for planer og programmer inden for en række nærmere fastlagte forvaltningsområder, som i medfør af lovgivningen tilvejebringes eller ændres af offentlige myndigheder. Udstedelse af kommuneplantillæg for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland tilvejebringes efter planlovens kommuneplanbestemmelser og er efter Miljøcenter Odenses vurdering omfattet af miljøvurderingslovens 3, stk. 1. I henhold til denne bestemmelse skal blandt andet kommuneplantillæg, som fastlægger rammer for fremtidig anlægstilladelser til en lang række nærmere angivne projekter, ledsages af en særlig miljøvurdering, en miljørapport. Det drejer sig blandt andet om projekter, der er anført på miljøvurderingslovens bilag 3 og 4. I dette tilfælde bilag 3, punkt 16. Miljøvurderingen skal gennemføres af den myndighed, som er ansvarlig for udarbejdelsen af den pågældende plan, som i dette tilfælde er Miljøcenter Odense. Miljøvurderingsloven indeholder regler for tilvejebringelsen af en miljøvurdering. Reglerne er i høj grad sammenfaldende med de krav, der stilles til en VVM-proces. Miljøvurderingen af planen er indarbejdet i den samlede miljøvurdering for selve projektet i VVM redegørelsen, som blev offentliggjort sammen med forslaget til kommuneplantillæg. Efter høringen er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse, hvoraf det fremgår, hvorledes miljøvurderingen og de gennemførte høringsprocedurer har påvirket planen og beslutningen om at vedtage planen, samt det endelige overvågningsprogram. Den sammenfattende redegørelse offentliggøres sammen med dette kommuneplantillæg. Efterfølgende beskrives de væsentligste miljøpåvirkninger for den del af projektet, der ligger inden for Aabenraa Kommune. Væsentlige miljøpåvirkninger Landskab Linjeføringen krydser ca. 44 levende hegn, hvor hovedparten er blevet gennembrudt i forbindelse med anlæg af den eksisterende gasledning. Gasledningen går desuden i gennem skovområderne Lundbæk Plantage, Eggebæk og Frøslev Plantage. I de lokale landskaber gøres de eksisterende passager i de levende hegn bredere. Efter etablering af gasledningen kan de levende hegn på nær den beplantningsfri zone genplantes med arter, som ses i det resterende hegn. Det vurderes, at gasledningen har væsentlig betydning for bevoksningen langs Hellevad Bovej nord for Hellevad (se nedenfor), der består af et tæt buskhegn med spredte solitære træer. Derfor kan der blive tale om en justering af linjeføringen her i forbindelse med detailprojekteringsfasen. Efter etablering af gasledning vil der være bredere åbne passager gennem skovene, da beplantningen Gasledningens forløb ved vejbevoksning langs med Hellevad Bovej 14 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

15 Miljøvurdering kun i et vist omfang kan retableres. Retableret beplantning vil medføre en synlig aldersforskydning, som i en årrække vil være meget tydelig i skovene. Det vurderes, at gasledningen ikke har betydning for oplevelsen af de udpegede regionale værdifulde landskaber, da ledningen er nedgravet på hele strækningen. Samlet set vurderes gasledningen kun at have moderat betydning for oplevelsen af de lokale landskaber i Aabenraa Kommune. Arkæologi og kulturhistorie Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele linjeføringen i Aabenraa Kommune. Derudover har museerne udpeget 17 lokaliteter, hvoromkring der med sandsynlighed skal foretages arkæologiske undersøgelser. Fem af disse pladser må betegnes som færdigundersøgte, da de blev udgravet i forbindelse med etablering af den eksisterende ledning. Vandløb I Aabenraa Kommune krydses 15 målsatte og/eller 3-beskyttede vandløb, og 5 mindre grøfter passeres inden for undersøgelsesområdet. Sønderåen underbores for at beskytte både selve åen, Natura 2000-området og det omliggende mose- og engområde mod påvirkninger. Ligeledes underbores Terkelsbøl Å og Mose for at begrænse risikoen for okkerudledning, da området er stærkt okkerpotentielt. Rødå, Rebbøl Å og Dambækken er B1-målsatte og krydses så vidt mulig uden for ørredens yngleperiode (december april) for at begrænse påvirkningen. Krydsningen med Rødå og Hvirlå sker i stærkt okkerpotentielle områder, og her vil det blive tilstræbt at begrænse risikoen for yderligere okkerbelastning i forbindelse med gennemgravningen. Natur Det er valgt at justere linjeføringen, så 3-overdrevet (lokalitet 268, nedenfor) ved Rebbølvej passeres i den østlige del og dermed i mindre omfang (ca. 50 m) påvirkes af gasledningen. I anlægsfasen vil påvirkningerne blive mindskes så meget som muligt. For Natura 2000-område N98, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose vil der afhængigt af anlægstidspunkt for underboring potentielt være en kortvarig, men ubetydelig forstyrrelse af rørhøg, som der yngler i området, men ingen direkte fysiske påvirkninger i området. Sønderå indgår som del af Natura 2000-område N89, Vadehavet, der omfatter Vidå med tilløb. Det vurderes, at der på den pågældende strækning af vandløbet er flere partier, der er sårbare overfor selv I anlægsfasen udvides den eksisterende passage igennem Frøslev Plantage med ca. 10 m, idet afstanden mellem den eksisterende og den nye gasledning er ca. 10 m. Dette vil medføre en påvirkning af det udpegede naturkulturmiljø, men det vurderes kun at have mindre betydning for lokaliteten som helhed. I anlægsfasen påvirkes midlertidigt 17 beskyttede diger, der alle ligger som levende hegn mellem marker. Ændring af digernes tilstand kræver dispensation efter museumsloven. Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen. 3-beskyttet overdrev på lokalitet 268 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 15

16 Miljøvurdering en meget begrænset forøgelse af sedimenttransport samt forstyrrelser af selve vandløbet og omgivelser bl.a. på grund af odder. Derfor vil gasledningen krydse området ved en styret underboring, hvorfor der ikke vil være påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Arbejdsarealerne vil blive placeret på robuste landbrugsarealer ovenfor selve ådalen, og projektet vil derfor ikke påvirke naturinteresserne i de ånære arealer. Herved minimeres også de potentielle forstyrrelser af odder. Rødrygget tornskade, hvepsevåge og stor hornugle er særligt beskyttelseskrævende fugle på fuglebeskyttelsesdirektivets Annex 1 og forekommer i Frøslev Plantage. Såfremt anlægsfasen gennemføres i perioden 15. juli til 1. februar, vurderes det, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af fuglearterne. Øst for Sommerland Syd passerer gasledningen en våd eng (ved Terkelsbøl Mose) med en forholdsvis artsrig vegetation (lokalitet 281, st. 19,8), men da lokaliteten krydses ved en underboring, vil der ikke være påvirkning. For flere 3-lokaliteter, som bliver berørt, bl.a. lok. 272 nord for Sommerland Syd (se nedenfor) er det vurderet, at naturværdierne relativt hurtigt vil genindvandre efter en anlægsfase, forudsat at påvirkningerne mindskes så meget som muligt. De øvrige vandhuller ligger mindst 30 m fra linjeføringen, og det vurderes dermed, at de ikke vil blive påvirket ved anlæg af gasledningen. Grundvand Påvirkningen af grundvandsforholdene (drikkevandsinteresser, grundvandsinteresser og grundvandskemi) under anlægsfasen forventes ikke at kunne nå at medføre påvirkning af den nuværende grundvandskvalitet. En eventuel midlertidig sænkning af grundvandsspejlet under anlægsaktiviteterne forventes at være i mindre skala og vil ikke kunne skabe problemer i forhold til oppumpning i nærliggende markvandingsboringer og indvindingsboringerne på Hellevad Vandværks kildeplads. Beskyttede eng- og mosearealer ved Sommerland Syd og Terkelsbøl Mose. Der sker underboring af Terkelsbøl Å og 3 områderne 16 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

17 Miljøvurdering Forurenet jord og affald I Aabenraa Kommune er der i undersøgelsesområdet for naturgasledningen en V2-kortlagt ejendom samt et område omkring Hellevad, der er områdeklassificeret, (se til højer og nedenfor). Gasledningen etableres tæt op af den kortlagte ejendom, men selve anlægsarbejdet vurderes, at kunne holdes udenfor det kortlagte areal. Ligeledes vil anlægsarbejdet være udenfor det områdeklassificerede areal ved Hellevad. Herudover krydser linjeføringen for naturgasledningen 33 veje. I anlægsfasen vil der ved gravearbejde i vejarealer skulle håndteres potentielt forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Herudover vurderes der kun at kunne være en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse med gravearbejde i vejarealer. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i tørre perioder. V2-kortlagte områder ( ) nær gasledningen. Støj I anlægsfasen vil der primært forekomme støj fra transport med dumpere/lastvogne og øvrigt arbejde med entreprenørmaskiner. Det vurderes, at støjen generelt vil være at sammenligne med den støj, som genereres i forbindelse med landbrugsmæssig drift i området, hvor gasledningen placeres. Områdeklassificeret areal i Hellevad, der ikke berøres af anlægsarbejdet. Emissioner Under normal drift er der ingen støj eller emissioner til luften fra gasledningen. Kun i tilfælde af et brud på Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 17

18 Miljøvurdering ledningen eller ved reparationer vil der være behov for udluftning af gas fra rørledningen. Til begrænsning af gasstrømmen, der ved en sådan hændelse ventileres fra gasrørledningen, findes afspærringsventiler ved ventilstationerne, hvor en sektion af gasledningen kan afspærres. Befolkning Etablering af gasledningen kan medføre kortvarige barriereeffekter i forbindelse med krydsning af mindre veje ved gennemgravning. Der vil i forbindelse med den videre planlægning af projektet blive udarbejdet planer for disse typer anlægsarbejder, hvor der vil blive taget højde for afviklingen af trafikken via alternative ruter. Den korte varighed af hver enkelt krydsning af vejene taget i betragtning, vurderes projektet ikke at medføre væsentlige barriereeffekter for hverken befolkning eller erhverv i området. Landbrug Langs gasledningen vil der blive behov for midlertidige arealerhvervelser i en zone på ca. 25 meter langs linjeføringen. Anlægsarbejdet forventes trods den lokalt korte aktivitetsperiode at påvirke én to vækstsæsoner bl.a. som følge af de arkæologiske forundersøgelser, der medfører gravning af søgegrøft i ca. 2,5 m bredde i hele linjeføringen, og som begynder i slutningen af Energinet.dk yder kompensation for de økonomiske tab. Der ydes således erstatninger for såvel permanente rådighedsindskrænkninger som dokumenterede strukturskader. Erstatninger fastsættes af Ekspropriationskommissionen. Efter anlægsarbejdet opgøres afgrødetabet af Energinet. dk efter opmåling og med udgangspunkt i foreliggende tariffer. Midlertidige ulemper og lignende i forbindelse med anlægsarbejdet opgøres efter en individuel vurdering. Skovbrug Ved etablering af de strækninger af gasledningen, som passerer eksisterende skov, kan forekomme økonomiske tab som følge af fæld-ning af træer langs linjeføringen. Dette tab dækkes af Energinet.dk efter opmåling i samråd med skovkyndig ekspertise fra Ekspropriationskommissionen. 18 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

19 Overvågningsprogram Kulturarv Det er det ansvarlige kulturhistoriske museum, som står for overvågning af arkæologiske forhold i forbindelse med anlægsarbejdet. Jord- og stendiger vil blive retableret efter anlæg af gasledningen. Digerne fotograferes inden nedtagning med henblik på at kunne retablere til oprindeligt udseende. Der foretages opfølgende besigtigelse af retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter. Natur På lokaliteter med sårbar beskyttet natur vil der være en opfølgning i forbindelse med detailprojekteringen og overvågning i anlægsfasen med henblik på at minimere påvirkningerne. Opfølgningen vil bestå af vurdering af eventuelle tilpasninger af linjeføring samt besigtigelse i selve anlægsfasen med henblik på at minimere påvirkning af sårbare naturområder. Dette vil bl.a. ske i forbindelse med den konkrete rydning af strækninger i skovområder og gennem naturområder med henblik at vurdere, om der er ynglelokaliteter for flagermus, padder m.v. Der foretages opfølgende besigtigelse af retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter. Vandløb Inden krydsning af vandløbene påbegyndes, registreres vandløbsprofilerne og den fysiske tilstand i øvrigt ved optegning, fotografering og eventuel opmåling, så retableringen kan ske bedst muligt. Vandløbskrydsningerne synes efter retablering. I områder, hvor risikoen for afledning af potentielt okkerholdigt grundvand er stor, foretages besigtigelse med henblik på at identificere hensigtsmæssige områder til udspredning af okkerholdigt grundvand eller placering af mobile okkerrensningsanlæg til fjernelse af okker inden udledning til vandløb. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 19

20 By- og Landsskabsstyrelsen Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard Odense SØ Telefon

21 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Sammenfattende redegørelse Indkaldelse af ideer og forslagnovember 2009 Forslag til Kommuneplantillægjuni 2010 VVM-redegørelsejuni 2010 Sammenfattende redegørelsedecember 2010 Kommuneplantillæg 2010

22 Sammenfattende redegørelse for VVM for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Offentlig høring Miljøcenter Odense har haft forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland i offentlig høring i perioden 16. juni august Miljøcenter Odense er myndighed for projektet, da projektet dels strækker sig over mere end 2 kommuner og dels vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, jf. 10 og 11 stk. 3 nr. 2 i VVM bekendtgørelsen (BEK nr af 06/12/2006). Der er i høringsperioden indkommet 19 høringssvar til projektet. Høringssvarerne er resumeret i bilag 2 og vedlagt skannet som et særskilt bilag 3. Offentligt møde om projektet i høringsperioden Bygherre Energinet.dk har afholdt to offentlige møder i forbindelse med projektet. Miljøcenter Odense deltog i møderne med et oplæg. Møderne blev afholdt hhv. den 21. juni 2010 i Egtved og den 22. juni 2010 i Hellevad. Forventet afgørelse Miljøcenter Odense træffer afgørelse i sagen på baggrund af de offentliggjorte planforslag med VVM, de indkomne høringssvar i offentlighedsperioden og udtalelse fra Aabenraa, Tønder, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle kommuner om denne redegørelse. Der er i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen eller i den efterfølgende høring (se bilag 2) ikke fremkommet oplysninger, som betyder, at Miljøcenter Odense vurderer, at projektet ikke kan gennemføres. Høringen har dog givet anledning til justeringer af linjeføringen indenfor den 100 meter brede planlægningszone, som fremgår af forslagene til kommuneplantillæggene, se bilag 1. På den baggrund forventer Miljøcenter Odense at træffe afgørelse om, at projektet kan gennemføres. Afgørelsen vil omfatte udstedelse af et tillæg til Aabenraa, Tønder, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle Kommuneplaner og meddelelse af VVM-tilladelse til Energinet.dk. Kommuneplantillæggene vil blive udstedt med mindre justeringer i forhold til forslagene. VVMtilladelsen vil give Energinet.dk mulighed for at anlægge en naturgasledning og en kompressorstation på nærmere angivne vilkår. Valg af hovedforslag Der er i forslag til kommuneplantillæg for Vejen Kommune beskrevet et alternativ for linjeføringen ved St. Andst, hvor gasledningen (st ) føres vest om Otteshave. Hovedforslaget er en linjeføring 10 m vest for den eksisterende gasledning. Hovedforslaget er valgt, da det er mest hensigtsmæssigt med en linjeføring parallelt med den eksisterende gasledning, og det er vurderet, at denne linjeføring er mulig samtidig med at sikkerhedskrav i forhold til eksisterende bebyggelse bliver overholdt. 2

23 Forventet udformning af kommuneplantillæg til Aabenraa, Tønder, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle Kommuner for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Kommuneplantillæggenes retningslinjer formuleres som følger: Retningslinjer for nærområdet omkring naturgassystemet Gasledningen har et samlet forløb på 94 km. Heraf ca. 1,5 km igennem Vejle Kommune, ca. 17 km igennem Vejen Kommune, ca. 8 km igennem Kolding Kommune, ca. 24 km igennem Haderslev Kommune, ca. 8 km igennem Tønder Kommune og ca. 37 km igennem Aabenraa Kommune. 1. Der udlægges en 50 meter bred etableringszone på hver side af den planlagte linjeføring for den nye gastransmissionsledning fra den dansk-tyske grænse ved Frøslev til Egtved indenfor hvilken gasledningen skal etableres. Når anlægget er etableret, erstattes etableringszonen af en 20 meter bred sikkerhedszone på hver side af gastransmissionsledningen. Sikkerhedszonen tinglyses som en servitut. Den 100 m brede etableringszone for linjeføringen er vist på kort Der udlægges en 200 meter bred observationszone på hver side af gastransmissionsledningen fra den dansk-tyske grænse ved Frøslev til Egtved. Inden for denne zone skal Energistyrelsen (uddelegeret til Energinet.dk) underrettes om lokalplanforslag, der åbner mulighed for ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger, og høres, inden der meddeles landzonetilladelse til bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger. Kun for Vejle Kommune Kompressorstationen 3. Der udlægges et areal til en ny kompressorstation ved det eksisterende drifts- og vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter ved Egtved. 4. Der udlægges en indre sikkerhedszone på 100 meter omkring de 80 bar overjordiske trykbærende anlæg. Inden for den indre zone må der ikke reserveres areal eller gives landzonetilladelse til byggeri og anlæg, se kort. 5. Der udlægges en ydre sikkerhedszone på 200 meter omkring de 80 bar overjordiske trykbærende anlæg. Inden for den ydre zone kan der ikke reserveres areal eller gives landzonetilladelse til boligbyggeri i mere end én etage, institutioner for børn, ældre, syge eller handicappede, brandfarlig virksomhed eller oplagring af brandfarlige materialer, se kort. 3

24 Kort 1 4

25 5

26 6

27 7

28 8

29 9

30 10

31 11

32 12

33 13

34 Rammer for lokalplanlægning Gastransmissionsledningen og kompressorstationen etableres i områder, der forbliver i landzone. Der er følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen i relation til etablering af kompressorstationen. Plannummer 99.T.6 Plannavn Kompressorstation ved Egtved Generel anvendelse Tekniske formål Specifik anvendelse Kompressorstation Fremtidig zonestatus Landzone Eksisterende zonestatus Landzone Max. højde 9 m Områdets anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til kompressorstation, måle-/regulatorstation, transformerstation og andre anlæg til brug for gastransmission. Bebyggelsens omfang og placering Bygningernes arkitektoniske udtryk skal harmonere med de eksisterende bygninger, og særligt bygningernes facader skal indpasses til det omgivende landskab. Lokalplaner Afgrænsning af rammeområde nr. 99.T.6 for kompressorstationen ved Egtved 14

35 Forventet udformning af VVM-tilladelse til Energinet.dk til for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Tilladelsen formuleres som følger: Hermed meddeles Energinet.dk VVM-tilladelse til at anlægge en naturgasledning og en kompressorstation som angivet i kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland, udstedt den Tilladelsen er meddelt i henhold til planlovens kap. 4, 11g, jf. 2 og 9 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Baggrund Miljøcenter Odense har udstedt et kommuneplantillæg til Aabenraa, Tønder, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle Kommuner, der inden for nærmere angivne rammer muliggør anlæggelse af en naturgasledning fra grænsen til Egtved, samt en kompressorstation ved Egtved. Kommuneplantillægget indeholder rammer for lokalplanlægningen for kompressorstationen, og retningslinjer for anvendelsen af nærområdet omkring kompressorstationen og naturgasledningen til sikring af det planlægningsmæssige grundlag for kompressorstation og naturgasledning. Kommuneplantillægget er udstedt til Aabenraa, Tønder, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle Kommuner Kommune og er gældende fra udstedelsesdagen. Retningslinjer og rammer for naturgasledning og kompressorstation kan kun ændres af Miljøcenter Odense. Kommuneplantillægget er udarbejdet efter planlovens regler, dels reglerne i kapitel 6 om planers tilvejebringelse, dels VVM-reglerne i kap. 4 og i ovennævnte bekendtgørelse nr Der er derfor tillige udarbejdet en VVM-redegørelse for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland, der angiver de overordnede rammer for en miljømæssig acceptabel etablering og drift af naturgasledning og kompressorstation. I den forbindelse fastsættes der krav om nærmere angivne afværgeforanstaltninger overfor særlige miljøgener. VVM-redegørelsen udgør både fagligt og juridisk grundlaget for VVMtilladelsen. Vilkår De overordnede lokaliseringskrav for naturgasledning og kompressorstation med tilhørende anlæg fremgår af kommuneplantillægget, jf. ovenfor. De detaljerede vilkår for lokalisering af kompressorstationen vil blive fastlagt i Vejle Kommunes lokalplan nr for tekniske anlæg til gasforsyning ved Mosevej, Egtved. Vilkår for etablering og evt. ophør fastlægges hermed således i forhold til den mulige påvirkning af omgivelserne: Tilladelsen er betinget af a. at anlægget i al væsentlighed etableres inden for de fysiske og miljømæssige rammer, som er angivet i VVM-redegørelsen for anlægget. 15

36 b. At anlægsarbejdet nær Frøslev Plantage (st. 0-5,0)) gennemføres i perioden 15. juli til 1. februar for at undgå påvirkning af rødrygget tornskade, hvepsevåge og stor hornugle. c. At der ved anlægsarbejde gennem 3 beskyttet eng (st. 9.1) skal udtages tørv, som holdes tilpas fugtigt og tilbagelægges efter anlægsfasen, pga. de meget våde forhold i engen med fin vegetation. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område. d. At hængesæk mosen ved (st ) skal undgås. Anlægsarbejdet skal holde en afstand på min. 30 m. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område. e. At Sønderådal (st ), som er udpeget som Natura2000 område, skal underbores, med start og slut uden for beskyttede naturområder. f. At arbejdsområdet ved passage af 3 sø (st ) skal reduceres. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede naturområde. g. At Terkelsbøl Å og Terkelsbøl Mose (st ) skal underbores med start og slut uden for beskyttede naturområder. h. At linjeføringen ved passage af overdrevet (ca. st ) justeres, så påvirkningen af overdrevet begrænses. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område. i. at linjeføringen vest for Hellevad (st ) anlægges med en forhøjet sikkerhedsklasse class location 2. j. at linjeføringen ved Hellevad Bovej, nord for Hellevad (st ) skal føres uden om den brede vejbevoksning. k. At arbejdsområdet forbi 3 beskyttet sø (st. 45,8 45,9) begrænses så meget som muligt mod vest. l. At der tages særlige hensyn ved passage af Gels Å (st ,0), idet der er tale om et A-målsat vandløb med stor vandføring. m. At arbejdsområdet forbi 3 beskyttet sø (st. ca. 49,7) begrænses så meget som muligt mod vest. n. At Nørreå og 3 beskyttet eng (st ) skal underbores med start og slut uden for beskyttede naturområder. o. At arbejdsområdet ved passage af paddevandhuller (st. 66,0 67,0) skal reduceres. Hvis anlægsarbejdet foregår i paddernes yngletid (marts juni) skal der endvidere opsættes paddehegn. Deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede naturområde. p. At Kongeåen og 3 beskyttet eng (st. 73,4 73,6) skal underbores med start og slut uden for beskyttede naturområder. q. At arbejdsområdet begrænses så meget som muligt ved passage gennem 3 beskyttet eng (st. 74,0 74,4), da der er tale om en fin natur eng. r. At vandstanden ikke sænkes i grøft (st. 76,7), der leder til 3 beskyttet sø, såfremt anlægsarbejdet foregår i paddernes ynglesæson fra marts til juni. s. At arbejdsområdet skal holdes så meget mod øst som muligt ved passage af 3 mose (st. 77,9), og at deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område. t. At arbejdsområdet skal holdes så meget mod øst som muligt ved passage af 3 eng (st. 90,5), og at deponering af jord og materialer skal ske uden for det beskyttede område. Området har form som en lille dal med vand i bunden om vinteren/foråret. Jord fra bunden af dalen skal deponeres for sig, og topografien skal genetableres som udgangspunktet. u. at arbejdsarealet skal indsnævres lokalt i forbindelse med krydsninger af levende hegn, hvorved mest muligt af den eksisterende beplantning vil kunne bevares. v. At de 70 beskyttede diger, som gasledningen krydser, skal genopbygges efter anlæg af gasledningen for at bevare de landskabelige- og naturmæssige værdier. Dette skal gøres ved at deponere materialet fra diget særskilt og genopbygge diget i samme form som de 16

37 tilstødende ender. Dette indebærer også beplantning bortset fra den beplantningsfri bræmme omkring gasledningen. w. At gennemstrømningen opretholdes fx via en midlertidig rørforbindelse ved krydsning af grøfter og mindre vandløb (mindre end 1 m). x. At der ved krydsning af større vandløb fx ved udgravning under vand tages særlige hensyn til risikoen for at skade miljøet nedstrøms som følge af opslæmning af vandløbets bundaflejringer. Dette kan bl.a. gøres ved at foretage anlæg på tidspunkter, hvor vandføringen er lille. Brinker, der bliver gennemgravet, skal reetableres til oprindelig tilstand. Ved retablering af et gennemgravet A- eller B-målsat vandløb skal der udlægges gydegrus på stedet for at stabilisere bunden og for at kompensere for den en evt. negative påvirkning. y. At gennemgravning af vandløb målsat som gydevand for laksefisk (B1) så vidt muligt sker uden for gydesæsonen (december april). z. At der ved midlertidig etablering af køreveje gennem vådområder udlægges fibertex på overfladen til beskyttelse af vækstlaget, inden grus pålægges, så opblanding undgås, og fjernelsen af gruset kan gennemføres med mindre opblanding. æ. At arbejdsområdet begrænses til den mindst mulige bredde (10 15 m) ved passage gennem enge, moser og overdrev, der er beskyttede af naturbeskyttelseslovens 3. Der skal endvidere udlægges køreplader eller måtter på begge sider af graverenden for at mindske jordkomprimering. Det gravede område skal retableres med den samme lagdeling af de øverste jordlag og med muld- eller vækstlaget øverst. Hvor linjeføringen ligger på kanten af et beskyttet naturområde, skal midlertidigt opgravet materiale så vidt muligt deponeres uden for det beskyttede område. ø. At drænvand fra okkerpotentielle områder enten skal udspredes eller nedsives. Ved afledning af større okkerholdige vandmængder kan det blive nødvendigt at anlægge bassiner til udfældning. å. At støvgener ved anlægsarbejdet i tørre perioder begrænses ved hjælp af vanding. aa. At gasledningen sikres, hvor den krydser VMPII områder, så den ikke er til hindring for vandstandshævninger. Tilladelsen giver ret til at etablere anlægget i henhold til planlovens VVM-regler. Der er ikke hermed taget stilling til spørgsmål om lokalplanlægning eller nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. Tilladelsen vil blive ledsaget af en klagevejledning. 17

38 Begrundelse for afgørelsen Miljøcenter Odense har lagt vægt på, at gasledningen og kompressorstationen kan etableres uden væsentlige miljøpåvirkninger, hvis de beskrevne afværgeforanstaltninger gennemføres. Det er i den sammenhæng specielt vigtigt, at der ikke ses at være noget, der tyder på, at anlægget vil kunne skade de nærliggende Natura 2000 områder ved at påvirke udpegningsgrundlaget på nogen betydende måde. For gasledningen er det hovedsageligt miljøpåvirkningerne i anlægsfasen, der søges minimeret, mens der i forbindelse med kompressorstationen er lagt afgørende vægt på, at der ikke sker overskridelser af gældende grænseværdier for støj i forhold til naboer. Der ses således ikke at være miljømæssige forhold, som taler afgørende imod, at anlægget etableres som ansøgt. Høringens indflydelse på afgørelsen Høringen har medført justeringer i linjeføringen for gasledningen, se bilag 1. Der er ikke i forbindelse med høringen fremkommet nye oplysninger, som har medført at projektet ikke kan gennemføres. Miljøhensynet i afgørelsen og fastlagte afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger i forbindelse med etablering og drift af gasledningen og kompressorstationen: Landskab Ved etablering af gasledningen påvirkes levende hegn, skove og jagtplejeplantninger. Ved retablering af beplantninger skal bevares en beplantningsfrizone på 2 meter på hver side af gasledningen. Den reelle bredde af zonen, der ikke kan genplantes, vil dog være bredere i kraft af de tilsvarende restriktioner for den eksisterende ledning. Ved at indsnævre arbejdsarealet lokalt i forbindelse med krydsninger af levende hegn, vil mest muligt af eksisterende beplantning kunne bevares under (og efter) anlægsfasen. Dette er af særlig betydning ved ældre levende hegn med markante træer samt ved skovbryn. Ved krydsning af levende hegn vil der i forbindelse med detailfasen blive gennemført en vurdering af den mest hensigtsmæssige krydsning set i forhold til hegnenes alder og karakter, herunder forekomst af ældre og solitære træer. Ved Hellevad Bovej, nord for Hellevad (st ) er linjeføringen justeret, således at den undgår en vejbevoksning med væsentlig landskabelig værdi. Vandløb Enkelte vandløb krydses ved underboring, hvorved disse beskyttes fuldstændigt. Ved Gels Å overvejes forskellige metoder til krydsningen, herunder underboring. Dette vil blive klarlagt i detailprojekteringsfasen. I forbindelse med krydsninger af grøfter og mindre vandløb kan krydsningen udføres før rørgraven ved at lede vandet via en midlertidig rørforbindelse gennem vandløbet, således at gennemstrømningen opretholdes. En stor del af vandløb, der er mindre end 1 m, forventes at kunne krydses med denne metode. Større vandløb, hvor vandgennemstrømningen ikke kan opretholdes ved en midlertidig rørforbindelse, kan krydses ved udgravning under vand og nedlægning af ledning i vandfyldt grav. Metodevalget foretages i hvert enkelt tilfælde afhængigt af forholdene og i samråd med de respektive kommuner (vandløbsmyndighed). Ved gennemgravning af vandløb skal der tages særlige hensyn til risikoen for at skade miljøet nedstrøms som følge af opslæmning af vandløbets bundaflejringer. Dette kan bl.a. gøres ved at foretage anlæg på tidspunkter, hvor vandføringen er lille. 18

39 I forbindelse med anlæg, der medfører gennemgravning af brinker, vil der efterfølgende ske retablering af brinkerne til oprindelig tilstand. Ved midlertidig etablering af køreveje gennem vådområder kan der til beskyttelse af vækstlaget udlægges fibertex på overfladen, inden grus pålægges, så opblanding undgås, og fjernelsen af gruset kan gennemføres med mindre opblanding. Ved retablering af et gennemgravet A- eller B-målsat vandløb udlægges gydegrus på stedet for at stabilisere bunden og for at kompensere for den en evt. negativ påvirkning. Natur Ved anlæg af gasledningen påvirkes en række beskyttede enge, moser og overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. For at mindske påvirkningen af de beskyttede naturområder vil arbejdsområdet blive søgt begrænset til den mindst mulige bredde (10 15 m). Der udlægges køreplader eller måtter på begge sider af graverenden for at mindske jordkomprimering. Det gravede område retableres med den samme lagdeling af de øverste jordlag og med muld- eller vækstlaget øverst. Herved retableres jordlagene så tæt på den oprindelige tilstand som muligt. Hvor linjeføringen ligger på kanten af et beskyttet naturområde, vil midlertidigt opgravet materiale så vidt muligt blive deponeret uden for det beskyttede område. Ved etablering af midlertidige køreveje gennem vådområder kan vækstlaget beskyttes ved, at der udlægges fibertex på overfladen, inden der lægges grus ud. Derved begrænses efterfølgende opblanding. Arkæologi og kulturarv Der gennemføres arkæologiske forundersøgelser. Dels etableres en søgegrøft i hele linjeføringen for gasledningen og desuden foretages arkæologiske undersøgelser af nærmere udpegede lokaliteter. Derudover gælder museumslovens 27, stk. 2, såfremt der stødes på fortidsminder under et jord- eller anlægsarbejde, skal arbejdet straks standses, og det ansvarlige museum inddrages. Linjeføringen for den nye gasledning krydser i alt ca. 70 beskyttede diger. Langt størstedelen ligger som markskel i det åbne land og er jorddiger uden særlige kulturhistoriske værdier. For at bevare de landskabelige- og naturmæssige værdier af digerne vil de blive genopbygget efter anlæg af gasledningen. Dette gøres ved at deponere materialet fra diget særskilt og genopbygge diget i samme form som de tilstødende ender. Dette indebærer også beplantning bortset fra den beplantningsfri bræmme omkring gasledningen. Herved vurderes det, at flora og fauna i løbet af få år vil genetablere sig, og at den kulturmæssige og landskabsmæssige påvirkning begrænses. Friluftsliv Der gives information til lodsejere om anlægstidspunkt i forhold til jagtinteresser og øvrige rekreative interesser. Grundvand Drænvand fra okkerpotentielle områder vil enten blive udspredt på marker eller blive nedsivet. Ved afledning af større okkerholdige vandmængder kan det blive nødvendigt at anlægge bassiner, hvor jernet udfældes og bundfældes før udledning til et vandløb. Der vil i de konkrete tilfælde blive truffet aftaler med de kommunale myndigheder. Trafik Krydsning af veje vil finde sted i overensstemmelse med retningslinjer, der er aftalt med vejmyndigheden, der normalt er kommunen. For hovedlandeveje og motorveje er vejmyndigheden Vejdirektoratet. Krydsning af veje vil primært ske ved, at anlægge gasledningen i åben grav. Gennemgravningen er kortvarig, hvorefter vejen igen kan benyttes. Ved hjælp af skilte vil der blive anvist alternative ruter, mens krydsningen pågår. Eventuelt kan krydsning ske i to etaper, således at trafikken kan 19

40 opretholdes. Der gives information i lokalaviser i forbindelse med de midlertidige anlægsaktiviteter og eventuelle ændringer i vejadgangen. Befolkning I tørre perioder skal støvgener begrænses ved hjælp af vanding. Da anlægsarbejderne sker i det åbne land vil arbejdsbelysning blive begrænset mest muligt. Det vil blive tilstræbt at undgå blænding i forhold til beboelse og trafik. Affald vil blive sorteret og bortskaffet efter gældende regler i kommunerne for gasledningens og kompressorstationens placering. Støjbelastningen i anlægsfasen vil blive minimeret mest muligt og navnlig i nærheden af beboelse. Driftsfasen Efter at ledningen er etableret, skal den trykprøves. Trykprøvningen foretages ved sektionsvis at fylde røret med vand. Trykprøvevand kan enten være ledningsvand fra vandværk eller kan indvindes fra sø eller vandløb efter aftale med pågældende myndighed. Ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af trykprøvningen kan trykprøvevand genanvendes i efterfølgende sektioner. Afledning af trykprøvevand sker efter aftale med den kommunale myndighed til en recipient. I den forbindelse kan det blive nødvendigt at rense trykprøvevandet og ilte det inden udledning. Hvis en egnet recipient ikke forefindes, må trykprøvevandet afledes til rensning på kommunalt renseanlæg. Støj Med hensyn til lavfrekvent støj og infralyd fra kompressorstationen vil Energinet.dk overfor leverandøren stille krav om overholdelse af grænseværdier jf. Orientering fra Miljøstyrelsen nr Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø dvs. LpA,LF = 20 db og LpG = 85 db i beboelser (målt indendørs jf. /35/). Transformerstationen vil blive etableret med vibrationsdæmpende foranstaltninger således, at vibrationer og lavfrekvent støj nedbringes til et minimum Overvågning Miljøcenter Odense skal sammen med Vejle, Vejen, Kolding, Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner overvåge om planens miljøpåvirkninger bliver som forventet ved udarbejdelsen af miljørapporten. I forbindelse med dette projekt vil det dels være vigtigt at kontrollere at reetableringen af natur og kulturværdier efter anlægsfasen bliver udført som aftalt og i Vejle Kommune at kontrollere støjpåvirkningen fra kompressorstationen og transformerstationen, når de er sat i drift. I forslag til kommuneplantillæg med VVM for hhv. Vejle, Vejen, Kolding, Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommune er der et bilag indeholdende miljørapport i henhold til miljøvurderingsloven. Der er heri angivet et forslag til overvågningsprogram. Miljøcenter Odense har modtaget et par kommentarer til overvågningsprogrammet, som har givet anledning til mindre ændringer i programmet. Det reviderede overvågningsprogram jf. nedenfor vil indgå som bilag i det endelige kommuneplantillæg og Miljøcenter Odense vil med udstedelsen af kommuneplantillægget betragte det reviderede overvågningsprogram som det endelige overvågningsprogram, jf. nedenfor. 20

41 Overvågningsprogram for kommuneplantillæg for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Kulturarv Det er det ansvarlige kulturhistoriske museum, som står for overvågning af arkæologiske forhold i forbindelse med anlægsarbejdet. Jord- og stendiger vil blive retableret efter anlæg af gasledningen. Digerne fotograferes inden nedtagning med henblik på at kunne retablere til oprindeligt udseende. Der foretages opfølgende besigtigelse af retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter. Natur På lokaliteter med sårbar beskyttet natur vil der være en opfølgning i forbindelse med detailprojekteringen og overvågning i anlægsfasen med henblik på at minimere påvirkningerne. Opfølgningen vil bestå af vurdering af eventuelle tilpasninger af linjeføring samt besigtigelse i selve anlægsfasen med henblik på at minimere påvirkning af sårbare naturområder. Dette vil bl.a. ske i forbindelse med den konkrete rydning af strækninger i skovområder og gennem naturområder med henblik at vurdere, om der er ynglelokaliteter for flagermus, padder m.v. Der foretages opfølgende besigtigelse af retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter. Vandløb Inden krydsning af vandløbene påbegyndes, registreres vandløbsprofilerne og den fysiske tilstand i øvrigt ved optegning, fotografering og eventuel opmåling, så retableringen kan ske bedst muligt. Vandløbskrydsningerne synes efter retablering. I områder, hvor risikoen for afledning af potentielt okkerholdigt grundvand er stor, foretages besigtigelse med henblik på at identificere hensigtsmæssige områder til udspredning af okkerholdigt grundvand eller placering af mobile okkerrensningsanlæg til fjernelse af okker inden udledning til vandløb. Støj Der gennemføres støjmålinger for både alm. støj og lavfrekvent støj umiddelbart efter, at kompressorstationen og transformerstationen er sat i drift til verifikation af overholdelse af de gældende støjgrænser. Støjmålinger foretages efterfølgende i henhold til aftale med Vejle Kommune. 21

42 Bilag 1 I forslagene til kommuneplantillæggene er den forventede linjeføring vist med en planlægningszone på 100 m på hver side. Linjeføringen er som udgangspunkt parallelt med den eksisterende gasledning. Beskrevet fra nord mod syd er den nye gasledning planlagt 10 m vest for den eksisterende ledning fra Energinet.dks kontrolcenter sydvest for Egtved og indtil Rebbølvej ca. 23 km nord for grænsen. Den sydligste strækning fra Rebbølvej og indtil grænsen er gasledningen planlagt 10 m øst for den eksisterende linje. Der er dog i forslaget til kommuneplantillæggene en række afvigelser fra dette parallelle forløb fx en strækning vest for Vamdrup, hvor den nye ledning planlægges øst for den eksisterende linje samt nord for Eggebæk Plantage og ved Sommerland Syd (Terkelsbøl), hvor ledningen slår et slag i forhold til det parallelle forløb 10 m fra den eksisterende ledning. Desuden er der et enkelt decideret alternativ ved St. Andst. I forbindelse med de indkomne høringssvar og Energinet.dks videre arbejde med linjeføringen er der fremkommet en række ønsker til mindre justeringer af den fremlagte linjeføring. Alle justeringerne er inden for den 100 m planlægningszone, som fremgår af forslagene til kommuneplantillæg. Miljøcenter Odense er på den baggrund indstillet på at linjeføringen i de endelig vedtagne kommuneplantillæg bliver som nedenfor beskrevet med et 100 m bredt etableringsbælte, 50 m på hver side af den viste linjeføring, hvis kommunen ønsker det, kan der fremsendes en gis-fil. Etableringsbæltet sikrer mulighed for justeringer i detailprojekteringen. Linjeføring for gasledning Linjeføringen beskrevet fra nord mod syd. Vejle Kommune Fra Energinet.dks kontrolcenter lægges ledningen 10 m vest for den eksisterende ledning. Vejen Kommune Linjeføringen er 10 m vest for den eksisterende ledning. Ved Gejsingvej har der i forbindelse med høringen af den sammenfattende redegørelse været forslået en vestligere variant af linjeføringen. Baggrunden for dette forslag var, at denne linjeføring umiddelbart overholdt alle afstandskrav i forhold til naboer. Energinet.dk er i dialog med Arbejdstilsynet om at anvende en tykkere rørtykkelse på strækningen, som muliggør hovedforslaget 10 m vest for den eksisterende gasledning. På den baggrund har Miljøcenter Odense i det endelige kommuneplantillæg fastholdt linjeføringen 10 m vest for den eksisterende ledning. Ved Andst fastholdes hovedalternativet. 22

43 Kolding Kommune Linjeføring 10 m vest for den eksisterende ledning. Vest for Vamdrup er en strækning, hvor ledningen planlægges øst for den eksisterende ledning. Det vil i forbindelse med detailprojekteringen blive undersøgt om den strækning, hvor ledningen er placeret øst for den eksisterende ledning kan forlænges mod nord, dette vil i givet fald ske inden for det 100 m brede etableringsbælte, som fremgår af kommuneplantillægget. Haderslev Kommune Linjeføring 10 m vest for den eksisterende ledning. Tønder Kommune Linjeføring 10 m vest for den eksisterende ledning. Aabenraa Kommune I den nordlige del af kommunen er linjeføringen 10 m vest for den eksisterende ledning. Ved Hellevad ændres den foreslåede linjeføring vest for den eksisterende gasledning til en østligere variant, se kort. På denne strækning anvendes desuden en tykkere rørtykkelse svarende til class location 2. Syd for Hellevad fortsættes den planlagte linjeføring vest for den eksisterende gasledning. Eksisterende naturgasledning Planlagt linjeføring for naturgasledning Etableringsbælte 0 200,0 meter Skala: 1: Planlagt linjeføring øst for Hellevad 23

44 Lige nord for Rebbølvej skiftes som vist i forslag til kommuneplantillæggene til et forløb øst for den eksisterende ledning. Fra Rebbølvej og indtil grænsen fastholdes den fremlagte placeringen 10 m øst for den eksisterende gasledning med de allerede viste afvigelser ved Sommerland Syd og nord for Eggebæk Plantage og ved grænsen. Vest for Frøslev Plantage lige nord for Pluskærvej vælges en østligere linjeføring, se kort. Eksisterende naturgasledning Planlagt linjeføring for naturgasledning Etableringsbælte 0 200,0 meter Skala: 1: Planlagt linjeføring lige nord for Pluskærvej 24

45 Bilag 2 Oversigt over bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Offentlige myndigheder: 11 stk. Organisationer: 1 stk. Borgere: breve og mails: 7 stk. I alt: 19 henvendelser. Offentlige myndigheder Vejdirektoratet Forsvaret FDD Drivmiddelsektion Skov- og Naturstyrelsen Vadehavet Ribe Stift Haderslev Stift Vejle Kommune Vejen Kommune Haderslev Kommune Indhold Er vejmyndighed for de statslige hovedlandeveje. Der skal ansøges om gravetilladelse på baggrund af et konkret ledningsprojekt. Ud fra materialet er der 5 krydsninger med statsvejnettet. Forventer at regnvandsbassin ved Esbjerg motorvejen ikke berøres. Der er krydsninger med forsvarets olieledning flere steder lige som de to ledninger på en strækning løber parallelt. Sikkerhedsafstande skal overholdes. Bemærkning om, at der kræves tilladelse efter skovloven, hvor fredskovspligtigt areal berøres. Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Det er hensigtsmæssigt, at bestemmelser i kommuneplanrammen følger terminologi i Plansystemdk. Regn- og overfladevand bør håndteres gennem et nyt regnvandsbassin. Spildevandsløsning skal dokumenteres. Som supplement til alm. støjmålinger, ønskes målinger af lavfrekvent støj samt vibrationer. Ingen bemærkninger, men er opmærksom på problematikken omkring Gejsingvej 24, Andst. 1. Ønsker ny linjeføring vest for den eksisterende ved landsbyen Ørsted. 2. Den nye gasledning skal sikres, så den er ikke til hindring for kommende vådområdeprojekter. 3. Der skal søges om tilladelse efter vanløbsloven og naturbeskyttelsesloven. Miljøcenter Odenses kommentarer Bemærkningerne vil blive håndteret i detailplanlægningen. Bemærkningen vil blive håndteret i detailplanlægningen. Bemærkningen vil blive håndteret i detailplanlægningen. Rammebestemmelserne vil blive indberettet i Plansystemdk. Problematik om regn-, overflade, og spildevand håndteres i samarbejde mellem Vejle Kommune og Energinet.dk, det er aftalt at der etableres et forsinkelsesbassin. Måling af lavfrekvent støj er tilføjet i overvågningsprogrammet. Linjeføringen ved Gejsingvej 24 planlægges, så der tages hensyn til den ønskede nye placering af huset. Ad. 1. Gasledning placeres vest for den eksisterende ledning ved landsbyen Ørsted. Ad. 2. Gasledningen vil blive sikret, så den ikke hindre fremtidige vådområdeprojekter. Ad. 3. Bygherre er opmærksom på, at de nødvendige tilladelser skal indhentes. 25

46 Aabenraa Kommune Tønder Kommune Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig- Holstein Traceet løber ved Hellevad tæt forbi erhvervs- og boligområder, derfor ønskes en højere sikkerhedsklasse, minimum Class location 2. Mht. til beliggenhed ønskes den østlige variant B, under forudsætning af, at det ikke hæmmer det nærliggende landbrugs udviklingsmuligheder. Henvises i øvrigt til tidligere kommentarer om natur og miljø. Der skal søges om gravetilladelse. Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Der vælges en østlig linjeføring uden om Hellevad og den nye gasledning etableres som class location 2. Den nye gasledning medfører dermed ikke nye restriktioner i forhold til den eksisterende situation. Bygherre er opmærksom på, at de nødvendige tilladelser skal indhentes. Organisationer Indhold Vurderinger Jysk Landbrug Placering i tilknytning til eksisterende ledning vil mindske generne for landbruget. Det forslås at ledningen placeres mindst 1,3 m under jordoverfladen, idet markdræn typisk er placeret i 1,0-1,2 m dybde. Udgangspunktet for linjeføringen for gasledningen er parallelt med den eksisterende i en afstand af 10 m. Der vil blive lagt stor vægt på reetablering af dræn, men det er ikke hensigtsmæssigt generelt at placere ledningen i en dybde af 1,3 m. Borgere Indhold Vurderinger Helle E. Torp og Claus Petersen Markdannersvej Vejen Finn Christoffersen Farrisvej Rødding Lars H. Thomsen Hustedvej Vejen Den nye gasledning er problematisk i forhold til ønske om placering af nyt hus på Gejsingvej 24, Andst. Tilfredshed med placering vest for eksisterende gasledning, idet det berører fremtidige udbygningsmuligheder mindst. Der skal være stor opmærksom på genetablering af dræn. Ønsker ny gasledning øst for eksisterende pga. forsvarets olieledning og hvis det bliver vest for tættest muligt ved eksisterende ledning. Anbefaler etablering uden for tranesæsonen Ønsker ikke kompressorstation i området. Linjeføringen fastlægges således at der tages hensyn til både det ønskede nybyggeri samt de eksisterende huse. Den planlagte placering vest for den eksisterende ledning fastholdes. Den nye ledning planlægges 10 m vest for den eksisterende gasledning, men med mulighed for variation inden for et etableringsbælte på 100 m. Forholdet til forsvarets olieledning vil blive håndteret i detailprojekteringen. Det er ikke vurderet, at der er behov for at tage særlige hensyn i forhold til traner. 26

47 Jens Kock Røddingvej Vamdrup Lars Svendsen Horsbygvej Agerskov Birger M. Wollesen Hovedgaden 1 Hellevad 6230 Rødekro Einer Underbjerg Underbjergs Serviceværksted A-S Barnsig 8 Hellevad 6230 Rødekro Ønsker gasledning øst for eksisterende i stedet for vest for pga. nyplantet fredskov. Ny gasledning er i konflikt med fremtidige udvidelsesmuligheder for bedriften. Er bekymret for fremtidige udvidelsesmuligheder af sin forretning, hvis der bygges med Class Location 1. Mener ikke den eksisterende gasledning opfylder sikkerhedskravene i forhold til class-location, og vil derfor gøre indsigelse mod projektet. Det vil i forbindelse med detailprojekteringen blive undersøgt om det er muligt at forlænge den strækning, hvor ledningen lægges øst for den eksisterende ledning mod nord således, at ønsket imødekommes. Dette vil være muligt indenfor etableringsbæltet. Den nye gasledning etableres 10 m vest for den eksisterende ledning. Dermed øges sikkerhedszonerne med 10 m i vestlig retning, hvilket vil kunne medføre begrænsninger for bedriftens fremtidige udvidelsesmuligheder mod øst. Den fremsendte udvidelsesplan er allerede i konflikt med den eksisterende gasledning. Den nye gasledning etableres som class location 2 øst for den eksisterende gasledning. Den nye gasledning medfører dermed ikke nye restriktioner i forhold til den eksisterende situation. Den eksisterende gasledning berøres ikke af det nye projekt. Projektet lever op til gældende sikkerhedskrav. Den nye gasledning etableres som class location 2 øst for den eksisterende gasledning. Den nye gasledning medfører dermed ikke nye restriktioner i forhold til den eksisterende situation. 27

48 Tønder Kommune Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig- Holstein erhvervs- og boligområder, derfor ønskes en højere sikkerhedsklasse, minimum Class location 2. Mht. til beliggenhed ønskes den østlige variant B, under forudsætning af, at det ikke hæmmer det nærliggende landbrugs udviklingsmuligheder. Henvises i øvrigt til tidligere kommentarer om natur og miljø. Der skal søges om gravetilladelse. Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger om Hellevad og den nye gasledning etableres som class location 2. Den nye gasledning medfører dermed ikke nye restriktioner i forhold til den eksisterende situation. Bygherre er opmærksom på, at de nødvendige tilladelser skal indhentes. Organisationer Indhold Vurderinger Jysk Landbrug Placering i tilknytning til eksisterende ledning vil mindske generne for landbruget. Det forslås at ledningen placeres mindst 1,3 m under jordoverfladen, idet markdræn typisk er placeret i 1,0-1,2 m dybde. Udgangspunktet for linjeføringen for gasledningen er parallelt med den eksisterende i en afstand af 10 m. Der vil blive lagt stor vægt på reetablering af dræn, men det er ikke hensigtsmæssigt generelt at placere ledningen i en dybde af 1,3 m. Borgere Indhold Vurderinger Helle E. Torp og Claus Petersen Markdannersvej Vejen Finn Christoffersen Farrisvej Rødding Lars H. Thomsen Hustedvej Vejen Jens Kock Røddingvej Vamdrup Den nye gasledning er problematisk i forhold til ønske om placering af nyt hus på Gejsingvej 24, Andst. Tilfredshed med placering vest for eksisterende gasledning, idet det berører fremtidige udbygningsmuligheder mindst. Der skal være stor opmærksom på genetablering af dræn. Ønsker ny gasledning øst for eksisterende pga. forsvarets olieledning og hvis det bliver vest for tættest muligt ved eksisterende ledning. Anbefaler etablering uden for tranesæsonen Ønsker ikke kompressorstation i området. Ønsker gasledning øst for eksisterende i stedet for vest for pga. nyplantet fredskov. Linjeføringen fastlægges således at der tages hensyn til både det ønskede nybyggeri samt de eksisterende huse. Den planlagte placering vest for den eksisterende ledning fastholdes. Den nye ledning planlægges 10 m vest for den eksisterende gasledning, men med mulighed for variation inden for et etableringsbælte på 100 m. Forholdet til forsvarets olieledning vil blive håndteret i detailprojekteringen. Det er ikke vurderet, at der er behov for at tage særlige hensyn i forhold til traner. Det vil i forbindelse med detailprojekteringen blive undersøgt om det er muligt at forlænge den 28

49 Lars Svendsen Horsbygvej Agerskov Birger M. Wollesen Hovedgaden 1 Hellevad 6230 Rødekro Einer Underbjerg Underbjergs Serviceværksted A-S Barnsig 8 Hellevad 6230 Rødekro Ny gasledning er i konflikt med fremtidige udvidelsesmuligheder for bedriften. Er bekymret for fremtidige udvidelsesmuligheder af sin forretning, hvis der bygges med Class Location 1. Mener ikke den eksisterende gasledning opfylder sikkerhedskravene i forhold til class-location, og vil derfor gøre indsigelse mod projektet. strækning, hvor ledningen lægges øst for den eksisterende ledning mod nord således, at ønsket imødekommes. Dette vil være muligt indenfor etableringsbæltet. Den nye gasledning etableres 10 m vest for den eksisterende ledning. Dermed øges sikkerhedszonerne med 10 m i vestlig retning, hvilket vil kunne medføre begrænsninger for bedriftens fremtidige udvidelsesmuligheder mod øst. Den fremsendte udvidelsesplan er allerede i konflikt med den eksisterende gasledning. Den nye gasledning etableres som class location 2 øst for den eksisterende gasledning. Den nye gasledning medfører dermed ikke nye restriktioner i forhold til den eksisterende situation. Den eksisterende gasledning berøres ikke af det nye projekt. Projektet lever op til gældende sikkerhedskrav. Den nye gasledning etableres som class location 2 øst for den eksisterende gasledning. Den nye gasledning medfører dermed ikke nye restriktioner i forhold til den eksisterende situation. 29

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78 Ikke-teknisk resumé Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Juni 2010

79 Hvad er VVM Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Reglerne sikrer, at byggeog anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes idéer og forslag til det videre arbejde. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne baggrund for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et udkast til tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager Miljøministeriets lokale miljøcentre imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre, infrastrukturanlæg som strækker sig over mere end to kommuner, eller anlæg som kan medføre en påvirkning af miljøet i nabolande. Forsidefoto: Palle Peder Skov Ikke-teknisk resumé Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland. Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Miljøcenter Odense Udgivet juni 2010 af Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard Odense SØ Telefon post@ode.mim.dk Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen ISBE ISBN

80 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Indkaldelse af ideer og forslag Forslag til Kommuneplantillæg VVM-redegørelse Ikke-teknisk resumé Sammenfattende redegørelse Kommuneplantillæg Juni 2010

81 Indholdsfortegnelse Indledning 5 - Baggrund for projektet - Naturgasledningen - Kompressorstation ved Egtved - Ombygning af ventilstationer - Anlægsbeskrivelse Miljøpåvirkninger 8 - Planforhold - Landskab - Arkæologi og kulturarv - Vandløb - Natur - Friluftsliv - Grundvand - Forurenet jord - Råstoffer og affald - Støj og emissioner Andre konsekvensvurderinger 13 - Sikkerhed - Socioøkonomi - befolkning og samfund Tidsplan 14 4 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

82 Indledning Baggrund for projektet Siden 1984 er det danske gasmarked blevet forsynet fra de danske gasfelter i Nordsøen ud for den jyske vestkyst. Disse gasressourcer har endvidere været den eneste kilde til forsyning af det svenske gasmarked, ligesom de har bidraget til forsyning af det tyske og det hollandske gasmarked. Ressourcerne i Nordsøen er aftagende, og i de kommende år vil produktionen fra de danske gasfelter falde, hvorfor der bliver behov for at importere gas. Alternative kilder til gasforsyning skal være i drift inden for en relativt kort tidshorisont for, at forsyningen til det danske og det svenske gasmarked kan opretholdes. Energinet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed under Klima- og Energiministeriet. Virksomheden har på statens vegne ansvaret for forsyningssikkerheden. Det betyder, at Energinet.dk bl.a. skal sikre, at infrastrukturen muliggør nye forsyninger af gas til de danske forbrugere, når Danmark ikke længere er selvforsynende med naturgas Forventede naturgasreserver i den danske Nordsø Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland skal være med til at sikre forsyningen. Projektet består af to elementer, der dels er Energinet.dks hovedtransmissionsledninger for naturgas i Danmark anlæg af en 94 km lang gasledning Naturgasledningen fra grænsepunktet Ellund/Frøslev Linjeføringen for den nye gasledning til Egtved, og dels er anlæg af en er overordnet set fastlagt med en kompressorstation, som har til formål afstand til den eksisterende gasledning at hæve gastrykket til det ønskede på 10 meter. Fordele herved niveau. er, at ledningen delvis kan lægges inden for det allerede etablerede VVM redegørelsen omfatter gasledningen bælte med restriktioner, som er fra grænsepunktet Ellund/ omkring den eksisterende gasled- Frøslev til Egtved og kompressorstationen. ning. Derudover kan eksisterende Gasledningen foreslås ventilstationers arealer på strækninning. anlagt parallelt med Energinet.dks gen deles mellem de to ledninger. eksisterende gasledning, lokalt dog Den detaljerede linjeføring er med varianter for linjeføringen. For fastlagt, således at der opretholdes kompressorstationen peges på en nødvendige sikkerhedsafstande til placering på Energinet.dks arealer i eksisterende bebyggelse. Samtidig Egtved som den mest hensigtsmæssige tages hensyn til beboere og brugere løsning. af arealerne samt lokale forhold Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 5

83 Indledning som krydsninger af vandløb, veje og øvrige infrastrukturelementer. Under VVM-arbejdet er desuden natur, landskabs- og miljømæssige forhold vurderet inden for undersøgelsesområdet, med henblik på at foretage den mest hensigtsmæssige placering af ledningen samt at indarbejde afværgende foranstaltninger. Det tilstræbes derved, at anlægsarbejdet kan foretages med mindst mulige miljømæssige påvirkninger. Miljøforholdene er som udgangspunkt kortlagt inden for et undersøgelsesområde på 200 meter på hver side af den planlagte gasledning. I forbindelse med VVM-processen fastlægges en 100 meter bred planlægningszone på hver side af gasledningen, indenfor hvilken den endelige linjeføring vil blive fastlagt. Mindre justeringer af gasledningens linjeføring kan komme på tale i forbindelse detailplanlægningen under hensyntagen til lokale forhold, bebyggelse og miljøforhold. Der gennemføres desuden en arkæologisk forundersøgelse, som kan influere på gasledningens endelige placering. I tilknytning til den nødvendige ekspropriation vil der igen være mulighed for justeringer som følge af forhandlinger mellem lodsejere og ledningsejeren. Disse endelige forhandlinger foretages af ekspropriationskommissionen. Den endelige fastlæggelse af linjeføringen sker i forbindelse med linjebesigtigelse med lodsejerne, før anlægsarbejderne påbegyndes. Kompressorstation ved Egtved Forskellige lokaliteter for placering af kompressorstationen har Ventilstation på naturgasledning været undersøgt, og analyserne har vist, at den mest hensigtsmæssige placering er på Energinet.dks område i Egtved. Her har Energinet. dk allerede i dag et drifts- og vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter for gastransmissionssystemet i hele Danmark. I planlægningsfasen er udarbejdet et konceptuelt design for kompressorstationen. I detailprojekteringsfasen vil alle detaljer blive fastlagt, men det overordnede koncept for stationens udførelse vil følge retningslinjerne fra det indledende design. Vilkår fra VVM-processen indarbejdes i detailprojekteringsfasen. Det foreløbige design er foretaget ud fra de hovedkomponenter, der på nuværende tidspunkt med sikkerhed indgår, samt viden om tilsvarende anlæg. Energinet.dk har tilknyttet et anerkendt arkitektfirma, der i et samarbejde med de projekterende ingeniører vil sikre, at anlægget bedst muligt indpasses i landskabet. Desuden er der allerede i dag etableret beplantning omkring hele området ved Egtved, der skærmer for indsyn til det samlede anlæg. Der bliver etableret en transformerstation i umiddelbar tilknytning til Energinet.dks arealer ved Egtved. Ombygning af ventilstationer Det er planlagt, at den nye gasledning tilsluttes eksisterende ventilstationer i hver ende af ledningen (Frøslev og Egtved) samt tre steder på strækningen (Vollerup, Rangstrup og Farris). Ved tilkoblingen af den nye gasledning bliver der behov for mindre omog udbygninger af de eksisterende ventilstationer. På enkelte stationer må udvidelse af eksisterende arealer forudses. Hvis der fjernes dele af beplantningen under arbejdet, vil den blive retableret efter færdiggørelse. 6 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

84 I Egtved foretages en ombygning af de eksisterende ventilstationer på et areal nord for den fremtidige kompressorstation, på Energinet.dks areal ved Egtved. Anlægsbeskrivelse I det åbne land vil størstedelen af gasledningen blive anlagt i en gravet rende. Ved krydsninger af veje, vandløb og andre sårbare eller komplicerede lokaliteter, planlægges og gennemføres arbejdet ud fra de lokale forhold og i et samarbejde med de lokale lodsejere og myndigheder. Inden selve gravearbejdet indledes, forberedes arbejdsbæltet, der har en bredde på ca. 25 meter, ved at fjerne vegetation mv. Derefter afgraves muld- og vækstlaget i arbejdsbæltets fulde bredde og lægges i et depot, så materialet senere kan lægges tilbage. Hvor der er særlige hensyn, som fx bevaringsværdig vegetation, skov, beskyttede diger osv., er det muligt at reducere bredden ned til meter. Ledningsrenden udgraves i en dybde, så røret kan dækkes med minimum 1 meter jord. Rørene lægges ned i renden, hvorefter egnet råjord lægges tilbage omkring og over gasledningen. Afslutningsvis udlægges det deponerede muld- og vækstlag på overfladen, og terrænet retableres. Krydsninger af grøfter og midre vandløb foretages i en åben gravet rende. Under gravningen og nedlæggelse af rør ledes vandet via en midlertidig rørforbindelse gennem vandløbet således, at gennemstrømningen opretholdes. Ved en omhyggelig tilrettelæggelse af arbejderne kan udgravning under den midlertidige rørforbindelse af vandløbet ofte gennemføres inden for samme dag. Efter gennemgravningen bliver brinkerne retableret til den oprindelige tilstand. Krydsning af enkelte større vandløb og områder med særlige naturforhold, og hvor der er stor risiko for frigivelse af okker, vil ske ved styret underboring. Ved en styret underboring bores gasledningen under den eksisterende vandløbsbund. Metoden kræver arbejdsarealer på begge sider af vandløbet til oplagring af rør og opstilling af bore- og trækudstyr. Etablering af gasledningen indebærer krydsninger af en lang række veje samt en jernbanestrækning. I langt de fleste tilfælde er der tale om mindre veje, der passeres ved gravning i åben rende, hvor anlægsprincipperne svarer til den teknik, der benyttes i det åbne land. Gennemgravning er en hurtig metode, der ikke er pladskrævende og medfører få gener for vejenes brugere. Større veje og jernbane vil blive underboret, ligesom det er tilfældet for større vandløb. I forbindelse med anlæg af gasledningen samt retablering af jordoverfladen vil der være nogen trafik til og fra det pågældende arbejdsareal samt trafik på selve arbejdsarealet. Ligeledes vil der være oplag af rør forskellige steder langs linjeføringen. Adgangsveje til projektets anlægsmaskiner bliver planlagt, så gener for øvrige trafikanter minimeres. Hensigtsmæssig planlægning af adgangsvejene skal så vidt muligt sikre, at negative påvirkninger af jordbundsforholdene undgås, eksempelvis ved udlægning af køreplader, måtter mv. Indledning Ved anlæg af kompressorstationen foretages afrømning af muld og udgravning til fundamenter. Fundamenter under større maskinkomponenter eller gulve o.l., støbes på stedet og dimensioneres med henblik Anlæg af naturgasledning på at undgå generende vibrationer til omgivelserne. Anlægget af selve kompressorstationen kan betragtes som en montageopgave, der dels omfatter levering og opstilling af præfabrikerede komponenter, dels konstruktionsarbejder på lokaliteten. Syd for Energinet.dks arealer mod Mosevej forventes det, at elforsyningsselskabet TRE-FOR opstiller en transformerstation til levering af strøm til kompressorstationen. I forbindelse med anlægsarbejdet må der påregnes periodevis øget trafik af tunge køretøjer med anlægsmaterialer og elementer. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 7

85 Miljøpåvirkninger Planforhold Projektområdet er underlagt en række bestemmelser, der er fastlagt i rammerne for den fysiske planlægning. Regionplan for Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amter, nu med status af Landsplandirektiv, indeholder retningslinjer og redegørelse for en del af kommune- og lokalplanlægningen. Kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 har betydet, at kommunerne har overtaget en række af de tidligere amtslige kompetencer. Landsplandirektivet afløses således generelt af kommuneplanerne for de enkelte kommuner, efterhånden som de vedtages. De kommuneplanlagte rammeområder langs gasledningen kan blive påvirket af projektet i form af direkte arealinddragelse til ledningen, der således medfører restriktioner i forhold til den fremtidige arealanvendelse og planlægning for området. Derudover kan der være konsekvenser for kommunens fremtidige planlægning, i form af planmæssige restriktioner, der reguleres af gældende cirkulære af 26. november 1984 (CIR nr. 183 af 26/11/1984) om planlægning inden for observationszonen på 200 meter omkring ledningen, samt i form af servitutbestemmelser for ledningen. Omfanget af påvirkninger på den kommunale planlægning er begrænset, hvilket dels skyldes, at størstedelen af ledningen planlægges etableret i det åbne land, hvor der er få rammeplaner for den fysiske planlægning, og dels fordi den eksisterende ledning bevirker, at der over en længere periode har eksisteret tilsvarende restriktioner, som den fysiske planlægning derved er blevet tilpasset. Dette gælder også området ved Egtved, hvor kompressorstationen skal opføres. Landskab Landskabet, der omgiver undersøgelsesområdet fra den tyske grænse til Egtved, indeholder mange forskellige landskabsformer, idet undersøgelsesområdet løber langs med og krydser den nord-sydgående hovedopholdslinje. Den nordlige del af linjeføringen for gasledningen fra Landsplandirektivet er dog fortsat gældende både for grundvandsforhold og i forhold til målsætninger for vandløb og søer. Nye kommuneplaner er vedtaget for Vejle, Vejen, Kolding, Haderslev og Aabenraa kommuner, hvorimod Tønder Kommune er ved at udarbejde forslag til kommuneplan. I kommuneplanen fastlægges kommunalbestyrelsernes politik for udviklingen af kommunens samlede arealer i byer og i det åbne land. Krydsning af levende hegn. Ledningen friholdes for beplantning af sikkerhedsgrunde 8 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

86 Egtved til Oksenvad ligger øst for linjen, hvor landskabet er kuperet og skåret igennem af ådale. Området veksler mellem dyrkede arealer opdelt af levende hegn og skove med løv- eller nåletræ. Den sydlige del af linjeføringen for gasledningen fra Oksenvad til den dansk/tyske grænse ligger vest for linjen, og det er overvejende et fladt og åbent landskab med højereliggende bakkeøer. Landskabet er i store træk fladt, opdyrket og opdelt af utallige levende hegn, og det indeholder enkelte større skovområder som fx Frøslev Plantage. Linjeføringen går hovedsageligt igennem landbrugsarealer, hvor arealet retableres i henhold til det omgivende terræn, efter at gasledningen er gravet ned. Det vurderes derfor, at gasledningen i sådanne tilfælde ingen betydning har for landskaberne og deres sammenhæng. Den nye gasledning følger den eksisterende gaslednings forløb. Det betyder, at der allerede er skabt spor i landskabet ved de strækninger, der skærer igennem skovområder og levende hegn. Imidlertid vil den nye gasledning betyde en udvidelse af sporet, og der kan forventes et større beplantningsfrit bælte omkring de to rørledninger. Der kan således være mindre lokale, landskabsmæssige effekter på hegn og skovområder i de enkelte kommuner dog uden, at den overordnede landskabsmæssige oplevelse omkring gasledningen vurderes at blive forringet. Bevoksningen omkring området for den planlagte kompressorstation, de levende hegn i nærområdet samt de terrænmæssige forhold betyder, at de bygningsmæssige ændringer kun i begrænset omfang vil være synlige. Kompressorstationen vil derved kun resultere i mindre, lokale landskabsmæssige konsekvenser. Arkæologi og kulturarv Der vil blive gennemført en arkæologisk forundersøgelse langs hele linjeføringen og ved den planlagte kompressorstation ved Egtved, inden anlægsarbejdet påbegyndes. Derudover har de involverede museer peget på 48 lokaliteter af arkæologisk og kulturarvsmæssig Miljøpåvirkninger betydning (f.eks. bopladser, gravhøje og andre kulturhistoriske elementer), hvor det kan forventes, at der skal ske udgravninger. Desuden passerer linjeføringen i alt 72 beskyttede diger på strækningen. Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen, og det vurderes, at den kulturhistoriske værdi af digerne kun i mindre grad vil blive påvirket. Vandløb Linjeføringen passerer 33 vandløb undervejs. Vandløbene varierer meget i størrelse og vandføring og spænder fra små bække til store vandløb på flere meters bredde. Ligeledes adskiller vandløbene sig i biologisk værdi, fra rørlagte vandløb med lempet målsætning, hvor vandkvaliteten er mindre god fx som følge af okker til vandløb med skærpet målsætning (gyde- og opvækstområde for laksefisk eller naturvidenskabeligt referenceområde), hvor vandkvalitet og fysiske forhold skal være god. Etablering af gasledningen kan påvirke vandløbenes fysiske tilstand samt fiskeliv. Fiskene påvirkes ved, at der kortvarigt kan ske spærring af passage, ligesom en gennemgravning af vandløbet enten direkte, ved at opgrave gydebanker, eller indirekte, ved spredning af finkornet materiale på gydebanker, kan forringe forholdene for især laksefisk. En anden problematik er potentiel okkerforurening ved grundvand sænkning i forbindelse med anlægsarbejdet. Dette gør sig især gældende for vandløbene i gasledningens sydlige strækning. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 9

87 Miljøpåvirkninger For at begrænse påvirkningerne mest muligt vil der i forbindelse med anlægsarbejdet blive taget en række hensyn. Således vil gasledningen bl.a. ved Kongeåen, Nørre Å og Sønderå blive etableret ved underboring. I vandløb, som fungerer som gydeområde for laksefisk, vil der være særligt fokus på at begrænse sedimentspild og okkerforurening. Varigheden af anlægsarbejdet ved krydsninger af vandløb er kort, og derfor forventes alt i alt kun mindre og ikke betydende påvirkninger af de berørte vandløb. natur i henhold til EU s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede naturtyper samt plante- og dyrearter. I Natura 2000-områder gælder særligt restriktive krav til ny planlægning og anlægsaktiviteter, da de generelle leveforhold for arterne, der er omfattet af direktiverne, ikke må forværres, uanset om det er inden eller uden for et udpeget Natura 2000 område. dyre- og plantearter samt naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for områderne. Derudover forekommer spredt i området for gasledningen en række arter, som er strengt beskyttede i forhold til EU s Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver. Disse omfatter bl.a. bilag IV-arter (forskellige paddearter, markfirben) som kræver, at der tages særligt hensyn i forbindelse med anlæg af gasledningen og derudover forskellige fuglearter. Ved tilrettelæggelse af anlægsarbejdet vil der så vidt muligt blive taget hensyn til arterne bl.a. i forhold til yngletidspunkt eller ved anvendelse af paddehegn o.l. Det vurderes derfor, at de strengt beskyttede arter kun påvirkes i mindre grad og i kortere perioder, og at der ikke vil være nogen varige konsekvenser for bestandene. VVM-undersøgelserne har medført justeringer af linjeføringen. Eksemplet her viser et område i Aabenraa Kommune ved Sommerland Syd og Terkelsbøl Mose. Lignende vurderinger er foretaget for hele strækningen Natur Gasledningen passerer igennem Gasledningen passerer igennem en et enkelt Natura 2000-område, række områder, som er beskyttet i der er Vidå med tilløb, Rudbøl Sø henhold til international og national og Magisterkogen, hvor Natura lovgivning området Sønder Ådal er delvis overlappende. Krydsningen af dette Natura 2000 er et netværk af områder område sker ved underboring for i EU med særligt værdifuld at begrænse påvirkningerne på de Naturbeskyttelseslovens 3 beskytter naturtyper som enge, søer, moser, vandløb, overdrev mv. Linjeføringen passerer igennem en række områder, som er omfattet af denne beskyttelse. Der drejer sig hovedsageligt om enge og vandløb, men også enkelte vandhuller, en mose og et overdrev bliver berørt. I anlægsfasen vil der blive taget hensyn til de enkelte lokaliteter ved at begrænse arbejdsarealer og dermed reducere den midlertidige påvirkning. Ved den planlagte kompressorstation ved Egtved er der en 3 lokalitet, men som ikke bliver berørt. Friluftsliv Linjeføringen for gasledningen krydser en række stiforbindelser og cykelruter samt passerer rekreative områder. Derudover er der forskel- 10 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

88 lige fritidsaktiviteter bl.a. jagt, fiskeri og vandreture, som potentielt kan blive berørt. Der er foretaget undersøgelser i felten, hvor der bl.a. er registreret beskyttet natur Stiforbindelser vil midlertidigt blive spærret, men der vil være sikret passagemuligheder fx ved hjælp af køreplader eller der vil være anvist alternative ruter. Udendørs fritidsaktiviteter kan blive midlertidigt forstyrret af støj og aktivitet. Effekten af anlægsarbejdet er vurderet at være ubetydelig. Grundvand Grundvandspejlets dybde afhænger af de lokale geologiske forhold. Hvor grundvandspejlet ligger tæt på jordoverfladen, kan det i anlægsperioden være nødvendigt at grundvandssænke lokalt, for at anlægsarbejdet kan tørholdes. Grundvandsænkning kan potentielt påvirke grundvandskemien og drikkevandsinteresserne i et givent område. Da der er tale om kortvarige sænkninger og relativt små mængder, forventes der ingen eller kun beskedne effekter på drikkevandsinteresser og grundvandskemi. Der kan være risiko for udledning af jernholdigt drænvand til vandløbene, der kan resultere i okkerforurening. Ved udspredning af drænvandet på marker, begrænses påvirkning af vandløbene. Det kan ikke udelukkes, at der bliver behov for midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med fundamentarbejdet til kompressorstationen ved Egtved, men der vurderes ikke at blive målelige effekter på drikkevandsinteresser i området. Forurenet jord I undersøgelsesområdet er der kortlagt enkelte forurenede grunde, og ledningen skal krydse ca. 90 veje. Det forventes, at der skal håndteres forurenet jord, hvor gasledningen skal krydse veje, og hvis der skal udføres gravearbejde ved forurenede grunde. I anlægsfasen vil der ved eventuelt gravearbejde i de forurenede arealer blive håndteret forurenet og potentielt forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndterigen af forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at være en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse med gravearbejde i vejarealer og forurenede områder. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener. Råstoffer og affald Der vil som udgangspunkt ikke være Miljøpåvirkninger overskydende muld, og ved planering heller ikke overskydende jord i åbent terræn. Det væsentligste forbrug af råstoffer til etablering af gasledningen vil være stål til selve rørledningen, asfalt til retablering af veje samt sand/grus, der lægges omkring ledningen. Der vil i forbindelse med reetablering af veje skulle bortskaffes asfalt til genanvendelse i andre anlægsprojekter. Omfanget af materialer og råstoffer til anlæg af kompressorstationen samt affaldsmængden er ikke vurderet, da den nærmere udformning ikke er endelig besluttet. Alt affald fra projektet skal kildesorteres og opdeles i fraktioner samt håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med de berørte kommuners erhvervsaffaldsregulativ. Støj og emissioner Ledningsarbejder I anlægsfasen vil der primært forekomme støj fra transport med dumpere/lastvogne og øvrigt arbejde med entreprenørmaskiner, som forventes at påvirke lokalt i en periode på ca. 1 2 måneder, ud af den samlede anlægsfase på ca. 6-7 måneder. Støjen forventes at være sammenlignelig med støj fra landbrugsmaskiner i drift. Da områder med bebyggelse er mest støjfølsomme om aftenen, i weekenden og om natten, tilstræbes det, at støjende aktiviteter foregår i dagperioden på hverdage. Kompressorstation I anlægsfasen vil der primært forekomme støj fra transport med dumpere/lastvogne og øvrigt arbejde Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 11

89 Miljøpåvirkninger med entreprenørmaskiner. Det er vurderet, at der i forhold til nærbeliggende boliger ikke vil være væsentlige støjgener i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet. Støjbelastningen fra kompressorstationen vil i driftsfasen være begrænset som følge af konstruktionsmæssige tiltag, herunder lydisolation af særligt støjende enheder. De udførte beregninger viser, at den nærmeste enkeltbeliggende ejendom i det åbne land får en støjbelastning på ca. 37 db(a), og at landsbyen Vester Torsted får en støjbelastning på ca. 26 db(a). Disse værdier er væsentligt under Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på henholdsvis 40 db(a) for boliger i det åbne land og 35 db(a) for boligområder med åben-lav bebyggelse (gældende for natperioden). Ud over støj under normal drift af anlægget vil der være støj i forbindelse med afblæsning af kompressorstationen, hvilket vil forventes at ske få gange om året. Dette bevirker, at der undtagelsesvis kortvarigt vil være et lydtrykniveau på ca. 83 db(a) i 300 meter afstand og ca. 77 db(a) i 600 meter afstand. Den planlagte transformerstation vil udsende lavfrekvent støj ( Hz), som af det menneskelige øre kan opfattes på samme måde som fjern trafikstøj. Med et støjniveau på 11 db(a) udendørs, forventes støjniveauet indendørs hos nærmeste enkeltliggende ejendom at være under grænseværdien, som er 20 db(a). Anlægget etableres desuden med vibrationsdæmpende foranstaltninger, således at vibrationer og lavfrekvent støj nedbringes til et minimum. Emissioner Det er besluttet, at kompressorstationen anlægges med eldrevne kompressorer, og derfor vil der ikke være emissioner herfra til luften i Egtved. Der vil ske en reduktion i emissionerne fra opvarmning af kontrolcentret, idet der fremover vil ske varmegenvinding fra kompressorenhederne til opvarmning af basen. Under driften af det samlede fremtidige anlæg i Egtved foretages kontinuerte målinger af gaskvaliteten, og den samlede emission af naturgas vil ikke overstige m 3 pr. år. Derudover påregnes kun udledning af naturgas ved planlagte serviceeftersyn og i den forbindelse forventes udledt størrelsesorden m 3 naturgas. Udledning af naturgas og dermed methan medfører som al anden menneskeskabt aktivitet påvirkning med drivhusgasser. 12 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

90 Andre konsekvensvurderinger sikrer varsling af forhold, som kunne føre til alvorlige hændelser. Med regelmæssige mellemrum overvåges gasledningen ved fly- eller bilpatruljering, ligesom ledningen inspiceres indvendigt umiddelbart efter anlæg og også senere under drift. Med henblik på at minimere konsekvenser, hvis en ulykke alligevel skulle indtræffe, er der udarbejdet beredskabsplaner. I disse planer er der inkluderet reparationsmetoder med tilhørende procedurer samt vagtplaner for indsatsmandskabet. ledningsstrækning isoleres via fjernbetjente ventiler. Det indebærer, at selv et alvorligt uheld hurtigt kan begrænses. Socioøkonomi - befolkning og samfund Langs gasledningen vil der være behov for midlertidige arealerhvervelser i et ca. 25 meter bredt arbejdsareal. Anlægsarbejdet forventes trods den lokalt relativt korte aktivitetsperiode at påvirke mindst én vækstsæson. Desuden kan der over en periode være risiko for forringede vækstvilkår som følge af ændringer i jordlagenes Sikkerhed Transport af kulbrinter og herunder naturgas gennem rørledninger er en sikker og miljøvenlig transportform. Anlægskomponenterne produceres, og anlægsarbejdet udføres af kvalitetsgodkendte firmaer, og trykprøvning udføres med velafprøvede teknikker. Tykkelsen af gasledningens væg fastlægges i henhold til Arbejdstilsynets regler. Der oprettes en zone på 5 meter på hver side af gasledningerne, hvori det kun er tilladt at grave mv. efter forudgående tilladelse. Yderligere tinglyses en sikkerhedszone på min. 20 meter på hver side af rørledningerne, hvor der ikke må opføres bygninger til ophold for mennesker. Kompressorstationen vil være indhegnet. I forbindelse med kompressorstationens godkendelse fastlægges en sikkerhedszone omkring anlægget med restriktioner for etablering af bygninger til ophold for mennesker og oplagring af brandfarligt materiale. Kompressorstationen i Egtved vil ikke have oplag af naturgas. Gasledningen og kompressorstationen vil blive drevet, overvåget og vedligeholdt efter samme retningslinjer som Energinet.dks øvrige anlæg. Heri indgår et inspektionsog vedligeholdelsesprogram samt en løbende tilstandsvurdering, der Indøvelse af indsatsforløb og træning i brug af indsatsudstyr foretages med passende intervaller. Energinet.dks kontrolcenter overvåger kompressorstationen og ledningen 24 timer i døgnet. Til detektering af et eventuelt gasudslip monteres trykfølere, gasdetektorer samt brandalarmer på strategiske steder ved ventilstationer og kompressorstationen Skulle der mod forventning opstå en lækage på gasledningen, kan den pågældende Konceptuelt design for kompressorstation ved Egtved struktur, der påvirker den landbrugsmæssige drift. Energinet.dk yder kompensation for de økonomiske tab. Der ydes således erstatninger for såvel permanente rådighedsindskrænkninger som dokumenterede strukturskader. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 13

91 Andre konsekvensvurderinger Erstatning herfor fastsættes af Ekspropriationskommissionen. Efter anlægsarbejdet opgøres afgrødetabet af Energinet.dk efter opmåling og med udgangspunkt i foreliggende tariffer. Midlertidige ulemper o.l. i forbindelse med anlægsarbejdet opgøres efter en individuel vurdering. Eventuel opførelse af nye staldbygninger, nye boliger mv. skal planlægges i henhold til den tinglyste sikkerhedsafstand til ledningen. Dette kan være en begrænsning i ejerens eller brugerens planlægning af drift mv. på ejendommen. Ved etablering af de strækninger af gasledningen, som passerer eksisterende skov, kan forekomme økonomiske tab som følge af fældning af træer langs linjeføringen. Dette tab dækkes af Energinet.dk efter opmåling i samråd med skovkyndig ekspertise fra ekspropriationskommissionen. Gasledningen krydser overvejende gennem landbrugsarealer Gasledningen går igennem fire råstofinteresseområder i henholdsvis Vejen og Haderslev kommuner, hvor potentialerne endnu ikke er udnyttede. Den eksisterende gasledning betyder, at der allerede eksisterer en begrænsning i forhold til udnyttelsen af råstofinteresserne, idet der findes en vejledning vedr. råstofindvinding, der bl.a. beskytter den eksisterende ledning mod råstofgravning i en afstand af 20 meter på hver side af ledningen. Den nye gasledning vil blive beskyttet af samme bestemmelser. Eventuelle erstatninger for de yderligere begrænsninger i udnyttelsen af råstofressourcer fastsættes af ekspropriationskommissionen. Alternativ linjeføring På en ca. 500 m lang strækning ved St. Andst, Vejen Kommune, er der et alternativt forslag til linjeføring for gasledningen, hvor den forløber vest for nærliggende bebyggelse. Den alternative linjeføring forløber i åbent land og berører primært landbrugsarealer. Desuden krydser linjeføringen 3 beskyttede diger med beplantning. Der berøres ingen planforhold eller naturområder i øvrigt. De socioøkonomiske konsekvenser svarer til beskrivelsen side 13 om Socioøkonomi - befolkning og samfund. 14 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

92 Tidsplan Anlægget af kompressorstationen er bestemmende for den samlede tidsplan. I 2010 udbydes projektering og udførelse af kompressorstationen. Kontrakt om arbejdets udførelse indgås i slutningen af Projektering af anlægget kan påbegyndes i 2011 hvor anlægsarbejderne på lokaliteten i Egtved også forventes påbegyndt. I 2011 påregnes udført jordarbejder og øvrige forberedende arbejder. Produktionen af maskinkomponenter og montagearbejder vil forløbe i 2012 til Kompressorstationen vil stå klar til idriftsættelse efteråret Ligesom for kompressorstationen indgås i 2010 aftale om projektering af gasledningen. De arkæologiske forundersøgelser for gasledningen forventes påbegyndt i slutningen af Inden anlæg af gasledningen påbegyndes, skal den endelige linjeføring fastlægges af ekspropriationskommisionen i De nødvendige ekspropriationer (servitutter langs linjeføringen) foretages i samråd med den enkelte lodsejer og i samarbejde med Energinet. dk. Selve anlægget af gasledningen udføres fra foråret 2012 frem til årets udgang. Gasledningen kan sættes i drift i Hovedtidsplan for projektets gennemførelse Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 15

93 Deltag i debatten Indsigelser og bemærkninger til VVM-redegørelsen senest den 25. august 2010 til Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard Odense SØ Husk Anfør venligst navn og adresse på brevet samt j.nr. ODE Der er flere oplysninger om projektet på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside By- og Landsskabsstyrelsen Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard Odense SØ Telefon post@ode.mim.dk

94 VVM-redegørelse Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Juni 2010

95 Titel VVM-redegørelse Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Udgivet juni 2010 af Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard Odense SØ Telefon post@ode.mim.dk Udarbejdet af Rambøll Danmark A/S Forsidefoto Palle Peder Skov Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen ISBE ISBN

96 VVM-redegørelse Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Juni 2010

97

98 Indhold 1. Indledning Hvad er VVM? Baggrund for udbygningen Læsevejledning Projektbeskrivelse Gastransmissionsledningen Kompressorstation ved Egtved Linjeventilstationer Anlægsmetode for gasledning Lovgrundlag Internationalt samarbejde VVM bekendtgørelsen Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer Bekendtgørelse af lov om Energinet.dk Lov om naturgasforsyning Ekspropriation Metodebeskrivelse Konsekvensvurderinger jf. Natura Kortlægning Miljøvurdering Miljøpåvirkninger Planforhold Landskab, geologi og jordbund Arkæologi og kulturarv Vandløb og søer Natur Friluftsliv Grundvand Forurenet jord Råstoffer og affald Støj og emissioner

99 6. Andre miljømæssige vurderinger Vurdering af sikkerhed Socioøkonomi - befolkning og samfund Kumulative effekter Alternativer Alternativ linjeføring alternativet Alternative placeringer - kompressorstation Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Overvågning Mangler og begrænsninger Referencer Kortbilag findes fra side 151 6

100 7

101 8

102 Kapitel 1 - Indledning 1. Indledning 1.1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Reglerne sikrer, at byggeog anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til, hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag til alternativer. Idéhøringen blev afsluttet i januar 2010, hvor der indkom 13 høringssvar. Høringssvarene er inddraget i det videre arbejde. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne baggrund for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et udkast til tillæg til kommuneplanen, som også indeholder en miljøvurdering jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommuneplantillæg udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager miljøministeriets lokale miljøcentre imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, som kræver planlægning i mere end to kommuner, hvilket er tilfældet med udvidelsen af gastransmissionssystemet fra den dansk-tyske grænse Ellund/Frøslev og Egtved, der forløber gennem 6 kommuner: Vejle Kommune, Vejen Kommune, Kolding Kommune, Haderslev Kommune, Tønder Kommune og Aabenraa Kommune. Miljøcenter Odense er derfor VVM-myndighed og står for udarbejdelse af kommuneplantillæg og VVM-redegørelse. For kompressorstationen i Egtved skal der desuden udarbejdes en lokalplan, som sætter specifikke rammer for anlægget. Denne lokalplan udarbejdes af Vejle Kommune. Behovet for etableringen af anlæggene skal endvidere godkendes af Klimaog Energiministeren i henhold til Lov om Energinet.dk. Ministeren har i brev af 29. januar 2010 og 17. maj 2010 meddelt Energinet.dk godkendelse til henholdsvis kompressorstation og ledningsdubleringen. 9

103 Kapitel 1 - Indledning 1.2 Baggrund for udbygningen Siden 1984 er det danske gasmarked blevet forsynet fra de danske gasfelter i Nordsøen ud for den jyske vestkyst. Disse gasressourcer har endvidere været eneste kilde til forsyning af det svenske gasmarked, ligesom de har bidraget til forsyning af det tyske og det hollandske gasmarked. Ressourcerne i Nordsøen er aftagende, og i de kommende år vil produktionen fra de danske gasfelter falde, hvorfor der bliver behov for at importere gas. Alternative kilder til gasforsyning skal være i drift indenfor en relativt kort tidshorisont for at forsyningen til det danske og det svenske marked, som i dag er 100 % afhængige af Nordsø gas, kan opretholdes. Figur 1.1 Forventede gasreserver i den danske Nordsø. Energinet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed under Klima- og Energiministeriet. Virksomheden har på statens vegne ansvaret for forsyningssikkerheden. Det betyder, at Energinet.dk bl.a. skal sikre, at infrastrukturen gør det muligt at forsyne de danske forbrugere, når Danmark ikke længere er selvforsynende med naturgas. Samtidig arbejder Energinet.dk på at sikre et velfungerende marked for gas i Danmark, fordi en effektiv konkurrence giver danskerne den bedste pris på gas. Et af elementerne til at skabe en effektiv konkurrence er at sikre flere aktører adgang til gasmarkedet i Danmark og så vidt muligt at forbinde det danske gasmarked med gasmarkederne i nabolandene. Energinet.dk har igennem en årrække undersøgt kort og langsigtede muligheder for fortsat at kunne efterkomme efterspørgslen fra det danske og svenske gasmarked. Udbygningen af det danske gastransmissionsnet skal gøre det muligt: 1. at opretholde forsyning med gas på det nuværende niveau, 2. at kunne efterkomme en eventuel øget efterspørgsel, 3. at bidrage til udvikling af transmissionsnet over grænserne i Europa, 4. at integrere biogas i det danske gassystem. 10

104 Kapitel 1 - Indledning Ressourcerne i Nordsøen er utilstrækkelige til opfyldelse af den første og helt nødvendige målsætning om at opretholde forsyningen til det danske og svenske gasmarked på det nuværende niveau. Samtidig anses muligheden for forsyning fra flere kilder ønskelig, fordi det både øger forsyningssikkerheden og stimulerer konkurrencen. Energinet.dk undersøger efterspørgsel på transportkapacitet i ledningsnettet gennem udbud og har i 2009 gennemført en sådan udbudsprocedure (betegnet open season ) i to faser. Den første fase giver interessenter på gasområdet mulighed for at komme med interesse tilkendegivelser vedrørende ønsker til udbygning af gastransmissionsnettet. I denne første fase blev der klart givet udtryk for ønske om i fremtiden at kunne importere gas fra det tyske gasnet. I en efterfølgende fase har aktører på gasmarkedet givet bindende tilsagn om transport af givne gasmængder fra Tyskland til Danmark. I Sverige forestår Swedegas udbygning af det svenske gastransmissionsnet. Swedegas forventer, at efterspørgslen på det svenske marked øges i de kommende år. Energinet.dk sigter mod at være i stand til at imødekomme en øget efterspørgsel, i det omfang, det kan ske på et forretningsmæssigt bæredygtigt grundlag. Naturgasforsynede lande har en fælles interesse i adgang til flere forsyningskilder. Gas fra Norge kan potentielt spille en fremtidig rolle i at opfylde dette mål. Der søges derfor løbende en passende løsning for transport af norsk gas til Danmark. Danmark vil efterfølgende - afhængigt af mængderne - have mulighed for at transitere gas til Sverige, Tyskland og på sigt til Polen og den baltiske region i øvrigt. En forbindelse mellem Danmark og Polen ville desuden øge forsyningssikkerheden og stimulere konkurrencesituationen i disse to lande. For at imødekomme dette har Energinet.dk formuleret følgende trinvise udbygningsstrategi: Først skabes grundlag for import af gas i tilstrækkelige mængder til forsyning af Danmark og Sverige fra Tyskland og efterfølgende forbindes gastransmissionsnettet i Danmark til Norge og Polen. Eftersom Danmark hidtil ikke bare har været selvforsynende med naturgas, men tilmed har eksporteret gas, er gastransmissionsnettet primært indrettet på eksport af gas fra Danmark mod Tyskland. For at sikre en fremtidig forsyning via Tyskland, er det derfor nødvendigt at foretage anlægsinvesteringer for at være i stand til at importere naturgas. Kapacitetsudvidelsen Ellund /Frøslev- Egtved Udvidelsen af kapacitet fra grænsepunktet i Ellund/Frøslev til Egtved inkluderer to elementer hhv. en kompressorstation og en rørledning. Der skal opføres en kompressorstation, som har til formål at hæve gastrykket fra det niveau, som gassen modtages ved fra Tyskland, til et tryk i det danske gastransmissionsnet, som sikrer opretholdelse af det nødvendige flow af gas. 11

105 Kapitel 1 - Indledning Mulige placeringer af en kompressorstation i tilknytning til en ny transmissionsledning fra Tyskland til Danmark er overvejet under hensyntagen til en række både praktiske og tekniske forhold. Disse analyser har peget på, at den bedste placering af kompressorstationen vil være i Egtved. På lokaliteten i Egtved findes i dag Energinet.dks drifts- og vedligeholdelsescenter samt et kontrolcenter for hele gastransmissionsnettet i Danmark. Dette kontrolcenter er placeret i krydset mellem de vest øst gående hovedtransmissionsledninger fra den danske Nordsø til Østdanmark med forbindelse videre til Sverige og den nord syd gående gastransmissionsledning fra Ålborg via gaslageret ved Ll. Torup til den dansk - tyske grænse. Foruden kompressorstationen er det påkrævet at anlægge en 94 km lang gastransmissionsledning fra den tyske grænse til Egtved. Der findes i dag en ca. 94 km lang rørledning fra Ellund/Frøslev til Egtved, hvorigennem gas fra Nordsøen hidtil er eksporteret til Tyskland. Analyser af kapaciteten har imidlertid vist, at den eksisterende rørledning ikke muliggør import af gas i tilstrækkelige mængder Derfor er det nødvendigt at supplere den eksisterende ledning med en parallel forbindelse. Figur 1.2 Linjeføring for den planlagte gasledning imellem Ellund/Frøslev og Egtved. 12

106 Kapitel 1 - Indledning VVM-redegørelsen omfatter rørledningen fra grænsepunktet Ellund/Frøslev til Egtved og kompressorstationen. Rørledningen foreslås anlagt parallelt med den eksisterende gasledning, lokalt dog med alternativer for linjeføringen. For kompressorstationen i Egtved findes en fornyet VVM tilladelse fra 8. april Denne tilladelse blev givet af Miljøcenter Odense på baggrund af en VVM rapport fra 2001 om udbygning af det danske system for gastransport. Projektet omfattede transport af yderligere gasmængder fra Egtved til Avedøre Holme. Det er valgt at gennemføre en samlet ny miljømæssig vurdering af ledningen Ellund-Egtved og kompressorstationen, som både skal sikre leverancer fra Tyskland og transport vest-øst. Fremtidige investeringer Dele af investeringen vil samtidig forberede det danske transmissionsnet for eventuel fremtidig modtagelse af gas fra Norge og eksport til den baltiske region eller for igen at vende gasstrømmen mod Tyskland. Som nævnt giver placeringen af kompressorstationen i Egtved maksimal fleksibilitet. Ved en senere investering i en forbindelse mellem de norske gasfelter og Danmark, vil kompressorstationen i Egtved også i denne sammenhæng indgå som et centralt element i gastransmissionsnettet. Tilsvarende vil såvel ledningsdublering som kompressorstation indgå som centrale enheder i en fremtidig transmission af gas til det baltiske område ved etablering af en dansk polsk transmissionsledning (søledningen Baltic Pipe). EU støtte Europa-Kommisionen støtter iblandt medlemslandene bestræbelser på opretholdelse af forsyningssikkerheden, ligesom det ønskes at stimulere konkurrence mellem aktører på energimarkedet. I forbindelse med den globale økonomiske krise har Europa-Kommisionen allokeret betydelige midler i en støttefond (European Energy Programmme for Recovery, EEPR) til infrastrukturprojekter på energiområdet. Energinet.dk har søgt om, og fået tilsagn om støtte til Ellund - Egtved projektet. Dette tilsagn er en tilkendegivelse fra Europa-Kommissionen, om at projektet er et nødvendigt og vigtigt infrastrukturprojekt set i et internationalt perspektiv. Europa-Kommissionen har stærk fokus på både forsyningssikkerhed og konkurrence. Det har bl.a. resulteret i et forslag til ny nødforsyningsforordning og den såkaldte Baltic Energy Market Interconnection Plan (BEMIP) for Østersøområdet. Denne plan har særlig fokus på de hurtigt faldende danske gasreserver, levering af norsk gas til Danmark, Sverige, Tyskland, Polen, Baltikum og Finland samt forsyningsdiversivitet i Baltikum og Polen. Den baltiske samarbejdsorganisation Baltic Gas, som har repræsentanter fra alle lande i Østersøregionen, arbejder tilsvarende for at fremme bedre rammevilkår for en norsk-dansk-tysk-polsk forbindelse. Energinet.dk har med støtte fra Baltic Gas fremlagt et langsigtet scenarie for en norsk-dansk-hollandsk-baltisk forbindelse. Scenariet anvendes under BE- MIP. Scenariet indeholder et muligt første skridt med en norsk-dansk 13

107 Kapitel 1 - Indledning forbindelse af eksisterende infrastruktur i den danske Nordsø og et andet skridt med en dansk-polsk forbindelse. En kompressor i Egtved kombineret med en dublering af Egtved - Ellund strækningen indgår i begge skridt og vil muliggøre leverancer til Polen og øgede leverancer til Tyskland i forhold til i dag. 1.3 Læsevejledning Kortmateriale VVM-redegørelsen er opbygget således, at der for hvert emne gives en overordnet præsentation af de eksisterende forhold, hvorefter de potentielle påvirkninger for henholdsvis anlægs- og driftsfasen beskrives. Dette gøres for hver enkelt af de seks berørte kommuner. Bagest i rapporten findes oversigtskort, der illustrerer eksisterende forhold for hvert af de udvalgte emner (Kortbilag). Disse er ligeledes opdelt kommunevis. Oversigtskortene illustrerer forhold vedr.: Kommuneplaner Lokalplaner Landskab, geologi og skov Fredninger Arkæologi Målsatte vandløb Naturforhold Friluftsliv Drikkevandsinteresser Forurenet jord Øvrige plantemaer Stationeringer Gasledningen er ca. 94 km lang og er opdelt kilometervis i såkaldte stationeringer (kaldes også st. ). Stationeringerne er angivet på oversigtskortene samt på figurer i rapporten og anvendes løbende i teksten, i det omfang det er skønnet hensigtsmæssigt i forhold til orienteringen på strækningen. Der anvendes således en kombination af relevante stednavne samt stationeringer, når der henvises til specifikke områder langs gasledningen. Visualiseringer Der er udarbejdet visualiseringer for kompressorstationen ved Egtved i Vejle Kommune, da der her etableres et blivende anlæg, der kan ændre de visuelle forhold. Visualiseringerne indgår som en del af vurderingen af de landskabelige påvirkninger. Ved selve gasledningen er de landskabelige påvirkninger overvejende af mere midlertidig karakter i forbindelse med anlægsfasen, med undtagelse af områder hvor levende hegn eller skovområder krydses. 14

108 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse 2. Projektbeskrivelse Dette kapitel indeholder en beskrivelse af projektets to hovedinfrastrukturelementer gastransmissionsledningen og kompressorstationen samt servicefaciliteter og ventilarrangementer, som skal understøtte driften og sikre et højt sikkerhedsniveau. Der redegøres for anlæggenes indretning og anlægsprincipper, ligesom driftsfasen omtales. Der redegøres desuden for de foranstaltninger, der tages i anvendelse for at reducere de mulige påvirkninger af mennesker, natur og miljø. Gastransmissionsledning, kompressoranlæg og alle reguleringsanlæg projekteres og udføres i henhold til bekendtgørelse nr. 414 af 8. juli 1988 med senere tilføjelser om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø. I denne bekendtgørelse anerkendes med visse begrænsninger de detaljerede anvisninger i en amerikansk standard: Guide for Transmission and Distribution Piping Systems, GPTC, Som tillæg til GPTC guiden foreligger tillægsbestemmelser fra Arbejdstilsynet i form af en At-vejledning fra juli Vejledningen refererer til en række standarder for materialer og udførelse. Direktoratet for Arbejdstilsynet godkender konstruktionen af anlæggene og påser overholdelsen af krav stillet i henhold til bekendtgørelsen samt udsteder ibrugtagningstilladelse. 2.1 Gastransmissionsledningen Linjeføringen for gastransmissionsledningen er foreløbigt udpeget med udgangspunkt i et parallelt forløb nær den eksisterende gasledning, idet der samtidigt er taget hensyn til beboere og brugere af arealerne samt lokale forhold som krydsninger af vandløb, veje og øvrige infrastrukturelementer, således at anlægsarbejder kan gennemføres med mindst mulige påvirkninger. I forbindelse med planlægning af linjeføringen er det i enhver henseende anset for hensigtsmæssigt, at den nye gastransmissionsledning overordnet følger den eksisterende gasledning i en afstand på 10 meter. Der er flere årsager hertil, blandt andet kan ledningen delvis lægges inden for det allerede etablerede bælte, der ved ekspropriation er pålagt restriktioner, dels kan støttefaciliteter omfattende ventilstationer på strækningen deles mellem de to ledninger. Der findes desuden fra anlæg af den eksisterende ledning en del viden om de lokale forhold, som kan udnyttes ved anlæg af den nye ledning. Den detaljerede linjeføring fastlægges under iagttagelse af sikkerhedsforhold således, at der opretholdes minimumsafstande til eksisterende bebyggelse. Under VVM-arbejdet er desuden de natur-, landskabs- og miljømæssige forhold vurderet i undersøgelsesområdet med henblik på at foretage den mest hensigtsmæssige placering i forhold til de konkrete lokale forhold. Dette er sket i en proces, hvor formålet har været, at den detaljerede linjeføring også optimeres ud fra miljømæssige hensyn med respekt for de tekniske og økonomiske muligheder for placering af gastransmissionsledningen. 15

109 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse Selve gasledningen udføres som stålrør med udvendig diameter på 30 (76,2 cm), der sammensvejses på stedet, og som placeres mindst 1 meter under terræn. Stålrørene leveres med en udvendig coating for at beskytte mod korrosion. Indvendig er rørene påført en coating til nedsættelse af friktionen i rørene. I tabellen herunder ses nogle generelle oplysninger om selve gastransmissionsledningen. Tabel 2.1 Generelle oplysninger om gastransmissionsledningen. Samlet længde (km) 94 Udvendig diameter (mm) 762 Længde af enkelte rør (m) Dybde under jorden (m) Minimum 1 Materiale Stål Udvendig coating Polyethylen (PE) Indvendig coating Epoxy Designtryk (bar) 80 Designtemperatur ( C) -25 til +50 C Den nye gastransmissionsledning etableres primært vest for den eksisterende gasledning. På delstrækninger, herunder den første del ved Frøslev, hvor forskellige hensyn som nævnt ovenfor betinger det, placeres den nye ledning imidlertid øst for den eksisterende ledning. Gastransmissionsledningen anlægges i overensstemmelse med respektafstande til boliger som beskrevet i de danske tillægsbestemmelser til den amerikanske standard GPTC. Det indebærer blandt andet, at tæt befolkede områder i videst muligt omfang undgås. Desuden overholdes krav til minimumsafstande til bygninger, der anvendes til ophold for mennesker. Disse beregnes på grundlag af rørets dimensioner, rørtykkelse og tryk. I tilfælde, hvor nærhed til boliger ikke kan undgås, træder særlige krav til test og udførelse i kraft, herunder forøgelse af rørets vægtykkelse. I detailprojektfasen vil den arkæologiske forundersøgelse kunne medføre konsekvenser for linjeføringen. I tilknytning til den nødvendige ekspropriation vil der atter være mulighed for justeringer som følge af forhandlinger mellem lodsejere og ledningsejeren. Disse endelige forhandlinger foretages af ekspropriationskommissionen. Krydsninger af eksisterende rør og kabler vil følge afstandskravene givet i DS 475 Ledningsanlæg i jord og Pas på gasledningerne! Tekniske forskrifter for arbejder i nærheden af by- og naturgasledninger. Generelt er kravene, at afstanden er mindst 0,30 meter i krydsninger og mindst 5 meter ved parallelle forløb. Afstandene kan øges ved nærhed til ledninger i jorden, der udvikler varme (fjernvarmerør eller højspændingskabler). Hvis der på grund af specielle lokale forhold ikke kan opnås den krævede afstand, vil særlige foranstaltninger blive iværksat. 16

110 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse 2.2 Kompressorstation ved Egtved Forskellige lokaliteter for placering af kompressorstationen har været undersøgt, og analyserne har vist, at den mest hensigtsmæssige placering er på Energinet.dks område i Egtved, hvor Energinet.dk allerede i dag har drifts- og vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter for gastransmissionssystemet i hele Danmark. Alternativer for placering af kompressorstationen er omtalt i redegørelsens afsnit 7 Alternativer. Kompressorstationens placering i Egtved ligger netop i krydset mellem den vest-østgående hovedtransmissionsledning fra Nybro (gas fra Nordsøen) til Østdanmark og den nord-sydgående hovedtransmissionsledning fra Aalborg og via gaslageret i Ll. Torup til den dansktyske grænse, se Figur 2.1. Denne placering giver blandt andet stor fleksibilitet i forhold til distribution af gas, idet gassen efter behov kan modtages og sendes i alle retninger (nord, syd, øst og vest). Figur 2.1 Hovedtransmissionsledninger i DK. Kompressorstationen i Egtved skal hæve trykket i gastransmissionssystemet, så gas i tilstrækkelige mængder kan transporteres over lange strækninger og derved bidrage til at sikre det nødvendige gasflow i en fremtidig forsyningssituation. Placeringen i Egtved åbner mulighed for en lang række forsyningsscenarier. Der er mulighed for forsyning via den eksisterende gasledning samt den nye ledning fra Tyskland, og desuden eksisterer der allerede i dag to stk. 30 ledninger fra Nybro samt en 20 ledning fra gaslageret i Ll. Torup. 17

111 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse Implementeringen af de mulige fremtidige forsyningsscenarier indebærer en udbygning af de eksisterende ventilarrangementer i krydsningspunktet mellem gastransmissionsledningerne. Disse ventilarrangementer etableres på det areal i Egtved, nord for den fremtidige kompressorstation, hvor der allerede i dag forefindes ventiler. Ventilombygningen udføres og afsluttes med fremføring af rørforbindelser til kompressorstationens areal, inden kompressorstationen opføres. I planlægningsfasen er udarbejdet et konceptuelt design for kompressorstationen. I detailprojekteringsfasen vil alle detaljer blive fastlagt, men det overordnede koncept for stationens udførelse vil følge retningslinjerne fra det indledende design. Vilkår fra VVM-processen indarbejdes i detailprojekteringsfasen. Det foreløbige design er foretaget ud fra de hovedkomponenter, der på nuværende tidspunkt med sikkerhed indgår, samt viden om tilsvarende anlæg. Figur 2.2 Foreløbig situationsplan, der viser placering af kompressorenheder og planlagte servicebygninger på Energinet.dks areal i Egtved og mulig placering af transformerstation. Copyright Arkitektfirmaet C.F. Møller. Eksisterende anlæg Kommende anlæg Kompressorstationen forventes at blive opbygget af fire separate eldrevne kompressorenheder af samme størrelse. Ved at kombinere flere mindre enheder i kompressorstationen sikres, at der kan opnås den nødvendige fleksibilitet i driften under hensyntagen til gasforbruget, og samtidig opretholdes en reservekapacitet til at imødekomme behovet for forsyningssikkerhed. 18

112 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse Køleanlæg Filterenhed Kompressorenhed Figur 2.3 Skitse af en kompressorenhed. Fra venstre: Køleenhed, kompressor, filterenhed. Copyright Arkitektfirmaet C.F. Møller. Hver kompressorenhed består først af et filter, der renser gassen for urenheder, derefter en kompressor med elmotor og til sidst et køleanlæg, der køler gassen. De tre delkomponenter samt kompressorenhederne er indbyrdes forbundne via rør, der søges ført lavt over eller under terræn. Selve kompressorerne placeres i hver sin støjskærmende bygning, der udformes som industrielle bygninger, mens filtre og køleenheder vil fremstå som fritstående skærmede maskinkomponenter på arealet. Kompressorbygningerne andrager hver m 2 og vil være 6-9 meter høje, mens filter- og køleenhederne er 6-8 meter høje. Kompressorenhederne vil af sikkerhedshensyn blive forbundet til afblæsningsrør, hvorfra gassen kan ventileres i en nødsituation og ved planlagt service af anlægget. Afblæsningsrør fremstilles i stål i en højde, der foreløbigt er beregnet til 15 m. Det forventes, at afblæsning vil ske svarende til en gang pr. år for den enkelte kompressorenhed. Kompressorstationen designes til en effekt på 20 MW. Dette sikrer, at trykket kan øges fra 52 til 78 bar ved et gasflow på Nm 3 pr. time fra Tyskland, svarende til den samlede kapacitet for begge gasledninger på strækningen Ellund - Egtved. Der vil altid være en kompressorenhed til backup. Kompressorenhederne vil hver have en effekt på ca. 5 MW, som giver den ønskede fleksibilitet med hensyn til trykforøgelse og flowkapacitet. Kølesystemerne på kompressorenhederne vil blive forberedt til efterfølgende varmegenvinding ved f.eks. varmepumper. Designtrykket for kompressorstationen er fastsat til 80 bar, og designtemperaturen er -28 til +50 C. Udover kompressorbygningerne med tilhørende komponenter vil der blive opført servicebygninger, som blandt andet skal huse kontrolsystemer, elforsyning, nødgenerator, reservedele og værksteder. Ventilarrangementerne til styring af gasflowet er af servicehensyn installeret over jorden. Ventilerne kan styres og overvåges fra kontrolcentret, men kan også fjernkontrolleres og overvåges fra kompressorstationen. Skulle det blive nødvendigt, kan alle ventiler også betjenes manuelt. 19

113 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse I det omfang, det er teknisk muligt, etableres varmegenvinding af overskudsvarme fra kompressorerne. Varme udnyttes til opvarmning af bygninger og brugsvand i det samlede bygningskompleks i Egtved, der omfatter såvel det eksisterende kontrol- og overvågningscenter som bygninger knyttet til kompressorstationen. Som back up for varmegenvindingsanlægget opføres en ny kedelcentral i tilknytning til servicebygningen mellem kompressorstation og kontrolcenter. I forbindelse med anlæg af kompressorstationen påregnes som udgangspunkt, at bygninger og maskinkomponenter funderes direkte. Der foretages således afrømning af muld og udgravning for fundamenter. Fundamenter, det være sig fundamenter under større maskinkomponenter eller rendefundamenter såvel som gulve, støbes på stedet. Fundamenter under maskinkomponenter dimensioneres foruden den statiske last med henblik på at undgå generende vibrationer til omgivelserne. Det kan ikke på forhånd endeligt udelukkes, at enkelte fundamenter for tunge maskinkomponenter med fordel funderes på rammede betonpæle. Anlægget af selve kompressorstationen er at betragte som en montageopgave, der dels omfatter levering og opstilling af præfabrikerede komponenter, dels konstruktionsarbejder på lokaliteten. De tilhørende bygninger, der blandt andet skal rumme tekniske anlæg, opføres relativt tidligt i byggeperioden, hvorefter tekniske anlæg løbende monteres i bygningerne. Energinet.dk har tilknyttet et anerkendt arkitektfirma, der i et samarbejde med de projekterende ingeniører vil sikre, at anlægget bedst muligt indpasses i landskabet. Figur 2.4 Foreløbig skitse til anlæggets udformning. Kompressorenheder og nye servicebygninger. Copyright Arkitektfirmaet C.F. Møller. I relation til anlæggets fremtræden i landskabet skal det nævnes, at der allerede i dag er etableret beplantning omkring hele Energinet.dks areal ved Egtved, der omkranser og skærmer indsyn til det samlede anlæg. 20

114 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse 2.3 Linjeventilstationer Udover anlæg af selve gastransmissionsledningen skal der på strækningen Ellund/Frøslev-Egtved etableres mindre anlægselementer, som tilknyttes selve ledningen. Det drejer sig om linjeventilstationer (L/V-stationer), som placeres med en indbyrdes afstand i henhold til regler i GPTC-guiden 1. Aktuelt varierer afstanden mellem linjeventilerne fra 7 til 26 km. De eksisterende L/V-stationer, som er tilknyttet den eksisterende gasledning, udnyttes ved at tilkoble den nye ledning hertil. L/V-stationerne kan anvendes til afspærring af gassen i ledningen i sektioner i tilfælde af reparationsarbejder og er indrettet med bl.a. et ventilarrangement og en afblæsningsskorsten, som sammen med rør og flanger udgør den synlige overjordiske del af stationen. En L/V-station andrager typisk et areal på ca m 2. Ventilstationerne er alle omgivet af en randbeplantning, der skærmer mod indkig til det tekniske anlæg. Figur 2.5 M/R-station, her kombineret med L/V-station, der ses i forgrunden. Det er planlagt, at den nye gastransmissionsledning tilkobles L/V-stationer i hver ende af ledningen (Frøslev og Egtved) samt tre steder på strækningen (Vollerup, Rangstrup og Farris). Den nye gasledning giver ikke anledning til anlæg af nye ventilstationer. Lokale forsyningsnet på strækningen Ellund/Frøslev-Egtved forsynes overvejende fra den eksisterende gasledning via et antal eksisterende måler- og regulatorstationer (M/R-stationer). I M/R-stationerne kan gasstrømmen gennem stationen måles, og der sker en trykreduktion, der passer til forsyningsnettet (19 eller 40 bar). Endelig tilsættes af hensyn til sikkerheden hos forbrugerne et lugtstof ved M/R-stationerne. Forsyningen i lokalområdet skal også fremover ske fra den eksisterende gasledning. Der etableres derfor ikke yderligere M/R-stationer i tilknytning til anlæg af den nye gasledning. Ved tilkoblingen af den nye gastransmissionsledning bliver der behov for mindre om- og udbygninger af de eksisterende ventilstationer. På enkelte stationer må udvidelse af eksisterende arealer forudses. Hvis der fjernes dele af beplantningen under arbejderne, vil den blive retableret efter færdiggørelse. 1 Guide vedrører befolkningstæthed i et område 200 meter til hver side af ledningen. 21

115 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse 2.4 Anlægsmetode for gasledning På størstedelen af strækningen vil arbejdsmetoden for anlæg af gastransmissionsledningen være anlæg af rør i en gravet rende. Figur 2.6 herunder viser konceptuelt, hvordan det foregår, når anlægget finder sted i det åbne land. Ved krydsninger af veje og vandløb og andre udfordrende steder planlægges og gennemføres arbejdet ud fra de lokale forhold og i et samarbejde med de lokale lodsejere og myndigheder. Figur 2.6 Skitse af materiel og jordhåndtering ved nedlægning af gastransmissionsledning. I det følgende beskrives den trinvise forberedelse af gravning, rørhåndtering, komplettering og retablering. Inden selve gravearbejderne indledes, forberedes arbejdsbæltet, der har en bredde på ca. 25 m, ved at fjerne vegetation mv. Hvor der er særlige hensyn, f.eks. til bevaringsværdig vegetation, skov, bevoksning osv. er det muligt at reducere bredden helt ned til m. Derefter afgraves muld- og vækstlaget i arbejdsbæltets fulde bredde og lægges i et depot, så materialet senere kan lægges tilbage. Til dette arbejde anvendes gravemaskiner. Under nogle forhold, f.eks. i plantager eller skov, kan arbejdet begrænses til at omfatte afrømning af muldlaget i ledningsgravens bredde og derved undgås deponering af jord på strækningen. Ledningsgraven udgraves i en dybde, så røret kan dækkes med minimum 1 meter jord. Renden graves med en gravemaskine på larvefødder. Der graves ud til nedlægning af lange rørlængder ad gangen, oftest meter. Hvis der træffes terrænnært grundvand i forbindelse med rendegravningen, må ledningsgraven midlertidigt tørholdes ved grundvandssænkning. Normalt vil ledningsgraven stå åben i 1-2 uger, og der vil blive behov for dræning af grundvand i samme tidsrum. Varigheden af de samlede anlægsarbejder på den enkelte lokalitet påregnes at være ca. 6 uger. Stålrørene udlægges i mindre rørlagre langs linjeføringen. Oplag af rørene planlægges ud fra de lokale adgangsforhold for lastbiler. Herfra lægges rørene i forlængelse af hinanden langs ledningsgraven og sammensvejses med mobilt 22

116 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse svejseudstyr. Svejsningerne testes, og der etableres en korrosionsbeskyttelse over samlingerne i form af en isolerende coating. Coatingen vil være en plastcoating, formentlig PE (polyethylen). De sammensvejste rør lægges ned i rørgraven med sidebooms/løftekraner på larvefødder. Egnet råjord tilbagefyldes omkring og over gasledningen. Beskadigede dræn og andre ledninger retableres, og der afsluttes med udlægning af muld- og vækstlag på overfladen, der bearbejdes til genoptagelse af den hidtidige anvendelse. Efter få år vil gastransmissionsledningen kun kunne erkendes som følge af permanente åbninger i bevoksningen, idet et bælte på 2 meter på hver side af gasledningen skal friholdes for beplantning. Figur 2.7 viser det afrømmede arbejdsområde og maskinel til håndtering og sammensvejsning af rør. Figur 2.7 Arbejdsområde samt maskinel ved arbejde i åbent land. Umiddelbart efter anlæg af gasledningen vil det være muligt at genoptage dyrkning og anvendelsen af marker. 23

117 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse Krydsning af sårbare områder, veje og jernbaner Gastransmissionsledningens linjeføring passerer en række vandløb, vådområder, skovområder og andre arealer, som er særligt følsomme over for de anlægsarbejder, der finder sted i forbindelse med etablering af ledningen. Ved krydsninger af sårbare områder som f.eks. vandløb vil der i anlægsfasen blive taget særligt hensyn for at reducere påvirkninger af omgivelserne bl.a. ved at anvende særlige anlægsteknikker. Desuden er der på strækningen en række infrastrukturelementer i form af veje og en jernbane, som skal passeres under hensyntagen til trafiksikkerhed og minimering af gener for brugerne. Vandløb og særlige naturområder Ved anlægsarbejder i vådområder, f.eks. i mosejord, som især krydses i den sydlige del af linjeføringen, er det nødvendigt, at røret placeres på fast bund og sikres mod opdrift, så det ikke efterfølgende bevæger sig med risiko for ekstra spændinger i rørvæggen. Hvis der ikke træffes fast bund ved den normale udgravningsdybde, må ledningen enten lægges dybere, eller de ikke bæredygtige lag under røret må udskiftes. Sikring mod opdrift ved høj grundvandsstand udføres normalt med betonryttere, som er specielle betonklodser, der placeres oven på og på siderne af røret. Hvis jorden lokalt ikke findes egnet, og der ikke tilbagefyldes med de naturlige aflejringer omkring og over ledningen, men i stedet tilfyldes med grus/ sand, er der risiko for utilsigtet dræning langs ledningen - specielt i moseområder eller andre steder med terrænnært grundvand. Hvis jorden ikke kan retableres med den opgravede jord, vil der blive udlagt lerbarrierer på tværs i rørgraven, så ledningen ikke virker som dræn. I blødbundsområder vil det som regel være uhensigtsmæssigt at fjerne vækstlaget uden for selve rørgraven, da dette forbedrer bæreevnen på den nødvendige kørevej igennem området. Hvis bibeholdelse af vækstlaget ikke er tilstrækkeligt til at muliggøre den nødvendige transport, eller hvis vegetationen er særlig følsom, opbygges en midlertidig arbejdsvej med grus og køreplader eller måtter. Krydsninger af grøfter og mindre vandløb kan foretages i en åben gravet rende, svarende til metoder og maskinel beskrevet tidligere. Selve krydsningen kan udføres, før rørgraven for selve gasledningen etableres. Under gravningen og nedlæggelse af rør ledes vandet via en midlertidig rørforbindelse gennem vandløbet således, at gennemstrømningen opretholdes. Ved en omhyggelig tilrettelæggelse af arbejderne kan udgravning under den midlertidige rørforbindelse af vandløbet ofte gennemføres inden for samme dag. Krydsning af vandløb skal godkendes af kommunen. Ved gennemgravning skal gasledningen mindst placeres 1 meter under vandløbets regulativmæssige bund og beskyttes med betonryttere, dels for at modvirke opdrift, dels for at beskytte ledningen ved oprensning af vandløb. Ved denne teknik skal der tages særlige hensyn til risikoen for at skade miljøet nedstrøms som følge af opslæmning af vandløbets bundaflejringer. Efter 24

118 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse gennemgravningen bliver brinkerne retableret så tæt på den oprindelige tilstand som muligt. Hvis krydsningen etableres forud for de egentlige ledningsarbejder ved nedlægning af en rørlængde under vandløbet, sammensvejses og testes denne efterfølgende med den tilstødende gasledning. Større vandløb, hvor vandgennemstrømningen ikke kan opretholdes ved en midlertidig rørforbindelse, kan krydses ved udgravning under vand og nedlægning af ledning i vandfyldt grav, men for nogle vandløb i linjeføringen vil der være særlige hensyn på grund af deres status og de fysiske forhold ved krydsningen. I sådanne tilfælde kan ledningen blive etableret ved styret underboring. Metodevalget foretages i hvert enkelt tilfælde afhængigt af forholdene og i samråd med vandløbsmyndigheden. Vandløb, der påregnes krydset ved styret underboring, er efterfølgende omtalt i redegørelsen. Ved styret underboring installeres gasledningen dybere under vandløbsbunden, og der er i anlægsfasen behov for arbejdsarealer på begge sider af åen til oplagring af rør og opstilling af bore- og trækudstyr. Placering af udstyr kan dog almindeligvis ske inden for det normale arbejdsareal. Der etableres en start- og modtagegrube, der anvendes som reservoir for det boremudder, som indpumpes under boringen. Boremudderet består typisk af bentonit og vand. Modtagegruben kan udelades ved kortere styrede underboringer, idet materialetransporten fra boringen er bagudrettet. Gruberne bruges også til montering/afmontering af borehoveder og til rør. Der vil blive stillet krav til, at boremudderet alene indeholder miljøacceptable stoffer, og til at mudderet ikke kan forurene vandløbet. Først bores et pilotrør igennem strækningen fra start- til modtagegrube. Pilotrøret roterer og er bestykket med et styrbart borehoved. Borehovedet er udstyret med en sensor, så placeringen af borehovedet kan følges og korrigeres. Borehovedet demonteres ved modtagegruben og i stedet påmonteres en udvider (reamer). Stålrøret fæstnes til reameren ved hjælp af en indbygget svirvel, og trækkes tilbage til udgangspunktet for boringen. Her tilføjes der også boremudder. Ledningsstrækningen er nu etableret. I Figur 2.8 ses principperne for arbejdsgangen ved styret underboring. 25

119 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse Figur 2.8 Arbejdsgangen ved styret underboring. Veje og jernbaner Nedlægning af gastransmissionsledningen på den 94 km lange strækning fra Ellund/Frøslev til Egtved indebærer krydsninger af en lang række veje samt en jernbanestrækning. I langt de fleste tilfælde er der tale om mindre veje, der passeres ved gravning i åben rende, hvor anlægsprincipperne svarer til den teknik, der benyttes i det åbne land, dog med særligt maskinel til opbrydning og retablering af vejen. Gennemgravning er en hurtig metode, der kræver begrænset plads, og derved medfører færrest gener for vejenes brugere. Styret underboring vil blive taget i brug, hvor dette betinges af vejens udformning eller de lokale forhold på stedet, herunder trafikbelastning. Som minimum påregnes gasledningen etableret ved styret underboring ved motorvejskrydsningen samt Hovedlandevej i Kolding Kommune samt Koldingvej i Vejen Kommune. Krydsning af veje vil finde sted i overensstemmelse med retningslinjer, som aftales med vejmyndigheden, der normalt er kommunen, men for hovedlandeveje er vejmyndigheden Vejdirektoratet. Krydsninger af jernbaner vil ske i henhold til retningslinjer, der er fastlagt af Banedanmark og vil ske ved styret underboring. Der er en enkelt krydsning af jernbanestrækningen ved Lunderskov/St. Andst. 26

120 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse Trykprøvning og idriftsættelse af gasledning Foruden den løbende test af alle svejsninger skal gasledningen i henhold til designstandarden trykprøves, før den sættes i drift. Trykprøvningen foretages ved sektionsvis at fylde røret med vand. Der påføres et tryk på den vandfyldte sektion til et niveau, der mindst er 25 % højere end designtrykket på 80 bar. Trykket skal holdes i et givent tidsrum til dokumentation af rørledningens tæthed. Trykprøvevand kan enten være ledningsvand fra vandværk eller kan indvindes fra sø eller vandløb efter aftale med pågældende myndighed. Overfladevand filtreres om nødvendigt, inden det tilføres ledningen. Ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af trykprøvningen kan trykprøvevand genanvendes i efterfølgende sektioner. Afledning af trykprøvevand sker efter aftale med den kommunale myndighed til en recipient. Hvis en egnet recipient ikke forefindes, må trykprøvevandet afledes til rensning på kommunalt renseanlæg. Når trykprøvning er gennemført og godkendt, samt når øvrige installationer er testet, udsteder den godkendende myndighed (Arbejdstilsynet) en ibrugtagningstilladelse, og ledningen kan sættes i drift. Foruden den rustbeskyttelse (coating), der er påført rørene fra leverandøren, etableres en katodisk beskyttelse, som består af påtrykning af en svag jævnstrøm, en negativ elektrisk spænding, på ydersiden af stålrørene. Den aktive katodiske beskyttelse reducerer risikoen for korrosionsangreb ved at forhindre jern-iondannelse i ståloverfladen Trafikale forhold under anlæg og drift Under anlæg af kompressorstationen vil byggevarer, elementer, maskinkomponenter, maskiner og mandskab køre til Energinet.dks areal på Mosevej 3 i Egtved via landevej 417 (Ribevej), hvorfra der er ca. 1,6 km kørsel ad Mosevej til byggeområdet. I anlægsfasen vil op til 50 ansatte være beskæftiget på kompressorstationen. De ansatte vil primært ankomme til kompressorstationen i bil fra nord via landevej 417 (Ribevej) eller fra syd via landevej 469 (Lunderskovvej) og Lykkegårdsvej/Egtvedvej. I forbindelse anlæg af gasledningen samt retablering af jordoverfladen vil der være en del trafik til og fra den sektion, der arbejdes på samt trafik på selve arbejdsarealet. Ligeledes vil der være oplag af rør forskellige steder langs linjeføringen, som fastlægges i forbindelse med detailprojekteringsfasen. I denne fase vil adgangsveje for maskinel blive planlagt under hensyntagen til minimering af gener for øvrige trafikanter og imødegåelse af påvirkninger af arealerne som følge af kørsel med materialer og maskinel. Påvirkninger i form af f.eks. traktose undgås så vidt muligt ved hensigtsmæssig planlægning af adgangsveje til arbejdsbæltet, udlægning af køreplader, måtter mv. De samlede anlægsaktiviteter på en lokalitet vil være overstået i løbet ca. 6 uger. Ved krydsninger af veje vil passagen af gastransmissionsledningen primært finde sted ved gravning i åben rende. Gennemgravningen vil være kortvarig, 27

121 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse hvorefter vejene igen kan benyttes. Der vil ved hjælp af skilte blive anvist alternative ruter, så trafikken ledes ad andre veje mens krydsningen pågår. Eventuelt kan krydsning ske i to etaper, således at trafikken kan opretholdes Transformerstation Transformerstationen ved Egtvedcentret vil bestå af 2 stk. 60/10 kv transformere på hver 25 MVA samt en tilhørende bygning. Transformerne står udendørs, og koblingsudstyret står indendørs. Transformerne bliver koblet til elforsyningsselskabet TRE-FORs 60 kv net, og de er ejet og drevet af TRE- FOR. Transformerne er begge placeret på et fundament med kar til opsamling af eventuel spildolie (præfabrikerede beholdere, 1x1 m og 1m dybe, som indbygges under transformerstationen). Der skal installeres vand og toilet i stationen, og der forventes etableret et nedsivningsanlæg. Alternativt anvendes det eksisterende nedsivningsanlæg ved Energinet.dks bygninger i Egtved. Vandet forventes at kunne forsynes fra basen i Egtved. Placeringen af transformerstationen er ikke endeligt afklaret. Den kan komme til at ligge syd for stationen ud mod Mosevej eller alternativt på den sydlige del af Energinet.dks areal. Transformerstationen vil blive skærmet af beplantning, jf. Figur 2.2. Det bebyggede areal vil være af størrelsesorden 500 m 2 i en højde af 7 9 m. Figur 2.9 Variant A Varianter Som udgangspunkt er det hensigten, at den nye gasledning fra Ellund/Frøslev- Egtved skal placeres ca. 10 m fra den eksisterende ledning. Dette skyldes dels, at gasledningen skal tilsluttes eksisterende ventilstationer, og dels at det i forbindelse med den efterfølgende overvågning giver driftsmæssige fordele, at ledningerne ligger tæt bl.a. i forbindelse med registreringer af tilstanden. Figur 2.10 Variant B. I forbindelse med de indledende undersøgelser af linjeføringen for den nye gasledning har det imidlertid vist sig, at det ikke alle steder er muligt at gennemføre dette. Der er forskellige årsager hertil, som bl.a. vedrører overholdelse af sikkerhedsafstande som følge af tæthed af ejendomme m.v. Derfor vil der være steder, hvor linjeføringen ikke er afklaret og eksempler på dette er vist på Figur 2.9 og

122 Kapitel 3 - Lovgrundlag 3. Lovgrundlag Udbygningen af naturgassystemet sker i henhold til gældende national og international lovgivning omhandlende planlægning, naturgasforsyning, naturbeskyttelse og miljøbeskyttelse generelt. Efterfølgende gennemgås det overordnede lovgrundlag for projektet samt for etablering af gasledningen, mens de mere fagrelaterede love og direktiver beskrives særskilt i de respektive fagafsnit. 3.1 Internationalt samarbejde Etablering af gasledningen kræver ifølge internationalt gældende lovgivning samarbejde på tværs af landegrænser, idet der kan være risiko for miljømæssige påvirkninger inden for den tyske grænse. De tyske myndigheder er således blevet informeret om projektet i henhold til den såkaldte Espoo Konvention. Danmark tiltrådte konventionen i 1997 og har således bl.a. forpligtet sig til følgende: Oprindelsesparten sikrer i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention, at de berørte parter underrettes om en i appendiks I anført påtænkt aktivitet, der må antages at have en mærkbar skadevirkning på miljøet på tværs af landegrænserne /8/(Artikel 2 stk. 4.). 3.2 VVM bekendtgørelsen Projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsen i medfør af lov om planlægning /10/. Bekendtgørelsens regler om anlæg omfatter gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber. Gasledningen er omfattet af bekendtgørelsens 16 c: Transmissionsledninger længere end 2 km længde for naturgas og liniestationer i forbindelse med transmissionsledninger, dog undtaget ledninger med en diameter op til 12 med tryk på 25 bar og derunder. Miljøcenter Odense er myndighed for denne VVM-undersøgelse, fordi der er tale om et projekt, der involverer tilvejebringelsen af kommuneplantillæg i mere end to kommuner, i dette tilfælde seks kommuner, idet gasledningen løber igennem Vejle, Vejen, Kolding, Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommune. 3.3 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer Ifølge lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/09/2009: Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af kommuneplantillægget. Miljøvurderingen af planen er indarbejdet i den samlede miljøvurdering for selve projektet i VVM redegørelsen. 29

123 Kapitel 3 - Lovgrundlag 3.4 Bekendtgørelse af lov om Energinet.dk I henhold til lovbekendtgørelse nr. 224 af 16/03/2009 har Klima- og Energiministeren oprettet Energinet.dk som en selvstændig offentlig virksomhed. Energinet.dks formål er at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet. Et formål er at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene. På baggrund af en helhedsorienteret planlægning varetager Energinet.dk den systemansvarlige gastransmissionsvirksomhed i Danmark efter reglerne i denne lov og lov om naturgasforsyning. 3.5 Lov om naturgasforsyning Lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 20. april 2005, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 520 af 7. juni 2006 /9/, har til formål at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig naturgas. Kompressorstationen er designet til at blive drevet med elmotorer og skal derfor ikke som ved anvendelse af gasturbinedrevne kompressorstationer miljøgodkendes. Servitut Etablering og drift af transmissionsledninger for naturgas og linjestationer sker i henhold til lov om naturgasforsyning. Den eksisterende ledning er sikret ved en tinglyst servitut, hvor der inden for en afstand af 10 meter omkring ledningen gælder følgende bestemmelser: Inden for dette areal er det ikke tilladt at bygge eller plante træer med dybtgående rødder. Området må heller ikke bruges til andet, som kan skade gasledningen, og der må ikke placeres hegnspæle og lignende i dybde over 60 cm. Læhegn kan plantes på tværs af servitutarealerne, men ikke inden for en afstand af 2 meter fra ledningen (på hver side). Dette gælder også ved retablering af skov, fredskov, levende hegn eller plantage. Drænledning, fjernvarmeledning, kloak, elektriske kabler el.lign. må ikke nedlægges i arealet uden forudgående aftale. Dette er også gældende ved grøftegravning, anlæg af nye veje mv. Ejer, bruger eller tredjemand må ikke grave, bore mv. med mekaniske redskaber i en afstand af 5 meter fra ledningsmidten uden særlig tilladelse. Der etableres en sikkerhedszone på 20 m på hver side af ledningens midte inden for hvilken, der ikke må etableres bygninger, som tjener ophold til mennesker. Samtidig er der påbud om at underrette ledningsejer (Energinet.dk) ved opførelse af andre bygninger. 30

124 Kapitel 3 - Lovgrundlag 3.6 Ekspropriation Anlæg af rørledningen fra Ellund/Frøslev til Egtved indebærer ekspropriation af et bælte omkring rørledningen. Gennemførelse af nødvendige ekspropriationer er hjemlet i lov om naturgasforsyning. Til brug herfor udarbejder Energinet.dk med bistand fra en landinspektør en plan for ekspropriationen med oversigt over alle grundejere og angivelse af størrelsen af berørte arealer. Ejere og brugere skal underrettes og gives mulighed for deltagelse i Ekspropriationskommissionens besigtigelse. Besigtigelsesforretningen kan give anledning til justeringer af linjeføringen. Den egentlige ekspropriationsforretning varsles skriftligt med mindst 4 ugers varsel. Som led i ekspropriationsforretningen fastsættes erstatning i henhold til loven. 31

125 32

126 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse 4. Metodebeskrivelse I det følgende beskrives de principper, som kortlægningen og miljøvurderingen baseres på inden for de enkelte fagområder. Metodevalget sikrer, at miljøvurderingerne gennemføres, så de lever op til kravene i bl.a. international miljølovgivning i relation til EFs Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiv samt det danske lov- og regelgrundlag. 4.1 Konsekvensvurderinger jf. Natura 2000 I forbindelse med nærværende projekt er det søgt sikret, at miljøvurderingen lever op til international lovgivning ved, at hvert Natura 2000-område, der er beliggende i nærheden af linjeføringen for gasledningen, er besigtiget med henblik på at identificere mulige konflikter mellem områdets udpegningsgrundlag og etablering af gasledningen. På baggrund af denne besigtigelse er der udarbejdet en indledende, begrundet naturkonsekvensvurdering for hvert Natura 2000-område /1/2/3/4/5/6/7/. Der er desuden er givet en overordnet vurdering af, om bilag IV-arter kan blive påvirket ved etablering af gasledningen igennem de pågældende kommuner med henblik på at kvalificere de efterfølgende mere detaljerede feltundersøgelser. Natura 2000-områder er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle (fuglebeskyttelsesområder) og for at beskytte naturtyper samt plante- og dyrearter (habitatområder), der er truede, sårbare eller sjældne i EU. For hvert område er der givet en liste det såkaldte udpegningsgrundlag - med naturtyper, arter og fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet angiver en række kriterier, som skal være opfyldt for, at en naturtype eller art kan siges at have gunstig bevaringsstatus. Som et konkret mål for habitatnaturtypernes og arternes tilstand i Danmark har Danmarks Miljø Undersøgelser udarbejdet en rapport der beskriver kriterierne for gunstig bevaringsstatus /1/. Målet for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder er at opnå eller opretholde gunstig bevaringsstatus for alle naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Konsekvensvurderinger har derfor til formål at vurdere, hvordan disse kriterier påvirkes og hvordan gunstig bevaringsstatus kan sikres. Overordnet set gælder det for en naturtype, at den er i gunstig bevaringsstatus, når det naturlige udbredelsesområde og de arealer, den dækker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse, og den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dens opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig fremtid, og bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig efter litra i (jf. bevaringsstatus for arter). 33

127 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på langt sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og der sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på langt sigt at bevare dens bestande. I naturkonsekvensvurderingerne for kapacitetsudvidelsen af gasledning mellem Ellund/Frøslev og Egtved er det vurderet, om projektet potentielt kan påvirke Natura 2000-områderne. For hver naturkonsekvensvurdering, er der taget udgangspunkt i udpegningsgrundlaget for de pågældende Natura 2000-områder med hensyn til om projektet strider imod at oprette eller opretholde gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlagets naturtyper og arter. Under forudsætning af, at gasledningen underbores på strategiske steder, som uddybes i det efterfølgende, samt at gasledningen etableres uden for særligt beskyttelseskrævendes fugles yngleperioder (1.februar til 15. juli), vurderes det ikke, at anlæg af gastransmissionsledningen vil have en negativ påvirkning af Natura 2000-områderne, og der udarbejdes således ikke udvidede naturkonsekvensvurderinger for nærværende projekt /20/. Miljøcenter Ribe har accepteret dette i en skrivelse af 25. Feb Kortlægning Det generelle undersøgelsesområde omfatter en 200 meter bred zone på begge sider af linjeføringen. Den brede korridor er valgt med henblik på at skabe det nødvendige grundlag for vurdering af de potentielle konsekvenser af projektet på det omkringliggende miljø i både anlægs- og driftsfasen. Influensområdet varierer imellem de behandlede emner, men ved at vælge en forholdsvis bred korridor vurderes det, at alle emner er undersøgt på et tilfredsstillende niveau. Ved at undersøge en bred korridor er der desuden mulighed for justeringer af linjeføringen i forbindelse med detailplanlægningen, uden at der kræves nye undersøgelser. Der henvises i øvrigt til Kortlægningsrapport /19/, der omfatter mere detaljeret beskrivelse af undersøgte forhold. Generel dataindsamling Kortlægningen bygger på oplysninger og materiale fra diverse internetportaler, de berørte kommuner, de tidligere amter, By- og Landskabsstyrelsen, luftfotoregistreringer, feltundersøgelser samt oplysninger fra tidligere undersøgelser bl.a. de afholdte vandsynsforretninger, som blev afholdt mellem de tidligere amtsråd, kommunalbestyrelse og lodsejere, da den eksisterende ledning blev planlagt. Desuden er der i forbindelse med kortlægning og vurdering af grundvandsinteresser anvendt oplysninger fra de tidligere undersøgelser i området foretaget ved etablering af den eksisterende gasledning fra

128 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse De anvendte internetportaler omfatter: Danmarks Miljøportal By- og Landskabsstyrelsen Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder Jupiter-databasen (data om boringer, indvindingsforhold og vandkemiske data) Der er anvendt følgende kortmateriale: Kort over landskabselementer Jord-artskort (GEUS) Derudover er der indhentet planoplysninger fra de respektive kommuner, og i det omfang kommunerne ikke har vedtaget de nye kommuneplaner, er der ligeledes indhentet oplysninger fra landsplandirektiverne, der indtil kommuneplanernes vedtagelse er gældende for de temaer, der tidligere blev administreret af de forhenværende amter. Dette er tilfældet for Tønder Kommune. Indtil vedtagelsen af de nye vandplaner er landsplandirektiverne fortsat gældende, for så vidt angår drikkevandsinteresser. Kortlægningen indeholder desuden national og international lovgivning og regulering. I relation til natur, grundvand, vandløb og lavbundsarealer er der anvendt oplysninger fra Landsplandirektiver (de tidligere regionplaner) og fra de statslige Natur- og Vandplaner, der i fremtiden skal fastlægge rammer for vandmiljøet og bestemte elementer af naturen i Danmark. Disse planer er endnu kun i høring og ikke endelig vedtaget. Derudover er der indhentet planoplysninger og data fra Region Syddanmark vedrørende råstofindvindingsområder. Feltarbejde Der er udført feltundersøgelser i marts og april 2010 og med opfølgende besigtigelser i maj Her er alle registrerede og potentielle naturområder, der ligger helt eller delvist inden for undersøgelsesområdet, undersøgt, og så vidt muligt efter standardmetoder udviklet af DMU til besigtigelse af danske naturområder. Arkæologi Oplysninger om arkæologiske fund er indhentet fra Kulturarvstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder. Derudover har Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev i samarbejde med Museet på Sønderskov og Vejle Museum foretaget en arkivalsk kontrol af de berørte områder /19/. Forurenede grunde Til kortlægning af forurenede ejendomme er der hentet data fra Region Syddanmarks WFS tjeneste, mens de områdeklassificerede arealer er hentet fra 35

129 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse Danmarks Miljøportal. Endvidere er der modtaget data fra Region Syddanmarks kontorer i Ribe og Vejle vedrørende specifikke oplysninger om bl.a. forureningstyper på de enkelte kortlagte ejendomme i linjeføringen for naturgasledningen /19/. 4.3 Miljøvurdering De potentielle miljøpåvirkninger er identificeret på baggrund af den indledende kortlægning af miljøforhold inden for undersøgelsesområdet, sammenstillet med de beskrevne anlægsmetoder. Ved en miljøpåvirkning forstås i denne sammenhæng en given virknings betydning for det berørte miljø efter iværksættelsen af de foreløbigt planlagte afværgeforanstaltninger, der er fastlagt for en forventet aktivitet i en bestemt fase af projektet. Således vurderes udelukkende de virkninger, som projektet tilføjer det fysiske og kemiske miljø (landskabelige forhold, jord, vand, kulturarv mv.), det biologiske miljø (flora og fauna) og de socioøkonomiske forhold (befolkning, turisme, erhverv mv.). Generelle overvejelser vedr. påvirkningens betydning Vurderingen af de potentielle virkninger forholder sig til virkningens: art, type grad af reversibilitet dens intensitet udbredelse og varighed Første trin i vurderingen identificerer virkningens omfang ved at klassificere intensiteten, den geografiske udbredelse og varigheden af virkningen. Intensiteten kategoriseres i fire niveauer: ingen, lille, mellem og stor. En lille intensitet betyder, at der vil være en mindre påvirkning af strukturen eller funktionen af receptoren (det som påvirkes), men at den grundlæggende funktion bevares. Ved en mellem intensitet vil der i nogen grad være en virkning på strukturen, og strukturen eller funktionen af receptoren til delvis gå tabt. Ved en stor intensitet er der tale om en høj grad af påvirkning, der kan medføre, at strukturen eller ressourcen fuldstændig går tabt. Intensiteten sammenholdes med den geografiske udstrækning af påvirkningen, dvs. om der er tale om en lokal påvirkning inden for eller i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet, eller om der er tale om en regional påvirkning, der berører et større geografisk område. Endelig kan der være nationale eller grænseoverskridende påvirkninger. En sidste afgørende faktor i vurderingen af påvirkningen er dennes varighed. En stor del af påvirkningerne ved etablering af gasledningen vil være af kort varighed, mens der i nogle tilfælde vil være påvirkninger af mellem (indtil 2 år efter etablering) eller lang periode. 36

130 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse Klassificeringen af den potentielle påvirkning sammenholdes efterfølgende med receptorens/recipientens følsomhed. Graden af følsomhed vurderes på baggrund af resultaterne fra kortlægningen samt erfaringer fra lignende undersøgelser og projekter. Ved at sammenholde virkningens omfang og recipientens følsomhed fås virkningens overordnede betydning, og som for beskrivelsen af virkningens omfang er der opstillet en række vejledende kriterier: Ingen: Mindre: Moderat: Væsentlig: Der vil ikke være nogen virkning på miljøet. Strukturer eller funktioner i området vil delvist blive berørt, men der vil ikke være nogen virkning uden for det berørte område, og virkningen vil være af kort til mellemlang varighed, uden væsentlige virkninger på miljøet. Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret, men virkningen vil ikke have nogen væsentlig betydning uden for det berørte område. Virkningen vil være af mellemlang til lang varighed, uden væsentlige virkninger på miljøet. Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret, og virkningen vil også have betydning uden for projektområdet. Indvirkningerne vil være langsigtede og omfattende. Planforhold Det er vurderet, at gasledningens indvirkning på planrammerne i anlægsfasen er af midlertidig karakter, og at den dermed er af mindre relevans for de planmæssige forhold. Planforholdene kan derimod blive påvirket i driftsfasen, da gasledningen betyder en vedvarende begrænsning i forhold til nyanlæg og nyudpegninger. Landskab I vurderingen af gasledningens indvirkning på landskaberne er set på, hvordan virkningen er på de regionale landskaber, som er de i kommuneplanerne udpegede værdifulde landskaber. Derudover er det på baggrund af kortlægningsrapporten og luftfoto vurderet, hvordan den rent lokale påvirkning er ved gasledningen i de regionale landskaber. Visualiseringer Visualiseringerne er konstrueret på baggrund af fotos optaget med 35mm digital optik, og øjepunktet er 1,55 m over terræn. Fotostandpunkterne, positioneret i WGS84, er dernæst indlagt i AutoCad. Efterfølgende er AutoCad 3D stregtegningerne på baggrund af 3D stregmodellen af kompressorstationen færdigmodelleret i billedbehandlingsprogrammet Adobe Photoshop. På visualiseringerne er det valgt at illustrere anlægget opbygget med en jordvold som base og med en øvre facade beklædt med patinerede metalplader (cortonstål) jf. Figur 2.4, hvor randbygningerne foreslås opbygget på denne måde. Derfor fremstår anlægget som en delvis grøn og orange-rød bygningsmasse. Det endelige materialevalg afhænger af den efterfølgende projekteringsfase, og de viste farver og materialer er derfor blot et eksempel på, hvordan anlægget vil komme til at se ud. 37

131 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse Feltundersøgelser Der er udført feltundersøgelser i marts og april 2010 og med opfølgende besigtigelser i maj 2010, hvor alle 3-registrerede og potentielle 3-naturområder, der ligger helt eller delvist inden for undersøgelsesområdet, er besigtiget. Ved besigtigelserne er naturområdernes vegetation samt dyreliv så vidt muligt registreret efter standardmetoder udviklet af DMU til besigtigelse af danske naturområder /11/. Støj og emissioner I anlægsfasen vil der primært forekomme støj og emissioner fra transport med dumpere/lastvogne og øvrigt arbejde med entreprenørmaskiner. Oplysninger vedr. kildestyrken for entreprenørmaskiner mv. er indhentet fra Støjdatabogen udgivet af Lydteknisk Institut. Beregningerne er foretaget på baggrund af Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Brug af pumper, svejseudstyr og andet værktøj vurderes at være uden støjmæssig betydning. Støjpåvirkninger i driftsfasen er beregnet og vurderet i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger om ekstern støj fra virksomheder. Støjberegninger er udført ved hjælp af Pc-programmet SoundPLAN under brug af beregningsmodellen General Prediction Method, som er beskrevet i ovennævnte vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder. 38

132 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold 5. Miljøpåvirkninger Etablering af gasledningen vil medføre en række miljømæssige påvirkninger. For at sikre en minimering af disse påvirkninger er der indledningsvist foretaget en kortlægning jf. /19/ af de eksisterende forhold i umiddelbar nærhed af den planlagte linjeføring, hvorefter de potentielle påvirkninger er identificeret. I det efterfølgende beskrives disse påvirkninger for henholdsvis anlægs- og driftsfasen. Som kortbilag til de enkelte afsnit vedrørende miljøpåvirkninger findes bagerst i rapporten oversigtskort for hver kommune over temaerne: Kommuneplaner Lokalplaner Øvrige plantemaer Landskab Natur Arkæologiske fund Fredninger og kulturarv Friluftsliv Grundvand Forurenet jord Der henvises i øvrigt til den udarbejdede kortlægningsrapport /19/, som indeholder mere detaljerede oplysninger og registreringer af eksisterende forhold i undersøgelsesområdet. 5.1 Planforhold I dette afsnit beskrives planforholdene inden for fysisk planlægning, som fastlægger rammerne for arealanvendelsen både i byen og i det åbne land. Fysisk planlægning skal sikre bevarelse af byernes kvaliteter, hensynet til miljøet samt beskyttelse og bevarelse af natur, landskaber og kyster, der alle vægtes højt i planlægningen. De planmæssige forholds potentielle konflikter i relation til kommuneplan og lokalplaner beskrives. Der lægges vægt på konflikterne imellem projektet og den gældende planlægning, og om hvorvidt projektet har indflydelse på kommunens planlagte udvikling. Udover kommuneplan- og lokalplanrammer beskrives andre planmæssige udpegninger for arealanvendelsen af det åbne land. Potentielle konflikter ved disse planmæssige udpegninger, direkte som indirekte, beskrives i de respektive fagkapitler. Dog gennemgås planforholdene vedr. lavbundsområder, skovrejsningsområder og råstofområder i dette afsnit, da der overvejende er tale om rent planmæssige bindinger. Kommuneplanlægningen ses illustreret på Kort 5-1-1, Kort og Kort 5-1-3, mens lokalplanforhold ses på Kort 5-1-4, Kort og Kort

133 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold Fysisk planlægning Projektområdet er underlagt en række bestemmelser, der er fastlagt i rammerne for den fysiske planlægning. Efterfølgende gennemgås de relevante planer i hierarkisk rækkefølge Landsplandirektiv Regionplan for Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Vejle Amt, nu med status af Landsplandirektiv, indeholder retningslinjer og redegørelse, der fastlægger de regionale rammer for kommune- og lokalplanlægningen samt den øvrige fysiske planlægning i regionen. Kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 har betydet nye vilkår for den fysiske planlægning, idet kommunerne har overtaget en række af de tidligere amtslige kompetencer. Landsplandirektivet afløses således generelt af kommuneplanerne for de enkelte kommuner, efterhånden som de vedtages. Landsplandirektivet er dog fortsat gældende i forhold til regulering og udpegning af grundvands- og drikkevandsinteresser, indtil de nye statslige vandplaner træder i kraft. Da disse ikke er implementeret endnu, gælder retningslinjerne fra Landsplandirektivet fortsat. Der er udstedt cirkulære nr. 16 af 25. januar 2002 (landsplandirektiv) som senere blev ændret ved cirkulære nr af 12. april 2005 (landsplandirektiv). Cirkulærerne fastlægger de planlægningsmæssige rammer for bl.a. følgende anlæg: Etablering af en kompressorstation i henholdsvis Egtved, Vejle kommune og Langeskov, Kerteminde kommune. Miljøcentret meddeler herved i henhold til bekendtgørelse nr af 6. december 2006, 9 Energinet.dk tilladelse til en udbygning af det danske gastransmissionsnet bestående af de ovenfor omtalte anlæg Kommuneplaner Nye kommuneplaner er vedtaget og offentliggjort for Vejle, Vejen, Kolding og Haderslev kommuner. Aabenraa Kommune har vedtaget kommuneplanen. Tønder Kommune er ved at udarbejde forslag til kommuneplan. I kommuneplanen fastlægges kommunalbestyrelsernes politik for udviklingen af kommunens samlede arealer i byer og i det åbne land. Kommuneplanen indeholder retningslinjer for udpegninger i det åbne land, rammer for lokalplanlægningen og en redegørelse for planens forudsætninger. De kommuneplanlagte rammeområder langs gasledningen kan blive påvirket af anlægsarbejdet enten i form af permanent arealerhvervelse til sikkerhedszoner eller midlertidige arealer til arbejdspladser og -arealer. Derudover kan den fremtidige kommuneplanlægning blive påvirket ved, at der ikke kan planlægges for nyanlæg og nye arealudlæg i nærheden af gasledningen. Under hvert afsnit om den enkelte kommune er en oversigt over, hvilke planrammer der er inden for naturgasledningens forløb. Under afsnit er en oversigt over de planmæssige udpegninger, som berøres af linjeføringen. Såfremt der er konflikter ved udpegningerne, fremgår det af de enkelte fagkapitler. 40

134 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold Cirkulære Planstyrelsens cirkulære af 26. november 1984 (CIR nr. 183 af 26/11/1984) omfatter bestemmelser vedrørende kommunernes planlægning i nærhed af transmissionsledninger. Der er således opstillet retningslinjer for planlægning inden for den 200 meter brede sikkerhedszone, der er udlagt på begge sider af gasledningen. Planlægningen gælder både for udarbejdelse af lokalplaner og landzoneadministration, og sidstnævnte kan dermed have betydning for de eksisterende boliger /12/. Den nye gasledning vil blive sikret på tilsvarende måde Øvrige forhold I kommuneplanerne er der retningslinjer for arealanvendelsen af det åbne land. Efterfølgende opsummeres de relevante udpegninger. Plantemaerne lavbundsområder, råstofområder og skovrejsningsområder behandles ikke yderligere, mens de øvrige emner gennemgås i de respektive fagkapitler i det omfang, der er interessekonflikter mellem gasledningen og plangrundlaget. Lavbundsområder Potentielle vådområder er lavbundsarealer, der er kunstigt afvandede f.eks. tidligere våde enge, moser og lavvandede søer. Arealerne vurderes at kunne genoprettes som vådområder med henblik på at fjerne kvælstof fra dræn- og åvand, som forudsat Folketingets Vandmiljøplan II fra Arealerne er udpeget af de tidligere amter og har indgået i regionplanlægningen. Arealerne kaldes også for VMP II-områder. Det er kun en mindre del af områderne, der indtil nu er blevet genoprettet, men anden planlægning skal tage hensyn til, at det muligvis sker på et senere tidspunkt. Konkret betyder det, at gasledningen ved krydsninger af disse områder anlægges med betonryttere for at modvirke opdrift, såfremt vandstanden i området senere hæves. Kort 5-9-1, Kort og Kort viser en oversigt over potentielle vådområder og lavbundsarealer, mens områderne er nærmere beskrevet i kortlægningsrapporten /19/. Råstofområder Regionsrådet for Region Syddanmark vedtog den 23. januar 2009 en råstofplan , som erstatter de tidligere regionplaner. Råstofplanen udlægger graveområder og interesseområder for sand, grus og sten, ler, klæg og bentonit og giver retningslinjer for indvinding og beskyttelse af råstoffer. Regionsrådet har udpeget graveområder, hvor råstofindvinding kan finde sted i planperioden samt råstofinteresseområder, hvor en nærmere kortlægning og planlægning skal finde sted. I råstofplanen er råstofgraveområderne opdelt i fire områdetyper, der er graveområder for sand, grus og sten, interesseområder for sand, grus og sten, graveområder for ler samt interesseområder for ler. I Vejen Kommune går linjeføringen igennem et interesseområde for sand, grus og sten, beliggende nord for Lunderskov og Store Andst. Derudover krydses et interesseområde for ler, beliggende mellem skovene Ravnholt, Gesten Skov og Egholt Skov. I Haderslev Kommune passeres to interesse- 41

135 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold områder for sand, grus og sten. Det ene område er vest for Sommersted, hvor linjeføringen krydser områdets østligste del. Det andet område er øst for Bevtoft, hvor linjeføringen krydser arealudpegningens vestligste del (se Kort 5-9-1, Kort og Kort 5-9-3). Skovrejsningsområder Det er et statsligt mål, at områder til skovrejsning prioriteres som middel til at sikre grundvands- og drikkevandsressourcer, fremme biodiversiteten og spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv samt øge mulighederne for friluftsoplevelser omkring byerne. Til gengæld skal områder, der rummer værdier på grund af landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, som ikke er forenelige med skovrejsning, friholdes for skovtilplantning. På Kort 5-9-1, Kort og Kort ses oversigter over skovrejsningsområder inden for undersøgelsesområdet. Værdifulde landskaber Udpegningen af områder med landskabelige værdier har til formål at beskytte, styrke og pleje områder, der indeholder væsentlige værdier knyttet til landskab. Der udpeges forskellige typer landskaber, der hver rummer karakteristiske landskabstræk, eksempelvis jordbrugslandskaber, ådale mv. I disse områder skal det bl.a. sikres, at befolkningens oplevelsesmuligheder ikke indskrænkes, og at offentligheden fortsat har adgang til de pågældende områder. Geologiske interesseområder De geologiske interesseområder er udpeget, hvor der er mulighed for særligt tydeligt at opleve landskabets geologi og dannelse frem til nutiden. Der kan være tale om dels større sammenhængende områder, dels enkeltlokaliteter. Områder med geologiske interesser er især sårbare over for ændringer i forbindelse med anlægsfasen, som permanent fjerner eller slører landskabets oprindelige former. Dette kan ske ved større anlægsarbejder, hvor der bortgraves materiale og foretages terrænreguleringer. Biologiske interesseområder De biologiske interesseområder er knyttet til vilde dyr og planter og deres levesteder. Særlig vigtigt for plante- og dyrelivet er de større sammenhængende naturområder. De rummer et rigt udbud af føde- og levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte plante- og dyresamfund. For de fleste plante- og dyrearter er store bestande nødvendige for at arterne i et givet område kan overleve på længere sigt. Kommuneplanernes naturområder omfatter netop sådanne større sammenhængende områder med skove, søer, eng, mose, hede og overdrev. Kommuneplanerne udpeger desuden forbindelseslinjer (økologiske forbindelser/biologiske korridorer) for at skabe forbindelse mellem naturområderne. 42

136 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold Kirkeomgivelser Udpegning af kirkeomgivelser har til formål at sikre de visuelle forhold omkring kirker for at bevare indsigten til kirken og udsigtskiler fra kirken. Ved byggeri og anlæg skal der derfor tages højde for de visuelle påvirkninger. Det gælder yderligere inden for de afgrænsede kirkeomgivelser, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. Kulturmiljøer Udpegningen af kulturmiljøer har til formål at sikre, at der ikke etableres nye anlæg, bebyggelse eller foretages andre indgreb i disse områder, hvis tiltaget i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af bevaringsinteresserne. Samspillet mellem kultursporene, naturgrundlaget og det omgivende landskab må ikke sløres eller ødelægges. Friluftsliv Større arealkrævende fritidsanlæg defineres som anlæg på over 1 ha. Disse er ligeledes udpeget i kommuneplanerne. Etablering af golfbaner, sommerlande og andre større arealkrævende fritidsanlæg skal ske i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser og kræver forudgående planlægning. Udover større arealkrævende fritidsanlæg er udpeget støjende fritidsanlæg i kommuneplanerne. Der er ikke planlagte eller eksisterende støjende fritidsanlæg i nærheden af tracéet, hvorfor denne anlægstype ikke uddybes yderligere. Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med særlige drikkevandsinteresser dækker de grundvandsmagasiner, der har størst betydning for drikkevandsforsyningen. OSD-områderne omfatter grundvand, der indvindes til større og mindre vandforsyninger af regional betydning, eller som kan få regional betydning i fremtiden. Område med almindelige drikkevandsinteresser (OD) I områder med almindelige drikkevandsinteresser (OD) skal den generelle grundvandsbeskyttelse opretholdes, og det skal i videst muligt omfang sikres, at der er en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource. Område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Nye særligt grundvandstruende virksomheder skal så vidt muligt placeres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Nitratfølsomme indvindingsoplande De nitratfølsomme indvindingsområder er områder, hvor grundvandet er nitratbelastet, samt områder, hvor der er en lille geologisk beskyttelse over for nitrat. Områderne er udpeget der, hvor der er fundet et forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet samt der, hvor grundvandet er sårbart ved kun at have et lille lerlag over grundvandsmagasinet. I nitratfølsomme indvindingsområder må der ikke placeres anlæg, som kan medføre væsentlige forøgelser af grundvandets nitratindhold. 43

137 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold Vejle Kommune Eksisterende forhold Kommuneplan for Vejle Kommune blev vedtaget i december 2009, og samtidig vedtog byrådet at optage en række kommuneplantillæg i Kommuneplan Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen Ingen gældende kommune- eller lokalplanrammer påvirkes af projektet. Der vil blive udarbejdet lokalplan for den nye kompressorstation Vejen Kommune Eksisterende forhold I december 2009 blev Vejen Kommuneplan med tilhørende redegørelse, retningslinjer og kommuneplanrammer vedtaget. Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen Ingen gældende kommune- eller lokalplanrammer påvirkes af projektet Kolding Kommune Eksisterende forhold Kommuneplan for Kolding Kommune blev vedtaget i december 2009 og endeligt offentliggjort i februar Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen Ingen gældende kommune- eller lokalplanrammer påvirkes af projektet. 44

138 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold Haderslev Kommune Eksisterende forhold Haderslev Byråd vedtog kommuneplan for Haderslev Kommune i december Den endelige udgave med indarbejdede vedtagne bemærkninger fra høringssvar blev offentliggjort den 3. marts Tabel 5.1 Kommuneplanrammer der potentielt kan berøres af projektet. Ramme-område BE.01 Formål Boligområde ved Ørstedvej i Ørsted landsby. Boligområde med tilhørende offentlige og private servicefunktioner til områdets daglige forsyning. Mindre erhvervsvirksomheder, som naturligt hører til i området, kan tillades. Der må etableres mindre butikker og erhvervsvirksomheder. Kort Den nye gasledning ligger placeret på vestsiden af den eksisterende ledning, og derved i større afstand fra planområdet end den allerede etablerede ledning. Ingen gældende lokalplanrammer påvirkes af projektet. Påvirkninger i anlægsfasen De kommuneplanlagte områder langs den nye gasledning kan blive påvirket af anlægsarbejdet enten i form af permanent arealerhvervelse til sikkerhedszoner eller midlertidige arealer til arbejdspladser og -arealer. Påvirkninger i anlægsfasen er af midlertidig karakter, hvorfor de planmæssige forhold ikke vurderes at blive påvirket. Påvirkninger i driftsfasen I henhold til kommende servitut må der ikke opføres boliger indenfor en sikkerhedszone af 40 meter omkring ledningen. Det kan give fremtidige planmæssige begrænsninger, da der ikke kan etableres nyanlæg eller udlægges nye områder tæt på ledningen. Cirkulæret (nr. 183 af 26. november 1984) kan ligeledes have betydning for de eksisterende boliger, da kommunerne ved landzonesagsbehandling af tilbygninger, nyanlæg, ændret anvendelse mv. inden for de 200 meter fra gasledningen skal sikre en planmæssig og samfundsmæssig økonomisk hensigtsmæssig udvikling. Energistyrelsen skal høres, hvis de økonomiske konsekvenser skal belyses. Den nye gasledning planlægges etableret vest for den eksisterende naturgasledning, som den vestligste del af boligområdet ved Ørstedvej grænser op til. Derved er den nye ledning i større afstand fra planområdet, og vurderes derfor ikke at medføre yderligere restriktioner i forhold til de planmæssige rammer for området. 45

139 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold Tønder Kommune Eksisterende forhold For Tønder Kommune findes en vedtaget kommuneplanstrategi , som danner grundlag for en ny Kommuneplan , der forventes fremlagt i forslag i juni måned. Indtil den nye kommuneplan er vedtaget, gælder de hidtidige kommuneplaner og landsplandirektivet. Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen Ingen gældende kommune- eller lokalplanrammer påvirkes af projektet. Tabel 5.2 Kommuneplanrammer der krydses af projektet Aabenraa Kommune Eksisterende forhold Kommuneplan for Aabenraa Kommune blev vedtaget i december 2009, men kommuneplanen er stadig ikke offentliggjort, da detailhandelsplanen, som blev vedtaget i 2009, skal indarbejdes. Den endelige kommuneplan forventes offentliggjort i løbet af Ramme-område B Formål Hellevad boligområde - Boliger med tilhørende fællesanlæg og offentlige institutioner samt erhverv, som uden væsentlige genevirkninger kan indpasses i et boligområde. Kort Er desuden omfattet af lokalplan nr. HE B Hellevad perspektivområde for etageboliger, fritliggende parcelhuse og tæt-lav bebyggelse, f.eks. rækkehuse, dobbelthuse og lign. Mindre offentlige og private servicefunktioner, liberale erhverv og lign. erhverv, der ikke er til gene og kan indpasses, så områdets karakter som boligområde bevares. 46

140 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold Ramme-område E Formål Hellevad (st. 33) Erhvervsområde - Lager-, fremstillings- og håndværksvirksomhed samt andre virksomhedstyper, som kan indpasses i området uden væsentlig genevirkning i forhold til omgivelserne. Kort Den nye gasledning er placeret vest for den eksisterende, og ligger således imellem planområdet og den eksisterende ledning. Dette er således også tilfældet ved de følgende rammeområder i Hellevad. Er desuden omfattet af lokalplan nr. HE E Hovedgaden, Hellevad-Bovvej. Erhvervsområde, lettere industri. Lager-, fremstillingsog håndværkervirksomhed samt andre virksomhedstyper, som kan indpasses i området uden væsentlige genevirkninger i forhold til omgivelserne. Der må ikke opføres eller etableres bolig i erhvervsområdet. Der kan etableres mindre butik. Er desuden omfattet af lokalplan nr. HE E Hellevad Barnsig Syd, erhvervsområde (st. 33)- Lager-, fremstillings- og håndværkervirksomhed samt andre virksomhedstyper, som kan indpasses i området uden væsentlig genevirkning i forhold til omgivelserne. Der kan etableres maks. en bolig til hver virksomhed. Er desuden omfattet af lokalplan nr. HE

141 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold Ramme-område V Formål Teknisk anlæg ved Tågholm ca. 5 km syd for Hellevad (st ), vindmølleanlæg, Kort Vindmøller skal placeres så gener for andre landzoneerhverv minimeres. Desuden skal vindmøller placeres, så der ikke opstår genevirkning i forhold til telekommunikationslin-jer, radiokædeforbindelser, veje, jernbaner, eksisterende og planlagte højspændings- og naturgasanlæg m.v. Ledningen ligger placeret vest for den eksisterende ledning L Vollerup (st. 24) Landsbybebyggelse - Blandet bolig og erhverv. Boliger, lokal serviceforsyning, mindre butikker, mindre erhverv, der kan indpasses uden genevirkning. Fortsat landbrugsdrift. Ledningen ligger placeret vest for den eksisterende ledning og altså imellem den eksisterende ledning og planområdet. Er desuden omfattet af lokalplan nr b F Rekreativt område, forlystelsesanlæg Sommerland Syd (st. 20). Ledningen placeres øst for den eksisterende ledning og berører derfor ikke planområdet. 48

142 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold Ramme-område L Formål Terkelsbøl (st. 19) Landsbybebyggelse med blandet bolig og erhverv. Boliger, lokal serviceforsyning, mindre butikker, mindre erhverv, der kan indpasses uden genevirkning. Der er fortsat mulighed for landbrugsdrift. Kort Ledningen ligger på østsiden af den eksisterende ledning, og går igennem selve landsbybebyggelsen, på et areal der ikke er bebygget T Kompressorstation og lign. i forbindelse med hovedtransmissionsnettet for naturgas. Der kan opføres bygninger og anlæg, der er nødvendige for områdets drift. Ikke udnyttede arealer skal anvendes til jordbrugsformål. Bygninger kan opføres i indtil 10 m højde, hvis det er nødvendigt for anlæggets drift. Skorstene kan opføres i indtil 30 m højde. Ledningen ligger øst for den eksisterende ledning. Er desuden omfattet af Lokalplan nr. 1/46. Tabel 5.3 Lokalplaner der potentielt kan berøres af projektet. Plan nr. Formål Kort HE2.1 Hellevad By Formålet er, at området overføres til byzone, samt at området anvendes til boliger, erhverv, håndværk, liberale Kommuneplanramme erhverv samt offentlige formål og grønne områder. Energinet.dk er høringspart i forbindelse med ny bebyggelse eller ændret nr B, E og anvendelse af bygninger og arealer indenfor E. en afstand af 200 meter fra ledningen, jf. kommuneplantillæg nr. 4. Der er ingen yderligere bestemmelser for naturgastransmissionsledningen. 49

143 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold Plan nr. Formål Kort HE3.1 Kommuneplanramme nr E. 9.09b Erhvervsområde i Hellevad Formålet med lokalplanen er at sikre området til erhvervsformål, samt at sikre området som grønt erhvervsområde. Området må anvendes til håndværk og lettere produktion, liberale erhverv, værksteds- og lagervirksomhed samt virksomheder, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Kommuneplanramme nr L Erhvervsområde ved Vollerup Formålet er at fastholde områdets anvendelse til erhvervsformål. Derudover sikres en afskærmning af området med beplantning mod det åbne land. Formålet med lokalplanen er også at sikre sikkerhedsmæssig forsvarlig afstand til naturgastransmissionsledningen. Sikkerhedsrisikoen forebygges ved afstandskrav på 90 meter ved ny bebyggelse, samt inden for 90 meter må lokalplanområdet kun anvendes til aktiviteter med færre end 20 personers tilstedeværelse, jf. 3.2 og b Kommuneplanramme nr F Sommerland Syd, Terkelsbøl Formålet er generelt at sikre muligheden for udbygning af det eksisterende Sommerland Syd med aktivitetsområder, bygninger, parkeringspladser og anlæg i tilknytning hertil. Herunder sikres mulighed for etablering af en rutsjebane i delområde II. Lokalplanens 6.3 fastsætter hensyn til naturgastransmissionsledningen både under anlæg og drift af sommerlandet. 50

144 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold Plan nr. Formål Kort 1/46 Kommuneplanramme nr T Kompressorstation syd for Frøslev Plantage Området skal sikres til opførelse af kompressorstation med tilhørende tekniske installationer i forbindelse med etablering af hovedtransmissionsnettet for naturgas. Derudover er formålet at fastsætte retningslinjer for udnyttelse af området samt at fastlægge omfanget af afskærmende beplantning i området. Påvirkninger i anlægsfasen De kommuneplanlagte områder langs den nye gasledning kan blive påvirket af anlægsarbejdet enten i form af permanent arealerhvervelse til sikkerhedszoner eller midlertidige arealer til arbejdspladser og -arealer. Påvirkninger i anlægsfasen er af midlertidig karakter, hvorfor de planmæssige forhold ikke vurderes at blive påvirket. Påvirkninger i driftsfasen De nedenstående afsnit er en beskrivelse af, hvilken indvirkning gasledningen har på de enkelte planmæssige rammeområder. Ved beskrivelsen anvendes stednavne og kommuneplanrammenummer. Erhvervsområder ved Hellevad ( E, E og E) Ved Hellevad er tre erhvervsområder lokaliseret i den østlige del af byen, hvorved de grænser op til linjeføringen for den nye gasledning. Den nye ledning ligger således imellem erhvervsområderne og den eksisterende ledning. Det nordligste erhvervsområde er det område, der ligger tættest på ledningen i ned til 30 meters afstand. Nærheden til gasledningen medfører generelle planmæssige restriktioner for erhvervsområderne ved Hellevad, jf. den kommende servitut for ledningen samt gældende cirkulære vedr. lokalplanforslag (nr. 183 af 26. November 1984) /12/. Af lokalplanen fremgår det, at der skal foretages en høring, inden der opføres ny bebyggelse eller sker en ændret anvendelse af bygninger og arealer inden for en risikozone på 200 meter fra den eksisterende gasledning. Ydermere må der inden for sikkerhedszonen på 20 meter på hver side af gasledningen ikke opføres bygninger til ophold for mennesker, herunder boliger, arbejdsrum, drivhuse og lign. Boligområdet og perspektivområdet vest for erhvervsområderne ligger i længere afstand fra gasledningen og derved kun delvis inden for observationszonen, og vurderes ikke at blive påvirket væsentligt i relation til de planlægningsmæssige rammer. Vindmølleanlæg ( V) Gasledningen krydser igennem området, hvilket medfører en række begrænsninger for etablering af kommende vindmøller. Der må således ikke opføres vindmøller ved gasledningen i en afstand af 2 gange vindmøllernes højde eller efter individuel bedømmelse, jf. fastlagte afstandskrav fra de danske naturgasselskaber og Københavns Energi /13/. 51

145 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Planforhold I rammebestemmelserne er der imidlertid allerede indarbejdet hensyn til en kommende naturgasledning, hvorfor etablering af den nye ledning ikke vurderes at være i strid med gældende planlægning for området. Erhvervsområde ved Vollerup ( L) Den mindste afstand mellem erhvervsområdet og gasledningen er 6 m. Erhvervsområdet er omfattet af lokalplan, hvor der er afstandskrav på 90 meter til gasledningen. Der er derfor allerede taget højde for gasledningen, og den nye gasledning medfører dermed ikke planmæssige restriktioner udover, at landsbyen ikke kan udvides mod øst. Sommerland ( F) Sommerland Syd. Ledningen placeres på den østlige side af den eksisterende gasledning. Afstanden til den eksisterende ledning øges på strækningen ud for forlystelsesområdet, hvilket medfører at ledningen ikke krydser selve området. Derfor vurderes etablering af ledningen ikke at medføre yderligere restriktioner i forhold til sikkerhedszonen på 20 meter på hver side af gasledningen. Derudover er Sommerland Syd omfattet af en lokalplan, hvor 6.3 fastlægger forskellige afstandskrav til anvendelsen af arealet, herunder bygninger, beplantning mv. Lokalplanen har dermed imødekommet afstandskravene til den eksisterende gasledning. Terkelsbøl Landsby ( L) Den nye gasledning krydser den vestligste del af landsbyen Terkelsbøl, hvor der er en åbning imellem bebyggelsen på hver side af Terkelsbøl Bygade. Åbningen er ca. 50 meter bred og består på den ene side af vejen af opdyrkede marker og på den anden side af et ekstensivt areal med karakter af fold. I henhold til kommende servitut for gasledningen må der ikke opføres boliger inden for en sikkerhedszone af 20 meter på hver side af ledningen, og jf. cirkulæret, (nr. 183 af 26. November 1984), er der inden for 200 meter fra gasledningen planmæssige restriktioner /12/. Energistyrelsen skal høres, hvis de økonomiske konsekvenser skal belyses. Det vurderes, at der er tilstrækkelig afstand mellem linjeføringen og eksisterende beboelse i Terkelsbøl. Den nye gasledning giver dog planmæssige begrænsninger, da der ikke kan etableres nyanlæg eller udlægges nye byområder. Gasledningen fremgår ikke af kommuneplanrammerne. Kompressorstation ved Frøslev ( T) Kompressorstationen er den del af Energinet.dks gasledningsanlæg, og gasledningen udgør dermed ikke en planmæssig begrænsning for rammerne for kompressorstationen. 52

146 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund 5.2 Landskab, geologi og jordbund I afsnittet beskrives de overordnede landskabelige forhold, herunder landskabstyper og landskabselementer, geologiske forhold og jordbundsforhold, som er til stede inden for undersøgelsesområdet. I relation til de overordnede landskabelige sammenhænge strækker analysen sig dog ud over det fastsatte undersøgelsesområde. Analysen resulterer i en identifikation af konfliktområder inden for de enkelte kommuner, hvor der fokuseres på påvirkninger af udpegede værdifulde landskaber, skovområder og levende hegn Landskab Generel landskabsbeskrivelse Landskabet, der omgiver tracéet fra den tyske grænse ved Frøslev/Ellund til Egtved, indeholder en række forskellige landskabsformer skabt under istiderne, idet linjeføringen løber langs med og krydser den nord-sydgående hovedopholdslinje, der er grænsen for den sidste istids isfremstød (Weichsel istiden). Ved hovedopholdslinjen findes overgangen fra morænelandskabet i øst til hedeslettelandskabet i vest. De forskellige landskabsdannelser ses illustreret på Figur 5.1. Den nordlige del af linjeføringen fra Egtved til Oksenvad ligger i det yngre morænelandskab øst for hovedopholdslinjen, idet linjeføringen krydser hovedopholdslinjen omkring Oksenvad. Her fremstår et kuperet bundmorænelandskab dannet under Weichsel-isens gletschere. I områder, hvor der har ligget dødis på morænefladerne, findes et dødislandskab med talrige dale, hvor der løber mindre vandløb. Enkelte steder i landskabet ses ådale, der er dannet ved smeltevandsfloder under isen. Området veksler mellem dyrkede arealer opdelt af levende hegn og skove med løv- eller nåletræ. Den sydlige del af linjeføringen fra Oksenvad til den tyske grænse er beliggende vest for hovedopholdslinjen. Her er det flade og åbne landskab tydeligt præget af hedesletter dannet af smeltevand fra Weichsel-isens gletscherporte. Tinglev hedeslette strækker sig fra Hellevad til den tyske grænse. Mellem hedeslettens store sand/grusflader ligger de højereliggende bakkeøer, der er det materiale, som isen medbragte og efterlod, da den smeltede bort. Isen fra sidste istid nåede ikke så langt, og sporene fra næstsidste istid blev dermed bevaret. Bakkeøerne er dog ofte så affladede af vind og vand, at de synes at gå i et med det omgivende landskab. Nord for Hellevad løber linjeføringen gennem Gram og Toftlund bakkeøer. Hedeslettelandskabet er i store træk fladt, opdyrket og opdelt af utallige levende hegn. Landskabet indeholder enkelte større skovområder som f.eks. Frøslev Plantage. 53

147 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund Figur 5.1 Landskabskort (Per Smed)/14/. 54

148 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund Landskabelige påvirkninger Linjeføringen krydser landskabelige værdifulde områder og landskabselementer, eksempelvis i form af ådalen ved Barsbøl Skov og Oversø i Vejen Kommune og Sønder Ådal i Aabenraa Kommune. Den nye gasledning følger den eksisterende gaslednings linjeføring. Det betyder, at der allerede er skabt spor i landskabet ved de strækninger, der skærer igennem skovområder og levende hegn. Ved at følge disse eksisterende spor i landskabet reduceres den landskabelige påvirkning. Efter anlægsfasen retableres de oprindelige terrænforhold bedst muligt, og vegetationen vil de fleste steder naturligt kunne retablere sig. Det gælder dog ikke for træbevoksninger, da der i henhold til de forventede kommende servitutbestemmelser for ledningen, som omtalt i afsnit 5.1.4, skal friholdes en beplantnings- og bevoksningsfri zone på 2 m på hver side af ledningen. Linjeføringen forløber igennem markarealer, hvor gasledningen graves ned, og arealet retableres i henhold til det omgivende terræn. Det vurderes derfor, at gasledningen i sådanne tilfælde ingen betydning har for landskaberne og deres sammenhæng. Hvis linjeføringen vurderes at medføre en landskabelig påvirkning, beskrives det under den enkelte kommune. Ved tilkobling af den nye gasledning er der behov for mindre om- og tilbygninger af eksisterende ventilstationer. På enkelte stationer må udvidelse af eksisterende arealer forudses. Hvis der fjernes dele af beplantning under arbejdet, vil den blive retableret efter færdiggørelse. Et væsentligt landskabselement er skovene, som er med til at skabe rum, mønstre og visuel afgrænsning i landskaberne. Ydermere har de væsentlig betydning som levesteder og spredningskorridorer for dyre- og plantelivet. Udover de eksisterende skove er der i kommuneplanerne udpeget skovrejsningsområder, der kan være med til at øge det danske skovareal. Skovrejsningsområderne er beskrevet i afsnit om planforhold. Set fra det åbne landskab er skovbrynet skovenes vigtigste landskabselement. Jo mindre indgreb der laves i brynet, jo mindre visuel påvirkning vil der være, samtidig med at der vil være mindre risiko for stormfald inde i skoven, som også vil resultere i visuelle påvirkninger. Det er vanskeligt at genskabe et skovbryn, hvorfor påvirkning af især ældre skovbryn forsøges minimeret så vidt muligt. Ved indgreb i skovbryn i yngre skov, kan der nemmere retableres et skovbryn ved genplantning. Ligeledes kan træernes kroner i løbet af få år lukke smalle åbninger, således at skovbrynet fremstår som en visuel helhed. Inde i skovene vil sporet efter anlægsarbejdet fremstå meget tydeligt som lineære skår uden beplantning. I skovene følger linjeføringen skovparcellernes grænser, skovveje og den nuværende passage, som allerede er skabt af den eksisterende gasledning. Den nye gaslednings lineære forløb igennem skovene kan i et vist omfang genplantes, idet der blot skal friholdes en bræmme på 2 meter på hver side af ledningen. 55

149 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund De levende hegn er også væsentlige landskabselementer, som ligeledes er med til at skabe rum, mønstre og visuel afgrænsning i landskabet. De levende hegn har gennem tiden fungeret som eksempelvis ejendomsgrænser og vindafskærmning for at forbedre dyrkningsforholdene på markerne. I områderne omkring linjeføringen ses tydeligt tegn på de levende hegns funktion som vindafskærmning, da størstedelen af hegnene er orienteret nord til syd, og således giver læ for den fremtrædende vestenvind. Figur 5.2 Eksempel på krydsning af levende hegn. Yngre levende hegn kan retableres ved gentilplantning med samme arter, som er i det øvrige hegn. Ældre levende hegn fremstår ofte artsmæssigt og visuelt mindre homogene. Ved krydsning af ældre levende hegn vil der eksempelvis blive taget hensyn til store markante træer, hvis det er muligt at gøre arbejdsarealet smallere eller evt. at bevare markante træer, der er placeret imellem de to ledninger. En stor del af de levende hegn vil kunne krydses ved at anvende den passage, som anlæg af den eksisterende gasledning har etableret. Der skal friholdes 2 meter på hver side af ledningen, som det også var tilfældet ved passage igennem skovområder. Den reelle bredde af zonen, der ikke kan genplantes, vil dog reelt ofte blive bredere i kraft af, at der gælder tilsvarende restriktioner for den eksisterende ledning. I de tilfælde, hvor de levende hegn vokser på eller langs et beskyttet dige, kræver gennembrydning af selve diget en dispensation fra museumslovens 29j. Linjeføringen påvirker nogle enkelte jagtplejeplantninger, der består af træog buskbevoksninger, som vildtet kan gemme sig i. Når disse krydses, fjernes oftest en stor del af beplantningen. Jagtplejeplantningerne bliver formentlig mindre og måske opdelte, da der skal friholdes en beplantningsfri zone til gasledningen. Vandløbene og deres nære omgivelser udgør også væsentlige landskabselementer. Det vurderes generelt, at gasledningens krydsning af vandløbene ikke vil medføre en visuel landskabelig påvirkning, hvorfor dette ikke uddybes yderligere. Gasledningens påvirkning af vandløbenes naturværdi og de beskyttede naturtyper som enge og moser gennemgås i afsnit 5.5 Natur. 56

150 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund Linjeføringen krydser en række fredskove på strækningen jf./19/. I Vejen Kommune ligger der otte fredskovsområder inden for undersøgelsesområdet, hvoraf gasledningen krydser tre områder, skov vest for Husted Mose, Gesten Skov og Gejsing Skov m.m. I Kolding Kommune ligger der et fredskovsområde inden for undersøgelsesområdet, som krydses af gasledningen. I Haderslev Kommune ligger der fire fredskovsområder inden for undersøgelsesområdet, hvoraf gasledningen krydser det ene område ved Bevtoft Plantage, Bæk Skov. I Aabenraa Kommune ligger der seks fredskovsområder inden for undersøgelsesområdet, hvoraf tre krydses af gasledningen Frestrup Skov, Eggebæk Plantage og Frøslev Plantage. Der kan dispenseres fra beskyttelsen med krav om etablering af erstatningsskov efter nærmere ansøgning til Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder (Trekantsområdet og Sønderjylland) Geologi Geologiske forhold De prækvartære aflejringer fra før istiderne består overvejende af glimmerholdige aflejringer fra Miocæn (tidsperiode fra 23-5 mill. år før nu). De miocæne lag udgøres af havaflejringer og delta- og flodsletteaflejringer). Udover kvarts, glimmer, lermineraler og organisk materiale indeholder dele af de miocæne sedimenter også store mængder af sekundært udfældet pyrit. De kvartære aflejringer, som ses i boringer langs linjeføringen kan deles i aflejringer, som findes øst eller vest for hovedopholdslinjen. Linjeføringen ligger øst for hovedopholdslinjen fra Egtved ned til Oksenvad (st. 60) og vest for fra Oksenvad og til grænsen ved Frøslev. Aflejringer vest for hovedopholdslinjen består i hovedtræk af sandede og grusede aflejringer og med bakkeøer af moræneler. Øst for linjen findes moræneler med indslag af større eller mindre mængder af smeltevandssand. De kvartære aflejringer varierer i mægtighed langs ledningsstrækningen mellem 40 m og 80 m. Fra Oksenvad til området ved Nørreå findes sand/grus hele vejen fra terræn og ned til de miocæne sand/grusaflejringer. Det samme gælder strækningen fra Skydsstrup til Bevtoft, enkelte steder på strækningen fra Hellevad til Foverup og med enkelte undtagelser hele strækningen fra Foverup til grænsen ved Ellund/Frøslev. De kvartære og tertiære aflejringer øst for hovedopholdslinjen er stort set alle forstyrrede af de gletschere, der enten har presset dem op foran isranden eller er passeret hen over dem. Det resulterer i forkastninger af lagene eller foldning af dem. 57

151 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund Jordbund Jordarterne langs linjeføringen kan inddeles i typer, der stammer fra istiderne (glaciale aflejringer) og jordtyper aflejret efter istiderne (postglaciale aflejringer). I den nordlige del af linjeføringen, der er beliggende øst for hovedopholdslinjen, er de glaciale aflejringer udbredt, idet det primært er moræneler, der dominerer efterfulgt af smeltevandsgrus og sand. Ved Kongeåen ved Vamdrup er der et større område med postglacialt ferskvandssand. Smeltevandslandskabet i den sydlige del af linjeføringen, vest for hovedopholdslinjen, er udbredt bestående af postglacialt ferskvandssand. Dog bærer bakkeøerne præg af dannelse under istid, idet jordtyperne på disse er moræneler og smeltevandssand, som øst for hovedopholdslinjen. Langs hele strækningen, både øst og vest for hovedopholdslinjen, findes der postglaciale aflejringer såsom ferskvandstørv og ler, især i de topografisk lavtliggende områder. I det helt sydlige område findes større aflejringer af postglacialt flyvesand Vejle Kommune På Kort illustreres landskab, geologi og skov for Vejle Kommune. Ledningstracé Eksisterende forhold I Vejle Kommune er linjeføringen ca. 1,5 km lang, og der krydses to levende hegn i det åbne land samt det sydlige beplantningsbælte omkring Energinet. dks eksisterende kontrol- og overvågningsbygning. Påvirkninger i anlægsfasen Eksisterende passager i de levende hegn gøres bredere. Efter etablering af gasledningen kan de levende hegn indtil 2 meter på hver side af gasledningen genplantes med træer eller buske. Den reelle bredde af zonen, der ikke kan genplantes, vil være bredere i kraft af de tilsvarende restriktioner, der gælder for den eksisterende ledning. Påvirkninger i driftsfasen Det vurderes, at gasledningen samlet set kun har mindre betydning for landskabet i Vejle Kommune. Der bliver lidt bredere åbninger i de levende hegn, men dette anses for at være af mindre betydning for landskabsforholdene. 58

152 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund Kompressorstation visuelle forhold I det følgende beskrives de landskabelige forhold i området omkring den kommende kompressorstation ved Egtved, og det illustreres via udvalgte eksempler, hvorledes kompressorstationen vil påvirke de visuelle forhold. Visualiseringerne omfatter et anlæg med en ydre bygningskonstruktion bestående af en basis opbygget som en græsvold med en højde på 3,1 meter og med en øvre facade beklædt med cortonstål på 3,4 meters højde, derimellem er en konstruktion på 0,5 m. I alt er den samlede højde 7 meter for randbebyggelsen. Enkelte af bygningerne beliggende mere centralt i anlægget, kan få en højde på op til 9 meter. På visualiseringerne er omridset af bygningerne markeret med hvide eller blå streger, for at skabe en forståelse af omfanget af bygningerne, i de tilfælde hvor de ikke vil være synlige grundet beplantning og terræn. Det eksisterende anlæg er markeret med blå streg, mens kompressorstationen er markeret med hvid streg. For at være retvisende skal perspektiverne ses i den rigtige afstand såkaldt betragtningsafstand. Beregnet ud fra den anvendte fotolinse med brændvidden 35 mm. De viste illustrationer holdes i en betragtningsafstand på ca. 22 cm. Eksisterende forhold Landskabet i nærmiljøet omkring den kommende kompressorstationen er karakteriseret ved et fladt landbrugslandskab med relativt åbne store marker, der opdeles af levende hegn og bevoksninger. Landskabets åbne karakter opleves kun momentvis de steder, hvor der er frit indkig til markerne, da de levende hegn har en visuel skærmeffekt. Tætheden af de levende hegn og bevoksningerne ses bl.a. af luftfotoet, Figur 5.4. Det eksisterende anlæg ved Egtved er omkranset af beplantning, der på den nordvestlige, nordlige og østlige side består af tætte busk- og træbevoksninger, primært dannet af løvfældende træer. Mod syd og sydvest er afgrænsningen anderledes, idet den består af enkeltrækkede plantebælter bestående af ældre nåletræer. Enkelte steder er nogle af træerne enten gået ud eller væltet, hvilket skaber store huller i hegnet, hvorved der enkelte steder skabes frit indkig til anlægget. Fra fjernmiljøet er det eksisterende anlæg kun i begrænset omfang synligt, i kraft af terrænet i det omkringgivende landskab samt bevoksninger. Mens der i nærmiljøet er meget fladt, er landskabet i fjernmiljøet mere kuperet, særlig nord for anlægget mod Syvhøjevej. Således skaber terrænet visuelle barrierer, der betyder, at anlægget ofte kun er erkendeligt i kraft af antennemasten, der er placeret ved de eksisterende bygninger. 59

153 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund De landskabelige, terræn- og beplantningsmæssige forhold har stor betydning for den visuelle effekt, kompressorstationen vil medføre. Af Figur 5.3 ses en analyse af anlæggets synlighed i det omkringgivende landskab. Analysen er genereret ud fra en højdemodel, der udover terræn også indeholder oplysninger om højden af bebyggelse og væsentlige bevoksninger. De højeste elementer inden for kompressorstationen indgår i analysen - dvs. de fire kompressorenheder på hver 9 meters højde, der er placeret centralt i anlægget. Synligheden er beregnet ud fra en øjenhøjde på 1,6 meter. I analysen skelnes der kun imellem, om anlægget er synligt eller ikke synligt. Graden af synlighed kan dermed ikke ses på kortet. En række bevoksninger og levende hegn er markeret på kortet som områder, hvorfra anlægget vil være synligt. Det skyldes, at modellen udvælger de punkter i landskabet hvorfra anlægget vil være synligt - uanset om det er fra terræn eller fra toppen af beplantninger. Derfor er der punkter i landskabet, eksempelvis sydvest for anlægget, hvor der i analysen er markeret en synlighed, men hvor anlægget reelt ikke vil være synligt. Synlighedsanalysen er et værktøj, der anvendes i den indledende identifikation af mulige konfliktområder. Ved besigtigelser er graden af synligheden vurderet, med henblik på at nuancere analysens resultater, for derefter at udvælge de endelige fotostandpunkter. De udvalgte punkter repræsenterer områder i landskabet, hvor der færdes flest mennesker, der vil kunne opleve den visuelle effekt. I dette tilfælde er der derfor udvalgt punkter langs vejene i området. 60

154 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund Markeringen af synlighed ved disse bevoksninger er et eksempel på, hvordan modellen tolker bevoksninger som en del af selve i terrænet. Derfor optræder de som områder hvorfra man vil kunne se anlægget. Figur 5.3 Synlighedsanalyse. Synlighed Kompressorenhed På Figur 5.4 ses de udvalgte fotostandpunkter, hvorfra den visuelle effekt er illustreret. Punkt A, B, og C er udvalgt som standpunkter for visualiseringerne, mens de to øvrige punkter er udvalgt som illustration af områder, hvorfra anlægget ikke vil være synligt. 61

155 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund Eksisterende bygningsvolumener Fremtidige bygningsvolumener Figur 5.4 Fotostandpunkter anvendt ved visualiseringer. Fotostandpunkt 62

156 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund Visuel påvirkning - nærmiljø På Figur 5.5 ses det eksisterende anlæg fra den sydlige del af Mosevej. Det føromtalte sydlige nåletræshegn ses tydeligt fra denne vinkel, og det ses ligeledes, hvilken afskærmende effekt det har, hvor der er sunde og tætte træer, og samtidig ses effekten af, hvor synligt anlægget er de steder, hvor træerne er væk. Figur 5.5 Mosevej eksisterende forhold (fotostandpunkt A). Koordinater: WGS84:N , E Afstand til anlæg: 514 m. Figur 5.6 illustrerer de fremtidige forhold. Selvom det nye anlæg er lidt højere end det eksisterende, betyder perspektivet, at anlægget delvis forsvinder bag det eksisterende anlæg. De synlige bygninger i midten af billedet, er del af det eksisterende anlæg, mens kompressorstationen ligger skjult dels bag det eksisterende anlæg og dels bag den omkransende beplantning. Figur 5.6 Mosevej fremtidige forhold (fotostandpunkt A). Eksisterende bygningsvolumener Fremtidige bygningsvolumener 63

157 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund Figur 5.7 illustrerer et af de punkter i landskabet, hvorfra anlægget er mest synligt. Det skyldes, at der ikke er tæt beplantning langs Mosevej på strækningen langs indkørslen til anlægget. Fra Hedelundvej syd for projektområdet er der således en åben kile i landskabet igennem det karakteristiske flade opdyrkede landskab. Figur 5.7 Hedelundvej eksisterende forhold (fotostandpunkt B). Koordinater: WGS84: N , E Afstand til anlæg: 519 m. I forhold til det omkringliggende landskab er både det eksisterende og kommende anlæg af en anden mere urban karakter, og det kan virke kontrastfyldt at placere et industrielt anlæg i et udpræget landbrugslandskab. Alligevel vurderes det berørte landskab ikke at være sårbart over for den visuelle påvirkning. Det skyldes, at landskabet, trods de åbne flade markparceller, opleves mere lukket pga. de levende hegn, hvorved der kun punktvis skabes lange sigtelinjer igennem landskabet, som tilfældet er fra Hedelundvej. Den visuelle påvirkning opleves derfor kun fra få punkter i landskabet, som det også ses illustreret i synlighedsanalysen Figur 5.3. Anlægget etableres i forlængelse af et eksisterende teknisk anlæg, og det samlede bygningsvolumen vil blive forøget. Der skabes således et større sammenhængende industrielt anlæg, som det ses af Figur 5.8. Sammenlignet med en placering af anlægget i et ubebygget område vurderes intensiteten af påvirkningen dog at være mindre her. 64

158 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund Figur 5.8 Hedelundvej fremtidige forhold (fotostandpunkt B). Eksisterende bygningsvolumener Fremtidige bygningsvolumener På Figur 5.9 er der zoomet ind på selve anlægget set fra Hedelundvej. Umiddelbart foran bygningerne står en gruppe yngre træer, der delvis slører anlægget. I sommertilstand vil de have en større slørende effekt, men det nye anlæg vil stadig være synligt. I forgrunden ses en del af randbebyggelsen, karakteriseret ved en konstruktion af græsvolde og cortonstålsbeklædte facader. Bag facaderne ses enkelte grå bygningsvolumener, der er højere end de øvrige elementer inden for kompressorstationen samt det eksisterende anlæg. Dog er de ikke højere end den omkransende beplantning, hvorved den visuelle påvirkning er begrænset. Figur 5.9 Hedelundvej fremtidige forhold vist i et zoom-udsnit (fotostandpunkt B). 65

159 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund Figur 5.10 Mosevej (nord) eksisterende forhold (fotostandpunkt C). Koordinater: WGS84:N , E Afstand til anlæg: 648 m. På Figur 5.10 ses der i retning projektområdet fra den nordlige del af Mosevej. Landskabet omkring Mosevej opleves overvejende som et intensivt dyrket landbrugslandskab, karakteriseret ved et fladt terræn,store markparceller og levende hegn, der fungerer som opdelende landskabselementer. Det eksisterende anlæg ligger på venstre side af vejen, men er set fra dette standpunkt skjult af bevoksningerne. Det eksisterende anlæg opleves således kun momentvis i det umiddelbare nærmiljø. Set fra den nordlige del af Mosevej har man derfor ikke oplevelsen af at der ligger et teknisk anlæg mod syd. Figur 5.11 Mosevej (nord) fremtidige forhold (fotostandpunkt C). Den nye kompressorstation forventes heller ikke at være synlig fra dette punkt i landskabet, som det ses illustreret på Figur Eksisterende bygningsvolumener Fremtidige bygningsvolumener 66

160 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund Visuel påvirkning - fjernmiljø Figur 5.12 illustrerer anlægget set fra Mosevej nord for projektområdet. Herfra er det eksisterende anlæg ikke synligt, dels grundet terrænet og dels grundet beplantningen omkring anlægget og langs vejen. Det nye anlæg, markeret med hvid streg, ligger set fra denne vinkel foran det eksisterende anlæg, men vil blive skjult af den omkransende beplantning. Figur 5.12 Mosevej (fotostandpunkt D). Koordinater: WGS84:N , E Afstand til anlæg: m. Landskabet imellem projektområdet og Syvhøjevej, der ligger nord for anlægget, er, som Figur 5.13 indikerer et åbent landbrugslandskab i større skala. Landskabet indeholder flere levende hegn og mindre skovpartier. Fra dette punkt i landskabet er det eneste synlige element af det eksisterende anlæg selve antennemasten. Resten af anlægget er skjult af terræn og beplantning. Det vurderes derfor, at et nyt anlæg heller ikke vil kunne ses fra dette punkt. Figur 5.13 Syvhøjevej (fotostandpunkt E). Koordinater: WGS84:N , E Afstand til anlæg: 1050 m. Eksisterende bygningsvolumener Fremtidige bygningsvolumener 67

161 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund Overordnet betydning Landskabets karakter betyder, kombineret med bevoksninger og eksisterende bebyggelse, at kompressorstationen kun i begrænset omfang vil være synlig. Udbredelsen af den visuelle påvirkning er således reduceret til at omfatte arealerne sydvest for projektområdet, eksempelvis omkring Hedelundvej, Figur 5.8, hvor der er frit udsyn til anlægget. Syd for anlægget, Figur 5.6, bevirker granhegnet, at anlægget ikke er synligt i dag. På længere sigt kan der i en periode forventes en øget synlighed af bygningerne, i forbindelse med en fremtidig fornyelse af hegnet, indtil ny beplantning har fået en vis størrelse Vejen Kommune På Kort illustreres landskab, geologi og skov for Vejen Kommune. Eksisterende forhold I Vejen Kommune krydser linjeføringen kommunen af to omgange. Det nordligste forløb er ca. 15 km langt, mens det sydlige forløb er ca. 2 km langt. Linjeføringen passerer igennem tre udpegede værdifulde landskaber, som er regionale, sammenhængende landskaber. Det gælder således landskabet omkring Husted Mose (st ,5), landskabet ved Veerst, Veerst Skov og Gesten Mose (st. 90 og 92) samt landskabet nord for Jels ved Barsbøl Skov, Oversø og Blåå (st. 68). Linjeføringens nordligste forløb krydser ca. 19 levende hegn, som har en varieret karakter og bredde. I nogle af hegnene ses på luftfoto ingen eksisterende passager, hvilket kan skyldes, at beplantningen er vokset sammen i kronerne. Derudover påvirker linjeføringen tre skovparceller ved Gesten Skov samt to jagtplejeplantninger. De tre skovparceller (st ) er af forskellig alder og består af både løv- og nåletræer. Skovparcellernes østlige del påvirkes, hvor linjeføringen berører yderkanten af skoven og fortrinsvis løber parallelt med skovbrynet. I det sydligste forløb krydses et enkelt levende hegn med tydelig åbning. Linjeføringen krydser derudover midt igennem en beplantning ved st. 68.9, som afskærmer en linjeventilstation. Påvirkninger i anlægsfasen Eksisterende passager i de levende hegn er blevet gjort bredere, afhængig af det nødvendige pladsbehov til arbejdsarealer. Afhængigt af mulighederne lokalt kan der bevares eller plantes enkelte træer eller buske for at reducere påvirkningen. 68

162 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund Ved de tre skovparceller fjernes den eksisterende bevoksning inden for arbejdsarealet. Det vil blive tilstræbt at begrænse indgreb i skovbryn, der beskytter den bagvedliggende skov mod vind og udtørring. Påvirkninger i driftsfasen Det vurderes, at etablering af gasledningen ikke har betydning for oplevelsen af de udpegede regionale værdifulde landskaber, da ledningen graves ned og dermed ikke bryder de større sammenhængende landskaber, men kun påvirker landskabselementer på lokalt niveau. Gasledningen har samlet set kun mindre betydning for oplevelsen af de lokale landskaber i Vejen Kommune, hvor yderkanten af skovparcellerne påvirkes. Det er fortrinsvis yngre beplantninger uden væsentlige skovbryn, hvilket betyder, at der rent landskabeligt ikke er tale om en påvirkning af væsentlig betydning. Figur 5.14 Mellem st og krydser tracéet brede levende hegn af væsentlig landskabelig betydning. Gasledningen vil have mindre betydning for oplevelsen af de fleste levende hegn. Dog vil de ældre brede levende hegn, som eksempelvis øst for Veerst (mellem st og 87.8), Figur 5.14, på trods af genplantning fremstå uensartede. I nogle af disse levende hegn er beskyttede diger, som er omfattet af museumslovens 29a, jf. afsnit 5.3 Arkæologi og kulturarv. Jagtplejeplantningerne kan retableres, hvor det kan lade sig gøre i forhold til beplantningsfri zone, og den landskabelige indvirkning vurderes derfor at være af underordnet betydning Kolding Kommune På Kort illustreres landskab, geologi og skov for Kolding Kommune. Eksisterende forhold I Kolding Kommune er linjeføringen ca. 8 km langt. Linjeføringen ligger øst for et udpeget værdifuldt landskab omkring Pottehuse vest for Vester Vamdrup (st ), som er et regionalt, sammenhængende landskab. Kongeåen indgår som en del af dette udpegede landskab. 69

163 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund I det lokale landskab krydser linjeføringen ca. 17 levende hegn, hvor der i størstedelen af de levende hegn allerede er en synlig passage. De levende hegn har varieret karakter og bredde og er her primært øst-vest gående. En del af de levende hegn bærer præg af at være yngre plantninger. Linjeføringen krydser to vandløb, hvor det ene (Åkær Å) er grænsevandløb mod Vejen Kommune, og det andet er Kongeåen, der underbores. Vandløb behandles i afsnit 5.4 Vandløb og søer. Påvirkninger i anlægsfasen Eksisterende passager i de levende hegn gøres bredere, afhængig af det nødvendige pladsbehov til arbejdsarealer. Påvirkninger i driftsfasen Det vurderes, at gasledningen ikke har betydning for oplevelsen af de udpegede regionale værdifulde landskaber, da ledningen graves ned og derved ikke bryder sammenhængen i landskabet, men kun påvirker lokale landskabselementer. Gasledningen har derved, regionalt set, kun mindre betydning for oplevelsen af landskaberne i Kolding Kommune. De levende hegn kan i et vist omfang retableres, men de bredere passager vil have moderat betydning for landskabsoplevelsen Haderslev Kommune På Kort illustreres landskab, geologi og skov for Haderslev Kommune. Eksisterende forhold I Haderslev Kommune er linjeføringen ca. 24 km langt og krydser to udpegede værdifulde landskaber. Det nordlige landskab strækker sig imellem Jels og Ferris, omkring Barsbøl Skov (st. 68), mens det sydlige ligger nord for Sommersted (st. 63). Linjeføringen krydser ca. 43 levende hegn, som har meget forskellig karakter. Derudover passerer linjeføringen flere vandløb bl.a. Blåå, Nørreå, Elkær Bæk og Valsbæk. Linjeføringen krydser desuden et område med plantage- eller planteskoledrift nordøst for Jels (mellem st og 67.). Vandløb behandles i afsnit 5.4 Vandløb og søer. Påvirkninger i anlægsfasen Gasledningen krydser de fleste levende hegn igennem eksisterende passager, som bliver bredere. Påvirkninger af vandløbene behandles i afsnit 5.4 Vandløb og søer. Området, der har karakter af skovområde, reetableres efter aftale med lodsejeren i det omfang, det er muligt i relation til beskyttelseszonen omkring ledningen. Påvirkningen har ikke væsentlig betydning for oplevelsen af det større sammenhængende landskab. Påvirkninger i driftsfasen Det vurderes, at gasledningen ikke har betydning for oplevelsen af de udpegede regionale værdifulde landskaber, da anlægget graves ned og kun berører periferien af landskaberne. Dermed bryder gasledningen ikke den landskabelige sammenhæng og påvirker kun lokale landskabselementer. Derudover 70

164 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund har gasledningen regionalt set kun mindre betydning for oplevelsen af de lokale landskaber i Haderslev Kommune. Efter en årrække vil den retablerede beplantning ved de levende hegn medføre, at hegnene fremstår som sammenhængende elementer. De forholdsvis brede passager vil have en moderat betydning for oplevelsen af de levende hegn. I skovområder vil der opstå et lineært forløb uden beplantning. Det vurderes, at det i den større sammenhæng ikke har betydning for landskabsoplevelsen Tønder Kommune På Kort illustreres landskab, geologi og skov for Tønder Kommune. Eksisterende forhold I Tønder Kommune er linjeføringen ca. 8 km langt. Der berøres ingen udpegede værdifulde landskaber. Linjeføringen krydser ca. 10 levende hegn. Påvirkninger i anlægsfasen Gasledningen krydser de fleste levende hegn igennem passager, der allerede er synlige. Disse vil blive bredere, afhængig af pladsbehovet for arbejdsarealer. Påvirkninger i driftsfasen Det vurderes, at gasledningen samlet set har mindre betydning for oplevelsen af de sammenhængende eller de lokale landskaber i Tønder Kommune. Efter etablering af gasledningen vil de levende hegn blive retableret i henhold til artssammensætningen af det resterende hegn og hegnets karakter. Gasledningen har en moderat betydning for oplevelsen af de levende hegn, da passagerne vil blive bredere, og hegnene fremstår mindre homogene Aabenraa Kommune På Kort illustreres landskab, geologi og skov for Aabenraa Kommune. Eksisterende forhold I Aabenraa Kommune er linjeføringen ca. 37 km langt. Linjeføringen går igennem to udpegede værdifulde landskaber ved henholdsvis Hellevad (st. 33,5-35) og (st. 13). Linjeføringen krydser ca. 44 levende hegn, hvor hovedparten er blevet gennembrudt i forbindelse med anlæg af den eksisterende gasledning. Linjeføringen påvirker en bred vejbevoksning bestående af buske og enkelte større træer langs med Hellevad Bovej ved st Derudover krydser linjeføringen en del vandløb, bl.a. den mæandrerende Sønderå, som indgår i et udpeget værdifuldt landskab. Linjeføringen krydser den østligste spids af en jagtplejeplantning med en kunstig sø (st. 21.4), og som er forbundet med et bredt levende hegn. Gasledningen går igennem skovområderne Lundbæk Plantage, Eggebæk Plantage (st ) og Frøslev Plantage (st ). 71

165 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund Påvirkninger i anlægsfasen I de lokale landskaber gøres de eksisterende passager i de levende hegn bredere. Der skal friholdes 2 meter på hver side af ledningen. Efter etablering af gasledningen kan de levende hegn på nær den beplantningsfri zone genplantes med arter, som ses i det resterende hegn. Det vurderes, at gasledningen har væsentlig betydning for bevoksningen langs Hellevad Bovej nord for Hellevad, der består af et tæt buskhegn med spredte solitære træer. Derfor kan der blive tale om en justering af linjeføringen her i forbindelse med detailprojekteringsfasen. Figur 5.15 Gasledningens forløb ved vejbevoksning langs med Hellevad Bovej. I skovområderne følger gasledningerne de eksisterende passager skabt af den nuværende gasledning, dvs. skovveje og skovparcellers afgrænsning. I skovene skal der fældes træer både ved skovbryn og inde skovene. Påvirkning af skovbryn vil blive søgt begrænset mest muligt, da brynet beskytter den bagvedliggende skov mod vind og udtørring. Ødelagte skovbryn har desuden betydning for den visuelle oplevelse af skovene fra det åbne land. Figur 5.16 Linjeføringens forløb igennem Lundbæk og Eggebæk Plantage (st ). 72

166 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Landskab, geologi og jordbund Figur 5.17 Linjeføringens forløb igennem Frøslev Plantage (st ). Påvirkninger i driftsfasen Bevoksningen langs Hellevad Bovej vil ikke i fuldt omfang kunne retableres efter anlæg af ledningen ved valg af hovedforslagets linjeføring, og hegnets landskabelige værdi vil være forringet. Efter etablering af gasledning vil der være bredere åbne passager gennem skoven, da beplantningen kun i et vist omfang kan retableres. Retableret beplantning vil medføre en synlig aldersforskydning, som i en årrække vil være meget tydelig i skovene. Det vurderes, at gasledningen ikke har betydning for oplevelsen af de udpegede regionale værdifulde landskaber, da ledningen er nedgravet på hele strækningen. Dermed bryder gasledningen ikke den landskabelige sammenhæng og påvirker kun lokale landskabselementer. Eventuelle påvirkninger af skovbryn kan medføre betydning for den visuelle oplevelse fra det åbne land, indtil det nye bryn er udviklet. Samlet set vurderes gasledningen kun at have moderat betydning for oplevelsen af de lokale landskaber i Aabenraa Kommune. 73

167 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv 5.3 Arkæologi og kulturarv I dette afsnit beskrives konsekvenserne for arkæologi og kulturarv ved anlæg af en ny gasledning mellem den tyske grænse og Egtved. Følgende emner er undersøgt: Arkæologiske interesser Kulturarvsarealer Kulturmiljøer Kulturhistoriske elementer Fredede områder Fredede fortidsminder Beskyttede sten- og jorddiger Kirkeomgivelser Arkæologiske forhold I henhold til museumsloven har de ansvarlige kulturhistoriske museer (Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev, Museet på Sønderskov og Vejle Museum) gennemført arkivalsk kontrol med henblik på at vurdere de arkæologiske interesser på strækningen. Med baggrund i inddeling i tre risikogrupper, har museerne udpeget 48 lokaliteter, hvor der med stor, mellem eller mindre sandsynlighed vil skulle foretages yderligere arkæologiske undersøgelser /19/. Museerne indleder i slutningen af dvs. inden anlægsarbejdet igangsættes en arkæologisk forundersøgelse, idet der etableres en søgegrøft langs hele linjeføringen. Registreringen af kulturarvsarealer er en landsdækkende kortlægning af middelalderbyer samt særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, der ikke er fredede. Fredning af områder kan gennemføres til at varetage alle de formål, som naturbeskyttelsesloven indeholder, dvs. beskyttelse af dyr og planter og deres levesteder, landskab og kulturhistorie, ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af naturen. Endvidere kan fredninger regulere folks adgang til at færdes i naturen. Fredningsnævnet behandler fredningsforslag og vedtager den endelige fredningskendelse for hvert enkelt område. Ved fredning af fortidsminder sikres det, at der ikke sker ændringer i deres tilstand. Det vil sige, at påvirkning af fortidsmindernes indhold og overflade ikke er tilladt, ligesom der ikke må ske matrikulære ændringer, der fastlægger skel gennem et fortidsminde. På fortidsminder og inden for en afstand på 2 m fra disse, må der ikke foretages jordbehandling o.l. Synlige fortidsminder har en 100 m beskyttelseslinje, der skal sikre fortidsminderne som landskabselementer, og hvor tilstanden ikke må ændres. Fortidsmindebeskyttelseslinjen skal ligeledes beskytte de arkæologiske lag omkring fortidsminderne. Udpegning af kirkeomgivelser og udpegning af kulturmiljøer er beskrevet under planforhold i afsnit

168 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. Digerne er beskyttet imod tilstandsændringer jf. museumsloven 29a. Digerne er i dag også vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. Følgende typer af diger er beskyttet ifølge bekendtgørelsen /17/: Stendiger. Andre diger, der ejes af offentlige myndigheder. Andre diger, som ligger på eller afgrænser naturtyper, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3. Andre diger, der er angivet på kortbladet (KMS 1:25.000). Dette gælder dog ikke i byzone eller sommerhusområder, medmindre diget afgrænser et byzone- eller sommerhusareal fra landzone. I forbindelse med nærværende projekt krydses et stort antal beskyttede diger, men kun de få diger, som vurderes at være ejerlaugsdiger, er blevet besigtiget. Antallet af diger, der krydses af linjeføringen, er vurderet ud fra kortmateriale samt ved registrering på luftfotos. Dispensation for påvirkning af beskyttede diger søges hos de respektive kommuner. De kulturhistoriske enkeltelementer er udvalgt med henblik på at afspejle forskellige sider af den kulturhistoriske udvikling. I udpegningen af de kulturhistoriske enkeltelementer er dels medtaget prioriterede anlæg, som har en landskabelig værdi, og dels anlæg eller ressourceområder, hvor det er muligt direkte at spore sig ind på de processer, der har ført til dannelse af nutidens kulturlandskab, og som er vigtige at bevare af hensyn til fremtidige studier af forandringsprocesserne. De kulturhistoriske enkeltelementer er typisk gravhøje, mens ressourceområder er arkæologisk materiale fra f.eks. bo- eller offerpladser /18/. Vurdering af påvirkninger på de enkelte undersøgte emner er beskrevet kommunevis for anlægsfasen. I driftsfasen vurderes der ikke at være påvirkninger. Hvis der forekommer arkæologisk materiale, vil det blive undersøgt og bragt til opbevaring på museum forud for anlægsarbejdet. Øvrige påvirkninger er enten midlertidige eller vil blive genoprettet efter nedgravning af gasledningen som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit Vejle Kommune Kort illustrerer fredninger for Vejle Kommune, mens arkæologi ses på Kort Eksisterende forhold Nær gasledningens forløb mod Egtved kompressorstation er der tidligere arkæologiske fund af stolpehuller, smågruber og ildsted ved Thorsted By (st. 92). Fundene tyder på en større boplads fra jernalder eller historisk tid, hvoraf kun et randområde er afdækket. Gasledningen krydser desuden to beskyttede diger. 75

169 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv Der findes ingen fredede områder, fredede fortidsminder, kirkeomgivelser, kulturmiljøer, kulturhistoriske elementer eller kulturarvsarealer, som påvirkes af projektet. Påvirkninger i anlægsfasen Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs linjeføringen i Vejle Kommune. Derudover forventes det, at der skal foretages arkæologiske undersøgelser nord for Søbjerggård ved Thorsted By, (st. 92, Figur 5.18), hvor der imødeses yderligere arkæologiske fund. De to diger, der krydses af linjeføringen, vurderes ud fra luftfoto at være jorddiger. Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen, og der kræves dispensation til anlægsarbejdet. Figur 5.18 Kort over diger der krydses af gasledning omkring St. 92 i Vejle Kommune Vejen Kommune Kort illustrerer fredninger for Vejen Kommune, mens arkæologi ses på Kort Eksisterende forhold Øst for Jels Oversø passerer linjeføringen igennem et kulturarvsareal (udpeget som kulturhistorisk element), hvor der er registreret et meget stort antal bopladser fra ældre stenalder. Ved Veerst Kirke og Andst Kirke passerer linjeføringen gennem udpegede kirkeomgivelser, og øst for Jels Oversø krydser linjeføringen et kulturhistorisk element bestående af en rensdyrjægerboplads. Derudover krydser linjeføringen 21 beskyttede diger, hvoraf fire vurderes at være ejerlaugs- og sognediger /19/. Se oversigtskort for placering af lokaliteterne på strækningen. 76

170 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv Figur 5.19 Kort over diger og kulturhistorisk element der krydses af gasledning omkring St. 68 i Vejen kommune. Påvirkninger i anlægsfasen Der gennemføres arkæologiske forundersøgelser langs hele linjeføringen i Vejen Kommune. Derudover har de ansvarlige kulturhistoriske museer udpeget seks lokaliteter, hvor der med stor sandsynlighed skal foretages yderligere arkæologiske forundersøgelser. Det drejer sig om et område med udpeget kulturhistorisk element ved Jels (st , Figur 5.19), to områder ved Andst by (st. 80), et ved Gejsing (st. 82), et ved Gesten (st. 85) og et ved Veerst by (st. 89). Se oversigtskort for placering på strækningen. Anlægsarbejde for den nye gasledning vil foregå i udkanten af kirkeomgivelserne for Veerst og Andst kirker. Anlægsfasen er kortvarig, og landskabet genetableres som i udgangspunktet, og derfor vurderes påvirkningen ikke at stride mod udpegningens formål. Gasledningen forløber uden for kirkebyggelinjen. Ud fra luftfoto og feltregistrering vurderes det, at der skal søges dispensation for midlertidig påvirkning af i alt 18 beskyttede diger, som krydses af gasledningen. Øst for Store Andst løber gasledningen langs med et dige, der afgrænser kirkeomgivelserne for Andst kirke, og det forudsættes, at anlægsarbejdet ikke påvirker diget på denne strækning (ca. 580 m). Idet alle påvirkede diger genoprettes som beskrevet i afsnit 8 om afværgeforanstaltninger, vurderes det, at digernes kulturhistoriske værdi ikke påvirkes permanent Kolding Kommune Kort illustrerer fredninger for Kolding Kommune, mens arkæologi ses på Kort Eksisterende forhold Linjeføringen passerer i Kolding Kommune igennem et arkæologisk areal nord for Vester Vamdrup, der består af en række af bronzealderhøje langs nordsiden af Kongeåen. Blandt højene er Guldhøj og Kongenshøj, der er 77

171 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv nogle af landets største og mest fundrige. Desuden krydser gasledningen otte beskyttede diger. Der findes ingen fredede områder, fredede fortidsminder, kirkeomgivelser, kulturmiljøer, kulturhistoriske elementer eller kulturarvsarealer, som påvirkes af projektet. Figur 5.20 Kort over diger og arkæologiske fund omkring gasledningen i St i Kolding Kommune. Påvirkninger i anlægsfasen Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele linjeføringen i Kolding Kommune. Derudover har de ansvarlige kulturhistoriske museer udpeget en lokalitet med en række gravhøje fra bronzealderen (st. 75, Figur 5.20), hvor der med stor sandsynlighed kan blive tale om yderligere arkæologiske undersøgelser. Det vil være afhængigt af udfaldet af de arkæologiske forundersøgelser. I anlægsfasen påvirkes midlertidigt otte diger, der alle ligger som levende hegn mellem marker. Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8. Der kræves dispensation til anlægsarbejdet Haderslev Kommune Kort illustrerer fredninger for Haderslev Kommune, mens arkæologi ses på Kort Eksisterende forhold I Haderslev Kommune passerer linjeføringen et arkæologisk ressourceområde ved Lundsbæk, hvor bebyggelsesmønstret fra ældre jernalder til vikingetid er dokumenteret gennem omfattende udgravninger (området er også udpeget som kulturhistorisk enkeltelement). Slevad Bro, der krydser Nørreå, er udpeget som et karakteristisk overgangssted på et af Hærvejsforløbene. Ved Slevad Bro krydser linjeføringen desuden en fortidsmindebeskyttelseslinje for en stenbygget grav fra yngre sten- eller bronzealder. Linjeføringen passerer igennem et udpeget kirkeomgivelsesområde ved Oksenvad Kirke, og linjeføringen krydser 23 beskyttede diger inden for kommunen. 78

172 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv Figur 5.21 Kort over diger, arkæologiske fund og beskyttet fortidsminde omkring gasledningen i St. 59 i Haderslev Kommune. Gasledningen anlægges ved underboring under Nørreå og Slevad Bro berøres ikke. Påvirkninger i anlægsfasen Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele gasledningen i Haderslev Kommune. Derudover har museerne udpeget 21 lokaliteter, hvor der med sandsynlighed skal foretages arkæologiske undersøgelser. Disse omfatter to lokaliteter ved Galsted (st. 43), en ved Bevtoft (st. 47), fem ved Uldal (st. 52), en ved Kolsnap (st. 54), fire ved Nustrup Bæk (st. 54), en ved Jegerup, Nørreå, Slevad Bro (st., 59, Figur 5.21), tre ved Oksenvad (st. 60) og fem ved Ørsted (st. 63). Der henvises til kortlægningsrapport for beskrivelse af de enkelte lokaliteter /19/. Hvor gasledningen krydser det kulturhistoriske element ved Lundsbæk, vil de ansvarlige kulturhistoriske museer varetage arkæologiske undersøgelser forud for anlægsarbejdet. Slevad Bro krydser Nørreå, hvor det er besluttet at anlægge gasledningen ved underboring. Derfor berøres hverken bro eller en fortidsmindebeskyttelseslinje for en stenbygget grav fra yngre sten- eller bronzealder. Beskyttelseslinjen for det beskyttede fortidsminde ved Slevad Bro ligger lige op af linjeføringen for gasledningen. I detailprojekteringsfasen vil det blive nærmere undersøgt, hvordan underboringen ved Nørreå og Slevad Bro konkret skal udføres, herunder om der vil være behov for at grave inden beskyttelseslinjen. Dette vil ske i samarbejde med de ansvarlige museer, således at fortidsmindet og de arkæologiske lag beskyttes. Der skal søges dispensation for arbejdet, såfremt beskyttelseslinjen berøres. Gasledningen ligger ca. 700 m fra Oksenvad Kirke og krydser de udpegede kirkeomgivelser. Da anlægsarbejdet er kortvarigt, og landskabet genetableres efter endt anlæg, vurderes projektet ikke at stride mod udpegningen. I anlægsfasenpåvirkes midlertidigt 23 beskyttede diger, der primært ligger som levende hegn mellem marker. Det vil kræve dispensation til anlægsarbejdet. Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8. 79

173 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv Tønder Kommune Kort illustrerer fredninger for Tønder Kommune, mens arkæologi ses på Kort Eksisterende forhold I nærheden af linjeføringen findes to områder med arkæologiske interesser. Det drejer sig om et område med fund af jernslagger fra et gammelt jernudvindingsområde og et område med fund af lerkarskår fra ældre romersk jernalder. Øst for Galsted passerer linjeføringen forbi en rundhøj fra oldtiden med fortidsmindebeskyttelseslinje omkring. Arbejdsområdet går ikke ind for beskyttelseslinjen, og derfor vil der ikke være påvirkning fra projektet. Linjeføringen passerer gennem et kulturhistorisk enkeltelement ved Galsted. Det består af et ressourceområde, hvor bebyggelsesmønstret fra ældre jernalder til vikingetid er dokumenteret gennem omfattende udgravninger. Linjeføringen passerer ingen fredede områder, beskyttede diger, kirkeomgivelser eller kulturarvsarealer. Påvirkninger i anlægsfasen Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele linjeføringen i Tønder Kommune. Derudover har de ansvarlige kulturhistoriske museer udpeget to lokaliteter ved Rangstrup og ved det kulturhistoriske element ved Galsted, hvor der med sandsynlighed skal foretages yderligere arkæologiske undersøgelser (st. 39 og 41) Aabenraa Kommune Kort illustrerer fredninger for Aabenraa Kommune, mens arkæologi ses på Kort Eksisterende forhold På strækningen for gasledningen i Aabenraa Kommune findes en række lokaliteter med arkæologiske fund. De omfatter blandt andet ikke afgrænsede bopladser fra stenalder og jernalder samt gravhøje. Linjeføringen passerer gennem det værdifulde kulturmiljø ved Frøslev Plantage og Frøslevlejren. Frøslev Plantage er udpeget som et kulturmiljø, da den er et natur-kulturmiljø af særlig interesse, som repræsenterer særligt værdifulde og/eller karakteristiske udviklingstræk /18/. Herudover krydser linjeføringen 17 beskyttede diger inden for kommunen. 80

174 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Arkæologi og kulturarv Figur 5.22 Kort over beskyttede diger og værdifuldt kulturmiljø omkring Frøslev Plantage, Aabenraa Kommune. Påvirkninger i anlægsfasen Der foretages arkæologiske forundersøgelser langs hele gasledningen i Aabenraa Kommune. Derudover har museerne udpeget 17 lokaliteter, hvoromkring der med sandsynlighed skal foretages arkæologiske undersøgelser. Fem af disse pladser må betegnes som færdigundersøgte, da de blev udgravet i forbindelse med etablering af den eksisterende ledning. De øvrige lokaliteter omfatter en ved Bov (st. 4), en ved Tinglev (st. 19), en ved Bylderup (st. 20), tre ved Bjolderup (st. 20, 24, 25) og fem ved Hellevad (st. 32, 34, 37) (se kortlægningsrapport for beskrivelse af de enkelte lokaliteter /19/). I anlægsfasen udvides passagen igennem Frøslev Plantage med ca. 10 m, idet afstanden mellem den eksisterende og den nye gasledning er ca. 10 m. Dette vil medføre en påvirkning af det udpegede natur-kulturmiljø, men det vurderes kun at have mindre betydning for lokaliteten som helhed. I anlægsfasen påvirkes midlertidigt 17 beskyttede diger, der alle ligger som levende hegn mellem marker. Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8. Der kræves dispensation til anlægsarbejdet. 81

175 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer 5.4 Vandløb og søer I dette afsnit behandles vandløb og søer, der krydses eller påvirkes ved anlæg af gasledningen ved f.eks. gennemgravning eller grundvandssænkning. Der er ikke målsatte søer i undersøgelsesområdet, og efterfølgende behandles derfor kun vandløb. Mindre vandhuller i linjeføringen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 og er behandlet i afsnit 5.5. Målsætning af vandløb Alle større og mange mindre vandløb er målsat af de tidligere amter, og de af vandløbene, der har en vis naturværdi er desuden udpeget og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Det nugældende målsætningssystem har tre klasser: skærpet (A), generel (B) og lempet (C). Klasserne er yderligere underopdelt som vist i Tabel 5.4. Til B-klassifikationen kan yderligere føjes et F, hvis vandløbet er okkerpåvirket. Til målsætningerne er knyttet krav til fysiske forhold, vandkvalitet og biologisk mangfoldighed. C-klassifikationen omfatter vandløb, der er påvirket af spildevand, grundvandsindvinding og okker. Tabel 5.4 Det gældende (2010) vandløbsklassifikationssystem. DVFI er Dansk VandFaunaIndeks, der på en skala fra 1 til 7 (7 er bedst) beskriver vandkvaliteten på basis af smådyrsfaunaen. Målsætning DVFI A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde 5 B0 Biologisk værdifuldt vandløb uden fiskeinteresser 5 B1 Gyde- og yngelvækstområde for laksefisk 5 B2 Laksefiskevand 5 B3 Karpefiskevand 5 (4) C Vandløb, som alene anvendes til afledning af vand 4 D Vandløb påvirket af spildevand 4 E Vandløb påvirket af grundvandsindvinding 4 F Vandløb påvirket af okker - De nye vandplaner, der er i høring i foråret 2010, har et nyt målsætningssystem, hvor vandløbenes økologiske tilstand vurderes som høj, god, moderat, ringe eller dårlig og alle vandløb bortset fra kunstige eller stærkt modificerede vandløb målsættes til god eller høj økologisk og kemisk tilstand. Denne tilstand skal være opnået inden Kravværdier for faunaklasser i naturlige vandløb med målene høj og god tilstand, for vandløb med normal eller blød bund er vist i Tabel 5.5. Tabel 5.5 Vandløbsklassifikationssystemet, der i foråret 2010 blev sendt i høring som en del af vandplanerne. Vandløb, hvis nuværende tilstand er faunaklasse 6, skal som minimum bibeholde denne faunaklasse for at opretholde målet God tilstand. Lavere mål som moderat eller ringe tilstand benyttes kun i forbindelse med undtagelsesbestemmelser. Målsætning DVFI Normal Blødbund Høj økologisk tilstand God økologisk tilstand 5 4 Okker Okker er især et problem i vandløbene i den sydlige del af området. Okker er jernhydroxider, der udfældes på dyr og planter og gør vandet uklart. Jernet stammer især fra mineralet pyrit, der ved oxidation danner svovlsyre og opløst jern. Det opløste jern kan transporteres til vandløbene med jordvandet, og i vandløbene oxideres jernet videre til okker. Luftens ilt får især adgang til pyritten i jorden, når grundvandet sænkes ved dræning af lavtliggende områder. 82

176 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer I forbindelse med anlæg af gasledningen kan okkerdannelsen øges ved grundvandssænkning i disse områder, både fordi der i det oppumpede grundvand kan være opløst jern, som danner okker ved udledning, og fordi den midlertidige grundvandssænkning bringer luftens ilt ned til pyritten i jorden. Disse effekter er midlertidige og ophører, efter at grundvandsspejlet er retableret. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at ledningsgraven ikke kommer til at virke som et permanent dræn i området. En længerevarende forøget okkerdannelse kan skyldes, at pyrit i den opgravede jord fra ledningsgraven, ved tilbagefyldning, ender i den umættede iltholdige zone over grundvandspejlet. Påvirkningen varer til pyritten er væk, men til gengæld drejer det sig om et beskedent jordvolumen og en meget beskeden eksponering mod vandløb eller grøfter. Fisk Laksefisk vandrer op i de øvre dele af vandløbet for at gyde. Derfor kræves fri passage i vandløbet i gydesæsonen, og der kræves iltrigt hastigt strømmende vand samt gydebanker af groft grus. Fiskenes frie passage i åen hindres kortvarigt ved opstemning af åen under anlæg af gasledningen, og gydebanker kan ødelægges enten direkte ved gennemgravning eller ved tilslamning med sand, silt, okker eller andet finkornet materiale, der spildes under gravearbejdet. Okker udgør et særligt problem for laksefisk, idet det kan tilslamme fiskenes gydebanker eller udfældes direkte på æggene og kvæle dem. Påvirkninger De fleste små og mellemstore vandløb og drængrøfter forventes krydset ved gennemgravning.. Vandet opstemmes ved opfyldning i 1-7 dage, idet vandgennemstrømningen kan opretholdes ved hjælp af en rørforbindelse gennem eller uden om vandløbet. Herefter graves der en rende tværs over vandløbsbunden. Renden tørlægges om nødvendigt ved en midlertidig grundvandssænkning. Indgrebet vil betyde en lokal ødelæggelse af brinker og kantvegetation på gravestedet og af fauna og evt. grøde og gydebanker i selve vandløbet både på gravestedet og i nogen afstand nedstrøms som følge af sedimentspild. Da lagdelingen i råjorden brydes, og da grundvandsstanden sænkes lokalt, er der mulighed for forøget okkerudvaskning fra okkerpotentielle jorder. Afværgeforanstaltninger Gennemgravning af vandløb målsat som gydevand for laksefisk (B1) vil så vidt muligt ske uden for gydesæsonen (december til april), og foranstaltninger med henblik på at minimere sedimentspildet mest muligt vil blive taget efter en konkret vurdering og drøftelse med den respektive kommune. Opgravet jord placeres i en afstand fra vandløbet, så det ikke skyller ud ved eventuelle regnskyl, og passagen for fisk opretholdes via en rørforbindelse. Eventuelt jernholdigt grundvand (>0,3 mg Fe 2+ /l) fra grundvandssænkning i forbindelse med gravearbejdet skal enten nedsives eller iltes og renses inden udledning til vandløb. Ved retablering af et gennemgravet A- eller B-målsat vandløb udlægges gydegrus på stedet for at stabilisere bunden og for at kompensere for en evt. negativ påvirkning. 83

177 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer Vandløbene Kongeåen, Nørreå, Terkelsbøl Å og Sønderå krydses ved underboring for både at skåne vandløbene og naturforhold omkring åerne. Desuden er der især ved flere af vandløbene betydelig risiko for frigivelse af okker, såfremt gasledningen anlægges ved traditionel nedgravning. Alle væsentlige og specifikt målsatte vandløb er besigtiget i det forventede krydsningspunkt foråret 2010, og de er nærmere beskrevet i kortlægningsrapporten /19/ Vejle Kommune Kort viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Vejle, Vejen og Kolding Kommune. Eksisterende forhold Linjeføringen krydser ingen vandløb i Vejle Kommune. Påvirkninger i anlægsfasen Ingen Påvirkninger i driftsfasen Ingen Vejen Kommune Kort viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Vejle, Vejen og Kolding Kommune. Eksisterende forhold I Vejen Kommune løber linjeføringen ganske tæt på vandskellet, og vandløbene er derfor forholdsvis få og små. 5 mindre vandløb, hvoraf 3 er B1-målsatte, ligger inden for korridoren. Der er kun et lille B3-vandløb og en umålsat grøft, der krydses direkte. Gamst Å ved Glibstrup er det største vandløb i korridoren, men det er rørlagt, hvor linjeføringen krydser. Påvirkninger i anlægsfasen Selvom Gamst Å er rørlagt, skal den krydses med forsigtighed, og sedimentspildet vil blive søgt minimeret. Røret udmunder ca. 50 m nedstrøms (vest for) krydsningen, og åen er allerede her målsat som gydevand for laksefisk (B1). Noget tilsvarende gør sig formodentlig gældende for en mindre bæk nord for Koldingvej øst for St. Andst. Påvirkninger i driftsfasen Ingen Kolding Kommune Kort viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Vejle, Vejen og Kolding Kommune. Eksisterende forhold Kongeåen er det eneste væsentlige vandløb, der krydses i Kolding Kommune. Det er en markant ca. 5 m bred å omgivet af enge i en bred ådal. Åen 84

178 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer er B2-målsat, og ca. 2 km nedstrøms krydsningen er både å og omgivelser udpeget som Natura 2000-område N91, bl.a. på grundlag af forekomst af tre lampret-arter og af den truede laksefisk snæbel. Lavbundsområderne i ådalen er klassificeret som særdeles okkerpotentielle (klasse 1). Udover Kongeåen krydses kun en lille umålsat grøft nord for Toldstedgård på grænsen til Vejle kommune. Påvirkninger i anlægsfasen Kongeåen krydses ved en underboring, og å og næromgivelser påvirkes derfor ikke. Påvirkninger i driftsfasen Ingen Figur 5.23 Kongeåen ved den eksisterende krydsning, set mod øst. Ketcheren i forgrunden markerer den nye linjeføring Haderslev Kommune Kort viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Haderslev og Tønder Kommune. Eksisterende forhold I Haderslev Kommune passeres 11 vandløb (Blåå deles med Kolding Kommune) og med Nørreå og Gels Å som de største. Gels Å er A-målsat, dvs. som naturvidenskabeligt interesseområde, og Blåå og Barsbøl Bæk er målsat som gyde- og opvækstområde for laksefisk (B1) og dermed særlig følsomme for blokering og sedimentspild i laksefiskenes opgangs- og yngleperiode. Det samme gælder i praksis også Selskær Bæk, hvor der er fundet gydegruber fra ørred, selvom bækken kun er B2-målsat. Ved mere end halvdelen af vandløbene har de omkringliggende lavbundsarealer et større eller mindre okkerpotentiale. Dette vil der blive taget hensyn til ved anlægsarbejdet. Påvirkninger i anlægsfasen På grund af størrelsen og Nørreåens okkerpotentielle omgivelser underbores denne. Dermed undgås enhver påvirkning af vandløbet og de nærmeste omgivelser. På grund af Gels Ås høje målsætning og store vandføring er underboring en mulighed, der vil blive nærmere undersøgt i forbindelse med 85

179 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer detailprojektet. Om muligt krydses Blåå, Barsbøl Bæk og Selskær Bæk uden for ørredens yngleperiode (december april), og dermed vil effekten på disse vandløb være minimal. De øvrige vandløb kan krydses uden væsentlige påvirkninger, selvom der kan forventes en smule påvirkning fra de mange okkerpotentielle områder. Påvirkninger i driftsfasen Ingen Figur 5.24 Barsbøl Bæk ved Ørsted er en lille klarvandet bæk med et fint naturligt forløb. Den er målsat som gyde- og yngelvækstområde for laksefisk (B1) Tønder Kommune Kort viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Haderslev og Tønder Kommune. Eksisterende forhold I Tønder Kommune krydses et enkelt lille stærkt modificeret vandløb. Det er en C-målsat grøft med udløb i Nipså, der siden løber til Gels Å. Vandet er okkerholdigt, og hele området omkring grøften og Nipså har et stort okkerpotentiale. Påvirkninger i anlægsfasen Vandløbet har lav værdi, men der vil blive søgt at begrænse risikoen for yderligere okkerbelastning ved gennemgravning. Påvirkninger i driftsfasen Ingen Aabenraa Kommune Kort viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Aabenraa Kommune. Eksisterende forhold I Aabenraa Kommune krydses 15 målsatte og/eller 3-beskyttede vandløb, og 5 mindre grøfter passeres inden for undersøgelsesområdet. Sønderå er 86

180 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer strækningens største (vandrigeste) å, B2-målsat og desuden en del af Natura 2000-område N89, hvis udpegningsgrundlag bl.a. omfatter odder, flod- og bæklampret, dyndsmerling og snæbel. Fire vandløb er målsat som gyde- og opvækstvand for laksefisk (B1) og derfor særlig følsomme for sedimentspild. Det drejer sig om Rødå, Rebbøl Å, Terkelsbøl Å, og Dambækken. Alle vandløbene på strækningen i Aabenraa Kommune er mere eller mindre okkerbelastede, og flere af vandløbene krydses i direkte okkerpotentielle områder. Påvirkninger i anlægsfasen Sønderåen underbores for at beskytte både selve åen, Natura 2000-området og det omliggende mose- og engområde mod påvirkninger. Ligeledes underbores Terkelsbøl Å og mose for at begrænse risikoen for okkerudledning, da området er stærkt okkerpotentielt. Rødå, Rebbøl Å og Dambækken er B1-målsatte og krydses så vidt mulig uden for ørredens yngleperiode (december april) for at begrænsepåvirkningen. Krydsningen med Rødå og Hvirlå sker i stærkt okkerpotentielle områder, og her vil det blive tilstræbt at begrænse risikoen for yderligere okkerbelastning i forbindelse med gennemgravningen. Påvirkninger i driftsfasen Ingen Figur 5.25 Sønderå ved Eggebæk er en del af Natura 2000-område N89 og ligger i en bred og våd (tidligere naturgenoprettet) ådal. Krydsningen foretages ved underboring for ikke at skade åen og nærmeste omgivelser. 87

181 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur 5.5 Natur I dette afsnit beskrives konsekvenserne for den beskyttede natur. De vurderede naturforhold omfatter: 3-beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelsesloven (eng, mose, hede, overdrev, strandeng, søer og vandløb) Natura 2000-områder (habitatområder og fuglebeskyttelsesområder) Arter, der er beskyttet i henhold til EF-Habitatdirektivets bilag IV Biologiske interesseområder Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, udgøres af: Søer og vandhuller der er mindst 100 m 2. Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe der hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst m 2. Moser under m 2 er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. De fleste vandløb er også beskyttede via en særskilt 3-udpegning. Ved søer forstås både naturlige og helt eller delvist menneskeskabte vandhuller, bassiner og damme. Der skal søges dispensation hos den pågældende Kommune for at ændre tilstanden af 3-beskyttede arealer /21/. I forbindelse med feltundersøgelser i foråret 2010 blev det konstateret, at nogle 3-registrerede områder var forsvundet. Andre naturområder i undersøgelsesområdet er pt. ikke registreret i de respektive kommuner, men blev ved feltundersøgelserne vurderet at være omfattet af naturbeskyttelsesloven på grund af tilstand og/eller størrelse. Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Målet er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områder er, at myndighederne i deres administration og planlægning ikke må vedtage planer, projekter eller lignende, der skader de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. Habitatbekendtgørelsen rummer ud over udpegningen af habitatområder endvidere en mere generel beskyttelse af en række arter opført på habitatdirektivets bilag IV, som også gælder uden for Natura 2000-områdets grænser. Bekendtgørelsens ordlyd er som udgangspunkt meget restriktiv og siger, at der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer m.v., der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rastepladser for visse dyrearter /20/. De biologiske interesseområder er arealudpegninger i kommuneplanerne og er knyttet til vilde dyr og planter og deres levesteder. De rummer et rigt udbud af føde- og levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte plante- og dyresamfund. For de fleste plante- og dyrearter er store bestande nødvendige, for at arterne i et givet område kan overleve på længere sigt. Kommuneplanernes naturområder omfatter netop sådanne større sammenhængende områder med skove, søer, eng, mose, hede og overdrev samt forbindelseslinjer (økologiske forbindelser/biologiske korridorer), som skaber 88

182 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur forbindelse mellem naturområderne. Gasledningen skal etableres igennem udpegede naturområder i Vejen, Haderslev og Aabenraa Kommuner, men vurderes ikke at medføre en permanent påvirkning for de udpegede områders funktion som levested for et varieret plante- og dyreliv. Heller ikke gasledningens etablering igennem biologiske korridorer vurderes at have en efterfølgende permanent påvirkning på områdernes funktion som forbindelsesled mellem naturområderne. Generelt om påvirkning af naturområder For at sikre at projektet ikke har en negativ påvirkning på bilag IV-arter, er det en forudsætning i projektet, at ledningen ikke etableres igennem vandhuller, da vandhuller og deres nærmeste omgivelser er de primære yngle- og rasteområder for bilag IV-padder. Af øvrige bilag IV-arter kan markfirben leve i tilknytning til stendiger, og dermed kan levesteder for markfirben blive påvirket i forbindelse med gennembrud af digerne i anlægsfasen. Det er en risiko, at individer, der sover, er gået i vinterdvale eller æg og helt små unger, kan blive dræbt, men for resten af bestanden vurderes det på kort sigt at kunne medføre en positiv effekt for arten, da vegetationen i de første år efterfølgende vil være mindre tæt, og arten har brug for områder med bar jord og sparsom vegetation. Markfirben er så udbredt i Danmark, at denne begrænsede påvirkning vurderes at være neutral for bestanden. Som beskrevet i anlægsbeskrivelsen, afsnit 2.4.1, kan det dog blive nødvendigt at foretage grundvandssænkning for at holde ledningsgraven tør under anlæg af gasledningen gennem fugtige områder. Vandstanden kan herved potentielt blive sænket i vandhuller, der ligger tæt på ledningsgraven. Men da anlægsperioden er kort på de enkelte delstrækninger, vurderes det, at en evt. grundvandssænkning ikke vil have en negativ påvirkning på naturværdier i vandhullerne, herunder vandhullerne som yngle- og rasteområder for bilag IV-padder. Det vurderes derfor, at vandhuller, der ikke bliver direkte påvirket af gravearbejdet i forbindelse med etablering af gasledningen, ikke vil blive påvirket af projektet. Hvor gasledningen passerer igennem 3-beskyttede naturområder kan linjeføringen af den eksisterende ledning i dag erkendes på luftfoto ved afvigende farvenuancer omkring ledningen. Farveforskellen kan skyldes ændrede fugtighedsforhold eller muligvis en ændret kemi i jorden oven på ledningen som følge af, at jorden i kraftigt okkerholdige områder er blevet iltet i forbindelse med nedgravningen af ledningen. Det kan således ikke afvises, at etablering af den nye gasledning vil medføre lignende påvirkninger af vegetationen i driftsfasen. Da størstedelen af de beskyttede naturområder, der påvirkes af projektet, er relativt artsfattige kulturenge uden sjælden eller særligt følsom flora, vurderes det ikke, at den potentielle påvirkning vil have en væsentlig negativ effekt. I det efterfølgende er påvirkninger af de enkelte områder beskrevet kommunevis, og afværgeforanstaltninger er beskrevet samlet i afsnit 8. Der henvises til kortlægningsrapport for en mere detaljeret gennemgang af naturområder i undersøgelsesområdet omkring gasledningen /19/. 89

183 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur Vejle Kommune Kort illustrerer naturforhold for Vejle, Vejen og Kolding Kommune. Eksisterende forhold Gasledningen forløber ca. 1,5 km i Vejle Kommune fra den planlagte kompressorstation og til kommunegrænsen mod Vejen Kommune syd herfor. Linjeføringen løber udelukkende igennem landbrugsarealer. Der forekommer et 3-beskyttet vandhul på kompressorstationens arealer samt to 3-beskyttede vandhuller i det åbne landskab, beliggende henholdsvis 120 og 170 m fra linjeføringen (lokalitet 1 og 2). Det nærmeste Natura 2000-område (N238, Egtved Ådal) ligger i en afstand på ca. 3 km fra linjeføringen for gasledningen. På grund af afstanden til gasledningen vurderes det ikke, at naturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget kan blive påvirket af nærværende projekt hverken i anlægs- eller driftsfasen. Påvirkninger i anlægsfasen Der vil blive etableret en kompressorstation på Energinet.dks område i Egtved, hvor der allerede i dag er drifts- og vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter for gastransmissionssystemet i hele Danmark (jf. afsnit 2.2). Det 3-beskyttede vandhul, som ligger på arealet vil ikke blive inddraget til bygninger eller lignende, og det vil blive sikret, at der ikke sker tilledning af forurenet vand eller sedimentspild fra anlægsfasen til vandhullet. Det vurderes hermed, at der ikke vil være nogen negativ påvirkning af det beskyttede Figur 5.26 Vandhul på kompressorstationens areal. vandhul. De to vandhuller på lokalitet 1 og 2 vurderes ikke at blive påvirket i anlægsfasen på grund af den relativt store afstand til gasledningen. Påvirkninger i driftsfasen I driftsfasen vil der ikke være nogen påvirkning af naturforhold i Vejle Kommune. 90

184 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur Vejen Kommune Kort illustrerer naturforhold for Vejle, Vejen og Kolding Kommune. Eksisterende forhold Gasledningen løber på en ca. 17 km lang strækning i Vejen Kommune, og strækningen forløber hovedsageligt gennem landbrugsland men også gennem mindre skovområder. Inden for undersøgelsesområdet findes 28 3-beskyttede områder, hvoraf gasledningen føres igennem to enge og en mose. Atten af områderne udgøres af 3-vandhuller. Det nærmeste Natura 2000-område (N91, Kongeå) ligger i en afstand på ca. 3 km fra linjeføringen for gasledningen. På grund af afstanden til gasledningen vurderes det ikke, at naturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget kan blive påvirket af nærværende projekt hverken i anlægs- eller driftsfasen. Figur 5.27 Beskyttet eng på lokalitet 9 som gasledningen krydser. Påvirkninger i anlægsfasen Linjeføringen for den nye gasledning løber gennem tre enge. På lokalitet 9 (st. 90,5) findes en stor eng bestående af en våd dal domineret af græsser og lysesiv samt tørre skrænter (Figur 5.27). Lokalitet 28 (st. 82,5, Figur 5.28) er en stor kulturpræget eng syd for Gesten Skov med dominans af kulturgræsser, og lokalitet 102 (st. 68) er en forholdsvis intenst drevet kultureng tæt ved kommunegrænsen til Haderslev. De tre enge vil foruden den direkte påvirkning ved gennemgravning af arealerne også blive påvirket ved færdsel på arealerne med tunge maskiner. Engene har på nuværende tidspunkt en robust vegetation domineret af kulturgræsser og lysesiv. Med de afværgeforanstaltninger, der forventes anvendt jf. afsnit 8, vurderes det, at vegetationen vil være genetableret i løbet af få år efter anlægsfasen. 91

185 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur Figur 5.28 Beskyttet eng på lokalitet 28 som gasledningen vil blive etableret igennem. Gasledningen løber desuden igennem den østlige del af en mose på lokalitet 46 (st. 77,9), der består af en lille pile- og birkesump (Figur 5.29). Mosen er ikke 3-registreret, men vurderes at være omfattet af beskyttelsen. Ved etablering af gasledningen vil det være nødvendigt at fælde noget af bevoksningen, og anlæg af gasledningen vurderes dermed at have en permanent moderat påvirkning på mosen. For at mindske påvirkningen mest muligt forudsættes de afværgende foranstaltninger beskrevet i afsnit 8 gennemført. Figur 5.29 Mose på lokalitet 46, som gasledningen vil blive etableret igennem. Ingen af de 18 vandhuller, der ligger inden for undersøgelsesområdet i Vejen Kommune vurderes at blive påvirket i anlægsfasen, da det nærmeste ligger ca. 35 m fra det nye tracé. Påvirkninger i driftsfasen I driftsfasen vil et bælte på 2 m på hver side af gasledningen blive friholdt for trævækst, hvilket for mosen på lokalitet 46 vil betyde, at en naturlig flora ikke 92

186 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur kan udvikles fuldt ud. Dette vurderes at være en moderat påvirkning, da mosen i forvejen er lille (0,9 ha) og i dag har karakter af en birke-pilesump. Der er ingen påvirkninger af øvrige naturforhold i driftsfasen Kolding Kommune Kort illustrerer naturforhold for Vejle, Vejen og Kolding Kommune. Eksisterende forhold Gasledningen løber på en ca. 8 km lang strækning i Kolding Kommune, og strækningen forløber hovedsageligt gennem landbrugsland men også gennem mindre skovområder. Inden for undersøgelsesområdet findes 12 3-beskyttede områder, hvoraf gasledningen føres igennem to enge samt et vandhul. Syv af områderne udgøres af 3-vandhuller. Der er ingen Natura 2000-områder eller biologiske interesseområder i eller i nærheden af undersøgelsesområdet for gasledningen. Påvirkninger i anlægsfasen Gasledningen krydser en eng vest for Vamdrup (lokalitet 66, st. 73,5) i en strækning på 120 m. Engen er stedvist artsrig med mindre, meget knoldede/ tuede partier (Figur 5.30). Den anden eng, der krydses af gasledningen, er lokalietet 64 (st. 74,3), som er en fint afgræsset, tuet natureng, der er omgivet af kulturenge. Gasledningen har et forløb på ca. 150 m gennem engen. Begge enge vurderes at blive udsat for en mindre påvirkning i anlægsfasen, men forudsat afværgeforanstaltninger som beskrevet i afsnit 8 vurderes det, at vegetationen på få år vil være genetableret. På lokalitet 59 etableres gasledningen igennem et vandhul med en lille mose omkring. Der er registreret skrubtudser i vandhullet, og lokaliteten vurderes desuden at være potentielt levested for øvrige arter af padder. Figur beskyttet eng, lokalitet 66. På grund af afstanden (mindst 40 m) til gasledningen for de øvrige vandhuller inden for undersøgelsesområdet vurderes de ikke at blive påvirket i anlægsfasen. Påvirkninger i driftsfasen Der er ingen påvirkninger af naturforhold i driftsfasen. 93

187 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur Haderslev Kommune Kort illustrerer naturforhold for Haderslev og Tønder Kommune. Eksisterende forhold Gasledningen løber på en ca. 24 km lang strækning i Haderslev Kommune, og strækningen forløber hovedsageligt gennem landbrugsland men også gennem mindre skovområder. Inden for undersøgelsesområdet findes 39 3-beskyttede områder, hvoraf gasledningen føres direkte igennem to enge. Syvogtyve af områderne udgøres af 3-vandhuller, hvoraf gasledningen løber tæt forbi en gruppe af vandhuller ved st I Haderslev Kommune ligger det nærmeste Natura 2000-område (N92, Pamhule Skov og Stevning Dam) ca. 7 km fra gasledningen, og der vurderes ikke at være en potentiel påvirkning heraf. Figur vandhuller omkring linjeføringen ved Sofiehøj (St. 66), samt et nedlagt vandhul på lokalitet 123. Der forekommer med stor sikkerhed bilag IV-padder i nogle af vandhullerne omkring linjeføringen. Påvirkninger i anlægsfasen Anlægsarbejdet for gasledningen krydser en eng på lokalitet 153 i en strækning på ca. 150 m. Lokaliteten er en kultureng, der ligger på begge sider af Nørre Å ved Slevad Bro (st. 59,2) samt Tingvad Bæk syd for. Engen er artsrig og heterogen med afvekslende tørre og våde områder. Gasledningen bliver etableret under Nørre Å ved styret underboring, og naturarealerne omkring vandløbet bliver dermed ikke påvirket i anlægsfasen. Påvirkning i anlægsfasen af den sydlige gren af engen på lokalitet 153 samt af engene på lokaliteter 139, 150, 161 og 163 afværges som beskrevet i afsnit 8. Ved Sofiehøj, syd for Barsbøl Skov (st. 66), løber linjeføringen igennem en bevoksning med hovedsageligt pyntegrønt samt mange små vandhuller, hvoraf nogle ligger meget tæt på linjeføringen (Figur 5.31) /19 /. Nogle af vandhullerne er stærkt eutrofierede, mens andre har fin vandkvalitet. Området vurderes at være levested for bilag IV-padder, og der er tidligere registreret løvfrø i området. På lokalitet 127 ligger et lille fint vandhul med klart vand, flade brinker og en stor bestand af skrubtudse omkring 5 m vest for tracéet. 94

188 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur Længere mod syd ligger et lille, eutrofieret vandhul (lokalitet 179) nærmere end 10 m vest for tracéet. Arbejdsarealerne på strækningen forbi vandhullerne begrænses mest muligt, så den direkte påvirkning af vandhullerne minimeres i anlægsfasen. Gasledningen kan for at mindske påvirkningen yderligere med fordel anlægges på denne strækning uden for bilag IV-paddernes yngleperiode som er fra marts til juni. Det vil også være en mulighed at anvende paddehegn i anlægsfasen med henblik på at begrænse paddernes mulighed for at krydse anlægsområdet i de 6 uger, anlægsfasen forventes at vare. På grund af afstanden til gasledningen (mindst 25 m) vurderes det ikke, at de øvrige vandhuller inden for undersøgelsesområdet i Haderslev Kommune vil blive påvirket i anlægsfasen. Det skal dog bemærkes, at vandhullerne 179 og 191 ligger under 10 m fra gasledningen, og derfor vil der være særlige afværgeforanstaltninger, som beskrevet i afsnit 8. Påvirkninger i driftsfasen Der er ingen påvirkninger af naturforhold i driftsfasen Tønder Kommune Kort illustrerer naturforhold for Haderslev og Tønder Kommune. Eksisterende forhold Gasledningen løber på en ca. 8 km lang strækning i Tønder Kommune gennem landbrugsarealer med få, spredte jagtplejeplantninger og fem naturarealer, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Der er registreret fire 3-beskyttede vandhuller (lokalitet 196, 198, 199 og 207) samt en enkelt 3-eng (lokalitet 200). Der er ingen Natura 2000-områder eller biologiske interesseområder i eller i nærheden af undersøgelsesområdet for gasledningen. Figur 5.32 Kultureng på lokalitet 200, som gasledningen vil blive etableret igennem. 95

189 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur Påvirkninger i anlægsfasen Gasledningen krydser en kultureng (lokalitet 200, st. 41,9), som ikke er 3-registreret, men den vurderes at være omfattet af beskyttelsen. Der vil være en direkte påvirkning af engen i anlægsperioden, idet tunge maskiner skal færdes på arealet, samt ved at der skal graves igennem engen (afsnit 2.4). Engens vegetation består på nuværende tidspunkt af en robust vegetation domineret af kulturgræsser og lysesiv, og det vurderes, at vegetationen vil være genetableret efter få år. Anlæg af gasledningen vil blive foretaget så skånsomt som muligt igennem engen, som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8. På grund af afstanden til gasledningen (mindst 80 m) for de fire vandhuller inden for undersøgelsesområdet vurderes det, at de ikke vil blive påvirket i anlægsfasen. Påvirkninger i driftsfasen Der vurderes ikke at være en påvirkning af naturforholdene i driftsfasen Aabenraa Kommune Kort illustrerer naturforhold for Aabenraa Kommune. Eksisterende forhold Gasledningen løber på en ca. 37 km lang strækning i Aabenraa Kommune, og strækningen forløber hovedsageligt gennem landbrugsland men også gennem skovområder, hvor det største er Frøslev Plantage. Inden for undersøgelsesområdet findes 37 3-beskyttede områder. Langt de fleste er 3-vandhuller, som der tages hensyn til, men linjeføringen krydser seks enge, to moser og et overdrev. Der er flere Natura 2000-områder i nærheden af linjeføringen for gasledningen. Gasledningen anlægges ved underboring under Sønder Ådal (del af EF-Habitatområde nr. 90 og nær EF-Fugle-beskyttelsesområde nr. 63) og området påvirkes derfor ikke. Frøslev Mose (EF-Habitatområde nr. 87 og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 70) og Terkelsbøl Mose (del af EF-Fuglebeskyttelses-område nr. 62) ligger udenfor undersøgelsesområdet og er vurderet ikke at blive påvirket jf. /7/. En nærmere beskrivelse og begrundet vurdering findes i særskilt rapport med indledende konsekvensvurdering /7/. Påvirkninger i anlægsfasen Det er valgt at justere linjeføringen, så 3-overdrevet (lokalitet 268 Figur 5.33) ved Rebbølvej passeres i den østlige del og påvirkes dermed i mindre omfang (ca. 50 m) af gasledningen. Overdrevet græsses af kvæg og er et fint, relativt fladt overdrev med stor forekomst af engmyretuer og består af lavtvoksende vegetation med karakteristiske overdrevsarter. Da overdrev er en naturtype, der udvikles over en lang årrække med græsning, vurderes det, at være en relativt langvarig proces at genetablere området efter anlægsfasen til den aktuelle tilstand. Efter forstyrrelse af vegetationen vil en ny vegetationsudvikling startende med mere ruderate arter begynde, men med fortsat 96

190 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur intensiv græsning, som der er på området i dag, er det sandsynligt, at overdrevsvegetation igen langsomt vil udvikles (måske 30 år før udgangspunktet i dag er genopnået). I anlægsfasen vil påvirkningerne blive mindskes så meget som muligt som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8. Figur beskyttet overdrev på lokalitet 268. For Natura 2000-område N98, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose, vil der afhængigt af anlægstidspunkt potentielt være en kortvarig, men ubetydelig forstyrrelse af rørhøg, som der yngler i området ved Terkelsbøl Mose, men ingen direkte fysiske påvirkninger i området. Natura 2000-område N89, Vadehavet omfatter Vidå med tilløb, og det vurderes, at der på den pågældende strækning af vandløbet er flere partier, der er sårbare overfor selv en meget begrænset forøgelse af sedimenttransport samt forstyrrelser af selve vandløbet. Desuden formodes Bæklampret at forekomme på den berørte strækning, og det kan ikke udelukkes, at der kan være odderhuler i området omkring gasledningen. Derfor vil gasledningen krydse området ved en styret underboring, hvorfor der ikke vil være påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Arbejdsarealerne vil blive placeret på robuste landbrugsarealer ovenfor selve ådalen, og projektet vil derfor ikke påvirke naturinteresserne i de ånære arealer. Herved minimeres også de potentielle forstyrrelser af odder. Af særligt beskyttelseskrævende fugle på fuglebeskyttelsesdirektivets Annex 1 forekommer rødrygget tornskade, hvepsevåge og stor hornugle i Frøslev Plantage, og en potentiel påvirkning under anlægsarbejdet kan ikke udelukkes. Såfremt anlægsfasen gennemføres i perioden 15. juli til 1. februar, vurderes det, at der ikke vil være nogen påvirkning af fuglearterne. Ved Sønderå passerer gasledningen igennem en mose (lokalitet 322) nord for åen og en eng (lokalitet 325) syd herfor. Begge naturarealer er en del af et stort sammenhængende vådområde langs Sønderå, der domineres af høje græsser og stauder. Området er i øvrigt en del af Natura 2000-område N89 og Habitatområde H90. Derfor anlægges gasledningen ved styret underboring og med placering af arbejdspladser ovenfor vådområderne, og det vurderes, at områderne ikke vil blive påvirket i anlægsfasen. 97

191 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur Syd for Sønderå og Eggebæk Plantage krydser gasledningen en lille eng med høslet og en våd lavning med sumpvegetation (lokalitet 350, st. 9,1). Gasledningen krydser Eggebæk Plantage og et beskyttet moseområde. Området er tilgroet med træer, men det er næringsfattigt og har potentiale til at indeholde særlige arter tilknyttet denne naturtype (lokalitet 333, st. 12). På lokalitet 290 krydser gasledningen en eng med et lille sideløb til Uge Bæk, som ikke er 3-registreret, men som vurderes at opfylde betingelserne (st. 17,5). Syd herfor ligger en eng (lokalitet 297) domineret af høje græsser og siv. For alle de nævnte lokaliteter vurderes det, at naturværdierne relativt hurtigt vil genindvandre efter en anlægsfase, forudsat at påvirkningerne mindskes så meget som muligt, som beskrevet under afværgeforanstaltninger i afsnit 8. Øst for Sommerland Syd passerer gasledningen en våd eng (ved Terkelsbøl mose) med en forholdsvis artsrig vegetation (lokalitet 281, st. 19,8) jf. Figur 5.34, men da der sker underboring her, vil der ikke være påvirkning. Nord for Sommerland Syd passerer gasledningen endnu en eng, der er afgræsset med varierende fugtighed og dermed en heterogen vegetationssammensætning (lokalitet 272, st. 20,8, Figur 5.34). Det vurderes, at naturværdierne relativt hurtigt vil genindvandre efter anlægsfasen, forudsat at påvirkningerne mindskes så meget som muligt jf. afsnit 8 om afværgeforanstaltninger. Figur 5.34 Beskyttede eng- og mosearealer ved Sommerland Syd og Terkelsbøl Mose. Der sker underboring af Terkelsbøl Å og 3 områderne. Omkring st. 14 ligger der et vandhul ca. 20 m øst for linjeføringen (lokalitet 309). Vandhullet er tilgroet med dunhammer og tagrør og fremstår eutrofieret og med stejle brinker. For at undgå påvirkning af vandhullet i anlægsfasen begrænses arbejdsarealet på strækningen forbi vandhullet så meget som muligt. Ud over de nævnte lokaliteter, der påvirkes direkte, ligger der en lille hængesæk ca. 80 m øst for den eksisterende gasledning (lokalitet 338). Området indeholder mange karakteristiske arter som fx klokkelyng og rosmarinlyng, og 98

192 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Natur de næringsfattige forhold gør, at det er yderst følsomt over for påvirkning fra anlægsarbejde. I anlægsfasen vil arbejdsområdet holde en afstand på min. 30 m til området med hængesækken. De øvrige vandhuller ligger mindst 30 m fra linjeføringen, og det vurderes dermed, at de ikke vil blive påvirket ved anlæg af gasledningen. Påvirkninger i driftsfasen Der er ingen påvirkninger af naturforhold i driftsfasen. 99

193 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Friluftsliv 5.6 Friluftsliv De friluftsmæssige interesser omfatter bl.a. stiforbindelser, rekreative områder, naturområder og vandløb, jagt og fiskeri mv. Efterfølgende beskrives de rekreative interesser generelt for hele strækningen, hvorefter de potentielle påvirkninger af friluftsliv beskrives kommunevis. Rekreative områder Det åbne land har væsentlig rekreativ værdi for befolkningen, og især ved nær tilknytning til bymæssig bebyggelse får det åbne land en særlig rekreativ betydning. Linjeføringen krydser planlagte nationale og regionale cykelruter samt planlagte arealer til ferie- og fritidsformål, hvilket uddybes under de enkelte kommuner. Som udgangspunkt sikres offentlighedens adgang til naturen ad veje og stier ved naturbeskyttelseslovens kapitel 4. Derudover sikres muligheder for færdsel i det åbne land ved de planlagte regionale og nationale cykelstier og vandreruter, som fastlægges i kommuneplanerne. Bestemmelserne i kommuneplanerne sikrer, at der ikke må foretages dispositioner, som forhindrer opretholdelsen af nationale og regionale vandre- og cykelruter. Jagt- og fiskeriinteresser I hele undersøgelsesområdet findes der generelt jagtinteresser, og ligeledes lystfiskerinteresser i tilknytning til vandløb. Anlægsarbejdet vil i et vist omfang kunne påvirke mulighederne for jagt i de berørte områder. Jagtinteresserne er primært i perioden september til og med januar og for råbukke endvidere fra 16. maj til 15. juli. Det vil derfor være muligt, at der kan være sammenfald med anlægstidspunkt og jagttider. Gasledningen krydser et antal vandløb og vil potentielt kunne påvirke muligheder for lystfiskeri og give forstyrrelse i de korte perioder, hvor anlægsaktiviteterne krydser vandløb Vejle Kommune Kort viser de friluftsmæssige interesser for Vejle, Vejen og Kolding Kommune. Eksisterende forhold Linjeføringen passerer ingen udpegede friluftsinteresser i Vejle Kommune. Linjeføringen krydser ingen vandløb i Vejle Kommune, men forløber gennem områder, hvor der potentielt kan være jagtinteresser. Påvirkninger i anlægsfasen Jagtinteresser kan være mindre påvirket af anlægsarbejdet. Påvirkninger i driftsfasen Ingen. 100

194 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Friluftsliv Vejen Kommune Kort viser de friluftsmæssige interesser for Vejle, Vejen og Kolding Kommune. Eksisterende forhold Linjeføringen krydser en cykelrute to gange, på en strækning imellem Jels Skov og Farris (st ). I undersøgelsesområdet er vandløbene små, og hvor linjeføringen krydser, er de ofte rørlagte og uden lystfiskeinteresser. I området er der jagtinteresser. Påvirkninger i anlægsfasen Jagt og lystfiskeri vil være mindre påvirket af anlægsarbejdet. Ved anlæg vil cykelstien blive krydset ved gennemgravning, men anlægsvarigheden er kort, og stierne vil hurtigt kunne anvendes igen. Påvirkninger i driftsfasen Ingen Kolding Kommune Kort viser de friluftsmæssige interesser for Vejle, Vejen og Kolding Kommune. Eksisterende forhold Linjeføringen krydser en regional sti vest for Vester Vamdrup. Linjeføringen krydser Kongeåen og en dybt nedgravet bæk nord for Toldstedgård. Der er lystfiskeinteresser tilknyttet Kongeåen. I området er der endvidere jagtinteresser. Påvirkninger i anlægsfasen Den regionale sti vest for Vester Vamdrup vil blive krydset ved gennemgravning, men varigheden er kort, og stierne vil hurtigt kunne anvendes igen, da der enten skabes passage ved udlægning af køreplader, eller der anvises en alternativ rute. Jagt og lystfiskeri vil være mindre påvirket af anlægsarbejdet. Gasledningen bores under Kongeåen, hvorfor der ikke vil være nogen konflikter her for lystfiskeri. Påvirkninger i driftsfasen Ingen Haderslev Kommune Kort viser de friluftsmæssige interesser for Haderslev og Tønder Kommune. 101

195 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Friluftsliv Eksisterende forhold Linjeføringen krydser en national rute og en vandrerute nord for Vojens. I Haderslev Kommune passeres 11 vandløb, hvor der til Blåå, Nørre Å, Selskær Bæk og Gels Å er knyttet de væsentlige lystfiskeinteresser i området. I området er der endvidere jagtinteresser. Påvirkninger i anlægsfasen De to stiforbindelser vil blive krydset ved gennemgravning. Anlægsvarigheden er kort, og stierne vil hurtigt kunne anvendes igen, da der enten skabes passage ved udlægning af køreplader, eller der anvises en alternativ rute. Nørreåen krydses ved underboring og de øvrige vandløb påvirkes kortvarigt af anlægsaktiviteterne. Lystfiskeri vil derfor være mindre påvirket af anlægsarbejdet Afhængigt af anlægstidspunktet kan der være en mindre konflikt med jagtinteresser. Påvirkninger i driftsfasen Ingen Tønder Kommune Kort viser de friluftsmæssige interesser for Haderslev og Tønder Kommune. Eksisterende forhold Linjeføringen passerer ingen udpegede friluftslivsinteresser i Tønder Kommune. Der passeres kun en enkelt, stærkt reguleret grøft (tilløb til Gels Å), og der er ingen særlige lystfiskeinteresser i selve området, men muligvis nedstrøms. Der er jagtinteresser i området. Påvirkninger i anlægsfasen Jagtinteresserne vil være mindre påvirket af anlægsarbejdet. Der vil ikke være påvirkninger af lystfiskeinteresser. Påvirkninger i driftsfasen Ingen Aabenraa Kommune Kort viser de friluftsmæssige interesser for Aabenraa Kommune. Eksisterende forhold Øst for Hellevad krydser linjeføringen en regional sti. Linjeføringen løber tæt på Sommerland Syd. Derudover går linjeføringen langs en cykelrute vest for Padborg mellem st. 2 og

196 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand Linjeføringen passerer en række vandløb og åer, herunder bl.a. Surbæk, Hvirlå, Rødå og Søderup Å, Terkelsbål Å, Uge Bæk, Eggebæk og Sønderå. Der er væsentlige lystfiskeinteresser i området. I området er der endvidere jagtinteresser. Påvirkninger i anlægsfasen De rekreative stier vil blive krydset ved gennemgravning, men anlægsvarigheden er kort og stierne vil hurtigt kunne anvendes igen, da der enten skabes passage ved udlægning af køreplader, eller der anvises en alternativ rute. Sommerland Syd berøres ikke direkte. Men der kan i anlægsfasen være midlertidige påvirkninger i form af støj fra anlægsaktiviteter på naboarealer mod øst eller fra trafik til arbejdsarealer m.v. Der forventes kun mindre påvirkninger for lystfiskeri i forbindelse med gasledningens krydsning af vandløb. Gasledningen bores under Nørre Å, Sønderå og Terkelsbøl Å, hvorfor der ikke forventes påvirkninger af lystfiskeriet i disse åer. Afhængigt af anlægstidspunktet kan der være en mindre konflikt med jagtinteresser. Påvirkninger i driftsfasen Ingen. 5.7 Grundvand I dette afsnit beskrives konsekvenserne for grundvandsforholdene i relation til drikkevandsinteresser og andre grundvandsinteresser. Påvirkninger af grundvandsforholdene kan forekomme på de strækninger langs linjeføringen, hvor det eventuelt bliver nødvendigt at tørholde ledningsgraven i forbindelse med anlægsarbejdet. Boringer til indvinding af grundvand langs linjeføringen er lokaliseret. Ingen boringer til indvinding af grundvand til drikkevandsformål er i direkte konflikt med ledningens linjeføring. Enkelte markvandingsboringer er jf. de centrale data /26/ beliggende tæt på ledningen og kan eventuelt medføre mindre justeringer af linjeføringen. Den præcise lokalisering af disse boringer vil ske i forbindelse med linjeføringens detailplanlægning. I vandforsyningsloven er det angivet, at bortledning af grundvand fra grundvandssænkninger ikke må ske inden for 300 m fra en boring, som anvendes til drikkevand /27/. Dette gælder således ikke markvandingsboringer. I det følgende omfatter tørholdelse, bortledning eller bortpumpning af overfladevand, sekundært grundvand og primært grundvand. Overfladevand dækker nedbør, der falder på selve jordoverfladen, befæstede overflader, tage eller afgravede jordoverflader. 103

197 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand Ved sekundært grundvand forstås vandforekomster i højereliggende grundvandsmagasiner (afgrænsede vandførende lag, hvorfra der kan indvindes vand). Disse har som oftest en begrænset udbredelse. Sekundære grundvandsmagasiner har som regel et grundvandsspejl, der afviger fra det primære grundvandsspejl i niveau og også med hensyn til variationer i vandspejlsniveauet. Dette afhænger af den aktuelle geologi i området. Grundvandsspejlet kan måles i en boring, som er filtersat i det geologiske lag hvor grundvandets niveau angives i meter over en defineret standard. Ved primært grundvand forstås en sammenhængende forekomst af grundvand under terræn. Det primære grundvandsreservoir udgøres i det aktuelle område af sand- og grusaflejringer. Vandindvindingsinteresser er knyttet til det primære reservoir. Vandindvindingen til både drikkevand og markvanding sker fra såvel de kvartære sand- og grusforekomster som de dybereliggende prækvartære glimmerholdige sand/grusaflejringer fra Miocæn. Udover kvarts, glimmer, lermineraler og organisk materiale indeholder dele af de miocæne sedimenter også store mængder af sekundært udfældet pyrit. Grundvandssænkninger i områder, hvor der i aflejringerne er et højt indhold af pyrit, kan give anledning til dannelse af okker. Det samme er gældende i områder hvor de øvre jordlag består af ferskvands- og saltvandstørv, samt saltvandssand som også indebærer en stor risiko for okkerudledning (jf. afsnit 5.4 om vandløb). Som beskrevet i afsnit om de geologiske forhold, er der steder langs den planlagte gasledning, hvor der findes sand hele vejen fra terræn og ned til de nedre sand og grusaflejringer. I disse områder er grundvandsmagasinerne ikke adskilt fra hinanden af f.eks. lerlag, og der er således hydraulisk forbindelse mellem det primære grundvand og det sekundære grundvand. En sænkning af grundvandsstanden i det terrænnære grundvand kan derfor i disse områder have samtidig betydning for grundvandspotentialet i det primære grundvand. Det er fortrinsvis på den sydlige del af ledningsstrækningen i Aabenraa og dele af Tønder og Haderslev kommuner, at disse forhold er gældende. Der skelnes generelt mellem tre former for normal tørholdelse af udgravninger: Simpel tørholdelse, Dræning, Grundvandssænkning. Simpel tørholdelse når vandtilstrømningen er mindre og opnås ved, at bunden af ledningsgraven gives et passende fald, så vandet kan løbe til en pumpesump. En pumpesump er det laveste sted i graven, hvor det afdrænede vand kan opsamles og bortpumpes. Dræning (midlertidig) kan efter omstændighederne f.eks. foretages ved nedpløjning af en drænledning under ledningsgravens bund. 104

198 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand Grundvandssænkning (midlertidig) udføres ved større vandtilstrømning hvor de ovennævnte metoder ikke er tilstrækkelige til tørholdelse af ledningsgraven. I det aktuelle projekt, hvor der er tale om en smal, langstrakt udgravning, iværksættes en grundvandssænkning typisk ved et sugespidsanlæg, som består af et antal sugespidser på hver side af ledningsgraven, der er tilkoblet en pumpestation, via en hovedledning. Herved koncentreres grundvandssænkningen om, ledningsgraven, og påvirkningen af grundvandsstanden i omgivelserne minimeres. Tørholdelse i forbindelse med anlægsarbejdet vil kunne vare fra få dage og op til 2-3 uger inden for det samlede tidsrum, hvor ledningsarbejdet pågår i det pågældende område. Hvor stor en påvirkning af grundvandsforholdene den nødvendige tørholdelse vil forårsage, er afhængig af den hydrauliske ledningsevne i de geologiske aflejringer, hvor ledningsgraven anlægges og dermed hvor meget vand, der er behov for at bortpumpe. De største påvirkninger vil være i områder, hvor geologien er meget sandet, og det er nødvendigt at foretage grundvandssænkning med forholdsvis høj pumpeydelse i et tidsrum før anlægsarbejdet kan udføres. På grundlag af en gennemgang af foreliggende viden om de geologiske forhold og grundvandsforhold langs gasledningen er foretaget en vurdering af, hvor på strækningen, det kan forventes at ledningsgraven skal tørholdes, og hvilken metode som forventes anvendt. De endelige anlægstekniske løsninger, herunder endeligt omfang af underboringer og principper for grundvandssænkning, tørholdelse m.v. fastlægges i detailprojekterings- og anlægsfasen. For at kunne vurdere påvirkningen fra en grundvandssænkning med sugespidsanlæg i områder, med høj grundvandsstand og hvor aflejringerne består af sand/grus, og hvor vandtilstrømningen følgelig forventes at være størst, er der foretaget en overslagsberegning for et tænkt eksempel. Hvis grundvandet skal sænkes ned til 2 meter under terræn i en bredde på 5 m over en strækning på 100 m beregnes en samlet pumpeydelse til ca. 20 m 3 /t, svarende til ca. 5 l/s. I de sandede områder i Aabenraa, Tønder og Haderslev Kommune, er grundvandsspejlet ikke under tryk ( frit magasin ). Dette betyder, at der sandsynligvis vil være et behov for at pumpe med en ydelse på m 3 /t i starten, indtil sænkningen er stor nok. Herefter kan sænkningen opretholdes med de 20 m 3 /t, mens anlægsarbejdet pågår. Der forventes en påvirkningsradius fra en sådan oppumpning på ca. 500 m. Der er forskellige muligheder for afledning af det oppumpede vand. Alt efter forholdene de steder, hvor der er behov for at foretage grundvandssænkning, kan det oppumpede grundvand nedsives fra en lavning eller et gravet bassin, afledes til dræn eller afledes direkte til et vandløb. Afhængigt af metodevalg kan der være behov for at stille krav til vandkvaliteten f.eks. for indholdet af ilt og jern, inden det udledes. Det kan eksempelvis være nødvendigt at ilte og filtrere vandet inden udledning til vandløb. 105

199 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand De forhold, som ændringer i nuværende grundvandsforhold kan påvirke, er følgende: Drikkevandsinteresser (ændringer af forhold på kildepladsen hvor et vandforsyningsanlægs indvindingsboringer er placeret), Andre grundvandsinteresser (markvandingsboringer med videre), Grundvandskvalitet, Vandkvalitet i overfladevand (interaktion mellem grundvand og overfladevand ved ændringer i grundvandskvalitet). Det kan nævnes, at passager af vandløb og infrastrukturanlæg, der udføres ved styret underboring, indebærer ikke grundvandssænkning. Under borearbejdet anvendes kun boremudder, som dokumenteret ikke indebærer kemiske påvirkninger af grundvandet. Kun påvirkninger af grundvandet i anlægsfasen er vurderet, da der ikke vil være nogen påvirkninger af grundvandsforholdene, efter at ledningen er anlagt Vejle Kommune Kort viser drikkevandsinteresserne for Vejle, Vejen og Kolding Kommune. Eksisterende forhold Både kompressorstation og den del af den planlagte gasledning, som ligger i Vejle Kommune, er placeret i et område med drikkevandsinteresser jf. kort Der er findes ikke nogle almene vandforsyninger i umiddelbart nærhed af gasledningen. Påvirkninger i anlægsfasen Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold til grundvand under anlæg af gasledningen, da der ikke vurderes at blive behov for at tørholde ledningsgraven i forbindelse med anlægsarbejdet. Det kan ikke på forhånd udelukkes, at der bliver behov for midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med fundamentsarbejder for kompressorstationen ved Egtved, men der vurderes ikke at blive målelige effekter på drikkevandsinteresser i området. Påvirkninger i driftsfasen Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold til grundvand under driftsfasen Vejen Kommune Kort viser drikkevandsinteresserne for Vejle, Vejen og Kolding Kommune. 106

200 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand Eksisterende forhold Den planlagte gasledning ligger primært i område med drikkevandsinteresser, dog skærer linjeføringen sydøst for Gjesten ved st km et område med særlige drikkevandsinteresser, som også er udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland jf. kort Der findes ikke nogle almene vandforsyninger i umiddelbar nærhed af gasledningen. Der vurderes at være tre steder, hvor det kan blive nødvendigt at tørholde ledningsgraven ved sugespidsanlæg. Det drejer sig om et område ved st. 90 Vest for Husted ved Landsbjerg og st. 89 km lige nordøst for Veerst samt et område st. 84,4 km lige nord for Gesten skov. Påvirkninger i anlægsfasen Påvirkningen af grundvandsforholdene det være sig drikkevandsinteresser, øvrige grundvandsinteresser og grundvandskemi, som følge af aktiviteter under anlægsfasen er vurderet at være mindre. De grundvandsænkninger, som vurderes at blive nødvendige, har en varighed og et omfang, der ikke forventes at give anledning til en påvirkning af grundvandsforholdene med mulige konsekvenser for den nuværende grundvandskvalitet. Sænkningerne af grundvandsspejlet forventes at være i mindre skala og vil ikke kunne skabe problemer i forhold til oppumpning i nærliggende markvandingsboringer. Påvirkninger i driftsfasen Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold til grundvand under driftsfasen Kolding Kommune Kort viser drikkevandsinteresserne for Vejle, Vejen og Kolding Kommune. Eksisterende forhold Linjeføringen løber igennem område med drikkevandsinteresser, jf. kort over drikkevandsinteresser. Der findes ikke nogen almene vandforsyninger i umiddelbar nærhed af gasledningen. Ca. 60 m fra den planlagte nye linjeføring ved Pottehuse findes en markvandingsboring. Der foreligger desuden oplysning om en markvandingsboring, i umiddelbar nærhed af den nye gaslednings linjeføring ved st. 73 km syd for Vester Vamdrup. Der vurderes at være to steder, hvor det kan blive nødvendigt at tørholde ledningsgraven ved sugespidsanlæg. Det drejer sig om et område ved st. 74 km ved Vester Vamdrup og et område lige nord for Blåå ved st.68 km. Påvirkninger i anlægsfasen Inden placeringen af ledningen endeligt fastlægges, vil nærliggende markvandsboringer syd for Vester Vamdrup blive lokaliseret. Gasledningens endelige linjeføring fastlægges under hensyntagen hertil. 107

201 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand Påvirkningen af grundvandsforholdene det være sig drikkevandsinteresser, øvrige grundvandsinteresser og grundvandskemi, som følge af aktiviteter under anlægsfasen er vurderet at være mindre. De grundvandsænkninger, som vurderes at blive nødvendige, har en varighed og et omfang, der ikke forventes at give anledning til en påvirkning af grundvandsforholdene med mulige konsekvenser for den nuværende grundvandskvalitet. Sænkningerne af grundvandsspejlet forventes at være i mindre skala og vil ikke kunne skabe problemer i forhold til oppumpning i nærliggende markvandingsboringer. Påvirkninger i driftsfasen Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold til grundvand under driftsfasen Haderslev Kommune Kort viser drikkevandsinteresserne for Haderslev og Tønder Kommune. Eksisterende forhold Linjeføringen løber igennem område med særlige drikkevandsinteresser, som også er udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland. Den eneste undtagelse er i den nordlige del af kommunen, hvor linjeføringen skærer område med drikkevandsinteresser jf. kort Der findes ikke nogle almene vandforsyninger i umiddelbar nærhed af gasledningen. Tæt på linjeføringen findes flere aktive markvandingsanlæg. I området omkring Mølby nord for st. 60 km er registreret et anlæg hvis placering kan indebære en konflikt med linjeføringen for gasledningen. Der kan være to steder, hvor det kan blive nødvendigt at tørholde ledningsgraven ved sugespids-anlæg. Det drejer sig om området ved Selskjær Bæk (st. 58,5 km) og ved Elkjær Bæk (st. 56,3 km). Disse områder er meget sandede eller består af blødbundsaflejringer, og oplysninger fra boringer samt fra de geotekniske forundersøgelser for den eksisterende gasledning udført i 1980 /24/ indikerer, at grundvandsspejlet står højt. Påvirkninger i anlægsfasen Den nærliggende markvandsboring ved Mølby vil blive lokaliseret nøjagtigt i detailprojekteringsfasen og linjeføringen for gasledningen fastlægges endeligt under hensyntagen til denne. Påvirkningen af grundvandsforholdene det være sig drikkevandsinteresser, øvrige grundvandsinteresser og grundvandskemi, som følge af aktiviteter under anlægsfasen er vurderet at være mindre. De grundvandsænkninger, som vurderes at blive nødvendige, har en varighed og et omfang, der ikke forventes at give anledning til en påvirkning af grundvandsforholdene med mulige konsekvenser for den nuværende grundvandskvalitet. Sænkningerne af grundvandsspejlet forventes at være i mindre skala og vil ikke kunne skabe problemer i forhold til oppumpning i nærliggende markvandingsboringer. 108

202 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand Påvirkninger i driftsfasen Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold til grundvand under driftsfasen Tønder Kommune Kort viser drikkevandsinteresserne for Haderslev og Tønder Kommune. Eksisterende forhold Linjeføringen løber primært igennem område med særlige drikkevandsinteresser, som nogle steder langs strækningen også er udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland jf. kort Der findes ikke nogle almene vandforsyninger i umiddelbar nærhed af gasledningen. Tæt på linjeføringen findes flere aktive markvandingsboringer, men de ligger ikke så tæt på den planlagte gasledning, at de er i konflikt med linjeføringen. Der vurderes at være to steder, hvor det kan blive nødvendigt at tørholde ledningsgraven ved sugespidsanlæg. Det drejer sig om området ved Galsted (st km) og ved Nips Å (st. 42 km). Ved de geotekniske forundersøgelser udført i 1980 /24/ for den eksisterende gasledning er angivet, at det ved Nips Å er vigtigt at starte grundvandssænkningen i god tid, så det meget mudrede lavtliggende område ved Nips Å kan nå at blive afvandet, inden anlægsarbejdet udføres. Området ved Nips Å er angivet som risikoområde for okkerudledning. Den kemiske tilstand i det terrænnære grundvand er i forhøringen til vandplanerne /28/ angivet som ringe. Grundvandssænkninger kan forværre okkerproblematikken. Påvirkninger i anlægsfasen Ved Nips Å kan den grundvandsænkning, som vurderes at være nødvendig, have en varighed, der kan påvirke grundvandsforholdene i de øvre jordlag i forhold til den nuværende grundvandskvalitet. De ændringer af grundvandskvaliteten, som måtte forekomme i det øvre grundvand vil dog være små og forventes ikke at kunne måles i det afstrømmende overfladevand eller i det grundvand, der kan anvendes til drikkevand. Sænkningerne af grundvandsspejlet forventes at kunne registreres ud til en påvirkningsradius på ca. 500 m, men vil være så beskeden, at den ikke kan påvirke oppumpning i nærliggende markvandingsboringer. Desuden er der tale om en tidsbegrænset og relativt kortvarig påvirkning. Spørgsmålet om krav til kvaliteten af det vand, som eventuelt afledes til vandløb, er behandlet i afsnit 5.4. En påvirkning med 5 l/s anses normalt ikke som en betydende påvirkning af et vandløb med mindre, det er meget sårbart, og vandføringen er lav. På den resterende del af strækningen vurderes påvirkningen af grundvandsforholdene under anlægsfasen at være mindre. 109

203 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Grundvand Påvirkninger i driftsfasen Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold til grundvand under driftsfasen Aabenraa Kommune Kort viser drikkevandsinteresserne for Aabenraa Kommune. Eksisterende forhold Linjeføringen forløber i områder med særlige drikkevandsinteresser, som nogle steder er udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland. Nærmeste almene vandforsyningsanlæg er Helleved Vandværk, hvor indvindingsboringerne på vandværkets Kildeplads ligger ca m fra den planlagte linjeføring, jf. kortlægningsrapporten /19/. Relativt nær linjeføringen findes flere aktive markvandingsboringer, men ingen ligger så tæt på den planlagte gasledning, at de indebærer en konflikt. Figur 5.35 Hellevad vandværk, indvindingsboringer og andre eksisterende indvindingsanlæg ved Hellevad. Der vurderes foreløbigt at være fem steder, hvor det kan blive nødvendigt at tørholde ledningsgraven ved sugespidsanlæg, som angivet i Tabel 5.6. Tabel 5.6 Lokaliteter hvor ledningsgraven evt. skal tørholdes i anlægsfasen. St. (km) Forventet metode til tørholdelse Forventet geologi Ved 31 Hvirlå Sugespidsanlæg 0-1 m tørv/evt. leret på sand/ grus Ved Lundbæk både nord og syd for Simpel tørholdelse eller Sugespidsanlæg 0-1 m tørv på sand/grus Ved 23 Rebbøl Å Sugespidsanlæg Humusrig sandjord, sand, tørv Ved 17 Uge bæk Ved 9,2 Syd for Eggebæk Plantage Simpel tørholdelse eller sugespidsanlæg Sugespidsanlæg 1 m leret tørv på sand/grus Simpel tørholdelse Ud over de nævnte områder kan der dog være andre steder langs strækningen, hvor det kan blive nødvendigt at anvende sugespidsanlæg til tørholdelse. Påvirkninger i anlægsfasen Påvirkningen af grundvandsforholdene (drikkevandsinteresser, grundvandsinteresser og grundvandskemi) under anlægsfasen er vurderet at være mindre, 110

204 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord da varigheden af de nødvendige grundvandsænkninger ikke forventes at kunne nå at medføre påvirkning af den nuværende grundvandskvalitet. Sænkningerne af grundvandsspejlet forventes at være i mindre skala og vil ikke kunne skabe problemer i forhold til oppumpning i nærliggende markvandingsboringer og indvindingsboringerne på Hellevad Vandværks kildeplads. Påvirkninger i driftsfasen Der vil ikke være nogen virkninger på miljøet i forhold til grundvand under driftsfasen 5.8 Forurenet jord Forureningskortlagte ejendomme inddeles på vidensniveau 1 og 2. Arealer kortlagt på vidensniveau 1 (V1) kan potentielt være forurenet på baggrund af de aktiviteter, der har været på arealet. Arealer kortlægges på vidensniveau 2 (V2), hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der med sikkerhed redegør for en jordforurening. Foruden de kortlagte ejendomme er der arealer, som er områdeklassificeret. Det betyder, at de øvre jordlag som udgangspunkt må forventes at være lettere forurenet med tjærestoffer og tungmetaller, som følge af diffus forurening fra trafik mv. Disse områder er hovedsageligt byområder. Opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, samt fra en ejendom, som er omfattet af områdeklassificering anmeldes til myndighederne, ligesom der kan være andre myndighedsmæssige krav i relation til de forurenede eller muligt forurenede områder. Al håndtering af forurenet jord sker i henhold til gældende lovgivning jf. jordforureningsloven 2 /31/. Såfremt der stødes på ukendte/ikke kortlagte forureninger i anlægsfasen, vil arbejdet blive stoppet, og den pågældende kommune orienteret. Arbejdet kan først genoptages, når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes vilkår herfor. Risikoen for at støde på ukendt forurening ved linjeføringen skønnes imidlertid at være lille. Der er kun meget få kortlagte ejendomme og områdeklassificerede arealer nær linjeføringen for gasledningen, hvorfor omfanget i forbindelse med håndtering af forurenet jord er meget begrænset for projektet som helhed. I visse kommuner begrænser det sig til arealer, hvor gasledningen krydser eksisterende vejarealer. I anlægsfasen forventes der således kun at skulle håndteres forurenet jord helt lokalt, og miljøpåvirkningerne vurderes at begrænse sig til en risiko for spredning af jord via støv fra gravning i forurenet jord. Der vurderes i projektet ikke at blive overskudsjord, og som udgangspunkt skal der således ikke bortkøres jord. Selve håndteringen af forurenet jord sker forskriftsmæssigt, og eventuelle gener i form af støv og lignende minimeres mest muligt. Der tages generelt hensyn til, at arbejde med forurenet jord anses for særligt farligt arbejde jf. /32/. Generelt forventes der i driftsfasen ikke at være påvirkninger i forbindelse med forurenet jord. 2 Bekendtgørelse af lov om forurenet jord nr af 4. december

205 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord Såfremt forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede myndighedskrav sikrer mod efterfølende uacceptable miljøpåvirkninger. I det følgende vil påvirkninger i driftsfasen derfor ikke blive beskrevet yderligere Vejle Kommune Kort viser forurenede grunde i Vejle Kommune. Eksisterende forhold Der er ingen forureningskortlagte grunde eller områdeklassificerede arealer i undersøgelsesområdet i Vejle Kommune. Linjeføringen krydser en enkelt vej (Veerstvej). Arealet, hvor kompressorstationen skal etableres på Energinet.dks areal ved Mosevej, er ikke kortlagt som V1 eller V2. Påvirkninger i anlægsfasen Påvirkninger i Vejle Kommune vurderes at være mindre, idet der i anlægsfasen skal håndteres en lille mængde potentielt forurenet jord omfattet af jordforureningsloven ved gravearbejde i vejareal. Håndteringen af forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at kunne være en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse med gravearbejdet i vejareal. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i tørre perioder. Ligeledes gælder for arealet for den kommende kompressorstation, at håndteringen af eventuelt forurenet jord sker forskriftsmæssigt Vejen Kommune Kort viser forurenede grunde i Vejen Kommune. Eksisterende forhold I Vejen Kommune er der i undersøgelseskorridoren en V1-kortlagt ejendom med kortlægningsnr samt to V2 kortlagte ejendomme med kortlægningsnumrene og Forureningerne på begge de to V2 kortlagte ejendomme er overfladeforureninger med tungmetaller, PAH er og slagger på dele af ejendommene. Den V1 kortlagte ejendom er kortlagt på baggrund af oplysninger om, at der har været vognmandsforretning med tankoplag. Der er således en potentiel risiko for, at der på ejendommen ved tanke og påfyldningspladser kan være forurenet med olie-/benzinprodukter. Der er ingen områdeklassificerede arealer i undersøgelsesområdet. De kortlagte ejendomme fremgår af Figur 5.36 og Figur 5.37, hvoraf det ses, at gasledningen kun gennemskærer den V1-kortlagte ( ), mens selve anlægsarbejdet ikke berører de to øvrige kortlagte ejendomme. Endvidere vil der ved anlægsarbejdet i Vejen Kommune blive krydset 16 veje. 112

206 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord Figur 5.36 V1-kortlagt ejendom ( ) Figur 5.37 V2-kortlagte ejendomme ( og ), der ikke berøres af anlægsarbejdet. Påvirkninger i anlægsfasen Påvirkninger i Vejen Kommune vurderes at være mindre. I anlægsfasen vil der ved gravearbejde i vejareal og den kortlagte ejendom skulle håndteres potentielt forurenet og forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at kunne være en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse med gravearbejde i vejarealer og forurenede områder. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i tørre perioder. 113

207 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord Kolding Kommune Kort viser forurenede grunde i Kolding Kommune. Eksisterende forhold I Kolding Kommune er der et V2-kortlag område med kortlægningsnr beliggende i undersøgelsesområdet. Området, der omfatter et mindre vandhul/moseområde, fremgår af Figur Der er ikke udført undersøgelser, hvorfor omfanget af en evt. forurening ikke er kendt. Gasledningen etableres tæt op af det kortlagte areal, men selve anlægsarbejdet vurderes at kunne holdes udenfor dette område. Gasledningen passerer ingen områdekortlagte arealer, men den gennemskærer 7 veje. Figur 5.38 V2-kortlagt ejendom ( ) i Kolding nær gasledningens linjeføring. Påvirkninger i anlægsfasen Påvirkningerne i Kolding Kommune vurderes at være mindre. I anlægsfasen vil der ved gravearbejde i vejarealer skulle håndteres potentielt forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet og potentielt forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Det forudsættes, at anlægsarbejdet undgår den kortlagte ejendom ( vandhullet). I modsat fald kan der blive tale om en helt lokal selektiv oprensning. Herudover vurderes der kun at kunne være en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse med gravearbejde i vejarealer. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i tørre perioder Haderslev Kommune Kort viser forurenede grunde i Haderslev Kommune. Eksisterende forhold I Haderslev Kommune findes ingen forureningskortlagte grunde eller områdeklassificerede arealer i undersøgelsesområdet. Linjeføringen krydser 31 veje. 114

208 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord Påvirkninger i anlægsfasen Eventuelle påvirkninger i Haderslev Kommune vurderes at være mindre. I anlægsfasen vil der ved gravearbejde i vejarealer skulle håndteres potentielt forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at kunne være en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse med gravearbejde i vejarealer. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i tørre perioder Tønder Kommune Kort viser forurenede grunde i Haderslev og Tønder Kommune. Eksisterende forhold I Tønder Kommune findes en V1-kortlagt ejendom ( ), der er kortlagt på baggrund af oplysninger om et tidligere detailsalg af benzin. Lokaliteten er beliggende i byen Galsted og vil således ikke blive påvirket af det egentlige anlægsområde jf. Figur Linjeføringen for naturgasledningen passerer ingen områdekortlagte arealer og krydser kun en enkelt vej (Kampvej). Figur 5.39 V1-kortlagt ejendom ( ), der ikke berøres af anlægsarbejdet. Påvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen vil der ved gravearbejde i vejareal skulle håndteres potentielt forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at kunne være en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse med gravearbejdet i vejareal. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i tørre perioder. Eventuelle påvirkninger i Tønder Kommune vil være meget begrænset. 115

209 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Forurenet jord Aabenraa Kommune Kort viser forurenede grunde i Aabenraa Kommune. Eksisterende forhold I Aabenraa Kommune er der i undersøgelsesområdet for naturgasledningen en V2-kortlagt ejendom samt et område omkring Hellevad, der er områdeklassificeret, jf. Figur 5.40 og Figur Områdeklassificeret betyder, at de øvre jordlag som udgangspunkt må forventes at være lettere forurenet med tjærestoffer og tungmetaller, som følge af diffus forurening fra trafik mv. Forureningen på den V2 kortlagte ejendom består ligeledes af en overfladeforurening med slagger på dele af ejendommen. Gasledningen etableres tæt op af den kortlagte ejendom, men selve anlægsarbejdet vurderes at kunne holdes udenfor det kortlagte areal. Ligeledes vil anlægsarbejdet være udenfor det områdeklassificerede areal ved Hellevad. Herudover krydser linjeføringen for gasledningen 33 veje. Figur 5.40 V2-kortlagte områder ( ) nær gasledningen. Figur 5.41 Områdeklassificeret areal i Hellevad, der ikke berøres af anlægsarbejdet. 116

210 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Råstoffer og affald Påvirkninger i anlægsfasen I anlægsfasen vil der ved gravearbejde i vejarealer skulle håndteres potentielt forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndteringen af forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Det forudsættes, at anlægsarbejdet undgår de kortlagte områder ( markveje). I modsat fald kan der blive tale om en helt lokal selektiv oprensning. Herudover vurderes der kun at kunne være en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse med gravearbejde i vejarealer. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener f.eks. ved fugtning af jord i tørre perioder. Eventuelle påvirkninger i Aabenraa Kommune vurderes at være mindre. 5.9 Råstoffer og affald I det følgende beskrives de generelle forhold vedr. forbrug af råstoffer samt håndtering af affald for hele projektet. Da den den nærmere udformning af kompressorstationen ikke er endelig besluttet, er omfanget af materialer og råstoffer til anlæg af kompressorstationen samt affaldsmængden ikke vurderet. Jordbalance Etableringen af gasledningen omfatter rydning af vegetation i et bælte på ca. 25 meters bredde langs linjeføringen, hvorefter muld og råjord separeres og lægges i depot, så det efterfølgende kan lægges tilbage i linjeføringen. Der vil ikke være overskydende muld og ved planering heller ikke overskydende råjord i åbent terræn. Vedrørende eventuel håndtering af forurenet jord henvises til afsnit 5.8. Råstoffer Det væsentligste forbrug af råstoffer til etablering af gasledningen, udover stål til selve rørledningen, omfatter asfalt i forbindelse med retablering af veje, hvor disse er gennemskåret gasledningen. Hertil kommer, at der vil være et generelt brændstofforbrug ved levering af materialer og ved selve anlægsarbejdet i forbindelse med entreprenørmaskinernes opgravning og fjernelse af muld og råjord. Affald Etableringen af gasledningen på den ca. 94 km lange strækning fra Frøslev/ Ellund ved grænsen til Egtved indebærer krydsninger af ca. 90 veje samt en jernbanestrækning. Hovedparten af vejene er mindre lokale veje, der krydses ved gravning i åben rende. Der vil i den forbindelse skulle bortskaffes asfalt til genanvendelse i andre anlægsprojekter, da dette næppe vil kun nedknuses og genanvendes inden for anlæg af gasledningen. 117

211 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Råstoffer og affald Det forventes, at stabilgrus, bundsikring og lignende fra vejarealer nyttiggøres i projektet. Disse materialer betragtes som byggematerialer og klassificeres således ikke forureningsmæssigt. Såfremt der ved anlægsarbejdet registreres tegn (syn/lugt) på forurening f.eks. i form af oliespild i materialerne, skal der efter aftale med pågældende myndighed foretages dokumentation ved kemiske analyser før evt. nyttiggørelse af disse materialer. Såfremt bærelag skal bortskaffes som overskudsjord, skal det dokumenteres som anden overskudsjord, med mindre anden aftale er opnået med myndighederne. Ud over krydsning af veje indebærer anlæg af gasledningen ikke nedrivning af bygværker. Der forventes således ikke at være væsentligt andet affald til bortskaffelse fra projektet ud over almindeligt byggeaffald og f.eks svejseelektroder fra anlægsfasen samt vegetation fra rydning af arbejdsområde. Påvirkninger i anlægsfasen Alt affald fra projektet vil blive kildesorteret og opdelet i fraktioner samt håndteret og bortskaffet i overensstemmelse med de berørte kommuners erhvervsaffaldsregulativ. Alle gældende regler vil blive overholdt, og der forventes derfor ikke at være ekstra konsekvenser for miljøet ved bortskaffelsen af affald fra projektet. I forbindelse med selve bortskaffelsen, f.eks. ved transport af affald og ved slutbortskaffelsen være en generel miljøpåvirkning. Ved gennemførelse af anlægsprojektet er der risiko for, at der kan forekomme spildhændelser med olie-/benzinprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse med sprængte hydraulikslanger eller ved tankning af entreprenørmaskiner fra midlertidigt opstillede tanke. Risikoen for forurening fra spild og uheld vil blive reduceret ved at etablere brændstofdepoter på centrale og spildsikrede steder. Påvirkninger i driftsfasen Der skal ikke håndteres jord og affald i driftsfasen, hvorfor der ingen påvirkninger er fra denne fase. 118

212 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner 5.10 Støj og emissioner I forbindelse med anlæg af gasledning og kompressorstation vil der være aktiviteter, der udløser støj og emissioner til luften. I det følgende beskrives på et overordnet niveau de aktiviteter, der vil kunne influere på omfanget. Der er desuden foretaget støjberegning af kompressorstationen i driftsfasen Kompressorstationen Projektområdet er placeret i det åbne land omgivet af enkeltbeliggende ejendomme i landzone. Nærmeste enkeltbeliggende ejendomme ligger mod syd i en afstand af ca. 300 m fra skel. Nærmeste samlede boligbebyggelse er landsbyen Vester Torsted, beliggende ca m mod nordvest. Anlægsfasen 5.42 Kompressorstationen ved Egtved. Grundlag for støjberegning. Anlægget af kompressorstationen falder i to hovedfaser: forberedende arbejder Konstruktions- og montagearbejder De forberedende arbejder omfatter etablering af arbejdsareal med skurby og alle jordarbejder samt støbning af fundamenter og gulve. I konstruktionsfasen vil der være jævnlige transporter af tunge komponenter og tilførsel af materialer i øvrigt til montage af kompressorstationen. Antallet af daglige transporter påregnes at svare til gennemsnitligt I hele anlægsperioden vil der være persontransport af de ansatte og antallet af personbiler skønnes til pr. dag. 119

213 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner Støj og emissioner i anlægsfasen I denne fase genereres støj og emissioner til luften fra gravemateriel og lastbiler til jordtransporter samt fra tilkørsel af grus og beton. Der vil primært forekomme støj fra transport med dumpere/lastvogne og øvrigt arbejde med entreprenørmaskiner. Kildestyrken for en entreprenørmaskine (hjullæsser) ved maksimal motorydelse svarer til et støjniveau på 57 db(a) i afstanden 100 m og 46 db(a) i afstanden 300 m over plant og akustisk porøst terræn. Brug af pumper, svejseudstyr og andet værktøj vurderes at være uden støjmæssig betydning. Støj fra bygge- og anlægsarbejder vurderes normalt i forhold til støjgrænser, som er højere end grænser for permanent virksomhedsstøj. I dagperioden opereres for bygge- og anlægsstøj normalt med støjgrænse på 70 db(a) ved boliger. Aften, weekend og nat opereres normalt med lav støjgrænse eksempelvis 40 db(a), hvilket betyder, at støjende aktiviteter mest hensigtsmæssigt skal foregå i dagperioden, som er mindst støjfølsom. Vurderet i forhold til afstande til boliger kan det konkluderes, at der ikke vil være væsentlige støjgener i forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne. Driftsfasen Kompressorstationen omfatter 4 separate kompressorer, der hver omfatter et filter, en kompressor med elmotor og et køleanlæg. Filtrene, som renser gassen for urenheder, står ikke i bygninger, men vil fremstå som ca. 5-6 m høje maskinkomponenter. Kompressoren er eldrevet, og for at undgå udvikling af generende støj til omgivelserne vil denne blive omgivet af en støjskærmende bygning på ca. 6-8 m. Støjskærmen vil fremstå som en traditionel industriel bygning. Efter kompressoren etableres et køleanlæg, der i lighed med filtrene vil fremstå som fritstående maskinkomponenter i en højde af ca. 6 7 m. Kompressorerne skal af sikkerhedsmæssige grunde forbindes til afblæsningsrør (15 m), hvorfra gas kan ventileres af i en nødsituation og desuden ved planlagte serviceeftersyn. Støj i driftsfasen Under normal drift af anlægget vil støjen stamme fra filteranlæg, kompressorer og køleanlæg. Støjen vil forekomme døgnet rundt og skal derfor sammenholdes med de lave støjgrænser for den støjfølsomme natperiode. Støjbelastningen fra kompressorstationen vil i driftsfasen være yderst begrænset som følge af nedenstående skærpede krav til leverandøren: ventilatorer og blæsere med så lav hastighed som muligt, lyddæmpere i luftindtag og afkast, trykreguleringsventiler med integrerede støjdæmpere, tunge bygningselementer omkring meget støjende udstyr, døre og porte med høj lydisolation, ingen hørbare toner fra kompressorerne. 120

214 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner Ud over støj under normal drift af anlægget vil der undtagelsesvis være støj i forbindelse med afblæsning ( blow down ) af kompressorstationen. Dette vil ske i dagtimerne og få gange om året, og anses derfor ikke som normal daglig drift. Ved afblæsning af kompressorstationen vurderes lydtrykniveauet undtagelsesvis og kortvarigt at være som i Tabel 5.7, såfremt der alene regnes med geometrisk afstandsdæmpning svarende til 6 db pr. afstandsfordobling. Afstand m Lydtrykniveau db(a) Tabel 5.7 Lydtrykniveau ved afblæsning fra kompressorstationen. I virkeligheden optræder også terrændæmpning i tilfælde af akustisk porøst terræn og luftabsorption, hvorfor lydtrykniveauerne vil være mindre end angivet. Støjberegning Støjbelastning af omgivelserne fra kompressorstationen er vurderet i henhold til vejledning fra Miljøstyrelsen nr Ekstern støj fra virksomheder /33/. Støjbelastninger er beregnet efter beregningsmodellen beskrevet i vejledning fra Miljøstyrelsen nr Beregning af ekstern støj fra virksomheder /34/. Støjberegningerne er udført ved hjælp af Pc-programmet SoundPLAN, som indeholder den anførte beregningsmodel. Den beregnede støjudbredelse er vist i Figur Beregningerne er udført med beregningssituationen som i Figur 5.42 og under følgende forudsætninger, jf. /34/: Terrænet er fladt og porøst. Kompressorstationen er simuleret ved en punktkilde 5 m over terræn placeret centralt i byggefeltet. Beregningen er udført som en worst case situation, hvor støjen er forudsat at være meget lavfrekvent (al lydenergi er forudsat at være i frekvensbåndet 63 Hz). Afskærmning fra bygninger internt på Energinet.dk s grund er på den sikre side ikke medregnet. I det åbne land er der ikke en vejledende støjbelastning ved skel, men til nærmeste nabo. 121

215 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner Figur 5.43 Støjudbredelse fra kompressorstation. Støjniveau LAeq i db(a) Med den forudsatte støjudbredelse fås en resulterende støjbelastning på ca. 37 db(a) ved nærmeste enkeltbeliggende ejendom i det åbne land mod syd. Ved nærmeste sammenhængende boligbebyggelse mod nordvest i landsbyen Vester Torsted fås en støjbelastning på ca. 26 db(a). De beregnede støjbelastninger er i Tabel 5.8 sammenholdt med de relevante støjgrænser. Tabel 5.8 Beregnede støjbelastninger. Lokalitet Beregnet Miljøstyrelsens støjbelastning vejledende støjgrænse /33/. Ved skel 44 db(a) Ved placering i det åbne land er der ikke vejledende støjgrænse i skel men alene ved naboer. Enkeltbeliggende beboelse i det åbne land Boligområde Vester Torsted 37 db(a) 40 db(a) 26 db(a) 35 db(a) Under normal drift af anlægget vurderes støjen at være af jævn karakter uden registrerbare støjspidser. Kun i forbindelse med afblæsning kan der undtagelsesvis forekomme maksimalværdier af støjniveau som beskrevet i tidligere afsnit. Konklusionen er med den forudsatte støjudbredelse under normal drift, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser vil være overholdt. Energinet.dk vil over for leverandøren fastsætte krav om maksimalt støjniveau i virksomhedens skel. Dette krav vil blive fastsat således, at det dels sikrer overholdelse af relevante støjgrænser i virksomhedens omgivelser, og dels sikrer tilfredsstillende støjforhold internt på virksomhedens grund (af hensyn til de ansatte). I relation til VVM er det kun støjforholdene i omgivelserne, som skal behandles. Et krav til leverandøren om overholdelse af 44 db(a) i skel vil sikre overholdelse af støjgrænser ved nærmeste naboer. Energinet.dk kan eventuelt, primært af hensyn til de interne støjbelastninger for de ansatte, overfor leverandøren skærpe støjkravet i skel. En sådan skærpelse af støjkrav i skel vil medføre yderligere reduktion af støjbelastninger i omgivelserne. 122

216 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner Energinet.dk vil herudover overfor leverandøren fastsætte krav om, at støjen fra kompressorstationen ved naboerne ikke må indeholde tydeligt hørbare toner. Med hensyn til definition af tydeligt hørbare toner henvises til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Måling af ekstern støj fra virksomheder /33/. Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer Med hensyn til lavfrekvent støj og infralyd vil Energinet.dk overfor leverandøren stille krav om overholdelse af grænseværdier jf. Orientering fra Miljøstyrelsen nr Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø dvs. L pa,lf = 20 db og L pg = 85 db i beboelser (målt indendørs jf. /35/). Det skal nævnes, at der i marts 2010 er kommet ændret målemetode af lavfrekvent støj jf. /36/. Det vurderes, at driften ikke vil medføre, at det samlede bidrag med lavfrekvent støj eller infralyd til naboer vil overstiger nedenstående grænseværdier indendørs i bygninger. Støjgrænsen gælder for ækvivalentniveauet over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst. Kompressorstationen forventes ikke at medføre væsentlige vibrationer til omgivelserne og ikke at overskride et KB-vægtet 3 accelerationsniveau L.w på 75 db re 10-6 m/sec2 målt i de nærmeste beboelser uden for virksomhedens areal, jf. /35/. Transformerstation Såfremt transformersstationen placeres umiddelbart syd for Energinet.dks område ved Egtved, vil den være placeret ca. 190 m fra nærmeste nabo. Transformerstationens lydeffektniveau vil være på 65 db(a), og det medfører et støjniveau på 11 db(a) i denne afstand ved udbredelse over akustisk hårdt terræn. Det antages, at udbredelsen overvejende sker over akustisk porøst terræn og derfor vil støjniveauet blive lidt lavere. I forhold til støjen fra kompressorstationen vil støjen fra transformerstationen være ubetydelig, og der vil ikke være tale om nogen kumulativ effekt. En transformerstation udsender lavfrekvent støj ( Hz), som opfattes af det menneskelige øre på samme måde som fjern trafikstøj. Tæt ved en station er lydstyrken højest og den aftager med afstanden, dog langsommere end øvrig støj. Teoretisk kan der ske en forstærkning af den lavfrekvente støj indendørs i forhold til udendørs, men med et støjniveau på 11 db(a) udendørs, forventes støjniveauet indendørs at være under grænseværdien, som er 20 db(a). Anlægget etableres desuden med vibrationsdæmpende foranstaltninger, således at vibrationer og lavfrekvent støj nedbringes til et minimum. Emissioner til luft fra kompressorstationen Det er besluttet, at kompressorstationen etableres med eldrevne kompressorer. Drivmidler til kompressorenhederne giver på den baggrund ikke anledning til emissioner til luften på lokaliteten i Egtved. I forhold til nuværende emissioner som følge af opvarmning af kontrolcentret vil der til gengæld være tale om en reduktion, idet der fremover vil ske varmegenvinding fra kompressorenhederne til opvarmning af basen. Det nu- 3 Ved KB-vægtning anvendes en frekvensfilteringsfunktion mellem 1-8o Hz og det er gulvvibrationer, der måles. 123

217 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner værende årlige gasforbrug til opvarmning er knap Nm 3, som dermed reduceres. Den eksisterende kedel til opvarmning vil formentlig ikke kunne undværes, men vil kun skulle bruges som spidslast eller som backup. Anvendelse af naturgas i stedet for andre fossile brændsler til opvarmning medfører en mindre udledning af kuldioxid (CO 2 ), svovloxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ) og kulilte (CO). Disse emissioner er procesafhængige, og emissionerne vil blive minimeret ved kontrol af temperatur-, opblandingsog forbrændingsluftforhold ved forbrændingen. UHC-emissioner (UHC = Unburned Hydro Carbons) forekommer stort set ikke i stationære processer (for eksempel kedler, komfurer, processer). Desuden indeholder naturgas kun ubetydelige mængder svovl, og forbrænding af naturgas giver hverken aske, støv eller andre faste affaldsprodukter. Til gengæld giver naturgassen anledning til større kulilte (CO) og UHC-emissioner fra uforbrændt naturgas. Tabel 5.9 Udvalgte emissioner og deres påvirkning af miljøet. Navn Betegnelse Miljøpåvirkning Kuldioxid CO2 Øget drivhuseffekt Uforbrændt kulbrinte UHC Øget drivhuseffekt, fotokemisk luftforurening Kvælstofoxid NOx Forsuring, overgødskning Kulilte CO Fotokemisk luftforurening Under driften af det samlede fremtidige anlæg i Egtved foretages kontinuerte målinger af gaskvaliteten på i alt 4 gaschromatografer, hvilket medfører emission af naturgas. Den samlede emission af naturgas vil ikke overstige m 3 pr. år fra disse. Derudover påregnes kun udledning af naturgas ved planlagte serviceeftersyn. Der påregnes eftersyn af i gennemsnit en kompressorenhed inkl. filtre mv. pr. år. I den forbindelse nedlukkes en kompressorenhed og der forventes udledt størrelsesorden m 3 naturgas. Udledning af naturgas og dermed methan medfører som al anden menneskeskabt aktivitet påvirkning med drivhusgasser. Den enkelte kompressorenhed er sektioneret. Ved ikke planlagte hændelser, der kræver indgreb, trykaflastes kun den berørte sektion, hvorved mængden af naturgas, der udledes, kan minimeres. Gasledning Den samlede anlægsperiode for gasrørledningen er anslået til ca. 6 7 måneder, dog således at anlægsarbejdet på den enkelte lokalitet kun vil være af størrelsesorden 6 uger. Anlægsarbejdet på den enkelte lokalitet omfatter en sekvens af adskilte operationer. De væsentligste operationer er: Rydning af beplantning og muld i tracéet, Rør udlægges i depot, Rør transporteres i tracé, Rør bukkes og svejses, Test af svejsninger og coating, Ledningsgrav udgraves, 124

218 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner Rør løftes i ledningsgrav, Katodisk beskyttelse etableres, Ledningsgrav tilfyldes, Eventuelle dræn og andre ledninger retableres, Muld udlægges og bearbejdes. Den enkelte arbejdsoperation udføres af et arbejdshold med få mennesker, der typisk anvender af 2-4 maskiner på arbejdsstedet. Rørdepoter udlægges typisk for hver 5 km, og antallet af transporter vil typisk være af størrelsesorden 6-8 pr. dag. Støj i anlægsfasen I anlægsfasen vil der forekomme støj fra lastvogne og entreprenørmaskiner. Aktiviteterne vil først og fremmest foregå langs linjeføringen for gasledningen, men der vil også være afledt trafik med lastvogne på de omliggende offentlige veje. Kildestyrken for en entreprenørmaskine (hjullæsser) ved maksimal motorydelse svarer til et støjniveau på 57 db(a) i afstanden 100 m og 46 db(a) i afstanden 300 m over plant og akustisk porøst terræn. En typisk entreprenørmaskine i drift medfører støjpåvirkning på db(a) i meters afstand og db(a) i ca. 300 meters afstand. Er afstanden under 50 meter, kan støjen være db(a). Perioder med højt støjniveau vil normalt være relativt kortvarige. Brug af pumper, svejseudstyr og andet værktøj vurderes at være uden støjmæssig betydning. Boliger, der ligger nærmere end 50 meter fra gasledningen vil i perioder opleve tydeligt hørbar og generende støj fra anlægsarbejdet, og ud til afstande på meter kan støjen også være mærkbar. Det vil være karakteristisk, at støjen varierer meget, og i lange perioder er begrænset, for så i andre perioder at være mærkbart til stede, når der arbejdes tæt på. Der findes ikke faste støjgrænseværdier for det eksterne miljø i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Støj fra bygge- og anlægsarbejder vurderes normalt i forhold til støjgrænser, som er højere end grænser for permanent virksomhedsstøj. I dagperioden opereres for bygge- og anlægsstøj normalt med støjgrænse på 70 db(a) ved boliger. Aften, weekend og nat opereres normalt med lav støjgrænse eksempelvis 40 db(a), hvilket betyder, at støjende aktiviteter mest hensigtsmæssigt skal foregå i dagperioden, som er mindst støjfølsom. Som hovedregel vil anlægsarbejderne blive gennemført i dagtimerne på hverdage, men afvigelser vil kunne forekomme. Anlægsarbejderne forventes at påvirke lokalt i perioder indenfor ca. 1-2 mdr. ud af den samlede anlægsfase på ca. 6 7 mdr. 125

219 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Støj og emissioner Emissioner til luft i anlægsfasen Under anlæg af gasledningen vil der genereres emissioner til luften fra transport af henholdsvis materialer og arbejdskraft samt fra materiel til gennemførelse af anlægsarbejdet. Emissionerne vil omfatte NO X og partikler, der har den største indflydelse på den lokale luftforurening. Erfaringsmæssigt vil de andre emissioner være af underordnet betydning i relation til lokal påvirkning. CO vurderes ikke at have direkte effekt på miljøet, men indgår dog som komponent i fotokemiske reaktioner i luften, hvor der dannes andre luftforurenende stoffer herunder drivhusgassen CO 2. Som følge af anlægsfasens relativt korte varighed og det beskedne antal biler/entre-prenørmaskiner, som forventes anvendt, er det ikke sandsynligt, at grænseværdier for luftkvaliteten vil blive overskredet. Mængden vil være begrænset som følge af de relativt få maskiner, der anvendes og den korte varighed af anlægsfasen på ca. 6 7 måneder. Det skønnes, at mængden i omfang vil svare til, hvad der kommer fra den landbrugsmæssige drift langs linjeføringen. Gasledning i driftsfasen Under normal drift er der ingen støj eller emissioner til luften fra gasledningen. Kun i tilfælde af egentlige uheld vil der være behov for udluftning af gas fra rørledningen. Ved en sådan hændelse begrænses gassen ved at ventilere fra gasrørledningen, og der findes afspærringsventiler på ventilstationerne, hvor en sektion af gasledningen kan afspærres og tages ud af drift. 126

220 Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger 6. Andre miljømæssige vurderinger Udover de direkte miljømæssige påvirkninger kan projektet medføre andre konsekvenser, der beskrives i det følgende. Det omhandler de sikkerhedsmæssige aspekter ved drift af kompressorstationen og ledningen samt afledte socioøkonomiske effekter og effekter på befolkning og samfund. 6.1 Vurdering af sikkerhed Nedenfor vurderes de sikkerhedsmæssige forhold ved anlæg og drift af gasledningen fra den dansk tyske grænse ved Frøslev til Egtved og kompressorstationen i Egtved. Som udgangspunkt er transport af kulbrinter, herunder naturgas, gennem rørledninger den mest sikre og miljøvenlige transportform Anlæg Anlæggenes komponenter produceres, og anlægsarbejderne udføres af kvalitetsgodkendte firmaer. Produktionen af komponenter og anlægsarbejde samt trykprøvning udføres med velafprøvede teknikker. Gasrørledning Godstykkelsen (tykkelsen af rørvæggen) i gasledningen fastlægges i henhold til Arbejdstilsynets regler, hvori indgår gastryk og befolkningstæthed i et 200 m bredt bælte på hver side af rørledningens midte. Gasledningen fra den dansk tyske grænse dimensioneres til 80 bar. Omkring 80 bar transmissionsledningen etableres et servitutbælte på 5 m på hver side af rørledningerne inden for, hvilket det kun er tilladt at grave efter forudgående tilladelse. Yderligere tinglyses en sikkerhedszone på min. 20 m på hver side af rørledningerne, hvor der ikke må være bygninger til ophold for mennesker. I henhold til projektbeskrivelsen i Kapitel 2 træffes i øvrigt følgende sikkerhedsforanstaltninger for gasledningen: Ledningen afmærkes med markeringspæle. Rørledningerne lægges med et jorddække på mindst 1 m. Rørledningen beskyttes mod korrosion med en isolerende plasticbelægning af polyetylen. For yderligere at sikre mod korrosion, hvis der opstår små huller i plastikbelægningen sættes en svag spænding til stålet, hvilket forhindrer korrosion (katodisk beskyttelse). På lokaliteter, hvor grundvandsspejlet ligger over rørledningens underside, og hvor den overliggende jord består af»bløde«aflejringer, sikres rørledningen mod opdrift ved hjælp af betonryttere. Det samme benyttes ved krydsning af vandløb. Kompressorstation Kompressorstationen i Egtved dimensioneres for et tryk på 80 bar. Normalt vil trykket på tilgangssiden være bar og afgangstrykket omkring 78 bar. Der foretages ikke oplag af gas på kompressorstationen, og kompressorstationen er ikke omfattet af bestemmelserne for risikovirksomheder. 127

221 Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger Kompressorstationen vil være indhegnet, og området er overvåget 24 timer i døgnet. I forbindelse med kompressorstationens godkendelse fastlægges en sikkerhedszone omkring anlægget med restriktioner for etablering af bygninger til ophold for mennesker og oplagring af brandfarligt materiale Drift og vedligehold I driftsfasen vil rørledningen og kompressorstationen indgå i Energinet.dks normale vedligeholdelsesprogram. Dette tager sigte på at drive anlæggene på en sikkerhedsmæssig, miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde. Rørledningen og kompressorstationen vil blive drevet, overvåget og vedligeholdt efter samme retningslinjer som Energinet.dks øvrige anlæg. Heri indgår et inspektions- og vedligeholdelsesprogram samt en løbende tilstandsvurdering, der sikrer varsling af forhold, som kunne føre til alvorlige hændelser. Generelt kan det siges, at uheld kun forekommer yderst sjældent. Et udslip af naturgas, som ikke antændes, vil ikke udgøre en fare, da gassen vil stige til vejrs. Det værst tænkelige uheld er gasudslip og antændelse. Et ledningsbrud er aldrig forekommet i Danmark, og uheld af denne type anses ikke som et realistisk uheldsscenario. Gasrørledning Ved reparation eller ved et eventuelt uheld kan dele af gasledningen afspærres på ventilstationer, og trykket tages af de isolerede ledningsstrækninger ved kontrolleret trykaflastning gennem nedblæsningsskorstene. Med regelmæssige mellemrum overvåges gasledningen ved fly- eller bilpatruljering for bl.a. at identificere uanmeldte gravearbejder i nærheden af ledningen samt for eventuelle ændringer i vegetation, sætninger eller oversvømmelser. Konstateres ændringer i overfladeforholdene, foretages en nærmere undersøgelse for at sikre, at ledningen ikke lider overlast. Derudover foretages indvendig inspektion af rørledningen med såkaldte»intelligente grise«i rørene. Disse inspektionsværktøjer drives frem af naturgasstrømmen og kan detektere uregelmæssigheder i rørvæggene både udvendigt og indvendigt. Der foretages en måling umiddelbart efter ledningens anlæg, og derefter når en nærmere vurdering giver anledning til gentagelse. Med henblik på at minimere konsekvenser, hvis en ulykke alligevel skulle indtræffe, er udarbejdet beredskabsplaner. I disse planer er inkluderet reparationsmetoder med tilhørende procedurer samt vagtplaner for indsatsmandskabet. Indøvelse af indsatsforløb og træning i brug af indsatsudstyr foretages med passende intervaller. Den største risiko for beskadigelse af gasledningen er pågravning. Denne risiko søges minimeret ved tæt kontakt med lodsejere, regelmæssige patruljeringer samt krav om, at alle gravearbejder nær transmissionsledningerne skal godkendes. 128

222 Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger Den største risiko for beskadigelse af de overjordiske anlæg er ved påkørsel. Alle overjordiske installationer er indhegnet, og på kritiske steder opsættes autoværn for at forhindre påkørsel af installationerne. Energinet.dks kontrolcenter overvåger ledningen 24 timer i døgnet. Skulle der mod forventning opstå en lækage på gasledningen, kan den pågældende ledningsstrækning isoleres via fjernbetjente ventiler. Det indebærer, at selv et alvorligt uheld kan begrænses. Kompressorstation Tilsvarende gasledningen kan gastrykket tages af hver enkelt kompressorenhed i tilfælde af driftsproblemer. Afgangstrykket fra kompressorstationen overvåges og kontrolleres af stationens normale kontrolsystem. Herudover installeres et uafhængigt trykbegrænsningssystem således, at overtrykssikringen dubleres. Energinet.dks kontrolcenter overvåger alle ledninger og kompressorstationen 24 timer i døgnet. Skulle der mod forventning opstå en lækage på gasledningen, kan den pågældende ledningsstrækning isoleres via fjernbetjente ventiler. Det indebærer, at selv et alvorligt uheld kan begrænses. På kompressorstationen monteres hurtiglukkende ventiler, som i tilfælde af et udslip isolerer kompressorstationen fra transmissionsledningen. Herved sikres, at det kun vil være en relativt, i forhold til gasmængden i gastransmissionsledningen, lille gasmængde i gasanlægget på kompressorstationen, som i tilfælde af et uheld vil strømme ud til omgivelserne. Til detektering af et eventuelt gasudslip monteres trykfølere, gasdetektorer samt brandalarmer på strategiske steder. Kompressorstationen vil være indhegnet, og eventuelle mindre lækager vil ikke få konsekvenser udenfor hegnet. Det er kun de større men sjældne udslip fra enten deciderede rørbrud eller meget store huller, som kan have konsekvenser udenfor hegnet. 6.2 Socioøkonomi - befolkning og samfund Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger. Det kan eksempelvis være en afledt effekt på landbruget i form af forringede afgrøder og dermed mindre indtægt for de berørte landbrug i en periode efter anlæg af ledningen altså en afledt effekt af en direkte miljømæssig påvirkning. Udover de afledte socioøkonomiske effekter beskrives også effekterne for befolkning og samfund, der typisk omfatter barriereeffekter, påvirkninger af rekreative interesser, sundhedsmæssige gener som følge af støj og emissioner mv. De socioøkonomiske forhold beskrives samlet set for hele gasledningen og kompressorstationen. 129

223 Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger Anlægsfasen Anlægsarbejdet tilrettelægges med henblik på at minimere anlægsperioden og dermed negative følgevirkninger for samfundet. Anlægsfasen for etablering af kompressorstationen forventes at være ca. 2 år, mens den for gasledningen samlet set forventes at vare ca. 6 7 måneder. Reelt set vil anlægsperioden for gasledningen lokalt være på ca. 1 2 mdr. Befolkning Etablering af kompressorstationen kan i anlægsfasen medføre gener i form af støj, emissioner og visuelle påvirkninger som følge af aktiviteterne på selve byggepladsen. Det er individuelt, hvordan støj opleves, og derved også hvornår støjen opleves generende. Anlægsarbejdet vil, så vidt det er muligt, foregå i dagtimerne og vil ikke medføre støjgener uden for kompressorstationen, der ligger over den vejledende grænseværdi jf. afsnit Da der er tale om aktiviteter af midlertidig karakter, vurderes det samlet, at der ikke vil være væsentlige afledte socioøkonomiske påvirkninger på befolkningen. Kompressorstationen forventes ikke at medføre visuelle gener på grund af anlæggets placering i landskabet bl.a. på grund af den afskærmende effekt af det omkransende plantebælte. Anlægsaktiviteterne kan medføre en øget mængde trafik i området omkring kompressorstationen, både i relation til persontrafik til og fra arbejdspladsen samt transport af byggemateriale. I den forbindelse kan der være tale om enkelte transporter, der kortvarigt kan blokere vejen. Arbejdskørslen forventes ikke at skabe trafikale problemer på vejnettet eller medføre væsentlige støjmæssige gener. Etablering af gasledningen kan medføre kortvarige barriereeffekter i forbindelse med krydsning af mindre veje ved gennemgravning. Der vil i forbindelse med den videre planlægning af projektet blive udarbejdet planer for disse typer anlægsarbejder, hvor der vil blive taget højde for afviklingen af trafikken via alternative ruter. Den korte varighed af hver enkelt krydsning af vejene taget i betragtning, vurderes projektet ikke at medføre væsentlige barriereeffekter for hverken befolkning eller erhverv i området. Landbrug Kompressorstationen ligger på Energinet.dks egen grund. Det er ikke afklaret, om transformerstationen skal også skal ligge her eller om der skal erhverves et areal til etablering af transformerstationen i umiddelbar tilknytning til Energinet.dks arealer. Der vil være tale om et mindre areal og derfor ikke en væsentlig påvirkning af landsbrugets interesser. I forbindelse med etablering af kompressorstationen kan det blive nødvendigt at erhverve et midlertidigt areal til placering af tilsynskontorer, skurby o.l. Langs gasledningen vil der blive behov for midlertidige arealerhvervelser i en zone på ca. 25 meter langs linjeføring. Anlægsarbejdet forventes trods den lokalt korte aktivitetsperiode at påvirke én to vækstsæsoner bl.a. som følge 130

224 Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger af de arkæologiske forundersøgelser, der medfører gravning af søgegrøft i ca. 2,5 m bredde i hele linjeføringen, og som begynder i slutningen af Der kan være risiko for længerevarende påvirkninger af den landbrugsmæssige drift, idet der lokalt kan være risiko for forringede vækstvilkår som følge af traktose og ændringer af jordlagenes struktur. Energinet.dk yder kompensation for de økonomiske tab. Der ydes således erstatninger for såvel rådighedsindskrænkninger som dokumenterede strukturskader. Erstatning herfor fastsættes af Ekspropriationskommissionen. Efter anlægsarbejdet opgøres afgrødetabet af Energinet.dk efter opmåling og med udgangspunkt i foreliggende tariffer. Midlertidige ulemper og lignende i forbindelse med anlægsarbejdet opgøres efter en individuel vurdering. Til projektets gennemførelse kræves erhvervelse af servitutrettigheder, ret til etablering af midlertidige rørlagerpladser samt adgang til udførelse af arbejdet, herunder til midlertidigt arbejdsareal. Der kan endvidere vise sig behov for en permanent arealerhvervelse ved de eksisterende L/V stationer. Opførelse af nye staldbygninger, nye boliger mv. skal planlægges i henhold til den tinglyste sikkerhedsafstand til ledningen. Dette kan være en begrænsning i ejerens eller brugerens planlægning af drift mv. på ejendommen. Erstatning for de permanente indgreb i form af den tinglyste servitut på ejendommen fastsættes af Ekspropriationskommissionen. Skovbrug Ved etablering af de strækninger af gasledningen, som passerer eksisterende skov, kan forekomme økonomiske tab som følge af fældning af træer langs linjeføringen. Dette tab dækkes af Energinet.dk efter opmåling i samråd med skovkyndig ekspertise fra Ekspropriationskommissionen. Råstofindvinding Gasledningen går igennem fire råstofinteresseområder i henholdsvis Vejen og Haderslev kommuner, hvor potentialerne endnu ikke er udnyttede. Den eksisterende gasledning betyder, at der allerede eksisterer en begrænsning i forhold til udnyttelsen af råstofinteresserne, da der er en beskyttet zone på 20 meter på hver side af ledningen, hvor der ikke må foretages råstofgravning. Den nye gasledning vil blive beskyttet af samme bestemmelser. Eventuelle erstatninger for de yderligere begrænsninger i udnyttelsen af råstofressourcer fastsættes af Ekspropriationskommissionen. Friluftsliv Jagt og fiskeri i området har betydning primært i kraft af den rekreative værdi for befolkningen og sekundært som potentielt erhverv eller bierhverv i form af udlejning af jagtrettigheder. De jagt- og fiskerimæssige interesser kan blive kortvarigt påvirket af anlægsarbejdet langs ledningen, men vil ikke blive påvirket ved etablering af kompressorstationen. Der informeres løbende om tidspunkter for anlægsarbejder til lodsejere langs linjeføringen. 131

225 Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger Driftsfasen Befolkning De direkte effekter ved kompressorstationen i drift forventes ikke at medføre afledte effekter på befolkningen i form af påvirkninger af sundhed eller sociale strukturer i samfundet. Støjmæssigt ligger anlægget under de vejledende grænseværdier, og visuelt er der kun begrænsede effekter. Der vurderes heller ikke at være afledte effekter på befolkningen langs gasledningen, som konsekvens af, at der ikke vil være støjmæssige eller væsentlige visuelle gener ved gasledningen. Landbrug Som nævnt under påvirkninger i anlægsfasen kan der være påvirkninger af de dyrkningsmæssige forhold, som strækker sig ud over selve anlægsfasen. Disse påvirkninger kompenseres. Derudover forventes der ikke påvirkninger af landbruget, idet arealerne over ledningen kan anvendes til afgrøder. Dog vil der være restriktioner i forhold til, hvor dybt jorden må bearbejdes, der ikke må bearbejdes dybere end ca. 0,60 cm. Dette vurderes ikke at have indflydelse på de økonomiske forhold ved landbrugsdriften. Der vil ved gennembrydning af levende hegn være restriktioner i forhold til genplantning oven på ledningen. Det medfører, at der vil være større permanente huller i de levende hegn. Dette forventes ikke at få nogen effekt på de landbrugsmæssige interesser eller andre socioøkonomiske forhold, udover visuelle og naturmæssige påvirkninger. På længere sigt betyder restriktionerne i relation til opførelse af bebyggelse tæt på gasledningen, som omtalt under afsnit 5.1 om planforhold, at eventuelle ny opførelser af staldbygninger mv. skal planlægges i henhold til sikkerhedsafstanden til ledningen. Dette kan være en begrænsning i de enkelte landbrugs planlægning af drift m. på ejendommen. Skovbrug I driftsfasen vil der ikke være behov for yderligere fældninger i skovene ved de strækninger, der løber igennem skovområderne. Der kan dog fortsat være en økonomisk påvirkning af skovbruget, idet det ikke er tilladt at genplante træer oven på gasledningen og indtil 2 meter på hver side af ledningen. Derved reduceres det areal, der er til rådighed for den skovmæssige drift, og dette tab dækkes af Energinet.dk efter opmåling i samråd med skovkyndig ekspertise fra ekspropriationskommissionen. Gasledningen krydser en række skovrejsningsområder, der er tidligere regionalt, nu kommunalt, udlagte områder tiltænkt etablering af ny skov. Den eksisterende gasledning samt etablering af den nye ledning medfører restriktioner i forhold til plantning af ny skov. Der gælder således samme betingelser som ved genplantning langs ledningerne i eksisterende skovområder. Etablering af gasledningen betyder således ikke, at det ikke er muligt at oprette ny skov inden for skovrejsningsområderne, men blot at der er visse begrænsninger i umiddelbar nærhed af ledningen. 132

226 Kapitel 6 - Andre miljømæssige vurderinger Råstofindvinding Påvirkningen af råstofområderne vil, som nævnt under anlægsfasen, ligeledes være gældende i driftsfasen, idet forbuddet mod at udnytte råstofpotentialet vil være gældende på langt sigt under hele gasledningens levetid. Friluftsliv Der vil ikke være påvirkninger af hverken jagt eller fiskeri i driftsfasen. 6.3 Kumulative effekter Som del af miljøvurderingen skal det undersøges, hvorvidt den pågældende plan i sammenhæng med øvrig planlægning kan resultere i kumulative effekter, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer /38/. De kumulative, sekundære og synergistiske virkninger vurderes ved at se på: Planen alene: Hvorvidt den i sig selv indebærer en eller flere af disse virkninger. Planen i sammenhæng med andre planer eller programmer (både de tidligere, de nuværende og planlagte aktiviteter).planens synergi med det påvirkede miljø (f.eks. naturområde eller boligområde). Synergi mellem forskellige typer af virkninger. Der foreligger ikke oplysninger om andre anlægsprojekter på strækningen for gasledningen eller i nærheden af projektområdet for kompressorstationen, som vurderes at kunne influere kumulativt med etablering af gasledning mellem Frøslev/Ellund og Egtved samt med anlæg af kompressorstation ved Egtved. 133

227 134

228 Kapitel 7 - Alternativer 7. Alternativer 7.1 Alternativ linjeføring På en ca. 500 m lang strækning ved St. Andst, Vejen Kommune, er der et alternativt forslag til linjeføring for gasledningen, hvor den forløber vest for nærliggende bebyggelse, jf. Figur 7.1. Miljøvurdering Den alternative linjeføring forløber i åbent land og berører primært landbrugsarealer. Desuden krydser linjeføringen 3 beskyttede diger med beplantning. Der berøres ingen planforhold eller naturområder i øvrigt. Figur 7.1 Alternativ linjeføring ved St. Andst. Andre konsekvensvurderinger De socioøkonomiske konsekvenser svarer til, hvad der er beskrevet i afsnit 6.2 Socioøkonomi - befolkning og samfund alternativet Et såkaldt 0-alternativ anvendes som sammenligningsgrundlag for de potentielle effekter ved projektforslaget, idet der skitseres en fremtidig situation, som den kan forventes, såfremt projektet ikke gennemføres. I dette tilfælde omfatter 0-alternativet således en situation, hvor der hverken etableres en kompressorstation eller en ny gasledning. De fysiske forhold fra den dansk tyske grænse til Egtved vil derfor fremstå som i dag, og der vil ikke være nye miljømæssige påvirkninger. Derimod kan der ske ændringer i forhold til forsyningen af energi på det danske og svenske gasmarked, på baggrund af de estimerede forbrugsbehov samt resterende gasressourcer, med mindre der gennemføres et andet anlægsprojekt, som tilsvarende sikrer nye gasleverancer. Som konsekvens af, at de danske gasfelter i Nordsøen er ved at være udtømte, og at der i de kommende år vil være et fald i produktionen fra de danske gasfelter, er det påkrævet at der findes alternative løsninger. Sådanne alternativer skal være i drift indenfor en relativt kort tidshorisont for, at forsyningen til det danske og det svenske gasmarked, som altså i dag er 100 % afhængige af Nordsø gas, kan opretholdes. Det er regeringens hensigt, at Danmark på længere sigt skal være uafhængig af kul, olie og naturgas, og der arbejdes på at indpasse stadig større andel af vedvarende energi i det danske energisystem, bl.a. biogas. Der vil imidlertid gå en årrække (formentlig år), inden Danmark kan blive helt uafhængig af fossile brændstoffer, herunder naturgas. 135

229 Kapitel 7 - Alternativer 7.3 Alternative placeringer - kompressorstation I den indledende projektfase har der været arbejdet med alternative placeringer af kompressor-stationen. Efterfølgende gennemgås de fravalgte placeringer ved henholdsvis Frøslev og Hellevad. Frøslev Energinet.dk ejer arealet i Frøslev, Figur 7.2, hvor det har været overvejet at placere kompressorstationen. Afstanden mellem den mulige placering i Frøslev og kompressorstationen i Ellund på den tyske side af den dansk tyske grænse er kun på små 500 m. Den relativt korte afstand mellem de to kompressorstationer ville medfører komplikationer i forbindelse med driften. Problemerne skyldes, at gasvolumenet mellem de to lokaliteter er meget begrænset, hvilket medfører, at reaktionstiden skal være meget kort. Det vil betyde, at de to kompressorstationer skal styres synkront fra en central styringsenhed og i så fald betragtes som en enhed. Energinet.dk har ført forhandlinger om kompressorstationen i Ellund med selskabet Deudan, som ejer kompressorstationen, men det har ikke ført til konkrete aftaler. Ud over den driftsmæssige problemstilling vil der også være en række andre ulemper forbundet med placeringen i Frøslev såsom: Gastemperaturen er relativt høj, og volumen er relativt stort i Frøslev. Dette er med til at forøge den nødvendige kompressoreffekt. Kapaciteten er begrænset af tryktabet frem til Egtved Nødvendig gaskøling Tilgængeligheden af tilstrækkelig elforsyning Begrænset mulighed for afsætning af overskudsvarmen fra eventuel gasdrevet kompressor. Det er primært på baggrund af ovenstående, at en placering i Frøslev anses for udelukket. Figur 7.2 Alternativ placering ved Frøslev, hvor linjeventilsstationens areal kan rumme en kompressorstation. 136

230 Kapitel 7 - Alternativer Hellevad Hellevad er placeret på strækningen mellem Frøslev/Ellund og transmissionskrydset i Egtved. Afstanden fra grænsen og til Hellevad er ca. 34 km. Afstanden til Hellevad by er ca. 1,0 km (hvor der findes et naturgasfyret kraftvarmeværk), og afstanden til nærmeste større by (Rødekro) er 10,0 km (til fjernvarmecentralen). I Hellevad er det tilgængelige areal på ca m 2, hvilket anses for tilstrækkeligt i forhold til kompressorstationen. Den mulige placering i Hellevad er på et markareal nord/nordøst for Hellevad, som vist på Figur 7.3. Området syd/sydvest er udlagt som industriområde jf om planforhold i Aabenraa Kommune. Der er en eksisterende 60 kv transformerstation placeret i umiddelbar nærhed af den foreslåede nye placering. Hellevad by har et decentralt kraftvarmeværk, som ville kunne aftage en del af eventuel produceret overskudsvarme. Alternativt vil der være mulighed for at afsætte evt. overskudsvarme til Aabenraa-Rødekro fjernvarme, der ligger i en afstand af ca. 10 km. Figur 7.3 Luftfoto af Hellevadplaceringen. Den mulige placering i Hellevad ligger nær et industriområde og tilgodeser derfor til dels Miljøcenter Odenses ønske om en placering i et industriområde. Ved placering af en kompressor ved Hellevad er der en række ulemper: Energinet.dk skal etablere og forberede tilslutningsmuligheder. Det mulige område ligger i umiddelbar nærhed af Hellevad by. Valget af en gasturbineløsning vil være forbundet med støjmæssige udfordringer, som skal løses pga. den korte afstand til Hellevad by. Derudover vil der være visuelle og emissionsmæssige aspekter forbundet med placeringen i Hellevad. Energinet.dk skal opkøbe det nødvendige areal. Da analyser tillige har vist, at der vil være væsentlige driftsmæssige fordele ved en placering af kompressorstationen i Egtved, er en placering i Hellevad fravalgt. 137

231 138

232 Kapitel 8 - Afværgeforanstaltninger 8. Afværgeforanstaltninger Med udgangspunkt i de miljømæssige vurderinger sammenfattes i det følgende de afværgeforanstaltninger, som vil blive anvendt for at begrænse påvirkningerne i forbindelse med etablering af en gasledning mellem Frøslev/ Ellund og Egtved og en kompressorstation ved Egtved. Langt de fleste afværgeforanstaltninger er knyttet til anlægsfasen, men enkelte vedrører driftsfasen. Landskab Ved etablering af gasledningen påvirkes levende hegn, skove og jagtplejeplantninger. Ved retablering af beplantninger skal bevares en beplantningsfri zone på 2 meter på hver side af gasledningen. Den reelle bredde af zonen, der ikke kan genplantes, vil dog være bredere i kraft af de tilsvarende restriktioner for den eksisterende ledning. Ved at indsnævre arbejdsarealet lokalt i forbindelse med krydsninger af levende hegn, vil mest muligt af eksisterende beplantning kunne bevares under (og efter) anlægsfasen. Dette er af særlig betydning ved ældre levende hegn med markante træer samt ved skovbryn. Ved krydsning af levende hegn vil der i forbindelse med detailfasen blive gennemført en vurdering af den mest hensigtsmæssige krydsning set i forhold til hegnenes alder og karakter, herunder forekomst af ældre og solitære træer. Ved Hellevad Bovej, nord for Hellevad (st ) forløber linjeføringen igennem en vejbevoksning med væsentlig landskabelig værdi. Det er muligt, at der i forbindelse med detailprojekteringsfasen vil ske en justering af linjeføringen, således at den brede vejbevoksning kan bevares. Vandløb Enkelte vandløb krydses ved underboring, hvorved disse beskyttes fuldstændigt jf. Tabel 8.1. Ved Gels Å overvejes forskellige metoder til krydsningen, herunder underboring. Dette vil blive klarlagt i detailprojekteringsfasen. I forbindelse med krydsninger af grøfter og mindre vandløb kan krydsningen udføres før rørgraven ved at lede vandet via en midlertidig rørforbindelse gennem vandløbet, således at gennemstrømningen opretholdes. En stor del af vandløb, der er mindre end 1 m, forventes at kunne krydses med denne metode. Større vandløb, hvor vandgennemstrømningen ikke kan opretholdes ved en midlertidig rørforbindelse, kan krydses ved udgravning under vand og nedlægning af ledning i vandfyldt grav. Metodevalget foretages i hvert enkelt tilfælde afhængigt af forholdene og i samråd med de respektive kommuner (vandløbsmyndighed). Ved gennemgravning af vandløb skal der tages særlige hensyn til risikoen for at skade miljøet nedstrøms som følge af opslæmning af vandløbets bundaflejringer. Dette kan bl.a. gøres ved at foretage anlæg på tidspunkter, hvor vandføringen er lille. 139

233 Kapitel 8 - Afværgeforanstaltninger I forbindelse med anlæg, der medfører gennemgravning af brinker, vil der efterfølgende ske retablering af brinkerne til oprindelig tilstand. Ved midlertidig etablering af køreveje gennem vådområder kan der til beskyttelse af vækstlaget udlægges fibertex på overfladen, inden grus pålægges, så opblanding undgås, og fjernelsen af gruset kan gennemføres med mindre opblanding. Ved retablering af et gennemgravet A- eller B-målsat vandløb udlægges gydegrus på stedet for at stabilisere bunden og for at kompensere for den en evt. negativ påvirkning. Driftsfasen Efter at ledningen er etableret, skal den trykprøves. Trykprøvningen foretages ved sektionsvis at fylde røret med vand jf Trykprøvevand kan enten være ledningsvand fra vandværk eller kan indvindes fra sø eller vandløb efter aftale med pågældende myndighed. Ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af trykprøvningen kan trykprøvevand genanvendes i efterfølgende sektioner. Afledning af trykprøvevand sker efter aftale med den kommunale myndighed til en recipient. I den forbindelse kan det blive nødvendigt at rense trykprøvevandet og ilte det inden udledning. Hvis en egnet recipient ikke forefindes, må trykprøvevandet afledes til rensning på kommunalt renseanlæg. Natur Ved anlæg af gasledningen påvirkes en række beskyttede enge, moser og overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. For at mindske påvirkningen af de beskyttede naturområder vil arbejdsområdet blive søgt begrænset til den mindst mulige bredde (10 15 m). Der udlægges køreplader eller måtter på begge sider af graverenden for at mindske jordkomprimering. Det gravede område retableres med den samme lagdeling af de øverste jordlag og med muld- eller vækstlaget øverst. Herved retableres jordlagene så tæt på den oprindelige tilstand som muligt. Hvor linjeføringen ligger på kanten af et beskyttet naturområde, vil midlertidigt opgravet materiale så vidt muligt blive deponeret uden for det beskyttede område (se Tabel 8.1). Ved etablering af midlertidige køreveje gennem vådområder kan vækstlaget beskyttes ved, at der udlægges fibertex på overfladen, inden der lægges grus ud. Derved begrænses efterfølgende opblanding. Tabel 8.1. Oversigt over lokaliteter med sårbar beskyttet natur, hvor særlige hensyn eller afværgeforanstaltninger vil blive inddraget for at minimere påvirkning. Stationering Lokalitet Kommune Naturtype Afværgeforanstaltning Frøslev Plantage Aabenraa Arter tilknyttet Frøslev mose For at undgå påvirkning af rødrygget tornskade, hvepsevåge og stor hornugle gennemføres anlægsfasen i perioden 15. juli 1. februar Aabenraa 3 eng Meget våd med fin vegetation. Tørv udtages, holdes tilpas fugtig og tilbagelægges efter anlægsfasen. Deponering af jord og materialer vil ske uden for det beskyttede område Aabenraa Hængesæk (mose) Området vil blive undgået. Anlægsarbejde vil holde en afstand på min. 30 m. Deponering af jord og materialer vil ske uden for det beskyttede område. 140

234 Kapitel 8 - Afværgeforanstaltninger Stationering Lokalitet Kommune Naturtype Afværgeforanstaltning , 325 Aabenraa Sønder Ådal Natura 2000 Underboring med start og slut uden for beskyttede naturområder Aabenraa 3 sø Arbejdsområdet reduceres ved passage. Deponering af jord og materialer vil ske uden for det beskyttede område Aabenraa Terkelsbøl Å og Terkelsbøl Mose Underboring med start og slut uden for beskyttede naturområder. Ca Aabenraa 3 overdrev Linjeføringen justeres, så påvirkning af overdrevet begrænses. Deponering af jord og materialer vil ske uden for det beskyttede område Gels Å A-målsat vandløb med stor vandføring. Der vil blive taget særlige hensyn i anlægsfasen Haderslev 3 sø Arbejdsområdet begrænses så meget som muligt mod vest. Ca Haderslev 3 sø Arbejdsområdet begrænses så meget som muligt mod vest Haderslev Nørreå og eng Nørreåen underbores med start og slut uden for beskyttede naturområder. Ca Haderslev Flere paddevandhuller Kolding Kongeåen og 3 eng Arbejdsområdet reduceres ved passage. Eventuelt opsættes paddehegn, såfremt anlæg sker i yngletiden (marts juni). Deponering af jord og materialer vil ske uden for de beskyttede naturområder. Kongeåen underbores med start og slut uden for beskyttede naturområder Kolding 3 enge Fin natureng. Arbejdsområdet begrænses så meget som muligt Kolding 3 sø Gasledningen krydser en grøft, der leder til søen, som er vurderet som potentielt levested for padder. Vandstandssænkning i anlægsfasen, som påvirker søen, vil blive undgået, såfremt denne er sammenfaldende med paddernes ynglesæson fra marts til juni Vejen 3 mose Arbejdsområdet holdes så meget mod øst som muligt, og deponering af jord og materialer vil ske udenfor det beskyttede område Vejen 3 eng Arbejdsområdet holdes så meget mod øst som muligt, og deponering af jord og materialer vil ske udenfor det beskyttede område. Området har form som en lille dal med vand i bunden om vinteren/foråret. Jord fra bunden af dalen deponeres for sig, og topografien genetableres som udgangspunktet. Arkæologi og kulturarv Der gennemføres arkæologiske forundersøgelser. Dels etableres en søgegrøft i hele linjeføringen for gasledningen og desuden foretages arkæologiske undersøgelser af 48 nærmere udpegede lokaliteter. Derudover gælder museumslovens 27, stk. 2, såfremt der stødes på fortidsminder under et jord- eller anlægsarbejde, skal arbejdet straks standses, og det ansvarlige museum inddrages. Linjeføringen for den nye gasledning krydser i alt 70 beskyttede diger. Langt størstedelen ligger som markskel i det åbne land og er jorddiger uden særlige kulturhistoriske værdier. For at bevare de landskabelige- og naturmæssige værdier af digerne vil de blive genopbygget efter anlæg af gasledningen. Dette gøres ved at deponere materialet fra diget særskilt og genopbygge diget i samme form som de tilstødende ender. Dette indebærer også beplantning bortset fra den beplantningsfri bræmme omkring gasledningen. Herved vurderes det, at flora og fauna i løbet af få år vil genetablere sig, og at den kulturmæssige og landskabsmæssige påvirkning begrænses. 141

235 Kapitel 8 - Afværgeforanstaltninger Friluftsliv Der gives information til lodsejere om anlægstidspunkt i forhold til jagtinteresser og øvrige rekreative interesser. Grundvand Drænvand fra okkerpotentielle områder vil enten blive udspredt på marker eller blive nedsivet. Ved afledning af større okkerholdige vandmængder kan det blive nødvendigt at anlægge bassiner, hvor jernet udfældes og bundfældes før udledning til et vandløb. Der vil i de konkrete tilfælde blive truffet aftaler med de kommunale myndigheder. Trafik Krydsning af veje vil finde sted i overensstemmelse med retningslinjer, der er aftalt med vejmyndigheden, der normalt er kommunen. For hovedlandeveje og motorveje er vejmyndig-heden Vejdirektoratet. Krydsning af veje vil primært ske ved, at anlægge gasledningen i åben grav. Gennemgravningen er kortvarig, hvorefter vejen igen kan benyttes. Ved hjælp af skilte vil der blive anvist alternative ruter, mens krydsningen pågår. Eventuelt kan krydsning ske i to etaper, således at trafikken kan opretholdes. Der gives information i lokalaviser i forbindelse med de midlertidige anlægsaktiviteter og eventuelle ændringer i vejadgangen. Befolkning I tørre perioder skal støvgener begrænses ved hjælp af vanding. Da anlægsarbejderne sker i det åbne land vil arbejdsbelysning blive begrænset mest. Det vil blive tilstræbt at undgå blænding i forhold til beboelse og trafik. Affald vil blive sorteret og bortskaffet efter gældende regler i kommunerne for gasledningens og kompressorstationens placering. Støjbelastningen i anlægsfasen vil blive minimeret mest muligt og navnlig i nærheden af beboelse. Driftsfasen Med hensyn til lavfrekvent støj og infralyd fra kompressorstationen vil Energinet.dk overfor leverandøren stille krav om overholdelse af grænseværdier jf. Orientering fra Miljøstyrelsen nr Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø dvs. L pa,lf = 20 db og L pg = 85 db i beboelser (målt indendørs jf. /35/). Transformerstationen vil blive etableret med vibrationsdæmpende foranstaltninger således, at vibrationer og lavfrekvent støj nedbringes til et minimum. 142

236 Kapitel 9 - Anlægsfasen 9. Anlægsfasen Anlægsarbejdet for gasledningen vil blive udført af en entreprenør på grundlag af et detailprojekt som udarbejdes af et rådgivende ingeniørfirma. Kompressorstationen udbydes som et turn-key projekt dvs. som en totalleverance, der omfatter projekt og udførelse. Begge hovedkomponenter i det samlede projekt projekteres og udføres i nært samarbejde med Energinet.dk. Energinet.dk lægger stor vægt på at projektet i enhver henseende lever op til miljølovgivningens bestemmelser og at miljøbeskyttelse indgår som en integreret del af projektudførelsen. I forbindelse med udbud af såvel rørledningsprojektet som kompressorstationen formuleres krav til de bydende om at tilknytte ressourcer til projektorganisationen til udførelse af miljøarbejde. Energinet.dk betinger sig i den forbindelse ret til at auditere miljøarbejdet hos de udførende. De afværgeforanstaltninger, som findes beskrevet i VVM redegørelsen suppleret med eventuelle supplerende krav i VVM tilladelsen, vil blive indarbejdet som vilkår i udbudsdokumenter for projektet, og vil efterfølgende blive fulgt op i forbindelse med tilsyn og ved audits under udførelsen. Kravene til miljøhensyn og afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsfasen vil blive udarbejdet og gennemgået af sagkyndig under detailprojekteringsfasen og kan bl.a. omfatte krav til entreprenørerne om minimering af kørsel i sårbare områder eller andre hensyn, der skal tages for at begrænse de miljømæssige påvirkninger jf. Kapitel 8. I den forbindelse udpeges også områder til placering af arbejdspladser, køreveje og oplagringspladser, der som udgangspunkt ikke vil blive placeret i særligt sårbare områder (skovområder, vådområder, tæt på vandløb og grøfter samt søer og vandhuller o.l.) eller tæt på beboelse. 143

237 144

238 Kapitel 10 - Overvågning 10. Overvågning Kulturarv Det er det ansvarlige kulturhistoriske museum, som står for overvågning af arkæologiske forhold i forbindelse med anlægsarbejdet. Da jord- og stendiger vil blive retableret efter anlæg af gasledningen, fotograferes diger og sten mærkes inden nedtagning med henblik på at kunne retablere til oprindeligt udseende. Der foretages opfølgende besigtigelse af retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter. Natur På lokaliteter med sårbar beskyttet natur jf. Tabel 8.1 vil der være en opfølgning i forbindelse med detailprojekteringen og overvågning anlægsfasen med henblik på at minimere påvirkningerne. Opfølgningen vil bestå af vurdering af eventuelle tilpasninger af linjeføring samt besigtigelse i selve anlægsfasen med henblik på at minimere påvirkning af sårbare naturområder. Dette vil bl.a. ske i forbindelse med den konkrete rydning af strækninger i skovområder og gennem naturområder med henblik at vurdere, om der er ynglelokaliteter for flagermus, padder m.v. Der foretages opfølgende besigtigelse af retableringen umiddelbart efter afslutning af anlæg og et år efter. Vandløb Inden krydsning af vandløbene påbegyndes, registreres vandløbsprofilerne og den fysiske tilstand i øvrigt ved optegning, fotografering og eventuel opmåling, så retableringen kan ske bedst muligt. Vandløbskrydsningerne synes efter retablering. I områder, hvor risikoen for afledning af potentielt okkerholdigt grundvand er stor, foretages besigtigelse med henblik på at identificere hensigtsmæssige områder til udspredning af okkerholdigt grundvand eller placering af mobile okkerrensningsanlæg til fjernelse af okker inden udledning til vandløb. Støj Der gennemføres støjmålinger umiddelbart efter, at kompressorstationen og transformerstationen er sat i drift til verifikation af overholdelse af de gældende støjgrænser. Støjmålinger foretages efterfølgende i henhold til aftale med Vejle Kommune. 145

239 146

240 Kapitel 11 - Mangler og begrænsninger 11. Mangler og begrænsninger Ifølge VVM-bekendtgørelsen skal en VVM-redegørelse indeholde en oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. I dette kapitel findes en samlet oversigt over de mangler og usikkerheder, der er vurderet at være i grundlaget for vurderingerne i de enkelte afsnit. Generelt Der er ikke foretaget en specifik analyse af arealanvendelsen inden for undersøgelsesområdet, herunder den landbrugsmæssige udnyttelse af arealer, intensitet af drift, type landsbrugsdrift mv. Der er derimod fokuseret på den overordnede karakter af området og de berørte arealer, og der er taget hensyn til de økonomiske konsekvenser, projektet kan medføre i relation til landbruget som erhverv. Natur Feltundersøgelserne er gennemført tidligt på sæsonen og sammenfaldende med et usædvanligt køligt forår, hvilket kan betyde, at nogle urter, måske også sjældne, ikke var synlige, og derfor ikke er registreret. Undersøgelserne er derfor behæftet med en mindre usikkerhed, men vurderingerne er foretaget ud fra en samlet bedømmelse af artslisterne, habitaternes karakteristika generelt samt forsigtighedsprincippet, og de skønnes derfor at tage højde for både registrerede og potentielle naturværdier. Vandløb Enkelte større vandløb krydses ved underboringer. For langt de fleste vandløb på strækningen vil det afhænge af nærmere tekniske og miljømæssige vurderinger i forbindelse med detailfasen, hvordan krydsninger vil blive udført. Forurenet jord Forureningernes art, udstrækning og koncentration på de få enkelte ejendomme, der er kortlagt, er ikke altid fuldt ud kendt. Generelt kan der ved anlægsarbejdet også udenfor de kortlagte områder forekomme ukendte/ikke kortlagte forureninger. Råstoffer og affald Vurderingerne af jord, jordbalance og ressourceforbrug er foretaget på et stadie, hvor omfang og udførelse af anlægsarbejdet og navnlig omkring kompressorstationen ikke kendes i detaljer. Dette kendes først, når der foreligger en detaljeret plan for anlægsarbejdet. 147

241 148

242 Kapitel 12 - Referencer 12. Referencer /1/ Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis- Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. Faglig rapport fra DMU, nr dmu.dk /2/ Rambøll Konsekvensvurdering jf. Natura Vejle Kommune /3/ Rambøll Konsekvensvurdering jf. Natura Vejen Kommune /4/ Rambøll Konsekvensvurdering jf. Natura Kolding Kommune /5/ Rambøll Konsekvensvurdering jf. Natura Haderslev Kommune /6/ Rambøll Konsekvensvurdering jf. Natura Tønder Kommune /7/ Rambøll Konsekvensvurdering jf. Natura Aabenraa Kommune /8/ Espoo konventionen : Bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne; /9/ /10/ Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 6. december /11/ By- og landskabsstyrelsen Opdaterede feltskemaer august /12/ Planstyrelsens cirkulære nr. 183 af 26. November 1984: Cirkulære om lokalplanforslag og zonelovsansøgninger vedrørende arealer inden for 200 meters afstand på hver side af transmissionsledningerne for olie og naturgas. /13/ De danske naturgasselskaber og Københavns Energi 6. udgave, 2007, Pas på gasledningerne! Tekniske forskrifter for arbejder i nærheden af by- og naturgasledninger /14/ Smed, Per Landskabskort over Danmark. Blad 3, Sønderjylland, Fyn. /15/ Museumsloven aspx?id=11802 /16/ Bang, Jette, 2009: Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger, Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen. /17/ Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende. BEK nr af 14/12/2006. /18/ Sønderjyllands Amt, Kulturmiljøer og kulturhistoriske elementer i Sønderjylland en redegørelse. /19/ Rambøll Ellund - Egtved, VVM kortlægning. /20/ Bekendtgørelse om udpegning of administration af internationale naturbeskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007) /21/ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 933 af 24/09/2009) 149

243 Kapitel 12 - Referencer /22/ Rambøll Kapacitetsudvidelse gasledning Ellund Egtved. VVM redegørelse, konsekvensvurdering jf. Natura 2000, Aabenraa Kommune. /23/ Design Report. Pipeline Frøslev Egtved II. Energinet.dk april /24/ Dansk Olie & Naturgas A/S. Danish Natural Gas Transmission System. Land Pipelines. Geotechnical investigations, Frøslev Egtved. Report. August /25/ Dansk Olie & Naturgas A/S. Naturgastransmissionsledningen på strækningen Frøslev Egtved. Afholdte vandforsyningsforretninger /26/ Jupiter-databasen. GEUS landsdækkende database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data. Den fællesoffentlige del af Jupiter-databasen, som indgår i Danmarks Miljøportal, omhandler geologi, grund- og drikkevand. Databasen er offentligt tilgængelig. /27/ Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v. LBK nr. 935 af 24/09/2009. /28/ Udkast til Vandplan. Hovedvandsopland 1.10 Vadehavet. Forhøring, januar /29/ Udkast til Vandplan. Vanddistrikt 4.1 Kruså/Vidå. Forhøring, januar /30/ Udkast til Vandplan. Hovedvandsopland 1.11 Lillebælt/Jylland. Forhøring, januar /31/ Miljøministeriet, lovbekendtgørelse nr af Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (jordforureningsloven). /32/ Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, nr. 589 af /33/ Miljøstyrelsen 1984: Vejledning nr Ekstern støj fra virksomheder. /34/ Miljøstyrelsen 1993: Vejledning nr Beregning af ekstern støj fra virksomheder. /35/ Miljøstyrelsen 1997: Orientering fra Miljøstyrelsen nr Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. /36/ Miljøstyrelsen 2010: Ændret målemetode Afsnit Måleposition i Orientering 9/1997, der erstattes jfr.: B4B5-6E7712F8C77A/0/maalemetode_lfstoej.pdf /37/ Dansk Gasteknisk Center a/s: Beregning af emissioner, miljøbelastning fra naturgas. Vers. 1, /38/ Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Juni 2006; Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer. 150

244 KORTBILAG Kortbilag Kommuneplaner Vejle, Vejen og Kolding Kommune Kommuneplaner Haderslev og Tønder Kommune Kommuneplan Aabenraa Kommune Lokalplaner Vejle, Vejen og Kolding Kommune Lokalplaner Haderslev og Tønder Kommune Lokalplaner Aabenraa Kommune Landskab, geologi og skov Vejle, Vejen og Kolding Kommune Landskab, geologi og skov Haderslev og Tønder Kommune Landskab, geologi og skov Aabenraa Kommune Fredninger Vejle, Vejen og Kolding Kommune Fredninger Haderslev og Tønder Kommune Fredninger Aabenraa Kommune Arkæologi Vejle, Vejen og Kolding Kommune Arkæologi Haderslev og Tønder Kommune Arkæologi Aabenraa Kommune Målsatte vandløb Vejle, Vejen og Kolding Kommune Målsatte vandløb Haderslev og Tønder Kommune Målsatte vandløb Aabenraa Kommune Naturforhold Vejle, Vejen og Kolding Kommune Naturforhold Haderslev og Tønder Kommune Naturforhold Aabenraa Kommune Friluftsliv Vejle, Vejen og Kolding Kommune Friluftsliv Haderslev og Tønder Kommune Friluftsliv Aabenraa Kommune Drikkevandsinteresser Vejle, Vejen og Kolding Kommune Drikkevandsinteresser Haderslev og Tønder Kommune Drikkevandsinteresser Aabenraa Kommune Forurenet jord Vejle, Vejen og Kolding Kommune Forurenet jord Haderslev og Tønder Kommune Forurenet jord Aabenraa Kommune Øvrige plantemaer Vejle, Vejen og Kolding Kommune Øvrige plantemaer Haderslev og Tønder Kommune Øvrige plantemaer Aabenraa Kommune. 151

245 KORTBILAG 152

246 KORTBILAG 153

247 KORTBILAG 154

248 KORTBILAG 155

249 KORTBILAG 156

250 KORTBILAG 157

251 KORTBILAG 158

252 KORTBILAG 159

253 KORTBILAG 160

254 KORTBILAG 161

255 KORTBILAG 162

256 KORTBILAG 163

257 KORTBILAG 164

258 KORTBILAG 165

259 KORTBILAG 166

260 KORTBILAG 167

261 KORTBILAG 168

262 KORTBILAG 169

263 KORTBILAG 170

264 KORTBILAG 171

265 KORTBILAG 172

266 KORTBILAG 173

267 KORTBILAG 174

268 KORTBILAG 175

269 KORTBILAG 176

270 KORTBILAG 177

271 KORTBILAG 178

272 KORTBILAG 179

273 KORTBILAG 180

274 KORTBILAG 181

275 KORTBILAG 182

276 KORTBILAG 183

277 KORTBILAG 184

278

279 By- og Landsskabsstyrelsen Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard Odense SØ Telefon

280 KAPACITETSUDVIDELSE GASLEDNING ELLUND - EGTVED VVM REDEGØRELSE KONSEKVENSVURDERING JF. NATURA 2000 AABENRAA KOMMUNE

281 AABENRAA KOMMUNE Revision 3 Dato Udarbejdet af Jens Aamand Kristensen Kontrolleret af SSB Godkendt af Beskrivelse SSB Natura 2000 og bilag IV Aabenraa Ref. EEG_052_001_02_Naturkonsekvens_Aabenraa Rambøll Bredevej 2 DK-2830 Virum T F

282 AABENRAA KOMMUNE INDHOLD 1. Konsekvensvurdering jf. Natura Metode og afgrænsning 1 3. Anlæg af naturgasledning Generel beskrivelse af anlægsfasen Anlægsmetode gravning i åbent land Anlægsmetode vådområder og moser Anlægsmetode vandløb, grøfter mv Driftsfasen 4 4. Natura 2000-områder EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 62, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose Indledende vurdering af potentiel påvirkning af udpegningsgrundlagets fugle Sammenfattende vurdering af EF-Fuglebeskyttelsesoråde nr. 62, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose EF-Habitatområde nr. 90, Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen Indledende vurdering af potentiel påvirkning af udpegningsgrundlagets naturtyper og arter Vurdering af potentielt påvirkede arter og naturtyper Sammenfattende vurdering af EF-Habitatområde nr. 90, Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 63, Sønder Ådal Indledende vurdering af potentiel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter Vurdering af potentielt påvirkede arter Sammenfattende vurdering af EF-Fuglebekskyttelsesområde nr. 63, Sønder Ådal Natura 2000-område nr. 97, Frøslev Mose Indledende vurdering af potentiel påvirkning af udpegningsgrundlagets naturtyper og arter Vurdering af potentielt påvirkede arter og naturtyper Sammenfattende vurdering af Natura 2000-område nr.97, Frøslev Mose Potentiel påvirkning af bilag IV-arter Vurdering af behov for felteftersøgning af bilag IV-arter Sammenfatning Referencer 16

283 KONSEKVENSVURDERING JF. NATURA 2000 Energinet.dk ønsker at udbygge transmissionsnettet for naturgas i Syd- og Sønderjylland. Udbygningen består af to delprojekter, hhv. etableringen af en ny kompressorstation og etablering af en gasledning parallelt med den eksisterende gasledning mellem Ellund i syd og Egtved i nord. I Aabenraa Kommune skal der samlet set etableres ca. 37 km ny gasledning. I henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007) skal der foretages en vurdering af, om kapacitetsudvidelsen af gastransmissionsnettet fra Ellund til Egtved kan påvirke Natura 2000-områderne væsentligt. I forbindelse med VVM-redegørelsen gennemføres dermed en indledende naturkonsekvensvurdering af de potentielt berørte Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Heri vurderes det om anlæg af naturgasledningen kan medføre væsentlige påvirkninger på bilag IV-arter samt på udpegningsgrundlaget i de pågældende Natura 2000-områder. Desuden tilvejebringes et grundlag for at fastlægge et passende feltundersøgelsesprogram. Hvis den indledende vurdering viser, at der er en risiko for, at et Natura 2000-område kan blive påvirket væsentligt, skal der i henhold til /1/ udarbejdes en udvidet naturkonsekvensvurdering. Udvidelsen vil potentielt berøre fem Natura-2000 områder og heraf ligger fire i Aabenraa Kommune. I dette notat findes indledende konsekvensvurdering af følgende Natura-2000 områder: Natura 2000-område nr. 98, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose (EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 62, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose) Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet (EF-Habitatområde nr. 90, Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen) Natura 2000-område nr. 101, Sønder Ådal (EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 63, Sønder Ådal) Natura 2000-område nr. 97, Frøslev Mose (EF-Habitatområde nr. 87 og EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 70, Frøslev Mose) I tillæg hertil vurderes de mulige forekomster og sandsynlige påvirkninger af bilag IV-arter langs de planlagte linjeføringer og konsekvenserne heraf for relevante arter vurderes. 2. METODE OG AFGRÆNSNING EF-Habitat- og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet angiver en række kriterier, som skal være opfyldt for, at en naturtype eller art kan siges at have gunstig bevaringsstatus. Som et konkret mål for habitatnaturtypernes og arternes tilstand i Danmark har Danmarks Miljøundersøgelser udarbejdet en rapport der beskriver kriterierne for gunstig bevaringsstatus /2/. Målet for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder er at opnå gunstig bevaringsstatus for alle naturtyper og arter

284 1-2 på udpegningsgrundlaget. Konsekvensvurderinger har derfor til formål at vurdere, hvordan disse kriterier påvirkes og hvordan gunstig bevaringsstatus kan sikres. Overordnet set gælder det for en naturtype, at den er i gunstig bevaringsstatus, når det naturlige udbredelsesområde og de arealer, den dækker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse, og den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dens opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig fremtid, og bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig efter litra i (jf. bevaringsstatus for arter). En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på langt sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og der sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på langt sigt, at bevare dens bestande. 3. ANLÆG AF NATURGASLEDNING Den nye gasledning løber så vidt muligt parallelt med den eksisterende ledning, der blev etableret i starten af 1980 erne. På enkelte strækninger kan der være alternative forslag til linjeføring, som primært er betinget af krav om afstand til bygninger, samt af hensyn til naturinteresser på strækningen. Udbygningen etableres primært vest for den eksisterende ledning i en afstand af ca. 10 meter. På den sydlige del af strækningen i Aabenraa Kommune kan det dog blive relevant at etablere den nye ledning øst for den eksisterende ledning. 3.1 Generel beskrivelse af anlægsfasen Selve gasledningen består af sammensvejsede stålrør med en udvendig diameter på 30 tommer (762 mm) og den placeres i en rende, og overdækkes med minimum 1 meter jord. Der etableres forbindelse mellem den nye ledning og den eksisterende ledning i Frøslev og Egtved samt på fire linjeventilstationer undervejs. De eksisterende linjeventilstationer (L/Vstationer), som anvendes til afspærring i sektioner i tilfælde af reparationsarbejder og måler- og regulatorstationer (M/R-stationer), hvorfra der udtages gas til forsyning af nærområdet, vil fortsat blive anvendt. Det vil blive nødvendigt med mindre ombygninger inden for de eksisterende arealer bl.a. i Aabenraa Kommune, hvor de eksisterende L/V- og M/R-stationer ved Terkelsbøl og Frøslev udbygges. Det forventes ikke, at ombygningerne vil inddrage nye arealer. Endelig placering af kompressorstation er ikke valgt. Men det forventes, at Energinet.dks eksisterende arealer ved Egtved vil blive valgt som område til placering af en kompressorstation. Eventuelle alternative placeringer afventer resultatet af offentlighedsfasen Anlægsmetode gravning i åbent land For størstedelen af strækningen forventes, at arbejdsmetoden vil være nedlægning af rør i en gravet rende. Figur 3-1 viser konceptuelt, hvordan det vil foregå. Arbejdsbæltet vil normalt være mellem 22 og 25 m bredt. I specielt vanskeligt tilgængelige områder kan det være nødvendigt at øge bredden. I områder med bevaringsværdig natur vil det være muligt at reducere bredden. Vegetation inden for arbejdsbæltet ryddes, idet bevaringsværdige træer mv. skånes i videst muligt omfang. 1 Det er efterfølgende blevet afgjort, at den ny kompressorstation anlægges på de eksisterende arealer ved Egtved, ejet af Energinet.dk.

285 1-3 Ledningsgraven udgraves i en dybde, så røret kan overdækkes med minimum 1 meter jord. Under udgravningen holder Energinet.dk nøje øje med overgravninger af dræn og andre ledninger, som om nødvendigt midlertidigt repareres eller registreres. Røret lægges ned i lange længder (oftest på 500 til 1000 m), og indmåles. Herefter tilbagefyldes graven, og beskadigede dræn og andre ledninger reetableres, og indmåles. Mulden lægges tilbage, og jorden grubbes og harves. Ca. 25 m Figur 3-1 Skitse af materiel og jordhåndtering ved nedlægning af ledning /2/. Hvis der træffes terrænnært grundvand i forbindelse med gravning af renden, må ledningsgraven midlertidigt tørholdes ved pumpning. Normalt vil ledningsgraven stå åben i ganske få dage Anlægsmetode vådområder og moser Ved anlægsarbejder i vådområder, f.eks. i mosejord, er det nødvendigt at røret placeres på fast bund og sikres mod opdrift, så det ikke efterfølgende bevæger sig med risiko for ekstra spændinger i rørvæggen. Hvis der ikke træffes fast bund ved den normale udgravningsdybde må man enten grave dybere eller laget under røret udskiftes med grus. Sikring mod opdrift udføres normalt med betonryttere, som er specielle betonklodser, der placeres ovenpå og på siderne af røret. Hvis man ikke tilbagefylder med opgravet mosejord omkring ledningen, men i stedet fylder op med f.eks. grus eller sand, er der risiko for utilsigtet dræning langs ledningen, og derfor kan der udlægges lerbarrierer på tværs i rørgraven, så ledningen ikke virker som dræn. I vådområder og moser vil det som regel være uklogt at fjerne vækstlaget uden for selve rørgraven, da dette forbedrer bæreevnen på den nødvendige kørevej igennem området. Hvis bibeholdelse af vækstlaget ikke er tilstrækkeligt for den nødvendige transport, eller hvis vegetationen er særligt sårbar, opbygges en midlertidig arbejdsvej med køreplader Anlægsmetode vandløb, grøfter mv. Mindre vandløb/grøfter Krydsning af grøfter og mindre vandløb kan foretages i en gravet rende. Under gravningen og nedlægning af rør ledes vandet via en midlertidig rørforbindelse gennem vandløbet således, at gennemstrømningen opretholdes. Udgravning under rørforbindelsen kan ofte gennemføres inden for samme dag.

286 1-4 Større vandløb Større vandløb kan også krydses ved udgravning under vand og nedlægning af ledning i vandfyldt grav. Udgravning i vandfyldt grav kan ofte udføres og retableres indenfor samme dag således, at den aktive påvirkning kun foregår over ganske få timer. For enkelte vandløb i tracéet vil der skulle tages særlige hensyn på grund af deres naturindhold eller status. En af mulighederne er at benytte styret underboring. For styret underboring gælder, at røret placeres minimum et par meter under den regulativmæssige vandløbsbund. Der kan her være behov for øgede arbejdsarealer på begge sider af åen til oplagring af rør og opstilling af bore- og trækudstyr. Ved styret underboring etableres en start- og modtagegrube, der anvendes som reservoir for det boremudder der indpumpes under boringen. Boremudderet består typisk af bentonit og vand. Gruberne bruges også til montering/afmontering af borehoveder og rør. Der stilles krav til, at boremudderet alene indeholder miljøacceptable stoffer og, at mudderet ikke kan forurene vandløbet. 3.2 Driftsfasen Efter etablering af rørledningen vil det ikke være muligt at plante træer og buske med dyberegående rødder ovenpå selve rørledningen og i et bælte på i alt 5 meters bredde. Hvor rørledningen gennemskærer skov vil der således blive et smalt bælte, hvor der ikke kan genplantes. Bæltet bliver imidlertid så smalt, at kronedækket med tiden vil blive retableret. Rørledningen vil således få en meget begrænset effekt på skovbilledet i de berørte skovområder. Rørledningen gennemgås med jævne mellemrum indefra med en såkaldt "gris" for at afdække mulige svagheder i ledningen. Den sædvanlige drift af rørledningen medfører således ikke påvirkning af de naturområder, der gennemskæres af rørledningen. 4. NATURA 2000-OMRÅDER I den indledende konsekvensvurdering af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne er der taget udgangspunkt i kriterierne for gunstig bevaringsstatus i forbindelse med vurdering af, om kapacitetsudvidelsen for en gasledning mellem Ellund og Egtved potentielt vil påvirke naturtyper og arter. Følgende Natura 2000-områder i Aabenraa Kommune er vurderet: Natura 2000-område nr. 98, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose (EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 62, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose) Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet (EF-Habitatområde nr. 90, Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen) Natura 2000-område nr.101, Sønder Ådal (EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 63, Sønder Ådal) Natura 2000-område nr. 97, Frøslev Mose (EF-Habitatområde nr. 87 og EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 70, Frøslev Mose) Afgrænsning af habitatnaturtyperne følger registreringer fra kortlægningen af habitatnatur jf. Danmarks Naturdata /3/ og basisanalyserne for Natura 2000-områderne /4//5//6//7/. Arbejdsmetoder for anlæg og drift er nøje analyseret for mulige effekter på Natura2000- områderne. Særlige anbefalinger er givet hvis nødvendigt for at mindske indgreb. For hver naturtype beskrives først generelle konsekvenser for de samlede linjeføringsforslag i området, og dernæst er specifikke konsekvenser for hvert linjeføringsforslag beskrevet særskilt.

287 EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 62, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose. I det følgende gennemgås naturtyper og arter, som er på udpegningsgrundlaget for EF- Fuglebeskryttelsesområde nr. 62,Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose og der foretages en vurdering af, hvorvidt etablering og drift af gasledningen potentielt kan påvirke udpegningsgrundlaget (Tabel 4.1). Den del af udpegningsgrundlaget som vurderes ikke at blive påvirket ved etablering af gasledningen, behandles ikke yderligere. For den del af udpegningsgrundlaget, hvor det vurderes, at der kan være en potentiel påvirkning, beskrives den potentielle påvirkning nærmere i det efterfølgende. Figur 4-1 Linjeføringer ved EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 62, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose. Linjeføringen for den nye gasledning forløber relativt tæt på Terkelsbøl Mose (ca. 400 meter). Området er udpeget som EF-Fuglebeskyttelsesområde nr Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose jf. Figur 4-1. Det bemærkes, at der er en alternativ linjeføring ved Terkelsbøl Mose, som går vest om Sommerland Syd og vejen hertil. Linjeføringen krydser gennem dyrket areal og er uden væsentlige naturinteresser. Den alternative linjeføring vurderes derfor ikke at påvirke EF-Fuglebeskyttelsesområdet og behandles ikke yderligere i det efterfølgende Indledende vurdering af potentiel påvirkning af udpegningsgrundlagets fugle Udpegningsgrundlaget for EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 62, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose indeholder en række arter, hvoraf kun enkelte er vurderet at blive berørt af forslag til linjeføringer (Tabel 4.1). Konsekvensvurderingen for arterne er derfor begrænset til at behandle de arter, som angivet i oversigten i tabellen nedenfor.

288 1-6 Tabel 4.1: Udpegningsgrundlaget for EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 62, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose. Arter på udpegningsgrundlaget er angivet i /3/. Ligeledes er det angivet, om det vurderes, at de pågældende arter bliver berørt af et eller flere af de mulige linjeføringsforslag. Arter på udpegningsgrundlaget Kode Arter Navn Vurderes nærmere A081 Rørhøg Ja Ynglende i området Berøres arten af projektet (+/-) A084 Hedehøg Nej Er ikke konstateret ynglende i området de senere år Nykonstaterede eller nyindvandrede arter A021 Rødrum Nej Ynglefugl i 2005 (sandsynlig ynglefugl siden 2003) i Tinglev Mose A119 Plettet Rørvagtel Nej Sandsynlig ynglefugl hørt i Tinglev Mose A127 Trane Nej Mulig ynglefugl i Tinglev Mose A122 Engsnarre Nej Mulig ynglefugl i Tinglev Mose Gasledningen forløber relativt tæt på Terkelsbøl Mose (ca. 400 meter). Området er udpeget som EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 62, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose. Området består af to delområder, som ligger med ca. 3 kilometers afstand. Terkelsbøl Mose og Ulvemose ligger nordvest for Tinglev by, mens Tinglev Mose ligger sydøst for byen. De centrale mosearealer er nedbrudt højmose med spredte tørvegrave, brunvandede søer og store andele af skovbevokset tørvemose. Randarealerne er lavtliggende marginaljord, som drives ekstensivt. Begge områder er afvandet gennem systemer af grøfter. Afvandingen er blevet dårligere de seneste årtier, da arealerne i og omkring moserne har sat sig, som følge af koldforbrænding af tørven. Terkelsbøl Mose, Ulvemosen og den vestlige del af Tinglev Mose er stærkt tilgroet af birk, pil og græsser som følge af afvandingen. Den sidste store afvanding af Tinglev Mose fandt sted i perioden Rørhøg Rørhøg yngler primært i større rørskove f.eks. i forbindelse med større moser og ådale. Der er potentielle levesteder for rørhøg i selve Terkelsbøl Mose om end den stadige tilgroning af mosen efter al sandsynlighed kan være en begrænsende faktor. Arten er jævnligt observeret i området, herunder også territoriehævdende fugle (potentielle ynglefugle). Linjeføringen forløber ca. 400 meter vest for EF-Fuglebeskyttelsesområdet og krydser tilløb til Uge Bæk samt et ca. 200 meter bredt eng- og moseområde, som primært består af højstaudesamfund af rørgræs og lysesiv. Sommerland Syd samt tilkørslen til Sommerland Syd ligger helt ind til dette engområde og det antages, at aktiviteterne i og omkring Sommerland Syd medfører forstyrrelser i en grad, så selve engområdet mellem Sommerland Syd og Terkelsbøl Mose ikke er en attraktiv ynglelokalitet for rørhøg. Det kan dog ikke udelukkes, at rørhøg lejlighedsvis benyttet området for det planlagte ledningstracé til fødesøgning, men derudover er der yderligere relativt store og egnede fourageringsområder for rørhøg i området, som kan anvendes til fouragering Sammenfattende vurdering af EF-Fuglebeskyttelsesoråde nr. 62, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose Det vurderes, at den samlede forstyrrelse fra anlægsfasen vil være meget begrænset i forhold til den konstaterede spredte forekomst af rørhøg. Sammenholdt med at anlægsperioden gennem området er relativt kort (ca. 6 uger) vurderes det, at forstyrrelser af rørhøg i forbindelse med anlægsfasen vil være minimale og uden betydning for artens eventuelle yngleforekomst i fuglebeskyttelsesområdet ved Terkelsbøl Mose 2. 2 Det er efterfølgende blevet besluttet at etablere ledningen ved styret underboring gennem dette område.

289 EF-Habitatområde nr. 90, Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen I det følgende gennemgås naturtyper og arter, som er på udpegningsgrundlaget for EF- Habitatområde nr. 90, Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen og der foretages en indledende vurdering af, hvorvidt etablering og drift af gasledningen potentielt kan påvirke udpegningsgrundlaget. Den del af udpegningsgrundlaget, som indledningsvis vurderes ikke at blive påvirket ved etablering af gasledningen, behandles ikke yderligere. For den del af udpegningsgrundlaget, hvor det vurderes, at der kan være en potentiel påvirkning, beskrives den potentielle påvirkning nærmere i det efterfølgende. Linjeføringens forløb for den nye gasledning fremgår af Figur 4-2. Figur 4-2: Linjeføring ved EF-Habitatområde nr. 90, Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen og EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 63, Sønder Ådal Indledende vurdering af potentiel påvirkning af udpegningsgrundlagets naturtyper og arter Linjeføringen jf. Figur 4-2 krydser Sønderå, der er et tilløb til Vidåen ved Lundbæk Plantage. Selve Sønderå er på det pågældende sted udpeget som EF-Habitatområde nr. 90, Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet indeholder en række naturtyper og arter, hvoraf kun enkelte vurderes potentielt at blive berørt af de undersøgte forslag til linjeføringer (Tabel 4.2). Konsekvensvurderingen for plante- og dyreliv er derfor begrænset til at behandle de naturtyper og arter, som angivet i oversigten i tabellen.

290 1-8 Tabel 4.2: Udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde nr. 90, Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen. Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget er angivet /4/. Ligeledes er det angivet, om det vurderes, at de pågældende naturtyper eller arter bliver berørt af et eller flere af de mulige linjeføringsforslag. Nogle naturtyper og arter er ved helt at forsvinde eller trues af udryddelse indenfor EU. EU har derfor et særligt ansvar for at bevare dem. De prioriterede naturtyper og arter er markeret med en *. Der gælder særligt skrappe regler for beskyttelse af de prioriterede arter og naturtyper. Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget Kode Navn Søer og vandhuller Vurderes nærmere Berøres arten/ naturtypen af projektet (+/-) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Nej Naturtypen er ikke registreret i den potentielt påvirkede del af habitatområdet, og behandles derfor ikke videre i denne konsekvensvurdering Vandløb 3260 Vandløb med vandplanter Ja Gasledningen krydser naturtypen. Den potentielle påvirkning diskuteres derfor i det efterfølgende Arter (ikke fugle) 1096 Bæklampret Ja Er registreret flere steder i de øvre dele af Vidåsystemet, herunder i Sønderå Flodlampret Nej Opstemninger hindrer adgang til den berørte del af åen 1113 *Snæbel Nej Opstemninger hindrer adgang til den berørte del af åen 1145 Dyndsmerling Nej Er kun fundet i tilløb til Vidåen (Sejersbæk) udenfor selve habitatområdet Odder Ja Gasledningen krydser vandløbet i nærheden af et område, hvor odder er registreret. Den potentielle påvirkning af arten diskuteres derfor i det efterfølgende Vurdering af potentielt påvirkede arter og naturtyper For den del af udpegningsgrundlaget, hvor det jf. Tabel 4.2 er vurderet, at der kan være en potentiel påvirkning, foretages der i det efterfølgende en nærmere beskrivelse og sammenfattende konsekvensvurdering Vandløb med vandplanter Hvor gasledningen krydser Sønderå løber åen i en bred ådal omgivet af rørsumpe, enge og moser. Åen er ca. 5-6 meter bred, ureguleret og naturligt mæandreret med vandplanter og brede vegetationsbræmmer langs bredderne. På begge sider af åen er der en ca. 100 meter bred zone med våde eng- og moseområder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Hvor gasledningen krydser åen er Sønderå omgivet af et eng- og moseområder der primært består af moderat græssede kulturenge med dominans af lysesiv og rørgræs. På nordsiden af åen er der dog mindre partier med rigkær med en mere varieret vegetation. Åen er målsat som gyde- og opvækstområde for laksefisk. Bedømt ud fra smådyrsfaunaen i vandløbet er målsætningen opfyldt /5/. Det vurderes, at der på den pågældende strækning af vandløbet er flere partier, der er sårbare overfor selv en meget begrænset forøgelse af sedimenttransport samt øgede forstyrrelser af selve vandløbet. På den berørte strækning der ligger mellem Rens og Broderup er der i 2002 gennemført et VMP II projekt. For at skabe fugtige enge og jævnlige oversvømmelser er vandløbsvedligeholdelsen ophørt, ligesom grøfter og dræn på de tilstødende engområder er afbrudt, så vandstanden er steget. Bæklampret Bæklampret er registreret flere steder i Sønderå bl.a. ved Rens og Eggebæk og det må formodes, at den også forekommer på den berørte strækning. Bæklampret er afhængig af at kunne vandre frit i vandløbssystemet samt, at vandløbet har rent vand og en god fysisk variation med både lavvandede grusområder, hvor strømmen er frisk, og mere roligtflydende dybe partier.

291 1-9 Odder Odder forekommer i Sønderå. Så sent som i vinteren 2007/2008 er der fundet spor ved Rens. Odder er normalt temmelig følsom overfor menneskelig forstyrrelse. Odderen er imidlertid mest nataktiv og vil derfor formodentligt ikke forstyrres væsentligt eller varigt af anlægsarbejder i dagtimerne, med mindre arbejdet finder sted tæt ved dens hule. Odderens hule er typisk anlagt i brinken, under trærødder eller under buske tæt på vandløbet. På den pågældende stækning er vandløbet relativt uforstyrret og med store engområder og enkelte pilebuske. Det kan derfor ikke helt udelukkes at der kan være odderhuler i området omkring gasledning Sammenfattende vurdering af EF-Habitatområde nr. 90, Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen Påvirkningen af udpegningsgrundlaget for habitatområdet (selve åen og herunder naturtypen Vandløb med vandplanter, odder og bæklampret) forventes undgået ved at trække gasrøret gennem ved en underboring. Arbejdsarealerne vil desuden blive placeret på robuste landbrugsarealer ovenfor selve ådalen og vil derfor ikke påvirke naturinteresserne i de ånære arealer. Herved minimeres også de potentielle forstyrrelser for odder kraftigt og således, at odder ikke vil blive udsat for væsentlige forstyrrelser i forbindelse med anlæg af gasledningen EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 63, Sønder Ådal I det følgende gennemgås fugle, som er på udpegningsgrundlaget for EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 63, Sønder Ådal og der foretages en vurdering af, hvorvidt etablering og drift af gasledningen potentielt kan påvirke udpegningsgrundlaget. Den del af udpegningsgrundlaget, som indledningsvis vurderes ikke at blive påvirket ved etablering af gasledningen, behandles ikke yderligere. For den del af udpegningsgrundlaget, hvor det vurderes, at der kan være en potentiel påvirkning, beskrives den potentielle påvirkning nærmere i det efterfølgende. Linjeføringen fremgår af Figur Indledende vurdering af potentiel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter Ca. 250 meter vest for tracéet ligger EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 63, Sønder Ådal. Linjeføringen krydser Vidåen, der er udpeget som EF-Habitatområde nr. 90 (se Figur 4-2). Udpegningsgrundlaget for EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 63, Sønder Ådal indeholder en række fugle, hvoraf kun enkelte er vurderet at kunne blive berørt af de undersøgte forslag til linjeføringer (Tabel 4.3). Konsekvensvurderingen for fuglelivet er derfor begrænset til at behandle de arter, som angivet i oversigten i tabellen nedenfor. Tabel 4.3: Udpegningsgrundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 63, Sønder Ådal. Arter på udpegningsgrundlaget er angivet /5/. Ligeledes er det angivet, om det vurderes, at de pågældende arter bliver berørt af et eller flere af de mulige linjeføringsforslag. Arter på udpegningsgrundlaget Kode Arter Navn Vurderes nærmere Berøres arten af projektet (+/-) A021 Rørdrum Nej Der er ikke registreret potentielle levesteder i nærheden af rørledningen A081 Rørhøg Ja Der er potentielle levesteder umiddelbart vest for Eggebæk og det kan ikke udelukkes, at rørhøg lejlighedsvist benytter det planlagte ledningstracé til fødesøgning A084 Hedehøg Nej Der er ikke registreret potentielle levesteder i nærheden af rørledningen A197 Sortterne Nej Der er ikke registreret potentielle levesteder i nærheden af rørledningen 3 Det er efterfølgende besluttet, at gasledningen etableres ved underboring under Sønderå

292 1-10 Arter på udpegningsgrundlaget Vurderes nærmere Berøres arten af projektet (+/-) A222 Mosehornugle Nej Der er ikke registreret potentielle levesteder i nærheden af rørledningen Nykonstaterede eller nyindvandrede arter A122 Engsnarre Nej Der er ikke registreret potentielle levesteder i nærheden af rørledningen A338 Rødrygget Tornskade Nej Der er ikke registreret potentielle levesteder i nærheden af rørledningen A215 Stor Hornugle Nej Der er ikke registreret potentielle levesteder i nærheden af rørledningen De nævnte arter forekommer i fuglebeskyttelsesområdet med små bestande, der dog er vigtige, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestanden af disse spredt forekommende arter Vurdering af potentielt påvirkede arter For den del af udpegningsgrundlaget, hvor det jf. Tabel 4.3 er vurderet, at der kan være en potentiel påvirkning, foretages der efterfølgende nærmere beskrivelse og sammenfattende konsekvensvurdering. Rørhøg Der er registreret potentielle levesteder for rørhøg umiddelbart vest for Eggebæk ca. 1 km fra linjeføringen. Rørhøg yngler primært i større rørskove f.eks. i forbindelse med større moser og ådale. Hvor linjeføringen krydser Sønderå, er der et ca. 200 meter bredt eng- og moseområde, som primært består af højstaudesamfund af rørgræs og lysesiv og det kan ikke udelukkes, at rørhøg yngler i området tæt på rørledningen. Umiddelbart vest for Eggebæk er der imidlertid langt bedre ynglemuligheder for rørhøg. Rørhøg er sårbar overfor færdsel i umiddelbar nærhed af reden i perioden april til august. Ved besigtigelse af området i efteråret 2009 er rørhøg observeret tæt ved den planlagte tracé for rørledningen, og det må formodes, at rørhøg lejlighedsvist benytter det planlagte område til fødesøgning. Der er relativt store fourageringsområder for rørhøg i området og sammenholdt med, at anlægsperioden er relativt kort (ca. 2 uger for underboring) vurderes det, at forstyrrelserne af rørhøg i forbindelse med anlægsfasen er minimale og uden betydning for artens fortsatte forekomst i området Sammenfattende vurdering af EF-Fuglebekskyttelsesområde nr. 63, Sønder Ådal Det vurderes, at den samlede forstyrrelse fra anlægsfasen vil være meget begrænset i forhold til den konstaterede forekomst af rørhøg. Sammenholdt med, at anlægsperioden gennem området er relativt kort (ca. to uger ved underboring) vurderes det, at forstyrrelser af rørhøg i forbindelse med anlægsfasen vil være minimale og uden betydning for artens eventuelle yngleforekomst i f uglebeskyttelsesområdet ved Sønderå.

293 Natura 2000-område nr. 97, Frøslev Mose I det følgende gennemgås naturtyper og arter, som er på udpegningsgrundlaget for EF- Habitatområde nr. 87 og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 70, Frøslev Mose, og der foretages en vurdering af, hvorvidt etablering og drift af gasledningen potentielt kan påvirke udpegningsgrundlaget. Den del af udpegningsgrundlaget, som vurderes ikke at kunne blive påvirket ved etablering af gasledningen, behandles ikke yderligere. For den del af udpegningsgrundlaget, hvor det vurderes, at der kan være en potentiel påvirkning, beskrives de potentielle påvirkninger nærmere i det efterfølgende. Figur 4-3: Linjeføring ved EF-Habitatområde nr. 87 og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 70, Frøslev Mose Indledende vurdering af potentiel påvirkning af udpegningsgrundlagets naturtyper og arter Linjeføringen går gennem Frøslev Plantage. Cirka 500 meter fra tracéet ligger Frøslev Mose, der er udpeget som EF-Habitatområde nr. 87 og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 70 (Figur 4-3). Udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde nr. 87 og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 70, Frøslev Mose indeholder en række naturtyper og arter, hvoraf kun enkelte er vurderet at kunne blive berørt af de undersøgte forslag til linjeføringer ( Tabel 4.4). Konsekvensvurderingen for plante- og dyreliv er derfor begrænset til at behandle de naturtyper og arter, som angivet i oversigten i tabellen.